Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
REJSERAPPORT
STUDIEREJSE TIL BERLIN
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
4. – 7. januar 2015
Berlin
Flemming Møller Mortensen (S), Anni Matthiesen (V),
næstformand, Troels Ravn (S), Karin Gaardsted (S), Annette
Wilhelmsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Kim Andersen (V),
Eyvind Vesselbo (V), Flemming Damgaard Larsen (V), Alex
Ahrendtsen (DF), Karin Nødgaard (DF), Lars Barfoed (KF).
Kirsten Hermansen og Dan Westfall, Udvalgssekretariatet.
1.
Formål
Formålet med besøget var at få indblik i dansk-tysk kulturudveksling og den
nyeste udvikling inden for områderne museer, design, moderne kunst og
musik. Udvalget skulle bl.a. mødes med danske kunstnere, der arbejder i
Berlin, samt besøge kulturinstitutioner, der samarbejder med danske
kulturinstitutioner.
2.
Væsentligste punkter fra besøget
Historisk set har Berlin altid tiltrukket kunstnere og andre kulturaktører. Især i
1920´erne var byen et hovedcenter for europæisk kultur med en
eksperimenterende og udfordrende kulturscene. Efter genforeningen
blomstrede kulturscenen op igen i et imponerende tempo, og hvert år flytter
flere og flere til Berlin. Efter Murens fald blev alle Øst- og Vestberlins
kulturinstitutioner sat til debat. Vellykkede fusioner prægede 90’erne og
00´erne, og udvikling og dygtig ledelse af mange af kulturinstitutionerne har
skærpet profilen for de enkelte, så de tilsammen udgør et mangeartet,
kompletterende, men også indbyrdes konkurrerende kulturliv.
Udvalget blev under hele turen ledsaget af Kulturråd Per Erik Veng samt
medarbejdede fra ambassaden. Udvalget fik af ambassadøren en briefing og
introduktion til aktuelle, politiske temaer i Tyskland. Kulturråd og
kulturattachéen orienterede særskilt om ambassadens arbejde og kommende
projekter på kulturområdet, herunder også om udfordringer blandt andet i
samarbejdet med Kulturstyrelsen.
Politiske drøftelser
Med sin føderale struktur foregår planlægning og finansiering af
kulturinstitutioner og -aktiviteter i Berlin i et tæt samarbejde og i en løbende
forhandling mellem forbundsregeringen og Byen Berlin. Udvalget talte med
ministerialrat Dr. Püschel fra Die Beauftragte der Bundesregierung für Kultur
und Medien, som redegjorde for kulturpolitikken på forbundsniveau. Den nye
kulturminister, Monika Grütters, har formået at løfte kulturbudgettet, og der
skal nu bl.a. bygges et nyt museum for moderne kunst i Berlin.
19. januar 2015
Ref. 14-001221-6
1/3