Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 14
Offentligt
J.nr. 2014-9799
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Udvidet adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse
med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v.)
§1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts
2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 752 af 25. juni 2014 foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
”Stk.
6.
Kommunalbestyrelsen skal efter skriftlig meddelelse herom fra politiet registrere en
person, som udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivs-
relaterede konflikter, som værende uden fast bopæl i kommunen uanset stk. 1 og 2. Flytter en
truet person omfattet af 1. pkt. efterfølgende til en ny kommune, skal kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen registrere den pågældende som værende uden fast bopæl i tilflytnings-
kommunen. Ændres personens bopæl eller faste opholdssted, mens den pågældende er registre-
ret som værende uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Såfremt
politiet eller den pågældende selv giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at regi-
streringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, folkeregistreres den pågældende efter de
almindelige regler herom, jf. stk. 1, 2, 4 og 5. Er registreringen ophævet efter anmodning fra
den pågældende selv, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Et barn af en foræl-
der omfattet af 1. pkt., som har eller får samme bopæl som forælderen, registreres ligeledes som
værende uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl følger forælderen, så længe barnet
faktisk bor sammen med den pågældende.”
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2.
I
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”5 pkt.” til 6. pkt.”
3.
Efter § 12, stk. 3, 3. pkt. indsættes som
4. pkt.:
”Personer omfattet af § 6, stk. 6, skal anmelde flytning uden brug af kommunens digitale selv-
betjeningsløsning.
4.
I § 13, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
”Såfremt barnet er omfattet af § 6, stk. 6, 1. pkt., skal der ikke foretages høring efter 1. og 2.
pkt.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
5.
Efter § 13, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
”Tilsvarende gælder, såfremt barnet i forbindelse med en anmeldt flytning vil skulle registreres
som værende uden fast bopæl i medfør af lovens § 6, stk. 6, 6. pkt.”
6.
I
§ 16, stk. 7,
ændres ”stk. 6” til: ”stk. 7”.
7.
I
§ 21, stk. 5,
ændres ”4. pkt.” til:”5. pkt.”.
8.
I
§ 28, stk.1,
ændres ”§ 43, stk. 1,” til: ”§ 43”.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at opnå en bedre beskyttelse af visse truede borgeres adresser i Det
Centrale Personregister (CPR). Det drejer sig om personer, som udsættes for trusler mod deres
person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.
Det foreslås at etablere en særlig form for adressebeskyttelse, der rækker ud over den almindeli-
ge adgang til efter CPR-loven at få registreret navne- og adressebeskyttelse. Forslaget indebæ-
rer, at truede borgere omfattet af målgruppen – som har en bopæl eller fast opholdssted, og som
efter en konkret vurdering må anses for at have et særligt behov for adressebeskyttelse – kan
registreres som værende uden fast bopæl i CPR.
2. Lovforslagets baggrund
Det ligger regeringen meget på sinde at hjælpe truede borgere, som befinder sig i en udsat situa-
tion, fordi de udsættes for alvorlige trusler i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelate-
rede konflikter.
Regeringen har i 2012 udarbejdet en National strategi mod æresrelaterede konflikter med 33
konkrete initiativer, der har til formål at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber,
social kontrol m.v. Som led i strategien er blandt andet gennemført et initiativ, som styrker
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
kommunernes tilbud til borgere udsat for æresrelaterede konflikter ved at indføre pligt for
kommunerne til at tilbyde anonym og gratis rådgivning til borgere, der henvender sig med æres-
relaterede konflikter og pligt for kommunerne til at tilbyde en fremadrettet handleplan til perso-
ner i risiko for en alvorlig æresrelateret konflikt, jf. lov nr. 1632 af 26. december 2013 om æn-
dring af lov om social service (rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede
konflikter), som trådte i kraft den 1. januar 2014.
Regeringen har i strategien givet tilsagn om, at regeringen vil overveje, om beskyttelsen af visse
personers adresser i CPR kan forbedres yderligere, således at der i helt særlige tilfælde etableres
en beskyttelse, der rækker ud over den almindelige adressebeskyttelse efter CPR-loven. En så-
dan beskyttelse vil bl.a. kunne medvirke til at øge sikkerheden for personer, der eksempelvis er
ofre i sager af æresrelateret karakter.
Det har på den baggrund været overvejet, hvordan dette initiativ bedst muligt udmøntes i praksis
med henblik på at give visse truede borgere en bedre adressebeskyttelse.
Det har vist sig, at registrering af almindelig navne- og adressebeskyttelse ikke altid er tilstræk-
keligt til at yde beskyttelse i forbindelse med alvorligere æresrelaterede eller samlivsrelaterede
konflikter.
Udlevering af en beskyttet adresse kan forekomme på mange forskellige måder. Der kan være
tale om, at adressen udleveres fra en fysisk sag, som er under behandling hos en myndighed,
eller der kan være tale om, at adressen udleveres fra et it-system. Det kan således forekomme, at
oplysninger om adressen – til trods for beskyttelsen – uretmæssigt udleveres fra CPR eller fra et
andet offentligt it-system, som modtager oplysninger om navne og adresser fra CPR.
Med henblik på at forebygge uretmæssig udlevering af beskyttede navne og adresser fra CPR, er
der udviklet en løsning, hvorefter der i forbindelse med log-in til CPR er indsat en særlig advar-
sel, som gør brugeren opmærksom på, at alle opslag og søgninger logges i systemet, og at uret-
mæssig udlevering af oplysninger fra CPR er strafbart.
Alle opslag og søgninger registreres og opbevares (logges) i CPR-systemet i 6 måneder. Politiet
vil kunne bruge de loggede oplysninger til efterforskning af sager om uberettiget videregivelse
af oplysninger fra CPR.
Med lovforslaget ønsker regeringen at gå videre og forbedre adressebeskyttelsen for visse truede
borgere i forhold til CPR, som er det offentlige register, hvor oplysninger om borgernes adresser
registreres som grunddata, og som en konsekvens heraf også i forhold til de offentlige it-
systemer, der modtager oplysninger om navne- og adresser fra CPR.
Det foreslås derfor, at der for borgere omfattet af målgruppen etableres en særlig form for adres-
sebeskyttelse, hvor de pågældende – uanset at de har en bopæl eller et fast opholdssted – regi-
streres som værende uden fast bopæl i CPR. Med forslaget opnås en ordning, hvor de pågæl-
dende borgeres faktiske bopælsadresse ikke fremgår af CPR og derfor ikke videregives til andre
offentlige myndigheder, der aftager oplysninger om adresser fra CPR.
Ordningen vil indebære visse mindre ulemper for såvel myndighederne som den enkelte borger,
idet det ikke er muligt via CPR at udfinde den faktiske adresse på den pågældende borger. Hertil
kommer, at ordningen – for at beskyttelsen kan være effektiv – stiller visse krav til den enkelte
borger om at hemmeligholde adressen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Det er på den baggrund fundet rigtigst, at ordningen kun anvendes i tilfælde, hvor der foreligger
et særligt beskyttelsesbehov, og hvor det konkret vurderes at være et egnet redskab. Som følge
heraf foreslås det, at stillingtagen til, om den foreslåede særlige adressebeskyttelse skal iværk-
sættes, henhører under politiet, som generelt varetager opgaver vedrørende personbeskyttelse og
derfor er i besiddelse af den nødvendige kompetence.
Det er fundet nødvendigt, at registreringen som værende uden fast bopæl også kommer til at
gælde for børn, som har eller får samme bopæl som en borger, der er omfattet af den særlige
adressebeskyttelse. Det sker for at sikre, at beskyttelsen bliver reel.
3. Gældende ret om registrering af adresse samt adressebeskyttelse
I CPR registreres oplysninger om navn og adresse.
3.1.
Det er et grundlæggende formål med CPR-loven, at enhver folkeregistreres (bopælsregistre-
res) på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig. Det følger af formålsbe-
stemmelsen i CPR-lovens § 1, nr. 3.
I lovens § 6 er fastsat nærmere regler om bopælsregistrering.
Efter lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i CPR registrere enhver på dennes bopæl i
kommunen, hvis vedkommende efter lovens kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved
bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt
fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine
ejendele.
Efter lovens § 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen registrere den, der ingen bopæl har, på ved-
kommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kan
anses for fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf.
lovens § 9 om bevægelige boliger. Et fast opholdssted kan f.eks. være et krisecenter.
Den hidtidige bopælskommune skal efter lovens § 6, stk. 4, fortsat have registreret den, der intet
fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttet
den tidligere adresse. Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere,
om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted. Bestemmelsen vedrører registrering
”uden fast bopæl” eller såkaldt ”høj vejkode”, som er den mere registreringstekniske betegnelse
for det samme.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 5, skal den hidtidige bopælskommune registrere den, der resultatløst
er eftersøgt, som forsvundet, indtil vedkommende er fundet eller har givet sig til kende. Kom-
munalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en
bopæl eller et fast opholdssted.
I bekendtgørelse om folkeregistrering (bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 med sene-
re ændringer) er i kapitel 10 fastsat nærmere bestemmelser om registrering under særlige vejko-
der, herunder såkaldt høj vejkode. Efter bekendtgørelsens § 14 skal en person, der opgiver sin
bopæl, fra fraflytningsdagen registreres under vejkoder i intervallet 9900-9939 i sin hidtidige
opholdskommune i nærmere angivne tilfælde, herunder tilfælde, hvor den pågældende intet fast
opholdssted har eller er forsvundet, er indsat eller anbragt i en af kriminalforsorgens institutio-
ner m.v. Visse persongrupper registreres under nærmere angivne høje vejkoder. Det gælder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
f.eks. ansatte i den danske stat, som er beordret til tjeneste uden for riget, jf. lovens § 24, stk. 5,
og deres familie, jf. lovens § 24, stk. 6, idet disse persongrupper registreres under vejkode 9953.
Truede borgere, som har en bopæl eller et fast opholdssted, skal – som alle andre borgere med
en bopæl eller et fast opholdssted – registreres med adresse på bopælen eller det faste opholds-
sted, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2. Der er således ikke i dag hjemmel til at registrere truede
borgere med en bopæl eller et fast opholdssted som værende uden fast bopæl eller på anden vis
foranledige, at adressen ikke fremgår af CPR.
3.2.
Det er et grundlæggende formål med CPR, at oplysningerne i registret, herunder oplysnin-
ger om borgeres adresser, på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndighe-
der og private med en berettiget interesse heri, jf. formålsbestemmelsen i lovens § 1, nr. 4.
Efter lovens § 28, stk. 1, er det i dag muligt for en borger at få registreret navne- og adressebe-
skyttelse i CPR med den virkning, at den pågældendes navn og adresse ikke må videregives fra
CPR til private, medmindre der er særlig hjemmel hertil, f.eks. fordi den, der ønsker oplyst navn
og adresse, er kreditor for en forfalden fordring, jf. CPR-lovens § 42, stk. 5. Efter lovens § 28,
stk. 1, 2. pkt., bortfalder beskyttelsen efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere
bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for
længere tid end ét år.
Personer, som trues i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, vil være
berettigede til at få registreret navne- og adressebeskyttelse også for en længere periode end ét
år.
Navne- og adressebeskyttelse indebærer, at den pågældendes navn og adresse ikke må videregi-
ves fra CPR til private. Beskyttede navne og adresser kan imidlertid ses af alle offentlige bruge-
re med adgang til CPR, men det vil fremgå, at der er navne- og adressebeskyttelse.
4. Lovforslagets udformning
4.1. Overvejelser om en mulig model for adressebeskyttelse
Det har været nævnt, at et nyt personnummer vil kunne være en hjælp for visse grupper af true-
de borgere. I CPR er der imidlertid en synlig kobling mellem det nye og det gamle personnum-
mer. Det er nødvendigt for at kunne identificere rette person, f.eks. i sundhedssystemet og andre
offentlige it-systemer. Truslen mod truede borgere i form af uretmæssig udlevering af oplysnin-
ger om adressen fra CPR vil derfor ikke kunne afhjælpes ved at tildele de pågældende borgere et
nyt personnummer.
Det er i dag systemmæssigt ikke muligt i CPR at skjule truede borgeres adresser i CPR med den
effekt, at adressen ikke er synlig for offentlige kunder ved levering af data fra CPR eller ved
opslag i CPR. Det har sammenhæng med, at det er et grundlæggende formål med CPR, at op-
lysningerne i registret, herunder oplysninger om borgeres adresser, stilles til rådighed for offent-
lige myndigheder og private med en berettiget interesse heri, jf. formålsbestemmelsen i lovens §
1, nr. 4.
Det foreslås på den baggrund, at der for truede borgere omfattet af målgruppen etableres en
særlig form for adressebeskyttelse, der rækker ud over den almindelige navne- og adressebe-
skyttelse efter CPR-loven. Det foreslås, at en model for særlig adressebeskyttelse af visse grup-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
per af truede borgere – som har en kendt bopælsadresse, og som efter en konkret vurdering må
anses for omfattet af målgruppen – tager udgangspunkt i, at de pågældende registreres som væ-
rende uden fast bopæl i CPR. Det indebærer, at de pågældende borgeres faktiske bopæl eller
faste opholdssted ikke fremgår af CPR. Herved opnås en bedre beskyttelse mod uretmæssig
udlevering af oplysninger fra CPR.
Der tages herved udgangspunkt i på den ene side at yde den bedst mulige beskyttelse af den
faktiske bopælsadresse for borgere omfattet af målgruppen og på den anden side at etablere en
ordning, hvor det er muligt for myndighederne at konstatere deres forpligtelser til at yde de på-
gældende borgere hjælp i konkrete situationer. Det er på den baggrund fundet nødvendigt, at
den pågældende borgers kommunetilknytning fremgår af CPR svarende til, hvad der gælder for
alle andre personer, som er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, f.eks. personer, som
intet fast opholdssted har, personer der er indsat eller anbragt i en af kriminalforsorgens institu-
tioner m.v., og personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget samt
deres familie. Hvis lovforslaget vedtages, vil det blive fastsat i bekendtgørelse om folkeregistre-
ring, at borgere omfattet af beskyttelsen skal registreres på en nærmere angivet høj vejkode. Det
sikres herved, at myndighederne, herunder den pågældendes bopælskommune, entydigt kan
konstatere myndighedsansvaret over for borgeren og således kan yde den nødvendige service og
hjælp over for den enkelte borger, der ofte vil befinde sig i en udsat situation.
4.2. Lovforslagets indhold
4.2.1. Beslutning om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse
Det er fundet hensigtsmæssigt, at en sag om adressebeskyttelse initieres af politiet på baggrund
af en samlet vurdering af trusselsbilledet for den enkelte.
En borger, som udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter, vil således kunne rette henvendelse til politiet med henblik på stilling-
tagen til, om adressebeskyttelsen kan iværksættes i det enkelte tilfælde.
Æresrelaterede og samlivsrelaterede konflikter er ofte komplekse og nuancerede. Konflikterne
kan dække over en række forskellige problemstillinger i forhold til motiv og handling, herunder
bl.a. samlivsrelateret vold og øvrige straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, seksuelle
overgreb, stalking, tvangsægteskab, social kontrol, undertrykkelse m.v. Sager, hvor den særlige
adressebeskyttelse kan være relevant, vil f.eks. være situationer, der kan udvikle sig meget al-
vorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i stand til eller har mulighed for at sikre sig imod,
at situationen forværres. Der vil altså være tale om situationer, hvor der foreligger et særligt
beskyttelsesbehov i forhold til at kunne sikre offeret.
Om et sådant behov foreligger i den enkelte sag, vil bero på en konkret politifaglig vurdering,
herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret. Trusselsvurderingen vil
bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gerningsmand og offeret, offerets person-
lige forhold og sagens øvrige omstændigheder.
Personbeskyttelse henhører i forvejen under politiet, og politiet besidder derfor den nødvendige
ekspertise i forhold til at vurdere, om det i det enkelte tilfælde er et egnet initiativ at iværksætte
den særlige adressebeskyttelse på baggrund af en vurdering af trusselsbilledet for den enkelte
henholdsvis udsigten til, at beskyttelsen vil have den tiltænkte effekt. Det vil bl.a. indgå i politi-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
ets vurdering af, om den særlige adressebeskyttelse er et egnet redskab, hvorvidt borgeren kan
efterleve de krav, der må stilles til den enkelte borger om hemmeligholdelse af den faktiske
bopælsadresse.
For nogle borgere, hvor den særlige adressebeskyttelse kan tænkes iværksat, kan det være for-
bundet med svære overvejelser at rette henvendelse til politiet og anmode om hjælp. Det vil i
sådanne tilfælde kunne være relevant, at fagpersoner omkring den pågældende borger hjælper
den pågældende med at rette henvendelse til politiet og anmode om særlig adressebeskyttelse.
Det kan f.eks. være personalet på det krisecenter, hvor borgeren befinder sig, eller andre støtte-
personer, som borgeren er i god kontakt med og har tillid til. En kommunal sagsbehandler, der i
medfør af servicelovens § 12 a i forvejen rådgiver en borger om en æresrelateret konflikt – eller
som det mere – har igangsat en handleplan for en borger i en alvorlig æresrelateret konflikt i
medfør af denne bestemmelse, vil således kunne vejlede borgeren om muligheden for at anmode
om særlig adressebeskyttelse og hjælpe den pågældende med at kontakte politiet. Tilsvarende
gør sig gældende i forhold til den person, der yder den kommunale rådgivning efter servicelo-
vens § 109, stk. 4, til en kvinde på et krisecenter.
Iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse er et blandt flere initiativer, som politiet kan
iværksætte, som led i beskyttelsen af den pågældende person. Således vil der i dag bl.a. være
mulighed for udlevering af overfaldsalarm, meddelelse af tilhold til gerningsmanden og bortvis-
ning af gerningsmanden fra hjemmet.
En politikreds´ beslutning vedrørende iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse er en
afgørelse, som efter de almindelige forvaltningsretlige regler vil kunne påklages til Rigspolitiet.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil Rigspolitiet tage initiativ til at udarbejde retningslinjer til
politikredsene i forhold til at sikre, at udvidet adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af
flere mulige hjælpeforanstaltninger til personer, som udsættes for trusler mod deres person i
forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.
4.2.2. Registrering af særlig adressebeskyttelse
Når politiet har besluttet at iværksætte særlig adressebeskyttelse for en borger, som udsættes for
trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, giver
politiet skriftligt borgerens bopælskommune meddelelse herom. Kommunalbestyrelsen i borge-
rens bopælskommune skal herefter registrere vedkommende som værende uden fast bopæl i
kommunen, selvom borgeren har en bopæl eller et fast opholdssted i kommunen.
Politiet skal i forbindelse med meddelelsen til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen give
kommunalbestyrelsen oplysning om borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted. Det anbe-
fales, at underretning herom gives til et særligt team, som kommunalbestyrelsen kan udpege til
at håndtere sådanne sager om særlig adressebeskyttelse eller – hvis et sådant team ikke findes –
til en ledende medarbejder i kommunens forvaltning, f.eks. kommunens borgerservicechef. Det
sker med henblik på at sikre, at oplysning om borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted
kommer så få personer indenfor kommunen til kendskab som muligt.
Det er en forudsætning, at initiativet iværksættes i forbindelse med en flytning. Baggrunden
herfor er navnlig, at borgerens bopæl eller faste opholdssted på det tidspunkt, hvor det besluttes
at iværksætte den særlige adressebeskyttelse, vil være den adresse, som i CPR er registreret som
borgerens bopælsadresse, og oplysning herom vil således allerede være tilgået andre offentlige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
it-systemer, som modtager data fra CPR, samt det forhold at historiske adresser ikke slettes af
CPR. Oplysning om denne adresse vil derfor blive bevaret i CPR som en del af de historiske
adresser, der er registreret om den pågældende borger i CPR, og vil derfor være tilgængelig for
offentlige myndigheder i forbindelse med opslag i CPR.
Den bedste beskyttelse opnås i almindelighed, hvis den særlige adressebeskyttelse iværksættes i
forbindelse med en flytning til en anden kommune, men beskyttelsen kan også iværksættes i
forbindelse med en flytning til en anden adresse inden for kommunen. Det vil være op til politi-
et i det enkelte tilfælde at vurdere, om den særlige adressebeskyttelse kan anses for et egnet
redskab bl.a. på baggrund af oplysninger om borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted,
jf. også pkt. 4.2.1 ovenfor.
Den særlige adressebeskyttelse vil – for at yde en reel beskyttelse – skulle kombineres med den
almindelige navne- og adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1, som i særlige
tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år.
Registreringen af den pågældende som værende uden fast bopæl i CPR indebærer, at den på-
gældendes faktiske bopæl eller faste opholdssted ikke fremgår af CPR. Den pågældende borgers
kommunetilknytning vil fremgå af CPR svarende til, hvad der gælder for alle andre personer,
som er registreret uden fast bopæl i CPR. Hvis lovforslaget vedtages, vil der ved en ændring af
bekendtgørelse om folkeregistrering (bekendtgørelse nr. nr. 1153 af 23. november 2006 med
senere ændringer) kapitel 10 blive fastsat nærmere bestemmelser, hvorefter personer med særlig
adressebeskyttelse efter den foreslåede bestemmelse skal registreres på en nærmere angivet høj
vejkode. Herved gøres offentlige myndigheder i forbindelse med f.eks. opslag i CPR bekendt
med, at der er tale om en person, som er omfattet af beskyttelsen, og som derfor kan kræve en
særlig sagsbehandling hos den enkelte myndighed. Det gælder f.eks. i sager om udbetaling af
boligstøtte, hvor en registrering som fraflyttet en bolig medfører, at ydelsen standses af Udbeta-
ling Danmark. Samtidig skal der evt. ansøges om boligstøtte til en ny bolig, hvor Udbetaling
Danmark til brug for sagsbehandlingen skal have oplysninger om bopælen, f.eks. huslejens og
boligens størrelse, og hustandsmedlemmer mv.
4.2.3. Kommunernes håndtering af oplysninger om den faktiske bopæl eller det faste opholds-
sted
Ved den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, i CPR-loven reguleres alene, hvorledes personer,
som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelate-
rede konflikter, samt i visse tilfælde sådanne personers børn, skal registreres med adresse i CPR.
Ved lovforslaget sikres, at en sådan persons faktiske adresse ikke fremgår af CPR og dermed
ikke videregives fra CPR til andre offentlige myndigheder. Lovforslaget regulerer derimod ikke,
hvordan oplysning om borgerens faktiske adresse skal håndteres af myndighederne, herunder
den pågældendes borgers bopælskommune, idet spørgsmål, der opstår i den forbindelse, i vidt
omfang er reguleret af anden lovgivning, herunder persondataloven.
Med henblik på at sikre, at beskyttelsen bliver effektiv, er det imidlertid væsentligt, at kommu-
nalbestyrelsen i bopælskommunen drager omsorg for, at borgerens faktiske adresse kommer så
få kommunalt ansatte til kendskab som muligt.
En effektiv beskyttelse af den faktiske adresse forudsætter, at kommunalbestyrelsen drager om-
sorg for, at oplysning om borgerens faktiske adresse ikke fremgår af it-systemer, som mange
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
brugere har adgang til. De almindelige kommunale fagsystemer bør således ikke indeholde op-
lysning om borgerens faktiske adresse, idet der herved opstår risiko for, at adressen kommer en
bredere kreds af medarbejdere i hænde i forhold til, hvad der umiddelbart er sagligt grundlag
for. Det bemærkes i den forbindelse, at CPR´s data om bopæl fremgår af kommunernes fagsy-
stemer. Der vil efter forslaget alene fra CPR tilgå de kommunale fagsystemer oplysning om, at
borgeren er uden fast bopæl i kommunen, hvorimod den faktiske adresse ikke vil tilgå syste-
merne.
I mange tilfælde vil kendskab til borgerens faktiske adresse ikke være nødvendig i forbindelse
med almindelig sagsbehandling i kommunen. Med virkning fra den 1. november 2014 vil afgø-
relser, partshøringer m.v. i vidt omfang blive sendt til borgerens digitale postkasse, og det vil
derfor i sådanne tilfælde ikke være nødvendigt i forbindelse med forsendelser og almindelig
sagsbehandling at kende til borgerens faktiske adresse. Såfremt borgeren er fritaget for digital
post, vil borgeren være berettiget til at få tilsendt post til borgerens fysiske adresse. Det vil
imidlertid kunne indgå i politiets overvejelser om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse,
hvis borgeren er fritaget for digital post og ikke ønsker fritagelsen ophævet eller ikke ønsker at
medvirke til, at den faktiske adresse ikke fungerer som borgerens postadresse, f.eks. ved at der
oprettes en postboksadresse.
Kendskab til borgerens faktiske adresse kan være nødvendigt i forbindelse med en afgørelse,
som kommunalbestyrelsen skal træffe, f.eks. en afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til
en bestemt ydelse. Det kan også være nødvendigt i forbindelse med, at eventuelle børn er opta-
get i kommunale daginstitutioner. Der kan endvidere være tale om, at bestemte kommunale
foranstaltninger kun kan komme på tale, hvis kommunen har kendskab til og adgang til borge-
rens faktiske adresse, f.eks. hvis kommunen skal iværksætte særlige handicapforanstaltninger i
hjemmet.
Kommunalbestyrelsen bør derfor forholde sig til og eventuelt fastsætte nærmere retningslinjer
for, hvorledes sådant nødvendigt adressekendskab håndteres i kommunen. Det kan f.eks. være
nærmere instrukser om, at det i almindelighed overlades til et særligt kommunalt team med det
formål at håndtere den særlige adressebeskyttelse at formidle afgørelser m.v. i forhold til den
enkelte borger, foretage relevante hjemmebesøg hos borgeren m.v. henholdsvis instrukser om,
at kun relevante institutionsledere i kommunale daginstitutioner samt disses stedfortrædere må
få kendskab til den faktiske adresse.
Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen udpeger en særlig kontaktperson, som
kan forestå den nødvendige kontakt til borgeren og politiet.
Det bemærkes, at VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Soci-
alstyrelsen), som i dag tilbyder gratis rådgivning til fagpersoner på det sociale område, når børn,
unge eller voksne udsættes for æresrelaterede konflikter, vil kunne yde kommunerne rådgivning
i forhold til kommunernes håndtering af og sagsbehandling i forbindelse med sager, hvor der er
iværksat særlig adressebeskyttelse.
I det omfang oplysninger om en persons faktiske adresse indgår i sagsmateriale, der i endelig
form foreligger i kommunens administration, vil disse være omfattet af den ret, som ethvert
medlem af kommunalbestyrelsen efter § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har til som led
i varetagelsen af sit hverv at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommu-
nens administration. Der henvises herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Kommunernes adgang til at videregive særligt beskyttede adresser vil være begrænset af de
regler, der følger af persondataloven, og – i de situationer, hvor videregivelsen ikke er omfattet
af persondatalovens anvendelsesområde – reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og
§§ 152 c-152 f samt forvaltningslovens § 27.
I forhold til persondatalovens regler bemærkes, at det må vurderes konkret i det enkelte tilfælde,
om der efter behandlingsreglerne i lovens kapitel 4 kan ske videregivelse af oplysninger om
særligt beskyttet adresse. Det må ved vurderingen heraf indgå, at der er tale om fortrolige op-
lysninger, som den registrerede har en tungtvejende interesse i ikke bliver videregivet.
I forhold til forvaltningsloven bemærkes, at det følger af lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at hensynet til
bl.a. enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres private forhold kan begrunde
tavshedspligt i forhold til de pågældende oplysninger. Om en oplysning er undergivet tavsheds-
pligt efter bestemmelsen beror på dels en vurdering af oplysningens karakter, dels en vurdering
af den sammenhæng, hvori oplysningen indgår. Afgørende er bl.a. om oplysningen er af en så-
dan art, at den efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget of-
fentlighedens kendskab. Oplysninger om en persons særlig beskyttede adresse må antages at
vedrøre et privat forhold, som dermed er undergivet tavshedspligt.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, kan også hensynet til bl.a. forebyggelse, efterforsk-
ning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af vidner eller andre i sager om straffe-
retlig forfølgning begrunde tavshedspligt.
Det vil ikke i almindelighed kunne komme på tale at videregive oplysninger om en særligt be-
skyttet adresse til andre offentlige myndigheder, medmindre der er særligt grundlag herfor. Sær-
ligt grundlag kan dog f.eks. foreligge, såfremt borgeren har ansøgt Udbetaling Danmark om
boligstøtte. I en sådan situation kan Udbetaling Danmark ikke tage stilling til borgerens anmod-
ning uden at have et vist kendskab til adressen, f.eks. boligens størrelse. Oplysninger herom vil
kommunen derfor i nødvendigt omfang kunne videregive til Udbetaling Danmark.
Oplysninger undergivet tavshedspligt vil endvidere som det klare udgangspunkt uden videre
kunne undtages fra retten til aktindsigt. Oplysninger om en persons særlig beskyttede adresse vil
således kunne undtages fra aktindsigt efter reglerne i offentlighedslovens § 30, nr. 1 og § 33, nr.
1, og fra partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 5, samt efter retsplejelo-
vens § 41 b, stk. 3, nr. 4 og 5 og § 41 d, stk. 5, nr. 5 og 6.
4.2.4. Kommunalbestyrelsens håndtering af flytning for borgere omfattet af den særlige adres-
sebeskyttelse henholdsvis ophævelse af den særlige beskyttelse
Flytter en borger, som er under særlig adressebeskyttelse, efterfølgende f.eks. til en ny kommu-
ne, vil borgeren – som alle andre borgere – være forpligtet til at anmelde flytningen i overens-
stemmelse med CPR-lovens § 12.
Det foreslås dog ved § 1, nr. 3, i lovforslaget, at flytning til en ny kommune skal anmeldes til
kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen uden brug af kommunens digitale selvbetjenings-
løsning. Såfremt kommunen har udpeget en særlig kontaktperson i forbindelse med håndtering
af sager om særlig adressebeskyttelse, vil anmeldelse kunne foretages til vedkommende kon-
taktperson. Er der ikke udpeget en sådan særlig kontaktperson, vil flytning kunne anmeldes ved
kontakt til f.eks. kommunens borgerservicechef eller anden tilsvarende ledende medarbejder i
kommunens forvaltning. Den pågældende skal i forbindelse med flytteanmeldelsen oplyse, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
den pågældende er registreret som værende uden fast bopæl i CPR i medfør af den foreslåede
bestemmelse og tillige oplyse den pågældendes fremtidige faktiske bopæl eller faste opholds-
sted i kommunen, jf. § 12, stk. 2, nr. 4. Borgerens kontaktperson i fraflytningskommunen vil
eventuelt kunne bistå borgeren med at anmelde flytningen. Tilflytningskommunen skal herefter
registrere den pågældende som værende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Det opnås
herved, at den pågældende person forbliver registreret med den særlige beskyttelse i CPR ved
en flytning, der finder sted efter iværksættelsen af den særlige adressebeskyttelse.
Flytter en borger omfattet af den særlige adressebeskyttelse til en anden faktisk adresse i kom-
munen, skal flytningen også anmeldes til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. lovens §
12, stk. 1, men borgerens bopælsregistrering ændres ikke i den forbindelse.
I alle tilfælde, hvor borgeren flytter til en anden faktisk adresse, skal kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor den fremtidige faktiske bopæl eller det fremtidige faste opholdssted er belig-
gende, underrette politiet om den fremtidige bopæl eller det fremtidige faste opholdssted.
Såfremt politiet eller den pågældende selv efterfølgende giver kommunalbestyrelsen skriftlig
meddelelse om, at registreringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, bopælsregistreres
vedkommende efter de almindelige regler herom i CPR-lovens § 6, stk. 1, 2, 4 og 5.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at ophævelse af den særlige adressebeskyttelse kan ske på initia-
tiv fra politiet eller borgeren selv. En borger, som oplever, at adressebeskyttelsen ikke længere
er relevant, må således formodes ikke at medvirke til adressens hemmeligholdelse i det fornød-
ne omfang. Det er derfor fundet rigtigst, at beskyttelsen også kan ophæves på baggrund af et
ønske herom fra borgeren selv.
Forinden en ophævelse af den særlige adressebeskyttelse på initiativ fra borgeren selv finder
sted, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at en henvendelse herom hidrører fra den rette person.
En ophævelse af beskyttelsen vil typisk komme på tale, fordi trusselsbilledet har ændret sig over
tid i en sådan grad, at det må lægges til grund, at borgeren ikke længere har behov for beskyttel-
se. En politikreds´ beslutning om at ophæve beskyttelsen er en afgørelse, som efter de alminde-
lige forvaltningsretlige regler vil kunne påklages til Rigspolitiet.
Ophæves registreringen af den pågældende som værende uden fast bopæl i CPR efter anmod-
ning fra borgeren selv, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom.
4.2.5. Særligt om fællesbørn
Et barn kan være udsat for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter, og politiet kan på den baggrund beslutte at iværksætte særlig adresse-
beskyttelse for barnet.
Der kan imidlertid også være tale om, at et barn – for hvem der ikke er iværksat særlig adresse-
beskyttelse – registreres som værende uden fast bopæl som følge af, at barnet har eller får sam-
me bopæl som en forælder, der er under særlig adressebeskyttelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432731_0012.png
12
Det foreslås således i 6. pkt. i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, i CPR-loven, at et barn
af en forælder, som udsættes for trusler mod vedkommendes person i forbindelse med æresrela-
terede eller samlivsrelaterede konflikter, hvor politiet har givet meddelelse til kommunalbesty-
relsen om, at forælderen skal registreres som værende uden fast bopæl, ligeledes skal registreres
som værende uden fast bopæl i tilfælde, hvor barnet har eller får samme bopæl som forælderen.
Det foreslås også, at registreringen af barnets bopæl skal følge forælderen, så længe barnet fak-
tisk bor sammen med vedkommende.
Det er således fundet nødvendigt, at registreringen som værende uden fast bopæl også skal gæl-
de for børn, der har eller får samme bopæl som en forælder, der er omfattet af den særlige adres-
sebeskyttelse efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. Det sker for at sikre, at den faktiske
adresse ikke kommer uvedkommende i hænde, og dermed for at sikre, at beskyttelsen forbliver
en realitet.
Under hensyn til målgruppen for lovforslaget bemærkes det, at et fastsat samvær mellem et barn
og den forælder, barnet ikke bor hos, ifølge § 21 i forældreansvarsloven kan ophæves, hvis det
er bedst for barnet. På samme måde kan en ansøgning om fastsættelse af samvær afslås. Ifølge
bemærkningerne til § 21 i forældreansvarsloven, jf. Folketingstidende[henvisning til FT-sider],
vil det eksempelvis være nødvendigt at afskære et barns kontakt til en forælder, hvis forælderen
udsætter barnet for overgreb, ligesom også overgreb fra en forælder mod den forælder, som
barnet opholder sig hos, kan begrunde en sådan beslutning. De samme hensyn gør sig ifølge
bemærkningerne til forældreansvarsloven gældende i forhold til en vurdering af, om den fælles
forældremyndighed kan ophæves efter forældreansvarslovens § 11. Der vil kunne træffes afgø-
relse om suspension af samvær straks, hvis hensynet til barnet gør det nødvendigt, ligesom det
er muligt for Statsforvaltningen at tillægge en forælder eneforældremyndighed eller barnets
bopæl midlertidigt, hvis hensynet til barnets bedste tilsiger det.
Efter retsplejeloven § 536 kan bl.a. afgørelser om samvær tvangsfuldbyrdes. Fuldbyrdelsen kan
dog ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
Fogedretten kan i tvivlstilfælde udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig er-
klæring.
I situationer, hvor det skønnes, at det er relevant at iværksætte den særlige adressebeskyttelse,
bør eventuelle samværsproblemstillinger således i udgangspunktet ikke være hindrende i for-
hold til at yde den fornødne beskyttelse af den pågældende forælder.
Det fremgår endelig af § 18 i forældreansvarsloven, at en forælder, der vil ændre sin eller bar-
nets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder her-
om senest 6 uger før flytningen. Der er ingen sanktion ved manglende overholdelse af bestem-
melsen, men det kan tillægges betydning i en senere retssag om forældremyndighed eller bar-
nets bopæl. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at hvis den forælder, der skal
varsle om en flytning, selv har adressebeskyttelse, kan varsling efter omstændighederne undla-
des. Det vil efter omstændighederne også være muligt at undlade at varsle en flytning efter § 18
i forældreansvarsloven i relation til den foreslåede udvidede adressebeskyttelse.
Om partshøring m.v. i de tilfælde, hvor et barn registreres som værende uden fast bopæl, henvi-
ses til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4 henholdsvis 5.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det
offentlige.
Bopælskommunen vil som følge af forslaget i et vist omfang skulle etablere procedurer og or-
ganisatoriske rammer med henblik på, at den faktiske adresse kommer så få ansatte i kommunen
som muligt til kendskab. Henset til, at særlig adressebeskyttelse skønnes at vil blive anvendt i et
meget begrænset antal sager, hvor personer er udsat for trusler i forbindelse med æresrelaterede
og samlivsrelaterede konflikter, vurderes lovforslaget ikke at få konsekvenser af betydning for
kommunerne. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunerne allerede i dag skal medvirke til
at tage hånd om udsatte og truede borgeres beskyttelse og yde sådanne borgere hjælp i forskelli-
ge sammenhænge. Det gælder f.eks. kvinder, som i forbindelse med samlivsrelateret vold og
trusler på livet tager ophold på et krisecenter i kommunen.
Det bemærkes, at afgørelser og partshøringer m.v. med virkning fra den 1. november 2014 kan
sendes til borgerens digitale postkasse, og det vil derfor i mange tilfælde ikke være nødvendigt i
forbindelse med forsendelser og almindelig sagsbehandling hos offentlige myndigheder at ken-
de til borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted.
Offentlige myndigheder vil fortsat til brug for deres sagsbehandling fra CPR kunne få oplyst
borgerens bopælskommune, ligesom det ved en ændring af bekendtgørelse om folkeregistrering
(bekendtgørelse nr. nr. 1153 af 23. november 2006 med senere ændringer) vil blive fastsat, at
personer med særlig adressebeskyttelse efter den foreslåede bestemmelse skal registreres på en
nærmere angivet høj vejkode. Offentlige myndigheder, som i deres sagsbehandling har behov
for oplysninger om borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted, kan på den baggrund kon-
statere, at borgeren er under særlig adressebeskyttelse, og myndigheden kan rette henvendelse
til bopælskommunen med henblik på at indhente de nødvendige nærmere oplysninger om bor-
gerens faktiske adresse. Henvendelse herom kan rettes til den særlige kontaktperson eller det
særlige team i bopælskommunen eller – såfremt en sådan kontaktperson henholdsvis et sådant
team ikke findes – til kommunens borgerservicechef eller anden tilsvarende ledende medarbej-
der i kommunens forvaltning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervs-
livet.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har positive konsekvenser for borgere, som kan komme i betragtning i forhold til
iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse, fordi vedkommende udsættes for alvorlige trus-
ler i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, idet forslaget går ud på at
yde en bedre beskyttelse af borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted. Borgeren vil dog
samtidig som følge af den foreslåede beskyttelse kunne opleve visse ulemper. Det vil således
ikke være muligt via CPR at levere korrekte adressedata på den pågældende. Det betyder, at der
ikke via CPR kan leveres aktuelle adresseoplysninger til den pågældendes bank, forsikringssel-
skab, a-kasse m.v. Borgeren vil som følge af registreringen uden fast bopæl også kunne opleve
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432731_0014.png
14
problemer med at oprette et abonnement på en mobiltelefon eller indgå en aftale om køb på
afbetaling, idet der i praksis i sådanne situationer som oftest stilles krav om en egentlig bopæls-
adresse.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december 2014 til den 15. januar 2015 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Amnesty International, Advo-
katrådet, Danske Advokater, Dannerhuset, Dansk Anti-Stalking Foreningen, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,
Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicap-
råd, Det kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Etnisk Ung, For-
eningen af Socialchefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, KL, KMD
A/S, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af mandekrisecentre, Landsfor-
eningen af KvindeKrisecentre (LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skole-
behandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Hjælp Voldsofre,
Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfon-
den, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen og VISO.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regi- Ingen
oner
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og Ingen
regioner
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
Ingen
ser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekven-
Ingen
ser
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget har positive kon-
Administrative konsekven-
sekvenser for borgere, som Ingen
ser for borgerne
befinder sig i en situation,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432731_0015.png
15
hvor særlig adressebeskyt-
telse kan komme i betragt-
ning. Borgeren må i den
forbindelse tåle visse ulem-
per.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved den foreslåede bestemmelses 1. pkt. foreslås det at indføre hjemmel til, at kommunalbesty-
relsen i borgerens bopælskommune efter skriftlig meddelelse herom fra politiet skal registrere
en person, som udsættes for trusler mod vedkommendes person i forbindelse med æresrelatere-
de eller samlivsrelaterede konflikter som værende uden fast bopæl i kommunen, uanset de al-
mindelige bestemmelser om bopælsregistrering i lovens § 6, stk. 1 og 2.
Registreringen af den pågældende som værende uden fast bopæl i CPR indebærer, at den på-
gældendes faktiske bopæl eller faste opholdssted ikke fremgår af CPR. Den pågældende borgers
kommunetilknytning vil fremgå af CPR svarende til, hvad der gælder for alle andre personer,
som er registreret uden fast bopæl i CPR, ligesom det, såfremt lovforslaget vedtages, ved en
ændring af bekendtgørelse om folkeregistrering (bekendtgørelse nr. nr. 1153 af 23. november
2006 med senere ændringer) vil blive fastsat, at personer med særlig adressebeskyttelse skal
registreres på en nærmere angivet høj vejkode.
Bestemmelsen hviler på den forudsætning, at politiet har besluttet at iværksætte særlig adresse-
beskyttelse for en borger, som må anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det er så-
ledes politiet, der i det enkelte tilfælde vurderer, om særlig adressebeskyttelse kan komme på
tale, og en borger, som udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede
eller samlivsrelaterede konflikter, skal således rette henvendelse til politiet med henblik på stil-
lingtagen til, om særlig adressebeskyttelse kan iværksættes. Der henvises herom til de alminde-
lige bemærkninger afsnit 4.2.1.
Æresrelaterede og samlivsrelaterede konflikter er ofte komplekse og nuancerede. Konflikterne
kan dække over en række forskellige problemstillinger i forhold til motiv og handling, herunder
bl.a. samlivsrelateret vold og øvrige straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, seksuelle
overgreb, stalking, tvangsægteskab, social kontrol, undertrykkelse m.v. Sager, hvor den særlige
adressebeskyttelse kan være relevant, vil f.eks. være situationer, der kan udvikle sig meget al-
vorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i stand til eller har mulighed for at sikre sig imod,
at situationen forværres. Der vil altså være tale om situationer, hvor der foreligger et særligt
beskyttelsesbehov i forhold til at kunne sikre offeret.
Om et sådant behov foreligger i den enkelte sag, vil bero på en konkret politifaglig vurdering,
herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret. Trusselsvurderingen vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gerningsmand og offeret, offerets person-
lige forhold og sagens øvrige omstændigheder.
Det er en forudsætning, at initiativet iværksættes i forbindelse med en flytning, jf. de almindeli-
ge bemærkninger afsnit 4.2.2. Den bedste beskyttelse opnås i almindelighed, hvis den særlige
adressebeskyttelse iværksættes i forbindelse med en flytning til en anden kommune, men be-
skyttelsen kan også iværksættes i forbindelse med en flytning til en anden adresse inden for
kommunen. Den særlige adressebeskyttelse vil – for at yde en reel beskyttelse – skulle kombi-
neres med den almindelige navne- og adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1,
som i særlige tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år.
Politiet skal i forbindelse med meddelelsen til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om
beskyttelsens iværksættelse give kommunalbestyrelsen oplysning om borgerens faktiske bopæl
eller faste opholdssted. Det anbefales, at meddelelsen herom gives til det særlige team, som
kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege til at håndtere sådanne sager eller – hvis et sådant
team ikke findes – til kommunens borgerservicechef eller en anden tilsvarende ledende medar-
bejder i kommunens forvaltning.
Ved lovforslaget sikres, at en sådan persons faktiske adresse ikke fremgår af CPR og dermed
ikke videregives fra CPR til andre offentlige myndigheder. Lovforslaget regulerer derimod ikke,
hvordan oplysning om borgerens faktiske adresse skal håndteres af myndighederne, herunder
den pågældendes borgers bopælskommune, idet spørgsmål, der opstår i den forbindelse, i vidt
omfang er reguleret af anden lovgivning, herunder persondataloven.
Med henblik på at sikre, at beskyttelsen bliver effektiv, er det væsentligt, at kommunalbestyrel-
sen i bopælskommunen drager omsorg for, at borgerens faktiske adresse kommer så få kommu-
nalt ansatte til kendskab som muligt. En effektiv beskyttelse af den faktiske adresse forudsætter
bl.a., at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at oplysning om borgerens faktiske adresse
ikke fremgår af it-systemer, som mange brugere har adgang til.
Kendskab til borgerens faktiske adresse kan være nødvendigt i forbindelse en afgørelse, som
kommunalbestyrelsen skal træffe, f.eks. en afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til en
bestemt ydelse. Det kan også være nødvendigt i forbindelse med, at eventuelle børn er optaget i
kommunale daginstitutioner. Der kan endvidere være tale om, at bestemte kommunale foran-
staltninger kun kan komme på tale, hvis kommunen har kendskab til og adgang til borgerens
faktiske adresse, f.eks. hvis kommunen skal iværksætte særlige handicapforanstaltninger i
hjemmet eller foretage hjemmebesøg i forbindelse med sundhedspleje.
Kommunalbestyrelsen bør derfor forholde sig til og eventuelt fastsætte nærmere retningslinjer
for, hvorledes sådant nødvendigt adressekendskab håndteres i kommunen. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3.
I det omfang oplysninger om en persons faktiske adresse indgår i sagsmateriale, der i endelig
form foreligger i kommunens administration, vil disse være omfattet af den ret, som ethvert
medlem af kommunalbestyrelsen efter § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har til som led
i varetagelsen af sit hverv at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommu-
nens administration. Retten til sagsindsigt omfatter således også fortrolige oplysninger. Kom-
munalbestyrelsesmedlemmer, der gennem deres virke bliver bekendt med fortrolige oplysnin-
ger, er omfattet af de almindelige regler om tavshedspligt, herunder forvaltningslovens § 27 og
straffelovens § 152.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Det vil ikke i almindelighed kunne komme på tale at videregive oplysninger om den faktiske
adresse til andre offentlige myndigheder, medmindre der er særligt grundlag herfor. Særligt
grundlag kan f.eks. foreligge, såfremt borgeren har ansøgt Udbetaling Danmark om boligstøtte.
I en sådan situation kan Udbetaling Danmark ikke tage stilling til borgerens anmodning uden at
have et vist kendskab til adressen, f.eks. boligens størrelse. Oplysninger herom vil kommunen
derfor i nødvendigt omfang kunne videregive til Udbetaling Danmark.
Det vil som altovervejende udgangspunkt ikke kunne komme på tale at udlevere oplysning om
den faktiske adresse til private i medfør af almindelige offentligretlige regler, f.eks. som led i
besvarelsen af en aktindsigtsanmodning. Der henvises i den forbindelse til afsnit 4.2.3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Flytter en borger, som er under særlig adressebeskyttelse, efterfølgende til en ny adresse, vil
borgeren – som alle andre borgere – være forpligtet til at anmelde flytningen i overensstemmel-
se med CPR-lovens § 12.
Flytter borgeren til en ny adresse inden for kommunen, medfører dette ikke en ændret registre-
ring af borgerens bopæl i CPR, medmindre politiet eller borgeren selv i denne forbindelse skrift-
ligt tilkendegiver, at beskyttelsen skal ophæves.
Flytter borgeren til en bopæl eller et fast opholdssted i en anden kommune, skal flytningen an-
meldes til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Det foreslås ved bestemmelsens 2. pkt., at tilflytningskommunen herefter skal registrere den
pågældende som værende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Det opnås herved, at den
pågældende person forbliver registreret med den særlige beskyttelse i CPR ved en flytning, der
finder sted efter iværksættelsen af den særlige adressebeskyttelse.
Flytter en borger omfattet af den særlige adressebeskyttelse til en anden faktisk adresse i kom-
munen eller en anden faktisk adresse i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor den fremtidige faktiske bopæl eller det fremtidige faste opholdssted er belig-
gende, underrette politiet om den fremtidige bopæl eller det fremtidige faste opholdssted, jf. den
foreslåede bestemmelses 3. pkt.
Såfremt politiet eller den pågældende selv efterfølgende giver kommunalbestyrelsen skriftlig
meddelelse om, at registreringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, foreslås det ved
bestemmelsens 4. pkt., at vedkommende bopælsregistreres efter de almindelige regler herom i
CPR-lovens § 6, stk. 1, 2, 4 og 5.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at ophævelse af den særlige adressebeskyttelse kan ske på initia-
tiv fra politiet eller borgeren selv. En borger, som oplever, at adressebeskyttelsen ikke længere
er relevant, må således formodes ikke at medvirke til adressens hemmeligholdelse i det fornød-
ne omfang. Det er derfor fundet rigtigst, at beskyttelsen også kan ophæves på baggrund af et
ønske herom fra borgeren selv.
En ophævelse af beskyttelsen vil typisk komme på tale, fordi trusselsbilledet har ændret sig over
tid i en sådan grad, at det må lægges til grund, at borgeren ikke længere har behov for beskyttel-
se. Politiet vil således med jævne mellemrum, f.eks. én gang om året, skulle tage stilling til, om
fortsat beskyttelse er påkrævet. Politiets beslutning om at ophæve beskyttelsen er en afgørelse,
som kan påklages til Rigspolitiet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Ophæves registreringen af den pågældende som værende uden fast bopæl i CPR efter anmod-
ning fra borgeren selv, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom, jf. den foreslåede
bestemmelses 5. pkt.
For så vidt angår børn, for hvem der ikke er iværksat særlig adressebeskyttelse efter den foreslå-
ede bestemmelses 1. pkt., foreslås det i den foreslåede bestemmelses 6. pkt., at et barn af en
forælder, der er under den særlige adressebeskyttelse, ligeledes skal registreres som værende
uden fast bopæl i tilfælde, hvor barnet har eller får samme bopæl som forælderen. Det foreslås
også, at registreringen af barnets bopæl skal følge forælderen, så længe barnet faktisk bor sam-
men med vedkommende.
Det er således fundet nødvendigt, at registreringen som værende uden fast bopæl også skal gæl-
de for børn, der har eller får samme bopæl som en forælder, for hvem der er iværksat særlig
adressebeskyttelse efter den foreslåede bestemmelse. Det sker for at sikre, at den faktiske adres-
se ikke kommer uvedkommende i hænde, og dermed for at sikre, at beskyttelsen forbliver en
realitet.
Når kommunalbestyrelsen registrerer en person omfattet af bestemmelsen som værende uden
fast bopæl efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, 1. pkt., træffes der ikke en afgørelse i
medfør af CPR-lovgivningen, og der kan derfor ikke klages over registreringen i medfør af
CPR-lovens § 56. Baggrunden herfor er, at når kommunerne indsætter oplysninger i CPR på
grundlag af indberetninger fra andre myndigheder, træffes der ikke en afgørelse i medfør af
CPR-lovgivningen. En afgørelse om at iværksætte eller ophæve den særlige adressebeskyttelse
truffet af politiet vil derimod kunne påklages til Rigspolitiet.
Er der derimod tale om, at barnet registreres som værende uden fast bopæl efter det foreslåede
bestemmelses 6. pkt. træffes der derimod en afgørelse efter CPR-loven, som kan påklages i
medfør af CPR-lovens § 56.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, skal
anmelde flytning uden brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
Det gælder såvel den flytning, hvorved borgeren første gang registreres som værende uden fast
bopæl samt senere registreringer som værende uden fast bopæl i en ny kommune i forbindelse
med en flytning hertil.
Såfremt kommunen har udpeget en særlig kontaktperson i forbindelse med håndtering af sager
om særlig adressebeskyttelse, vil anmeldelse kunne foretages til vedkommende kontaktperson.
Er der ikke udpeget en sådan særlig kontaktperson, vil flytning kunne anmeldes ved kontakt til
f.eks. kommunens borgerservicechef eller anden ledende medarbejder i kommunens forvaltning.
Den pågældende skal i forbindelse med flytteanmeldelsen oplyse, at den pågældende er registre-
ret som værende uden fast bopæl i CPR i medfør af den foreslåede bestemmelse og tillige oply-
se den pågældendes fremtidige faktiske bopæl eller faste opholdssted i kommunen, jf. § 12, stk.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
2, nr. 4. Borgerens kontaktperson i fraflytningskommunen vil eventuelt kunne bistå borgeren
med at anmelde flytningen.
Til nr. 4
Efter CPR-lovens § 13, stk. 2, skal der inden registreringen af en flytning for et barn, der hidtil
har haft fælles bopæl med begge forældre, gives en ikke medflyttende forælder mulighed for at
udtale sig, hvis vedkommende ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flytning.
Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som hidtil har haft fælles
bopæl med den ene af forældrene, hvis denne forælder ikke flytter med og heller ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Bestemmelsen indebærer også en pligt til at
foretage partshøring, såfremt barnet er en ung, men dog mindreårig person, i en situation, hvor
forældrene henholdsvis forælderen ikke flytter med.
Når der iværksættes særlig adressebeskyttelse for et barn, træffes afgørelsen herom af politiet,
og den efterfølgende registrering i CPR kan ikke anses for en afgørelse efter CPR-loven. Der
skal derfor ikke forud for en registrering i CPR i denne situation ske partshøring m.v.
Det foreslås imidlertid - for at undgå enhver tvivl herom - at pligten til at foretage høring af
barnets forældre henholdsvis forælder efter lovens § 13, stk. 2, ikke skal gælde, hvis der er
iværksat særlig adressebeskyttelse for den mindreårige efter den foreslåede bestemmelse i § 6,
stk. 6, 1. pkt., i CPR-loven.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvis politiets iværksættelse af særlig
adressebeskyttelse omfatter både en voksen forælder og dennes mindreårige børn, hvor den
anden forælder har del i forældremyndigheden.
Til nr. 5
Hvis politiets iværksættelse af særlig adressebeskyttelse alene omfatter en voksen forælder men
ikke dennes medflyttende mindreårige børn, hvor den anden forælder har del i forældremyndig-
heden, registreres børnene ligeledes som værende uden fast bopæl, og registreringen af barnets
bopæl følger forælderen, så længe barnet faktisk bor sammen med den forælder, der er under
beskyttelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, 6. pkt., i CPR-loven.
I en sådan situation har politiet ikke taget stilling til iværksættelse af særlig adressebeskyttelse
for barnet, og selve registreringen af barnet som værende uden fast bopæl i CPR, må anses for
en afgørelse efter CPR-loven. Der vil derfor skulle ske partshøring m.v. efter CPR-loven.
Efter CPR-lovens § 13, stk. 2, skal der inden registreringen af en flytning for et barn, der hidtil
har haft fælles bopæl med begge forældre, gives en ikke medflyttende forælder mulighed for at
udtale sig, hvis vedkommende ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flytning.
Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som hidtil har haft fælles
bopæl med den ene af forældrene, hvis denne forælder ikke flytter med og heller ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning.
I en situation, hvor den forælder, der flytter sammen med barnet, er omfattet af den særlige be-
skyttelse, er det fundet rigtigst, at den ikke medflyttende forælder skal partshøres og have med-
delt afgørelsen om børnenes fraflytning fra vedkommendes adresse efter de særlige regler i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
CPR-lovens § 13, stk. 3, hvorved det sikres, at denne forælder ikke får oplyst tilflytningsadres-
sen.
Det foreslås, at såfremt barnet i forbindelse med en anmeldt flytning vil skulle registreres som
værende uden fast bopæl i medfør af den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 6, stk. 6, 6.
pkt., må den anmeldte tilflytningsadresse og -kommune ikke oplyses til den ikke medflyttende
forælder under sagens behandling, herunder i den endelige afgørelse. Hvis der anmeldes flyt-
ning til en anden kommune, skal forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene, der
ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskommunen, som også skal træffe den endelige
afgørelse om, hvorvidt flytningen af barnet skal godkendes, samt meddele dette til sagens parter
og tilflytningskommunen.
Denne procedure er allerede gældende, såfremt der samtidigt med anmeldelsen af en flytning,
der er omfattet af lovens § 13, stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, på
barnets tilflytningsadresse.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.
Ti nr. 7
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 8
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at der i lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af
CPR-loven skulle have været medtaget en ren konsekvensændring af lovens § 28, stk. 1, således
at der henvises til lovens § 43, der vedrører udlevering af oplysninger fra CPR og ikke som nu
alene til lovens § 43, stk. 1. Det foreslås derfor at ændre § 28, stk. 1, i overensstemmelse her-
med, således at der i lovens § 28, stk. 1, henvises til § 43 og dermed også § 43, stk. 2.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Ved lovforslaget foreslås indført en ny ordning for adressebeskyttelse af visse truede borgere.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil derfor et år efter lovens ikrafttræden udarbejde en redegø-
relse over lovens virkning i praksis med henblik på, at ordningen om nødvendigt kan tages op til
revision. Der vil i den forbindelse blive indhentet udtalelser fra politiet og KL med henblik på
belysning af erfaringer med den nye form for adressebeskyttelse. Redegørelsen vil blive tilsendt
Folketingets Kommunaludvalg.
Til stk. 2
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er
med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af
29. november 2006.
Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013,
som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21.
maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni
2013 og lov nr. 311 af 29. marts 2014,
foretages følgende ændring:
§ 6. ---
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 5 som nyt styk-
ke:
”Stk.
6.
Kommunalbestyrelsen skal efter
skriftlig
meddelelse
herom fra politiet
registrere en person, som udsættes for
trusler mod sin person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede
konflikter, som værende uden fast bopæl i
kommunen uanset stk. 1 og 2. Flytter en
truet person omfattet af 1. pkt. efterføl-
gende til en ny kommune, skal kommu-
nalbestyrelsen i tilflytningskommunen
registrere den pågældende som værende
uden fast bopæl i tilflytningskommunen.
Ændres personens bopæl eller faste op-
holdssted, mens den pågældende er regi-
streret som værende uden fast bopæl, skal
kommunalbestyrelsen underrette politiet
herom. Såfremt politiet eller den pågæl-
dende selv giver kommunalbestyrelsen
skriftlig meddelelse om, at registreringen
som værende uden fast bopæl skal ophæ-
ves, folkeregistreres den pågældende efter
de almindelige regler herom, jf. stk. 1, 2, 4
og 5. Er registreringen ophævet efter an-
modning fra den pågældende selv, skal
kommunalbestyrelsen underrette politiet
herom. Et barn af en forælder omfattet af
1. pkt., som har eller får samme bopæl
som forælderen, registreres ligeledes som
værende uden fast bopæl, og registrerin-
gen af barnets bopæl følger forælderen, så
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
længe barnet faktisk bor sammen med den
pågældende.”
§ 12.---
2.
I § 12, stk. 3, 2. pkt., ændres ”5. pkt.”
Stk. 3.
Flytning skal anmeldes ved anvendel- til: ”6. pkt.”.
se af den digitale anmeldelsesløsning, som
tilflytningskommunen stiller til rådighed
3.
Efter § 12, stk. 3, 3. pkt. indsættes som
(digital selvbetjening). Flytteanmeldelser,
4. pkt.:
der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3.
”Personer omfattet af § 6, stk. 6, skal an-
og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, melde flytning uden brug af kommunens
at der foreligger særlige forhold, der gør, at digitale selvbetjeningsløsning.
borgeren ikke må forventes at kunne anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmeldel-
sen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at flytteanmeldelser, der kan
indgives på anden måde end ved digital
anmeldelse, skal være skriftlige og afgives
på en særlig blanket. Kommunalbestyrelsen
kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt.
nævnte tilfælde undlade at afvise en anmel-
delse, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økono-
misk vurdering er klare økonomiske fordele
for kommunen ved at behandle anmeldelsen
på anden vis end digitalt.
§ 13.---
Stk. 2.
Inden registreringen af en flytning for
et barn, der hidtil har haft fælles bopæl med
begge forældre, skal der gives en ikke med-
flyttende forælder mulighed for at udtale sig,
hvis vedkommende ikke over for kommunen
har accepteret den anmeldte flytning. Tilsva-
rende gælder inden registreringen af en flyt-
ning for et barn, som hidtil har haft fælles
bopæl med den ene af forældrene, hvis den-
ne forælder ikke flytter med og heller ikke
over for kommunen har accepteret den an-
meldte flytning.
Stk. 3.
Hvis der samtidigt med anmeldelsen
af en flytning, der er omfattet af stk. 2, an-
modes om navne- og adressebeskyttelse, jf.
4.
I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
”Såfremt barnet er omfattet af § 6, stk. 6,
1. pkt., skal der ikke foretages høring efter
1. og 2. pkt.”
5.
Efter § 13, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
”Tilsvarende gælder, såfremt barnet i for-
bindelse med en anmeldt flytning vil skul-
le registreres som værende uden fast bo-
pæl i medfør af lovens § 6, stk. 6, 6. pkt.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
§ 28, på barnets tilflytningsadresse, må den
anmeldte tilflytningsadresse og -kommune
ikke oplyses til den ikke medflyttende for-
ælder under sagens behandling, herunder i
den endelige afgørelse. Hvis der anmeldes
flytning til en anden kommune, skal fore-
læggelsen af flytteanmeldelsen for den af
forældrene, der ikke flytter med, altid fore-
tages af fraflytningskommunen, som tillige
skal træffe den endelige afgørelse om, hvor-
vidt flytningen af barnet skal godkendes,
samt meddele dette til sagens parter og til-
flytningskommunen.
§ 16.---
Stk. 7.
Personer, der fra udlandet flytter til
6.
I § 16, stk. 7, ændres ”stk. 6 ” til: ”stk.
en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i
7”. (mener ikke vi behøver skrive: to ste-
medfør af § 6, stk. 6, har overladt opgaver
der)
vedrørende registrering af indrejse til en
anden kommunalbestyrelse, og som betjenes
i et International Citizen Service, kan an-
melde indrejse til kommunalbestyrelsen i
den kommune, der i medfør af § 6, stk. 6,
har fået overladt opgaver vedrørende regi-
strering af indrejse i et International Citizen
Service.
§ 21.---
Stk. 5.
§ 12, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4-6, og
§ 13, stk. 1, finder tillige anvendelse ved
anmeldelse af tilflytning fra udlandet.
7.
I § 21, stk. 5, ændres ”4. pkt.” til: ”5.
pkt.”.
§ 28.
Enhver har ret til ved henvendelse til
sin bopælskommune at få navne- og adres-
sebeskyttelse, således at vedkommendes
navn og adresse i CPR ikke må videregives
til private, jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42,
stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45. Beskyttelsen
bortfalder efter et år, medmindre vedkom-
mende ønsker et tidligere bortfald eller
kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige
forhold berettiger til en beskyttelse for læn-
8.
I § 28, stk. 1, ændres ”§ 43, stk. 1, ” til
”§ 43”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
gere tid end ét år.
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj
2015.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.