Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1496915_0001.png
Den 4. februar 2015
Løbenr. 3979/15
Kirkeministeriet
Ved brev af 18. december 2014 har Kirkeministeriet anmodet mig om, på biskoppernes vegne, at
tilkendegive, hvorvidt en præst i folkekirken, der mener ikke at kunne eller burde foretage en
vielse af et par, hvor den ene har foretaget juridisk kønsskifte således, at de pågældendes
personnumre viser, at der er tale om et par af forskelligt køn, med henvisning til religiøse grunde
vil kunne forvente at blive fritaget for at foretage vielsen.
Kirkeministeriet henvendelse har baggrund i en henvendelse fra en drøftelse i Folketingets
Kirkeudvalg, foranlediget af et spørgsmål fra et folketingsmedlem, hvor Kirkeministeren blev bedt
om at orientere Kirkeudvalget om præsters pligt til at vie homoseksuelle par og transseksuelle par,
herunder også eventuel pligt til at ægtevie par, hvor den ene person har gennemgået juridisk
kønsskifte.
Af ægteskabsloven, lov nr. 1096 2014, § 1, fremgår: ’Loven finder anvendelse på ægteskab
mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.’
Af ægteskabsloven, § 17, stk.1 fremgår: ’Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes
præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken, der kan foretage
vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.’
Kirkeministeriet har ved bekendtgørelse nr. 547 1969 om vielse inden for folkekirken fastsat
hvilke præster, der har beføjelser til at vie inden for folkekirken ( § 4), og i hvilke tilfælde en præst
har pligt til at foretage vielse, jf. bekendtgørelsen § 2, stk. 5.
Af bekendtgørelsen § 2, stk. 5, 2. – 5. pkt. fremgår: ’Præsten kan dog nægte at vie en fraskilt.
Mener han i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse, skal han
forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage vielsen.’
Af lovbekg. nr. 622 2012, om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og
sognebåndsløsning, § 6 følger: ’Ethvert medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af
præsten eller præsterne for den menighed, hvortil medlemmet hører, jf. § 5, hvoraf følger:
Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved
særlige bestemmelse er henvist til en anden menighed.
Af § 7a følger: ’En præst kan undlade at vie to personer af samme køn.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496915_0002.png
Det følger således, at præster ikke har pligt til at vie to personer af samme køn, og at en præst kan
nægte at vie en fraskilt.
Mener en præst, at han/hun af andre grunde end disse to, har religiøse grunde til ikke at kunne
eller burde foretage en vielse, skal sagen forelægges biskoppen. Biskoppen afgør da, om præsten
bør fritages for at foretage vielsen.
Vedrørende det konkrete emne, nyt personnummer til personer, der oplevet sig som tilhørende det
andet køn, følger det af lov om De centrale Personregister, lovbekendtgørelse (CPR loven) nr. 5
2013, (ændret ved lov nr. 752 2014, § 3, stk. 6) at: ’Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter
skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn.
Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om,
at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den
pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt
bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på
ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.’
Denne nye bestemmelse gør det muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte i form af
tildeling af nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden
form for behandling, f.eks. hormonbehandling.
Af note 8 i Karnov til den pågældende bestemmelse fremgår:
’ Bestemmelsen indfører hjemmel til, at personer, som oplever sig som tilhørende det andet
køn, kan tildeles nyt personnummer. Det er en betingelse, at der indgives en skriftlig
ansøgning til ministeriet, hvoraf det fremgår, at ansøgningen er begrundet i oplevelsen af at
tilhøre det andet køn. Det er også en betingelse, at den pågældende efter en
refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin
ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet er fyldt
18 år.
Ansøgningen må ikke være begrundet i andre forhold, så som et ønske om at skifte køn for
sjov, som led i en aktion for større ligestilling mellem mænd og kvinder m.v., et forsøg på
at sløre sin identitet eller for at opnå kønsrelaterede fordele.
Ansøgningen indgives til ministeriet, som – uden at inddrage andre myndigheder – tildeler
ansøgeren et nyt personnummer svarende til det ønskede køn, såfremt ovennævnte
betingelser er opfyldt.
Det er ikke muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om ansøgningen vitterlig er
begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Hvis ministeriet senere bliver
opmærksom på, at den afgivne erklæring er urigtig, kan tilladelsen til nyt personnummer
ophæves efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, at
den pågældende gentildeles det oprindelige personnummer. Urigtige oplysninger i den
afgivne erklæring om begrundelsen for ansøgningen kan efter omstændighederne straffes
efter
strfl § 163.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496915_0003.png
Ved kravet om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet sikres, at
ønsket om tildeling af nyt personnummer ikke er udtryk for en impulsiv beslutning.
Når den pågældende tidligst 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt har bekræftet
sin ansøgning, tildeler ministeriet den pågældende et nyt personnummer i
overensstemmelse med det nye køn og orienterer vedkommende herom ved fremsendelse
af en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret om vedkommende i CPR, herunder
såvel det tidligere tildelte personnummer som det nye personnummer.
Når der tildeles et nyt personnummer, vil det oprindelige personnummer blive stående i
CPR med en henvisning til det nye nummer. Det gælder i alle tilfælde, hvor der tildeles et
nyt personnummer. Det nye nummer vil ligeledes indeholde en henvisning til det
oprindelige personnummer. Oplysningerne fra det oprindelige nummer vil blive overført til
det nye personnummer, hvorpå nye oplysninger fremover vil blive registreret.’
Det følger således af bemærkninger til loven, at ansøgningen ikke må være begrundet i andre
forhold, så som et ønske om at skifte køn for sjov, som led i en aktion for større ligestilling mellem
mænd og kvinder m.v., et forsøg på at sløre sin identitet eller for at opnå kønsrelaterede fordele.
Det er således biskoppernes opfattelse, at har man fået myndighedens godkendelse til at skifte
personnummer, da er den pågældende at betragte som tilhørende det tilsvarende køn.
Om præsten derefter har mulighed for at nægte at vie den pågældende afhænger således herefter
alene af, om den pågældende person er fraskilt, om en person, efter ’juridisk kønsskifte’ ønsker at
gifte sig med en person tilhørende det samme køn, om den pågældende og dennes kommende
ægtefælle er medlem af folkekirken, og at mindst den ene af personerne er medlem af præstens
menighed.
Et såkaldt juridisk kønsskifte falder således efter biskoppernes opfattelse, ikke ind under det
område, hvor en præst kan have sådanne religiøse anfægtelser ved at skulle foretage en vielse, at
biskoppen skal tage stilling til om præsten bør fritages fra at forestå vielsen.
Med venlig hilsen
Kopi til biskopperne