PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 89
Offentligt

Fremtidens fjernvarme

Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

er i stand til at levere både kulde og varme i det samme ledningsnet.

Baggrund

Fjernvarme har længe været med til at sikre en god udnyttelse af det brændsel, der skal bruges for at

producere elektricitet. Hvis der kun produceres el på et værk ville højst 50% af energien i 1 kubikmeter gas

blive udnyttet, resten ville forsvinde som spildvarme. Ved at kombinere elproduktion og varmeproduktion,

kan opnås en virkningsgrad på op til 90%.

Den nuværende model for fjernvarme, hvor der fremføres varme på 70-120 grader, har dog en række

udfordringer som kun bliver større i takt med den grønne omstilling.

1. Ledningstab

Når der i ledningsnettet er en temperatur på 70-120 grader vil der, trods anvendelse af isolerede rør, være

et tab af varme til den omgivende jord. Et samlet tal på 17% betyder at lige under en femtedel af den

varme som produceres på værket tabes i den omgivende jord.

2. Grænser for udbredelse

Fjernvarme kræver som regel en by af en bestemt størrelse, og med en fornuftig afstand mellem husene, så

ledningstabet ikke bliver for stort. Derfor er det ikke alle områder af landet, hvor fjernvarmen kan bruges.

Huse der omstiller til vedvarende energi har samtidig mulighed for at fravælge fjernvarmen, og udgør

derfor en yderligere hindring for udbygning af fjernvarmenettet.

3. Lavere temperatur kan være problematisk

En af måderne på at sænke ledningstabet er at sænke temperaturen i ledningerne. Problemet er blot at

varmt brugsvand normalt bør være over 50 grader og periodisk over 60 grader, for at forhindre legionella

bakterier i det varme brugsvand

. Der kan altså være en sundhedsrisiko ved lavere temperaturer.

Samtidig er bygninger – især i storbyerne – ikke dimensioneret til lave fremløbstemperaturer, og vil derfor

være vanskelige at varme op uden en gennemgribende renovering af bygningen varmeanlæg.

4. Den høje temperatur begrænser udnyttelse af spildvarme

I de danske supermarkeder bliver der brugt køling til at holde madvarerne kolde. Overskudsvarme fra

supermarkederne udgør ifølge Dansk Fjernvarme op mod 550.000 MWh, svarende til ca. 29.000 husstandes

årlige forbrug af varme

. Virksomheder kan også være en stor kilde til overskudsvarme, f.eks. har

virksomheden KMC i Brande så meget overskudsvarme, at byens ca. 7.000 indbyggere alle kunne få varmet

deres huse op, hvis overskudsvarmen kunne udnyttes.

http://boligejer.dk/legionella

http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt-fra-dansk-fjernvarme/140930mere-end-13000-husstande-kan-

opvarmes-med-spildvarme-fra-supermarkeders-koeleanlaeg

S i d e

1 af 6

GeoDrilling ApS -

www.geodrilling.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemet er blot at spildvarmen fra supermarkeder og virksomheder sjældent er så høje, som

temperaturen i ledningsnettet. Derfor skal der foretages investeringer i store varmepumper, for at kunne

udnytte overskudsvarmen i fjernvarmenettet. Meget spildvarme bliver i dag lukket ud i den fri natur, i

stedet for at blive udnyttet til opvarmning.

5. Ingen mulighed for køling

Det nuværende fjernvarmenet kan ikke bruges til køling. Derfor har nogle fjernvarmeværket lagt ekstra

ledninger i jorden, for at kunne tilbyde fjernkøling. Fremtidens bygninger kan blive så tætte, at det er

nødvendigt med en eller anden form for køling, for at holde rumtemperaturen nede.

6. Begrænset mulighed for lagring af energi

Med udbygningen af vindmøllestrøm er der behov for energilagre, der kan aftage strømmen i perioder med

meget vind, hvorfra der kan hentes energi i perioder med mindre vind. At lagre energi som varme ved en

temperatur, der er anvendelig i fjernvarmenettet giver store energitab.

Igangværende løsninger

Der arbejdes ihærdigt på at løse de ovenstående udfordringer, men de fleste løsningerne har enten den

udfordring at de kun løser enkelte af problemerne, eller også at de løse nogle af problemerne på

bekostning af de andre.

F.eks. eksperimenteres der med forretningsmodeller hvor fjernvarmeværkerne skal installere og drive små

varmepumper i private hjem, og dermed slippe for ledningsnettet. Problemet er blot at der typisk er tale

om luft/vand varmepumper, som nok kan løse punkt 1, 2 og 3, mens ikke er så gode i forhold til punkt 4, 5

og 6.

I den finanslov der senest er vedtaget er der afsat penge til store varmepumper og geotermi. Begge dele vil

unægtelig kunne bidrage til den grønne omstilling, ved at fortrænge brugen af fossile brændstoffer, men

som sådan indeholder de to indsatsområder ikke nogen løsning på de ovennævnte problemer.

En mulig komplet løsning

Ved at kigge på problemstillingerne er det klart, at de fleste punkter knytter sig til den høje temperatur i

ledningsnettet. Kan temperaturen i ledningsnettet bringes ned fra 70-120 grader til 4-10 grader, så den

svarer til den omgivende jord, så kan ledningstab fuldstændig elmineres. Der kan måske endda blive tale

om en ledningsgevinst i form af optagelse af varme fra den omgivende jord. Herved ville punkterne 1, 2, 4

og 5 blive elmineret.

Punkt 3 omkring sundhedsrisiko vil herefter ændre karakter, idet temperaturen vil blive så lav at der ikke

kan varmes bygninger op, uden en eller anden form for teknisk installation. Her er det oplagt at anvende

små

varmepumper, som er tilpasset den enkelte bygnings behov for opvarmning. Med små varmepumper i

bygningerne kan dette punkt også elimineres.

Hvis temperaturen sænkes i så stor en grad, er ledningsnettet nødt til at være meget større end i dag, da

det samlet set er den samme mængde energi, som skal transporteres, bare ved en lavere temperatur.

Sådan en udbygning kræver meget plads, og for at det kan lade sig gøre, laves der et antal lodrette

jordvarmeboringer, svarende til hvad der er nødvendigt for at opretholde en temperaturmæssig balance på

S i d e

2 af 6

GeoDrilling ApS -

www.geodrilling.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de 4-10 grader. Fordelen ved jordvarmeboringer er, at de både kan bruges til opvarmning og køling, da de

ikke påvirkes ret meget af sæsonvariation i overfladetemperaturen. Hermed introduceres et energilager,

der til en vis grænse kan afhjælpe punkt 6.

Sådan en løsning bliver allerede brugt i et mindre omfang i dag, den hedder ”lodret jordvarme”.

Lodret jordvarme

Ved lodret jordvarme forstås installationen af en jordvarmepumpe, der via en kompressor hæver

temperaturen på et kølemiddel og overfører varmen til centralvarmeanlægget i huset. Det afkølede

kølemiddel optager så energi fra en væske, der cirkulerer i én eller flere jordvarmeboringer, der typisk er

mellem 60 og 250 meter dybe.

For hver kWh el, der bruges til cirkulationspumper, kompressor og styring, kan der typisk hentes mellem 2

og 4 kWh fra jordvarmeboringen og det giver en virkningsgrad på mellem 300% og 500%. Virkningsgraden

afhænger dels af den krævede temperatur i huset, men også af antallet af boremeter og undergrundens

beskaffenhed.

Der er for nylig afsluttet et EUDP projekt omkring lodrette jordvarmeboringer, og den afsluttende rapport

kan læses på

www.geoenergi.org

Fremtidens fjernvarme – et netværk af jordvarmeboringer

I dag laves jordvarmeboringer som individuelle løsninger, men der kan opnås en lang række fordele ved at

kombinere den lodrette jordvarme med fjernvarmetankegangen. Nedenstående illustration viser et

eksempel.

S i d e

3 af 6

GeoDrilling ApS -

www.geodrilling.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Her er det illustreret hvordan et supermarked har jordvarmeboringer, hvortil der kan afleveres

overskudsvarme fra køleanlægget. Det giver en bedre virkningsgrad på køleprocessen i supermarkedet og

et deraf følgende lavere elforbrug. Boringerne er så forbundet med en række parcelhuse, der også kan have

jordvarmeboringer. Parcelhusene trækker varme ud af systemet og skaber således balance i systemet.

Når der både leveres varme og aftages varme betyder det – sammenlignet med almindelig lodret

jordvarme – at der enten kan laves færre boringer eller at virkningsgraden på varmepumperne i husene

bliver højere. Uanset hvilken effekt det har, betyder det en lavere varmepris.

Gennemgang af fordele og ulemper

For at gøre det helt klart, hvorledes et netværk af jordvarmeboringer kan afhjælpe de tidligere omtalte

problemstillinger, gennemgås de 6 punkter her:

1. Ledningstab - Fastsættes en driftstemperatur, der er mindre end de omkringliggende jordlag er det

muligt at opnå en ledningsgevinst, ved at anvende uisolerede rør.

2. Grænser for udbredelse – I kraft af at lodret jordvarme i dag laves ved almindelige parcelhuse betyder, at

der ingen grænser er for udbredelsen i forhold til energitab. Det kunne f.eks. tænkes at

fjernvarmeselskaberne kan etablere netværket i udkanten af byerne, de steder hvor det lige præcis ikke er

rentabelt at etablere traditionel fjernvarme. Derved kan energi fra returledningen i fjernvarmenettet

overføres til netværket af jordvarmeboringer, hvorved der opnås en bedre afkøling i det eksisterende net

og spares boremeter i netværket.

3. Problematisk med lave temperaturer – Små varmepumper i husene sikrer at brugsvandstemperaturen

bliver tilstrækkelig høj, samtidig med at opvarmning sker effektivt ved lavere temperatur.

4. Begrænset udnyttelse af spildvarme – Med en lav temperatur i netværket af jordvarmeboringer bør det

f.eks. være alle 550.000 MWh fra supermarkederne, der potentielt kan udnyttes. Der er også en lang række

andre muligheder for at høste overskudsvarme uden at skulle lave store investeringer i varmepumper til at

booste temperaturen.

5. Ingen mulighed for køling – Igen sikrer den lave temperatur at lavenergi-huse eller andre bygninger med

kølebehov, har relativt let adgang til køling.

6. Begrænset mulighed for lagring – Idet jordvarmeboringerne er i kontakt med en meget stor mængde

jord, der under de rette betingelser kan optage varme, åbner det muligheden for at varme kan lagres i

perioder.

Udfordringer

Den største udfordring for løsningen er, at den i øjeblikket ikke har nogen større bevågenhed. Den er derfor

ikke tænkt med ind i de løsningsmodeller, der er i spil på nuværende tidspunkt. Et godt eksempel er at

besøge Energistyrelsens side om ”Jordvarme og geotermi”

Her står det klart, at lodret jordvarme slet ikke

er nævnt. Der omtales udelukkende jordvarme med horisontale slanger som en løsning til parcelhuse, og

geotermiske anlæg som er tiltænkt en plads i fjernvarmesystemet. Der mangler simpelthen fokus på lodret

jordvarme.

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/olie-gas/tekniske-termer/jordvarme-geotermi

S i d e

4 af 6

GeoDrilling ApS -

www.geodrilling.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv i Tyskland, hvor lodret jordvarme er meget udbredt, har man ikke fået øjnene op for en løsning hvor

boringerne er bundet sammen i et kollektivt forsyningsnet. GeoDrilling har en samarbejdspartner i

Tyskland, som har arbejdet med lodret jordvarme i 7 år og ikke beskæftiger sig med andet. Direktøren for

selskabet blev på et møde spurgt, om han troede ideen kunne fungere, hertil svarede han: ”Ja, det burde

sagtens kunne fungere. Det er ikke noget vi gør i Tyskland, men jeg har godt lagt mærke til, at når jeg

kommer til Danmark snakker alle om Smart Grids.”

Så selvom vi er bagud med jordvarmeboringer i forhold til vores nabolande, har vi en chance for at komme

foran, fordi vi bl.a. med fjernvarmen er vant til at tænke i kollektive løsninger.

Terminologi

Man skal holde tungen lige i munden, når fremtidens energiløsninger drøftes. Særligt for den løsning, der er

præsenteret her, er der nogle muligheder for at sammenblande med andre løsninger.

Geotermi <> Lodrette jordvarmeboringer

Der er stor forskel på geotermi og lodret jordvarme. Begge dele foregår ved at der laves boringer i

undergrunden. Geotermi foregår typisk med få boringer der typisk er 800-3.000 meter dybe, som herefter

kan integreres i fjernvarmenettet. Lodret jordvarme foregår typisk ved at en privat husstand skal bruge 1-4

boringer på mellem 60 og 250 meters dybde. Geotermi er meget mere risikabelt end lodret jordvarme,

f.eks. er der nu afsat 60 millioner i den aftale finanslov, hvilket svarer til ca. halvdelen af hvad man brugte i

Viborg på et geotermi projekt, der slog fejl.

Store varmepumper <> Små varmepumper

Når man siger ”Vi skal have flere varmepumper i Danmark” er der stor forskel på om der menes store

varmepumper eller små varmepumper. I forhold til opvarmning af private hjem, så vil de store

varmepumper skulle stå hos fjernvarmeselskaberne, mens de små varmepumper vil stå i de enkelte

husstande, på samme måde som vi alle har køleskabe stående i huset i dag. Det er vigtigt at skelne, fordi

store varmepumper forudsætter et isoleret fjernvarmenet at levere varmen igennem, små varmepumper

leverer varmen direkte på forbrugsstedet og kræver derfor et koldt net, hvor energien kan tages fra.

Lavtemperatur-fjernvarme <> Et netværk af jordvarmeboringer

Fjernvarmeselskaberne er allerede i gang med at undersøge muligheden for at skrue ned for temperaturen

på fjernvarmevandet. Det kaldes lavtemperatur-fjernvarme. Her er det dog vigtigt at forstå at der med

lavtemperatur menes en temperatur på 40-50 grader i stedet for de 70-120 grader. Når der tales om at der

er en lav temperatur i et netværk af jordvarmeboringer, menes der en temperatur på 4-15 grader. Det er

vigtigt at de to fremgangsmåder ikke sammenblandes, da de er forskellige på en række centrale punkter.

Vandret jordvarme <> Lodret jordvarme

Den mest udbredte form for jordvarme i Danmark er en vandret løsning, hvor der graves slanger ned i hele

haven som er tilsluttet en jordvarmepumpe. Ved lodret jordvarme er varmepumpen den samme, men i

stedet for slanger i hele haven forsynes varmepumpen fra en boring. Den vandrette løsning kan i princippet

godt integreres sammen med ”et netværk af jordvarmeboringer”, men det vil være yderst pladskrævende

og risikoen for overgravning stiger markant. I dag betragtes både vandret jordvarme og lodret jordvarme

som en løsning man kan anvende til parcelhuse i yderområderne, men de lave pladskrav for lodret

jordvarme giver muligheden for at tænke denne løsning ind som en del af fjernvarmenettet.

S i d e

5 af 6

GeoDrilling ApS -

www.geodrilling.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulige spørgsmål til ministeren

Vil ministeren redegøre for hvorledes resultaterne fra EUDP projektet Geoenergi påtænkes

anvendt fremadrettet?

Hvorledes forholder ministeren sig til den foreslåede løsning med et netværk af

jordvarmeboringer?

Vil ministeren sikre at Energistyrelsen tilegner sig viden om jordvarmeboringer?

S i d e

6 af 6

GeoDrilling ApS -