Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1530128_0001.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0002.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Rapport fra
Konference for kristne og muslimske
ledere i Danmark 2014
8. november 2014
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Deltagerliste....................................................................................................................................................... 2
Program for konferencen ................................................................................................................................... 4
Velkomst og åbning af konferencen .................................................................................................................. 5
Velkomst og introduktion til konferencen v. formandsskabet for KMS ........................................................... 8
Læsning/recitation af Biblen og Koranen .......................................................................................................... 9
Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum ............................................................................. 11
Oplæg: "Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum" ..................................................... 11
Panelets respons....................................................................................................................................... 15
Oplæg: "Religionens rolle i det offentlige rum i et moderne samfund if. islam" .................................... 18
Hvorfor oversætte Biblen igen?....................................................................................................................... 20
Hvorfor oversætte Koranen til dansk? ............................................................................................................. 21
Religion i medierne: Kom ud af offerrollen! ................................................................................................... 24
Orientering om undersøgelsesprocessen vedr. Samarbejdsråd for tros- og livssynssamfund i Danmark ....... 28
Opsamling på konferencen .............................................................................................................................. 30
Ny styregruppe for KMS ................................................................................................................................. 31
Afslutning v. Abdurrazak Sarikaya ................................................................................................................. 31
Appendiks ........................................................................................................................................................ 32
Pressemeddelelse udsendt efter konferencen........................................................................................... 33
Basis for Kristent-Muslimsk Samtaleforum (KMS) ................................................................................ 34
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0005.png
Indledning
Af Kåre Schelde Christensen, generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde
I slutningen af november meldte kirkeminister Marianne Jelved sig opsigtsvækkende
på banen. Her tilsluttede hun sig ikke blot, at præster og biskopper har lov til at ytre sig
i den offentlige debat. Hun opfordrede ligefrem præster og biskopper til at bringe deres
særlige viden i spil og blive hørt i debatten. Til Berlingske Tidende udtalte
kirkeministeren den 26. november 2014: »De [præster og biskopper] skal gå ud med
deres viden og erfaring og med den baggrund, de har, og blive hørt i debatten. Jeg
savner den dimension, de kan bidrage med, i samfundsdebatten. Kirken skal ud i
samfundet. Den skal ikke kun være en, vi går ind i. Vi skal kunne mærke den i
samfundet.”
Få uger forinden blev ”Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014” afholdt. Det var i år
niende gange, at kristne og muslimske ledere mødtes til konference i Kristent-Muslimsk Samtaleforum. I
pressemeddelelsen fra konferencen slog de i alt 45 kristne og muslimske ledere i tråd med ministeren fast, at
”Religion hører til i det offentlige rum!”. Når så mange biskopper, imamer, stiftsrådsmedlemmer, ledere af
forskellige kristne og muslimske organisationer og præster mødes og udtaler sig således, kunne nogen fristes
til at læse… ”nu ønsker de sikkert, at religion skal fylde alt i det offentlige rum og i det danske samfund!”.
Men det hørte jeg imidlertid ikke nogen ytre ønske om. Til gengæld var en væsentlig pointe i løbet af
konferencen, at når religion nu engang trives bedst i det offentlige rum, er det fordi, at religion både har
noget væsentligt at tilbyde samfundet, som fx staten ikke selv kan bidrage med, og at religion, når den er til
stede i det offentlige rum, kan udsættes for kritik.
Temaet for årets konference var ”Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum”. Med denne
rapport ønsker vi at give indblik i de oplæg, samtaler og debatter, der blev ført blandt oplægsholdere og
deltagere om emnet.
Konferencen blev planlagt og gennemført af styregruppen for Kristent-Muslimsk Samtaleforum, som blev
nedsat på sidste års konference. Styregruppen bestod af formand Abdurrazak Sarikaya (Dansk Tyrkisk
Islamisk Stiftelse), næstformand Michael Krogstrup Nissen (Folkekirke og Religionsmøde), Cömert
Kücükakin (Dialog Forum), Nik Bredholt (Danske Kirkers Råd/Den katolske Kirke i Danmark), Jørgen
Degn Bjerrum (Folkekirke og Religionsmøde), Dorte Hedegaard (Folkekirke og Religionsmøde), Sami
Kücükakin (Muslimernes Fællesråd), Henrik Abdulhamid Sørensen (Dansk Muslimsk Union), Zainab Ali
Zada (Imam Ali Islamisk Center) og Jørgen Thaarup (Danske Kirkers Råd/Frikirkerådet).
Der skal lyde en stor tak til biskop Peter Fischer-Møller, som var vært for konferencen og til Roskilde
Domsogn for det praktiske værtsskab i Konventhuset i Roskilde. Ligeledes skal der lyde en stor tak til
organisationer og stifter, der har ydet økonomisk støtte og dermed gjort afholdelse af konferencen og
arbejdet i Kristent-Muslimsk Samtaleforum i 2014 mulig. Tak til Dansk Muslimsk Union, Danmission,
Mission Afrika, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Grundtvigsk Forum og følgende stifter i folkekirken: Ribe,
Lolland-Falsters, Københavns, Viborg, Fyens, Roskilde, Århus og Haderslev for økonomisk støtte.
Folkekirke og Religionsmøde varetager sekretariatsarbejdet for KMS.
God læselyst!
1
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Deltagerliste
KRISTNE DELTAGERE
Marianne Christiansen
Peter Fischer-Møller
Czeslaw Kozon
Karl Georg Pedersen
Tommy Liechti
Lillian Risum
Susan Rasmussen
Inge Lise Pedersen
Niels Iver Juul
Jørgen Skov Sørensen
Annette B. Bennedsgaard
Dorte Hedegaard
Jørgen Degn Bjerrum
Michael Krogstrup Nissen
Laura Lundager Jensen
Jørgen Anker Jørgensen
Arngeir Langås
Thyra Smidt
Daniel Ettrup Larsen
Else Marie Wiberg Pedersen
Thomas Hoffmann
Kurt Christensen
Nik Bredholt
Jørgen Thaarup
Erling Tiedemann
Haderslev Stift, biskop
Roskilde Stift, biskop
Den katolske Kirke i Danmark, biskop
Viborg Stiftsråd, formand
Roskilde Stiftsråd, næstformand
Aalborg Stiftsråd, stiftsudvalgsmedlem
Lolland-Falsters Stiftsråd, stiftsrådsmedlem
Landsforeningen af Menighedsråd, formand
Folkekirkens mellemkirkelige Råd, rådsmedlem
Folkekirkens mellemkirkelige Råd, sekretariatschef
Folkekirke og Religionsmøde, formand
Folkekirke og Religionsmøde, KMS-styregruppemedlem
Folkekirke og Religionsmøde/Præsteforeningen,
KMS-styregruppemedlem
Folkekirke og Religionsmøde, Næstformand for KMS
Grundtvigsk Forum, styrelsesmedlem
Grundtvigsk Forum, styrelsesmedlem
Mission Afrika, partnerkoordinator
Danmission/Mødestedet Vesterbro, daglig leder
Folkekirkens Tværkulturelle Center i Esbjerg, stiftspræst
Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet, lektor
Teologisk Fakultet, Københavns Universitet, professor
Menighedsfakultetet, professor
Danske Kirkers Råd/Den katolske Kirke i Danmark,
Danske Kirkers Råd/Frikirkerådet, KMS-styregruppemedlem
Den katolske Kirke i Danmark
MUSLIMSKE DELTAGERE
Ahmet Onay
Coskun Beyazgül
Abdullah Simsek
Bekir Alboga
Ismail
Yalcın
Abdurrazak Sarikaya
Recep Avsever
Sedat Aydini
Mustafa Gezen
Cömert Kücükakin
Adem Tınaztepe
Naveed Baig
Jehad al Farra
Mohamed Attia
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, formand
Belgisk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
København Universitet, lektor
Tysk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
Ikast-Brande Kommune, byrådsmedlem
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, formand for KMS
Ikast Moske, formand
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
Dialog Forum, formand
Dialog Forum, styregruppemedlem
Dansk Semerkand Forening, formand
Etnisk Ressourceteam, imam
Dansk Islamisk Råd, bestyrelsesmedlem
Dansk Muslimsk Union, bestyrelsesmedlem
2
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0007.png
Sayed M. M. Khademi
Zainab Ali Zada
Sayed Hossain Sajed
Katja Machon Madsen
Murtaza Al Shawi
Syed Mureed Hussain Naqvi
Imam Ali Islamisk Center, imam og formand
Imam Ali Islamisk Center, styregruppemedlem
Imam Ali Islamisk Center
Imam Ali Islamisk Center
Dansk Muslimsk Forening
Imam Ali Islamisk Center / Madina Tul Ilm Education Center
ANDRE DELTAGERE
Niels Kærgaard
Karsten Lauritzen
Erik Bjerager
Mansour Leghaei
Morten Thomsen Højsgaard
Zubair Butt Hussain
Simon Kangas Larsen
Kåre Schelde Christensen
Mogens S. Mogensen
Jarl Ørskov Christensen
Karsten Dideriksen
Elizabeth Knox-Seith
Oplægsholder
Paneldeltager
Paneldeltager
Oplægsholder
Oplægsholder
Oplægsholder
Oplægsholder
Ex-officio, Folkekirke og Religionsmøde, Generalsekretær
Ex-officio, Folkekirke og Religionsmøde, Sekretær for KMS
Ex-officio, Folkekirke og Religionsmøde, Netværkskonsulent
Ex-officio, Folkekirke og Religionsmøde, Komm.-medarbejder
Oversætter
3
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Program for konferencen
9.30
10.00
Kaffe, rundstykker og registrering
Velkomst og åbning af konferencen v. biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde,
og prof. Ahmet Onay, formand for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
Velkomst og introduktion til konferencen v. formandsskabet for KMS: Abdurrazak
Sarikaya og Michael Krogstup Nissen
Læsning/recitation af Biblen og Koranen
10.30
Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum
Professor Niels Kærgaard, ”Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum”
Panel bestående af MF Karsten Lauritzen, Venstre, og chefredaktør, Erik Bjerager, Kristeligt
Dagblad: Respons på Niels Kærgaards oplæg
Dr. Mansour Leghaei, ”Religionens rolle i det offentlige rum i et moderne samfund if. islam”
Ordstyrer – Mogens S. Mogensen, sekretær for KMS
Frokost
Bøn og andagt
Biblen og Koranen i det offentlige rum
”Hvorfor oversætte Biblen igen? Hvorfor oversætte Koranen til Dansk?” ved generalsekretær
Morten Thomsen Højsgaard, Bibelselskabet, og oversætter Abdullah Simsek
Religion i medierne
”Kom ud af offerrollen!” ved cand.polit. Zubair Butt Hussain og cand.theol., Simon Kangas
Larsen, DR.
Kaffepause
De næste skridt i Kristent-Muslimsk Samtaleforum
•
Orientering om undersøgelsesprocessen vedr. Samarbejdsråd for tros- og
livssynssamfund i Danmark v. generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde Kåre
Schelde Christensen
•
Opsamling på konferencen v. biskop Marianne Christiansen, Haderslev,
og Mustafa Gezen, formand for Dialog Forum
•
Ny styregruppe for KMS
•
Godkendelse af pressemeddelelse
Afslutning
12.40
13.30
13.50
14.35
15:50
16.05
17.00
4
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0009.png
Velkomst og åbning af konferencen
Ved biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift
Hjertelig velkommen til denne den 9. konference for kristne og muslimske ledere i
Danmark arrangeret af KMS, Kristen-Muslimsk Samtaleforum. Velkommen til
Roskilde.
Det er en stor glæde, at der igen i år er så stor opbakning til konferencen. Det er en
glæde, at så mange repræsentanter fra kristne og muslimske trossamfund prioriterer at
bruge en lørdag på at være sammen, lytte sammen, tale sammen. Det er virkelig
glædeligt, nyttigt og vigtigt, at der er den slags lejligheder til at mødes – og mødes igen.
Til at lære hinanden at kende på tværs af religiøse forskelle, til at opbygge relationer, til
at udfordre fordomme.
Lige et par ord om stedet vi samles i dag, om Roskilde. Roskilde er i dag en provinsby med godt 50.000
indbyggere. Og også en del af forstæderne omkring København. Tidligere var forholdet mellem København
og Roskilde modsat. Den første danske konge Harald Blåtand, – ”den Harald som vandt sig alt Danmark og
Norge og gjorde danerne kristne”, som der står på den Jellingsten, der pryder forsiden på alle danske pas –
Harald Blåtand valgte Roskilde som hovedstad for sit nyetablerede kongerige. For han var viking, og det
transportmiddel, der mere end noget andet bandt hans rige sammen, var vikingeskibene. Roskilde lå sådan
cirka midt i hans nye rige, og her var der en rigtig god havn til vikingeskibe.
Vikingerne spiller stadig en rolle her i Roskilde. Nede ved havnen har vi det fine vikingeskibsmuseum, hvor
skibene fra Skuldelev er udstillede. Og når vi nu taler om vikingerne, så var det vikingerne, der knyttede de
første forbindelser mellem Danmark og den muslimske verden. Der findes en meget spændende beretning fra
en muslimsk handelsrejsende Ibn Fadlan, der et sted ovre ved de store russiske floder omkring år 1000 mødte
vikingerne og i sin rejseberetning beskrev en begravelsesceremoni og andre af deres for ham at se barbariske
skikke.
I 400 år var Roskilde Danmarks hovedstad. Og byen blev også centrum for kirke og kristendom. Roskilde
blev bispesæde, og i 1175 påbegyndte biskop Absalon byggeriet af den prægtige Domkirke, som vi får
mulighed for at kigge lidt nærmere på sidst på dagen. Med tiden skete der det, at vikingeskibe blev afløst af
større handelsskibe, som stak for dybt til at kunne komme ind i fjorden. Biskop Absalon byggede derfor en
havn ude ved Øresundskysten. Det blev til København. Der flyttede handlen hen, der flyttede folk hen, og
omkring år 1400 valgte også kongen og biskoppen at flytte til København. Roskilde skrumpede og blev til en
mindre provinsby. Men katedralen stod her stadig. Og da befolkningen på Sjælland i 1922 var vokset så
meget, at en biskop ikke længere kunne overkomme at tilse det hele, så delte man det gamle Sjællands Stift –
man skilte København fra, som vi siger her i Roskilde – og etablerede Roskilde Stift.
Velkommen her! Velkommen til en dag, hvor der vil blive sat fokus på ”religion som ressource og
udfordring i det offentlige rum”. I titlen hører jeg en efterklang af en udtalelse fra en ledende dansk politiker,
der for nogle år siden udtalte, at religion efter hans mening ikke skulle fylde for meget i det offentlige rum.
Det er der blevet talt en del om siden.
Jeg hilser konferencen her velkommen, for efter min mening duer det ikke at henvise religion til
privatsfæren. Religion, i hvert fald religioner som kristendom og islam, er offentlige, er budskaber, tydninger
af tilværelsen og vores liv med hinanden og rituelle udtryk, som lever ved at blive delt. Hvis man prøver at
lukke religioner ude fra det offentlige rum, hvis religioner bliver lukket inde i små lukkede grupper, så kan
5
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0010.png
de blive sprængfarlige, så kan de udvikle sig til fanatisme og ekstremisme. Ude i det offentlige rum kan
religion blive udsat for modsigelse og kritik, som kan give anledning til eftertanke og nyfortolkning, og det
er en fordel for både religioner og samfund. Endelig har religioner som kristendom og islam noget vigtigt at
bidrage med i den offentlige debat, i vores demokratiske samtaler om samfundets udvikling. Ligesom f.eks.
videnskab, økonomi og kunst hver fra deres vinkel, hver med deres sprog kan bidrage til oplysning af
tilværelsen og de fælles udfordringer, vi står overfor som samfund, sådan kan religiøse traditioner med deres
indsigter og deres sprog være vigtige ressourcer i samfundsdebatten.
Alt det glæder vi os til at høre mere om i dagens løb. Velkommen!
Ved Ahmet Onay, formand for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
Bismillahirrahmanirrahim,
In the name of Allah, Most Gracious, Most Merciful.
Dear distinguished guests, ladies and gentlemen, welcome!
May I start by asking: Why we are here? I am a Muslim, I have my own distinctive
religious practices. You are a Christian and you have your own distinctive religious
practices. He is a Jew, she is a Hindu; and they have their own distinctive religious
practices. As a Muslim there are practices such as circumcision, halal slaughter, no
eating pork and wearing a head scarf, etc. These are my distinctive religious practices
and I am trying to preserve them and I am expecting a respect to them. I am fully aware that he, she and you
also have similar feelings and attitudes for your distinctive religious practices as a Christian, Jew or a Hindu
etc.
Because, these distinctive religious practices are not a recently emerged issues, or not a matter of a limited
local practices, or not an issue of a detailed comforts. They are Muslims’ main traditions for many centuries
from the beginning. Muslims are known with these practices. Surely, Christians, Jews, Hindus etc. have their
own distinctive religious practices too. For some reasons, sometimes or somewhere, they are under a threat
of ban or suppression. No matter, which reasons are introduced or which means are used and whoever takes
a decision of ban or suppress to these distinctive religious practices to any religions, findings of sociology of
religion show that these attempts finalise a big failure with big pains and tears. For example, enforcement of
call for prayer (ezan) in Turkish. So, we have to improve our understanding to respect and preserve “others”
distinctive religious practices. I think this is one of the important reasons, why we are here.
I also would like to repeat here the importance of the worship places. I would like to cite from the President
of Religious Affairs of Turkey, Mehmet Görmez. While he was delivering a speech to more than a thousand
of Turkish background Muslims in Brøndby Hallen in 2012, he said that;
“In Europe or in the West, in order to express an anger, when a racist or an extremist throw a head of pig in
front of a mosque, how Muslims worry about this, Muslim belief requires the similar feel of worry if any
Muslim in anywhere of the world, harm a brick of a church.
There are some who want to nurture a culture of clash. There are some who try to establish a language based
on clash. There are some who sow seeds of hatred. We insist on using Islam’s peaceful language against the
language of clash. Against the culture of clash, we shall promote the culture of peace in Islam and in all
6
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0011.png
divine religions. We shall never respond with hate to hate. Insistingly, we stick on love, love and love against
the hate.”
I have been living here for nearly four years. Unlike some part of continental Europe, I am happy to admit
that I cannot count such incidences no more than fingers of a hand. We remember the sensitive approach of
the Mayor of Aarhus with people of Aarhus towards the European Defence League’s demonstration, two
years ago.
In relation to this conference, I would like to finalise my words a verse from the Koran: Those who have
been expelled from their homes without unjustly only because they said: Our Lord is Allah – For had it not
been for Allah's repelling some men by means of others, cloisters and churches and oratories and mosques, in
which Allah's name is much remembered; and surely Allah will help him who helps His cause; most surely
Allah is Strong, Mighty. (Quran, 22/40)
Peace be upon you. Selam Alaikum.
7
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0012.png
Velkomst og introduktion til konferencen v. formandsskabet for KMS
Det er en stor ære, nu at kunne byde velkommen til Kristent-
Muslimsk Samtaleforums konference for kristne og muslimske
ledere i Danmark 2014. Vi er glade for, at Roskildes Biskop Peter
Fischer Møller vil være vært i år og Roskilde Domsogn lægge
lokaler til arrangementet. I år er det niende gang,
lederkonferencen holdes. Vi håber, at den igen i år vil medvirke
til at skabe større åbenhed, forståelse og samarbejde mellem
kristne og muslimer i Danmark.
Kristent-Muslimsk Samtaleforums formål er at fremme den fælles religionssamtale, og værne om og bidrage
til udviklingen af et demokratisk og inkluderende samfund.
Forummets aktiviteter arrangeres af en styregruppe, der blev valgt på sidste års konference, og som i år
består af følgende personer:
Formand:
Abdurrazak Sarikaya
(Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse)
Næstformand:
Michael Krogstrup Nissen
(Folkekirke og Religionsmøde)
Cömert Kücükakin
(Dialog Forum)

Nik Bredholt
(Danske Kirkers Råd/Den katolske Kirke i Danmark)

Jørgen Degn Bjerrum
(Folkekirke og Religionsmøde)

Dorte Hedegaard
(Folkekirke og Religionsmøde
Sami Kücükakin
(Muslimernes Fællesråd)

Henrik Abdulhamid Sørensen
(Dansk Muslimsk Union)

Zainab Ali Zada
(Imam Ali Islamisk Center)

Jørgen Thaarup
(Danske Kirkers Råd)
Temaet for dette års lederkonference i Kristent-Muslimsk Samtaleforum er "Religion som ressource og
udfordring i det offentlige rum". I medierne fremstilles religion ofte som noget problematisk, men her vil vi
som muslimer og kristne drøfte religion som både en udfordring og en ressource for det danske samfund. Vi
håber, at vi må få en god drøftelse, der vil gøre os alle sammen klogere på religionens rolle i samfundet.
Velkommen til jer alle!
8
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Læsning/recitation af Biblen og Koranen
Efter velkomsten blev der læst/reciteret fra hhv. Biblen og Koranen.
Læsning fra Biblen, "Den nye aftale", Paulus’ første brev til thessalonikerne kap. 5, vers 1-28
Ved Susan Rasmussen, stiftsrådsmedlem, Lolland-Falsters Stift
Som en tyv om natten
Kære brødre, jeg behøver ikke at skrive, hvornår det vil ske, for I er fuldstændig klar over, at den dag
kommer lige så uventet som en tyv om natten. De der siger, at der er fred og ingen fare, vil pludselig blive
ramt af undergang – ligesom veerne uden varsel rammer den kvinde, der skal føde – og de kan ikke slippe
væk. Men I lever ikke i mørke, kære brødre, og derfor vil dagen ikke komme bag på jer. I hører alle sammen
hjemme i lyset og dagen, vi tilhører hverken natten eller mørket. Derfor skal vi heller ikke sove ligesom de
andre, men holde os vågne og være ædru og klare i hovedet. De, der sover, sover om natten, og de, der
drikker sig fulde, gør det om natten. Men vi tilhører dagen og skal holde os ædru. Lad os tage en rustning på
af tro og kærlighed og lad os bruge håbet om frelse som hjelm. Det er ikke Guds mening, at vi skal rammes
af hans vrede; vi bliver frelst gennem Jesus Kristus. Han døde for os, så vi kan leve sammen med ham, og
det gælder, uanset om vi er døde eller i live, når han kommer. Derfor skal I hver især støtte og hjælpe
hinanden, ligesom I allerede gør.
Kære brødre, husk at sætte pris på jeres ledere, der arbejder hårdt og fortæller jer, hvordan I skal leve. På
grund af det arbejde, de gør, skal I vise dem respekt og kærlighed. Husk også at holde fred med hinanden. Vi
opfordrer jer til at sætte dem på plads, der ikke lever ordentligt, og opmuntre dem, der mangler mod. I skal
også tage jer af de svage og have tålmodighed over for alle. Sørg for, at ingen gengælder ondt med ondt.
Tværtimod skal I altid behandle hinanden og alle andre godt.
I skal altid være glade og blive ved med at bede. I skal være taknemmelige, uanset hvad der sker. Det er
sådan, Gud vil have, at det skal være med jer, der er kristne. Lad ikke Helligåndens gaver forsvinde fra jer og
vis ikke foragt for profetierne. Undersøg alting og hold jer så til det, der er godt, og lad alt det onde ligge,
uanset hvordan det viser sig.
Vi beder til, at fredens Gud helt og holdent vil tage jer til sig og sørge for, at der ikke er noget at udsætte på
jer, når Jesus Kristus kommer tilbage, hverken hvad angår jeres ånd, sjæl eller krop. Gud vil gøre det, for han
har udvalgt jer og er trofast.
Kære brødre, I skal også bede for os. Hils alle i menigheden med et kys.
Sørg for, at mit brev bliver læst op for alle i menigheden. Det beder jeg jer om med den autoritet, Kristus har
givet mig.
Gid Jesus Kristus, vor Herre, vil sørge godt for jer alle.
9
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Recitation af Koranen, Sura 3, Al-Imran, vers 51-66
Ved imam Sayed Yahia Hossaini
I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste
"Sandelig, Allah er min Herre og jeres Herre. I skal tjene Ham alene. Det er den rette vej.”
Og da Isa mærkede deres vantro, sagde han: “Hvem er mine hjælpere på Allahs vej?” Disciplene sagde: “Vi
er Allahs hjælpere! Vi tror på Allah. Vær du vidne på, at vi underkaster os Allahs vilje.”
”Vor Herre! Vi tror på det, Du har åbenbaret, og vi følger sendebuddet, så skriv os op blandt dem, som bærer
vidnesbyrdet.”
Og de lagde listige planer, og Allah lagde en plan (for at redde Isa). Allah er Den bedste Planlægger.
(Og husk) da Allah sagde: “O Isa, det er Mig, der skal afslutte dit liv (og ikke dem); Jeg vil løfte dig op til
Mig, Jeg vil rense dig for de vantro og ophøje dem, der følger dig, over dem, der er vantro, til Dommens
Dag. Da skal I alle vende tilbage til Mig, og Jeg skal dømme mellem jer i alt det, som I var uenige om.
Hvad de vantro angår: Jeg skal straffe dem med en smertefuld straf i denne verden og den hinsidige. De har
ingen hjælpere (som kan redde dem fra denne straf).”
Hvad angår dem, der tror, og udfører gode gerninger: Han (i.e. Allah) vil give dem deres belønning til fulde.
Allah holder ikke af de uretfærdige.
Dette, Vi reciterer for dig, er fra åbenbaringerne, den vise påmindelse (i.e. Koranen).
Sandelig, Isas situation er (over for Allah) det samme som Adams. (Allah) skabte ham (i.e. Adam) af jord.
Derefter sagde Han (blot): “Bliv!”, og han blev til.
Sandheden er fra Herren, så vær ikke af dem, som tvivler.
Hvis nogen vil strides med dig, efter at (denne) viden er kommet til dig, så sig: “Kom, lad os kalde på vore
sønner og jeres sønner, vore kvinder og jeres kvinder, os selv og jer, lad os så (sammen) påkalde Allah og
nedkalde Allahs forbandelse over løgnerne.”
Visselig, dette er den sande beretning (som er blevet dig meddelt om Isa). Der er ingen anden gud end Allah.
Sandelig, Allah er Den Almægtige, Den Alvise.
Hvis de vender sig bort (fra troen og sandheden), sandelig, så har Allah fuld kundskab om dem, som stifter
ufred.
Sig: “O Bogens folk! Kom til et ord, som er fælles (og retfærdigt) for os og jer: Vi skal ikke tilbede andre
end Allah. Vi sætter ingen ligemænd ved siden af Allah, ej heller skal nogen af os tage andre mennesker som
vore herrer i stedet for Allah.” Hvis de (på trods af dette) igen vender sig bort, så sig: “Vær vidne til, at vi er
muslimer.”
O Bogens folk! Hvorfor strides I om Ibrahim, når At-Taurat og Al-Injeel blev sendt ned efter hans tid (og
ikke før)? Forstår I da ikke?
Sådanne er I, at I strides om noget, som I har viden om, (men) hvorfor diskuterer I ting, hvorom I ingen
viden har? Allah ved (alt), men I ved ikke.
Ibrahim var hverken jøde eller kristen. Men han var gudhengiven (hanif), underkastede sig Hans vilje. Han
var ikke en af afgudsdyrkerne.
10
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0015.png
Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum
Indledning ved Mogens S. Mogensen, sekretær for Kristent-Muslimsk Samtaleforum (KMS)
Når KMS-styregruppen har valgt "Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum" som tema for
denne konference, hænger det naturligvis sammen med, at debatten om religion – især islam, men også
kristendom og andre religioner – fylder meget i medierne og i dem politiske verden. Tænk blot på debatten
om omskæring, tørklæder, bederum på sygehusene, religiøs slagtning osv. Fokus er ofte på religion som
noget problematisk, og glemt er ofte de samfundsstyrkende aspekter af religion. Her vil vi gerne lægge op til
en bred drøftelse af religion både som en ressource og en udfordring i det offentlige rum, og hvilken plads og
rolle religion – både kristendom og islam, men også andre religioner – skal have i et moderne dansk samfund
anno 2014.
Oplæg: "Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum"
Ved Niels Kærgaard, professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet samt en af
redaktørerne af bogen ”Fremtidens danske religionsmodel”, referat ved udgiver
Niels Kærgaard startede sit oplæg med et citat af Thomas Hobbes (1588-1679), engelsk
filosof, om ursamfundet:
"In such conditions, there is no place for industry, because the fruit there of is
uncertain, and consequently no culture of the earth, no navigation, nor use of the
commodities that may be imported by sea, no commodious building, no instruments of
moving and removing such things as require much force, no knowledge of the face of
the earth, no account of time, no arts, no letters, no society, and which is worst of all,
continual fear, and danger of violent death, and the life of man, solitary, poor nasty,
brutish and short."
(Hobbes, 1651, XIII, 9)
Soft law
Skal vi have et moderne samfund, skal der regulering til: Vi må have samfund med ret og regler. Vi kan have
en hersker (monarken), som har voldsmonopol, og lovgivning, som er statens voldsmonopol. Vi har
markeder og økonomiske incitamenter, men også sædvaner, moral og etik (soft
law).
Her spiller religionen
en rolle.
Moral og etik er ofte mere effektivt end lovgivning og incitamenter. Det er en indviklet diskussion om,
hvorvidt religion og etik hører sammen. Der er jo alle steder regler om at tage sig af sin næste. Der findes
kristne som siger, at man ikke kan have etik uden religion. Men der er jo alle steder regler – fx at man skal
tage sig af sin næste. Disse regler vil være centrale for, hvordan samfundet fungerer. I Jyske Lov står der:
”Ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ingen lov.”
(Jyske Lov, 1241)
For samfundsvidenskaberne er det svært at måle, hvad
soft law
betyder. Vi taler om "socialkapital", som
spiller en rolle for, om et samfund fungerer godt. I forskellige lande har man mange resurser, men alligevel
går det skidt. Eksempelvis var det overraskende, hvor langsomt det gik med genopbygningen af samfundet i
de østeuropæiske lande efter Sovjetunionens fald. I Tyskland, derimod, havde man gammel lov, så her gik
det stærkt. Socialkapital er seje strukturer, som stadig er undervejs i Østeuropa.
11
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0016.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
En rapport om styrkepositioner for Norden i den internationale konkurrence lister netop Luthersk
arbejdsmoral som en af styrkepositionerne.
Som dominerende trossamfund spiller folkekirken en rolle for både individ og samfund. Den er med ved
højtideligheder, og disse ceremonier kan være religiøse men har også andre funktioner. For eksempel har
overgangsritualer som barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelser haft ceremonier, som var religiøse,
men hvor den enkelte også havde brug for et ritual. Folkekirken er også rammen ved fejringen af officielle
mærkedage, fx Folketingets åbning, hvor ceremonien har betydning for samfundet.
Folkekirken har desuden en rolle i Udkantsdanmark. Landsbyerne og mindre byer havde tidligere skole,
købmand, mejeri og evt. rådhus. I dag er det eneste tilbage af officielle institutioner kirken, og den eneste
akademiker er præsten. Mange lande har regionale støtteordninger til udkantsområder for at sikre, at der
foregår noget over hele landet. I Danmark er folkekirkens kirker og præster et vigtigt led heri. Europæisk
landbrugspolitik giver bjergstøtte for at fastholde landbrug i yderområder – men måske betyder folkekirken
mere end landbruget.
Velfærdstaten
Velfærdsstatens historie er socialdemokratisk, siger vi, men velfærdsstaten kom før socialdemokratiske tiltag
som alderdomsunderstøttelsen i 1891, sygekasseloven i 1892 og arbejdsløshedsforsikring i 1907.
Folkekirken havde dels en direkte indsats i form af socialt arbejde, hospitals- og feltpræster, og samtidig en
indirekte påvirkning af lovgivningen. Dens ophavsmænd var i høj grad kristelige pionerer som biskop H. L.
Martensen, der udgav pjecen "socialisme og kristendom" i 1874. I dag ville vi kalde det en politisk pjece,
men sådan betragter Martensen den ikke. Han betragter selv det, han siger om konkurrence og de fattige,
som kristen etik. Hans udtalelser er ekstremt klare, og han udtaler sig på et tidspunkt, hvor socialismen er
forbudt i Danmark, og Pio sidder i fængsel efter tumulter på Fælleden. I pjecen skriver Martensen følgende,
som spiller en rolle for velfærdsstatens start:
"Det lader sig ikke negte, at den frie Concurrence har bidraget til at udvikle mange Kræfter og bragt mange
mennesker i Velstand; og heller ikke lader det sig negte, at Capitalen har en stor Betydning for Samfundet,
for omfattende Foretagender og et universelt oekonomisk Samqvem, en Verdensoekonomie i Modsætning til
en blot Nationaloekonomie; men ligesaa lidet lader det sig negte, at den frie Concurrence har gjort langt
flere ulykkelige og elendige, at Tusinder og atter Tusinder maae kæmpe en Fortvivlelsens Kamp for det
daglige Brød, i hvilken de til sidst ganske bukke under for den Stærkere."
(Martensen, 1878, side 172-73)
Men biskop Martensen var ikke den eneste fra folkekirken som forsøgte at påvirke velfærdsstaten. Biskop
Monrad spiller også en rolle ved velfærdsstatens start. Han udformer grundloven, og han skriver
"Liberalismens genmæle" imod Martensen. Også medstifter af Kirkefondet professor Harald Westergaard
udtaler sig om forholdet mellem kristendom og velfærdspolitik:
"Den Kristne, der engang har erkendt den Uret, som Samfundet begaar mod en enkelt Klasse, bør søge at
vække Samvittigheden, og de forurettede bør altid kunne henvende sig med Tryghed til de Kristne. (…) at
man først og fremmest iblandt de Kristne kan gøre sig Haab om at finde folk, der ville arbejde energisk for
socialpolitiske Reformer, netop fordi de er besjælede af en levende Bevidsthed for de lidende i Samfundet.
Min Mening er altsaa at man ikke skal gaa ud paa at organisere et socialpolitisk kristeligt Parti, thi Politik
og Kristendom ere Antipoder, men naar en Mand træder frem med et af Kjærlighed til de smaa i Samfundet
dikteret Program vil han fortrinsvis finde Støtte for det blandt de Kristne."
(Westergaard, 1888)
13
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0018.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0019.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0020.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
muslimske frihed være bedre stillet, og kæmpe for, at det religiøse synspunkt kan fastholdes. Kristeligt
Dagblad har forsvaret muslimer og jøders ret til religiøs slagtning og omskæring, som er under stort pres. Det
vil om få år blive forbudt, for forståelsen for at man skal respektere en religiøs minoritet er på tilbagetog.
Det er der mange eksempler på:
•
Regionsråd, som står for landets hospitaler, er ved at planlægge nye supersygehuse. Her vil man ikke
have kirkerum, som der ellers altid været på sygehusene – også med plads til muslimer. Man
erstatter dem derimod med refleksionsrum, men det er der ingen, der har bedt om. Kristne vil gerne
have andagtsrum, muslimer vil gerne have bederum.
•
Børnehaver og skoler dropper julegudstjenesten af en misforstået respekt for minoriteten, fx enkelte
muslimer i klassen. Det er misforstået tolerance.
•
På musikfestivaller vil man ikke længere have kirken til stede.
•
Nogle gymnasier og universiteter har forbudt kristne andagtsgrupper, fordi man frygter, at
radikaliserede muslimske grupper også skal have plads.
•
Der er en voksende modstand mod, at der sidder præster i Det Etiske Råd. Det har der ellers altid
siddet, men ikke nu.
•
I Københavns Borgerrepræsentation ønsker Socialdemokraterne og De Radikale, at præster ikke skal
sidde i de etiske komiteer i hospitaler.
•
Mange ønsker adskillelse af stat og kirke.
•
Danmarks Radio nedtoner de kristne og kirkelige programmer med argumentationen bag linjerne:
Hvis vi skal bringe kristne programmer, skal vi også bringe muslimske programmer.
•
Resultatet af skolereformen er, at konfirmandundervisningen er skubbet ud af skoleskemaet, og på
den måde er folkeskolen ved at rense sig for kontakt til kirken.
Alt dette fører til en udvikling, som ikke er gavnlig for hverken kristne eller muslimer. Derfor vil jeg sige til
muslimske medborgere: Bland jer i debatten. Skriv til aviserne, som der heldigvis er flere, der gør det. I skal
ikke være tavse. I skal vise forståelse for det store perspektiv, ikke bare jeres egne rettigheder: Tag afstand
for antisemitisme. Vis forståelse for den kristne tilstedeværelse i samfundet, for ellers vil den heller ikke
være der for jer. Kritisér kristenforfølgelse ude i verden. Gør hvad I kan for at vise åbenhed og transparens i
jeres moskeer mv. Det vil opbygge tillid, og den er ikke særlig udbredt i dag. Kun på den måde bliver islam
og kristendom sikret en eksistensberettigelse i samfundet.
Jeg tror ikke på det sekulariserede samfund. Vi skal have en stat, som står ved sin kristne arv, så vi kan sikre
en frihed, der er til gavn for alle. Det vil den sekulariserede stat ikke.
17
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0022.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0023.png
There is no conflict.
Yet another example is the issue of alcohol. Some Muslims think they must stay unemployed because of this.
Alcohol is prohibited and they ask: Why is it that if I do not drink, I am not accepted. It should not be like
this. The Danes should think: Even though it does not make much sense it does not violate my freedom.
Differences should be accepted.
We can integrate socially and religion can contribute to society and pastoral care in the hospital is necessary
as it has always been.
Debat
I den efterfølgende debat blev de to modeller for statens forhold til religion, som Niels Kærgaard fremlagde,
diskuteret. Det blev påpeget, om ikke det er for langt at gå i tolerancens navn at indføre muslimske
helligdage, og at muslimer ikke er kommet til Danmark for at ændre situationen i landet, men at de bare
ønsker religionsfrihed, fx til at undgå svinekød i børnehaven, men ikke at julegudstjenester i skolerne
afskaffes. Her svarede Karsten Lauritzen, at han
helst ser, at de konkrete løsninger på tolerance
opstår i deres kontekst, og at politikernes rolle er
at begrænse, hvad der lovgives om. Han citerede
tidligere minister Bertel Haarder: "I vor aftenbøn
som politikere bør vi ikke blot bede om frelse fra
totalitære ideologier, men også bede om frelse
fra os selv."
Erik Bjerager tilføjede, at på de skoler hvor man
taler med de muslimske forældre, bliver børnene
ikke fritaget fra religionsundervisningen. Han
mener, at minoriteten ikke skal ligestilles, men
respekteres, og at dette misforstås, når vi helt
lader være med at holde juleafslutning.
Det blev endvidere drøftet, hvad trossamfundene
kan bidrage med til samfundet. Her blev der
peget på, at religioner har et sprog og en
tradition, som kan belyse tingene fra en anden
vinkel, så alt ikke bliver målt på vækst og
konkurrenceevne. Niels Kærgaard svarede, at
sondring mellem religion og politik er svært og
citerede tidligere statsminister J.B.S. Estrup:
"Der findes ikke videnskabelige og religiøse
argumenter. Der findes kun gode og dårlige
argumenter." Han tilsluttede sig samtidig, at
smalle økonomiske argumenter fylder for meget
i debatten.
19
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0024.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0025.png
brokker sig, hver gang der er forandringer i hans værker. Nogle læser om kritikken i pressen, og ikke hvad
der rent faktisk er skrevet i oversættelsen. Det gode råd er altid: lyt ikke til brokkehovederne, tænk selv og gå
i dybden selv. Mennesker skal selv kunne læse og forholde sig til Biblen: gå ind i teksten og læse den.
Google gør, at skellet mellem det profane og det hellige udviskes – ligesom individualisme og medier også
udvisker skellet. Hos Google fremstår Biblen som tekst på skærmen på lige fod med alt andet på nettet. Det
er en fælles udfordring til kristne og muslimer fra det moderne, globale samfund.
Min søn på ni år kan se en film ti gange, og hver gang ser han noget nyt. Jeg kan få den samme oplevelse,
når jeg hører juleevangeliet hvert år. Når man sådan læser Biblen igen, er det pludseligt noget nyt, der står
klart. Et eksempel på en detalje, der dukkede op ved oversættelsesarbejdet: Da Abraham dør, er det Isak og
Ismael, der sammen begraver ham. De var rejst hvert til sit, langt væk, men kom til begravelsen. Det er
smukt.
Tænk på, at der i Danmark er debat, hver gang der kommer en ny bro. Mange hadede Storebæltsbroen, da
den blev opført, og i dag kører de jævnligt over den. I 1992 kom en ny bibeloversættelse, som var voldsomt
debatteret og kritiseret. Bibeloversættelser skal bare have lov at stå, ligesom broer, så bliver folk glade for
dem.
21
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0026.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Koranen. Hvordan kan man tale om, hvad det handler om, hvis man ikke har ordene til at tale om det? Altid
florerede persiske og tyrkiske oversættelser – ofte noteret ved siden af eller under den arabiske tekst.
Vi kan se en sammenhæng mellem nutidens moderniseringsprocesser og behovet for oversættelser.
Oversættelser skaber en ekspanderende masseuddannelse, de bemyndiger og mobiliserer en bredere
befolkning, så de blander sig i samfundet. Ganske almindelige mennesker opnår kyndighed. De søger
information, hvor de føler sig mest trykke. De danner mening på egen hånd eller sammen med andre og vil
gerne pleje egen identitet. Muslimer vil gerne læse Koranen på det sprog, de behersker bedst. For mange
unge er det dansk. Vi har forskellige uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, og læsning bør ikke
være betinget af arabiskkundskaber.
Det kan siges kort med et digt af Muhammed Hamdi Yazir:
Den, som ingen sandhedsglæde har, er trælbundet af fantasi
Den, som savner granskningens kunst, bliver imitationens fange
Den, som ikke kender Gud, klamrer sig til verden
Den, som ikke kender til verden, dagdrømmer kun
Den, som hengiver sig til drømme, fra sandhed vender han sig bort
Den, som ikke beskuer helten, dåner ved navnet blot
Den, som ikke ser skønheden, i spejlbilledet forgabt
Fremsynet er han ikke, ved vejs ende ser han sig fortabt
Den, som ikke respekterer loven, opnår indsigt ved dens dom
Den, som ikke anerkender bogen, på opgørets dag tænker sig om
Og den, som ikke forstår Koranen, i oversættelser vandrer han om
(Yazir, Hak Dini Kuran Dili, 1935, s. 15)
Digtets forhistorie er, at Tyrkiet i 1924, ved statsdannelsen og kalifatets nedlæggelse, fik tre oversættelser –
fordi man nu måtte. Muhammed Hamdi Yazir var en af dem, som på et tidspunkt blev sat på opgaven. Hans
forgænger bad sin ven om at brænde oversættelsen, fordi han var bange for at originalen blev glemt og også
bange for, at islam nu blev et nationalt foretagende. Muhammed Hamdi Yazir gik selv igennem kæmpe
kvaler, som vi kan læse i digtet:
"Den, som ingen sandhedsglæde har, er trælbundet af fantasi".
Parlamentet
endte med at sige, at det ikke går, at alle oversætter Koranen.
23
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0028.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0029.png
nogen. Vi må acceptere, at vi bliver stukket til. Det kan godt være, at noget bliver italesat som et afsæt i
religion, men vi kan ikke genkende os i den måde, hvorpå det omtales. Hvis vi gerne vil give et religiøst
bidrag, så gør vi det som religiøse mennesker, og vi er nødsaget til at tage teten og være med til at sætte
præmisserne.
Ved cand.theol. Simon Kangas Larsen, tilrettelægger og vært på Radiogudstjenesterne, Danmarks Radio,
referat ved udgiver
Jeg har samlet tre aktuelle eksempler på, hvor det er lykkedes trossamfund at komme
ud af offerrollen i medierne:
1) For nyligt var der i Jyllands-Posten en historie om, at hver fjerde baby går til
babysalmesang i kirken. Denne historie, som var et resultat fra en undersøgelse fra
Aarhus Universitet, kunne rydde forsiden på Jyllands-Posten, og mange lokalaviser
fulgte efter. Det var en anderledes fortælling, som ikke fortæller, at man lider som et
offer, og hvilken fantastisk nyskabelse det er.
2) Det er heller ikke så længe siden, at man på TV2 Nyhederne kunne se et
skærmbillede med et bibelcitat i forbindelse med en historie om, at Biblen er blevet
nyoversat. Det er stort, når TV2 bringer bibelcitater. Også på Politikens satiriske bagside 'At Tænke Sig'
kunne man læse om nyoversættelsen. Her søgte man efter nye ord for Gud og Jesus, og det er en hel anden
måde at blive fremstillet på.
3) Biskop Marianne Christiansen tillod sig at skrive et indlæg i asylansøgerdebatten med overskriften ”Vi
tænker med to halvdele” bragt i Jyllandsposten. To dage efter var der store artikler i medierne med
overskrifter som "Biskopperne mener noget om debatten". Det affødte mange efterfølgende debatindlæg.
Samtidig ser jeg også tre udfordringer for trossamfundene, hvis man skal ud af offerrollen:
1) Målgruppen. Når man skal ud af offerrollen, må man stille spørgsmålet: Hvad er målgruppen? Svaret er,
at det primært er journalister, der skal forstå, hvad det er, vi har på hjerte og formå at formidle det. Jeg har et
eksempel med et billede, som jeg har brugt som præst. Billedet forestiller to hænder, der rækker ud efter
hinanden, og jeg havde tænkt, at det symboliserer næstekærlighed og fader-søn-relation. Men på et
spørgsmål om hvad billedet associerer, svarede en tiårig dreng, at for ham var det Nokia, fordi det lignede
startskærmbilledet på hans mobiltelefon.
Det vidner om vigtigheden af at forstå målgruppen. Hvis modtageren sidder og tænker på noget andet, så
hænger det ikke sammen. Det svageste led i kommunikationen er den, vi skal kommunikere til. Her kikser
religiøs kommunikation og kommunikation i det hele taget. Journalisten skriver det, han plejer at ville skrive,
og vi ender i offerrollen. Det er os, der skal klæde journalisterne på til at tackle temaet. Der er ingen andre til
det.
2) Afsenderen. På samme måde må man også spørge til afsenderen: Hvem taler på hvis vegne? Journalister
kigger ofte mod biskopperne, men med hvilket afsæt svarer de egentligt? I forbindelse med biskoppernes
deltagelse i asyldebatten udtalte Socialdemokratiets kirkeordfører, Karen J. Klint, sammen med sin glæde
over, at kirkens ansatte blander sig i debatten:
"De taler på egne vegne og benytter deres ytringsfrihed. Jeg er ikke spor bekymret for, at folk ikke kan
adskille dem og folkekirken. Det er højest journalister, som blander begreberne og tror, at en biskop kan
25
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0030.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0031.png
Debat
I den efterfølgende debat blev der peget på, at journalister ofte er i en angrebsrolle over for trossamfund; at
journalisten har en dagsorden eller en opgave fra overordnede, inden for hvilken de skal skrive deres artikel.
Til dette svarede Simon Kangas Larsen, at man må stå på mål, hvis man gerne vil med i debatten, men hvis
man kommer med konstruktive historier, kan man godt få journalister til at tænke med, og ofte er det
autoriteters udtalelser, der lukker historien. Han tilføjede, at hvis vi vil have vores gode historier frem må vi
også stå til rådighed, når journalisterne vil have deres historier ud.
Det blev fremhævet, at mediernes kritiske tilgang til trossamfundene også afføder en sund selvrefleksion. Fx
om folkekirken økonomi, hvor journalister rammer hovedet lige på sømmet, og vi tvinges til at hoppe over i
de andres tænkemåde.
Der blev ønsket, at medierne får andre nyhedskriterier, hvor der i højere grad gives plads til positive
historier. Til dette svarede Zubair Butt Hussain og Simon Kangas Larsen, at man ikke udelukkende kan fylde
medierne med gode historier, men at der er en udvikling i gang, eksempelvis projektet "Verdens Bedste
Nyheder", og at den igangværende udvikling giver trossamfundene mulighed for at tænke med.
Det blev desuden nævnt, at trossamfund skal turde spille religiøse argumenter på banen men ikke som stop-
argumenter, der bruges til at lukke en debat.
Zubair Butt Hussain og Simon Kangas Larsen blev desuden spurgt til, om deres respektive arbejdspladser
kan favne deres tro. Hertil svarede Zubair Butt Hussain, at han ikke har oplevet en konflikt, og at han i de
situationer, hvor han har haft særlige religiøse ønsker, fx helligdage, ikke har gjort sin ret gældende, men
derimod spurgt om tilladelse. Simon Kangas Larsen tilføjede, at han gør en dyd ud af ikke at være præst i
DR, men da mange ved, at han er præst, giver det anledning til samtaler, da mange kolleger ikke ved meget
om kirken.
Det blev endvidere påpeget, at det er vigtigt at understrege, at vi er forskellige i synet på oversættelse af
Biblen og Koranen. For kristne er det Ham som Biblen peger på, der er hellig, hvorimod det hos muslimer
også er Koranen, der er hellig.
27
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0032.png
Orientering om undersøgelsesprocessen vedr. Samarbejdsråd for tros- og
livssynssamfund i Danmark
Ved Kåre Schelde Christensen, generalsekretær for Folkekirke og Religionsmøde
Da vi mødtes for et år siden til KMS-konference, behandlede vi emnet: ”Skal vi arbejde
for et Samarbejdsråd for tros- og livssynssamfund i Danmark?”. Her havde vi besøg af
repræsentanter fra forskellige multilaterale samtalefora i hhv. Sverige og Norge. Og vi
fik et indblik i, hvordan man i vore nabolande har grebet arbejdet an med at skabe fora,
hvor repræsentanter fra forskellige tros- og livssyn kan mødes og samarbejde.
Siden sidste KMS-konference har vi i Folkekirke og Religionsmødes bestyrelse efter
aftale med styregruppen for KMS samlet den bold op, og bl.a. på baggrund af
konferencen har vi drøftet, hvordan vi kan komme videre – og særligt har vi drøftet,
hvilken retning det er relevant at bevæge os i for en dansk kontekst. I den sammenhæng
har vi opsat to vigtige pejlemærker:
1) For det første er det et vigtigt udgangspunkt, at vi i Folkekirke og Religionsmøde ønsker at bevare og
støtte op om Kristent-Muslimsk Samtaleforum. Det ønsker vi helt konkret at støtte op om ved også fortsat at
stille sekretariat til rådighed for Kristent-Muslimsk Samtaleforum og særligt at have fokus på at facilitere
arbejdet i KMS’ styregruppe.
2) For det andet har vi besluttet, at vi inden vi går i gang med at arbejde for et evt. Samarbejdsråd for tros- og
livssynssamfund, så har vi faktisk brug for at blive klogere på; hvad skal vi med sådan et organ? Hvilke
formål kunne man tænke sig?
Derfor har vi i bestyrelsen for Folkekirke og Religionsmøde i første gange besluttet at nedsætte en
”Tænketank om etablering af et evt. råd/nævn vedr. tros- og livssyn i Danmark”.
Gennem Tænketankens arbejde ønsker vi i første omgang at få belyst:
1. hvilke konkrete udfordringer omkring borgere med forskellige tros- og livssyn man står overfor i fx
stat, region, kommune, virksomheder og civilsamfundet i Danmark, og hvordan et evt. råd vil kunne
bidrage til at løse disse udfordringer
2. hvorvidt og hvordan et evt. ’råd/nævn vedr. tros- og livssyn’ kan bidrage positivt til at håndtere
religion i et samfund, der i stigende grad præges af borgere med forskellige tros- og livssyn
3. indhente og reflektere over erfaringer med lignende fora i andre lande
4. at komme med anbefalinger til hvordan et evt. råd/nævn vedr. tros- og livssyn kan etableres og
struktureres, samt anbefalinger til væsentlige parametre for sammensætningen af et sådant råd.
Som man måske kan høre, er det et vigtigt pejlemærke, at vi breder tænketanks-arbejdet langt ud på den
brede samfundsbane – og ikke blot undersøger feltet blandt alle os, der i forvejen synes, at religion er en
rigtig god og vigtig del af det danske samfund – eller kun tænker det som et dialogforum, der kun skal styrke
vores interne relationer blandt trossamfundene. Det afspejler sig også i den sammensætning, vi forestiller os,
at tænketanken skal have. Fremfor at tænketanken udelukkende skulle bestå af repræsentanter fra forskellige
tros- og livssynssamfund, ser vi mere for os, at det også er fx kommunaldirektøren, sygehusdirektøren,
repræsentanter fra velfærdssamfundets ’hverdagsinstitutioner’ som fx folkeskolen og boligforeninger osv. –
det vil sige dem, der til dagligt står og skal håndtere disse nye udfordringer – at det er dem, der også skal
28
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0033.png
være med til at udvikle tænkning om, hvordan et evt. råd kan bidrage til at løse de udfordringer omkring
religion i et samfund, hvor forskellige tros- og livssyn skal leve side om side.
Med andre ord er det på vores ønskeliste, at et evt. råd/nævn vedr. tros- og livssyn ikke lukker alle os
religiøse ind i vores egen boble, hvor vi har fælles dagsordner, men at et evt. råd skal få os ud af boblen og
forhåbentlig bidrage til at kvalificere den til tider vanskelige diskurs omkring religion i det offentlige rum og
i vores fælles samfund.
Vi har aftalt med styregruppen for KMS, at vi løbende vil orientere om, hvordan arbejdet skrider frem –
ligesom det er helt afgørende, at ressourcepersoner fra andre trossamfund end folkekirken og
ressourcepersoner fra livssynssamfund bliver involveret i tænketankens arbejde.
Så vidt, så godt. Arbejdet er kun i sin spæde start. Men vi håber på, at når vi mødes igen om et år, at der så er
taget hul på Tænketankens arbejde – og at vi igen kan orientere om, hvor langt arbejdet er kommet.
29
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0034.png
Opsamling på konferencen
Ved biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift, referat ved udgiver
Vi går herfra med indsigten, at religion trives godt i det offentlige rum. De religiøse
indsigter og sprog er vigtige elementer i samfundsdebatten, og vi skal vænne os til at
bidrage med disse. Hvis vi selv tænker sådan, kan det måske smitte af med tiden.
Etik er en diskussion, som springer ud af religion. Det er et problem, at en religiøs
overbevisning og det religiøse argument ikke regnes som et gyldigt argument. Jeg tror,
vi selv må bidrage til, at religion ikke er suspekt. Religion er medbestemmende for
vores overbevisninger. Konferencen giver et skub til også at være bestemmende for
præmisset. Den etiske tænkende del er en del af os på lige fod med den rationelle.
Jeg har siddet og tænkt i dag, at der er en grundlæggende problematik kørende i samfundet: Vores tro som
evangelisk lutherske har det som pointe, at troen er usynlig. Derfor kan man komme af sted med at sige, at
tro er en privat sag. Det forholder sig anderledes i islam, hvor religiøs praksis er en nødvendig del af islam.
Dér har vi brug for at acceptere et andet synspunkt end det kristne, og vi må kunne tale åbent om det.
Jeg tror ikke, at sekularismen stikker så dybt. På græsrodsplan er der mange åbninger for, hvordan vi lever
sammen med vores trospraksis. Der er en fornyet åbning for det trosmæssige i praksis, og åbningen kommer
nedefra. Som præst og biskop har jeg noteret, hvad folkekirken kan bidrage med. Der er en tendens til at
folkekirken bliver en udflydende religiøs ramme, hvor alle kan være med for at være en del af det danske
samfund. Det er ikke godt. Det er bedre, at folkekirken som evangelisk luthersk kirkesamfund kan vise
religionens plads i samfundet, så andre religioner kan få plads.
Den religiøse debat bør blive mere nuanceret, men konsensus er ikke alt. Vi skal også artikulere forskellene.
Vi er uenige, og det skal vi kunne være. Vi skal ikke lade som om, de teologiske forskelle ikke er der.
Ved Mustafa Gezen, formand for Dialog Forum, referat ved udgiver
Jeg har en række pointer fra dagen, som jeg gerne vil fremhæve som opsamling:
•
Ahmet Onay nævnte, at vi skal bruge peace-speech i stedet for hate-speech.
•
Peter Fischer-Møller indledte med, at religionerne i offentligheden vil blive
udfordret, så de kan udvikle sig, og at det er vigtigt, at man som troende tager del i
samfundet og debatten.
•
En anden pointe har været, at vi skal styrke tillid interkulturelt – ikke kun
interreligiøst, og vi skal opbygge interkulturel forståelse. Det er også noget, som jeg
selv arbejder med i det daglige på mit gymnasium. Vi uddanner børn til
intercultural
awareness,
for at de skal have kompetencer til livslang læring.
Niels Kærgaard sagde, at det er svært at få religionen ud af det offentlige rum. Men er det, det vi vil?
Jeg tror, det er farligt at bevæge sig ud i den politiske sfære, og det er derfor vigtigt at være med til at
definere præmisserne for diskussionen.
Det er blevet nævnt, at diskursen om religion er for konfliktsky. Det er vigtigt, at man er fri til at
stille alle spørgsmål. I KMS har vi taget nogle væsentlige emner op, og jeg mener, at det skal vi
blive med.
•
•
30
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
•
•
•
Erik Bjerager opfordrede til, at vi skal passe på ikke at udvande kristendommens betydning i
samfundet, for så falder det også tilbage på muslimer.
Som Zubair Butt Hussain nævnte, skal vi gå op i, at vi er danskere og ikke indgå i mediernes
historier under præmissen om at være indvandrere eller flygtninge.
Vi kan ikke lide det strategiske i kommunikation, men det er måske noget, vi skal arbejde med i det
her forum. Antallet af uddannelser inden for kommunikation vidner om, hvor vigtigt det er.
Igen i år har konferencen været meget inspirerende, og jeg ser frem til næste års konference.
Ny styregruppe for KMS
På konferencen var der endnu ikke kommet klarhed over, hvem der bliver de nye repræsentanter i Kristent-
Muslimsk Samtaleforums styregruppe for det kommende år. Sammensætningen sker efter følgende
fordeling.
Fra kristen side:
2 personer udpeges af Danske Kirkers Råd efter indstilling fra Den katolske Kirke og Frikirkeforum
3 personer udpeges af Stiftssamarbejdet ”Folkekirke og Religionsmøde”
Fra muslimsk side:
1 person udpeges af Muslimernes Fællesråd
1 person udpeges af Dansk Muslimsk Union
1 person udpeges af Dansk Islamisk Tyrkisk Stiftelse
1 person udpeges af Imam Ali Moskeen
Endvidere blev der på konferencen valgt en repræsentant for muslimske organisationer, der har modtaget
invitation til lederkonferencen, men som ikke er repræsenteret i ovennævnte organisationer. Repræsentanten
er Cömert Kücükakin, Dialog Forum.
Afslutning v. Abdurrazak Sarikaya
Oplægsholdere og deltagere blev takket, og det blev annonceret, at næste konference for kristne og
muslimske ledere forventes afholdt i november 2015. Næste år er det en muslimsk organisation, som er vært,
og KMS-styregruppen modtager gerne tilbud om værtsskab.
31
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0036.png
32
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Appendiks
Pressemeddelelse udsendt efter konferencen
Kristne og muslimske ledere: Religion trives bedst i det offentlige rum!
45 muslimske og kristne ledere var den 8. november 2014 samlet til den 9. konference arrangeret af
”Kristent-Muslimsk Samtaleforum”. Konferencen fandt sted i Roskilde Domsogns Konventhus. Fra kristen
side deltog 3 biskopper fra henholdsvis folkekirken og den katolske kirke, samt præster og
organisationsledere fra forskellige kirkesamfund. Fra muslimsk side deltog 9 imamer samt repræsentanter for
en række muslimske organisationer. Temaet for konferencen var: ”Religion som ressource og udfordring i
det offentlige rum”.
Temaet blev udfoldet gennem oplæg fra professor Niels Kærgaard og Dr. Mansour Leghaei og perspektiveret
af MF Karsten Lauritzen (V) og chefredaktør på Kristeligt Dagblad Erik Bjerager, som alle konstaterede, at
religion aktuelt spiller – og bør spille – en udfordrende rolle i den offentlige debat. Det blev dog også
påpeget, at religion i dagens Danmark måske er mere udfordret end udfordrende.
Generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard og oversætter Abdullah Simsek satte fokus på
oversættelsen af hellige skrifter og deres funktion som ”offentlige bøger”. Debattør Zubair Butt Hussain, og
DR-programmedarbejder Simon Kangas Larsen adresserede slutteligt forholdet mellem religion og medier i
Danmark med en klar opfordring til, at medlemmer af trossamfund ikke accepterer offerrollen og tager del i
debatten.
Biskop i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, udtaler: ”Det er vigtigt, at vi som religiøse mennesker tager
del i samfundsdebatten. Og dette ikke blot, når det handler om religiøse sager! Tro og religiøsitet er en del af
det at være menneske og har derfor relevans for de spørgsmål, som samfundet beskæftiger sig med.
Konferencen i dag har været med til at understrege dette.”
Mustafa Gezen, formand for Dialog Forum, udtaler: ”Religion styrker netværk og tillid. Derfor vil det være
et mål for troende og ikke-troende at styrke netværk og tillid interkulturelt, så vi kan få et meget stærkt
samfund. Dette synes jeg, vi alle efter dagens konference bør tage med tilbage til vores professionelle og
frivillige netværk”.
Konferencens deltagere var enige om at mødes igen i 2015.
Yderligere information og baggrundsmateriale kan hentes på hjemmesiden for Stiftssamarbejdet Folkekirke
og Religionsmøde. Henvendelser vedrørende konferencen stiles til generalsekretær i Folkekirke og
Religionsmøde, Kåre Schelde Christensen, tlf.: 28 60 16 18 – e-mail: [email protected]
33
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
Basis for Kristent-Muslimsk Samtaleforum (KMS)
KMS er et netværk for kristne og muslimske ledere, som er udsprunget af en række årlige konferencer siden
2006.
KMS’ formål er at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen af det danske
samfund som et demokratisk og inkluderende samfund.
KMS’ mål er
•
at etablere kommunikationskanaler, netværk og relationer, præget af åbenhed og tillid mellem
kristne og muslimske ledere
•
at identificere, analysere og bearbejde spændingsfyldte problemstillinger
•
at tage initiativer, hvor kristne og muslimer i fællesskab kan bidrage til samfundets positive
udvikling
KMS’ mål søges opnået gennem forskellige former for samvær, samtale og samarbejde mellem kristne og
muslimske ledere såsom fælles arbejdsgrupper, seminarer, konferencer, studierejser, udgivelser,
pressemeddelelser mv.
KMS består af ledere fra kristne og muslimske trossamfund, organisationer, foreninger mv. i Danmark, som
kan tilslutte sig KMS’ formål og mål.
Ved den årlige konference nedsættes en styregruppe, som bl.a. planlægger den kommende konference.
Ved konferencer og andre aktiviteter tilstræbes ligelig deltagelse af kristne og muslimer.
På http://www.religionsmoede.dk/index.php/aktiviteter/kristent-muslimsk-samtaleforum kan man læse mere
om Kristent-Muslimsk Samtaleforum og se billeder fra Konference for kristne og muslimske ledere i
Danmark 2014.
34
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0039.png
 KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 16/5 2015 fra Folkekirke og Religiøsmøde om "Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2014".
1530128_0040.png