KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 148
Offentligt

29. april 2015

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015

Kultur og sport

6. Kulturelle og kreative

crossovers

til fremme af innovation, økonomisk bæredyg-

tighed og social inklusion

– side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

7. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2019 i

Italien og Bulgarien

– side 5

KOM (2015) 166

- Vedtagelse

8. Fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af strategien om

det digitale indre marked –

side 6

KOM-dokument foreligger ikke

(a) En strategi for et digitalt indre marked for Europa

- Præsentation

(b) Virkningerne af direktivet om audiovisuelle medietjenester i lyset af den nuvæ-

rende geopolitiske situation

- Politisk drøftelse

9. Maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af tvær-

faglige færdigheder, især blandt unge

– side 10

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

10. Fysisk aktivitet som et grundlæggende element i uddannelse på alle niveauer –

samarbejdsmodeller med sportssektoren

– side 13

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok. nr. 2666772

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren

Side 2

Ad 6. Kulturelle og kreative

crossovers

til fremme af innovation, økono-

misk bæredygtighed og social inklusion

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om kulturelle og kreative

crossovers – dvs. krydsninger eller koblinger mellem færdigheder fra kulturelle og

kreative sektorer og færdigheder fra andre sektorer – til fremme af innovation, øko-

nomisk bæredygtighed og social inklusion.

Rådskonklusionsudkastet har til formål at synliggøre og anerkende de positive ef-

fekter, der følger af et samspil mellem kulturelle og kreative sektorer og f.eks. er-

hvervsliv, uddannelsesområdet og forskningsområdet, når det gælder om at tænke

nyt og finde løsninger på aktuelle økonomiske, samfundsmæssige og sociale pro-

blemstillinger.

Rådskonklusionsudkastet indeholder opfordringer til medlemsstater og Kommissio-

nen om at have fokus på fordele ved kulturelle og kreative crossovers, ligesom udka-

stet opfordrer til at fremme kreative partnerskaber mellem kulturelle og kreative og

andre sektorer gennem bl.a. bevidsthedsskabende indsatser.

Udkastet skal bl.a. ses med baggrund i det lettiske formandskabsprogram, der læg-

ger op til at skabe bevidsthed om positive bidrag og effekter fra kulturelle og kreati-

ve crossovers og udvikle området for crossovers gennem samarbejde på tværs af poli-

tikområder.

Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.

2. Baggrund

Udkastet skal ses i forlængelse af italiensk-lettiske-luxembourgske trioformand-

skabsprogram, som har særligt fokus på at skabe bevidsthed om kulturområdet

som drivkraft for innovation, vækst og social sammenhængskraft.

Det lettiske formandskab har med baggrund heri valgt at stille skarpt på samspil-

let og partnerskabet mellem kulturelle og kreative sektorer på den ene side og an-

dre sektorer på den anden side, ligesom formandskabet ønsker at synliggøre de

positive effekter af dette samspil eller disse

crossovers.

Formandskabet slår til lyd

for at udvikle området for crossovers gennem samarbejde på tværs af politikområ-

der.

3. Formål og indhold

Side 3

Rådskonklusionsudkastet har til formål at gøre opmærksom på og påskønne de

positive samfundseffekter, som kulturelle og kreative

crossovers

kan have, og pege

på indsatser, der kan bidrage til i højere grad at drage fordel af effekterne.

Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i, hvad der forstås ved kulturelle og kre-

ative

crossovers,

der beskrives som

en proces, der kombinerer viden og færdigheder,

som er særlige for de kulturelle og kreative sektorer, med viden og færdigheder i

andre sektorer med henblik på at skabe innovative og intelligente løsninger på aktu-

elle samfundsmæssige udfordringer.

Som eksempler på fordele ved kulturelle og kreative

crossovers

på forskellige sam-

fundsområder peges på positive effekter i erhvervslivet som f.eks. kundepleje,

medarbejdertilfredshed, organisationsforbedringer. Af positive effekter på skole-

området nævnes f.eks. reduktion af elevfrafald og -fravær samt forbedring af ele-

vers trivsel. Hvad angår positive bidrag til sundhedsområdet, nævnes f.eks. frem-

me af rehabilitering. Regenerering af industriområder og byrum nævnes som posi-

tive bidrag til regional- og byudvikling, ligesom f.eks. bidrag til innovative måder

at fremme genbrug på gavner miljøbeskyttelsesområdet.

Der opregnes samtidig en række hindringer for, at man kan drage den fulde nytte

af de kulturelle og kreative

crossovers.

Blandt andet savnes der viden om mulig-

hederne ved

crossovers,

ligesom udveksling af god praksis på området findes at

være sparsom. Endvidere henvises der til en ”silotankegang”, der hentyder til, at

forskellige politikområder, herunder kulturområdet, er organiseret på en måde,

der ikke fremmer den nytænkning, der kan udvikles gennem tværgående samar-

bejde og synergi mellem områderne. Derudover peges der på, at området for

cros-

sovers

ikke er tilstrækkeligt kortlagt, idet der mangler pålidelige og sammenligne-

lige data på området.

På den baggrund giver forslaget en række opfordringer til medlemsstaterne og

Kommissionen.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til:



At skabe bevidsthed blandt alle relevante parter om den kulturelle, økonomi-

ske og sociale værdi af den kreativitet og innovation, der skabes gennem et

tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

At modvirke ”silotankegangen” og i stedet i højere grad inddrage kunst, kultur

og kreativitet i strategier for økonomisk vækst, socialpolitik, by- og regionalud-

vikling og bæredygtig udvikling.

Fortsat at kortlægge eksisterende politikker og tendenser, der har forbindelse

til kulturelle og kreative

crossovers

og styrke indsamling af data på området.



Medlemsstaterne opfordres bl.a. til:



At tilskynde til udviklingen af kulturelle og kreative

crossovers

lokalt og regio-

nalt.

Side 4



At tilskynde til

designtænkning

(forstået som en løsningorienteret tilgang, der

har fokus på et langsigtet mål) i den offentlige sektor.

At fremme gunstige vilkår for udviklingen af de kulturelle og kreative sekto-

rers potentiale i forbindelse med kulturelle og kreative

crossovers.

At fremme tværgående færdigheder, kreativitet og entreprenørskab inden for

uddannelsesområdet.

Kommissionen opfordres endelig bl.a. til:



At udvikle en sammenhængende strategisk tilgang med det formål at styrke de

kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne og videreudvikling.



At tilpasse oplysningen til kulturelle og kreative sektorer om EU-

støtteprogrammer og -fonde, så der tages højde for

crossovers

til andre politik-

områder.



At styrke dataindsamlingen om effekter af kulturelle og kreative

crossovers

på

andre politikområder og generelt på vækst.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2015. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for formandskabets initiativ til at sætte samarbejdet og

samspillet mellem de kulturelle og kreative sektorer og andre sektorer og de gavn-

lige effekter, der kan følge deraf, på dagsordenen.

Side 5

Der er i Danmark allerede flere erfaringer med indsatser på tværs af politikområ-

der og med partnerskaber mellem kunst- og kulturaktører og aktører fra andre

sektorer. F.eks. partnerskaber mellem kunst- og uddannelsesområdet, arkitektur

og regionaludvikling, kultur og turisme, kultur og oplevelsesøkonomi, designtænk-

ning i virksomheder mv.

Regeringen kan således bakke op om, at der med det foreliggende udkast lægges op

til at synliggøre de muligheder, der ligger i at integrere kulturelle og kreative fær-

digheder i andre sektorer og i at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 7. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad

for 2019 i Italien og Bulgarien

KOM (2015) 166

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forestår den formelle udpegelse af kulturhovedstæder efter henstilling fra

Kommissionen, der bygger på en indstilling fra juryen vedr. den europæiske kultur-

hovedstad.

På rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015 forventes

Matera i Italien og Plovdiv i Bulgarien at blive udpeget som Europæisk Kulturho-

vedstad for 2019.

2. Baggrund

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober

2006 udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de

byer i medlemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

Byerne udpeges normalt fire år før, de skal være kulturhovedstad. Valget sker ef-

ter henstilling fra Kommissionen med baggrund i en indstilling fra bedømmelses-

juryen.

3. Formål og indhold

Med henvisning til ovennævnte rotationsprincip skal hovedstaden for 2019 være i

Italien og Bulgarien. Kommissionen forventes at henstille, at Rådet udpeger Mate-

ra i Italien og Plovdiv i Bulgarien som Europæisk Kulturhovedstad for 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Side 6

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Udpegningen medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og vur-

deres heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedta-

gen retsakt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den foreslåede udpegning forventes vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig den foreslåede udpegning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udpeg-

ninger af kulturhovedstæder har ved flere tidligere lejligheder været forelagt for

Europaudvalget; senest på møde den 15. maj 2014 forud for rådsmødet (uddannel-

se, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014.

Ad 8. Fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af

strategien om det digitale indre marked

KOM-dokument foreligger ikke

(a) En strategi for et digitalt indre marked for Europa

- Præsentation

(b)

Virkningerne af direktivet om audiovisuelle medietjenester i lyset af

den nuværende geopolitiske situation

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Side 7

Der lægges op til, at Kommissionen præsenterer sin meddelelse om strategien for det

digitale indre marked, som har til formål at fastlægge de overordnede rammer for

fremme af et digitalt indre marked. Meddelelsen, som forventes offentliggjort primo

maj 2015, forventes at pege henimod en række konkrete forslag, herunder adgang til

audiovisuelt indhold via forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrati-

ve bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester

(AVMS-direktivet).

Med afsæt i præsentationen har formandskabet foreslået en politisk drøftelse af,

hvordan AVMS-direktivet fungerer i lyset af den nuværende geopolitiske situation,

som berører spørgsmål som ytringsfrihed og offentlighedens interesse i målsætnin-

ger om sikkerhed og stabilitet. Medlemsstaterne kan her bl.a. kommentere eventuelle

behov for ændring af direktivets regler om jurisdiktion og procedurer for samarbejde

mellem nationale reguleringsmyndigheder. Drøftelsen er ifølge formandskabet bl.a.

aktualiseret af den misinformation som Rusland har spredt rettet mod EU-

medlemsstater. Formandskabet har desuden lagt op til en politisk drøftelse af be-

tydningen af ændringerne i det audiovisuelle medielandskab for EU-reguleringen

på området. Den politiske drøftelse har til formål at give input til Kommissionens

igangværende ”REFIT”-evaluering af AVMS-direktivet og arbejde med at fremlægge

forslag til revision af direktivet medio 2016 inden for rammerne af det digitale indre

marked.

Alle lande forventes på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-

19. maj 2015 at bidrage til den politiske drøftelse.

2. Baggrund

Det digitale indre marked ligger meget højt på Kommissionens politiske dagsorden.

Den tidligere estiske statsminister Andrus Ansip er udpeget som næstformand for

Kommissionen med ansvar for området, som derudover også varetages af bl.a. den

tyske kommissær for digital økonomi og samfund, Günther Oettinger.

Formandskabet har lagt op til, at Kommissionen på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015 præsenterer sin meddelelse om strate-

gien for det digitale indre marked, der forventes offentliggjort primo maj 2015.

Meddelelsen forventes at have til formål at fastlægge de overordnede rammer for

fremme af et digitalt indre marked. Hovedindsatsområder forventes at blive bedre

adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på

tværs af de europæiske lande, at skabe rette vilkår for at digitale net og tjenester

kan udvikle sig og at maksimere den europæiske digitale økonomis potentiale.

Meddelelsen forventes at pege henimod en række konkrete forslag, herunder ad-

gang til audiovisuelt indhold via forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og ad-

ministrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-

nester (AVMS-direktivet) og en modernisering af ophavsretslovgivningen.

Side 8

Med afsæt i Kommissionens præsentation af sin meddelelse om strategien for det

digitale indre marked har formandskabet foreslået en politisk drøftelse af, hvordan

AVMS-direktivet fungerer i lyset af den nuværende geopolitiske situation. For-

mandskabet peger på, at dette bl.a. er aktualiseret af den misinformation som Rus-

land har spredt rettet mod EU-medlemsstater. Formandskabet henviser i den for-

bindelse til, at ytringsfrihed er en europæisk kerneværdi, men at princippet om

ytringsfrihed ikke er absolut, herunder at lande har ret til at begrænse udøvelse af

ytringsfrihed, når sådan udøvelse udgør en trussel mod national sikkerhed og sta-

bilitet. På DER den 19.-20. marts 2015 blev vedtaget konklusioner, hvor Det Euro-

pæiske Råd inviterede til udarbejdelse inden juni 2015 af en handlingsplan om

strategisk kommunikation set i forhold til den misinformation som Rusland har

spredt rettet mod EU-medlemsstater.

Kommissionen har igangsat en ”REFIT”-evaluering af AVMS-direktivet. Evalue-

ringen, som har til formål at afdække fordele og ulemper ved AVMS-direktivet

således som direktivet fungerer i dag, forventes færdiggjort af Kommissionen inden

udgangen af 2015. Under det italienske formandskab blev der i 2014 vedtaget

rådskonklusioner, som opfordrede Kommissionen til hurtigt at gennemføre evalue-

ringsøvelsen i lyset af de hastige teknologiske og markedsmæssige forandringer

som følge af digitaliseringen. Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til

revision af direktivet medio 2016.

Forud for påbegyndelsen af REFIT-evalueringsøvelsen lancerede Kommissionen

med sin grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden:

Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 en bred, offentlig debat om konse-

kvenserne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i

lyset af den stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og

måden hvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt. Regeringen afgav i den

forbindelse høringssvar til Kommissionen den 4. juli 2013.

Traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er i dag underlagt en EU-

minimumsregulering i AVMS-direktivet. Direktivet, der har til formål at etablere

et indre marked, der sikrer den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester,

hviler på følgende hovedelementer:



Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester (oprindelseslandsprin-

cippet)



Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre

medlemsstater



Minimumsharmonisering af regler om blandt andet reklamer, fremme af euro-

pæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige



Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres reguleringsmyn-

digheder med henblik på at sikre direktivets anvendelse i praksis.

Ifølge direktivets oprindelseslandsprincip er det lovgivningen i det land, hvor ud-

byderen af den audiovisuelle medietjeneste er etableret, der finder anvendelse på

udbyderen. Dog giver direktivet i undtagelsestilfælde og under iagttagelse af særli-

ge betingelser og en særlig procedure medlemsstaterne mulighed for midlertidigt

Side 9

at suspendere retransmission af tv-udsendelser, der kommer fra en anden med-

lemsstat, hvis udsendelserne i åbenlys, væsentlig og alvorlig grad overtræder di-

rektivets regler om beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af tilskyndelse til

had. Det er funktionaliteten af disse regler, som formandskabet rejser spørgsmål

ved i lyset af den nuværende geopolitiske situation.

3. Formål og indhold

Meddelelsen forventes at udstikke kommissionens strategi for det digitale indre

marked og lægger op til initiativer inden for en række områder. Selve meddelelsen

indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige tiltag, men beskriver

retningen, formålet og processen for kommende tiltag til at fremme det digitale

indre marked. Det kan bl.a. forventes, at en række høringer vil blive iværksat som

opfølgning på meddelelsen.

Den politiske drøftelse har til formål at give input til Kommissionens arbejde med

at fremlægge forslag til den fremtidige audiovisuelle regulering inden for rammer-

ne af det digitale indre marked. Det lettiske formandskab har fremlagt et diskussi-

onspapir, der tager afsæt i Kommissionens meddelelse om strategien for det digita-

le indre marked. Formandskabet beder i den forbindelse medlemsstaterne om at

kommentere hvilke tiltag, der kan tages til sikring af kulturelt mangfoldigt og høj-

kvalitets audiovisuelt indhold som led i implementeringen af strategien. Dernæst

bedes medlemsstaterne om i forhold til AVMS-direktivet at kommentere, hvorledes

princippet om ytringsfrihed kan afvejes mod hensynene om offentlig sikkerhed og

stabilitet samtidig med, at der opretholdes et kulturelt mangfoldigt og højkvalitets

europæisk audiovisuelt landskab.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, er-

hvervslivet eller beskyttelsesniveauet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt

at vurdere udfaldet af Kommissionens gennemgang af det nuværende AVMS-

direktiv og det mulige indhold af et efterfølgende forslag til revision af direktivet.

Der vil blive taget stilling til mulige konsekvenser i forbindelse med Kommissio-

nens forslag, når det foreligger.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse om den fremtidige reguleringsramme for udbud

af audiovisuelle tjenester i den konvergerede medieverden er blevet sendt i høring i

Side 10

EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist 20. april 2015. Hørin-

gen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse. Det må forventes,

at flere lande under drøftelsen vil understrege, at oprindelseslandsprincippet i

AVMS-direktivet stadigvæk er et relevant hovedprincip, og at udfordringen ikke er

princippet som sådan, men derimod at opstille mere præcise definitioner af undta-

gelser til princippet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter Kommissio-

nens ambitioner om at styrke det digitale indre marked til gavn for forbrugere og

virksomheder.

Regeringen ser frem til det videre arbejde med strategien og vil tage stilling til de

konkrete lovgivningsmæssige initiativer i takt med, at disse fremsættes af Kom-

missionen.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om en

fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af strategien om det

digitale indre marked. Som nævnt i regeringens høringssvar til Kommissionen over

Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel ver-

den: Vækst, kreativitet og værdier” finder regeringen det væsentligt at drøfte kon-

sekvenserne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab. Regeringen lægger

vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af audio-

visuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kul-

turel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere. Desuden læg-

ger regeringen vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltag overvejes

mere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæs-

sige udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud

konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” har været frem-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nær-

hedsnotat om grønbogen samt regeringens høringssvar til Kommissionen har væ-

ret fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.

Ad 9. Maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udvik-

lingen af tværfaglige færdigheder, især blandt unge

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Side 11

Rådet vedtog den 21. maj 2014 en ny EU-arbejdsplan for sport, som gælder for peri-

oden 2014-2017. Idrættens rolle i forhold til udvikling af tværfaglige kvalifikationer

er et af fokusområderne i EU-arbejdsplanen.

Formandskabet har i forlængelse heraf fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfag-

lige færdigheder, især blandt unge.

Udkastet til rådskonklusioner inviterer blandt andet medlemsstaterne til at fremme

værdien af tværfaglige færdigheder opnået gennem idræt, og at skabe større be-

vidsthed om at tværfaglige færdigheder, der er opnået gennem deltagelse i idræt,

har en personlig og social merværdi.

Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.

2. Baggrund

EU-arbejdsplanen for sport fremhæver, at idrætten yder et vigtigt bidrag til de

overordnede mål i Europa 2020-strategien. Dette gør den blandt andet i betragt-

ning af sektorens stærke potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og in-

klusiv vækst. En af arbejdsplanens tre prioriteter, "sport og samfundet", under-

streger sportens sammenhæng med beskæftigelse og uddannelse, hvilket blandt

andet skal ses i lyset af idrættens evne til at udvikle tværfaglige færdigheder.

3. Formål og indhold

Formålet med udkastet til rådskonklusioner er at sætte fokus på idrættens rolle i

forhold til udvikling af tværfaglige færdigheder, især blandt unge.

Udkastet til konklusioner anerkender, at deltagelse i idræt først og fremmest er en

fysisk fritidsaktivitet, men at det også har en merværdi med hensyn til at skabe et

sundere og generelt et mere inklusivt og bæredygtigt samfund i Europa. Det kan

udvikle positive sociale holdninger og værdier samt personlige kvalifikationer og

kompetencer, herunder tværfaglige færdigheder, f.eks. evnen til at tænke kritisk,

tage initiativ, løse problemer og samarbejde.

Konklusionsudkastet opfordrer blandt andet medlemsstaterne til:



at skabe større bevidsthed om at tværfaglige færdigheder, der er opnået gen-

nem deltagelse i idræt, har en personlig og social merværdi.



at samarbejde og udveksle god praksis med andre relevante sektorer og mellem

EU-medlemsstaterne.



at tilskynde til innovative partnerskaber mellem formelle og ikkeformelle un-

dervisningsudbydere for at udvikle læringsmetoder, der kan være brugbare i

idrætssektoren.



at forbedre unges deltagelse i idræt, herunder unge med færre muligheder.

Konklusionsudkastet opfordrer blandt andet medlemsstater og Kommissionen til;



at fremme værdien af tværfaglige færdigheder opnået gennem idræt.

Side 12



at integrere de positive resultater af tværfaglige færdigheder, der er udviklet

gennem idrætten, i de nationale og europæiske politikker og strategier.

at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem beslutningstagere

og sportsinteressenter med henblik på at højne standarderne inden for træning

og instruktion samt frivillige.

at støtte frivilligt arbejde inden for sport ved at udvikle flere muligheder for

frivilligt arbejde for unge.

Konklusionsudkastet opfordrer EU-Kommissionen til;



at gennemføre en undersøgelse om idrættens bidrag til unges beskæftigelses-

egnethed i forbindelse med Europa 2020-strategien.



at fortsætte indsamlingen af data, bedste praksis og analysen af den sociale og

økonomiske betydning af idræt.



at lette udvekslingen af oplysninger og gode eksempler og netværkssamarbejde

blandt medlemsstaterne, især med hensyn til udvikling af mere tilgængelig, at-

traktiv og diversificeret idræt, især for unge.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om dansk ret er ikke relevant, idet idrættens rolle i forhold til udvik-

lingen af tværfaglige færdigheder ikke som selvstændigt område er reguleret ved

dansk lov.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner har ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har af to omgange været sendt i høring i Danmarks

Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Dansk Skole-

idræt og International Sports And Culture Association (ISCA).

Danmarks Idrætsforbund har i deres høringssvar henvist til DIF’s vækst- og be-

skæftigelsespolitiske udspil, der sigter på konkrete initiativer i forhold til at udnyt-

te idrættens potentiale til at skabe mere beskæftigelse herunder blandt unge. DGI

og ISCA har i deres høringssvar fremført, at konklusionsudkastet mangler en ba-

Side 13

lanceret opmærksomhed på de færdigheder, som ikke mindst unge erhverver sig i

roller som frivillige ledere og instruktører/trænere.

Udkastet til rådskonklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og en bredere kreds af to omgange

henholdsvis den 20. januar 2015 og den 23. februar 2015.

Konklusionsudkastet er endelig blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2015. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at der med rådskonklusionsudkastet sættes fokus på

idrættens rolle i forhold til udviklingen af tværfaglige færdigheder, herunder at

konklusionsudkastet sætter fokus på idrættens bidrag til andre politikområder.

Regeringen har noteret sig, at formandskabet hovedsageligt har ønsket at fokusere

konklusionsudkastet på den aktive idrætsdeltagelse og ikke på frivillighed i brede-

re forstand, ligesom regeringen har noteret sig, at frivillighed i idrætten og frivil-

lighedens rolle i forhold til at fremme aktivt medborgerskab er omhandlet i råds-

konklusioner fra november 2011.

Regeringen kan bakke op om udkastet til rådskonklusioner om breddeidrættens

rolle på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-

19. maj 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 10. Fysisk aktivitet som et grundlæggende element i uddannelse på

alle niveauer – samarbejdsmodeller med sportssektoren

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

I forlængelse af udkastet til rådskonklusioner om maksimal udnyttelse af den rolle,

som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfaglige færdigheder, især blandt unge,

gennemføres en politisk drøftelse, der skal sætte fokus på, hvordan bæredygtige

samarbejdsmodeller kan øge idrætsdeltagelse i og uden for uddannelsesmiljøerne.

Det forventes, at sportssektoren vil blive inddraget i den politiske drøftelse, men

formandskabet har endnu ikke oplyst, hvordan dette vil ske.

Side 14

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (ungdom, ud-

dannelse, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.

2. Baggrund

I forlængelse af udkastet til rådskonklusioner om maksimal udnyttelse af den rolle,

som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfaglige færdigheder, især blandt un-

ge, jf. pkt. 9, ønsker formandskabet at gennemføre en politisk drøftelse, der skal

sætte fokus på samarbejdet mellem uddannelsessektoren, uddannelsesinstitutio-

nerne og idrætsorganisationer med henblik på at drøfte, hvordan bæredygtige

samarbejdsmodeller kan øge idrætsdeltagelse i og uden for uddannelsesmiljøerne.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at sætte fokus på, hvordan samarbejde mellem uddan-

nelsessektoren og idrætssektoren kan øge idrætsdeltagelsen i og uden for uddan-

nelsesmiljøerne.

Drøftelsen inviterer medlemsstaterne til at fremlægge eksempler på gode samar-

bejdsmodeller mellem uddannelsessektoren og idrætssektoren og særlige udfor-

dringer, der er forbundet med sådanne samarbejder.

Drøftelsen giver Rådet mulighed for at dele nationale erfaringer på området. Dan-

mark kan i den sammenhæng fremføre de danske erfaringer på området, herunder

fremhæve idrættens samarbejde med uddannelsessektoren.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet den 18.-19.

maj.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-

ser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Side 15

Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. april 2015, hvor høringen ikke gav

anledning til bemærkninger, samt i relevante idrætsorganisationer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om

samarbejdet mellem idrætssektoren og uddannelsessektoren med henblik på at øge

idrætsdeltagelsen i og uden for uddannelsesmiljøerne, da der vil være mulighed for

at fremhæve de danske erfaringer på området og samtidig hente inspiration fra

andre medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet vedr. den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg.