PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 34
Offentligt

4. november 2014

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014

Kultur og sport

1. Europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder

– side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

2. Rådets arbejdsplan om kultur for 2015-2018

– side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

3. Deltagerorienteret forvaltning af kulturarven

– side 9

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

4. Kulturelle og kreative sektorers, herunder kulturarven, bidrag til Europa 2020-

målene

– side 12

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

5. Idræt som drivkraft for innovation og økonomisk vækst

– side 14

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

6. Fremme af sundhedsfremmende fysiske aktiviteter især med fokus på børn i

skolealderen

– side 17

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok. nr. 2383582

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Ad 1. Europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Det italienske formandskab har fremlagt forslag til rådskonklusioner om en

europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder.

Forslaget skal bl.a. ses med baggrund i det italienske formandskabsprogram, der

peger på ændringer i det audiovisuelle medielandskab som følge af den teknologiske

udvikling, fremkomsten af nye aktører på området og behov for opdatering af den

relevante regulering. Forslaget opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til

inden for deres respektive kompetenceområder at adressere forskellige udfordringer,

som har betydning for at opnå et indre marked for audiovisuelt indhold i den

digitale tidsalder. Som relevante områder peger forslaget på et nyt forretningsmiljø,

offentlige støtteordninger og adgang til finansiering, mediekundskab og filmarv

samt tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer. I forhold til sidstnævnte

opfordres Kommissionen til at evaluere EU-direktivet om audiovisuelle

medietjenester (AVMS-direktivet) i lyset af de teknologiske og markedsmæssige

ændringer i den digitale tidsalder samt til at fremsætte forslag til modernisering af

den EU-retlige ophavsretslovgivning i lyset af den digitale udvikling.

Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014.

2. Baggrund

Forslaget skal ses i forlængelse af det italienske formandskabsprogram, hvor

ændringerne i det audiovisuelle medielandskab som følge af den teknologiske

udvikling, fremkomsten af nye aktører på området og behov for opdatering af

relevant regulering, herunder i forhold til ophavsret, er et prioriteret område.

Formandskabet har i den forbindelse afholdt ekspertkonference om ”det

audiovisuelle marked og regulering: en industri ved en korsvej” i Rom den 23.-24.

oktober 2014. Formandskabet ønsker med forslaget til rådskonklusioner over for

Kommissionen at understrege de aspekter, som vurderes væsentlige at adressere i

den kommende periode i forhold til at opnå et indre marked for audiovisuelt

indhold.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at understrege formålet med den europæiske audiovisuelle

politik i den digitale tidsalder samt at adressere de udfordringer, som har

betydning for etableringen af et audiovisuelt indre marked.

Med afsæt heri peger forslaget på, at den europæiske audiovisuelle politik i den

digitale tidsalder bl.a. har til formål at:



lette udbuddet af mangfoldigt indhold af høj kvalitet og kulturel diversitet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3



opfylde efterspørgsel hos brugerne ved at give nem, hurtig og lovlig adgang til

indhold samt sikre grænseoverskridende cirkulation og tilstedeværelse på alle

distributionsplatforme af europæiske audiovisuelle værker,

sikre mediepluralisme ved fri cirkulation af audiovisuelle medietjenester,

skabe et teknologineutralt indre marked, der samtidig tager hensyn til bl.a.

beskyttelse af mindreårige og tilgængeliggørelse for ældre og mennesker med

funktionsnedsættelser,

støtte mediekundskab samt fremme adgang til filmarven.

Med henblik på at nå disse formål peger forslaget på, at både industrien og

politiske beslutningstagere skal adressere en række forskellige centrale

udfordringer, som har betydning for etableringen af et audiovisuelt indre marked.

Det drejer sig navnlig om følgende områder: 1) et nyt forretningsmiljø, 2) offentlige

støtteordninger og adgang til finansiering, 3) mediekundskab og filmarv samt 4)

tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer.

Inden for disse rammer opfordres medlemsstaterne bl.a. til, at:



opmuntre filmaktører til at afprøve nye fremgangsmåder inden for udnyttelse

og frigivelse af film (”vinduesstrukturen”).



gøre offentlige støtteordninger mere effektive samt skabe fleksibilitet for

støttede film ift. at anvende den mest effektive frigivelsesstrategi.



fremme kapacitetsopbygning mhp. at støtte banker mv. til at finansiere

audiovisuelle foretagender i overensstemmelse med EU-støtteprogrammet om

Et Kreativt Europa.



fremme innovativt genbrug af filmarven.

Endvidere opfordres Kommissionen bl.a. til, at:



evaluere EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) i

lyset af de teknologiske og markedsmæssige ændringer i den digitale tidsalder.

Evalueringen skal have særligt fokus på spørgsmål om funktionaliteten af

oprindelseslandsprincippet i det nye audiovisuelle medielandskab, den

nuværende sondring i reguleringen af traditionelt tv og tv-lignende on demand-

tjenester samt nytten af de nuværende regler om fremme af europæiske

programmer samt reklamereglerne.



fremsætte forslag til modernisering af den EU-retlige ophavsretslovgivning i

lyset af den digitale udvikling.



intensivere forberedelserne af den finansieringsfacilitet, der indgår i EU-

programmet om Et Kreativt Europa.



evaluere og udbrede kendskabet til de filmkundskabsaktiviteter, der

finansieres inden for rammerne af Et Kreativt Europa, samt støtte og

koordinere bestræbelser på at vurdere niveauet for mediekundskab hos de

europæiske borgere.

Herudover opfordres medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres respektive

kompetenceområder og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet bl.a. til, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4



afprøve virkningen af nye måder at frigive film på inden for rammerne af Et

Kreativt Europa samt afsøge muligheder for at afprøve disse fremgangsmåder

inden for rammerne af nationale filmpolitikker.

fremme praksis, som gør det nemmere og billigere at opnå licens til

grænseoverskridende on demand audiovisuelle tjenester.

fremme rebalancering af offentlig finansiering af audiovisuelle værker mod

udvikling, distribution og promovering.

fremme komplementaritet mellem EU-støtteforanstaltninger, særligt EU-

programmet om Et Kreativt Europa, og national og regional støtte.

fremme støtte af digitalisering og bevaring af filmarven og relateret materiale

fremme god praksis og forskning inden for inkludering af mediekundskab i en

læringskontekst.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 4. november 2014. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været generel opbakning til forslaget om et sæt

rådskonklusioner, der sætter fokus på aspekter, som vurderes væsentlige at

adressere i den kommende periode i forhold til at opnå et indre marked for

audiovisuelt indhold. Der har været forskelle blandt landene mht., hvor mange

elementer og budskaber, der skulle indgå i forslaget, men alle lande forventes at

kunne bakke op om det foreliggende forslag.

10. Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til konklusioner, der opfordrer

medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive

kompetenceområder at adressere udfordringer for at opnå et indre marked for

audiovisuelt indhold.

Som nævnt i regeringens høringssvar til Kommissionen over Kommissionens

grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst,

kreativitet og værdier” – som Kommissionen den 24. april 2013 sendte i en bred

høring til medlemslandene og andre relevante interessenter – finder regeringen det

væsentligt at drøfte konsekvenserne af udviklingen af det audiovisuelle

medielandskab. Regeringen lægger vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der

understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed,

mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af

personoplysninger og forbrugere. Desuden lægger regeringen vægt på, at der i

eventuelle reguleringsmæssige tiltag overvejes mere fleksibilitet med henblik på

tilpasning til den teknologiske og markedsmæssige udvikling under hensyntagen

til mediesektorens konkurrenceevne.

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at modernisere

lovgivningen om ophavsret og overvinde fragmentationen i markedet, så længe

sådanne initiativer er proportionale i sikringen af balancen mellem effektiv

beskyttelse af rettighedshavere og samfundets legitime interesser i at have adgang

til kreativt indhold på en ubureaukratisk måde.

Regeringen kan på den baggrund bakke op om det foreliggende forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud

konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” har været

fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og

nærhedsnotat om grønbogen samt regeringens høringssvar til Kommissionen har

været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.

Ad 2. Rådets arbejdsplan om kultur for 2015-2018

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt forslag til konklusioner fra Rådet og

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om Rådets nye arbejdsplan vedr. kultur

for 2015-2018, der skal afløse den nuværende kulturarbejdsplan, som udløber i år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Rådets arbejdsplan udgør en form for rullende dagsorden for kultursamarbejdet, og

på linje med hidtidige arbejdsplaner lægger forslaget op til at definere en række

prioriterede temaer, principper for arbejdet med temaerne samt en tidsplan for

slutprodukter i form af rapporter, temadiskussioner mv. til opfølgning af temaerne.

Som led i arbejdet med opfølgning af planen foreslås det, at der som hidtil

nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal arbejde på grundlag af den åbne

koordineringsmetode – dvs. informations- og videndeling og udveksling af god

praksis uden nogen form for harmonisering.

Forslaget bygger på erfaringer fra den nuværende kulturarbejdsplan, herunder

drøftelser under det græske formandskab af hidtidige erfaringer med

arbejdsplansamarbejdet og af ønsker til den nye plan.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen vidner om, at der blandt medlemsstaterne er

mangfoldige ønsker til, hvilke temaer, der bør prioriteres, ligesom der er forskellige

ønsker mht. hvilke og hvor mange arbejdsgrupper, der bør nedsættes.

Forslaget er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 25. november 2014. Det forventes, at alle medlemslande vil

bakke op om forslaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Vedtagelse af planen indgår som en central prioritet i arbejdsprogrammet for det

italienske, lettiske og luxembourgske trioformandskab.

Forslaget skal endvidere ses med baggrund i den generelle opbakning til

samarbejdet om planen, som blev givet under græsk formandskab tidligere på året.

Rådets nuværende kulturarbejdsplan for 2011-2014 har dannet grundlag for

udveksling af viden of erfaringer blandt medlemsstaterne inden for følgende

prioriterede områder:

A. Kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og tilgængelig og

inkluderende kultur.

B. Kulturelle og kreative industrier.

C. Kompetencer og mobilitet.

D. Kulturarven, herunder samlingers mobilitet.

E. Kulturen i eksterne forbindelser.

F. Kulturstatistikker.

På grundlag af planen har medlemslandene sammen med Kommissionen

behandlet en række emner inden for hvert prioriteret område. Arbejdet har bl.a.

været drevet frem i arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for

medlemslandene eller i Kommissionens ekspertgrupper. Flere af disse grupper har

udarbejdet en række rapporter med eksempler på god praksis og anbefalinger på et

givent område. Planen har ligeledes været afsæt for politiske drøftelser i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

3. Formål og indhold

Forslaget lægger op til, at den kommende kulturarbejdsplan skal bygge på

principper som at fokusere på områder med klar europæisk merværdi, tage hensyn

til kunstens og kulturens egenværdi, hvor det er relevant tage hensyn til kulturelle

aspekter i EU’s indsats på andre områder, samt at skabe synergi til programmet

Et Kreativt Europa.

Det foreslås, at de prioriterede temaer for den kommende periode bliver:

En tilgængelig og inkluderende kultur.

Kulturarven.

Kulturelle og kreative sektorer, kreativitet og innovation.

Fremme af kulturel mangfoldighed, kultur i eksterne forbindelser og

mobilitet.

Samtidig lægges der op til, at der arbejdes videre med kulturstatistik som et

tværgående tema.

I et bilag til arbejdsplanen foreslås nedsat en række arbejdsgrupper, der skal følge

op på de prioriterede temaer. De foreslåede arbejdsgrupper er følgende:

A. En tilgængelig og inkluderende kultur:

Arbejdsgruppe om udvikling af nøglekompetencen ”kulturel bevidsthed og

udtryksevne”; jf. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om

nøglekompetencer for livslang læring fra 2006.

Arbejdsgruppe om fremme af adgang til kultur via digitale midler; politikker og

strategier for publikumsudvikling.

Arbejdsgruppe om fremme af kulturens bidrag til social inklusion.



Derudover lægges der op til en undersøgelse ved Kommissionen af indsatser til

fremme af læsning.

B. Kulturarven:

Arbejdsgruppe om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.

Arbejdsgruppe om færdigheder, videreuddannelse og overførsel af viden.



Derudover lægges der op til en undersøgelse ved Kommissionen af

risikovurderinger på kulturarvsområdet i tilfælde af naturkatastrofer, væbnede

konflikter og misligholdelse.

Medlemsstaterne kan lade sig repræsentere i arbejdsgrupperne, men medlemskab

af grupperne foreslås som hidtil at være frivilligt, ligesom det er op til hver enkelt

medlemsstat at afgøre, hvem de ønsker at udpege til at være medlem af

arbejdsgrupperne.

C. Kulturelle og kreative sektorer, kreativitet og innovation

Arbejdsgruppe om adgang til finansiering.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8



Arbejdsgruppe om fremme af entreprenørskab

Arbejdsgruppe om bæredygtig kulturturisme.

Derudover lægges der op til at drøfte spørgsmålet om samarbejde mellem de

kulturelle og kreative sektorer og andre sektorer.

D. Fremme af kulturel mangfoldighed, kultur i eksterne relationer og mobilitet

Der lægges ikke op til arbejdsgrupper under temaet, men til møder om henholdsvis

status for implementeringen og virkningen af UNESCO’s konvention om kulturel

mangfoldighed, kulturdirektørmøde om opfølgningen på den forberedende aktion

om kultur i EU’s eksterne forbindelser samt møder om interkulturel dialog,

mobilitet for kunstnere samt for museumssamlinger. Endvidere foreslås det at

behandle spørgsmålet om kulturens bidrag til EU’s udviklingssamarbejde.

For flere af arbejdsgruppernes og mødernes vedkommende foreslås repræsentanter

for andre politikområder inddraget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 4. november 2014. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Derudover har forslaget i en tidlig fase været sendt i høring i Dansk Kunstnerråd,

Den Danske UNESCO Nationalkommission, Det Internationale Kulturpanel, der

samler centrale aktører inden for Danmarks internationale kulturudveksling,

KUR-Kulturministeriets Rektorer samt organisationen Freemuse. Høringen gav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

ikke anledning til skriftlige bemærkninger, men mundtlig opbakning fra enkelte

parter til forslaget om en kulturarbejdsplan og til de prioriterede temaer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været generel opbakning til forslaget om at få

vedtaget en ny kulturarbejdsplan, idet planen anses for at være et velegnet

grundlag for udveksling af viden og erfaringer inden for kulturområdet, hvor der er

national kompetence.

Drøftelserne har samtidig været præget af mangfoldige ønsker til, hvilke temaer,

der bør indgå i planen, ligesom der har været forskellige holdninger til, hvilke

andre politikområder som f.eks. moms, ophavsret, handel mv., der skal inddrages i

planen. En gruppe lande har således fundet det vigtigt at fokusere på, hvilken

effekt andre politikområder har på kulturområdet, og lade dette være afspejlet i

arbejdsgruppernes mandat, mens en anden gruppe af lande, heriblandt Danmark,

har peget på, at samarbejdet om kulturarbejdsplanen ikke bør gå ind i spørgsmål,

som hører til og behandles i formelle fora.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et samarbejde om fælles problemstillinger ud fra en plan og

på grundlag af en åben koordinationsmetode er velegnet for kulturområdet, som

henhører under medlemsstaternes kompetence, og hvor Unionen alene kan

understøtte og supplere medlemsstaternes indsatser.

Kulturarbejdsplanen og de tilhørende arbejdsgrupper og ekspertgrupper har givet

anledning til på en struktureret måde at udveksle viden og erfaringer med andre

lande om fælles problemstillinger, ligesom arbejdsplanen har gjort det muligt at

hente inspiration fra andre lande og præsentere eksempler inden for

kulturpolitikken. Samarbejdet har derudover bidraget til at knytte værdifulde

kontakter og skabe netværk.

De foreliggende temaer i planen er et resultat af de mangfoldige ønsker, der har

været til de kommende tre års udveksling af god praksis, viden og erfaringer, hvor

bl.a. samarbejdet om kulturarven og om fremme af adgang til kulturen via digitale

midler findes at være af stor relevans og at kunne give reel merværdi.

Regeringen kan derfor støtte, at der vedtages en kulturarbejdsplan for den

kommende fireårige periode.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

udvalget har været orienteret om forberedende drøftelser af en ny

kulturarbejdsplan på møde den 15. maj 2014.

Ad 3. Deltagerorienteret forvaltning af kulturarven

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om deltagerorienteret

forvaltning af kulturarven. Forslaget har til formål at videreføre drøftelserne af

kulturarven ud fra et strategisk perspektiv, som fandt sted under det græske

formandskab, og sætte fokus på det udbytte, der kan følge af en større involvering af

borgerne og civilsamfundet i forvaltningen af kulturarven.

Forslaget skal ses med baggrund i bl.a. rådskonklusionerne af 21. maj 2014 ”om

kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa” og Kommissionens

meddelelse fra 22. juli 2014 med titlen ”På vej mod en integreret tilgang til

kulturarv i Europa”, der lægger op til yderligere at anerkende kulturarvens brede

samfundsmæssige potentiale og forøge såvel kulturarvens egenværdi som

samfundsmæssige værdi. Endvidere følger forslaget op på

trioformandskabsprogrammet og programmets målsætning om at fremhæve den

fælles kulturarv ved at adressere kulturarvens tværgående bidrag til målsætninger i

EU-politikker og til Europa 2020-strategien.

Forslaget til rådskonklusioner forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014.

2. Baggrund

I rådskonklusionerne fra maj i år om kulturarv som en strategisk ressource i et

bæredygtigt Europa opfordres medlemsstaterne bl.a. til at fremme langsigtede

politikmodeller for kulturarv, der er evidensbaserede og samfunds- og

borgerdrevne, ligesom konklusionerne har en opfordring om at fremme

netværkssamarbejde og partnerskaber mellem kulturarv og andre politikområder,

mellem offentlige og private aktører på alle relevante niveauer.

Den deltagerorienterede tilgang til forvaltning af kulturarven understreges

endvidere i Kommissionens brede meddelelse om kulturarven fra juli 2014, der

fastslår, at kulturarven tilhører alle og derfor også er alles ansvar.

3. Formål og indhold

Forslaget lægger op til at synliggøre og anerkende de fordele for alle parter, der

ligger i at involvere borgere og civilsamfundet i forvaltningen af kulturarven, samt

opfordre til nationalt såvel som på europæisk plan at videreudvikle en

deltagerorienteret tilgang til sikringen af kulturarven.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til:



At udvikle innovative tilgange til forvaltning af kulturarven, der afspejler, at

kulturarven er en fælles ressource,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11



At fremme involveringen af alle relevante aktører og muliggøre deres aktive

deltage i beslutningsprocesser,

Bedre at udnytte EU- og nationale midler til formålet.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere bl.a. til:



At samarbejde om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven bl.a. med det

formål at identificere og formidle bedste praksis.

At gøre brug af digitale midler for at øge alles, især de unges, adgang til og

deltagelse i forvaltningen af kulturarven.

At undersøge hvilken rolle, fællesskaber på nettet kan spille mht. udvikling og

gennemførelse af kulturarvspolitikker – f.eks. som led i

crowdsourcing.

At fremme samarbejdet med internationale organisationer som f.eks.

Europarådet og UNESCO med det formål at fremme en deltagerorienteret

tilgang til forvaltning af kulturarven.

Kommissionen opfordres endelig til:



At følge op på sin meddelelse om kulturarven.



At fremme evidensbaseret forskning på virkningen af deltagerorienterede

tilgange til forvaltning af kulturarven.



At styrke dialogen med civilsamfundsorganisationer og -platforme om

kulturarvsrelaterede politikområder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 4. november 2014. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for formandskabets initiativ til at sætte deltager- og

brugerorienteret forvaltning af kulturarven på dagsordenen og kan støtte

udgangspunktet om, at kulturarven er alles eje.

I Danmark har der allerede været gjort erfaringer med projekter, der inddrager

borgere og civilsamfundet i forvaltningen af kulturarven, og regeringen finder det

relevant, at der også på europæisk plan sættes fokus på at fremme borgernes og

civilsamfundets deltagelse i formidlingen og sikringen af Europas kulturarv.

Regeringen støtter derfor forslaget til rådskonklusioner på området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 4. Kulturelle og kreative sektorers, herunder kulturarven, bidrag til

Europa 2020-målene

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af kulturelle og kreative

sektorers, herunder kulturarvssektorens, bidrag til Europa 2020-strategien om en

bæredygtig, intelligent og inkluderende vækst.

Punktet skal ses med baggrund i formandskabets køreplan henimod

midtvejsevalueringen i 2015 af Europa 2020-strategien. Køreplanen har til formål

at sikre, at alle relevante rådsformationer arbejder koordineret i forhold til

midtvejsevalueringen, og der er i køreplanen bl.a. lagt op til, at kulturministrene på

rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014 udveksler

synspunkter om de kulturelle og kreative sektorers, herunder kulturarvssektorens,

bidrag til Europa 2020-målene.

Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i spørgsmål fra formandskabet, og

indholdet af udvekslingen forventes at indgå i formandskabets samlede

afrapportering om drøftelser i de forskellige rådsformationer til Det Generelle Råd i

december 2014.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

2. Baggrund

Med sigte på den kommende midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien i

foråret 2015 har det italienske formandskab fremlagt en køreplan, der bl.a. har til

formål at sikre, at alle relevante rådsformationers arbejde i relation til

evalueringen gennemføres på en koordineret måde. Køreplanen indebærer, at der

på en række møder i forskellige rådsformationer udveksles synspunkter om

Europa 2020-strategien, herunder også på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 25. november med udgangspunkt i spørgsmålet om kulturens bidrag

til Europa 2020-målene.

Punktet skal endvidere ses med baggrund i trioformandskabets program, hvor det

fastslås, at det italienske, lettiske og luxembourgske formandskab ønsker at sikre,

at kulturens rolle som værdi og drivkraft er passende afspejlet i Europa 2020-

strategien.

3. Formål og indhold

Punktet har til formål at gennemføre en udveksling af synspunkter om de

kulturelle og kreative sektorers, herunder kulturarvssektorens, bidrag til Europa

2020-målene i lyset af den kommende midtvejsevaluering af strategien.

Til brug for drøftelsen forventes fremlagt spørgsmål fra formandskabet, som

ministrene kan tage udgangspunkt i.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvekslingen af synspunkter medfører ingen konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Punktet vedr. udvekslingen af synspunkter er blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 4. november 2014.

Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i udvekslingen af synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

De overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien vurderes fortsat at

være relevante og velbegrundede.

Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret kan styrke EU’s

vækstpotentiale f.eks. gennem strukturreformer på nationalt plan og gennem

videreudvikling af det indre marked på EU-plan.

For at fastholde ovennævnte fokusering bør arbejdet med opfølgningen på Europa

2020-strategien ikke bredes ud til f.eks. kulturområdet, selv om de kulturelle og

kreative sektorer – ud over at have en værdi i sig selv – også kan bidrage positivt

til andre politikker, herunder politikker for vækst og beskæftigelse.

Regeringen noterer sig imidlertid, at der på rådsmødet som opfølgning på det

italienske-lettiske-luxembourgske trioformandskabsprogram udveksles

synspunkter om de kulturelle og kreative sektorers bidrag til Europa 2020-

strategien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 5. Idræt som drivkraft for innovation og økonomisk vækst

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vedtog den 21. maj 2014 en ny EU-arbejdsplan for sport for 2014-2017. De

økonomiske fordele ved sport og innovation er et af de prioriterede emner i EU-

arbejdsplanen 2014-2017.

Formandskabet har i forlængelse heraf fremlagt et forslag til konklusioner fra

Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om sport som drivkraft for

innovation og økonomisk vækst. I udkastet til konklusioner inviteres

medlemsstaterne blandt andet til at fremme oprettelse af grænseoverskridende

klynger (”clusters”) bestående af eksempelvis universiteter, forskningscentre,

industri og sportsorganisationer, at tilskynde til initiativer, der virker befordrende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

for væksten og forbedre udforskningen af sportens innovationspotentiale, og

udveksle gode erfaringer og bedste praksis i europæisk sammenhæng.

Konklusionerne har ingen konsekvenser for dansk ret.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 25. november 2014 til vedtagelse, og forslaget forventes vedtaget på

mødet.

2. Baggrund

Det er beskrevet i rådskonklusionerne, at de er tilvejebragt på baggrund af EU-

arbejdsplanen for sport 2014-2017. EU-arbejdsplanen understreger blandt andet,

at sport kan yde et bidrag til de overordnede mål i Europa 2020-strategien set i

lyset af sektorens potentiale til at bidrage til økonomisk vækst. Derfor er de

økonomiske fordele ved sport og innovation et af de prioriterede emner i EU-

arbejdsplanen 2014-2017.

Derudover fremhæves det, at Rådets konklusioner af 26. november 2013 om

sportens bidrag til EU’s økonomi og navnlig til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed

og skabe social inklusion anerkendte sportens potentiale til at skabe

arbejdspladser og støtte den lokale økonomiske udvikling, og at sport er af

betydning for Den Europæiske Union, da den tegner sig for 1,76 % af EU’s

bruttotilvækst.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til konklusioner er at sætte fokus på sporten som drivkraft

for innovation og økonomisk vækst.

Konklusionsudkastet henviser til, at sportens konkurrenceelement og de betydelige

økonomiske ressourcer, der er i sport, har ført til en sportsindustri, der er

karakteriseret ved konstante og hurtige innovationsbølger, og at sport er en

højintensiv forsknings- og innovationssektor, idet den er drevet af efterspørgsel på

bedre resultater, skadesforebyggelse mm.

Konklusionsudkastet anerkender, at en bedre forståelse af sportsrelaterede

aktiviteters betydning for den europæiske økonomi både direkte og indirekte kan

føre til en bedre udnyttelse af sportens potentiale med hensyn til vækst og som

drivkraft for innovation.

Udkastet til konklusioner inviterer medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af

grænseoverskridende klynger (”clusters”), der kan omfatte universiteter,

forskningscentre, industri og sportsorganisationer, at tilskynde til initiativer, der

virker befordrende for væksten og forbedrer udforskningen af sportens

innovationspotentiale, og at formidle information og indbyrdes udveksle gode

erfaringer og bedste praksis i europæisk sammenhæng.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

Udkastet til konklusioner inviterer medlemsstater, Kommissionen og

idrætsorganisationerne til at fremme betingelserne for at skabe et miljø, der er

gunstigt for udviklingen af teknologisk innovation på sportsområdet, at fremme

sport som en kilde til vækst i de relevante sektorer, samt at udvikle strategier og

politikker på tværs af sektorer, der sigter mod at generere forskning og udvikling

på sportsområdet.

Konklusionsudkastet inviterer medlemsstater og Kommissionen til at øge

bevidstheden hos de politiske beslutningstagere med ansvar for økonomi om

sportens potentiale som ”ny vækstkilde i Europa”, og at tilskynde til anvendelse af

EU’s finansieringsinstrumenter, herunder Horisont 2020, EU-programmet for små

og mellemstore virksomheders konkurrenceevne (COSME) m.fl., og at evaluere, om

den nuværende lovgivning om overtrædelse af designrettigheder relateret til

sportssektoren er tilstrækkelig.

Konklusionsudkastet inviterer Kommissionen til at støtte samarbejdet mellem

klynger i sportssektoren, at koordinere indsamling af gode erfaringer og bedste

praksis fra medlemsstaterne, at organisere et højniveauseminar på tværs af

sektorer om sportens bidrag til innovation og vækst, og at invitere relevante

aktører inden for forskning til at deltage i den europæiske sportsuge.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om dansk ret er ikke relevant, idet idrættens bidrag til innovation og

vækst ikke som selvstændigt område er reguleret ved dansk lov.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke

at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne har været sendt i høring i Danmarks

Idrætsforbund, DGI og Idrættens Analyseinstitut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

DGI påpegede, at rådskonklusionerne fokuserede snævert på sporten som drivkraft

for innovation og økonomisk vækst, og at spørgsmålet kunne anskues bredere og

inkludere sundhed og forskning, faciliteter og bygninger, organisering etc.

Derudover gav høringen ikke anledning til bemærkninger.

Udkastet til rådskonklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og en bredere kreds af to omgange

henholdsvis den 2. september 2014 og 2. oktober 2014.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 4. november 2014.

Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget sættes fokus på sporten som

drivkraft for innovation og økonomisk vækst. Det bemærkes i forhold til COSME-

programmet, at det er en generel dansk prioritet, at de indeholdte initiativer har et

bredt fokus på vækst. Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte, at

sportssektoren – på lige fod med andre sektorer – arbejder for at udnytte de

finansielle instrumenter.

Regeringen kan derfor bakke op om forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 6. Fremme af sundhedsfremmende fysiske aktiviteter især med fokus

på børn i skolealderen

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Fysisk aktivitet, herunder regelmæssig idræt og motion, er en af de mest effektive

måder at holde sig fysisk og mentalt rask på, bekæmpe overvægt og fedme og

forebygge lidelser i forbindelse hermed.

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) vedtog den 26. november 2013 en

henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Den politiske drøftelse skal ses i lyset af henstillingen om fremme af

sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer, og det store fokus, der

generelt er på idrættens samfundsmæssige værdi.

Den politiske drøftelse har ingen konsekvenser for dansk ret.

Den politiske drøftelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 25. november 2014, og alle lande forventes at deltage i

drøftelsen på mødet.

2. Baggrund

Fysisk aktivitet, herunder regelmæssig idræt og motion, er en af de mest effektive

måder at holde sig fysisk og mentalt rask på, bekæmpe overvægt og fedme og

forebygge lidelser i forbindelse hermed. Derudover hænger deltagelse i

idrætsaktiviteter og fysisk aktivitet sammen med andre faktorer som social

interaktion og inklusion.

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) vedtog den 26. november 2013 en

henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af

sektorer.

I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at:



udvikle en national strategi og en handlingsplan i forbindelse hermed samt

passende instrumenter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af

sektorer, der afspejler EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet,

overvåge niveauerne for fysisk aktivitet og gennemførelsen af politikker for

sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at gøre brug af overvågningsrammen

og indikatorerne i bilaget til henstillingen i overensstemmelse med de

nationale forhold,

arbejde tæt sammen indbyrdes og med Kommissionen ved at sætte gang i en

proces med løbende udveksling af oplysninger og god praksis om fremme af

sundhedsfremmende fysisk aktivitet i relevante EU-strukturer.



Den politiske debat på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.

november 2014 skal ses i lyset af henstillingen om fremme af sundhedsfremmende

fysisk aktivitet på tværs af sektorer og det fokus, der generelt er på idrættens

sundhedsmæssige værdi.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at sætte fokus på, hvordan man kan fremme

sundhedsfremmende fysisk aktivitet for især børn i skolealderen. Derudover giver

drøftelsen Rådet mulighed for at dele nationale erfaringer på området.

Danmark kan i den sammenhæng henvise til f.eks. den nye folkeskolereform, hvor

fysisk bevægelse og idræt spiller en væsentlig rolle, og den danske idrætsmodel,

der skaber rammerne for et mangfoldigt idrætsliv blandt børn og unge i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

Det forventes, at formandskabet forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 25. november 2014 sender et oplæg til den politiske drøftelse om

sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Den politiske

drøftelse skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den politiske drøftelse medfører ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

8. Høring

Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 4. november 2014. Høringen gav ikke

anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om

fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet især med fokus på børn i

skolealderen, da emnet er relevant i forhold til Rådets henstilling om fremme af

sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer.

Regeringen kan under drøftelsen bidrage med oplysninger om danske overvejelser

på området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20