Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
1525864_0001.png
29. april 2015
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015
Kultur og sport
6. Kulturelle og kreative
crossovers
til fremme af innovation, økonomisk bæredyg-
tighed og social inklusion
– side 2
KOM-dokument foreligger ikke
- Rådskonklusioner
7. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2019 i
Italien og Bulgarien
– side 5
KOM (2015) 166
- Vedtagelse
8. Fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af strategien om
det digitale indre marked –
side 6
KOM-dokument foreligger ikke
(a) En strategi for et digitalt indre marked for Europa
- Præsentation
(b) Virkningerne af direktivet om audiovisuelle medietjenester i lyset af den nuvæ-
rende geopolitiske situation
- Politisk drøftelse
9. Maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af tvær-
faglige færdigheder, især blandt unge
– side 10
KOM-dokument foreligger ikke
- Rådskonklusioner
10. Fysisk aktivitet som et grundlæggende element i uddannelse på alle niveauer –
samarbejdsmodeller med sportssektoren
– side 13
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Dok. nr. 2666772
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 2
Ad 6. Kulturelle og kreative
crossovers
til fremme af innovation, økono-
misk bæredygtighed og social inklusion
KOM-dokument foreligger ikke
- Rådskonklusioner
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om kulturelle og kreative
crossovers – dvs. krydsninger eller koblinger mellem færdigheder fra kulturelle og
kreative sektorer og færdigheder fra andre sektorer – til fremme af innovation, øko-
nomisk bæredygtighed og social inklusion.
Rådskonklusionsudkastet har til formål at synliggøre og anerkende de positive ef-
fekter, der følger af et samspil mellem kulturelle og kreative sektorer og f.eks. er-
hvervsliv, uddannelsesområdet og forskningsområdet, når det gælder om at tænke
nyt og finde løsninger på aktuelle økonomiske, samfundsmæssige og sociale pro-
blemstillinger.
Rådskonklusionsudkastet indeholder opfordringer til medlemsstater og Kommissio-
nen om at have fokus på fordele ved kulturelle og kreative crossovers, ligesom udka-
stet opfordrer til at fremme kreative partnerskaber mellem kulturelle og kreative og
andre sektorer gennem bl.a. bevidsthedsskabende indsatser.
Udkastet skal bl.a. ses med baggrund i det lettiske formandskabsprogram, der læg-
ger op til at skabe bevidsthed om positive bidrag og effekter fra kulturelle og kreati-
ve crossovers og udvikle området for crossovers gennem samarbejde på tværs af poli-
tikområder.
Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.
2. Baggrund
Udkastet skal ses i forlængelse af italiensk-lettiske-luxembourgske trioformand-
skabsprogram, som har særligt fokus på at skabe bevidsthed om kulturområdet
som drivkraft for innovation, vækst og social sammenhængskraft.
Det lettiske formandskab har med baggrund heri valgt at stille skarpt på samspil-
let og partnerskabet mellem kulturelle og kreative sektorer på den ene side og an-
dre sektorer på den anden side, ligesom formandskabet ønsker at synliggøre de
positive effekter af dette samspil eller disse
crossovers.
Formandskabet slår til lyd
for at udvikle området for crossovers gennem samarbejde på tværs af politikområ-
der.
3. Formål og indhold
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
1525864_0003.png
Side 3
Rådskonklusionsudkastet har til formål at gøre opmærksom på og påskønne de
positive samfundseffekter, som kulturelle og kreative
crossovers
kan have, og pege
på indsatser, der kan bidrage til i højere grad at drage fordel af effekterne.
Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i, hvad der forstås ved kulturelle og kre-
ative
crossovers,
der beskrives som
en proces, der kombinerer viden og færdigheder,
som er særlige for de kulturelle og kreative sektorer, med viden og færdigheder i
andre sektorer med henblik på at skabe innovative og intelligente løsninger på aktu-
elle samfundsmæssige udfordringer.
Som eksempler på fordele ved kulturelle og kreative
crossovers
på forskellige sam-
fundsområder peges på positive effekter i erhvervslivet som f.eks. kundepleje,
medarbejdertilfredshed, organisationsforbedringer. Af positive effekter på skole-
området nævnes f.eks. reduktion af elevfrafald og -fravær samt forbedring af ele-
vers trivsel. Hvad angår positive bidrag til sundhedsområdet, nævnes f.eks. frem-
me af rehabilitering. Regenerering af industriområder og byrum nævnes som posi-
tive bidrag til regional- og byudvikling, ligesom f.eks. bidrag til innovative måder
at fremme genbrug på gavner miljøbeskyttelsesområdet.
Der opregnes samtidig en række hindringer for, at man kan drage den fulde nytte
af de kulturelle og kreative
crossovers.
Blandt andet savnes der viden om mulig-
hederne ved
crossovers,
ligesom udveksling af god praksis på området findes at
være sparsom. Endvidere henvises der til en ”silotankegang”, der hentyder til, at
forskellige politikområder, herunder kulturområdet, er organiseret på en måde,
der ikke fremmer den nytænkning, der kan udvikles gennem tværgående samar-
bejde og synergi mellem områderne. Derudover peges der på, at området for
cros-
sovers
ikke er tilstrækkeligt kortlagt, idet der mangler pålidelige og sammenligne-
lige data på området.
På den baggrund giver forslaget en række opfordringer til medlemsstaterne og
Kommissionen.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til:
At skabe bevidsthed blandt alle relevante parter om den kulturelle, økonomi-
ske og sociale værdi af den kreativitet og innovation, der skabes gennem et
tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
At modvirke ”silotankegangen” og i stedet i højere grad inddrage kunst, kultur
og kreativitet i strategier for økonomisk vækst, socialpolitik, by- og regionalud-
vikling og bæredygtig udvikling.
Fortsat at kortlægge eksisterende politikker og tendenser, der har forbindelse
til kulturelle og kreative
crossovers
og styrke indsamling af data på området.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til:
At tilskynde til udviklingen af kulturelle og kreative
crossovers
lokalt og regio-
nalt.
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
1525864_0004.png
Side 4
At tilskynde til
designtænkning
(forstået som en løsningorienteret tilgang, der
har fokus på et langsigtet mål) i den offentlige sektor.
At fremme gunstige vilkår for udviklingen af de kulturelle og kreative sekto-
rers potentiale i forbindelse med kulturelle og kreative
crossovers.
At fremme tværgående færdigheder, kreativitet og entreprenørskab inden for
uddannelsesområdet.
Kommissionen opfordres endelig bl.a. til:
At udvikle en sammenhængende strategisk tilgang med det formål at styrke de
kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne og videreudvikling.
At tilpasse oplysningen til kulturelle og kreative sektorer om EU-
støtteprogrammer og -fonde, så der tages højde for
crossovers
til andre politik-
områder.
At styrke dataindsamlingen om effekter af kulturelle og kreative
crossovers
andre politikområder og generelt på vækst.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s budget,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2015. Høringen gav ikke anled-
ning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for formandskabets initiativ til at sætte samarbejdet og
samspillet mellem de kulturelle og kreative sektorer og andre sektorer og de gavn-
lige effekter, der kan følge deraf, på dagsordenen.
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 5
Der er i Danmark allerede flere erfaringer med indsatser på tværs af politikområ-
der og med partnerskaber mellem kunst- og kulturaktører og aktører fra andre
sektorer. F.eks. partnerskaber mellem kunst- og uddannelsesområdet, arkitektur
og regionaludvikling, kultur og turisme, kultur og oplevelsesøkonomi, designtænk-
ning i virksomheder mv.
Regeringen kan således bakke op om, at der med det foreliggende udkast lægges op
til at synliggøre de muligheder, der ligger i at integrere kulturelle og kreative fær-
digheder i andre sektorer og i at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 7. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad
for 2019 i Italien og Bulgarien
KOM (2015) 166
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forestår den formelle udpegelse af kulturhovedstæder efter henstilling fra
Kommissionen, der bygger på en indstilling fra juryen vedr. den europæiske kultur-
hovedstad.
På rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015 forventes
Matera i Italien og Plovdiv i Bulgarien at blive udpeget som Europæisk Kulturho-
vedstad for 2019.
2. Baggrund
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober
2006 udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de
byer i medlemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad.
Byerne udpeges normalt fire år før, de skal være kulturhovedstad. Valget sker ef-
ter henstilling fra Kommissionen med baggrund i en indstilling fra bedømmelses-
juryen.
3. Formål og indhold
Med henvisning til ovennævnte rotationsprincip skal hovedstaden for 2019 være i
Italien og Bulgarien. Kommissionen forventes at henstille, at Rådet udpeger Mate-
ra i Italien og Plovdiv i Bulgarien som Europæisk Kulturhovedstad for 2019.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
1525864_0006.png
Side 6
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Udpegningen medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og vur-
deres heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesni-
veauet.
8. Høring
Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedta-
gen retsakt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den foreslåede udpegning forventes vedtaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig den foreslåede udpegning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udpeg-
ninger af kulturhovedstæder har ved flere tidligere lejligheder været forelagt for
Europaudvalget; senest på møde den 15. maj 2014 forud for rådsmødet (uddannel-
se, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014.
Ad 8. Fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af
strategien om det digitale indre marked
KOM-dokument foreligger ikke
(a) En strategi for et digitalt indre marked for Europa
- Præsentation
(b)
Virkningerne af direktivet om audiovisuelle medietjenester i lyset af
den nuværende geopolitiske situation
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 7
Der lægges op til, at Kommissionen præsenterer sin meddelelse om strategien for det
digitale indre marked, som har til formål at fastlægge de overordnede rammer for
fremme af et digitalt indre marked. Meddelelsen, som forventes offentliggjort primo
maj 2015, forventes at pege henimod en række konkrete forslag, herunder adgang til
audiovisuelt indhold via forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrati-
ve bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet).
Med afsæt i præsentationen har formandskabet foreslået en politisk drøftelse af,
hvordan AVMS-direktivet fungerer i lyset af den nuværende geopolitiske situation,
som berører spørgsmål som ytringsfrihed og offentlighedens interesse i målsætnin-
ger om sikkerhed og stabilitet. Medlemsstaterne kan her bl.a. kommentere eventuelle
behov for ændring af direktivets regler om jurisdiktion og procedurer for samarbejde
mellem nationale reguleringsmyndigheder. Drøftelsen er ifølge formandskabet bl.a.
aktualiseret af den misinformation som Rusland har spredt rettet mod EU-
medlemsstater. Formandskabet har desuden lagt op til en politisk drøftelse af be-
tydningen af ændringerne i det audiovisuelle medielandskab for EU-reguleringen
på området. Den politiske drøftelse har til formål at give input til Kommissionens
igangværende ”REFIT”-evaluering af AVMS-direktivet og arbejde med at fremlægge
forslag til revision af direktivet medio 2016 inden for rammerne af det digitale indre
marked.
Alle lande forventes på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-
19. maj 2015 at bidrage til den politiske drøftelse.
2. Baggrund
Det digitale indre marked ligger meget højt på Kommissionens politiske dagsorden.
Den tidligere estiske statsminister Andrus Ansip er udpeget som næstformand for
Kommissionen med ansvar for området, som derudover også varetages af bl.a. den
tyske kommissær for digital økonomi og samfund, Günther Oettinger.
Formandskabet har lagt op til, at Kommissionen på rådsmødet (uddannelse, ung-
dom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015 præsenterer sin meddelelse om strate-
gien for det digitale indre marked, der forventes offentliggjort primo maj 2015.
Meddelelsen forventes at have til formål at fastlægge de overordnede rammer for
fremme af et digitalt indre marked. Hovedindsatsområder forventes at blive bedre
adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på
tværs af de europæiske lande, at skabe rette vilkår for at digitale net og tjenester
kan udvikle sig og at maksimere den europæiske digitale økonomis potentiale.
Meddelelsen forventes at pege henimod en række konkrete forslag, herunder ad-
gang til audiovisuelt indhold via forslag til revision af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og ad-
ministrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-
nester (AVMS-direktivet) og en modernisering af ophavsretslovgivningen.
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 8
Med afsæt i Kommissionens præsentation af sin meddelelse om strategien for det
digitale indre marked har formandskabet foreslået en politisk drøftelse af, hvordan
AVMS-direktivet fungerer i lyset af den nuværende geopolitiske situation. For-
mandskabet peger på, at dette bl.a. er aktualiseret af den misinformation som Rus-
land har spredt rettet mod EU-medlemsstater. Formandskabet henviser i den for-
bindelse til, at ytringsfrihed er en europæisk kerneværdi, men at princippet om
ytringsfrihed ikke er absolut, herunder at lande har ret til at begrænse udøvelse af
ytringsfrihed, når sådan udøvelse udgør en trussel mod national sikkerhed og sta-
bilitet. På DER den 19.-20. marts 2015 blev vedtaget konklusioner, hvor Det Euro-
pæiske Råd inviterede til udarbejdelse inden juni 2015 af en handlingsplan om
strategisk kommunikation set i forhold til den misinformation som Rusland har
spredt rettet mod EU-medlemsstater.
Kommissionen har igangsat en ”REFIT”-evaluering af AVMS-direktivet. Evalue-
ringen, som har til formål at afdække fordele og ulemper ved AVMS-direktivet
således som direktivet fungerer i dag, forventes færdiggjort af Kommissionen inden
udgangen af 2015. Under det italienske formandskab blev der i 2014 vedtaget
rådskonklusioner, som opfordrede Kommissionen til hurtigt at gennemføre evalue-
ringsøvelsen i lyset af de hastige teknologiske og markedsmæssige forandringer
som følge af digitaliseringen. Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til
revision af direktivet medio 2016.
Forud for påbegyndelsen af REFIT-evalueringsøvelsen lancerede Kommissionen
med sin grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden:
Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 en bred, offentlig debat om konse-
kvenserne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i
lyset af den stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og
måden hvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt. Regeringen afgav i den
forbindelse høringssvar til Kommissionen den 4. juli 2013.
Traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er i dag underlagt en EU-
minimumsregulering i AVMS-direktivet. Direktivet, der har til formål at etablere
et indre marked, der sikrer den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester,
hviler på følgende hovedelementer:
Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester (oprindelseslandsprin-
cippet)
Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre
medlemsstater
Minimumsharmonisering af regler om blandt andet reklamer, fremme af euro-
pæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige
Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres reguleringsmyn-
digheder med henblik på at sikre direktivets anvendelse i praksis.
Ifølge direktivets oprindelseslandsprincip er det lovgivningen i det land, hvor ud-
byderen af den audiovisuelle medietjeneste er etableret, der finder anvendelse på
udbyderen. Dog giver direktivet i undtagelsestilfælde og under iagttagelse af særli-
ge betingelser og en særlig procedure medlemsstaterne mulighed for midlertidigt
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 9
at suspendere retransmission af tv-udsendelser, der kommer fra en anden med-
lemsstat, hvis udsendelserne i åbenlys, væsentlig og alvorlig grad overtræder di-
rektivets regler om beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af tilskyndelse til
had. Det er funktionaliteten af disse regler, som formandskabet rejser spørgsmål
ved i lyset af den nuværende geopolitiske situation.
3. Formål og indhold
Meddelelsen forventes at udstikke kommissionens strategi for det digitale indre
marked og lægger op til initiativer inden for en række områder. Selve meddelelsen
indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige tiltag, men beskriver
retningen, formålet og processen for kommende tiltag til at fremme det digitale
indre marked. Det kan bl.a. forventes, at en række høringer vil blive iværksat som
opfølgning på meddelelsen.
Den politiske drøftelse har til formål at give input til Kommissionens arbejde med
at fremlægge forslag til den fremtidige audiovisuelle regulering inden for rammer-
ne af det digitale indre marked. Det lettiske formandskab har fremlagt et diskussi-
onspapir, der tager afsæt i Kommissionens meddelelse om strategien for det digita-
le indre marked. Formandskabet beder i den forbindelse medlemsstaterne om at
kommentere hvilke tiltag, der kan tages til sikring af kulturelt mangfoldigt og høj-
kvalitets audiovisuelt indhold som led i implementeringen af strategien. Dernæst
bedes medlemsstaterne om i forhold til AVMS-direktivet at kommentere, hvorledes
princippet om ytringsfrihed kan afvejes mod hensynene om offentlig sikkerhed og
stabilitet samtidig med, at der opretholdes et kulturelt mangfoldigt og højkvalitets
europæisk audiovisuelt landskab.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, er-
hvervslivet eller beskyttelsesniveauet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt
at vurdere udfaldet af Kommissionens gennemgang af det nuværende AVMS-
direktiv og det mulige indhold af et efterfølgende forslag til revision af direktivet.
Der vil blive taget stilling til mulige konsekvenser i forbindelse med Kommissio-
nens forslag, når det foreligger.
8. Høring
Punktet om den politiske drøftelse om den fremtidige reguleringsramme for udbud
af audiovisuelle tjenester i den konvergerede medieverden er blevet sendt i høring i
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 10
EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist 20. april 2015. Hørin-
gen gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse. Det må forventes,
at flere lande under drøftelsen vil understrege, at oprindelseslandsprincippet i
AVMS-direktivet stadigvæk er et relevant hovedprincip, og at udfordringen ikke er
princippet som sådan, men derimod at opstille mere præcise definitioner af undta-
gelser til princippet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter Kommissio-
nens ambitioner om at styrke det digitale indre marked til gavn for forbrugere og
virksomheder.
Regeringen ser frem til det videre arbejde med strategien og vil tage stilling til de
konkrete lovgivningsmæssige initiativer i takt med, at disse fremsættes af Kom-
missionen.
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om en
fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af strategien om det
digitale indre marked. Som nævnt i regeringens høringssvar til Kommissionen over
Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel ver-
den: Vækst, kreativitet og værdier” finder regeringen det væsentligt at drøfte kon-
sekvenserne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab. Regeringen lægger
vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af audio-
visuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kul-
turel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere. Desuden læg-
ger regeringen vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltag overvejes
mere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæs-
sige udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud
konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” har været frem-
sendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nær-
hedsnotat om grønbogen samt regeringens høringssvar til Kommissionen har væ-
ret fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.
Ad 9. Maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udvik-
lingen af tværfaglige færdigheder, især blandt unge
- Rådskonklusioner
Nyt notat.
1. Resumé
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 11
Rådet vedtog den 21. maj 2014 en ny EU-arbejdsplan for sport, som gælder for peri-
oden 2014-2017. Idrættens rolle i forhold til udvikling af tværfaglige kvalifikationer
er et af fokusområderne i EU-arbejdsplanen.
Formandskabet har i forlængelse heraf fremlagt et udkast til rådskonklusioner om
maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfag-
lige færdigheder, især blandt unge.
Udkastet til rådskonklusioner inviterer blandt andet medlemsstaterne til at fremme
værdien af tværfaglige færdigheder opnået gennem idræt, og at skabe større be-
vidsthed om at tværfaglige færdigheder, der er opnået gennem deltagelse i idræt,
har en personlig og social merværdi.
Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.
2. Baggrund
EU-arbejdsplanen for sport fremhæver, at idrætten yder et vigtigt bidrag til de
overordnede mål i Europa 2020-strategien. Dette gør den blandt andet i betragt-
ning af sektorens stærke potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og in-
klusiv vækst. En af arbejdsplanens tre prioriteter, "sport og samfundet", under-
streger sportens sammenhæng med beskæftigelse og uddannelse, hvilket blandt
andet skal ses i lyset af idrættens evne til at udvikle tværfaglige færdigheder.
3. Formål og indhold
Formålet med udkastet til rådskonklusioner er at sætte fokus på idrættens rolle i
forhold til udvikling af tværfaglige færdigheder, især blandt unge.
Udkastet til konklusioner anerkender, at deltagelse i idræt først og fremmest er en
fysisk fritidsaktivitet, men at det også har en merværdi med hensyn til at skabe et
sundere og generelt et mere inklusivt og bæredygtigt samfund i Europa. Det kan
udvikle positive sociale holdninger og værdier samt personlige kvalifikationer og
kompetencer, herunder tværfaglige færdigheder, f.eks. evnen til at tænke kritisk,
tage initiativ, løse problemer og samarbejde.
Konklusionsudkastet opfordrer blandt andet medlemsstaterne til:
at skabe større bevidsthed om at tværfaglige færdigheder, der er opnået gen-
nem deltagelse i idræt, har en personlig og social merværdi.
at samarbejde og udveksle god praksis med andre relevante sektorer og mellem
EU-medlemsstaterne.
at tilskynde til innovative partnerskaber mellem formelle og ikkeformelle un-
dervisningsudbydere for at udvikle læringsmetoder, der kan være brugbare i
idrætssektoren.
at forbedre unges deltagelse i idræt, herunder unge med færre muligheder.
Konklusionsudkastet opfordrer blandt andet medlemsstater og Kommissionen til;
at fremme værdien af tværfaglige færdigheder opnået gennem idræt.
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
1525864_0012.png
Side 12
at integrere de positive resultater af tværfaglige færdigheder, der er udviklet
gennem idrætten, i de nationale og europæiske politikker og strategier.
at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem beslutningstagere
og sportsinteressenter med henblik på at højne standarderne inden for træning
og instruktion samt frivillige.
at støtte frivilligt arbejde inden for sport ved at udvikle flere muligheder for
frivilligt arbejde for unge.
Konklusionsudkastet opfordrer EU-Kommissionen til;
at gennemføre en undersøgelse om idrættens bidrag til unges beskæftigelses-
egnethed i forbindelse med Europa 2020-strategien.
at fortsætte indsamlingen af data, bedste praksis og analysen af den sociale og
økonomiske betydning af idræt.
at lette udvekslingen af oplysninger og gode eksempler og netværkssamarbejde
blandt medlemsstaterne, især med hensyn til udvikling af mere tilgængelig, at-
traktiv og diversificeret idræt, især for unge.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om dansk ret er ikke relevant, idet idrættens rolle i forhold til udvik-
lingen af tværfaglige færdigheder ikke som selvstændigt område er reguleret ved
dansk lov.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner har ingen lovgivningsmæssige kon-
sekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s budget,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusioner har af to omgange været sendt i høring i Danmarks
Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Dansk Skole-
idræt og International Sports And Culture Association (ISCA).
Danmarks Idrætsforbund har i deres høringssvar henvist til DIF’s vækst- og be-
skæftigelsespolitiske udspil, der sigter på konkrete initiativer i forhold til at udnyt-
te idrættens potentiale til at skabe mere beskæftigelse herunder blandt unge. DGI
og ISCA har i deres høringssvar fremført, at konklusionsudkastet mangler en ba-
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 13
lanceret opmærksomhed på de færdigheder, som ikke mindst unge erhverver sig i
roller som frivillige ledere og instruktører/trænere.
Udkastet til rådskonklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-
specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og en bredere kreds af to omgange
henholdsvis den 20. januar 2015 og den 23. februar 2015.
Konklusionsudkastet er endelig blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-
turpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2015. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på, at der med rådskonklusionsudkastet sættes fokus på
idrættens rolle i forhold til udviklingen af tværfaglige færdigheder, herunder at
konklusionsudkastet sætter fokus på idrættens bidrag til andre politikområder.
Regeringen har noteret sig, at formandskabet hovedsageligt har ønsket at fokusere
konklusionsudkastet på den aktive idrætsdeltagelse og ikke på frivillighed i brede-
re forstand, ligesom regeringen har noteret sig, at frivillighed i idrætten og frivil-
lighedens rolle i forhold til at fremme aktivt medborgerskab er omhandlet i råds-
konklusioner fra november 2011.
Regeringen kan bakke op om udkastet til rådskonklusioner om breddeidrættens
rolle på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-
19. maj 2015.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 10. Fysisk aktivitet som et grundlæggende element i uddannelse på
alle niveauer – samarbejdsmodeller med sportssektoren
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
I forlængelse af udkastet til rådskonklusioner om maksimal udnyttelse af den rolle,
som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfaglige færdigheder, især blandt unge,
gennemføres en politisk drøftelse, der skal sætte fokus på, hvordan bæredygtige
samarbejdsmodeller kan øge idrætsdeltagelse i og uden for uddannelsesmiljøerne.
Det forventes, at sportssektoren vil blive inddraget i den politiske drøftelse, men
formandskabet har endnu ikke oplyst, hvordan dette vil ske.
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
1525864_0014.png
Side 14
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (ungdom, ud-
dannelse, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.
2. Baggrund
I forlængelse af udkastet til rådskonklusioner om maksimal udnyttelse af den rolle,
som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfaglige færdigheder, især blandt un-
ge, jf. pkt. 9, ønsker formandskabet at gennemføre en politisk drøftelse, der skal
sætte fokus på samarbejdet mellem uddannelsessektoren, uddannelsesinstitutio-
nerne og idrætsorganisationer med henblik på at drøfte, hvordan bæredygtige
samarbejdsmodeller kan øge idrætsdeltagelse i og uden for uddannelsesmiljøerne.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at sætte fokus på, hvordan samarbejde mellem uddan-
nelsessektoren og idrætssektoren kan øge idrætsdeltagelsen i og uden for uddan-
nelsesmiljøerne.
Drøftelsen inviterer medlemsstaterne til at fremlægge eksempler på gode samar-
bejdsmodeller mellem uddannelsessektoren og idrætssektoren og særlige udfor-
dringer, der er forbundet med sådanne samarbejder.
Drøftelsen giver Rådet mulighed for at dele nationale erfaringer på området. Dan-
mark kan i den sammenhæng fremføre de danske erfaringer på området, herunder
fremhæve idrættens samarbejde med uddannelsessektoren.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet den 18.-19.
maj.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-
ser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesni-
veauet.
8. Høring
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren
Side 15
Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget
for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. april 2015, hvor høringen ikke gav
anledning til bemærkninger, samt i relevante idrætsorganisationer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om
samarbejdet mellem idrætssektoren og uddannelsessektoren med henblik på at øge
idrætsdeltagelsen i og uden for uddannelsesmiljøerne, da der vil være mulighed for
at fremhæve de danske erfaringer på området og samtidig hente inspiration fra
andre medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet vedr. den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg.