Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 96
Offentligt
Bekendtgørelse om dispensation fra parkeringskrav, når der foreligger et
forpligtende aftalegrundlag
I medfør af § 22, stk. 6 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse af nr. 1185 af 14. oktober 2012, som bl.a. ændret
ved lov nr. 346 af 8. april 2014 fastsættes:
§ 1 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra byggelovens bestemmelser om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund i henhold til cirkulære nr. 10 af 17. oktober 1994 om kommunale
parkeringsfonde eller denne bekendtgørelse.
§ 2 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation efter denne bekendtgørelse på betingelse af, at der
foreligger et forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i forbindelse med eller i forlængelse af
byggeriets opførelse tilvejebringes på et andet areal end den ejendom, hvorpå byggeriet opføres. Det
forpligtende grundlag kan omfatte og forpligte en eller flere fysiske eller juridiske personer.
Stk. 2.
Parkeringsarealerne skal have en hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom, hvorpå
parkeringspladserne skulle have været anlagt.
§ 3 Et forpligtende grundlag i henhold til § 2 kan være vedtagne retningslinjer for hvor, hvornår og af hvem
parkeringspladserne anlægges, en kontrakt indgået af de ejendomsejere, der forpligter sig til sammen at
tilvejebringe parkeringsarealerne eller andet kontraktretligt grundlag.
§ 4 Det forpligtende grundlag i henhold til § 2 skal indeholde følgende oplysninger:
1)
2)
3)
4)
5)
Hvilke ejendomsejere der skal etablere parkeringspladserne.
Hvilke ejendomsejere der skal afholde udgifterne til etableringen af parkeringspladserne.
Antallet af parkeringspladser eller det samlede parkeringsareals størrelse.
Den præcise angivelse af parkeringspladsernes beliggenhed.
Tidspunktet for hvornår parkeringspladserne er eller forventes at være færdiganlagte og klar til
ibrugtagning.
Stk. 2 Såfremt dispensationsansøgningen ikke indeholder de oplysninger, der står nævnt i stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen ikke meddele dispensation efter denne bekendtgørelse.
§ 5 Det forpligtende grundlag skal foreligge på det tidspunkt, hvor dispensationen meddeles af
kommunalbestyrelsen.
§ 6 Ved bedømmelse af om parkeringsarealerne får en hensigtsmæssigt placering, skal der lægges vægt på
områdets karakter og ejendommens placering. Parkeringsarealerne skal anlægges så tæt som muligt på den
eller de ejendomme, hvor parkeringspladserne efter reglerne oprindeligt skulle have været anlagt.
§ 7 Ved kommunalbestyrelsens vurdering af om tidspunktet for, hvornår parkeringspladserne er
færdiganlagte og klar til ibrugtagning, overholder § 2, skal der tages hensyn til, at bebyggelsens beboere
kan få adgang til parkeringspladser m.v. i forbindelse med, at byggeriet tages i brug. Derudover skal
kommunalbestyrelsen vægte hensynene til, at bygherren skal have mulighed for, at tilvejebringe