Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
Hej
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg før har rettet henvendelse til både Skatteministeriet og
Kulturministeriet og jeg vil gerne takke begge ministerier for Deres svarskrivelser til Dansk
Hundevæddeløb Af samme årsag har jeg sendt samme skrivelse til begge ministerier og sender nu
også skrivelsen til både Skatteudvalget og Kulturudvalget i håb om, at man vil hjælpe
greyhoundsporten i Danmark selvom det er en minoritet – en minoritet der igennem de sidste 10 år
er blevet undertrykt i forhold til storebroderen, Trav og Galopsporten i Danmark. Greyhoundsporten
bliver derudover klemt i mellem de to ministerier.
I forbindelse med skattelovgivningen er vi på Midtjysk Greyhound Stadion i forbindelse med
puljevæddemål omfattet af lovgivningen, der omhandler hundeløb på hestevæddeløbsbaner forstået
på den måde, at vi i forbindelse med vores spilletilladelse stadig ansøger og fornyer om
spilletilladelse som om vi stadig afholder hundeløb på hestevæddeløbsbanerne. Dette er dog ikke
tilfældet, da vi er ekskluderet fra hestevæddeløbsbanerne.
I forbindelse med skattelovgivningen er vi også omfattet af et monopol ejet af Danske Spil A/S, og
vi har derfor ingen muligheder for at få andre spiludbydere. Danske Spil A/S har tilsyneladende
ingen interesse i at have monopolet på os, og vi vil derfor enten gerne anmode om at få vores lokale
væddemål gjort nationale og endnu bedre internationale. En anmodning fra os har ingen effekt, og
der anmodes derfor også om en lovgivningsændring så greyhoundsporten i Danmark kan blive
frigjort fra hestesporten i Danmark. Jeg går ud fra, at dette er op til Skatteministeriet at hjælpe os
med at få ændret.
Da vi blev smidt ud af hestevæddeløbsbanerne blev vi henvist til baner, der er blevet totalt
udkonkurreret af Dantoto og Danske Spil A/S, som på ingen måde før har været berettiget til nogle
bidrag til forbedringer, præmier og hundevelfærdstiltag. Vi er blevet smidt ud fra ordnede forhold
og er kommet ud på bøhlandet, hvor vi er blevet overladt til os selv. Banerne står som de har gjort
de sidste 20 år, og klubberne har kun små midler til at sikre hunde, trænere, ejere og tilskuere de
bedste vilkår for en god oplevelse. Vi er i en situation, hvor selv en dopingkontrol er en alt for tung
udgift til den kan realiseres.
Greyhoundsporten i Danmark har behov for hjælp, og Kulturministeren har underskrevet HFF´s
budget, men Greyhoundsporten i Danmark har i år 2015 ikke fået tilført de 1,2 millioner, som
Kulturministeren har underskrevet og dermed godkendt. Greyhoundsporten i Danmark vil gerne
anmode om Kulturministeriets hjælp til at finde frem til, hvor banerne i Danmark kan hente midler
til vedligeholdelse, pengepræmier og til at sikre hunde og tilskuere ordnede forhold fx underlag
uden flintesten, dyrlægekontrol, dopingprøver, lys til afholdelse af løb på varme sommeraftener og
et internationalt automatiseret haresystem.
Jeg håber, I kan forstå problematikken og afhjælpe den.
På vegne af
Dansk Hundevæddeløb, Kallerups Væddeløbsforening og Gudenaadalens Greyhoundklub
Chenette Laura Godsk