Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Borgmestrene i hovedstadsområdet
Til
Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard
Finansminister Bjarne Corydon
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen
17. december 2014
Vi skriver til jer, fordi en kreds af otte kommuner (Aarhus, Esbjerg, Herning, Holstebro, Hjørring,
Odsherred, Randers og Vordingborg) vedholdende har fremført en række synspunkter om en reform
af udligningssystemet, og i den forbindelse kædet behovet for en reform af udligningssystemet
sammen med den refusionsomlægning, der er et led i beskæftigelsesreformen. Blandt andet har
borgmestrene fra de otte kommuner i et brev til jer af 10. november 2014 argumenteret for et
enstrenget udligningssystem.
Der er muligvis behov for at tage hensyn til refusionsomlægningens konsekvenser for de enkelte
kommuner, men vi vil gerne advare mod sammenblandingen af refusionsomlægning og
udligningsreform, fordi ønsket om at reformere udligningssystemet på flere punkter hviler på et
forkert grundlag.
De otte kommuner hævder, at kommunerne i hovedstadsområdet ved hjælp af udligningssystemet
kan opretholde et betydeligt højere serviceniveau end resten af landets kommuner. Det billede kan
vi slet ikke genkende. Økonomi- og Indenrigsministeriets eget nøgletal for serviceniveau viser, at
kommunerne i hovedstadsområdet stort set har samme serviceniveau som resten af landets
kommuner. Desuden er forskellene i serviceniveauet løbende blevet indsnævret siden
kommunalreformen i 2007. Der er altså intet, der tyder på, at udligningssystemet tillader en
skævhed i kommunernes muligheder for at tilbyde et relativt ensartet serviceniveau.
De otte kommuner argumenterer med, at der stort set ikke er forskel på omfanget af pendling i
hovedstadsområdet og resten af landet, og at der derfor ikke længere er behov for en
hovedstadsudligning. Det er faktuelt set ikke korrekt. Omfanget af pendling i hovedstadsområdet er
markant højere end i resten af landet. 62 procent af alle jobs i hovedstadsområdet udføres af
borgere, der pendler til jobbet i en anden kommune. I resten af landet gælder det kun for 29 procent
af jobbene.
Hovedstadsudligningen er etableret, fordi hovedstadsområdet udgør et sammenhængende
byområde, der er opdelt i flere kommuner, som har en betydelig indbyrdes pendling. Det vil være
uacceptabelt med for store forskelle i skat og service indenfor et sammenhængende byområde.
Hovedstadsudligningen finansieres udelukkende af kommunerne i hovedstadsområdet. Der er altså
ikke tale om, at hovedstadskommunerne tager penge fra provinsen. Fremstillingen i medierne kan
efterlade det indtryk, at pengestrømmen i udligningssystemet går fra provinsen til hoved-
stadsområdet. Reelt er der tale om meget store overførsler fra hovedstadsområdet til de øvrige
kommuner via udligningssystemet.
De otte kommuner hævder, at skatten er lavere i hovedstadsområdet. Dette er rigtigt, hvis man kun
ser på den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent. Men borgerne i hovedstadsområdet
betaler en større andel af deres indtægter i samlet skat (indkomstskat og grundskyld).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Borgmestrene i hovedstadsområdet
Det er hovedstaden og de store byer, væksten skal komme fra. Vækst i hovedstadsområdet er ikke
til skade, men til gavn for hele landet. Udligningssystemet må derfor ikke fjerne muligheden for at
hovedstadskommuner kan finansiere tiltag der fremmer økonomisk vækst.
Hvis de otte kommuners forslag om en reform af udligningssystemet gennemføres, vil det øge
overførslen af midler fra hovedstadsområdet til provinsen. Forslaget fra de 8 kommuner medfører,
at der fra 2018 årligt overføres yderligere 2,4 mia. kr. fra hovedstadskommunerne til landets øvrige
kommuner, i forhold til de 10 mia. kr. som allerede overføres i dag.
Det vil medføre betydelige serviceforringelser og skattestigninger i hovedstadsområdet. De ekstra
2,4 mia. kr., der skal overføres til provinsen svarer til 71 mio. kr. i gennemsnit pr. kommune for de
kommuner, der i dag er omfattet af hovedstadsudligningen.
Det nuværende udligningssystem tager sigte på at udligne forskelle i kommunernes økonomiske
vilkår. Borgernes leveomkostninger afviger imidlertid i en række tilfælde fra kommunernes økono-
miske vilkår. Familier i hovedstadsområdet har et markant lavere rådighedsbeløb efter skat og faste
udgifter end tilsvarende familier i resten af landet. En modelberegning viser, at rådighedsbeløbet er
26 til 30 procent højere i de jyske regioner.
De regionale forskelle betyder, at incitamentet til at tage et job og bosætte sig i hovedstadsområdet
allerede begrænses betydeligt i dag. En afskaffelse af hovedstadsudligningen vil yderligere stække
dette incitament.
Endelig argumenterer de otte kommuner med, at udgiftsbehovet pr. indbygger i provinsen er højere
i provinsen end i Hovedstadsområdet. Hertil er det blot at konstatere, at ud af de 10 kommuner i
landet med det højeste socioøkonomiske udgiftsbehov ligger de 8 kommuner i Hovedstadsområdet.
Det højere udgiftsniveau i hovedstadsområdet skyldes desuden at mere end halvdelen af landets
hjemløse lever i Hovedstadsområdet og at der desværre også er mere kriminalitet i Hovedstadsom-
rådet.
Vi vil opfordre til, at der holdes fast i den oprindelige plan om, at de byrdefordelingsmæssige kon-
sekvenser af refusionsomlægningen håndteres adskilt fra en langsigtet tilpasning af udligningssy-
stemet. Udligningssystemet skal medvirke til at fremme den økonomiske vækst, ikke skabe barrie-
rer for vækst. Vi kan derfor ikke anbefale, at et kommende Finansieringsudvalg skal lave analyser
af forslag om at afskaffe hovedstadsudligningen og forhøje udligningsniveauerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Borgmestrene i hovedstadsområdet
Med venlig hilsen
Borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune
Borgmester Jørgen Johansen, Allerød Kommune
Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune
Borgmester Ib Terp, Brøndby Kommune
Borgmester Eik Dahl Bidstrup, Dragør Kommune
Borgmester Willy Eliasen, Egedal Kommune
Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune
Borgmester John Schmidt Andersen, Frederikssund Kommune
Borgmester Ole Bondo Christensen, Furesø Kommune
Borgmester Hans Toft, Gentofte Kommune
Borgmester Karin Søjberg Holst, Gladsaxe Kommune
Borgmester John Engelhardt, Glostrup Kommune
Borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune
Borgmester Kim Valentin, Gribskov Kommune
Borgmester Steen Hasselriis, Halsnæs Kommune
Borgmester Benedikte Kiær, Helsingør Kommune
Borgmester Thomas Gyldal Petersen, Herlev Kommune
Borgmester Dorte Meldgaard, Hillerød Kommune
Borgmester Helle Adelborg, Hvidovre Kommune
Borgmester Michael Ziegler, Høje-Tåstrup Kommune
Borgmester Morten Slotved, Hørsholm Kommune
Borgmester Ole Bjørstorp, Ishøj Kommune
Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune
Borgmester Flemming Christensen, Køge Kommune
Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune
Borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk Kommune
Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune
Borgmester Jens Ive, Rudersdal Kommune
Borgmester Erik Nielsen, Rødovre Kommune
Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune
Borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune
Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Kommune
Borgmester Henrik Rasmussen, Vallensbæk Kommune
c.c. Folketingets Finansudvalg, Folketingets Kommunaludvalg, KL