Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 64
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Åbent samråd i Kommunaludvalget (KOU) om stigning i
klassekvotienten (svar på spm. C)
Stigning i klassekvotienten
Medlemmer af Kommunaludvalget
Kommunaludvalget
Ca. 5 minutter
Tirsdag den 26. maj 2015, kl. 14.00, i FT, lokale 2-133
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
 KOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 64: Talepapir fra samråd i Kommunaludvalget d. 26/5-15 om antallet af folkeskoleelever i klasserne, fra undervisningsministeren
1534628_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning
Kun svag stigning
Lokale organiseringsformer
Indholdet i undervisningen er det afgørende
Afslutning. Vi følger den faglige udvikling tæt
1. Indledning
Tak for spørgsmålet og tak for muligheden for at sige lidt om tallene.
2. Kun svag stigning
Det er sådan, at ser man råt på antallet af elever i klasser med flere end 24 ele-
ver, var der i 2011 117.709 elever i disse klasser, mens der i 2013 var 134.759
elever.
Det er en stigning på 17.050 elever.
Det skal holdes op mod, at hvis man ser på den gennemsnitlige klassekvotient,
er denne kun steget fra 21,1 til 21,5 elever siden 2011, hvilket jeg ikke ser som
en problematisk høj stigning. Det er nemlig sådan, at gennemsnitskvotienten
stadig er under de 24 elever pr. klasse.
3. Lokale organisationsformer
En anden ting til selve spørgsmålet er, hvad den svage stigning i gennemsnits-
antallet af elever pr. klasse skyldes.
Det er ikke noget, vi registrerer, da organiseringen af klasser er lokalt bestemt.
Men vi kender til forskellige faktorer ude i kommunerne, der kan være årsag
hertil, og dem vil jeg gerne sige noget om.
Fx kan vi se, at en række kommuner har tilpasset deres skolestruktur ved at
lukke eller lægge mindre skoler sammen.
Det kan også være, at man har nogle fødeskoler med relativt få elever, der så
samles, når eleverne kommer op i de højere klasser.
2
 KOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 64: Talepapir fra samråd i Kommunaludvalget d. 26/5-15 om antallet af folkeskoleelever i klasserne, fra undervisningsministeren
Der sker virkelig meget i forhold til skolestruktur, og i forhold til hvordan man
lokalt sammensætter klasser.
Der sker også mange steder det, at man ”fylder op”, så klasser med relativt få
elever (fx under 18) på den måde bliver fyldt op til ”normal” klassestørrelse på
21 til 24 elever. I praksis betyder det naturligvis, at den gennemsnitlige klasse-
størrelse vil stige.
Nogle steder gør man det for at få en større skole med et stærkere fagligt lærer-
kollegium, hvor lærerkræfterne kan udnyttes mere effektivt – fx ved at øge
kompetencedækningen. Det kan ofte være sværere på mindre skoler, imens det
er lettere på større skoler med flere lærere.
Det betyder også, at man på større skoler kan skabe stærkere faglige miljøer,
hvor alle lærernes spidskompetencer bringes i spil – fx i forhold til inklusion.
Derudover er der med reformen også kommet mere fleksible muligheder for
holddannelse, så skolerne kan organisere hold på tværs af klasser og klassetrin
for bedre at kunne imødekomme elevernes forskellige behov og forudsætnin-
ger.
Derfor tror jeg, at vi fremover vil se, at klassebegrebet bliver anerledes. Der er
dog stadig ingen tvivl om, at man skal leve op til klasseloftet på max 28 elever.
Men det er efterhånden sjældent, at undervisningen kun foregår i én klasse. Der
er fx forsøg og arbejde i gang med aldersintegrerede klasser. Ligesom man
mange steder arbejder med større og mindre hold.
Der er således mere flydende overgange i forhold til, hvordan man opererer
med forskellige typer af undervisningsforløb.
Det er også en pædagogisk opblødning af klassen som størrelse. Dette ændrer
dog ikke ved, at vi i regeringen synes, at det er utroligt vigtigt at holde fast i det
fællesskab, der findes i klassen.
Det er et fællesskab med mange forskellige børn, der kan løfte hinanden både
fagligt og socialt.
Det er nogle af de grunde, der kan være til den lille stigning i klassekvotienten,
men vi skal stadig huske, at den gennemsnitlige klassekvotient kun er steget fra
21,1 til 21,5 elever siden 2011.
[Samrådet afbrydes her, da undervisningsministeren og Rosa Lund (EL) kaldes
i Folketingssalen.]
3
 KOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 64: Talepapir fra samråd i Kommunaludvalget d. 26/5-15 om antallet af folkeskoleelever i klasserne, fra undervisningsministeren
4. Indholdet i undervisningen er det afgørende
Det er vigtigt at huske, at klassestørrelsen ikke er lig med undervisningens kva-
litet.
Det afgørende er, hvad der foregår i undervisning. Det er det, som vi skal sætte
fokus på.
Det har vi lagt rammerne for med folkeskolereformen, hvor alle elever har fået
en længere og mere varieret skoledag med mere tid til bedre læring sammen
med dygtige lærere og pædagoger.
Lige nu bliver der gjort en kæmpe indsats på alle danske folkeskoler for at ska-
be undervisning af endnu højere kvalitet, så alle elever kan blive så dygtige, de
kan, og trives.
Jeg har fuld tillid til, at skolerne tilrettelægger undervisning af høj faglig kvali-
tet, og at ressourcerne anvendes på den måde, som man lokalt vurderer, har den
største effekt på elevernes faglige resultater og trivsel.
5. Afslutning. Vi følger den faglige udvikling tæt
Med reformen har vi gennem de forenklede Fælles Mål sat fokus på, hvad ele-
verne skal lære, hvor der tidligere var fokus på, hvad undervisningen skulle in-
deholde.
Vi følger elevernes faglige udvikling og trivsel tæt – både nationalt og lokalt
gennem bl.a. gennem de nationale test, trivselsmålingen, evaluerings- og følge-
forskningsprogrammet og det nye Ledelsesinformationssystem (LIS) mv.
4