Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1529322_0001.png
2014
Årsberetning – Dansk Fitness & Helse Organisation
Maj 2015
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0002.png
Formandens indledning
2014 var et bemærkelsesværdigt år for den
kommercielle fitnessbranche i Danmark. På
samtlige parametre, som betyder noget for
branchen, har der været en meget stærk
udvikling. I forhold til den samlede omsætning, i
forhold til at øge antallet af idrætsaktive danskere
– og i forhold til at øge branchens indflydelse
blandt idrætsaktører og i de landsdækkende
medier.
Som denne årsberetning viser, bidrager
fitnessbranchen på mange måder positivt til
samfundets udvikling. Et af de mange
tankevækkende resultater er, at branchen siden
2008 har øget sin beskæftigelse af lønmodtagere
med hele 37 %. Og det i en periode, hvor det
samme tal er faldet med knap 6 % for de danske
virksomheder samlet set.
Skabelsen af alle de
arbejdspladser er en
direkte konsekvens af,
at fitness er mere
populært end
nogensinde før. Mere
end 800.000 danskere
er nu medlemmer af et
kommercielt center.
Fitness er blevet en
folkesport.
Den imponerende udvikling, som fitnessbranchen
har gennemgået i løbet af det seneste årti, er
udtryk for den fælles ambition, vi har: danskerne
skal være så idrætsaktive, som overhovedet
muligt. Samfundet skal indrettes, så det motiverer
os alle til endnu mere fysisk aktivitet.
For at kunne løfte denne vigtige dagsorden – og
mange andre – har DFHO i 2014 gjort en stor
indsats for at opnå indflydelse. Vi har gjort en stor
indsats for at præge idrætspolitikken, både i den
direkte dialog med områdets mange aktører og
ved at skabe medieomtale af fitnessbranchens
store betydning for samfundet.
DFHO har stået klar med anbefalinger og politiske
mål, når Kulturministeriets embedsmænd,
idrætsorganisationerne, journalisterne og mange
andre har henvendt sig for at få indblik i eller
input fra den kommercielle fitnessbranche. Og det
giver indflydelse.
Den indflydelse arbejder DFHO benhårdt på at
omsætte til resultater, som har betydning for
medlemmerne. Bekæmpelse af dopingmisbrug,
beskyttelse imod konkurrenceforvridning,
skattefrihed til arbejdsgiverbetalt motion, nye
samarbejdsmuligheder med det offentlige. Det er
alle sammen vigtige dagsordner, som DFHO har
løftet i 2014. Og som brancheorganisationen vil
fortsætte med at løfte.
For Danmark har stor gavn af en stærk og
velfungerende kommerciel fitnessbranche.
Jens Kramer Mikkelsen
Formand for DFHO
1
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0003.png
Udviklingen i fitnessbranchen
Fitnessbranchen har vokseværk. Fitness er blevet
en folkesport med i omegnen af 810.000
medlemmer, svarende til 17 % af alle voksne
danskere. Mere end hver 6. dansker over 15 år er
nu medlem af et fitnesscenter.
Det betyder, at fitnesscentrene nu tilbyder en af
de mest populære idrætsgrene i Danmark
overhovedet, og at fitnesscentrenes popularitet
har givet et betydeligt løft til folkesundheden.
Udviklingen har været markant i løbet af det
seneste årti, og 2014 var for fitnessbranchen et
hidtidigt højdepunkt. Siden 2006 er antallet af
800
700
600
500
400
300
200
100
-
Omsætning i alt
fitnesscentre næsten fordoblet i Danmark.
Dengang var der i alt 334 kommercielle
fitnesscentre i Danmark, men i 2014 var det tal
steget til hele 575 centre. Alene fra 2013 til 2014
kom der 69 nye centre til. Dog lukkede der
samme år 25 centre, så nettotilvæksten ender på
i alt 40 nye centre.
De store fitnesskæder spiller en stor rolle i
fitnessbranchen med hovedparten af centrene og
kunderne. Men den store tilvækst af centre
kommer også fra mindre fitnessudbydere, som
specialiserer sig i en særlig gren af fitness, ofte
knyttet til en mere personlig træningstilgang.
Den kraftige vækst i antallet af fitnessudøvere og
centre kommer tydeligt til udtryk i den samlede
branches økonomiske udvikling. I første kvartal af
2010 lå fitnessbranchens samlede omsætning på
395 mio. kr. I fjerde kvartal af 2014 var det tal
vokset til hele 660 mio. kr. Efter et par år med
stabil omsætning, har der især siden slutningen af
2012 været en kraftig fremgang i fitness-
branchens omsætning, jf. figur 1. Den kraftige
fremgang har betydet, at branchens omsætning i
dag er markant højere end for få år siden.
Den markante vækst i antallet af fitnessudøvere
hos kommercielle centre har betydet, at der også
er sket en bemærkelsesværdig udvikling i
branchens bidrag til samfundet i form af
arbejdspladser, lønninger og skatteindtægter.
Figur 1: Udviklingen i omsætning i fitnessbranchen 2010-2014,
opgjort i mio. kr., faste priser
2
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0004.png
Antallet af lønmodtagere i fitnessbranchen er
steget med ca. 37 % siden 2008, mens det
samme tal gennemsnitligt er faldet med knap 6 %
i danske virksomheder samlet set.
Det betyder, at der ved udgangen af 2014 var
1.569 fuldtidsstillinger i fitnessbranchen, som i
realiteten berører langt flere personer, da en stor
del af de ansatte i branchen arbejder på deltid.
Tal fra 2012 viser at op mod 5.000 danskere har
ansættelsesforhold i fitnessbranchen.
Fitnessbranchen oplevede et mindre tilbageslag i
beskæftigelsen i 2013, men indhentede næsten
alt det tabte i 2014. Samlet set er billedet, at
fitnessbranchen markant har øget beskæftigelsen
igennem en årrække, hvor samfundet som helhed
har mistet private arbejdspladser. Fitness-
branchen har altså ikke mærket meget til krisen.
Det betyder også, at fitnessbranchens økonomiske
bidrag til samfundet er vokset støt. Det kommer
blandt andet til udtryk i den totale
personskatteindbetaling fra ansatte i
fitnessbranchen, som for 2014 estimeres til at
udgøre 177 mio. kr.
Figur 2: Antal beskæftigede i fitnessbranchen sammenholdt med antallet i samtlige virksomheder, indeks 1.kvt. 2008=100
150
Private virksomheder, i alt
140
130
120
110
100
90
80
Fitnesscentre
3
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0005.png
Fitness skaber stor social værdi
I 2014 har DFHO også bidraget til kortlægningen
af den sociale værdi, som idræt og motion skaber.
Emnet har fået fornyet interesse, da ny forskning
har vist, at idrætsverdenens sociale og
demokratiske værdi er mere varieret og kompleks,
end man først havde regnet med.
Derfor gennemførte brancheforeningen en
befolkningsundersøgelse, som fokuserede på,
hvordan motion skaber social værdi i
fitnesscentre, hos idrætsforeningerne og blandt
dem, som dyrker motion på egen hånd.
Undersøgelsen bekræftede, at der er et levende
socialt liv i de danske fitnesscentre. Den viste
bl.a., at mange bruger fitness til at styrke og
vedligeholde deres sociale relationer. 56 % af
dem, som dyrker motion i et fitnesscenter, gør det
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
sommetider eller oftere sammen med venner,
familie eller bekendte.
Undersøgelsen har også bekræftet, at mange
mennesker får helt nye venner i deres
fitnesscenter. Hele 35 % af de, som dyrker
motion i et fitnesscenter, har fået nye venner ved
at dyrke motion.
Resultaterne bekræfter, at motion og fysisk
aktivitet styrker venskaber og giver nye
bekendtskaber, uanset om man motionerer i en
forening, et fitnesscenter eller på egen hånd.
Branchen sikrer uddannelse
Det er ved at være en håndfuld år siden, at DFHO
var med til at etablere landets første fitness-
uddannelse, som siden da har været med til at
sikre branchen et betydeligt løft i kompetencer og
anerkendelse.
Siden da er det gået støt fremad og frem til 2014
var der i alt indgået 397 uddannelsesaftaler, hvor
en elev er kommet under uddannelse og i praktisk
som fitnessinstruktør. Derudover var hele 227
fitnesscentre blevet godkendt som læresteder i
2014, så endnu flere elever kan komme i praktik.
Uddannelsen lærer bl.a. eleven at instruere i
brugen af træningsudstyr, at tilrettelægge et
individuelt program for træning og at varetage
grundlæggende medlemsservice og
administration.
Figur 4: Andel af motionister, som har fået nye
venner ved at dyrke motion i de forskellige regi
4
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0006.png
Fitnessbranchens indflydelse
Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO)
arbejder for at sikre branchens rammevilkår og for
at tydeliggøre medlemmernes store bidrag til
både folkesundheden og samfundsøkonomien.
Fitnessbranchen er blevet en vigtig aktør inden for
idræt og sundhed i det danske samfund, og derfor
har DFHOs funktion som talerør for branchen fået
stor betydning.
DFHO arbejder for, at fitnessbranchen bliver en
integreret del af den danske idrætsverden, som
traditionelt har været præget af frivillige
foreninger og forbund. DFHO arbejder tæt
Figur 3: DFHO’s omtale i landsækkende dagblade og radio/tv
16
sammen med myndigheder og interesse-
organisationer inden for området, så beskatningen
og lovgivningen tager hensyn til branchens
rammevilkår og udviklingsmuligheder.
Meget af DFHOs politiske arbejde består derfor i
at udvikle og vedligeholde relationerne til de
interessenter, som det er vigtigt for medlemmerne
at kunne samarbejde med og påvirke.
Men ud over det direkte dialogarbejde med
politikere og samarbejdspartnere gør DFHO også
en stor indsats for at repræsentere branchen i
medierne. Dette arbejde gennemføres med et
særligt fokus på at sikre branchen et positivt
image og derudover at sætte slagkraftige
dagsordner, som er i fitnesscentrenes interesse.
I forhold til at opnå indflydelse igennem
mediedækningen var 2014 det hidtidige
højdepunktet på en positiv, stabil udvikling i de
landsdækkende mediers omtale af DFHO.
Indholdsmæssigt, er DFHO lykkedes med at sætte
positive dagsordner om sundhed og kvaliteten af
fitnessbranchens ydelser, og branchedirektøren
har taget plads i de landsdækkende medier som
en vigtig idrætsdebattør. Endelig påtager DFHO
sig en vigtig opgave med at besvare og nuancere
eventuel kritik imod branchen.
Senere i årsberetningen gennemgås flere af
DFHOs nylige politiske resultater og de
fokusområder, som optager branchen lige nu.
14
12
10
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
5
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0007.png
6
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
Samfundet skal motivere os
alle til mere motion
Motion har stor betydning for den enkeltes
helbred og velfærd. Derfor samarbejder DFHO
med idrætsorganisationer og politikere for at
påvirke danskernes liv i retning af en sundere og
mere aktiv tilværelse.
Men der skal større fokus på guleroden frem for
pisken i forsøget på at få danskerne til at dyrke en
sundere livsstil. Lige nu forsømmer politikerne at
se nærmere på hvilke strukturer, der direkte
modarbejder en idrætsaktiv livsstil. Et eksempel
på det er skattereglerne for arbejdsgiverbetalt
motion. DFHO mener reglerne skal ændres, så
både offentlige som private arbejdsgivere kan
tilbyde deres medarbejdere gratis motion, uden at
de beskattes for det.
Det er uhensigtsmæssigt at vanskeliggøre
arbejdsgiverbetalt motion, når det er
dokumenteret, at det kan få inaktive danskere til
at motionere. En undersøgelse (foretaget af
Interresearch for Dansk Erhverv) har vist, at
næsten hver anden person, der motionerer
mindre end en gang om ugen, vil dyrke motion
oftere, hvis arbejdsgiveren betaler. Og ifølge
undersøgelsen vil hver femte person, som slet
ikke dyrker motion, blive idrætsaktiv, hvis de får
arbejdsgiverbetalt motion. Det er et bemærkelses-
værdigt potentiale, da de helt inaktive er meget
svære at få i gang.
Fair rammevilkår for fitness
DFHO fokuserer på, at rammevilkårene for
branchen fortsat udvikler sig på en fair måde.
Vi har stor respekt for de mange frivillige
idrætsforeningers sociale og sundhedsmæssige
bidrag til samfundet. Men det er vigtigt, at de
mange offentlige midler, som foreningerne har
til rådighed, forvaltes med respekt for
idrættens kommercielle aktører.
DFHO har igennem flere år været i dialog med
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om
skævheden, når de offentligt finansierede
foreninger går i direkte konkurrence med
kommercielle fitnesscentre.
I 2014 skete der en spændende udvikling takket
være branchens indsats for at skabe fokus på
problematikken.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet
Copenhagen Economics til opgave at undersøge
den støtte, der gives til foreningerne. På den
baggrund vil styrelsen vurdere, om støtten fra
folkeoplysningsmidler og udlodningsmidler har
konkurrenceforvridende virkning, som skader de
kommercielle aktører.
Nu har Copenhagen Economics inddraget DFHO i
analysearbejdet for at få relevante input fra den
kommercielle branche i forhold til
problemstillingen.
7
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0009.png
Kulturministeriets udredning af
idrættens økonomi
2014 blev året, hvor idrætsområdet for første
gang mærkede til den reformpolitik, som har
spillet en stor rolle i Danmark siden krisen. De nye
vinde blæste ind over idrætsområdet med
Kulturministeriets udredning af idrættens struktur
og økonomi.
DFHO var inviteret ind i ministeriets udrednings-
arbejde, som repræsentant for den kommercielle
fitnessbranche. Og da der er et stort potentiale for
nytænkning af idrættens finansieringsmodel, gik
DFHO aktivt ind i det politiske arbejde. Det er
vigtigt, at der fremadrettet sikres en effektiv
ressourceudnyttelse af de mange millioner kroner,
politikerne hvert år investerer i motion og idræt.
For DFHO var de politiske mærkesager i
udredningsarbejdet: 1. En refinansiering af Anti
Doping Danmark (ADD), så der tages større
hensyn til dopingmisbrug blandt almindelig
motionister, og så fitnesscentrene ikke skal betale
for at være en del af det vigtige
antidopingarbejde. 2. Flere idrætsmidler skal
fordeles af politikerne, ikke via
idrætsorganisationerne, da det er vigtigt at tænke
idrætsområdet tættere sammen med bl.a.
sundhed og forebyggelse.
Resultatet af udrednings-
arbejdet blev bl.a. en øget
finansiering af ADDs arbejde,
så organisationen blev
uafhængig af idræts-
organisationerne.
Desuden åbnede den
politiske aftale op for, at
politikerne nu kan støtte
idrætsprojekter, uden at
midlerne først skal igennem
idrætsorganisationerne.
Billede - DFHOs branchedirektør Morten Brustad deltager i idrætspolitisk debat
8
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0010.png
DFHO repræsenterer branchen
ved Folkemødet 2014
Igen i 2014 var Folkemødet årets begivenhed og
samlingspunkt for det politiske Danmark. Derfor
var DFHO selvfølgelig også til stede.
Sekretariatet og formand Jens Kramer Mikkelsen
deltog i en lang række arrangementer og dialoger
med samarbejdspartnere og politikere, som har
stor betydning i arbejdet for at sikre
fitnessbranchens interesser.
Jens Kramer Mikkelsen deltog blandt andet i en
debat i Dansk Erhvervs telt, som fokuserede på
sundhed på arbejdspladsen. Her gjorde
formanden opmærksom på problemet med, at
medarbejdere bliver beskattet, hvis deres
arbejdsgiver betaler for, at de kan dyrke motion i
en idrætsforening eller et fitnesscenter.
Folkemødet var en rigtig positiv oplevelse, som
gav branchen en række nye gode samarbejds-
muligheder. Derfor vil DFHO selvfølgelig være til
stede ved Folkemødet igen i 2015.
Billede – DFHO formand Jens Kramer Mikkelsen i debat om arbejdsgiverbetalt motion ved Folkemødet 2014
9
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
1529322_0011.png
Deltagelse i udviklingen af
DIFs politiske program
2014 var et år, hvor DFHO for alvor begyndte at
høste frugten af de mange års arbejde for at blive
anerkendt og inddraget som en central
idrætspolitisk aktør.
Et af de bemærkelsesværdige højdepunkter var,
da DFHO blev inviteret ind i processen, som skulle
udvikle DIFs kommende politiske program.
Resultatet af processen var DIFs overordnede
politiske og strategiske styringsredskab frem mod
2020, hvorfor det var en betydelig anerkendelse
af fitnessbranchens betydning for dansk idræt.
DFHO indgik i referencegruppen ”Samarbejde og
organisering af idrætten”.
Det har været en meget interessant proces for
DFHO at deltage i. Processen gav både
muligheder for at påvirke udviklingen af
fremtidens idræt i Danmark, og det gav mulighed
for at etablere og udvikle relationerne til en række
vigtige samarbejdspartnere.
Deltagelsen og den medfølgende tætte dialog
med DIF baner vejen for et styrket samarbejde i
de kommende år, især i forhold til den fælles
dagsorden: At få flere danskere til at dyrke mere
motion i det daglige. Herudover er gode relationer
til de store idrætsorganisationer vigtige i forhold
til at sikre DFHOs idrætspolitiske interesser.
DFHOs bestyrelse
DFHOs bestyrelse består af repræsentanter for
både store kæder og mindre fitnesscentre.
Sammen med formand Jens Kramer Mikkelsen
sætter bestyrelsen de strategiske og politiske
sigtelinjer for DFHOs arbejde.
Jens Kramer Mikkelsen,
Formand for DFHO
Henrik Rossing
Fitness World
Alex Nielsen
Odder Fitness
Thomas Bagge Olesen
Fitness dk
Christoffer Andersen
Fit & Sund
10
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"
Fitnesscentrenes
brancheorganisation
Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er en
brancheorganisation, som repræsenterer fitness-
og helsecentrene i Danmark. Vi arbejder for at
sikre branchens rammevilkår og for at tydeliggøre
den store værdi, som vores medlemmer skaber
for både folkesundheden og samfundsøkonomien.
DFHO støtter op om medlemmernes politiske,
faglige og økonomiske interesser. For det enkelte
medlem skaber DFHO værdi ved at støtte i
politiske og økonomiske forhandlinger og ved at
give medlemmerne viden, værktøjer og netværk
til at blive mere succesfulde.
DFHO arbejder for, at fitnessbranchen bliver en
integreret del af den danske idrætsverden, som
traditionelt har været præget af frivillige
foreninger og forbund. DFHO arbejder tæt
sammen med myndigheder og
interesseorganisationer inden for området, så
beskatningen og lovgivningen tager hensyn til
branchens muligheder for udvikling og sikrer, at
branchen fortsat kan bidrage til folkesundheden.
DFHO er medlem af Dansk Erhverv og
samarbejder med Anti Doping Danmark.
KONTAKT
Dansk Fitness & Helse Organisation
Børsen
1217 København K
Telefon: 72 25 57 40
Morten Brustad
Branchedirektør
Telefon: 33 74 64 07
E-mail: [email protected]
Pernille Lethare Madsen
Sekretær
Telefon: 33 74 64 15
E-mail: [email protected]
11