Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sagsnr.
2014 - 20156
Doknr.
177967
Dato
10-11-2014
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. oktober 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 38 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 38:
”Hvilke tiltag, mener ministeren, man kan iværksætte for at sikre, at de private
forskningspenge, som bevilges til forskning i offentligt regi, ikke misbruges?”
Svar:
I henhold til regionsloven er det regionernes ansvar som selvstændige myndigheder at
sørge for, at der er hensigtsmæssige forretningsgange og interne kontroller, så det
sikres, at de private forskningsmidler, som bevilges til forskning i offentligt regi, ikke
misbruges.
Selvom der har været artikler i pressen om, at der har været tilfælde på flere af lan-
dets hospitaler, hvor eksterne forskningsmidler ikke er blevet anvendt til den forskning
og de formål, som det har været hensigten, så er det min vurdering, at regionerne
fortsat skal have ansvaret for, at der er etableret hensigtsmæssige forretningsgange,
og at der er en tilstrækkelig intern kontrol med forvaltningen af eksterne forsknings-
midler.
Såfremt der bliver fastsat regler fra statslig side til regionernes forretningsgange og
interne kontroller, vil man kunne risikere, at regionerne fralægger sig ansvaret for, at
disse er tilstrækkelige. Og der vil være en betydelig risiko for, at reglerne vil blive op-
fattet som bureaukratiske og usmidige, da de i sagens natur vanskeligt kan tilpasses
lokale forhold. En sådan statslig regulering, som regeringen ikke kan anbefale, vil i
øvrigt kræve en lovændring, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 39.
Herudover må det formodes, at sagerne om misbrug af forskningsmidler, der har væ-
ret omtalt i pressen, har fået regionerne til at spørge sig selv, om deres forretnings-
gange og interne kontroller er gode nok. Regionerne har en klar interesse i at undgå
disse sager. De kan betyde et tab af midler, give dårlig omtale, og endelig er de ube-
hagelige - ikke mindst hvis der er tale om svigt fra ledelsens side, eller medarbejdere
ikke har udført deres kontrolopgaver tilstrækkelig godt.
Det må antages, at disse forhold i sig selv er et tilstrækkeligt incitament for regionerne
til at sikre, at der er hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange og kontroller,
der kan forebygge misbrug af private forskningsmidler.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard