Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1416149_0001.png
Side 1 af 2
Se vedhæftede høringsliste
4. november 2014
J.nr. 2014-5135-019
CEA/KNERA
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder (Overgang
til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge,
afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug,
ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af
klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til Ankenævnet for
Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet,
anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om
chaufføruddannelsesbeviser mv.)
Lovforslaget udmønter dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Forslaget bidrager
til udmøntningen af målsætningen om, at al kommunikation mellem på den ene side det
offentlige og på den anden siden borgere skal ske digitalt i 2015. Lovforslaget indfører
obligatorisk digital selvbetjening for borgere i den såkaldte fjerde og sidste bølge af
serviceområder (samlelov 4).
Obligatorisk digital selvbetjening for første, anden og tredje bølge af serviceområder blev
vedtaget med lov nr. 558 af 18. juni 2012 (samlelov 1), lov nr. 622 af 12. juni 2013
(samlelov 2) og lov nr. 552 af 2. juni 2014 (samlelov 3). Den 1. december 2012 henholdsvis
den 1. december 2013 trådte det digitale krav for borgerne i kraft for områderne i første og
anden bølge. Den 1. december 2014 indtræder det digitale krav for de områder, der er
omfattet af bølge 3.
Lovforslaget (samlelov 4) er i hovedtræk udarbejdet med samme formuleringer og efter
samme koncept som de tre første samlelove med de tilpasninger, der har været nødvendige
for at imødekomme forhold, der adskiller sig fra de tre første samlelove. Med lovforslaget
foreslås det, at der pr. 1. december 2015 indføres krav om, at de borgere, der kan, skal
anvende de digitale selvbetjeningsløsninger på en række yderligere serviceområder. Det er,
når borgeren skal afgive oplysninger og anmode om sygedagpenge, afgive samtykke til
indhentelse af en offentlig straffeattest, anmode om bestilling af arkivalier, afgive samtykke
til indhentelse af børneattest, ansøge om personligt tillæg og helbredstillæg, ansøge om
tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land, indgive klage til Patientombuddet over
sundhedsvæsenet, klage over sundhedspersoner, klage til Ankenævnet for
Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørelser, ansøge om udstedelse af
personcertifikater på luftfartsområdet, indgive klage som flypassager, ansøge om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416149_0002.png
Side 2 af 2
chaufføruddannelsesbeviser mv., samt når borgeren skal anmode om indsigt i egne
oplysninger i CPR.
Der vil, som efter de første tre samlelove, blive taget højde for borgere med særlige behov,
såsom særlige handikap, manglende digitale kompetencer, sprogvanskeligheder mv., der
gør, at borgeren ikke kan anvende de digitale løsninger. Disse borgere vil også i fremtiden
kunne blive betjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved muligheden for at ansøge
mv. på en anden måde end digitalt. Den offentlige myndighed kan herudover, som tilfældet
også er efter de første tre samlelove, undlade at afvise ansøgninger, anmeldelser,
indberetninger mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening i helt ekstraordinære
situationer, hvor det ud fra en samlet økonomisk vurdering kan være mere hensigtsmæssigt
for den offentlige myndighed at behandle en ansøgning, selvom den ikke indgives ved
digital selvbetjening.
Som tilfældet var i bølge 3 vedrørende sociale ydelser bemyndiges ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til at indføre en administrativ smidiggørelse af,
hvordan en ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg på pensionsområdet (§§ 5 og
6), der ikke skal indgives digitalt, i praksis håndteres. Herved sikres det, at der er paralleltiet
til de øvrige sociale områder, hvorpå der er indført obligatorisk digital selvbetjening.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslår, at Patientombuddet får direkte
lovhjemmel til at afvise og vurdere ikke-digitale klager. En tilsvarende kompetence de i dag
alene har efter delegation fra Disciplinærnævnet, jf. lovforslagets § 8.
Økonomi- og Indenrigsministeriet foreslår at fravige persondatalovens forudsætning om, at
borgeren kan kræve at få indsigt i oplysninger om sig selv skriftligt, idet borgeren med den
foreslåede affattelse af lovforslagets § 12 alene får adgang til de oplysninger i CPR, der
efterspørges, på skærmen i den digitale selvbetjeningsløsning.
Lovforslaget vedlægges til eventuelle
bemærkninger senest onsdag den 3. december
2014 klokken 12.
Eventuelle bemærkninger sendes til Katrine Neregaard Rasmussen
[email protected]
og cc til Simone Deisting Skejø
[email protected].
Med venlig hilsen
Katrine Neregaard Rasmussen
Chefkonsulent
T 50 99 84 88
E
[email protected]