Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1416643_0001.png
Taastrup, d. 5. november 2014
Til kulturministeren, kulturudvalget, de mediepolitiske ordførere
SBS, Radio24Syv, KODA og GRAMEX’ brev af den 30. oktober, giver anledning til refleksion omkring den
videre proces for digitaliseringen af radiomediet i Danmark.
Det er nu lykkedes at skabe en fleksibel løsning for DAB MUX-3, som sikrer, at de mange nye
sendemuligheder bliver udnyttet. Vanskeligere ser det imidlertid ud på de landsdækkende MUX’er.
Paradoksalt nok findes der landsdækkende frekvenser på DAB MUX-2, som blot venter på at blive
udnyttet. Den overordnede vision om at skabe frekvensrigelighed og større mangfoldig på radio,
kulturelt, demokratisk og kommercielt er kommet under pres: Og udsigten til at frekvenserne kommer i
brug ligger langt ude i fremtiden. Først skal der ske et blok bytte, dernæst et frasalg af MUX’en fra DR.
Og måske sker dette først i 2018. Det skal vi have ændret på.
Hvad gør man i andre lande?
Desværre er der en række faktuelle fejl i fællesbrevet fra SBS, Radio24Syv, KODA og GRAMEX. Først og
fremmest er Sverige netop i disse uger ved at fastlægge en køreplan for den videre digitalisering. Det er
således ikke korrekt, at beslutningen er udsat til 2025. I Sverige kommer stadigt flere digitale kanaler på
DAB+, for eksempel udvider SBS og MTG med op mod 8 kanaler hver på det landsdækkende DAB+ net.
I Norge har digitaliseringen på DAB/DAB+ betydet en voldsom forøgelse af nye kanaler. Alene i Oslo
området er der nu mere end 40 kanaler som lytterne kan vælge i mellem, og hvor de landsdækkende
selskaber SBS og MTG før havde blot en landsdækkende radiokanal har de nu et stort antal små og store
kanaler for alle befolkningsgrupper.
Tilsvarende har også NRK udvidet sit public service udbud markant. Samlet set har digitaliseringen
betydet at radiolytningen øges dag for dag i Norge. Hvis man kigger uden for Norden i lande såsom
Storbritannien, Tyskland, Holland og Schweitz er der en stærk bevægelse for digitalisering af radio og på
broadcast sker dette entydigt på DAB/DAB+.
Spørgsmålet er, hvad kan vi gøre i Danmark?
En række forhold bremser processen, men mest af alt har det vist sig at den grundlæggende præmis om,
at der en dag kommer et FM sluk, har affødt stor modstand omkring digitaliseringen i store dele af den
eksisterende nationale radiobranche. Dette afspejler radiostationernes brev tydeligt. Udsigten til et FM
sluk skaber usikkerhed for de eksisterende aktører. Og måske med rette. Det er svært at gennemskue
konsekvenserne for mediet og forretningen så langt ude i fremtiden.
Måske er det derfor nødvendigt at overveje, om det bedste vil være at opgive målsætningen om et FM
sluk og i stedet overlade det til de landsdækkende stationer selv at beslutte, om de vil sende på DAB eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416643_0002.png
DAB+. Det ville fjerne modstanden. Og vi ville kunne udnytte de ledige sendemuligheder på
landsdækkende digital radio, hvilket vil kræve en mindre justering af ambitionerne med køreplanen.
Foruden at opgive ambitionen om FM sluk vil de vigtigste skridt være:
Blokbytte
Pga. usikkerheden omkring et FM sluk kan blokbyttet som planen er udformet i dag, udskydes helt frem
til 2018. Tilsvarende gælder DR’s frasalg af DAB MUX-1.
Teknologier ændrer sig hurtigt og at arbejde med en 4 års administrativ planlægningshorisont, er ikke
realistisk. Det er højest tvivlsomt, om der vil være købere til den landsdækkende MUX i 2018.
Fjernes ambitionen om FM slukket, kan blokbyttet gennemføres nu, og derved bliver det muligt for
Kulturministeriet at prissætte en realistisk pris for MUX-1. Prisfastsættelsen er ikke vanskelig og kan
foretages hurtigt.
Gatekeeper model
Efter vedtagelsen af køreplanen har både Radio24Syv og SBS tilkendegivet, at de ikke ønsker en
sendesamvirkemodel for den nationale MUX. De har ganske enkelt ikke ressourcerne til at overtage
MUX’en. Derfor må denne del af planen revideres.
Mest oplagt vil det være blot at fjerne kravet om, at et sendesamvirke køber MUX’en. Det bør ikke være
afgørende, hvilken selskabskonstruktion der køber. Det vigtigste er, at MUX’en bliver solgt.
DAB+
En samlet overgang til DAB+ kan udskydes på de nationale MUXer. Bedst vil det være at gøre det
frivilligt. De som ønsker mere og billigere frekvensplads kan udnytte muligheden for at sende i DAB+
Markedsanalyse
Hvis det bliver frivilligt, om man sender i DAB+ eller i DAB, er der ikke længere behov for en
markedsanalyse. Hvert selskab kan frit foretage deres egne vurderinger. Markedsanalysen bør fjernes, da
det kan give unødvendige administrative forsinkelser.
Vi håber at dette bidrag vil føre til de nødvendige overvejelser i Kulturudvalget og medieordførerkredsen.
Vi er endvidere glade for at Teracom har fået foretræde for Kulturudvalget den 12. november, og håber
der at få lejlighed til at uddybe ovenstående.
Teracom og BFE står selvsagt til rådighed med yderligere viden såfremt dette findes anvendeligt.
Med venlig hilsen,
Lars Kierkegaard, Chef for forretningsudvikling, Teracom
Laila Kelp Rasmussen, Adm. direktør, BFE