KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Til Folketingets Kulturudvalg

4. maj 2015

Kulturministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015

Nedenfor følger ministerens oplæg om sin indstilling til kultur- og sportsdelen af råds-

mødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015

Dagsordenen for det kommende rådsmøde forventes – for kultur- og sportsdelens ved-

kommende – at have fem punkter. Som det ser ud nu, er der således to kulturpunkter,

ét punkt på det audiovisuelle område og to punkter om idræt.

Alle dagsordenspunkter forventes at blive forelagt for Folketingets Europaudvalg med

henblik på orientering.

Jeg vil gerne henvise til samlenotatet for kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 19.

maj 2015 og derudover orientere om tre af punkterne:

Dagsordenspunkt 6

omhandler udkast til rådskonklusioner om kulturelle og kreative

crossovers,

som måske bedst oversættes med kulturelle og kreative krydsninger eller

koblinger.

Formandskabet har ønsket at sætte fokus på de gevinster, der kan skabes ved et tvær-

fagligt samarbejde mellem kulturelle og kreative sektorer og andre sektorer. Det gælder

både gevinster for de involverede sektorer, der kan lære af hinandens tilgange og ar-

bejdsmetoder. Og gevinster på samfundsniveau i form af nytænkning, økonomisk vækst

og social samhørighed.

F.eks. kan der skabes gavnlige effekter ved et samarbejde mellem kulturinstitutioner,

foreningslivet og uddannelsesinstitutioner. Skolebørns møde med kunst og kultur kan

tilføre de enkelte børn vigtige kompetencer og ressourcer, som de kan drage nytte af i

deres personlige udvikling og senere som aktive medborgere.

Et andet eksempel er de positive bidrag, som god arkitektur kan tilføre f.eks. det sociale

område, miljøet, turismen og menneskers trivsel helt generelt.

Selv om der er flere eksempler på samspil mellem kulturelle og kreative sektorer og

andre sektorer rundt omkring i Europa, lægger det foreliggende konklusionsudkast op

til at anerkende og synliggøre området for tværfagligt samarbejde yderligere.

I udkastet er der opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen om bl.a. at arbejde

for at bryde siloerne mellem de forskellige sektorer ned. Endvidere opfordres der til at

samle mere viden om effekterne af at arbejde sammen på tværs af sektorerne.

Dok nr. 2659987

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Skriftlig redegørelse ministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015, fra kulturministeren

Side 2

Regeringen har gennem flere initiativer haft fokus på tværfagligt samarbejde. Regerin-

gen kan derfor støtte formandskabets initiativ til at sætte fokus på de muligheder, der

ligger i at integrere kulturelle og kreative færdigheder i andre sektorer. Og i at styrke

samarbejdet på tværs af sektorerne.

Dagsordenspunkt 8

vedrører en drøftelse af en fremtidig europæisk audiovisuel poli-

tik inden for rammerne af strategien om det digitale indre marked.

Under dette punkt vil Kommissionen præsentere sin meddelelse om strategien for det

digitale indre marked, der ventes offentliggjort primo maj. Strategien har til formål at

fastlægge de overordnede rammer for fremme af et digitalt indre marked. Meddelelsen

ventes at lægge op til initiativer inden for en række områder, herunder den fremtidige

EU-regulering af tv. Det forventes, at Kommissionen i løbet af 2016 fremsætter forslag

til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester – også benævnt ”AVMS-

direktivet”. AVMS-direktivet har til formål at etablere et indre marked, der sikrer den

frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester. Direktivet hviler på et ”oprindelses-

landsprincip”. Ifølge dette princip er det lovgivningen i det land, hvor udbyderen af tje-

nesten er etableret, der finder anvendelse på udbyderen.

Kommissionens forslag til revision af direktivet vil blive fremsat i forlængelse af en

såkaldt ”REFIT”-evaluering af direktivet, som Kommissionen har igangsat først på

året. Evalueringen, som indgår i Kommissionens program for målrettet og effektiv regu-

lering, skal afdække fordele og ulemper ved den måde, det nugældende direktiv virker

på.

Med afsæt i Kommissionens præsentation af meddelelsen om strategien for det digitale

indre marked har formandskabet foreslået en drøftelse på rådsmødet af mulige elemen-

ter i den fremtidige EU-regulering af tv.

Formandskabet har lagt op til, at drøftelsen skal berøre to forhold. For det første skal

drøftelsen berøre medieudviklingens betydning for reguleringen af tv.

Det gælder både reguleringen af traditionelt flow-tv og tv-lignende

on demand-tjenester

såsom kommercielle abonnementstjenester som f.eks. Netflix.

I dag er traditionelt tv og tv-lignende

on demand-tjenester

i direktivet underlagt en

minimumsregulering om bl.a. reklamer, fremme af europæiske produktioner og beskyt-

telse af mindreårige.

Der gælder mindre strenge regler for de tv-lignende

on demand-tjenester

end for tradi-

tionelt tv. Det er ud fra et synspunkt om, at det er op til brugerne selv at bestemme

indhold og tidspunkt i forbindelse med brugen af

on demand-tjenesterne.

Side 3

Medieudviklingen går imidlertid i retning af stigende konvergens mellem traditionelle

tv-tjenester og internettet. Det gælder også måden, de forskellige tjenester bliver leve-

ret og brugt på.

Der kan derfor stilles spørgsmål ved, om AVMS-direktivets reguleringsmæssige skelnen

mellem traditionelt tv og tv-lignende

on demand-tjenester

fortsat giver mening. Giver

det mening at have forskellige regler for det indhold, som forbrugeren tilgår på sit

Smart TV? Umiddelbart må det formodes, at forbrugeren næppe tænker meget over, om

en film udsendes som traditionelt tv eller lejes over nettet på Smart TV’et.

Formandskabet har for det andet lagt op til en drøftelse af spørgsmålet om, hvordan

AVMS-direktivet fungerer i lyset af den nuværende geopolitiske situation. Formand-

skabet har peget på, at spørgsmålet bl.a. er aktualiseret af den misinformation, som

Rusland har spredt gennem medier rettet mod EU-medlemsstater. Dette berører

spørgsmålet om, hvorledes ytringsfrihed kan afvejes mod offentlighedens interesse i

målsætninger om sikkerhed og stabilitet. Konkret er det funktionaliteten af direktivets

regler om jurisdiktion og procedurer for samarbejde mellem nationale reguleringsmyn-

digheder, som det her vil være relevant at kommentere på.

Det er regeringens holdning, at vi i den konvergerede medieverden må overveje en mere

enkel og tidssvarende regulering af de audiovisuelle tjenester, der bl.a. tager højde for

konvergensen og forbrugsmønsteret. Og at vi her skal have øje for mediesektorens kon-

kurrenceevne.

Samtidig skal en regulering efter regeringens opfattelse fortsat holde fokus på værdier

om ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af

personoplysninger og forbrugere.

Vi bør derfor – emne for emne – drøfte, hvilke EU-krav, der fremover skal gælde for

reguleringen af audiovisuelle medietjenester. Det gælder også spørgsmålet om indret-

ningen af direktivets regler om jurisdiktion, herunder afvejningen af hensynet til yt-

ringsfriheden mod offentlighedens interesse i målsætninger om sikkerhed og stabilitet.

Regeringen afventer med interesse udfaldet af Kommissionens evaluering af direktivet,

som forventes at foreligge ved udgangen af året. Når der i forlængelse af evalueringen

foreligger et forslag fra Kommissionen til revision af direktivet, vil regeringen inddrage

Folketinget i overensstemmelse med den gældende praksis.

Dagsordenspunkt 9

drejer sig om udkast til rådskonklusioner, der sætter fokus på

idrættens rolle i forhold til udviklingen af tværfaglige færdigheder.

Deltagelse i idræt er først og fremmest en fysisk aktivitet, der tager udgangspunkt i

glæden ved at være aktiv og glæden ved at være sammen om aktiviteten.

Side 4

Men idrætten kan også have andre betydninger – idrætten kan have en kulturel og

demokratisk værdi, en værdi i forhold til indlæring, en social værdi og en sundheds-

mæssig værdi for samfundet.

Rådskonklusionerne tager i det foreliggende udkast afsæt i, at idrætten kan bidrage til

udviklingen af positive sociale holdninger og værdier samt tværfaglige færdigheder som

eksempelvis evnen til at tænke kritisk, tage initiativ, løse problemer og samarbejde.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer blandt andet medlemsstaterne til at skabe

større bevidsthed om, at tværfaglige færdigheder, der er opnået gennem deltagelse i

idræt, har en personlig og social merværdi.

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget sættes fokus på idrættens rolle i forhold

til udviklingen af tværfaglige færdigheder, herunder at forslaget sætter fokus på idræt-

tens bidrag til andre politikområder.