Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 92
Offentligt
Udkast af 7. december 2014
Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie
1)
I medfør af § 5, stk. 4, § 6, stk. 5, § 7, stk. 4, § 9, stk. 1 og 4, § 10, stk. 5, § 12, stk. 5, § 13, stk. 3,
§ 14, stk. 5, § 15, stk. 3, § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2, i olieberedskabslov nr. 354 af 24. april 2012
fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om olieberedskab, herunder
1) beregning og fastsættelse af de lagringspligtige virksomheders lagringspligt,
2) den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger om dens mulighed for at dække
lagringspligt for andre parter,
3) opfyldelse af lagringspligt,
4) indgåelse af internationale og nationale lagerdækningsaftaler,
5) specifikke lagre,
6) lagrenes væren til rådighed,
7) oplysningspligt og
8) fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre.
§ 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for:
1) Lagringspligtige virksomheder.
2) Den centrale lagerenhed.
3) Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter.
4) Virksomheder med kommercielle lagre.
5) Virksomheder i øvrigt, der har betydning for den danske forsyning af råolie og olieprodukter.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Lagringspligtig virksomhed: Virksomhed med lagringspligt efter olieberedskabslovens § 6, stk.
1.
2) Central lagerenhed: Organisation i en EU-medlemsstat, som af denne medlemsstat er tildelt
beføjelser til at være medlemsstatens centrale lagerenhed, dvs. til at erhverve, holde eller sælge
olielagre, herunder beredskabslagre og specifikke lagre.
3) Råolie: Mineralolie af naturlig oprindelse, der består af kulbrinter og forskellige urenheder så-
som svovl. Råolie forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk og har
varierende fysiske egenskaber. Råolie omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og
ikkeassocieret gas i tilknytning til indvindingen og blandes med råolie, og halvfabrikata, der har
gennemgået en raffineringsproces og skal gennemgå yderligere processer, inden det bliver til
endelige olieprodukter.
4) Olieprodukter: Produkter, der er fremstillet ved raffinering af råolie, og additiver eller
biobrændstoffer, der tilsættes eller iblandes disse produkter.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september
2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter, EU-Tidende
2009, nr. L 265, side 9.