KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Tale fra samrådet den 15. april 2015 om overholdelse af de internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med afholdelse af store idrætsbegivenheder, fra Kulturministeren

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 134
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Samråd i Kulturudvalget om overholdelse de

internationale forpligtelser vedrørende

menneskerettigheder i forbindelse med

afholdelse af store idrætsbegivenheder.

Åben

15. april 2015 kl. 9.30

Christiansborg: Lokale 1-133.

Ministeren skal besvare spørgsmål N, O, P og

Anni Matthiesen (V) har stillet spm. N:

Hvad er ministerens holdning til beslutningen om

at der skal afholdes VM i fodbold i Qatar i 2022?

Anni Matthiesen (V) har stillet spm. O:

Har ministeren mulighed for at påvirke denne

beslutning – og hvis ja hvordan?

Anni Matthiesen (V) har stillet spm. P:

Hvornår mener ministeren, at Folketinget bør tage

ansvar og blande sig i sportslige beslutninger, som

f.eks. afvikling af VM i diktaturstater som Qatar?

Jørgen Arbo-Bæhr (EL) har stillet spm. R:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 112

– KUU alm. del, bedes ministeren forklare, hvordan

DBU skal lægge det fornødne pres på FIFA?

Desuden bedes ministeren redegøre for EU-

medlemsstaternes fælles erklæring fra oktober

2013, herunder hvad der menes med "..alle stater,

der deltager i afholdelse af store

sportsbegivenheder, til at overholde sine

internationale forpligtelser om

menneskerettigheder, herunder ikke-

diskrimination, ytringsfrihed og foreningsfrihed".

Der er desuden stillet udenrigsministeren et

spørgsmål (Q) om opfølgningen på anbefalinger til

Qatar vedr. migrantarbejderes arbejdsforhold og

menneskerettigheder.

Kontaktperson:

Martin Holmlund Lauesen: 25 44 27 15

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. Antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Dok. nr. 2632526

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Tale fra samrådet den 15. april 2015 om overholdelse af de internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med afholdelse af store idrætsbegivenheder, fra Kulturministeren

Side 2

Tak for spørgsmålene. Det er jo et vigtigt emne, som det er

positivt, at vi får belyst fra forskellige vinkler. Vi havde

også en god forespørgselsdebat i marts måned, hvor vi

kunne se, at vi ikke ligger langt fra hinanden i de

grundlæggende spørgsmål om håndteringen af placeringen

af store idrætsbegivenheder.

Jeg er blevet stillet 4 spørgsmål om overholdelse af de

internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder

i forbindelse med afholdelse af store idrætsbegivenheder.

Jeg vil indledningsvis kort komme med et par generelle

bemærkninger om idrætten – og idrættens væsen. For det

grundlæggende omkring idrætten er vigtigt at have i

baghovedet, når vi drøfter store idrætsbegivenheder og

forholdet til menneskerettigheder. Derefter vil jeg besvare

spørgsmålene et af gangen:

Idræt er dybest set lege, der handler om at dyrke en ædel

kappestrid, hvor udøvere og tilskuere mødes om deres

passion – om idrætten – på tværs af forskelligheder. Derfor

skaber idrætten fællesskaber. Og derfor er idrætten god til

at samle folk på tværs af nationer, kulturer, religioner og

politisk ståsted.

Side 3

Det er vigtigt, at idrætten – og idrætsudøverne – er bevidste

om idrættens integritet: Fair Play, idræt er lege, idrætten

udvikler talenter, der stræber efter at være den bedste i

klubben – i landet – i verden.

Idrættens integritet er tømret sammen af fællesskaber, af

demokratisk åbenhed og af gennemsigtighed. Jeg lægger

vægt på, at idrætten påtager sig sit ansvar for at beskytte

idrættens integritet.

Og så til min besvarelse af spørgsmålene: Jeg svarer først

på de tre spørgsmål fra fru Anni Matthiesen (N, O og P) og

derefter på spørgsmålet fra Hr. Jørgen Arbo-Bæhr (R).

Spørgsmål N lyder:

”Hvad er ministerens holdning til

beslutningen om, at der skal afholdes VM i fodbold i Qatar

i 2022?”

Det er de internationale idrætsorganisationer, som placerer

værtskabet for internationale idrætsbegivenheder – i dette

tilfælde FIFA. Såvel danske som internationale

Side 4

idrætsorganisationer er private organisationer, som bygger

på medlemsdemokrati. Derfor må deres ageren søges

påvirket gennem medlemsdemokratiet, og lederne af

idrætsorganisationerne må politisk stå til ansvar over for

deres medlemmer og over for offentligheden. Det er derfor

også FIFA, der skal stå på mål for beslutningen om at

placere VM i fodbold i 2022 i Qatar.

Så er der nogle drøftelser i EU – hvilket jeg også vil komme

tilbage til i min besvarelse af spørgsmål R. Men det vi

drøfter, er nogle generelle betragtninger om, hvilke kriterier

vi fra EU’s side finder, at værtslande bør leve op til.

Eksempelvis gennemsigtighed og demokrati i budprocesser,

menneskerettigheder, ikke-diskrimination og

bæredygtighed. Der er alene tale om drøftelser om generelle

kriterier – ikke om placeringer af konkrete begivenheder.

Det er idrættens opgave.

Og spørgsmål O lyder:

”Har ministeren mulighed for at

påvirke denne beslutning – og hvis ja hvordan?”

Side 5

Som jeg nævnte før, er det de internationale

idrætsorganisationer, som placerer værtsskabet for de

internationale idrætsbegivenheder. Og de internationale

idrætsorganisationer er – ligesom de nationale

idrætsorganisationer – private foreninger.

I dette tilfælde er det således det internationale

fodboldforbund, FIFA, som har truffet beslutning om

placeringen af VM i fodbold. Dansk Boldspil Union er

medlem af FIFA, og det er DBU, som udgør den danske

stemme i FIFA.

Regeringen har ikke mulighed for at påvirke beslutningen

om, at der skal afholdes VM i fodbold i Qatar 2022. Det er i

øvrigt helt i overensstemmelse med vores demokratiske

princip om foreningsfrihed.

Spørgsmål P lyder:

”Hvornår mener ministeren, at

Folketinget bør tage ansvar og blande sig i sportslige

beslutninger, som f.eks. afvikling af VM i diktaturstater som

Qatar?”

Side 6

Lad mig slå fast, at regeringen er af den opfattelse, at de

internationale konventioner om menneskerettigheder til

enhver tid skal respekteres. Det arbejder vi for i alle

relevante internationale fora.

Lad aldrig sportsfolkene blive gidsler. Blev der sagt under

forespørgselsdebatten. Lad aldrig idrætten blive gidsel, vil

jeg tilføje. I stedet skal vi i fællesskab holde idrættens

integritet i hævd. Det kan vi bl.a. gøre ved, at vi hver især

holder de værdier i hævd, som idrætten som den ideelle

organisation og forening lever af.

Det betyder også, at vi i Folketinget skal respektere

foreningsfriheden. Af samme grund har jeg heller ikke

kritiseret beslutningen om at placere VM i 2022 i Qatar. Og

jeg har heller ikke sat spørgsmålstegn ved, om danske

udøvere skal deltage, når den tid kommer – hvis Danmark

kvalificerer sig. Selvfølgelig skal de det. At stille krav om

andet ville være respektløst overfor deres forberedelse.

Men jeg har åbent diskuteret med bl.a. idrættens

organisationer, hvordan vi kan fremme mulighederne for, at

der bliver mere åbenhed i de beslutninger, som træffes af de

internationale idrætsorganisationer.

Side 7

Det må være op til idrætsorganisationerne at træffe deres

egne beslutninger – men at gøre det åbent og på

demokratisk vis. Og derefter at stå på mål for deres egne

beslutninger.

Det er også derfor, at Folketinget ikke kan blande sig i de

konkrete beslutninger – og heller ikke bør blande sig. Men

som politikere kan vi lægge pres på idrætsorganisationer

for, at de sikrer demokratiske beslutningsprocesser, der er

præget af åbenhed og gennemsigtighed. Og så kan vi tage

den kritiske dialog, hvor vi gør opmærksom på, at vi som

politikere håber, at idrætsorganisationerne vil tage med i

deres overvejelser, hvad placeringen af de enkelte

idrætsbegivenheder vil betyde for deres idræt – og for deres

idræts omdømme. Det er ikke ligegyldigt, hvem idrætten

låner deres legitimitet til. Det gælder sponsorer, og det

gælder stater, som vil låne idrættens legitimitet til at styrke

deres omdømme.

***

Endelig skal jeg besvare

spørgsmål R, som lyder:

”I

forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 112 – KUU

Side 8

alm. del, bedes ministeren forklare, hvordan DBU skal

lægge det fornødne pres på FIFA? Desuden bedes

ministeren redegøre for EU-medlemsstaternes fælles

erklæring fra oktober 2013, herunder hvad der menes med

"..alle stater, der deltager i afholdelse af store

sportsbegivenheder, til at overholde sine internationale

forpligtelser om menneskerettigheder, herunder ikke-

diskrimination, ytringsfrihed og foreningsfrihed".”

Jeg vil for overskuelighedens skyld starte med at besvare

den del, som handler om, hvordan DBU skal lægge det

fornødne pres på FIFA. Derefter vil jeg besvare den del, der

handler om EU-medlemsstaternes fælles erklæring.

Lad mig indledningsvis understrege, at DBU er en forening,

som er baseret på medlemsdemokrati. Jeg hverken kan eller

vil diktere DBU’s holdninger og ageren.

Men som en værdibåren forening, forventer jeg naturligvis,

at DBU er med til at rejse debatter internt såvel som i regi

af FIFA – også om de svære emner. Jeg forventer, at DBU

tager stilling – formulerer holdninger – og lever op til dem i

deres gøren og laden.

Side 9

Eksempelvis har jeg en forventning om, at DBU bidrager til

at sætte fokus på åbenhed i beslutningsprocesser. DBU

kunne eksempelvis gå i dialog med FIFA om, hvordan

FIFA kan bidrage til at sikre, at menneskerettigheder og

arbejdstagernes rettigheder ikke bliver krænket i

forberedelserne af deres store idrætsbegivenheder – måske

ligefrem inkluderer menneskerettigheder o.l. i vurderingen

af bud på værtskaberne.

Men alt det er op til idrætten selv at definere. Jeg håber

blot, at DBU tager det ansvar på sig, det er at være en del af

noget større – at indgå i et internationalt fællesskab. Og

udnytter sine muligheder for at påvirke de internationale

omgivelser.

Så vil jeg besvare den del af spørgsmålet, som handler om

EU-medlemsstaternes fælles erklæring.

Erklæringen blev afsendt før OL i Sochi, i 2014, og skal ses

i lyset af den daværende debat op til OL i Sochi. Debatten

handlede om Ruslands lovgivning vedrørende homo- og

biseksuelles samt transpersoners forhold.

Side 10

I erklæringen sender Danmark sammen med 18 andre EU-

medlemslande en opfordring til såvel EU som til EU’s

medlemsstater og stater uden for EU om at overholde

menneskerettighederne. Det gælder både stater, som har

værtsskabet for store idrætsbegivenheder, og stater generelt.

I erklæringen bliver der – set i lyset af debatten om OL i

Sochi – særligt lagt vægt på ikke-diskrimination,

ytringsfrihed samt forenings- og forsamlingsfrihed, som vi

finder er nogle universelle rettigheder, som alle mennesker

bør nyde, uanset hvilken baggrund, tilknytning eller

anskuelse de måtte have.

I forlængelse af EU's arbejdsplan for idræt deltager

Danmark desuden i EU’s arbejde med good governance

eller god forvaltning, og bl.a. indgår Danmark i en

arbejdsgruppe, der udarbejder vejledende principper

vedrørende demokrati, menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder inden for idrætten, herunder i

forbindelse med tildeling af store idrætsbegivenheder.