Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 14
Offentligt
J.nr. 2014-9799
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Udvidet adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse
med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v.)
§1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts
2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 752 af 25. juni 2014 foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
”Stk.
6.
Kommunalbestyrelsen skal efter skriftlig meddelelse herom fra politiet registrere en
person, som udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivs-
relaterede konflikter, som værende uden fast bopæl i kommunen uanset stk. 1 og 2. Flytter en
truet person omfattet af 1. pkt. efterfølgende til en ny kommune, skal kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen registrere den pågældende som værende uden fast bopæl i tilflytnings-
kommunen. Ændres personens bopæl eller faste opholdssted, mens den pågældende er registre-
ret som værende uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Såfremt
politiet eller den pågældende selv giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at regi-
streringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, folkeregistreres den pågældende efter de
almindelige regler herom, jf. stk. 1, 2, 4 og 5. Er registreringen ophævet efter anmodning fra
den pågældende selv, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Et barn af en foræl-
der omfattet af 1. pkt., som har eller får samme bopæl som forælderen, registreres ligeledes som
værende uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl følger forælderen, så længe barnet
faktisk bor sammen med den pågældende.”
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2.
I
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”5 pkt.” til 6. pkt.”
3.
Efter § 12, stk. 3, 3. pkt. indsættes som
4. pkt.:
”Personer omfattet af § 6, stk. 6, skal anmelde flytning uden brug af kommunens digitale selv-
betjeningsløsning.
4.
I § 13, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
”Såfremt barnet er omfattet af § 6, stk. 6, 1. pkt., skal der ikke foretages høring efter 1. og 2.
pkt.”