PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 33
Offentligt

j.nr. 2014-18620

[UDKAST af 3. februar 2015]

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)

§1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni

2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af

26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1 og stk. 2,

ændres ”58 pct.” til: ”61 pct.”

§ 12, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel” til: ”95 pct. af den

tilsvarende landsgennemsnitlige forskel”.

§ 13, stk. 1 og stk. 3,

ændres ”92 pct.” til: ”93 pct.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2.

Lovens § 1 har virkning fra og med tilskudsåret 2016.

§3

Stk. 1.

De kommuner, som i tilskudsårene 2016 og 2017 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab

som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. denne lovs § 1 samt lov om kommunernes finansiering af

visse offentlige ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, og

hvor dette i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af

kommunens beskatningsgrundlag, ydes et tilskud. Tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregne-

de byrdefordelingsmæssige tab, som i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i

2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2.

De kommuner, som i tilskudsårene 2016 og 2017 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig

gevinst som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, og hvor denne i 2016 overstiger 0,1 pct. af

kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler

et bidrag. Bidraget fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst, som i

2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 0,2 pct. af kommunens beskatnings-

grundlag.

Stk. 3.

En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kom-

muner efter indbyggertal.

Stk. 4.

De kommuner, som har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst eller et tab som følge af

ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, tillagt eller fratrukket beløb beregnet efter stk. 1-3, og hvor gevin-

sten eller tabet beregnes at overstige 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017, betaler et bidrag henholdsvis

modtager et tilskud. Bidraget og tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelings-

mæssige gevinst henholdsvis tab, som overstiger 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017. Hvis det samlede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidrag overstiger det samlede tilskud, anvendes nettobidraget til finansiering af en forhøjelse af puljen efter §

16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med henblik på, at økonomi- og inden-

rigsministeren i 2016 og 2017 kan yde et tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsom-

lægningen kan indebære en belastning af disse kommuners økonomiske situation. Hvis det samlede tilskud

overstiger det samlede bidrag, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 5. For tilskudsåret 2016 foretages der ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 pr. 1.

juli 2015 en foreløbig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4 og forhøjelsen

af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk. 4, fastsættes. Ved

udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 pr. 1. juli 2016 opgøres en endelig beregning af de

byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4 for tilskudsåret 2016. Forskellen mellem den foreløbi-

ge og den endelige beregning for den enkelte kommune afregnes ved midtvejsreguleringen af tilskuds- og

udligningsbeløb for 2016. Den samlede forskel mellem den foreløbige og den endelige beregning for kom-

munerne under ét for 2016 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 6. For tilskudsåret 2017 foretages der ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 pr. 1.

juli 2016 en endelig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4, og forhøjelsen

af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk. 4, fastsættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.2. Regeringens overvejelser og forslag

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) , Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti har den 2. februar 2015 indgået aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udlig-

ningssystemet.

Partierne er enige om en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system,

hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er

ens på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid.

En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er et centralt element i at styr-

ke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes

udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive

kriterier. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig of-

fentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommu-

nerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job.

Det skønnes, at den foreslåede refusionsomlægning vil løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000

personer i 2020 og medføre et samlet provenu på 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020.

Der er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virk-

ninger for kommunerne. Derfor skal omlægningen ses i sammenhæng med en samlet plan for tilpasninger i

det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt.

Der er enighed om følgende plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og

på længere sigt:



For det

første

gennemføres med virkning fra 1. januar 2016 en initial tilpasning af udligningssystemet

med et øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til gavn for yderkommuner. Det sker ved, at udlig-

ningsniveauet i landsudligningen øges, mens grænserne for henholdsvis overudligningsordningen og

ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



For det

andet

etableres en midlertidig kompensationsordning, som begrænser kommunernes tab og

gevinster til 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017, samt et loft som yderli-

gere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. Midlerne fra

det absolutte gevinst- og tabsloft anvendes til en forhøjelse af tilskuddet efter lovens § 16 og reserve-

res til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en

belastning på disse kommuners økonomiske situation.

For det

tredje

igangsættes et arbejde i Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet

med henblik på en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil

kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018. Partierne er enige om at medvirke til at gennemføre udlig-

ningsændringer, så der ikke sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af re-

formen, således at disse kan træde i kraft fra 2018.



Nærværende lovforslag udmønter elementerne i aftalen af 2. februar 2015, der vedrører tilpasningerne i det

kommunale tilskuds- og udligningssystem med hensyn til de initale tilpasninger i udligningssystemet og etab-

leringen af en midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017.

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser

m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Omlægning af refusionssy-

stemet m.v.), der udmønter elementerne i aftalen af 18. juni 2014, der vedrører omlægningen af den statsli-

ge refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Gældende ret

Det generelle tilskuds- og udligningssystem består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstads-

udligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud.

Staten yder hvert år et bloktilskud til kommunerne. En del af bloktilskuddet går til at finansiere landsudlig-

ningsordningen og tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del af

bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til indbyggertallet.

Formålet med udligningssystemet er at udligne forskelle i kommunernes økonomiske vilkår. Der er forskelle i

kommunernes vilkår både på udgiftssiden og på indtægtssiden. Kommunernes vigtigste indtægtskilder er

indkomstskat og grundskyld. Men kommunernes indtægtsmuligheder er forskellige på grund af forskelle i

befolkningens indkomster og forskelle i grundværdierne. På udgiftssiden er der forskelle i efterspørgslen

efter de kommunale tilbud og ydelser. Disse forskelle skyldes i vidt omfang forskelle i befolkningens alders-

sammensætning og forskelle i den socioøkonomiske struktur i kommunen.

Til brug for udligningen opgøres den enkelte kommunes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Beskatnings-

grundlaget er et udtryk for kommunens beskatningsmuligheder og består af en sammenvejning af udskriv-

ningsgrundlaget for indkomstskat og de afgiftspligtige grundværdier. Udgiftsbehovet er de beregnede udgif-

ter en kommune står over for som følge af befolkningens behov for kommunale tilbud og ydelser.

Landsudligningen omfatter alle landets kommuner og er bygget op omkring en udligning af forskelle mellem

kommunernes strukturelle underskud, som er forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens

beregnede skatteindtægter.

Ud over den generelle udligningsordning, som omfatter alle landets kommuner, findes der en særlig hoved-

stadsudligning, som omfatter de 34 kommuner i hovedstadsområdet. Hovedstadsudligningen er konstrueret

som en mellemkommunal udligningsordning. Hovedstadsudligningen er – ligesom landsudligningen – op-

bygget som en nettoudligning, hvor der beregnes et strukturelt underskud eller overskud for hver kommune

som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud omfatter de kommuner uden for hoved-

stadsområdet, hvor kommunens strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strukturelle underskud. Dette tilskud finansieres som ovenfor nævnt af det statslige bloktilskud til kommuner-

ne.

I systemet er desuden fastsat regler om et overudligningsloft. Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i

en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger

92 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste

92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning.

Det er typisk kommuner, som har en relativ lav skatteprocent, som ved et vist udligningsniveau bliver omfat-

tet af overudligningsordningen. For en kommune, som betaler til udligningen indebærer det, at kommunen

skærmes af for en del af betalingen. Omvendt, hvis der er tale om en kommune, som er modtager fra udlig-

ningen, betyder det, at kommunen modtager mindre i udligningstilskud, hvis den er i overudligning.

Staten yder endvidere hvert år et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes ud-

gifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløsheds-

dagpenge, uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob,

personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset

fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.

Systemet indeholder herudover nogle særlige tilskudsordninger med henblik på at kunne tage hensyn til

særlige forhold, som ikke opfanges af det generelle udligningssystem. Herunder ydes bl.a. et tilskud til sær-

ligt vanskeligt stillede kommuner (§ 16) og et tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige

økonomiske vanskeligheder (§ 19).

2.2.

Regeringens overvejelser og forslag

Det nye refusionssystem som foreslået i det samtidigt fremsatte forslag om til lov om kommunernes finansie-

ring af visse offentlige ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasser-

ne (Omlægning af refusionssystemet m.v.) indebærer, at refusionssatserne for den statslige refusion af

kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes

over tid fra 80 pct. i de første 4 uger, 40 pct. i uge 5-26, 30 pct. i uge 27-52 og 20 pct. efter uge 52. Ændrin-

gerne i refusionssatser vil samlet set indebære, at kommunerne fremover modtager en mindre andel af ud-

gifterne på en række forsørgelsesudgifter via statslige refusioner. Til gengæld øges bloktilskuddet og be-

skæftigelsestilskuddet med et tilsvarende beløb. Samlet set er det nye refusionssystem derfor udgiftsneu-

tralt.

Da fordelingen af statsrefusioner og fordelingen af bloktilskud ikke er ens for de enkelte kommuner, vil der

umiddelbart blive tale om en nettogevinst eller et nettotab. Disse virkninger forstærkes over årene, idet refu-

sionsomlægningen indfases over en længere periode i takt med, at der sker en udfasning af ydelserne til de

personer, der har fået tilkendt førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse i det gamle refusionssystem.

Samlet ville der således uden tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet være tale om væsentlige byrde-

fordelingsmæssige forskydninger, som øges over tid og ændrer den økonomiske fordeling mellem kommu-

nerne.

I aftalen af 2. februar 2015 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om

reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er der enighed om en plan for håndtering af

de nævnte byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Planen består af tre elementer, som samlet set skal

medføre, at der ikke sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen.

For det

første

initiale tilpasninger i udligningssystemet, som øger udligningsniveauet, for det

andet

en over-

gangsordning i form af en midlertidig kompensation for tab over en vis størrelse og for det

tredje

et fremad-

rettet arbejde med henblik på ændringer i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra 2018, herunder

under hensyntagen til forskelle i kommunernes befolkningssammensætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er enighed om, at der bør gennemføres tilpasninger i udligningssystemet, samtidig med at refusionsom-

lægningen træder i kraft med henblik på at undgå utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem

kommunerne som følge af refusionsomlægningen.

Der foreslås en initial tilpasning af udligningssystemet, som får virkning fra 2016, som består i, at udlignings-

niveauet øges ved forskellige tiltag, som skal ses i sammenhæng:



En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61 pct. Det svarer til, at

den samlede udligningsprocent for hovedstadskommuner øges fra 85 til 88 pct. og for kommuner

uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud fra 90 til 93 pct.

En mindre opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent forhøjes fra 92 til 93 pct., hvilket

indebærer, at det højere udligningsniveau har gennemslag for flere kommuner.

En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud

til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Det

betyder, at kommuner, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, som overstiger 95 pct. af det

landsgennemsnitlige underskud per indbygger, får ekstra tilskud.



Den samlede tilpasning giver allerede fra det første år overordnet set anledning til en væsentlig reduktion i

de fordelingsmæssige konsekvenser mellem de enkelte kommuner og herunder en bedre balance i virknin-

gerne set mellem hovedstaden og resten af landet.

Der foreslås endvidere etableret en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommu-

ners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017

samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i

2017. Midlerne fra den yderligere begrænsning, som efter de foreløbige beregninger ved aftaleindgåelsen

forventes at være et positivt beløb, hvor bidragene overstiger kompensationsbeløbene, reserveres til særtil-

skud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på

disse kommuners økonomiske situation. Midlerne overføres til tilskudsrammen til særlig vanskeligt stillede

kommuner efter § 16. Kompensationen beregnes endeligt med udgangspunkt i de seneste oplysninger ved

regnskab 2015.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Formålet med lovforslaget er at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne af

refusionsomlægningen, som foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunernes finansiering af

visse offentlige ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Om-

lægning af refusionssystemet m.v.).

Refusionsomlægningen og nærværende lovforslag om tilpasninger i udligningssystemet vil samlet set give

anledning til visse byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Forskydningerne begræn-

ses dog derved, at kommuner med beregnede tab/gevinster på over henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af be-

skatningsgrundlaget i 2016 og 2017, modtager et tilskud eller betaler et bidrag svarende til afvigelsen i for-

hold til disse grænser. Herudover begrænses de absolutte gevinster og tab til højst 10 mio. kr. i 2016 og til

højst 20 mio. kr. i 2017.

For at sikre, at kompensationen i 2016 og 2017 så vidt muligt afspejler den aktuelle situation i kommunerne,

beregnes den midlertidige kompensationsordning endeligt med udgangspunkt i de oplysninger, som kendes

med de kommunale regnskaber for 2015. En endelig beregning af den enkelte kommunes kompensation for

2016 og 2017 kan således beregnes i foråret 2016.

I første omgang beregnes en foreløbig kompensation for 2016 i foråret 2015 med udgangspunkt i regnska-

berne for 2014, således at denne kan meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og

udligning for 2016 pr. 1. juli 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herefter beregnes en endelig kompensation for 2016 og 2017 i foråret 2016 med udgangspunkt i regnska-

berne for 2015, der meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for

2017 pr. 1. juli 2016.

I bilag 2 er vist tabeller, som viser de foreløbigt beregnede byrdefordelingsmæssige forskydninger for den

enkelte kommune af refusionsomlægningen og tilpasningerne i udligningssystemet nævnt i §§ 1 og 3 i hen-

holdsvis 2016 og 2017. Kolonne 1 i tabellerne viser den beregnede virkning af refusionsomlægningen efter

den initiale udligningstilpasning i 1.000 kr. Kolonne 2 viser den beregnede virkning af den midlertidige kom-

pensation for tab eller gevinst på henholdsvis over 0,1 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag i

2016 og over 0,2 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag i 2017. Beløbet er i 1.000 kr. Kolonne

3 viser den beregnede virkning af den midlertidige kompensation for tab eller gevinst på henholdsvis over 10

mio. kr. i 2016 og over 20 mio. kr. i 2017 i 1.000 kr. Kolonne 4 viser den samlede beregnede virkning i hen-

holdsvis 2016 og 2017, og kolonne 5 viser den samlede beregnede virkning i pct. af kommunens beskat-

ningsgrundlag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er sendt i høring hos KL.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser / mindre-

udgifter

Samlet set vil refusionsomlæg-

ning og nærværende lovforslag

give anledning til visse byrdefor-

delingsmæssige

forskydninger

mellem kommunerne. Beregnede

tab og gevinster på over 0,1 pct.

af beskatningsgrundlaget i 2016

og 0,2 pct. af beskatningsgrund-

laget i 2017 modtager dog tilskud

og betaler bidrag svarende hertil.

Herudover begrænses absolutte

gevinster og tab til højst 10 mio.

kr. i 2016 og til højst 20 mio. kr. i

2017.

Ingen

Ingen.

Negative konsekvenser / merud-

gifter

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

stat, kommuner og regioner

for

Administrative konsekvenser

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

for

Ingen

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er et led i de initiale tilpasninger i udligningssystemet med henblik på at modvirke de byrdeforde-

lingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

Forslaget indebærer, at det generelle udligningsniveau i landsudligningen forhøjes fra 58 til 61 pct. Forhøjel-

sen betyder, at kommunerne med et strukturelt underskud, jf. udligningslovens § 2, stk.1, modtager 61 pct.

mod hidtil 58 pct. af dette underskud i udligningsbidrag fra landsudligningen, hvorimod kommuner med et

strukturelt overskud, jf. udligningslovens § 2, stk. 2, skal bidrage med 61 pct. af overskuddet mod hidtil 58

pct. Den del af finansieringen af det yderligere tilskud, som ikke dækkes ved yderligere bidrag, finansieres

over bloktilskuddet.

Der sker ikke ændringer i udlignings- og tilskudsprocenterne for hverken den særlige hovedstadsudligning

eller ordningen vedr. kommuner med et højt strukturelt underskud.

Vedr. ændring i den særlige overudligningsbestemmelse henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Forslaget er det andet led i de initiale tilpasninger i udligningssystemet med henblik på at modvirke de byrde-

fordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100

til 95 pct. af landsgennemsnittet. Det betyder, at kommuner, der har et strukturelt underskud pr. indbygger,

som overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud per indbygger, får ekstra tilskud.

En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud betyder, at kommunerne uden for ho-

vedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennem-

snitlige underskud pr. indbygger, modtager ekstra tilskud. Ved at nedsætte grænsen til 95 pct. af det lands-

gennemsnitlige underskud vil flere kommuner bliver omfattet af ordningen. Hertil kommer, at de kommuner,

der allerede er omfattet af ordningen, som følge af ændringen vil få beregnet et højere tilskud.

Til nr. 3

Forslaget er det tredje led i de initiale tilpasninger i udligningssystemet med henblik på at modvirke de byrde-

fordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

Forslaget indebærer, at grænsen for overudligning forhøjes fra 92 til 93 pct. Herved sikres et gennemslag af

forhøjelsen af det generelle udligningsniveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, også for de kommuner, som i dag er

omfattet af overudligningsbestemmelsen.

Forhøjelsen af grænsen for overudligning indebærer, at gruppen af kommuner, der betaler til udligningen og

samtidig er i overudligning, skal betale et øget bidrag til udligningen. Kommuner, der modtager fra udlignin-

gen og samtidig er i overudligning, får omvendt øget det beløb de modtager fra udligningen.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015 og har virkning fra og med tilskudsåret 2016. Det fremgår af loven, at

tilskuds- og udligningsbeløb for et tilskudsår skal udmeldes til kommunerne senest den 1. juli i året før til-

skudsåret. Det har stor betydning for kommunernes budgetlægning, at de kender tilskuds- og udligningsbe-

løb inden budgetvedtagelsen, så de kan indgå som forudsætninger for udarbejdelsen af budgettet. På den

baggrund foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes efter vedtagelsen med henblik på, at kommunerne kan

få meddelelse om deres tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 senest den 1. juli 2015.

Til § 3

Det indgår i den politiske aftale af 2. februar 2015 om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udlig-

ningssystemet, at der skal etableres en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kom-

muners beregnede tab/gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrund-

laget i 2017 samt at der etableres et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10

mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. I det omfang midlerne fra gevinst- og tabsloftet udgør et positivt netto-

beløb, hvilket forventes ud fra de foreløbige beregninger, anvendes disse til en forhøjelse af puljen efter lo-

vens § 16 og reserveres til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen

kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation.

Den foreslåede midlertidige kompensationsordning indebærer, at de kommuner, der har et beregnet byrde-

fordelingsmæssigt tab som følge af den foreslåede refusionsomlægning og foreslåede tilpasningerne i udlig-

ningssystemet, som overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2016 og 0,2 pct. af kommu-

nens beskatningsgrundlag i 2017, modtager et tilskud svarende til den del af tabet, der overstiger grænse-

værdien på henholdsvis 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i

2017.

Den midlertidige kompensationsordning indebærer endvidere, at de kommuner, der har en beregnet byrde-

fordelingsmæssigt gevinst som følge af den foreslåede refusionsomlægning og foreslåede tilpasningerne i

udligningssystemet, som overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2016 og 0,2 pct. af kom-

munens beskatningsgrundlag i 2017, betaler et bidrag svarende til den del af gevinsten, der overstiger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænseværdien på henholdsvis 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundla-

get i 2017.

En eventuel forskel mellem samlet tilskud og samlet bidrag opkræves eller tilbagebetales til alle kommuner

efter indbyggertal, dvs. den samme fordelingsnøgle, som anvendes for den del af bloktilskuddet, der ikke

anvendes til udligning.

Gevinst- og tabsloftet, som foreslås etableret i form af et loft der yderligere begrænser de absolutte gevinster

og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017 udgør en yderligere kompensation i forhold til ordningen,

som kompenserer for tab og gevinster over 0,1 henholdsvis 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og

2017, og virkningen af det yderligere loft beregnes således efter, at beløbene i denne ordning er beregnet. Et

positivt nettobidrag fra begrænsningen af de absolutte gevinster og tab anvendes til finansiering af særtil-

skuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning af

disse kommuners økonomiske situation. Midlerne overføres til tilskudsrammen til særlig vanskeligt stillede

kommuner efter § 16. Midlerne fordeles af økonomi- og indenrigsministeren. Hvis tilskuddet overstiger bidra-

get finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.

For at sikre at kompensationen i 2016 og 2017 så vidt muligt afspejler den aktuelle situation i kommunerne,

beregnes den midlertidige kompensationsordning endeligt på baggrund af de oplysninger, som kendes med

de kommunale regnskaber for 2015. En endelig beregning af den enkelte kommunes kompensation for 2016

og 2017 kan således beregnes i foråret 2016. De byrdefordelingsmæssige virkninger beregnes af Økonomi-

og Indenrigsministeriet på baggrund af bidrag vedrørende virkninger af refusionsomlægningen fra Beskæfti-

gelsesministeriet.

I første omgang beregnes en foreløbig kompensation for 2016 i foråret 2015 med udgangspunkt i regnska-

berne for 2014, således at denne kan meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og

udligning for 2016 pr. 1. juli 2015. Samtidig fastsættes forhøjelsen af særtilskudspuljen for 2016 endeligt på

baggrund heraf. Afregningen af den foreløbige kompensation for 2016 sker i 12-delsrater i løbet af 2016.

Herefter beregnes i foråret 2016 en endelig kompensation som følge af den midlertidige kompensationsord-

ning for 2016 og 2017 med udgangspunkt i regnskaberne for 2015, således at denne kan meldes ud til

kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for 2017 pr. 1. juli 2016. Samtidig fast-

sættes forhøjelsen af særtilskudspuljen for 2017.

Afregningen af den endelige kompensation for 2017 sker i 12-delsrater i løbet af 2017. Afregningen af efter-

reguleringen af kompensationen for 2016 sker i de tre sidste måneder af 2016.

En eventuel forskel mellem samlet tilskud og samlet bidrag i den yderligere midlertidige kompensationsord-

ning i den endelige beregning for 2016 i forhold til den foreløbige beregning opkræves eller tilbagebetales til

alle kommuner efter indbyggertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24.

juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28.

juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov

nr. 1610 af 26. december 2013 og § 11 i lov nr. 720

af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

Kapitel 2

Landsudligning

§ 2.

En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3 er

større end kommunens beregnede skatteindtægter

efter § 6, modtager et udligningstilskud. En kom-

munes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af

forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og

kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3

er mindre end kommunens beregnede skatteind-

tægter efter § 6, betaler et udligningsbidrag. En

Kommunes udligningsbidrag beregnes som 58 pct.

af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og

kommunens beregnede skatteindtægter.

§ 2, stk.1 og stk. 2,

ændres ”58 pct.” til: ”61

pct.”.

Kapitel 4

Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt

underskud

§ 12.

Der ydes et årligt tilskud til de kommuner

uden for hovedstadsområdet, hvor forskellen mel-

lem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbyg-

ger og kommunens beregnede skatteindtægter

efter § 6 pr. indbygger overstiger den tilsvarende

landsgennemsnitlige forskel.

Stk. 2.

Tilskuddet pr. indbygger efter stk. 1 be-

regnes som 32 pct. af den del af forskellen mellem

kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og

kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6

pr. indbygger, der overstiger den tilsvarende lands-

gennemsnitlige forskel. Det samlede tilskud frem-

kommer ved at gange med kommunens indbygger-

tal.

Kapitel 5

Overudligning

§ 13.

For kommunerne uden for hovedstadsom-

rådet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes

udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et

§ 12, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”den til-

svarende landsgennemsnitlige forskel” til: ”95 pct.

af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samlet tab efter §§ 2 og 12, som overstiger 92 pct.

af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat,

korrigeres tilskud efter § 12.

Stk. 2.

Den samlede korrektion efter stk. 1 forde-

les i forhold til den enkelte kommunes andel af det

samlede indbyggertal i hele landet.

Stk. 3.

For kommunerne i hovedstadsområdet

gælder det, at hvis en stigning i en kommunes ud-

skrivningsgrundlag ville påføre kommunen et sam-

let tab efter §§ 2 og 7, som overstiger 92 pct. af

gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat,

korrigeres tilskud eller bidrag efter § 7.

§ 13, stk. 1 og stk. 3,

ændres ”92 pct.” til: ”93

pct.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2.

Lovens § 1 har virkning fra og med tilskuds-

året 2016.

§3

Stk. 1.

De kommuner, som i tilskudsårene 2016 og

2017 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæs-

sigt tab som følge af ændringer i refusion og tilskud,

jf. denne lovs § 1 samt lov om kommunernes finan-

siering af visse offentlige ydelser m.v. udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-

hedskasserne, og hvor dette i 2016 overstiger 0,1

pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017

overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatnings-

grundlag, ydes et tilskud. Tilskuddet fastsættes til

den del af kommunens beregnede byrdeforde-

lingsmæssige tab, som i 2016 overstiger 0,1 pct. af

kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 over-

stiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2.

De kommuner, som i tilskudsårene 2016 og

2017 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæs-

sig gevinst som følge af ændringer i refusion og

tilskud, jf. stk. 1, og hvor denne i 2016 overstiger

0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i

2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskat-

ningsgrundlag, betaler et bidrag. Bidraget fastsæt-

tes til den del af kommunens beregnede byrdefor-

delingsmæssige gevinst, som i 2016 overstiger 0,1

pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017

0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 3.

En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle

kommuner efter indbyggertal.

Stk. 4.

De kommuner, som har en samlet beregnet

byrdefordelingsmæssig gevinst eller et tab som

følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1,

tillagt eller fratrukket beløb beregnet efter stk. 1-3,

og hvor gevinsten eller tabet beregnes at overstige

10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017, betaler et

bidrag henholdsvis modtager et tilskud. Bidraget og

tilskuddet fastsættes til den del af kommunens be-

regnede byrdefordelingsmæssige gevinst hen-

holdsvis tab, som overstiger 10 mio. kr. i 2016 og

20 mio. kr. i 2017. Hvis det samlede bidrag oversti-

ger det samlede tilskud, anvendes nettobidraget til

finansiering af en forhøjelse af puljen efter § 16 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner med henblik på, at økonomi- og inden-

rigsministeren i 2016 og 2017 kan yde et tilskud til

særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusi-

onsomlægningen kan indebære en belastning af

disse kommuners økonomiske situation. Hvis det

samlede tilskud overstiger det samlede bidrag,

finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter

indbyggertal.

Stk. 5. For tilskudsåret 2016 foretages der ved ud-

meldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016

pr. 1. juli 2015 en foreløbig beregning af de byrde-

fordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4

og forhøjelsen af puljen efter § 16 i lov om kommu-

nal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf.

stk. 4, fastsættes. Ved udmeldingen af tilskuds- og

udligningsbeløb for 2017 pr. 1. juli 2016 opgøres en

endelig beregning af de byrdefordelingsmæssige

tab og gevinster efter stk. 1-4 for tilskudsåret 2016.

Forskellen mellem den foreløbige og den endelige

beregning for den enkelte kommune afregnes ved

midtvejsreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb

for 2016. Den samlede forskel mellem den foreløbi-

ge og den endelige beregning for kommunerne

under ét for 2016 opkræves fra eller tilbagebetales

til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 6. For tilskudsåret 2017 foretages der ved ud-

meldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017

pr. 1. juli 2016 en endelig beregning af de byrdefor-

delingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4, og

forhøjelsen af puljen efter § 16 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk.

4, fastsættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2.