Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 101
Offentligt
Odense, d. 07.02.2015
Hej
Gudenaadalens Greyhoundklub bestyrer dagligt Midtjysk Greyhound Stadion - det er et lille stadion, hvor
greyhounds og whippets dyster om at vinde.
Der har førhen i tiden været greyhoundløb på 11 selvstændige baner i Danmark, nu er der 2 baner, der
kæmper for overlevelse.
Skatteministeriet har forbudt at internationale bookmakers kan komme ind i sporten og dermed også at
greyhoundløb i Danmark kan komme ud over landets grænser. Greyhoundsporten i Danmark er ved at blive
kvalt, og vi kan intet gøre. Greyhoundsporten er beklageligvis tilknyttet hestesporten i Danmark, og vi kan
fra i år ikke længere få tilført nogle midler, da HFF (Hestesportens FinanceringsFond) i samarbejde med DTC
(Dansk Travsports Centralforbund) har besluttet, at greyhoundbanerne i Danmark ikke længere kunne få
tilført midler. Dette skulle være accepteret af GSD (Greyhoundsporten Danmark), hvor majoriteten består
af ejeren af Fyens Væddeløbsbane og Billund Trav. Der er reelt tale om et flertal, hvor hundefolkene i
Danmarks mening til enhver tid kan underkendes af én mand.
Det fremgår af tilladelsen til Danske Spil A/S til udbud af lotteri og heste- og hundevæddemål i Danmark, at
Danske Spil A/S er forpligtet til at fremstå som leverandør af et attraktivt og folkeligt udbud af de spil, som
udbydes i medfør af tilladelsen. Det vil fx sige at personer i udlandet ikke kan spille på hundevæddeløb i
Danmark, og personer i Danmark ikke kan spille på internationale hundevæddeløb, da:
Danske Spil A/S som den eneste lovligt kan udbyde væddemål på heste- og hundevæddeløb i Danmark,
hvilket fremgår af spillelovens § 12, stk. 1. Danske Spil A/S har overdraget tilladelsen til Danske Lotteri Spil
A/S efter spillelovens § 12, stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til spilleloven, at baggrunden for at man ønskede at bevare den eksisterende
organisering af væddemål på heste- og hundevæddeløb (med monopol), var et ønske om at bevare spillet
på de lokale baner til gavn for lokalmiljøet. Det fremgår videre, at en liberalisering af området vil føre til, at