KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 159
Offentligt

2014

Årsberetning – Dansk Fitness & Helse Organisation

Maj 2015

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Formandens indledning

2014 var et bemærkelsesværdigt år for den

kommercielle fitnessbranche i Danmark. På

samtlige parametre, som betyder noget for

branchen, har der været en meget stærk

udvikling. I forhold til den samlede omsætning, i

forhold til at øge antallet af idrætsaktive danskere

– og i forhold til at øge branchens indflydelse

blandt idrætsaktører og i de landsdækkende

medier.

Som denne årsberetning viser, bidrager

fitnessbranchen på mange måder positivt til

samfundets udvikling. Et af de mange

tankevækkende resultater er, at branchen siden

2008 har øget sin beskæftigelse af lønmodtagere

med hele 37 %. Og det i en periode, hvor det

samme tal er faldet med knap 6 % for de danske

virksomheder samlet set.

Skabelsen af alle de

arbejdspladser er en

direkte konsekvens af,

at fitness er mere

populært end

nogensinde før. Mere

end 800.000 danskere

er nu medlemmer af et

kommercielt center.

Fitness er blevet en

folkesport.

Den imponerende udvikling, som fitnessbranchen

har gennemgået i løbet af det seneste årti, er

udtryk for den fælles ambition, vi har: danskerne

skal være så idrætsaktive, som overhovedet

muligt. Samfundet skal indrettes, så det motiverer

os alle til endnu mere fysisk aktivitet.

For at kunne løfte denne vigtige dagsorden – og

mange andre – har DFHO i 2014 gjort en stor

indsats for at opnå indflydelse. Vi har gjort en stor

indsats for at præge idrætspolitikken, både i den

direkte dialog med områdets mange aktører og

ved at skabe medieomtale af fitnessbranchens

store betydning for samfundet.

DFHO har stået klar med anbefalinger og politiske

mål, når Kulturministeriets embedsmænd,

idrætsorganisationerne, journalisterne og mange

andre har henvendt sig for at få indblik i eller

input fra den kommercielle fitnessbranche. Og det

giver indflydelse.

Den indflydelse arbejder DFHO benhårdt på at

omsætte til resultater, som har betydning for

medlemmerne. Bekæmpelse af dopingmisbrug,

beskyttelse imod konkurrenceforvridning,

skattefrihed til arbejdsgiverbetalt motion, nye

samarbejdsmuligheder med det offentlige. Det er

alle sammen vigtige dagsordner, som DFHO har

løftet i 2014. Og som brancheorganisationen vil

fortsætte med at løfte.

For Danmark har stor gavn af en stærk og

velfungerende kommerciel fitnessbranche.

Jens Kramer Mikkelsen

Formand for DFHO

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Udviklingen i fitnessbranchen

Fitnessbranchen har vokseværk. Fitness er blevet

en folkesport med i omegnen af 810.000

medlemmer, svarende til 17 % af alle voksne

danskere. Mere end hver 6. dansker over 15 år er

nu medlem af et fitnesscenter.

Det betyder, at fitnesscentrene nu tilbyder en af

de mest populære idrætsgrene i Danmark

overhovedet, og at fitnesscentrenes popularitet

har givet et betydeligt løft til folkesundheden.

Udviklingen har været markant i løbet af det

seneste årti, og 2014 var for fitnessbranchen et

hidtidigt højdepunkt. Siden 2006 er antallet af

800

700

600

500

400

300

200

100

Omsætning i alt

fitnesscentre næsten fordoblet i Danmark.

Dengang var der i alt 334 kommercielle

fitnesscentre i Danmark, men i 2014 var det tal

steget til hele 575 centre. Alene fra 2013 til 2014

kom der 69 nye centre til. Dog lukkede der

samme år 25 centre, så nettotilvæksten ender på

i alt 40 nye centre.

De store fitnesskæder spiller en stor rolle i

fitnessbranchen med hovedparten af centrene og

kunderne. Men den store tilvækst af centre

kommer også fra mindre fitnessudbydere, som

specialiserer sig i en særlig gren af fitness, ofte

knyttet til en mere personlig træningstilgang.

Den kraftige vækst i antallet af fitnessudøvere og

centre kommer tydeligt til udtryk i den samlede

branches økonomiske udvikling. I første kvartal af

2010 lå fitnessbranchens samlede omsætning på

395 mio. kr. I fjerde kvartal af 2014 var det tal

vokset til hele 660 mio. kr. Efter et par år med

stabil omsætning, har der især siden slutningen af

2012 været en kraftig fremgang i fitness-

branchens omsætning, jf. figur 1. Den kraftige

fremgang har betydet, at branchens omsætning i

dag er markant højere end for få år siden.

Den markante vækst i antallet af fitnessudøvere

hos kommercielle centre har betydet, at der også

er sket en bemærkelsesværdig udvikling i

branchens bidrag til samfundet i form af

arbejdspladser, lønninger og skatteindtægter.

Figur 1: Udviklingen i omsætning i fitnessbranchen 2010-2014,

opgjort i mio. kr., faste priser

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Antallet af lønmodtagere i fitnessbranchen er

steget med ca. 37 % siden 2008, mens det

samme tal gennemsnitligt er faldet med knap 6 %

i danske virksomheder samlet set.

Det betyder, at der ved udgangen af 2014 var

1.569 fuldtidsstillinger i fitnessbranchen, som i

realiteten berører langt flere personer, da en stor

del af de ansatte i branchen arbejder på deltid.

Tal fra 2012 viser at op mod 5.000 danskere har

ansættelsesforhold i fitnessbranchen.

Fitnessbranchen oplevede et mindre tilbageslag i

beskæftigelsen i 2013, men indhentede næsten

alt det tabte i 2014. Samlet set er billedet, at

fitnessbranchen markant har øget beskæftigelsen

igennem en årrække, hvor samfundet som helhed

har mistet private arbejdspladser. Fitness-

branchen har altså ikke mærket meget til krisen.

Det betyder også, at fitnessbranchens økonomiske

bidrag til samfundet er vokset støt. Det kommer

blandt andet til udtryk i den totale

personskatteindbetaling fra ansatte i

fitnessbranchen, som for 2014 estimeres til at

udgøre 177 mio. kr.

Figur 2: Antal beskæftigede i fitnessbranchen sammenholdt med antallet i samtlige virksomheder, indeks 1.kvt. 2008=100

150

Private virksomheder, i alt

140

130

120

110

100

Fitnesscentre

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Fitness skaber stor social værdi

I 2014 har DFHO også bidraget til kortlægningen

af den sociale værdi, som idræt og motion skaber.

Emnet har fået fornyet interesse, da ny forskning

har vist, at idrætsverdenens sociale og

demokratiske værdi er mere varieret og kompleks,

end man først havde regnet med.

Derfor gennemførte brancheforeningen en

befolkningsundersøgelse, som fokuserede på,

hvordan motion skaber social værdi i

fitnesscentre, hos idrætsforeningerne og blandt

dem, som dyrker motion på egen hånd.

Undersøgelsen bekræftede, at der er et levende

socialt liv i de danske fitnesscentre. Den viste

bl.a., at mange bruger fitness til at styrke og

vedligeholde deres sociale relationer. 56 % af

dem, som dyrker motion i et fitnesscenter, gør det

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

sommetider eller oftere sammen med venner,

familie eller bekendte.

Undersøgelsen har også bekræftet, at mange

mennesker får helt nye venner i deres

fitnesscenter. Hele 35 % af de, som dyrker

motion i et fitnesscenter, har fået nye venner ved

at dyrke motion.

Resultaterne bekræfter, at motion og fysisk

aktivitet styrker venskaber og giver nye

bekendtskaber, uanset om man motionerer i en

forening, et fitnesscenter eller på egen hånd.

Branchen sikrer uddannelse

Det er ved at være en håndfuld år siden, at DFHO

var med til at etablere landets første fitness-

uddannelse, som siden da har været med til at

sikre branchen et betydeligt løft i kompetencer og

anerkendelse.

Siden da er det gået støt fremad og frem til 2014

var der i alt indgået 397 uddannelsesaftaler, hvor

en elev er kommet under uddannelse og i praktisk

som fitnessinstruktør. Derudover var hele 227

fitnesscentre blevet godkendt som læresteder i

2014, så endnu flere elever kan komme i praktik.

Uddannelsen lærer bl.a. eleven at instruere i

brugen af træningsudstyr, at tilrettelægge et

individuelt program for træning og at varetage

grundlæggende medlemsservice og

administration.

Figur 4: Andel af motionister, som har fået nye

venner ved at dyrke motion i de forskellige regi

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Fitnessbranchens indflydelse

Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO)

arbejder for at sikre branchens rammevilkår og for

at tydeliggøre medlemmernes store bidrag til

både folkesundheden og samfundsøkonomien.

Fitnessbranchen er blevet en vigtig aktør inden for

idræt og sundhed i det danske samfund, og derfor

har DFHOs funktion som talerør for branchen fået

stor betydning.

DFHO arbejder for, at fitnessbranchen bliver en

integreret del af den danske idrætsverden, som

traditionelt har været præget af frivillige

foreninger og forbund. DFHO arbejder tæt

Figur 3: DFHO’s omtale i landsækkende dagblade og radio/tv

sammen med myndigheder og interesse-

organisationer inden for området, så beskatningen

og lovgivningen tager hensyn til branchens

rammevilkår og udviklingsmuligheder.

Meget af DFHOs politiske arbejde består derfor i

at udvikle og vedligeholde relationerne til de

interessenter, som det er vigtigt for medlemmerne

at kunne samarbejde med og påvirke.

Men ud over det direkte dialogarbejde med

politikere og samarbejdspartnere gør DFHO også

en stor indsats for at repræsentere branchen i

medierne. Dette arbejde gennemføres med et

særligt fokus på at sikre branchen et positivt

image og derudover at sætte slagkraftige

dagsordner, som er i fitnesscentrenes interesse.

I forhold til at opnå indflydelse igennem

mediedækningen var 2014 det hidtidige

højdepunktet på en positiv, stabil udvikling i de

landsdækkende mediers omtale af DFHO.

Indholdsmæssigt, er DFHO lykkedes med at sætte

positive dagsordner om sundhed og kvaliteten af

fitnessbranchens ydelser, og branchedirektøren

har taget plads i de landsdækkende medier som

en vigtig idrætsdebattør. Endelig påtager DFHO

sig en vigtig opgave med at besvare og nuancere

eventuel kritik imod branchen.

Senere i årsberetningen gennemgås flere af

DFHOs nylige politiske resultater og de

fokusområder, som optager branchen lige nu.

2010

2011

2012

2013

2014

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Samfundet skal motivere os

alle til mere motion

Motion har stor betydning for den enkeltes

helbred og velfærd. Derfor samarbejder DFHO

med idrætsorganisationer og politikere for at

påvirke danskernes liv i retning af en sundere og

mere aktiv tilværelse.

Men der skal større fokus på guleroden frem for

pisken i forsøget på at få danskerne til at dyrke en

sundere livsstil. Lige nu forsømmer politikerne at

se nærmere på hvilke strukturer, der direkte

modarbejder en idrætsaktiv livsstil. Et eksempel

på det er skattereglerne for arbejdsgiverbetalt

motion. DFHO mener reglerne skal ændres, så

både offentlige som private arbejdsgivere kan

tilbyde deres medarbejdere gratis motion, uden at

de beskattes for det.

Det er uhensigtsmæssigt at vanskeliggøre

arbejdsgiverbetalt motion, når det er

dokumenteret, at det kan få inaktive danskere til

at motionere. En undersøgelse (foretaget af

Interresearch for Dansk Erhverv) har vist, at

næsten hver anden person, der motionerer

mindre end en gang om ugen, vil dyrke motion

oftere, hvis arbejdsgiveren betaler. Og ifølge

undersøgelsen vil hver femte person, som slet

ikke dyrker motion, blive idrætsaktiv, hvis de får

arbejdsgiverbetalt motion. Det er et bemærkelses-

værdigt potentiale, da de helt inaktive er meget

svære at få i gang.

Fair rammevilkår for fitness

DFHO fokuserer på, at rammevilkårene for

branchen fortsat udvikler sig på en fair måde.

Vi har stor respekt for de mange frivillige

idrætsforeningers sociale og sundhedsmæssige

bidrag til samfundet. Men det er vigtigt, at de

mange offentlige midler, som foreningerne har

til rådighed, forvaltes med respekt for

idrættens kommercielle aktører.

DFHO har igennem flere år været i dialog med

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om

skævheden, når de offentligt finansierede

foreninger går i direkte konkurrence med

kommercielle fitnesscentre.

I 2014 skete der en spændende udvikling takket

være branchens indsats for at skabe fokus på

problematikken.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet

Copenhagen Economics til opgave at undersøge

den støtte, der gives til foreningerne. På den

baggrund vil styrelsen vurdere, om støtten fra

folkeoplysningsmidler og udlodningsmidler har

konkurrenceforvridende virkning, som skader de

kommercielle aktører.

Nu har Copenhagen Economics inddraget DFHO i

analysearbejdet for at få relevante input fra den

kommercielle branche i forhold til

problemstillingen.

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Kulturministeriets udredning af

idrættens økonomi

2014 blev året, hvor idrætsområdet for første

gang mærkede til den reformpolitik, som har

spillet en stor rolle i Danmark siden krisen. De nye

vinde blæste ind over idrætsområdet med

Kulturministeriets udredning af idrættens struktur

og økonomi.

DFHO var inviteret ind i ministeriets udrednings-

arbejde, som repræsentant for den kommercielle

fitnessbranche. Og da der er et stort potentiale for

nytænkning af idrættens finansieringsmodel, gik

DFHO aktivt ind i det politiske arbejde. Det er

vigtigt, at der fremadrettet sikres en effektiv

ressourceudnyttelse af de mange millioner kroner,

politikerne hvert år investerer i motion og idræt.

For DFHO var de politiske mærkesager i

udredningsarbejdet: 1. En refinansiering af Anti

Doping Danmark (ADD), så der tages større

hensyn til dopingmisbrug blandt almindelig

motionister, og så fitnesscentrene ikke skal betale

for at være en del af det vigtige

antidopingarbejde. 2. Flere idrætsmidler skal

fordeles af politikerne, ikke via

idrætsorganisationerne, da det er vigtigt at tænke

idrætsområdet tættere sammen med bl.a.

sundhed og forebyggelse.

Resultatet af udrednings-

arbejdet blev bl.a. en øget

finansiering af ADDs arbejde,

så organisationen blev

uafhængig af idræts-

organisationerne.

Desuden åbnede den

politiske aftale op for, at

politikerne nu kan støtte

idrætsprojekter, uden at

midlerne først skal igennem

idrætsorganisationerne.

Billede - DFHOs branchedirektør Morten Brustad deltager i idrætspolitisk debat

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

DFHO repræsenterer branchen

ved Folkemødet 2014

Igen i 2014 var Folkemødet årets begivenhed og

samlingspunkt for det politiske Danmark. Derfor

var DFHO selvfølgelig også til stede.

Sekretariatet og formand Jens Kramer Mikkelsen

deltog i en lang række arrangementer og dialoger

med samarbejdspartnere og politikere, som har

stor betydning i arbejdet for at sikre

fitnessbranchens interesser.

Jens Kramer Mikkelsen deltog blandt andet i en

debat i Dansk Erhvervs telt, som fokuserede på

sundhed på arbejdspladsen. Her gjorde

formanden opmærksom på problemet med, at

medarbejdere bliver beskattet, hvis deres

arbejdsgiver betaler for, at de kan dyrke motion i

en idrætsforening eller et fitnesscenter.

Folkemødet var en rigtig positiv oplevelse, som

gav branchen en række nye gode samarbejds-

muligheder. Derfor vil DFHO selvfølgelig være til

stede ved Folkemødet igen i 2015.

Billede – DFHO formand Jens Kramer Mikkelsen i debat om arbejdsgiverbetalt motion ved Folkemødet 2014

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Deltagelse i udviklingen af

DIFs politiske program

2014 var et år, hvor DFHO for alvor begyndte at

høste frugten af de mange års arbejde for at blive

anerkendt og inddraget som en central

idrætspolitisk aktør.

Et af de bemærkelsesværdige højdepunkter var,

da DFHO blev inviteret ind i processen, som skulle

udvikle DIFs kommende politiske program.

Resultatet af processen var DIFs overordnede

politiske og strategiske styringsredskab frem mod

2020, hvorfor det var en betydelig anerkendelse

af fitnessbranchens betydning for dansk idræt.

DFHO indgik i referencegruppen ”Samarbejde og

organisering af idrætten”.

Det har været en meget interessant proces for

DFHO at deltage i. Processen gav både

muligheder for at påvirke udviklingen af

fremtidens idræt i Danmark, og det gav mulighed

for at etablere og udvikle relationerne til en række

vigtige samarbejdspartnere.

Deltagelsen og den medfølgende tætte dialog

med DIF baner vejen for et styrket samarbejde i

de kommende år, især i forhold til den fælles

dagsorden: At få flere danskere til at dyrke mere

motion i det daglige. Herudover er gode relationer

til de store idrætsorganisationer vigtige i forhold

til at sikre DFHOs idrætspolitiske interesser.

DFHOs bestyrelse

DFHOs bestyrelse består af repræsentanter for

både store kæder og mindre fitnesscentre.

Sammen med formand Jens Kramer Mikkelsen

sætter bestyrelsen de strategiske og politiske

sigtelinjer for DFHOs arbejde.

Jens Kramer Mikkelsen,

Formand for DFHO

Henrik Rossing

Fitness World

Alex Nielsen

Odder Fitness

Thomas Bagge Olesen

Fitness dk

Christoffer Andersen

Fit & Sund

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 159: Henvendelse af 13/5-15 fra Dansk Fitness & Helse Organisation om deres årsberetning for 2014 samt fakta om "Fitnessbranchen i Danmark"

Fitnesscentrenes

brancheorganisation

Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er en

brancheorganisation, som repræsenterer fitness-

og helsecentrene i Danmark. Vi arbejder for at

sikre branchens rammevilkår og for at tydeliggøre

den store værdi, som vores medlemmer skaber

for både folkesundheden og samfundsøkonomien.

DFHO støtter op om medlemmernes politiske,

faglige og økonomiske interesser. For det enkelte

medlem skaber DFHO værdi ved at støtte i

politiske og økonomiske forhandlinger og ved at

give medlemmerne viden, værktøjer og netværk

til at blive mere succesfulde.

DFHO arbejder for, at fitnessbranchen bliver en

integreret del af den danske idrætsverden, som

traditionelt har været præget af frivillige

foreninger og forbund. DFHO arbejder tæt

sammen med myndigheder og

interesseorganisationer inden for området, så

beskatningen og lovgivningen tager hensyn til

branchens muligheder for udvikling og sikrer, at

branchen fortsat kan bidrage til folkesundheden.

DFHO er medlem af Dansk Erhverv og

samarbejder med Anti Doping Danmark.

KONTAKT

Dansk Fitness & Helse Organisation

Børsen

1217 København K

Telefon: 72 25 57 40

Morten Brustad

Branchedirektør

Telefon: 33 74 64 07

E-mail: [email protected]

Pernille Lethare Madsen

Sekretær

Telefon: 33 74 64 15

E-mail: [email protected]