Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 8
Offentligt
1416677_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2013-04307
Doknr.
65963
Dato
25-02-2013
Folketingets Kommunaludvalg har d. 10. januar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 55
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liv Holm Andersen (RV).
Spørgsmål nr. 55:
”I forbindelse med planlægning af en studierejse i 2013 vil udvalget gerne have
oversendt baggrundsmateriale om nogle få lande, der har gennemført/udviklet
succesfuld
• regelforenkling
• kommunale samarbejder
• off.-privat samarbejder,
som ministeren finder i særlig grad kunne være inspirerende for udvalget at
studere nærmere, og udvalget vil i øvrigt gerne invitere ministeren til at deltage
i en sådan studierejse.”
Svar:
Det er min umiddelbare vurdering, at følgende lande kan være en mulighed som stu-
dierejsemål for Folketingets Kommunaludvalg:
Storbritannien
Nederlandene
Canada (evt. i kombination med USA)
I forhold til de i spørgsmålet nævnte emner besidder de pågældende lande en række
erfaringer, som det kan være inspirerende at studere nærmere.
Det skal understreges, at de nedenfor nævnte eksempler på erfaringer fra de pågæl-
dende lande er udvalgt med baggrund i udvalgets overordnede ønske om øget viden
inden for regelforenkling, kommunalt samarbejde og offentlig-privat samarbejde. Ek-
semplerne er naturligvis ikke udvalgt ud fra en vurdering af, om det kunne være hen-
sigtsmæssigt at overveje lignende tiltag i Danmark. Der kan således lige så vel være
eksempler, der viser erfaringer, som i en dansk sammenhæng kan betragtes som
negative, og derved ikke er eksempler til efterlevelse her i landet.
Jeg kan give følgende baggrundsoplysninger om de pågældende emner, idet jeg i
øvrigt henviser til de anførte links for yderligere information.
Jeg vil samtidig gerne give tilsagn om, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan være
behjælpelig med at tilrettelægge en studietur for Folketingets Kommunaludvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416677_0002.png
Storbritannien
Regelforenkling
Storbritannien har været meget aktiv i den igangværende ”bølge” af forenklings- og
moderniseringsarbejde, der startede omkring 2005. Storbritanniens indsats har pri-
mært været virksomhedsrettet, men som følge af de senere års økonomiske og finan-
sielle kriser har landet bredt indsatsen ud og også fokuseret på borgere og den offent-
lige sektor.
Storbritannien vil specifikt kunne bidrage med erfaringer med at arbejde med alternati-
ver til regulering, herunder specifikt adfærdsændringer og incitamentsstrukturer. Der-
udover har Storbritannien gennemført en reform af beskæftigelsesindsatsen, som må
antages at kunne have dansk interesse.
Regeringen i Storbritannien har indført en såkaldt
one in, two out-regel,
hvorved al ny
national regulering, der lægger en byrde på erhvervsliv og foreninger, skal modsvares
med dobbelt regelforenkling.
Med
Red Tape Challenge
er borgerne i Storbritannien inviteret til at foreslå regulering,
der skal afskaffes eller forsimples.
Endvidere arbejder regeringen i Storbritannien på en forenkling af
sundheds- og sik-
kerhedsregulering
bl.a. med henblik på at mindske byrden på arbejdsgivere.
Indsatsen koordineres af
Department for Business Innovation & Skills
(BIS).
http://www.bis.gov.uk
Kommunale samarbejder
Mellemkommunale samarbejder med henblik på effektivisering er udbredte på tværs
af England. Den kommunale interesseorganisation
Local Government Association
(LGA) giver
overblik
over disse samarbejder, som spænder over administrationsfæl-
lesskaber, dele-direktører m.v.
Health and Wellbeing Boards
er forankret på kommunalt niveau og indført med hen-
blik på at sikre demokratisk legitimitet, strategi for og sammenhæng mellem sund-
heds-, omsorgs- og plejeydelser. Enheden skal bringe kommunale embedsmænd,
lokale repræsentanter og repræsentanter fra den lokale bestillermyndighed for sund-
hedsydelser sammen.
Local Enterprise Partnerships
er indført af siddende regering med henblik på koordi-
nering mellem det kommunalpolitiske niveau og lokalt erhvervsliv.
Offentlig-privat samarbejde
Privatisering
I 1990 privatiseredes den britiske energiforsyningsindustri. Industrien er nu reguleret
gennem
Office for Gas and Electricity Markets
(OFGEM).
Udlicitering ol.
I 1990 indførtes
privat-drevne fængsler
i Storbritannien; pt. drives dog kun 14 af 133
fængsler af private udbydere. Ligeledes
udliciteres
elektronisk monitorering og andre
programmer for kriminelle til private udbydere. Senest er indført
payment-by-results
i
straffevæsenet med henblik på forbedret rehabiliteringsindsats. Ligeledes lægger en
reform af politivæsenet
op til øget brug af private udbydere til administration og andre
opgaver med en erklæret målsætning om
value for money.
Et nyt
welfare-to-work-program
implementeres gennem en række udbydere – den
offentlige arbejdsformidling, private og frivillige/velgørenhedsorganisationer – baseret
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416677_0003.png
på et kontraktforhold, der skal sikre overensstemmelse mellem regeringens og udby-
deres prioriteter, til eksempel med højere satser for langtidsledige.
Den tidligere Labour-regering indførte en ny type af skoler,
academies.
Sådanne sko-
ler er direkte finansieret fra statens side (og således fritaget kommunal styring), og har
typisk en privat investor/forening bag sig.
Finansieringssamarbejde
Public Private Partnerships/Private Finance Initiative
har været anvendt i Storbritanni-
en siden 1992 under John Major. Denne praksis har fra begyndelsen været kontrover-
siel og er bl.a. kritiseret for at være privatisering ad bagvejen. Under den tidligere La-
bour-regering (1997-2010) vandt PPPs/PFI frem. Særligt i sundhedsvæsenet har bru-
gen af PFI været udbredt. Koalitionsregeringen har igangsat en gennemgang af of-
fentlige PFI-initiativer med henblik på en
reform.
Det nu nedlukkede
Partnerships UK
har ført en
database
frem til 2011 over britiske PFI-initiativer.
Den siddende koalitionsregering har fremlagt en national
infrastrukturplan,
der sigter
på at tiltrække private investeringer bl.a. en hensigt om GBP 20 mia. fra pensionsfon-
de.
Nederlandene
Det bemærkes indledningsvis, at Nederlandene står over for en reform af antallet af
provinser (fra tolv til fem) og antallet af kommuner (nedbringelse i forhold til de pt. 408
kommuner). Regeringen søger at spare €2 mia. gennem decentralisering, især på det
sociale område (børn og unge, arbejde/deltagelse og hjemmepleje/forsørgelse) og
ved sammenlægningen af provinser og kommuner.
Initiativet til en ændret inddeling af kommunerne vil primært komme til at ligge hos de
forskellige kommuner. De kan selv bestemme, om de vil slås sammen med andre
kommuner, eller om det er bedre at øge samarbejde med nærliggende kommuner.
http://www.government.nl/government/coalition-agreement/xiii-good-governance
http://www.government.nl/government/coalition-agreement/vii-bringing-care-closer-to-
home
Som led i provinssammenlægningen ventes den første super-provins at komme til at
bestå af store dele af de nuværende provinser Utrecht, Flevoland og Noord-Holland.
Den nye provins vil komme til at have mere end 4 millioner indbyggere og planlægges
at være realiseret i 2014.
Regelforenkling
Nederlandene bliver ofte refereret til som
founding fathers
af det sidste tiårs indsats
for bedre regulering. Ligesom i Storbritannien har indsatsen fokuseret på virksomhe-
der, og Nederlandene er bl.a. ophavsland til en særlig målemetode i relation til bu-
reaukrati, som en lang række lande siden har taget i anvendelse til brug for systema-
tisk måling og opfølgning på væksten i bureaukrati, herunder Danmark i form af det,
der benævnes AMVAB metoden.
Det er dog vurderingen, at Nederlandene som følge af den økonomiske og finansielle
krise har nedtonet indsatsen markant, men dog vil kunne bidrage specifikt med erfa-
ringer med arbejde med servicestandarder og forudsigelighed i regulering samt med
et koncept for såkaldt rational regelstyring for effektiv implementering og styring af
komplekse lovområder, specifikt med fokus på immigrationsmyndigheder.
Arbejdet i Nederlandene koordineres af
Ministry of Economic Affairs
og
Ministry
of the
Interior and Kingdom Relations.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416677_0004.png
Kommunale samarbejder
Nederlandene har en lang tradition for at arbejde aktivt for at styrke kommunale sam-
arbejder og vil formentlig kunne bidrage med erfaringerne hermed. Der pågår endvide-
re en løbende debat om emnet i landet.
Det nederlandske Indenrigsministerium har oplyst, at der ikke for tiden er særlige pro-
jekter sat i værk på regeringsniveau.
Nederlandene har endvidere megen erfaring med internationale kommunale samar-
bejder. Det gælder - som formentlig det eneste land i Europa – også integrationsind-
satser m.v.
Offentlig-privat samarbejde
Indenfor offentlig-privat samarbejde (Public-Private
Partnership)
er der mange forskel-
lige projekter. Den gængse form er (Design,
Build, Finance, Maintain (Operate))
-
DBFM(O)-kontrakten.
http://www.ppsbijhetrijk.nl/english
For at fremme det nederlandske erhvervsliv agter regeringen at videreføre topsektor-
politikken fra 2011. Ambitionen er, at Nederlandene kan regnes til de fem bedste vi-
denbaserede økonomier i verden, at R&D øges til 2,5 % af BBP (in 2010), og at der i
2015 er et offentlig-privat samarbejde på mere end €500 million, hvoraf mindst 40 %
bliver finansieret af erhvervslivet. De offentlige myndigheder, erhvervslivet og forsk-
ningssektoren arbejder sammen om at løse problemer i samfundet. Samarbejdet in-
denfor de ni topsektorer vil blandt andet betyde færre regler og en forenkling af bestå-
ende regler for at fremme innovation.
http://www.government.nl/government/coalition-agreement/sustainable-growth-and-
innovation
http://www.government.nl/issues/entrepreneurship-and-innovation/investing-in-top-
sectors
Canada (evt. i kombination med USA)
Regelforenkling
Canadas styreform er baseret på et føderalt system. Indsatsen for bedre regulering
varierer derfor fra stat til stat, men er primært virksomhedsrettet og spænder fra bedre
service og information, over digitalisering til konkrete forenklinger.
Indsatsen blev indledt i 2007 med initiativet
Streamlining Regulation,
der bl.a. fokuse-
rede på at etablere et performance-management baseret reguleringssystem, herunder
med
impact assessments,
som det også er kendt med Danmarks AMVAB målinger.
Indsatsen I Canada er på føderalt niveau forankret i en
Red Tape Reduction Commis-
sion
og i de enkelte stater.
Kommunale samarbejder
De canadiske kommuner adskiller sig fra de danske kommuner bl.a. ved en mere
begrænset opgaveportefølje.
The Federation of Canadian Municipalities
(Ottawa) har i 2004 udarbejdet håndbogen
A practical Guide to Succesful Municipal Coorporation.
Guiden bærer præg af, at de
canadiske kommuner har en mere begrænset opgaveportefølje sammenlignet med
danske kommuner.
Canada regnes dog i international sammenhæng som ét af de mest decentraliserede
lande – når der til det decentraliserede niveau henregnes såvel kommuner som pro-
vinser og territorier. Det gælder på både udgifts- og indtægtssiden.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416677_0005.png
http://www.fcm.ca
Der ses ikke på regeringsniveau at være igangsat projekter vedrørende kommunale
samarbejder. Det skyldes formentlig, at det relevante niveau i givet fald vil være en-
keltstaterne, men der haves ikke information herom.
Offentlig-privat samarbejde
Den formentlig mest omfattende oversigt over offentlig-private samarbejder i Canada
viser, at der i alt er 186 samarbejder fordelt over hele landet og på alle sektorer. Til-
sammen repræsenterer de investeringer i omegnen af 60 mia. canadiske dollars.
Offentlig-privat samarbejde (Public
Private Partnership
(PPP)) anvendes i Canada
overvejende i forbindelse med tilvejebringelse af infrastruktur i bred forstand – bygnin-
ger, der huser offentlige institutioner, bygning og drift veje og broer, retsbygninger m.v.
Der findes dog også eksempler på, at der er indgået offentlig-private samarbejder om
levering af ydelser, eksempelvis elektronisk registrering af land, ligesom man i provin-
sen Ontario er ved at afslutte søgeprocessen med henblik på at finde en partner for et
samarbejde om afholdelse af køreprøver. Der er således tale om et sektormæssigt
relativt bredt erfaringsgrundlag, som dog er ulige geografisk fordelt.
Provinsen Ontario er geografisk hjemsted for langt den største enkeltandel af de of-
fentlig-private samarbejder (98) fulgt af British Columbia (33), Alberta (15) og Quebec
(14).
Offentlig-private samarbejder indgås såvel på føderalt som på provinsielt og kommu-
nalt niveau. På føderalt niveau er der 9 projekter i forskellige faser af færdiggørelse
rangerende fra
shortlisting
af samarbejdspartnere til drift. På provinsniveauet er det
tilsvarende antal 132 og på kommunalt niveau 45.
Der er såvel på føderalt niveau som i visse af provinserne etableret organisationer til
støtte af udvikling af offentlig-private partnerskaber. Den føderale organisation er
PPP
Canada
(www.p3canada.ca), og der er etableret tilsvarende organisationer i provin-
serne British Columbia, Ontario, Quebec, Alberta og New Brunswick.
Sundheds- og plejesektoren er med 65 projekter den sektor, der har flest offentlig-
private samarbejder. Her er hovedsagligt tale om projektering, opførelse, drift og ved-
ligeholdelse af bygninger, men der er også eksempler på drift af plejehjem. I uddan-
nelsessektoren er der 10 projekter – de fleste vedrørende projektering, opførelse og
vedligeholdelse af skolebygninger, men enkelte også med drift af institutioner, fx
sportspladser eller et netværk, der forbinder de mest afsidesliggende skoler i Nova
Scotia.
Frivillig indsats og nonprofit organisationer i USA
En studietur til Canada vil eventuelt kunne kombineres med et studie af, hvordan civil-
samfundet inddrages i løsningen af offentlige velfærdsopgaver i USA.
Frivilligt arbejde er en stærkt integreret del af den amerikanske nonprofit sektor. I 2011
deltog 64,3 millioner mennesker svarende til knapt 27 pct. af alle voksne amerikanere
over 15 år i frivilligt arbejde i en nonprofit organisation. Antallet af frivillige har været
stabilt gennem de seneste 6 år.
I gennemsnit brugte den enkelte frivillige 233 timer på frivilligt arbejde i 2011. Den
største andel af de frivilliges tid (23,6 %) anvendes til administration og støttefunktio-
ner, herunder fundraising og almindeligt kontorarbejde m.m. Herefter kommer social
service og omsorg (20 %), herunder madlavning, rengøring, indsamling og levering af
tøj mv., omsorgsarbejde, undervisning, rådgivning ol.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416677_0006.png
Ifølge
The Nonprofit Almanac 2012
anslås det, at der eksisterer ca. 2,3 millioner non-
profit organisationer I USA. Omkring 1,6 millioner af disse organisationer var i 2010
registreret som skattepligtige organisationer i
Internal Revenue Service
(IRS).
Værdien af den amerikanske nonprofit sektor udgjorde i 2010 5,5 % af det amerikan-
ske BNP svarende til 805 millioner US dollars.
http://www.urban.org/UploadedPDF/412674-The-Nonprofit-Sector-in-Brief.pdf
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
6