Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1410338_0001.png
Fængselsmuseet
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
Horsens Museum og Fængslet
Horsens Museum er et af kun få museer i landet, der har et lukket
statsfængsel inden for sit ansvarsområde. Fængslet har haft me-
get stor betydning for Horsens by, og derfor besluttede museet at
overtage den store og helt enestående fængselssamling, der var
udstillet i Fængslets kælder, fra Staten (Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen), da Fængslet lukkede i 2006.
Horsens Museum er et statsanerkendt, kommunalt ejet og drevet
museum, der sammen med Horsens Kunstmuseum udgør Museum
Horsens. Det samlede Museum Horsens modtager i 2014 over
8 mio. kr. fra kommunen, men beskedne 1,6 mio. kr. i statstilskud.
Den nye museumslov har fastlåst tilskuddene til landets statsaner-
kendte museer, og der er derfor ikke mulighed for at få udvidet
statstilskuddet. Men med det nyåbnede Fængselsmuseum vare-
tager museet ikke blot historien i Horsens Kommune, museet va-
retager også en væsentlig del af den danske stats historie. Vel at
mærke en historie, der ikke kan ses andre steder i Danmark.
Da fængslet i Horsens stod over for at skulle lukke i 2006, udar-
bejdede og gennemførte museet sammen med Horsens Kommune
en ambitiøs visions- og handleplan for at sikre, at viden af uvur-
derlig national karakter ikke skulle gå tabt, og for at forhindre, at
museumsgenstandene blev spredt for alle vinde. Planen omfattede
flere punkter: Etablering af Horsens Museums Fængselsafdeling;
dokumentation, indsamling og etablering af en unik genstands- og
videnssamling på højeste faglige niveau; etablering af en national
platform for viden og debat om fængsler, ret og straf i Danmark –
samt etablering af et fængselsmuseum med nationalt tilsnit.
»Arbejdet
med Horsens Museums Fængselssamling
varetages forbilledligt.«
Kulturstyrelsens Kvalitetsrapport
Fængselsmuseet – en nødvendig fortælling
Fængselsmuseet er baseret på to elementer: bygningen og gen-
standssamlingen, som begge er unikke. Fængslet er det første i
Danmark, der blev bygget på grundlag af moderne strafferetslige
principper. Og Horsens Museums genstandssamling er verdens mest
omfattende og veldokumenterede.
Fængselsmuseet er den nødvendige fortælling om det danske
retssamfund. Historien om konsekvenserne af de krav, vi som rets-
samfund gennem tiderne har stillet til straf, menneskeret og afso-
ningsforhold. Retssamfundet er basis for den danske kulturelle og
demokratiske selvforståelse, og de fleste af os har klare holdninger
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
til retfærdighed, lovgivning og straf – men samtidig er det de fær-
reste af os, der oplever konsekvenserne på egen krop.
Historisk baggrund
Da fængslet i Horsens blev opført i 1853, var det som det første
synlige danske bevis for en drastisk nytænkning af ret og straf, som
gennem mere end 100 år havde været under udvikling i Europa og
Amerika. Den nye straffepraksis, nedfældet i straffeloven fra 1866,
var det endelige opgør med den middelalderlige hævntanke. Nu
blev strafformen frihedsberøvelse, og retsplejepraksis var båret af
ønsket om retfærdighed og forbedring. I de 153 år fængslet var i
brug, skete der store forandringer bag de tykke mure. Ændringer,
der stadig kan anes i murværket, udledes af genstandene, læses
i arkivalierne og forstås ud fra de personlige beretninger, og som
sammenlagt fortæller om forsøget på at holde trit med samfundets
ændrede krav til straf, menneskeret og menneskeværdige afso-
ningsforhold.
Museum med mening
Fængselsmuseet åbnede i maj 2012. Det er på 4000 m
2
og rummer
celler, cellegange, forbindelsesgange, vagtkontorer, sygeafdeling,
sikringscelleafdeling, isolationsafdeling, besøgsafdeling, rocker-
afdeling, skole og kirke og særudstillingsområde. Derudover har
besøgende adgang til dele af det udendørs område: park, forgård
og gårdtursområde.
Fængselsmuseet skal være et museum, hvor så bredt et udsnit af
danskerne som muligt har lyst til at komme, opleve, få indsigt i og
debattere om en samfundshistorisk central og hidtil ukendt del af
dansk kulturarv. Formidlingen skal ske på en måde, som ikke ople-
ves andre steder nationalt eller internationalt.
Vi mener, at museer bør påtage sig et socialt ansvar, og også
derfor skal Fængselsmuseet være en vedkommende og dagsorden-
sættende del af det danske kultur- og samfundsliv, og en markant
platform for viden om, forskning i og debat om kriminalitet, fængs-
ler og straf i Danmark. Museet skal være rummeligt, og vi som for-
midlere saglige og fordomsfrie. Vi er klar over, at visse fortællinger,
og givetvis også nogen gæsters holdninger, vil kunne støde eller
vække modstand, men en dybere indsigt i vores straf- og retssystem
opnås ikke uden en vis portion lodret uenighed.
»Det
er gennem mødet med det vi ikke forstår,
og det vi er uenige med, at vi lærer.«
Gert Biesta
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
Målsætningen er, at man udfordres til at tage egne holdninger op
til revision, indgår i dialog ved at dele dem med andre og – forhå-
bentlig – ender op med ny viden både om emnet og om sig selv.
Visionen er, at Fængselsmuseet på den måde vil bidrage til, at der
kommer en større og mere reflekteret indsigt i det danske (og inter-
nationale) retssamfund.
Vi ønsker kort sagt, at Fængselsmuseet skal være et museum, som
aflægger sig den traditionelle museumsrolle og i stedet arbejder på
at udvikle en ny form, hvor museet er en vedkommende og dags-
ordensættende del af det danske kultur- og samfundsliv. Museet
skal være en markant platform for viden om, forskning i, og debat
om kriminalitet, fængsler og straf, med andre ord: et museum med
mening.
»Besøget
på Fængselsmuseet er en af de bedste,
stærkeste og mest tankevækkende kulturoplevelser,
jeg nogensinde har haft.«
Museumsgæst
Vi vil dialogen
Horsens Museum har udviklet en formidlingsprofil, hvor nøgleorde-
ne er høj faglighed, viden, autenticitet, etik – og ikke mindst dialog.
Grundpillen er fysisk tilstedeværelse i udstillingen, og derfor har vi
et ualmindeligt stort efterspurgt formidlingsprogram. I 2013 havde
vi f. eks. tæt på 1300 rundvisninger/foredrag. Det er mange, og
det er stigende – alene i september i år er tallet 172. Hver 6. af de
besøgende har valgt at deltage i en aktivitet med en museumsfor-
midler.
Museet samarbejder meget gerne med andre interessenter. Det
gør formidlingen og kulturoplevelsen mere spændende, dynamisk
og levende – og os bedre som formidlere. Vi udvikler løbende nye
formidlingstilbud og har så forskellige eksterne samarbejdspartere
som Europæisk Middelalderfestival, Krimimessen, Skolernes Krimi-
messe samt Århundredets Festival.
Undervisningsmateriale, nye udstillinger og digital
formidling
Horsens Museum har kontinuerligt gennem de sidste 5 år søgt og
modtaget fonds- og puljestøtte til fængselsrelaterede formidlings-
projekter. Det har bl. a. udmøntet sig i de digitale platforme:
www.faengslet2.dk og www.ejail.dk, der fungerer som museets
interaktive vidensbanker.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
Fra begyndelsen har en af de væsentligste målgrupper i Fængsels-
museet været børn og unge. Og vi ønsker besøg af rigtigt mange
skoleklasser. For ved at børn og unge rent fysisk mærker, hvad et
fængsel er, og de får mulighed for at diskutere straf og hvilke kon-
sekvenser, et ophold i et fængsel kan få for ens liv, er vi overbeviste
om, at vi kan påvirke dem til at holde sig væk fra kriminalitet. Med
åbningen af overnatningsstedet SleepInn i Fængslets gamle syge-
afdeling i november 2014, hvor bl. a. lejrskoler får mulighed for at
overnatte, udbygges dette arbejde betragteligt.
Der er også udviklet digitalt landsdækkende undervisningsmate-
riale til folkeskolen (materiale til ungdomsuddannelserne er under
udarbejdelse) – og lige nu arbejder vi på en stor udvidelse af ud-
stillingen med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Publikum
Da Fængselsmuseet åbnede, troede vi selv på, at vi havde et godt
og nytænkende bud på, hvordan et museum også kan se ud. Og
at vi havde skabt et museum, som burde appellere til en bredere
målgruppe end det, der er normalt for museer. Nemlig et museum
med et samfundsmæssigt højrelevant, men ubelyst, emne. Kultursty-
relsens nationale brugerundersøgelse viser, at besøgstal og publi-
kumsrespons er langt bedre end den oprindelige målsætning. For
eksempel besøgte tæt på 70 000 personer museet i 2013. Og det
dejlige er, at de kommer tilbage – flere gange.
Brugerundersøgelsen viser desuden, at museets besøgsprofil ad-
skiller sig fra andre museers ved at tiltrække et usædvanligt bredt
udsnit af den danske befolkning. Og at museet ikke bare er re-
levant for Horsensborgere – men løfter et nationalt emne og en
national interesse – understøttes af, at ikke mindre end 55% af de
besøgende kommer fra uden for regionen. Interessant er det også,
at Fængselsmuseet er nummer 5 på listen over museer med de mest
videbegærlige gæster. Hele 47% angiver, at ønsket om ny viden
er hovedårsagen til deres besøg. Et meget bredt og videbegærligt
udsnit af befolkningen – det er ikke det værste udgangspunkt.
Anne Bjerrekær, museumsdirektør Museum Horsens
Oktober 2014
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
Bilag 1
Faktaark
Besøgende og besøgsaktivitet
• 70 000 besøgende i 2013
• 50 000 besøgende i 2014 (pr 1. oktober 2014)
• 4000 deltog i rundvisninger i sommerferien 2014
• 1300 rundvisninger og foredrag i 2013
• 172 rundvisninger og foredrag i september 2014
• 7 500 000 hits i alt på www.faengslet2.dk og www.ejail.dk
Fondsstøtte
• Kulturstyrelsen (Formidlingspulje 1). Beløb: 152.664 kr.
(Udstilling: Alberti & Fængslet)
• Kulturstyrelsen (Digitaliseringspulje). Beløb: 311.382 kr.
(Hjemmeside: Fængslet 2.0)
• Arbejdsmarkedets Feriefond. Beløb: 9.800.000 kr.
(Udstillingsudvidelse 2015)
• Arbejdsmarkedets Feriefond. Beløb: 960.000 kr.
(3-årig formidlerstilling)
• Insero Horsens. Beløb: 1.217.215 kr.
(Multimedieværksted)
• Kulturstyrelsen (Formidlingspulje 1). Beløb: 200.000 kr.
(Tilbygning til Fængslet 2.0)
• Kulturstyrelsen (Formidlingspulje 2). Beløb: 441.800 kr.
(Hjemmeside: Ejail)
• Kulturstyrelsen (Udd. pulje). Beløb: 453.700 kr.
(Undervisningsmateriale STX)
Samarbejdspartnere
• Landsorganisationen SAVN
• Landsorganisationen KRIS
• Landsorganisationen KRIM
• Direktoratet for Kriminalforsorgen
• Statsfængslet Østjylland
• Statsfængslet Møgelkær
• Tidligere og nuværende indsatte
• Pårørende til indsatte
• Tidligere og nuværende ansatte inden for Kriminalforsorgen
• Institut for Menneskerettigheder
• Professor Michael Hviid Jacobsen,
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
• Forsorgsmuseet Svendborg
• Museet Lolland-Falster
• DR
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
• Horsens Bibliotek
• Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
• Wonderland Media
• Kvorning design & kommunikation
• Stoneass Festival
• Århundredets Festival
• Europæisk Middelalderfestival
• Krimimessen
• Skolernes Krimimesse
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
Bilag 2
Formidlingstiltag
• Fast udstilling på 4000 m
2
• Udvidelse af den faste udstilling (åbner 20. maj 2015)
• Særudstillinger:
o Alberti & Fængslet 2011 og 2012
o Fængslets fascination 2014
o Fangens jul og julepyntning af Fængselsmuseet
o
2012–2014
o Udlån af udstilling til GAIA Outsider Museum 2014
• Rundvisningstilbud (1300 stk. inkl. foredrag i 2013):
o Fængselsliv (også på engelsk)
o Highlights (også på engelsk)
o Flugt
o Kirken og Fængslet
o Den trappeløse
o Mit Fængsel (ved tidligere indsat, nu museumsmed-
o
arbejder)
• Foredrag:
o Introduktion til Fængselsmuseet for meget store
o
grupper (også på engelsk)
o Temaforedrag
o Foredrag ud af huset (plejehjem, menighedsråd osv.)
• Aktiviteter for børn:
o Fangeleg (4–10 år med deres voksne 1. lørdag i
o
hver måned)
o Rundvisninger i skolernes ferier (fra 10 år)
o GPS-skattejagt for børn med deres voksne
o Rundvisningstilbud for 0.–3. klassetrin
o
med fokus på dialog
• Andre tilbud:
o Ferierundvisninger
o
(vinter-, påske-, sommer- og efterårsferie)
o Temasøndage (foredragsrundvisninger
o
1. søndag i hver måned)
o Fyraftensrundvisning (i forbindelse med aftenåbent
o
1. onsdag i hver måned)
o SPOR 2014 (rundvisninger på fængselsområdet
o
og i Horsens by)
o Byrundvisninger
o Julerundvisning 2012
o Fødselsdagsrundvisning i anledning af jubilæumsår
o
2013
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
o Temarundvisninger 2012–2013
o Rundvisninger i Fængselsmuseet
o
med indbudte foredragsholdere
o De Ni Læsninger 2012
• Digitale platforme:
o www.ejail.dk (planlagt udvidelse i 2014)
o www.faengslet2.dk (planlagt udvidelse i 2015)
• Undervisningsmateriale (digitalt og besøg i museet):
o 0.–3. klassetrin
o 4.–6. klassetrin
o 7.–10. klassetrin
o Ungdomsuddannelser (under udarbejdelse)
• Samarbejde om undervisningstilbud:
o Samarbejdspartnere: Intrface, Tværfaglig enhed
o
for Læring, skoler i Horsens og Randers, gymnasier
o
i Horsens og på Lolland-Falster
o Udstilling lavet af 7. klasse i Fængselsmuseet 2014
o
(Test af heldagsskolemateriale)
o Skolernes Krimimesse 2014 (7. klassetrin)
o Ord bag tremmer 2014 (STX)
o Digitalt undervisningsmateriale 2011–2014
o
(0.–10. klassetrin)
• Arrangementer med samarbejdspartnere:
o Århundredets Festival 2014
o Kulturnat 2012 og 2013
o Erhvervsarrangementer i Fængselsmuseet
o Europæisk Middelalder Festival 2013 og 2014
o Stoneass 2014
o Krimimesse 2013 og 2014
o KUBEN 2013 og 2014
• Artikler:
o Tidsskriftsartikler
o Horsens Leksikon
o Fængselsavisen
• Sociale medier:
o Facebook (@Fængselsmuseet i Horsens)
o Instagram (@prisonmuseum)
o Twitter (@PrisonHorsens)
o Youtube (@Fængselsmuseet)
• Særlige tiltag på sociale medier:
o Instamuseum 2014
o Ask A Curator 2014
• Medvirken i Tv-udsendelser:
o TV2 Østjylland Historiequizzen 2012
o TV2 Østjylland Historiequizzen 2013
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fængselsmuseet
o TV Midt-Vest 2013
o DR Tid til Tegn 2013
o DR Hammerslag 2013
o Diverse interviews
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410338_0011.png
Fængselsmuseet
Bilag 3
Horsens Museums Fængselssamling
Da den sidste indsatte havde forladt fængslet i 2006, blev der
iværksat en årelang systematisk dokumentation i de tomme byg-
ninger. Samtlige 21 bygninger blev gennemgået, og der blev foto-
dokumenteret og indsamlet genstande i de tomme bygninger. Der
blev desuden indsamlet beretninger blandt personale og indsat-
te. Resultatet er en meget omfattende, veldokumenteret og unik
videnssamling om ret og straf samt fængselsvæsenets historie,
udvikling og funktion, ikke bare i Danmark, men på verdensplan.
Desuden modtog museet i 2010 en samling af genstande fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Samlingen er karakteriseret af
en stor bredde, som dækker hele fængslets historie både kro-
nologisk og emnemæssigt. Denne samling er i forhold til andre
fængselssamlinger helt speciel, da både fangernes og persona-
lets historie er dækket, og da den rummer flere forskellige typer
af samme genstande.
Sammenlagt danner Horsens Museums Fængselssamling en sam-
ling, der ikke findes magen til i hele verden, idet den detaljeret
og systematisk dækker 160 års fængselshistorie, fortalt gennem
genstande, interviews, lydklip og filmklip.
Samlingen indeholder så forskellige genstande som: økse og
skafot brugt ved henrettelser frem til og med 8. november 1892,
Peter Adler Albertis fangebukser, Jens Nielsens dagbøger (den
sidste fange, som blev henrettet med økse), konfiskerede dagbø-
ger og breve fra utallige fanger, celleinventar fra 153 års celle-
indretning og opholdsstuen fra Afdelingen for negativt stærkt
styrende indsatte også kendt som
Rockergangen.
Registreringen af den meget store samling er godt i gang, og vi
forventer, at den ender med at bestå af 18–20 000 genstande.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410338_0012.png
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410338_0013.png
13