PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kommissorium for et lovforberedende udvalg om en sammenhængen-

de lovregulering af forholdene for andre trossamfund end folkekirken

(Trossamfundsudvalget)

1. Baggrund

Problemstilling

Det følger af grundlovens § 67, at ”[b]orgerne har ret til at forene sig i sam-

fund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,

dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den of-

fentlige orden.” Bestemmelsen indeholder et princip om religionsfrihed, og

anvendelsesområdet for bestemmelsen er ”gudsdyrkelsen”, hvilket først og

fremmest omfatter de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyn-

delse, bøn, gudstjeneste, dåb mv.

Med støtte i forarbejderne til ægteskabsloven godkendes andre trossamfund

end folkekirken i dag ved ministeriel beslutning, før præster i disse trossam-

fund kan få vielsesbemyndigelse. Ordningen er alene indført med henblik på

vielsesbemyndigelse til præsterne i disse trossamfund, men ordningen har

med tiden i praksis udviklet sig til også at have indflydelse på andre sagsom-

råder. Som eksempel herpå kan nævnes, at godkendte trossamfund er tildelt

særlige rettigheder i skattelovgivningen.

I dag føres der ikke et generelt tilsyn med trossamfundenes forhold, og der er

ikke praksis for at tilbagekalde en godkendelse og de heraf afledte rettigheder,

hvis et godkendt trossamfund ophører med at leve op til de krav, som var

forudsætningen for at opnå status som godkendt.

Det følger af grundlovens § 69, at ”[d]e fra folkekirken afvigende trossam-

funds forhold ordnes nærmere ved lov.” Der er imidlertid ikke gennemført

en samlet lovgivning for trossamfundene uden for folkekirken. Det indebæ-

rer, at forhold for trossamfundene uden for folkekirken kun er sporadisk re-

guleret i forskellig lovgivning, og i takt med det stigende antal trossamfund

uden for folkekirken er der opstået et behov for en drøftelse af en mere

sammenhængende lovregulering vedrørende trossamfundenes forhold.

Andre trossamfund end folkekirken

Udover folkekirken er der i dag mange forskellige trossamfund i Danmark.

Nogle af disse trossamfund er karakteriseret ved, at de er anerkendt som tros-

samfund ved kongelig resolution inden den 1. januar 1970 eller er godkendt

som trossamfund fra den 1. januar 1970 eller derefter ved ministeriel beslut-

ning. Andre trossamfund er karakteriseret ved, at de hverken er anerkendt el-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler godkendt, men f.eks. har opnået skattemæssige fordele som et trossam-

fund.

Der er 11 trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution før 1. januar

1970, og derudover findes der over 100 trossamfund og menigheder, der er

godkendt fra den 1. januar 1970 eller derefter ved ministeriel beslutning. An-

tallet af trossamfund, som hverken er anerkendt eller godkendt, kendes ikke.

Lovregulering af andre trossamfund end folkekirken

Det fremgår af § 15 i ægteskabsloven, at ægteskab enten kan indgås borgerligt

eller kirkeligt. Efter lovens § 16 kan kirkelig vielse med borgerlig gyldighed

ske i folkekirken, i trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution før

1. januar 1970, og i trossamfund, der er godkendt ved ministeriel beslutning

fra den 1. januar 1970 eller derefter. Præster i anerkendte trossamfund skal

anerkendes ved kongelig resolution for at få bemyndigelse til at foretage viel-

ser. Præster i andre trossamfund end folkekirken og de anerkendte trossam-

fund kan få vielsesbemyndigelse af ministeren for børn, ligestilling, integrati-

on og sociale forhold. Vielsesbemyndigelse til præster i disse andre trossam-

fund forudsætter, at der er tale om et egentligt trossamfund.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3, er anerkendte trossamfund og

kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken, undta-

get fra skattepligt. Momslovgivningen og lovgivningen om fradragsret for ga-

ver, ejendomsskat og boafgift indeholder tilsvarende begunstigelser af tros-

samfund. Det er skattemyndighederne, der tager stilling til, om et trossam-

fund er omfattet af disse regler. Skattemyndighedernes praksis på området er

i et vist omfang knyttet op på praksis for godkendelse af trossamfund i relati-

on til vielsesbemyndigelse, men lovgivningsmæssigt er der ingen sammen-

hæng mellem de forskellige godkendelsesordninger.

Indsigt i forholdene hos andre trossamfund end folkekirken

Trossamfund kan være organiseret på mange forskellige måder, og en eventu-

el adgang til indsigt i et trossamfunds forhold kan afhænge af organisations-

måden. I nogle situationer kan der være mulighed for at få indsigt i trossam-

fundets økonomiske forhold, f.eks. hvis et trossamfund er organiseret som et

selskab, der efter selskabslovgivningen er underlagt regnskabspligt og et krav

om offentliggørelse af regnskaber, eller hvis det er organiseret i form af en

fond, der er underlagt fondslovgivningen.

Nedsættelse af et lovforberedende udvalg

På baggrund af ovenstående har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg,

der skal foretage en gennemgang af den nugældende lovgivning for andre

trossamfund end folkekirken og overveje behovet for og komme med forslag

til en samlet lovregulering heraf.

2. Udvalgets opgaver

Udvalget skal overveje en sammenhængende lovregulering af forholdene for

andre trossamfund end folkekirken. I overvejelserne skal indgå følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Skal reguleringen omfatte alle trossamfund eller kun trossamfund,

der ønsker rettigheder, eksempelvis skatte- og momsfritagelse, viel-

sesbemyndigelse m.v.

Kriterierne og procedurerne for at opnå status som ”godkendt” tros-

samfund og for tilbagekaldelse af en godkendelse.

Retsvirkningerne af en godkendelse – hvilke rettigheder og pligter

opnår et trossamfund ved en godkendelse, f.eks. i relation til skatte-

og momsfritagelse, vielsesbemyndigelse m.v.

Kriterierne og procedurerne for at få vielsesbemyndigelse og for til-

bagekaldelse af en bemyndigelse.

Større åbenhed om og indsigt i trossamfundenes forhold, herunder

deres økonomiske forhold.

Udvalget skal sikre, at forslag og anbefalinger er forenelige med grundloven,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Danmarks øvrige inter-

nationale forpligtelser.

2.1. Hvilke trossamfund skal være omfattet af en lovregulering

Udvalget skal overveje, hvilke trossamfund uden for folkekirken der skal være

omfattet af lovreguleringen. Det skal i den forbindelse overvejes, om lovregu-

leringen alene skal berøre trossamfund, der ansøger om en status, som under

den nuværende ordning betegnes som ”godkendt” trossamfund, eller om lov-

reguleringen også skal omfatte øvrige trossamfund, der er godkendt efter an-

dre regler, eksempelvis religiøse sammenslutninger, som er godkendt efter

ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.

Det kan som led i overvejelserne vurderes, om der fremover skal skelnes mel-

lem anerkendte/godkendte trossamfund og ikke-godkendte trossamfund,

herunder om der eventuelt i stedet for en godkendelsesordning er behov for

en anden form for registrering, anmeldelse eller lignende. Allerede anerkendte

og godkendte trossamfund bør som udgangspunkt være omfattet af de nye

regler, bl.a. om tilbagekaldelse af en godkendelse m.v. og tilbagekaldelse af vi-

elsesbemyndigelse. Det forudsættes dog som udgangspunkt, at allerede aner-

kendte og godkendte trossamfund ikke vil skulle ansøge om ny godkendelse,

registrering, anmeldelse eller lignende.

2.2. Kriterier og procedurer for godkendelse og tilbagekaldelse heraf

samt retsvirkningerne af en godkendelse

Som en del af sit arbejde skal udvalget gennemgå nugældende regler og prak-

sis for godkendelse af andre trossamfund end folkekirken efter reglerne her-

om i ægteskabsloven og forarbejderne dertil. Udvalget skal også gennemgå

nugældende regler og praksis for godkendelse af andre trossamfund end fol-

kekirken på andre relevante retsområder, herunder bl.a. skatteområdet.

Udvalget skal som en del af sit arbejde overveje behovet for og komme med

forslag til et samlet sæt af regler for godkendelse af andre trossamfund end

folkekirken. Det skal inddrages i overvejelserne, om en godkendelse som

trossamfund som hidtil kun skal omfatte godkendelse med henblik på, at

præster og lignende i trossamfundet kan få vielsesbemyndigelse, eller om en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkendelse samtidig skal omfatte andre relevante retsområder, herunder

skatteområdet. Udvalget er ikke bundet af termen godkendelse og kan således

anvende andre termer, f.eks. anmeldelse, registrering m.v.

Udvalget skal ligeledes udarbejde forslag til kriterier og procedurer for tilba-

gekaldelse af en godkendelse og skal herunder overveje, hvordan der frem-

over kan føres tilsyn med eventuelle ændringer i trossamfundenes forhold,

f.eks. i tilfælde hvor et godkendt trossamfund ophører med at leve op til kra-

vene, som var en forudsætning for godkendelse.

2.3. Kriterier for vielsesbemyndigelse og tilbagekaldelse heraf

Udvalget skal gennemgå nugældende regler og praksis for vielsesbemyndigel-

se til præster i anerkendte og godkendte trossamfund.

Udvalget skal overveje behovet for og komme med forslag til et samlet sæt af

regler for at meddele vielsesbemyndigelse til præster i andre trossamfund end

folkekirken, herunder også regler om tilbagekaldelse heraf.

2.4. Åbenhed og indsigt i trossamfundenes forhold, herunder deres

økonomiske forhold

Som nævnt oven for kan et trossamfunds organisering være afgørende for,

om der er indsigt i trossamfundets økonomiske forhold (regnskaber). Der kan

som udgangspunkt kun kræves indsigt i den mindre del af trossamfund øko-

nomiske forhold, der vedrører tips- og lottomidler eller ligningslovens §§ 8A

og 12.

Udvalget skal derfor overveje, hvordan der kan skabes større transparens i

trossamfunds økonomiske forhold, herunder hvilke krav der kan stilles om

åbenhed og regnskabsaflæggelse.

3. Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde

Udvalget kan som led i sit arbejde nedsætte underarbejdsgrupper og kan ind-

drage ekstern ekspertise til brug for overvejelserne om bestemte aspekter af

forholdene for andre trossamfund end folkekirken.

Udvalget kan endvidere afholde møder med berørte myndigheder og organi-

sationer, der ikke er repræsenteret i udvalget.

Udvalget skal så vidt muligt afslutte sit arbejde inden udgangen af 2016.

4. Udvalgets sammensætning

Udvalget skal udover en formand bestå af eksterne aktører, der ikke repræ-

senterer nogen bestemt trosretning eller bestemte trossamfund og er sagkyn-

dige inden for statsret, retshistorie, retsfilosofi, religionsvidenskab/historie og

teologi samt repræsentanter fra Justitsministeriet, Skatteministeriet og Mini-

steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Udvalgets sekre-

tariat forankres i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold, men Justitsministeriet og Skatteministeriet yder sekretariatet bistand.