Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 42
Offentligt
VÆRKTØJSKASSE FOR BEHANDLING AF EU-SAGER
13. marts 2015
Værktøjskasse for fagudvalgenes behandling af EU-sager
Fagudvalgene har en række redskaber, når de skal behandle en EU-sag.
Redskaberne kan fungere hver for sig eller i kombination på udvalgte sager
af politisk betydning for Danmark.
Tiltag der retter sig mod Kommissionen
Politisk dialog
Udvalget kan i samarbejde med Europaudvalget sende en politisk udtalelse
om forslagets indhold til den relevante kommissær for at fremme udvalgets
position. Udtalelsen kan f.eks. gøre den relevante kommissær opmærksom
på særlige danske problemstillinger i det fremsatte forslag og fremhæve
positive eller negative aspekter af forslaget.
Sende en delegation til Bruxelles
Udvalget kan alene eller i samarbejde med Europaudvalget sende en gruppe
medlemmer til Bruxelles for at præsentere udvalgets positioner overfor rele-
vante aktører, det kunne være kommissærer, disses kabinetchefer, ordførere
på sagen i Europa-Parlamentet eller danske medlemmer af Europa-
Parlamentet.
Invitere en kommissær til Folketinget
Udvalget kan invitere en kommissær til Danmark for at debattere en given
sag og præsentere kommissæren for danske synspunkter. Kommissæren vil
kunne informere om forslaget og tage de danske vinkler med i den videre
beslutningsproces, idet Kommissionen er til stede ved forhandlinger mellem
Rådet og Parlamentet.
Skriftlige spørgsmål til Kommissionen
Et flertal i udvalget kan stille den relevante kommissær skriftlige spørgsmål
om et lovforslag med henblik på at få faktuel viden om sagen, at få uddybet
Kommissionens hensigt med forslaget eller for at sætte fokus på sagen.