Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
1531956_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Samrådsspørgsmålet lyder:
”Ministeren
bedes - i forlængelse af ministerens
udtalelser til programmet 'Kulturen
på NEWS' om sikring af kvaliteten i musikken -
redegøre for, om ministeren er af den opfattelse, at
det er afgørende for kvaliteten i musikken, at
landets 19 regionale spillesteder tvinges til at
udarbejde indberetninger for kønsbalancen hos dels
de medarbejdere, der udvælger kunstnere, dels hos
de musikere, der bliver valgt til at optræde?”
Samråd V om sikring af kvaliteten i musikken
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Michael
Aastrup Jensen (V).
Åbent
Samrådet finder sted den 20. maj fra kl. 8.30
Christiansborg
5 minutter
5. maj 2015
Dok. nr. 2676591
 KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 162: Talepapir fra samrådet den 20. maj 2015 om spørgsmål U om fordeling af statsstøtte mellem provins og hovedstad og spørgsmål V om sikring af kvaliteten i musikken, fra kulturministeren
Side 2
Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at
musikhandlingsplanen er blevet til på nøjagtig samme måde
som dengang der sad en VK-regering. Det er normalt
kulturministeren, der laver musikhandlingsplanen og
offentliggør den. Så der er ikke noget nyt i det her. Jeg har
været så heldig, at jeg har kunnet få et flertal for de øgede
midler, der er i den her musikhandlingsplan. Det går jeg
regeringens parlamentariske grundlag for at sikre mig, at
det kan komme igennem finansudvalget. Det er også en
kulturministers opgave, uanset regeringens farve.
Jeg er blevet bedt om at oplyse, om jeg mener, og så citerer
jeg: ”Det er afgørende for kvaliteten i musikken, at landets
19 regionale spillesteder tvinges til at udarbejde
indberetninger for kønsbalance for dels de medarbejdere,
der udvælger kunstnere, dels hos de musikere der bliver
valgt til at optræde”. Citat slut.
Jeg synes, at spørgsmålet er meget snævert stillet, fordi det
fokuserer på, om det lige præcis er et rapporteringskrav til
de regionale spillesteder, der gør forskellen for kvaliteten i
musikken. Til det er svaret nej, det er det ikke.
Jeg skal gøre opmærksom på, at musikhandlingsplanen er
blevet til i et meget tæt samarbejde med alle musiklivets
organisationer, og de står bag den. Derfor var de også med
til at præsentere den forleden dag på Københavns
Musikskole. Derfor er initiativet i musikhandlingsplanen
om rapportering om ligestilling et ønske fra musikken selv,
fordi de selv har påpeget, at de mener, at der er et problem.
De har sagt det i offentligheden, og så har jeg taget det op
med dem. Efter samtaler med blandt andre Dansk Live må
jeg sige, at
ja,
jeg kan godt forstå, at organisationerne
påpeger, at der er en kønsmæssig ubalance inden for den
rytmiske musik.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 162: Talepapir fra samrådet den 20. maj 2015 om spørgsmål U om fordeling af statsstøtte mellem provins og hovedstad og spørgsmål V om sikring af kvaliteten i musikken, fra kulturministeren
Side 3
Vi har jo også set det i den rapport, der blev lavet om
kønsbalance i rytmisk musik i 2012, udarbejdet af NIRAS
for Dansk Artistforbund, Dansk Musikerforbund og
Komponist Organisation, DJBFA og Danske (20.39), at der
er en kønsfordeling i rytmisk musik på 80 % mænd og 20 %
kvinder.
Det er ikke naturgivent, at det kun er 20 % kvinder, der
deltager som aktive musikere i rytmisk musik. Derfor
støtter jeg organisationernes initiativer med henblik på også
at sætte fokus på kvindelige talenter. Det er også derfor, at
vi også prioriterer musiklejre, som der er gode erfaringer
med, hvor piger for eksempel kan komme på lejr og spille
på instrumenter, inden de er 14 år gamle. Her kan pigerne
opdage om de synes, at det er sjovt, og så kan man prøve at
hjælpe dem videre med at dyrke et talent, som de kan
besidde, uden at de ved det, fordi vi ikke har hørt dem.
Så talentudviklingen er meget central, det er også dét nogle
kalder fødekæden. Heldigvis har musikorganisationerne
oplevet, at det har nyttet noget at sætte fokus på ligestilling,
fordi der er sket en stigning fra 20% til 30% af kvindelige
nøglepersoner i den kreds, som vi taler om her.
Det er meget positivt. Og jeg er enig med organisationerne
om den langsigtede strategi, hvor børne- og
ungdomsarbejdet står meget centralt.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 162: Talepapir fra samrådet den 20. maj 2015 om spørgsmål U om fordeling af statsstøtte mellem provins og hovedstad og spørgsmål V om sikring af kvaliteten i musikken, fra kulturministeren
Side 4
Der er også brug for, at spillestederne er opmærksomme på
ligestilling, og at de tænker på, hvad de kan gøre for at
bringe flere piger og kvinder frem på scenen og foran
scenen.
Men kun i de tilfælde, hvor der er en kvalitativ mulighed
for kvinderne. Det handler om at få kvinder uddannet inden
for den rytmiske musik, hvis de har talenterne – kun det!
Der skal ske en talentudvikling både hos piger og drenge.
Hvis kønsbalancen inden for den rytmiske musik bliver
mere lige, så kan talentet blive udviklet hos mange af de
piger og kvinder, der i dag ikke får chancen. Dermed vil en
større talentmasse kunne udvikle sig – til gavn for
kvaliteten og mangfoldigheden i musikken. Det er den
talentmasse, som vi gerne ser bragt frem. Så det er i al
uskyldighed ikke bureaukratisk på nogen måder, og der er
ingen tvang.
Mit svar er derfor, at ligestilling faktisk gør en forskel, også
for kvaliteten af musikken.