Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 78
Offentligt
1428012_0001.png
Udvalg for
el-reguleringseftersynet
el-reguleringseftersynet
En fremtidssikret
regulering af elsektoren
Afsluttende rapport
– december 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0003.png
Udvalg for
el-reguleringseftersynet
el-reguleringseftersynet
En fremtidssikret
regulering af elsektoren
Afsluttende rapport
– december 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0004.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indhold
1. Forord
6
8
14
26
28
2. El-reguleringsudvalgets kommissorium, sammensætning og arbejde undervejs
3. Udfordringer og muligheder for den danske elsektor
4. Pejlemærker for den fremtidige regulering af elsektoren
5. Reguleringsudvalgets anbefalinger og vurderinger
I
I
I
I
I
I
I
Indsatsområde A
Omkostningseffektive monopolydelser og fremtidssikring af infrastrukturen til den grønne omstilling
Hovedanbefaling 1
Ny økonomisk regulering af netvirksomhederne skal sikre effektivitet, investeringer og grøn omstilling
Hovedanbefaling 2
Netvirksomhederne skal fortsat drifte, vedligeholde og udbygge distributionsnettet
Hovedanbefaling 3
Måleropgaven bliver hos netvirksomhederne
Hovedanbefaling 4
Øget fokus på omkostningseffektiviteten i netvirksomhedernes energispareindsats
Hovedanbefaling 5
Indførsel af økonomisk rammestyring af Energinet.dk
Hovedanbefaling 6
Energinet.dk’s opgaveportefølje skal fastholdes i sin grundstruktur
31
32
46
51
56
60
64
I
I
I
I
I
Indsatsområde B
Mere konkurrence på elmarkedet og bedre beskyttelse af forbrugerne
Hovedanbefaling 7
Fortsat fokus på adskillelse af monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter i de koncernforbundne selskaber
Hovedanbefaling 8
Energinet.dk’s regulering af elmarkedet skal være mere klar og transparent
Hovedanbefaling 9
Modernisering af indsatsen for varetagelse af forbrugerrettigheder
Hovedanbefaling 10
Forbrugerne skal kompenseres ved lav leveringskvalitet
70
71
76
79
83
Side 4
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0005.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
I
I
I
I
I
I
I
Indsatsområde C
Klare rammer for markedsaktørerne og øget fokus på elforsyningssikkerheden
Hovedanbefaling 11
Styrkede rammer for overvågning af elforsyningssikkerheden
Hovedanbefaling 12
Klare regler for sikring af kapacitet
Hovedanbefaling 13
Øget forvaltningsmæssig kvalitet af en række af Energinet.dk’s myndighedsopgaver
Hovedanbefaling 14
Sanering af krav til store elproduktionsanlæg
Hovedanbefaling 15
Bevillinger til netvirksomhederne er fortsat et effektivt værktøj
Hovedanbefaling 16
En moderniseret elforsyningslov, der giver øget transparens og forudsigelighed for investorer
86
87
92
98
100
104
107
6. Konsekvensvurderinger af El-reguleringsudvalgets anbefalinger
110
Bilag
Bilag 1: Kommissorium for eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor
Bilag 2: Overordnet beskrivelse af den danske elsektor
Bilag 3: Resultaterne af liberaliseringen af elsektoren
Bilag 4: Uddybende beskrivelse af forslag til ny økonomisk regulering af netvirksomhederne
Bilag 5: Uddybende beskrivelse af forslag til ny økonomisk regulering af Energinet.dk
Bilag 6: Forudsætninger og metode for konsekvensvurderinger
Bilag 7: Mindretalsudtalelse vedr. El-reguleringsudvalgets rapport og anbefalinger
Bilag 8: Sekretariatet for El-reguleringsudvalget
Ordforklaringer
131
132
135
141
146
169
172
186
191
192
Side 5
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0006.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
1
Forord
Et velfungerende elsystem med høj leve-
ringssikkerhed har fundamental betyd-
ning for det danske samfund.
Med energiaftalen fra 2012 udfordres
den nuværende regulering af elsektoren.
Der er således behov for, at reguleringen
understøtter transformationen fra et
elsystem baseret i væsentlig grad på fos-
sile brændstoffer på få og store produk-
tionssteder til et system med produktion
af grøn energi med både små og store
produktionssteder. Et elsystem, som har
større grad af fluktuation i produktionen,
end det hidtil har været tilfældet, og som
derfor kræver ny funktionalitet i elnettet.
El-reguleringsudvalget blev nedsat i
september 2012 på denne baggrund
og har haft til formål at gennemgå en
række af de regulatoriske forhold, der
Side 6
vil have betydning for denne omstilling.
Udvalget har været bredt sammensat
med både uafhængige, sagkyndige og
interessentrepræsentanter som med-
lemmer. Det har således været et formål
at sikre, at forskellige deltagere i og bru-
gere af elsystemet har haft indflydelse
på forslagene til den fremtidige regu-
lering. Vi har som formandskab anset
det for væsentligt at nå til enighed om
forslag til en fremtidssikret regulering af
elsektoren i Danmark, hvilket derfor er
sket ved indgåelse af kompromisser for
at skabe balancerede forslag og et sam-
menhængende hele.
Med afsæt i en gennemgang af den
nuværende regulering af elsektoren
har udvalget identificeret behov for en
række ændringer, der sigter efter, at elre-
guleringen som et samlet hele er robust
over for de kommende store ændringer
af elsystemet. Især for den økonomiske
regulering af netvirksomhederne udgør
anbefalingerne et opgør med de hidti-
dige forhold. Herudover har udvalget
givet en række anbefalinger, der blandt
andet vil øge konkurrencen på elmarke-
det og vil sikre en forbedret understøt-
telse af elforsyningssikkerheden. Sam-
men med de øvrige anbefalinger åbnes
herved vejen til sikring af det fremti-
dige velfungerende elsystem. Det er vor
opfattelse, at anbefalingerne vil skabe
grundlag for tiltrækning af den nødven-
dige kapital til investeringer i den danske
elsektor og samtidig sikre omkostnings-
effektivitet til glæde for forbrugerne og
virksomhedernes konkurrenceevne.
Brancheforeningen Dansk Energi har
ønsket at afgive mindretalsudtalelser på
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0007.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
en række områder, men det ændrer efter
vor mening ikke ved, at anbefalingerne
giver et solidt grundlag for at komme
videre med de udfordringer, som ligger
foran sektoren.
Vi skal opfordre til, at det videre arbejde
med implementering og politisk vur-
dering af udvalgets forslag iværksættes
hurtigt, idet der er behov for en afklaring,
så de nødvendige investeringer og akti-
viteter i elsektoren kan ske med rimelig
forudsigelighed for fremtiden. Vi har
vurderet, at særligt to problemstillinger
kræver yderligere arbejde, som ligger ud
over udvalgets generelle faglige kompe-
tence. Det drejer sig om fastsættelsen af
forrentningssatsen for fremtidige inve-
steringer (WACC) og definering af bench-
markmetode (inklusiv ensartning af data)
for netvirksomhederne. Vi anser det for
særlig vigtigt, at dette centrale arbejde
for implementeringen af rapportens
anbefalinger iværksættes umiddelbart.
Tak til udvalgets medlemmer for et stort
arbejde og en kompetent indsats med
konstruktiv evne og vilje til at skabe
afbalancerede løsninger inden for kom-
plicerede problemstillinger. Tak til det
hårdtarbejdende sekretariat for en dyg-
tig, engageret og kvalificeret assistance
til udvalget.
1. december 2014
Søren Bjerre-Nielsen, Formand
Torkil Bentzen, Næstformand
Side 7
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0008.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
2
El-reguleringsudvalgets kommissorium,
sammensætning og arbejde undervejs
Udvalgets opgaver
Det blev med energiaftalen af 22. marts
2012 fastsat, at der skulle gennemføres
et dybdegående eftersyn af regulerin-
gen af den danske elforsyningssektor.
Der er i forlængelse af aftalen udarbej-
det et kommissorium for arbejdet, og
heri indgår, at der nedsættes et udvalg til
at gennemføre arbejdet. Kommissoriet
er godkendt af forligskredsen bag ener-
giaftalen d. 12. juni 2012.
Der fremgår således af energiaftalen, at:
”Der gennemføres et dybdegående efter-
syn af reguleringen af den danske elfor-
syningssektor med henblik på at sikre
incitamenter til grøn omstilling, omkost-
Side 8
ningseffektivitet, konkurrence og forbru-
gerbeskyttelse.
Reguleringseftersynet
afsluttes i 2014.”
I forlængelse heraf er det i kommissoriet
uddybet, at:
”Det skal analyseres, om reguleringen
understøtter en effektiv konkurrence i
elmarkedet, samtidig med at den nødven-
dige forbrugerbeskyttelse sikres. Herud-
over er der behov for fortsat effektivisering
af elsektoren, samt incitamenter til at gen-
nemføre energiaftalens målsætning om
at sikre en grøn omstilling til et Danmark
med en energiforsyning baseret på vedva-
rende energi.”
Det fremgår endvidere af energiafta-
len, at elsektorens regulering skal gen-
nemgås, og at gevinsten ved en ændret
økonomisk regulering af netvirksomhe-
derne forventes at give en besparelse på
300 mio. kr. i 2020. Dette er et af de tiltag,
der er fastlagt i aftalens bilag 2, og som
skal mindske forbrugernes omkostnin-
ger til energi i forhold til den udvikling,
der ville finde sted uden disse tiltag.
I udvalgets kommissorium fremgår det:
”Under antagelse om øget effektiviserings-
krav til de monopolregulerede netvirk-
somheder skønnes der gennem regule-
ringseftersynet at kunne opnås en række
besparelser på minimum 300 mio. kr., jf.
energiaftalens bilag 2 om tiltag til reduk-
tion af forbrugerbelastningen”.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0009.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
I den politiske aftale af 15. november
2012 (solcelleaftalen) fremgår det endvi-
dere, at udvalget skal bidrage med yder-
ligere effektiviseringer på 0-300 mio. kr.
hos netvirksomhederne og Energinet.
dk. Tallene fra solcelleaftalen er akkumu-
leret og omfatter perioden 2015–2020.
Der er ikke i solcelleaftalen taget stilling
til fordelingen af effektiviseringer mel-
lem netvirksomhederne og Energinet.
dk.
Det indgår i den politiske aftale om en
vækstpakke fra juni 2014, at regeringen
i 2015 skal fremlægge forslag til yder-
ligere effektiviseringer af energiforsy-
ningssektorerne. Regeringens forslag til
en samlet opfølgning på El-regulerings-
udvalgets anbefalinger og vækstaftalen
forventes lanceret i 2015.
Udvalget har noteret sig den politiske
aftale om en vækstpakke og konstaterer,
at denne ikke har ført til ændringer i for-
hold til, hvad det er forudsat, at El-regu-
leringsudvalget kommer med forslag til.
I
Kommissoriet
Udvalget har i henhold til kommissoriet
blandt andet haft til opgave konkret at
undersøge og analysere følgende områ-
der:
I
”Gøre status og vurdere om den gæl-
dende regulering af elsektoren har
indfriet målsætningerne for liberalise-
ringen af elmarkedet.
Undersøge
netvirksomhedernes
opgaveportefølje som monopolvirk-
somhed. Det skal analyseres, hvorvidt
netvirksomhedernes opgaveporte-
følje – som monopolvirksomheder
– er den mest hensigtsmæssige, eller
om netvirksomhederne har opgaver,
som burde ligge i et kommercielt regi
og vice versa for at styrke konkurren-
cen.
Undersøge de økonomiske rammer
for netvirksomhedernes opgavepor-
tefølje. Det skal analyseres, om den
økonomiske regulering af netvirk-
somhederne giver de rette incitamen-
ter til omkostningseffektivitet, samti-
dig med at de nødvendige investerin-
ger i nettene gennemføres, herunder
investeringer i rentable Smart Grids.
Samlet skal størrelsen af effektivise-
ringspotentialet i netvirksomhederne
analyseres.
Analysere om Energinet.dk har en
hensigtsmæssig regulering og opga-
veportefølje. Det skal desuden vurde-
res, om Energinet.dk har værktøjerne
til at varetage disse opgaver. Derud-
over skal det vurderes, om der er et
overlap i opgavefordelingen mellem
Energitilsynet og Energinet.dk, for
så vidt angår opgaver med at skabe
transparens, information til slutkun-
der og overvågning af konkurrencen
på elmarkedet. Endelig skal det analy-
Side 9
I
I
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
seres, om den økonomiske regulering
af Energinet.dk giver de rette incita-
menter til omkostningseffektivitet.
I
I
Analysere funktionaliteten og beho-
vet for at tilpasse forsyningspligten,
som blev indført ved elreformen for
at sikre forbrugerne mod utilsigtede
prisstigninger og/eller afbrud i forsy-
ningen. Arbejdet hermed skal være
afsluttet med en indstilling til mini-
steren inden udgangen af maj måned
2013.
Undersøge om konkurrencen og mar-
kedsstrukturen på detailmarkedet er
tilfredsstillende, og hvorvidt forbru-
gernes adgang til elektricitet sikres til
konkurrencedygtige priser. Det skal
blandt andet undersøges, om netvirk-
somhederne i tilstrækkelig grad stiller
ydelser til rådighed for kommercielle
aktører, der kan øge konkurrencen.
Forbrugernes beskyttelse og mulig-
heder for at agere på det liberalise-
rede marked undersøges, herunder
om klagesystemet fungerer tilfreds-
stillende.
Undersøge om bevillingssystemet
fungerer tilfredsstillende i forhold til
de store elproducenter, og om betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse
til nye elproduktionsanlæg (ikke infra-
struktur) er tidssvarende på et libera-
liseret marked. Herunder om passive
investorer, som fx pensionskasser,
kan deltage med kapital i den grønne
omstilling, uden at andre formål tilsi-
desættes.
Analysere om den nuværende regule-
ring af de danske kraftværker indehol-
der barrierer for en omkostningseffek-
tiv omstilling til en energiforsyning
baseret på vedvarende energi.
Analysere om den nuværende orga-
nisering af energispareindsatsen er
omkostningseffektiv og konkurren-
cepræget, herunder om der kan ind-
bygges yderligere incitamenter til
omkostningseffektivitet, og om ener-
gispareforpligtelserne er bedst place-
ret hos netselskaberne”.
udvalgets anbefalinger skal derfor ses i
sammenhæng med dette arbejde i for-
bindelse med en samlet politisk opfølg-
ning.
I
Udvalgets sammensætning
Udvalget er udpeget af klima-, energi- og
bygningsministeren og er sammensat af
en uafhængig formand og næstformand,
fire sagkyndige, som tilsammen har en
særlig juridisk, økonomisk og teknisk
ekspertise af relevans for området, samt
10 interesserepræsentanter udpeget af
ministeren efter indstilling fra branchen.
Følgende organisationer er i henhold til
kommissoriet indstillingsberettigede til
udvalget:
I
Det forudsættes, at internationale erfa-
ringer inddrages i analysearbejdet.
Det fremgår endvidere af kommissoriet,
at udvalgets arbejde ikke skal omfatte:
I
I
I
Vurderinger af afgifts- og tilskudssy-
stemet
CO
2
-kvotereguleringen
Forhold som reguleres af varmeforsy-
ningsloven
I
Vurderinger af afgifts- og tilskudssyste-
met indgår i en parallel afgifts- og til-
skudsanalyse, som er igangsat i efteråret
2013 med henblik på at vurdere beho-
vet for justeringer af det eksisterende
afgifts- og tilskudssystem på energiom-
rådet. Analysen forventes offentliggjort
i foråret 2015. Konklusionerne fra dette
udvalgsarbejde kan potentielt have stor
betydning for de fremtidige ramme-
vilkår for elsektoren, og El-regulerings-
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Dansk Energi
Foreningen for Slutbrugere af Energi
DI
Dansk Erhverv
Landbrug & Fødevarer
Danmarks Vindmølleforening
Forbrugerrådet Tænk
Kommunernes Landsforening
OVE, Det Økologiske Råd, WWF, Dan-
marks Naturfredningsforening og
Greenpeace (de fem organisationer
har i fællesskab kunne indstille til to
pladser i udvalget)
På baggrund af indstillinger og udpeg-
ninger har udvalget haft følgende kon-
krete sammensætning:
Side 10
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0011.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Udvalgets sammensætning
Formand
Næstformand
Sagkyndig med juridisk ekspertise*
Sagkyndig med økonomisk ekspertise**
Sagkyndig med juridisk ekspertise
Sagkyndig med generel viden om elsektoren
el- reguleringseft
ersynet
Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand
Torkil Bentzen, bestyrelsesformand
Sune Fugleholm, partner hos Kammeradvokaten
Uffe Bundgaard-Jørgensen, direktør for Investor-Net-Gate2Growth
Martha Roggenkamp, professor ved University of Groningen
Kristian Stubkjær, institutdirektør ved DTU Elektro
Udpeget efter indstilling fra interesseorganisationer, jf. udvalgets kommissorium
Danmarks Vindmølleforening
Landbrug & Fødevarer
DI
Kommunernes Landsforening
Dansk Erhverv
Dansk Energi
Foreningen for Slutbrugere af Energi
Forbrugerrådet Tænk
OVE, Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfred-
ningsforening og Greenpeace (to fælles medlemmer)
Poul Erik Morthorst, professor ved Risø DTU***
Søren Korsholm, chef for plante- og energipolitik
Troels Ranis, branchedirektør
Fra 17. april 2013 Hanne Johnsen,
partner i Affaldskontoret.
Før 17. april 2013 Birthe Rytter Hansen, konsulent hos KL
Marie Louise Thorstensen, konsulent
Anders Stouge, vicedirektør
Marianne Eriksen, adm. direktør i Norenergi A/S
Martin Salamon, cheføkonom
Marianne Bender, formand for OVE
Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd
* Erstattede pr. februar 2014 Birgitte Hansen, direktør hos Slotsholm, der var udpeget som makroøkonomisk sagkyndig.
** Uffe Bundgaard-Jørgensen er samtidig formand for Energitilsynet men er ikke udpeget i denne egenskab.
*** Poul Erik Morthorst er medlem af Energinet.dk’s bestyrelse og har derfor ikke deltaget i udvalgets drøftelser vedrørende Energinet.dk.
Sekretariat for udvalget
Udvalget er blevet betjent af et tværmi-
nisterielt sekretariat forankret i Energi-
styrelsen. Sekretariatet har bistået udval-
get med faglig sparring og udarbejdelse
af faglige oplæg og har koordineret alt
eksternt arbejde og input. Foruden med-
arbejdere fra Energistyrelsen har medar-
bejdere fra Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriets departement, Finansmini-
steriet, Sekretariatet for Energitilsynet,
1.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Skatteministeriet også deltaget i sekre-
tariatet. Sekretariatet har i henhold til
kommissoriet arbejdet under instruks fra
udvalgets formandskab
1
.
Udvalgets analyser har først og fremmest
taget afsæt i følgende grundelementer:
I
I
I
Kommissoriets konkrete opgaveliste
Gældende rammer for elforsyning i
Danmark, i EU og i udvalgte europæ-
iske lande
Væsentligste udviklingstrends og
fremtidsscenarier for elsektoren frem
til 2025
Tilrettelæggelse af
udvalgets arbejde
Udvalget blev endeligt udpeget i sep-
tember 2012 og har siden afholdt i alt 15
udvalgsmøder.
Sammensætningen af sekretariatet fremgår af bilag 8.
Side 11
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0012.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
et
Det har i de konkrete analyser været
særligt hensyn at sikre, at der ved de
konkrete vurderinger og anbefalinger
ikke sker en suboptimering, hvor løs-
ninger på et område kan have negative
sideeffekter på andre områder.
Udvalget har under sit arbejde haft et
særligt fokus på anbefalingerne vedrø-
rende den fremtidige økonomiske regu-
lering af netvirksomhederne. Det skyldes
blandt andet, at her er tale om regulering
af betydelige samfundsværdier med stor
betydning for såvel forsyningssikkerhed
som den fremtidige grønne omstilling af
elsektoren i Danmark. Herudover er der
tale om en relativ kompleks regulering,
hvor alle elementer må ses og eventuelt
justeres i sammenhæng.
Herudover skulle udvalget i henhold til
kommissoriet inden udgangen af maj
2013 komme med en indstilling til mini-
steren om, hvorvidt den gældende for-
syningspligtregulering burde ændres.
Udvalget afrapporterede sit arbejde
vedrørende forsyningspligt til klima-,
energi- og bygningsministeren den 30.
maj 2013, og udvalgets rapport blev
samme dag offentliggjort.
Udvalget har derudover i september
2013 offentliggjort en statusrapport,
hvor blandt andet de centrale igangvæ-
rende analyser blev præsenteret.
Det har været helt afgørende for udval-
get undervejs at være i direkte dialog
med de parter, der berøres af elregule-
ringen i dag.
Udvalget har i forbindelse med drøftel-
ser om mulige modeller for forsynings-
pligtreguleringen og organiseringen af
energispareindsatsen afholdt henholds-
vis en workshop og et temamøde for en
række indbudte eksperter og interes-
senter, som har udvist særlig interesse
El-reguleringsudvalgets forslag til en
fremtidig regulering af forsyningspligten
Alle forbrugere har siden 2003 frit kunne vælge el-leverandør. Alligevel
havde 86 % af husholdninger og mindre virksomheder i 2013 ikke selv
valgt leverandør, men modtog el fra deres lokale forsyningspligtselskab.
For at fremme konkurrencen på detailmarkedet for el anbefalede El-re-
guleringsudvalget i 2013 at afvikle de lokale forsyningspligtselskaber
og ophæve prisreguleringen, så priserne fremover skal fastsættes på
markedsvilkår. I udvalgets overvejelser er også indgået, at Folketinget i
december 2012 vedtog en lovændring, som ændrede grundlæggende
på reglerne om forsyningspligt i Danmark. For at sikre en fortsat høj
forbrugerbeskyttelse foreslog udvalget samtidig en række tiltag, som
skal fremme, at forbrugerne kan foretage velinformerede valg mellem
de forskellige elprodukttyper, priser og leverandører, herunder blandt
andet en forbedret Elpristavle under Energitilsynets ansvar. Samtidig
blev alle elhandelsselskaber forpligtet til mod betaling at forsyne alle
husholdningsforbrugere, der anmoder om levering af elektricitet (leve-
ringspligt). Sidstnævnte opfylder Eldirektivets krav om forsyningspligt.
El-reguleringsudvalgets anbefalinger til en fremtidig regulering af for-
syningspligten er i dag udmøntet i en ændring af lovgivning, som blev
vedtaget i juni 2014. Lovændringen forventes at træde i kraft den 1.
marts 2016.
Tekstboks 1
for emnet, herunder blandt andet gas-
selskaberne og forskellige elhandelssel-
skaber.
Udvalget har endvidere afholdt en
workshop om produktionskapacitet
og forsyningssikkerhed for en bredere
kreds af eksperter og aktører. Formålet
med arrangementerne har været at give
udvalgets medlemmer et grundigere
kendskab til de pågældende problem-
stillinger, samt at give centrale interes-
senter mulighed for at fremføre deres
viden og respektive synspunkter over for
udvalget.
Samtidig har udvalget været på virk-
somhedsbesøg hos Energinet.dk, DONG
Energy Eldistribution A/S, SEAS-NVE,
Energi Fyn og Langelands Elforsyning.
Udvalget har også besøgt Avedørevær-
ket samt tilset forskellige tekniske faci-
liteter, hvor aktørerne i elmarkedet har
haft mulighed for at præsentere deres
virksomhed og konkrete arbejdsopga-
ver og udfordringer for udvalget.
Endelig har formandskabet afholdt en
række bilaterale møder med forskel-
lige interessenter, som på forskellig vis
har ønsket at bibringe formandskabet
deres synspunkter i forhold til udval-
gets arbejde. Herigennem har formand-
skabet også fået input fra aktører, som
ikke er direkte repræsenteret i udvalget.
Desuden har sekretariatet for udvalget
afholdt møder med en række aktører
med samme sigte som ovenfor.
Side 12
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Side 13
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0014.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
3
Udfordringer og muligheder
for den danske elsektor
En fremtidssikring af reguleringen af
den danske elsektor må tage bestik af
morgendagens udfordringer. Med det
seneste energiforlig fra 2012 vil kapa-
citeten til at producere el med ved-
varende energikilder i Danmark blive
øget markant. Det sker som et skridt
på vejen mod en grøn omstilling af det
samlede energisystem og regerings-
grundlagets målsætninger om, at el- og
varmeforsyningen skal være baseret på
100 pct. vedvarende energi i 2035 samt,
at både energi- og transportsektoren
skal være baseret på 100 pct. vedva-
rende energi i 2050, jf. ”Et Danmark der
står sammen”, 2011.
Produktion af el baseret på især vind og
sol er langt mindre styrbar, end når der
anvendes brændsler som kul, gas og bio-
masse. Samtidig er de danske kraftvær-
ker, der i mange år har spillet en central
rolle for sammenhængen og forsynings-
sikkerheden i elsystemet, presset på
økonomien. Det skyldes blandt andet,
at sol- og vindenergi producerer med
meget lave marginalomkostninger.
For at understøtte realiseringen af den
grønne omstilling er der derfor behov
for en langsigtet udvikling henimod et
langt mere fleksibelt og decentralt elsy-
stem, der aktivt udnytter internationale
samarbejdsmuligheder og nye net- og
forbrugsteknologier.
Det er med andre ord nødvendigt, at
den fremtidige regulering af elsektoren
understøtter udviklingen af et elsystem,
der løbende kan skabe sammenhæng
og forsyningssikkerhed ved at skifte
dynamik alt efter den øjeblikkelige pro-
duktion, eventuelle flaskehalse i nettet,
mulighederne for lagring og omlægning
af forbrug samt for import og eksport af
el.
Det er en fundamental omvæltning, der
skal ske over tid. Og den skal samtidig
foregå på en måde, der er omkostnings-
effektiv og tager hensyn til danske virk-
somheders konkurrenceevne og udvik-
lingen i omverdenen.
Side 14
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0015.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Et godt udgangspunkt
Udgangspunktet for denne kommende
transformation er godt. Danmark har
generelt en velfungerende elsektor. Det
er til gavn for den almindelige forbruger,
virksomhederne og den samlede sam-
fundsøkonomi.
International sammenligning af elforsyningssikkerheden
(gennemsnitligt antal minutter uden forsyning pr. år i perioden 1999–2012)
800
700
600
500
Tabte minutter pr. år
400
300
200
100
0
b
Sc urg
Ne
de hw
rla eiz
nd
Ty ene
sk
l
Da
and
nm
ar
k
lg
St
Fra
ien
or
br
nkr
ita
ig
nn
Sp ien
an
i
No en
rg
e*
ie
I ta t
li
Sv en
e
Sl rig
ov e
en
ie
n
Bu
lg
ar
Po
ien
Gr rtu
æ ga
ke
nl l
a
Cy
nd
pe
Un
rn
ga
rn
Lu
xe
m
Be
m
Ru
Figur 2. * Medtager færre spændingsniveauer end øvrige lande.
Kilde: CEER Benchmarking Report 5.1 on the Continuity of Electricity Supply Data update, Coun-
cil of European Energy Regulators, 2014.
Sl
Lit
Ø
ov
ak
Fin
T
æ
ni
E
Po
le
M n
al
Le ta*
tla
nd
en
I rl
an
d
rig
st
*
nd
la
ki
ek
j
au
et
en
nd
tla
s
Side 15
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0016.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Høj elforsyningssikkerhed
Den danske elforsyningssikkerhed ligger
på et højt niveau sammenlignet med
udlandet. I 2013 var den danske elforsy-
ningssikkerhed på 99,997 pct. Det svarer
til, at den gennemsnitlige forbruger har
manglet strøm i ca. 22 minutter. I perio-
den 1999 til 2012 var det gennemsnit-
lige årlige antal minutter uden forsyning
49. Set i europæisk sammenhæng havde
kun Luxembourg, Schweiz, Nederlan-
dene og Tyskland en højere elforsynings-
sikkerhed i perioden.
Elsektoren har effektiviseret
Der er de senere år sket en betydelig
effektivisering af distributionen, trans-
missionen og produktionen af el i for-
længelse af liberaliseringen af elmarke-
det og den økonomiske regulering af
netvirksomhederne, der blev igangsat
med elreformen i 1999.
De danske elproducenter har foretaget
en række konsolideringer og rationali-
seringer, og samtidig sikrer de velfunge-
rende nordiske markedspladser for han-
del med el, at producenterne løbende
optimerer driften.
Det danske transmissionsnet drives af
Energinet.dk, der i den seneste ben-
chmarking af de europæiske el-trans-
missionsselskaber var blandt de mest
effektive selskaber. Energinet.dk overtog
i 2012 resten af de regionale transmissi-
onsnet, hvilket forventes at muliggøre
en række stordriftsfordele og besparel-
ser til gavn for forbrugerne.
Den løbende effektivisering af netdistri-
butionen af el fremgår af udviklingen
i netvirksomhedernes omkostninger. I
perioden 2006–2013 har netvirksom-
hederne nedbragt deres omkostninger
med ca. 800 mio. kr
2
.
En del af effektiviseringerne i netvirk-
somhederne er sket gennem en bety-
delig konsolidering i forbindelse med
fusioner og salg af andelsejede og kom-
munale selskaber. Antallet af netvirk-
somheder er reduceret fra 189 selskaber
i 1999 til 112 i 2005 til yderligere 76 sel-
skaber med udgangen af 2011 svarende
til en reduktion på 32 pct. over 6 år. I
2014 er der registreret 65 selskaber.
Som det fremgår af figur tre, er netvirk-
somhedernes samlede omkostninger
reduceret mere end de driftsmæssige
indtægter i perioden 2006–2013. Dette
gælder for alle netvirksomhederne, om
end der er store forskelle selskaberne
imellem. Samlet set er virksomheder-
nes driftsoverskud i forlængelse heraf
steget med 41 pct. i perioden. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at driftsover-
skuddet har været varierende i perio-
den, og at stigningen i driftsoverskuddet
alene svarer til en stigning fra 2,7 til 3,8
pct. i forrentningen af den nødvendige
kapital, som er forøget væsentligt i peri-
oden. Forøgelsen af den nødvendige
kapital skyldes blandt andet kabellæg-
ning, og det kan generelt bemærkes, at
udviklingen i indtægtsrammerne, drifts-
mæssige indtægter og omkostninger i
figuren ikke er korrigeret for ændringer
i netvirksomhedernes leverede ydelser i
perioden.
Analyser i forbindelse med El-regule-
ringsudvalgets arbejde viser i sammen-
hæng hermed, at der er et potentiale for
yderligere effektivisering af eldistributi-
onen i Danmark, som ikke er hjemtaget
på grund af manglende incitamenter i
den nuværende regulering af netvirk-
somhederne. Synergieffekter i forbin-
delse med samarbejder og fusioner
vurderes at kunne medvirke til en del af
disse yderligere effektiviseringer.
Udvikling i netvirksomhedernes indtægtsrammer,
driftsmæssige indtægter og omkostninger
8
7
6
5
4
mia. kr.
3
0
2006
2007
2008
2009
Driftsmæssige
indtægter
2010
2011
2012
2013
Endelig
indtægtsramme
Omkostninger
Figur 3. Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet 2014.
Note 1: Indtægtsrammerne er inkl. forhøjelser som følge af godkendte nødvendige nyinvesterin-
ger, effektiviseringskrav m.m.
Note 2: Alle beløb indeholder virksomhedernes energispareaktiviteter, som fra 1. januar 2010 ikke
længere indgår direkte i beregningen af indtægtsrammerne, men som et separat tillæg baseret
på netvirksomhedernes faktiske omkostninger til energispareaktiviteter.
Note 3: Datakvaliteten på udviklingen siden liberaliseringen i 1999 og frem til 2006 er meget lav,
hvorfor udviklingen ikke er gengivet.
Note 4: Udviklingen i indtægtsrammerne, driftsmæssige indtægter og omkostninger er ikke korri-
geret for udviklingen i netvirksomhedernes leverede ydelser fx som følge af kabellægning.
2.
Omkostningerne er inklusiv omkostninger til nødvendige nyinvesteringer og energispareforpligtigelsen.
Der er ikke korrigeret for ændringer i netvirksomhedernes leverede ydelser i perioden.
Side 16
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0017.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Den ”rene elpris” ligger på niveau
med sammenlignelige lande
Det nordiske engrosmarked for el (Nord
Pool) er velfungerende, og prisen på el
uden afgifter, PSO, tariffer m.v. er konkur-
rencedygtig med prisen i de EU-lande,
Danmark især konkurrerer med.
el- reguleringseft
ersynet
Elpriser i 2012 for virksomheder ekskl. afgifter, PSO, gebyrer m.v. (Euro/MWh)
200
150
100
EUR/Mwh
50
0
Figur 4. Kilde: Eurelectric, 2014
Se noter nederst på denne side.
Elpriser i 2012 for forbrugere ekskl. afgifter, moms, PSO, gebyrer m.v. (Euro/MWh)
200
150
100
EUR/Mwh
50
0
Figur 5. Kilde: Eurelectric, 2014
Gældende for både firgur 4 og 5:
Note 1: Priserne i figur 4 vedrører virksomheder med et forbrug på 500.000 til 2.000.000 kWh. Priserne i figur 5 vedrører husholdninger med et for-
brug på 2500-5000 kWh
Note 2: Det skal bemærkes, at der pt. er mindre afvigelser mellem den statistiske metode, som anvendes til den danske elprisstatistik, og den
metode som anvendes i mange af EU-landene. Den danske metode er derfor ved at blive korrigeret, så tallene bliver mere sammenlignelige på
tværs af EU. Metodeændringen vil muligvis øge de danske elpriser for industrielle forbrugere, idet den danske elprisstatistik fremover vil inkludere
evt. fastpriskontrakter m.v.
Note 3: Der anvendes data fra Eurelectric, der har korrigeret Eurostatdata for, at PSO-udgifter er medtaget i den ”ren elpris” for vise lande. Data fra
Eurelectric findes kun for de to ovennævnte forbrugsbånd.
Da
e
Tj
Fr
an
k
Ty
rig
Gr skla
æ
n
ke d
nl
an
Un d
ga
rn
I rl
an
d
Ita
lie
Le n
tla
n
Lit d
Lu au
xe en
m
bu
rg
Ne
M
de
rla alta
nd
en
e
Po
Sl len
ov
Sl akie
ov t
en
i
Sp en
an
ie
Sv n
er
ig
e
St
or No
br rg
ita e
nn
ie
Sc n
hw
ei
z
lg
Bu ien
lg
ar
ie
Cy n
pe
rn
Be
ri
st
Ø
nm
ar
g
i
kk
et
d
d
lan
nlan
t
Es
Fi
k
Fr
an
k
Ty
rig
Gr skla
n
æ
ke d
nl
an
Un d
ga
rn
I rl
an
d
I ta
lie
Le n
tla
n
Lit d
Lu au
xe en
m
bu
rg
Ne
de Ma
rla lta
nd
en
e
Po
Sl len
ov
a
Sl kie
ov t
en
i
Sp en
an
ie
St
Sv n
or
br erig
ita e
nn
ie
n
No
r
S c ge
hw
ei
z
l
Bu gien
lg
ar
ie
Cy n
pe
rn
Be
rig
st
Ø
k
ar
land
land
m
st
e
Fin
Tj
Dan
E
i
kk
et
Side 17
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0018.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el-
stor del af virksomhedernes og især
En
reguleringseft
ersynet
forbrugernes omkostninger til el skyldes
dog afgifter, PSO-udgifter, gebyrer m.v.,
og disse er relativt høje set i en internati-
onal sammenhæng.
Statistiske opgørelser viser desuden, at
danske virksomhedes relative konkur-
renceevne i forhold til elpriser synes at
falde, når der er tale om større virksom-
heder. Samtidigt er virksomhedernes
omkostninger til PSO steget markant i
perioden efter 2012.
Der er dog aftalt en række lempelser af
virksomhedernes udgifter til energi med
effekt i 2014 og andre lettelser er under-
vejs.
Med aftalen om en vækstplan fra 2013
blev virksomhedernes betaling af ener-
gispareafgiften (CO
2
-afgift) på elektri-
citet afskaffet fra 2014 svarende til ca. 2
øre/kWh. Samtidig forventes der med
den politiske aftale om lempelser af
PSO og tilbagerulning af forsyningssik-
kerhedsafgiften fra juli 2014 indført en
række generelle lempelser i PSO’en samt
specifikke lempelser målrettet el-inten-
sive virksomheder. Modellerne for de
specifikke PSO-lempelser afventer god-
kendelse af EU-Kommissionen.
Der vil først, når disse lempelser er indfa-
set, kunne gives et mere præcist billede
af de fulde danske elprisers nuværende
konkurrencedygtighed.
Elprisens sammensætning for husholdninger og store virksomheder.
Husholdning
4.000 kWh
Store virksomheder
50 mio. kWh
Afgifter
12%
Moms
20%
Leverandør
17%
Distribution
15%
PSO
25%
Leverandør
47%
Afgifter
37%
PSO
8%
Transmission
3%
220
ør
k
W
h
e/
Transmission
10%
Distribution
6%
7
0
ø
re
/k
W
h
Figur 6. Kilde: Baseret på Energitilsynet, Elprisstatistik 2. kvartal 2013.
Elproduktion i Danmark
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2013
2015
Vind
Sol
2017
2019
2021
Kondens
2023
2025
Kraftvarme
Fremtidige udfordringer
og muligheder
Den høje elforsyningssikkerhed, den
løbende effektivisering og de konkur-
rencedygtige ”rene” elpriser er skabt i en
tid, hvor de danske kraftværker fortsat
udgør hjørnestenen i elsystemet. Hoved-
parten af produktionen af el er styrbar
og den tidsmæssige placering af forbru-
get relativt statisk. Disse vilkår er under
hastig forandring samtidig med, at nye
faktorer vil få indflydelse på udviklingen.
Figur 7. Kilde: Danmarks energi- og klimafremskrivning 2014, Energistyrelsen 2014
Note 2: De forskellige teknologier har forskellige muligheder for at producere energi med en
given kapacitet. Nye møller på land har ca. 3000 fuldlasttimer om året, mens det tilsvarende tal
for havmøller er ca. 4000. Nye solcelleanlæg har ca. 1000 fuldlasttimer om året. Et kraftværk kan
teoretisk set køre alle årets timer (8760), men begrænses reelt af tekniske forhold, varmebehov
samt mulighederne for indtjening på elmarkedet.
Mere fluktuerende elproduktion
På baggrund af blandt andet den energi-
politiske aftale af marts 2012 vil der frem
mod 2020 ske en betydelig udbygning
med produktion baseret på vedvarende
energi. I 2020 vil andelen af vedvarende
energi set i forhold til det endelige ener-
gibrug udgøre 38 pct. I elsektoren alene
vil andelen være 70-74 pct. af elforbru-
get. Vindkraft vil stå for ca. 51 pct. af
elforbruget i 2020.
Udskiftningen af fossile brændsler med
vedvarende energikilder til elproduk-
tion har allerede været i gang over en
årrække. Det gælder i særdeleshed
udbygningen med vindenergi, der blev
indledt på land og siden suppleret med
havvindmøller.
Udbygningen med solceller er samtidig
steget kraftigt i løbet af de sidste par år.
Side 18
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0019.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Den hidtidige udbygning af vindproduktion (antal og MW)
Udbygningen med landmøller
6000
5000
4000
3000
2000
1000
Antal
el- reguleringseft
ersynet
Udbygningen med havmøller
1400
1200
1000
800
600
400
200
MW
4000 600
3500 500
3000
400
2500
2000 300
1500
200
1000
100
500
0
0
Antal
MW
0
0
Antal
MW
19
70
19
73
19
76
19
79
19
82
19
85
19
88
19
91
19
94
19
97
20
00
20
03
20
06
20
09
20
12
Antal
MW
Figur 8. Kilde: Energistyrelsen, 2014.
Denne udvikling betyder samlet set,
at produktionen af el bliver langt mere
decentral og afhængig af især vind- og
solforholdene. Det betyder også, at det
lokale distributionsnet fra overvejende
at skulle levere elektricitet til slutforbrug
også skal forestå transport af el til trans-
missionsnettet
3
.
Kraftvarmeværkerne er under pres
Traditionelt har el – og varmesystemet
været bygget op om termiske kraftvær-
ker. De har leveret energien og sikret et
velfungerede elsystem samt en høj ener-
gieffektivitet på grund af høje virknings-
grader og samproduktion af el og varme.
Danmark er via sine udlandsforbindel-
ser og det nordiske elspotmarked koblet
stærkt til landene omkring os. I de kom-
mende år vurderes udbygningen med
vedvarende energi og til dels kernekraft
i Skandinavien at presse elprisen nedad i
de nordiske lande. Denne udvikling sæt-
ter økonomien i driften af kraftværker
baseret på kul og naturgas under pres.
Det skyldes, at produktionsteknologier
har forskellige omkostninger. Vindmøl-
ler har fx meget lave marginale omkost-
ninger, hvorfor de har mulighed for at
melde en lavere pris ind på el-markedet
3.
Den stigende mængde decentral elproduktion på små produktionsanlæg kan også på sigt skabe ønsker om, at små elproducenter får
adgang til at sælge overskydende el direkte til andre forbrugere uden om den lokale distributionsvirksomhed. Denne problematik er
eksempelvis aktuel i Nederlandene, hvor spørgsmålet drøftes indgående i forbindelse med en gennemgang af reguleringen på elområdet.
Udvikling i solcellekapacitet (blå) og antal individuelle
anlæg (grå)
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
Antal
0
600
550
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Effekt (MW)
01
.0
Antal
Figur 9. Kilde: Energinet.dk, 2014
29
.0
02
2.20
.0
12
04 6.20
.0 12
07 9.20
.1 12
11 2.20
.0 12
17 3.20
.0 13
05 6.20
.1 13
23 0.20
.0 13
21 1.20
.0 14
5.
20
14
MW
05
.0
5.
2
01
1
19
91
19
93
19
95
19
97
19
99
20
01
20
03
20
05
20
07
20
09
20
11
20
13
01
.2
1
1
1
1
01
.201
2
8.
1
.0
6.1
21
2
Side 19
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0020.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
end fx et gasfyret kraftværk med højere
marginalomkostninger.
På sigt vil der ikke være behov for hele
den nuværende kraftværkskapactet,
men der vil i nogle situationer i en
årrække frem fortsat være behov for cen-
tral kraftværkskapacitet blandt andet til
at understøtte den samlede funktionali-
tet af elsystemet
4
. Fleksibilitet på andre
kraftværker vil være nødvendig som
back-up kapacitet og til regulering, hvis
der sker udfald af enheder i elsystemet,
mulighederne for at udnytte udlands-
forbindelserne er begrænsede, forbru-
get vanskeligt flytbart eller, når vinden
ikke blæser, og solen ikke skinner. Hertil
kommer, at kraftvarmeværkerne fortsat
udgør grundstenen i fjernvarmeproduk-
tionen.
Nye forbrugs- og netteknologier
På en række områder giver den tekno-
logiske udvikling mulighed for, at ener-
gisystemet kan udvikle sig i en helt ny
retning.
Det drejer sig især om udbredelsen af
varmepumper (centrale i varmesystemer
og individuelle i boliger), elpatroner til
fjernvarme, elbiler, større elforbrugende
husholdningsapparater, elopvarmede
huse og styring af klima- og ventilations-
anlæg blandt andet i industri, handel og
service. Kendetegnet for disse teknolo-
gier er, at de medvirker til, at energifor-
bruget kan gøres fleksibelt. I en fremtid
med mere sol og vind og øget elektri-
ficering er en sådan fleksibilitet yderst
værdifuld for at kunne understøtte for-
syningssikkerheden.
I figur 10 gengives et scenarium for
udviklingen i det teoretiske potentiale
for fleksibelt elforbrug for en række
af disse teknologier frem mod 2035.
Det teoretiske fleksible potentiale er
et udtryk for, hvor stor en andel af de
enkelte teknologiers samlede elforbrug,
der kan gøres fleksibelt. Det er beregnet
Elpris
Efterspørgsel
Prissætningen på elmarkedet
Markedspris
Elproduktion/ elforbug
Vindkraft
Kulkraftvarme
Vandkraft
Kulkondens
Kernekraft
Gaskraftvarme
Gaskondens
Teoretisk set fungerer elmarkedet på den måde, at elprisen fastsættes på bag-
grund af den dyrest aktiverede produktion igangsat for at dække en given
efterspørgsel, jf. figuren oven for. Den prissættende enhed dækker kun sin
marginalomkostning, da prisen svarer til de variable omkostninger. I en frem-
tid med øget vedvarende energi og til dels kernekraft på det nordiske elmar-
ked vil værker baseret på fossile brændsler udgøre den dyreste produktion i
flere timer. De vil derfor blive aktiveret i færre timer end hidtil, og deres indtje-
ningsmuligheder vil dermed blive forringet.
Tekstboks 2. Kilde: Analyse af elnettets funktionalitet, Energistyrelsen, 2014
Det teoretiske potentiale for fleksibelt elforbrug
9000
8000
7000
6000
5000
4000
Elforbrug (GWh)
3000
2000
1000
0
2015
2020
2025
2030
2035
Fjernvarme varmepumpe og elpatroner (GWh)
Individuel VP (GWh)
Industri og service (GWh)
Elbil (GWh)
Figur 10. Kilde: Analyse af elnettets funktionalitet, Energistyrelsen, 2014
4.
Analyse af elnettets funktionalitet, Energistyrelsen 2014.
Side 20
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0021.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Smart Grid
el- reguleringseft
ersynet
Smart Grid-begrebet er de seneste år blevet udbredt, og i forskellige sammenhænge anvendes begrebet med forskellige
betydninger. I denne rapport forstås Smart Grid som en måde at styre og optimere driften af eldistributionsnettet på. Kon-
kret ved hjælp af ny teknologi og især måle- og informationsteknologi, som sikrer en bestandig optimering af udnyttelsen
af kapaciteten i nettet samt spændingskvalitet. Styringsteknologien kommunikerer med målepunkter i nettet og hos for-
brugere og lokale producenter med henblik på at kunne koble forbrug og produktion ud og ind for at møde de øjeblikkelig
behov i systemet.
med udgangspunkt i et forventet scena-
rium for udbredelsen af teknologierne.
Det teoretiske potentiale er i 2020 på
ca. 2.700 GWh. Det svarer til 8 pct. af det
samlede elforbrug eller elforbruget hos
500.000 almindelige husstande. Fleksi-
belt forbrug er i dag meget lidt udbredt
på grund af blandt andet de beskedne
gevinster forbundet med at stille flek-
sibilitet til rådighed. Endvidere er der
praktiske og økonomiske barrierer ved
at integrere fleksibelt forbrug i eksem-
pelvis en virksomheds produktionspro-
ces.
Der er herudover en række usikkerheder
knyttet til opgørelsen af ovenstående
potentiale. Usikkerhederne i den forbin-
delse er blandt andet knyttet til udbre-
delsen af ”nyt elforbrug” til blandt andet
elbiler og varmepumper, som er i stand
til at levere fleksibilitet. Samtidig er det
væsentligt at understrege, at der tale om
et teoretisk potentiale. Der er således
ikke taget højde for mere praktiske bar-
rierer i forhold til, om der kan udvikles
markeder og løsninger, der effektivt inte-
grerer de mange små ”producenter” af
fleksibilitet til at møde behovene i syste-
met, når de er der. Denne udfordring er
særlig relevant set i en dansk kontekst på
grund af fraværet af en el-intensiv indu-
striproduktion. Derudover er det også
en forudsætning, at enhedernes forbrug
kan styres automatisk, eksempelvis via
prissignaler eller ekstern styring, da de
færreste forbrugere og virksomheder
kan forventes at tænde og slukke manu-
elt for strømmen, når behovet opstår.
Endvidere vil omkostningsudviklingen
og udviklingen i de øvrige dele af energi-
systemet være af stor betydning for, hvor
stor en del af det fremtidige potentiale
for fleksibilitet, det vil være hensigts-
mæssigt at udnytte.
Den teknologiske udvikling særligt
inden for informationsteknologi giver
også nye muligheder i forhold til en
fremtidig udbygning af distributionsnet-
tet.
Fremskrivning af elforbruget frem mod 2025
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1990
1995
El ab værk
Figur 11. Kilde: Danmarks energi- og klimafremskrivning 2014, Energistyrelsen 2014
2000
2005
2010
2015
2020
2025
PJ
Investeringer forbundet med forskel-
lige strategier for distribution af el
Investeringer
ti
ie
di
tet
Tra
aci
ap
ek
ytt
n
rbrug
Ud
elt fo
ib
Fleks
e
on
et
ln
fo
r
stæ
r
ng
ni
k
et
ett
ln
Tid = øget elektrificering
Figur 12. Kilde: Smart Grid-Strategi, Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet, 2013
Side 21
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0022.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Renationalisering og europæisering
af
elsektorerne i EU
I EU arbejdes der for et stadig mere inte-
greret elmarked. Det indebærer et ved-
varende fokus på at fjerne barrierer for
udviklingen af dette marked. En stadig
større del af reguleringen af elsektoren
bliver derfor formuleret i EU-systemet.
Denne udvikling tog for alvor fart med
EU´s elmarkedsdirektiv fra 1996, der fast-
lægger de fælles rammer og krav for det
indre marked for el, og to efterfølgende
liberaliseringspakker har ført til en langt
mere kommercialiseret sektor og ejer-
mæssig adskillelse af aktiviteter knyt-
tet til transmission af el.
Samtidig er der på EU-niveau
fastsat målsætninger om at
reducere udledningen af
drivhusgasser med 20 pct.
i 2020 samt, at vedvarende
energi skal udgøre 20 pct. af
energiforbruget i 2020. Nye målsæt-
ninger for EU i 2030 er en reduktion
af udledningen af drivhusgasser
med 40 pct. samt et EU-mål om, at
vedvarende energi skal udgøre 27
pct. af forbruget Herudover blev der
i 2002 som led i implementeringen
af det indre energimarked vedtaget en
Det europæiske transmissionsnet
Side 22
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0023.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
målsætning i EU på 10 pct. udlandsfor-
bindelser (interkonnektorer) i forhold til
produktionskapacitet. Med henblik på
at styrke elforsyningssikkerheden har
Det Europæiske Råd i 2014 besluttet at
styrke indsatsen for at få gennemført
denne målsætning.
De europæiske elsystemer er på bag-
grund af blandt andet disse bestræ-
belser blevet mere sammenhængende
gennem etableringen af flere udlands-
forbindelser. Udlandsforbindelser kan
understøtte elforsyningssikkerheden i
en fremtid med mere vedvarende energi
og høste fordelene ved mere integre-
rede elmarkeder, men samtidig inde-
bærer udviklingen en øget sårbarhed
i forhold til udviklingen af elsystemet i
nabolandene i kraft af den øgede fysiske
sammenknytning.
el- reguleringseft
tilknytning
Lokale flaskehalse i nettet i
ersynet
til en udlandsforbindelse og aftalte
begrænsninger på udnyttelsen af forbin-
delser betyder, at den fulde gevinst af
udlandsforbindelserne ikke altid hjem-
tages i dag.
Herudover er det på europæisk plan en
stigende udfordring, at mange vigtige
udlandsforbindelser er vanskelige at
få realiseret. Årsagerne hertil er blandt
andet, at gevinsterne ved forbindelserne
kan ligge uden for de geografiske områ-
der, som forbindelserne umiddelbart
berører, og at investeringsbeslutninger
oftest træffes ud fra en national eller
selskabsøkonomisk tankegang, frem for
en større regional, samfundsøkonomisk
tankegang.
Endvidere ses i disse år en tiltagende
tendens til, at medlemslandene finder
nationale løsninger på fremtidige udfor-
dringer for forsyningssikkerheden. Det
sker i form af udviklingen af såkaldte
nationale kapacitetsmarkeder, hvor der
skabes incitamenter til at opretholde
eller etablere national reservekapaci-
tet frem for at finde regionale løsninger
som fx europæiske kapacitetsmarkeder
og øget hastighed på udbygningen af
udlandsforbindelserne.
Det er derfor uklart, om fremtiden vil
indebære en fortsat tiltagende markeds-
integration i EU, hvor Danmark i givet
fald ville få en central beliggenhed i for-
hold til integration mellem den nordiske
vandkraft, det europæiske kontinent og
de meget store off shore vindkraftres-
sourcer i Nordsøen eller, om der vil ske
en renationalisering af markederne med
fokus på national håndtering af forsy-
ningssikkerheden.
Figur 13. Kilde: ENTSO-E, 2014
Side 23
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0024.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Yderpositioner for europæisk udvikling af elmarkederne
National
Markedsintegration
International
I
I
I
Nationalt fokus på forsynings-
sikkerhed / indretter
elsystemet til spidsbelastning
Få udenlandske aktører på
markedet
Begrænset udbygning af
internationale forbindelser
I
I
I
I
I
Rigelig udvekslingskapacitet
Internationalt marked for
reservekapacitet
Fuldt internationalt integreret
detailmarked
Velfungerende marked for el sat
ved marginalpris for produktion
Tranparente rammevilkår
– internationalt
Figur 14.
Danske og europæiske energipriser
skal ses i en global sammenhæng
Danmarks og EU’s omstilling til mere
vedvarende energi sker i en tid, hvor den
internationale konkurrence skærpes, og
kampen om vækst og arbejdspladser
bliver stadig hårdere samtidig med, at
en række vækstcentre i verdensøkono-
mien har adgang til billig energi. Det
sker i kraft af blandt andet den stigende
anvendelse af skifergas. Netop adgan-
gen til billig energi er en vigtig parame-
ter for konkurrenceevnen blandt pro-
duktionsvirksomheder og i andre ener-
giintensive erhverv
Det skærper nødvendigheden af, at den
fremtidige regulering sikrer omkost-
ningseffektivitet og udnyttelse af effek-
tiviseringspotentialer i sektoren, så der
ikke mistes afgørende konkurrencefor-
dele.
samarbejdsmuligheder og nye net- og
forbrugsteknologier, men som også er
robust over for renationaliseringsten-
denser.
Den fremtidige regulering af elsektoren
skal således understøtte en bevægelse
mod et elsystem med en stor andel af
vedvarende energi, hvor der tages en
række forskellige redskaber i brug for at
skabe sammenhæng mellem produk-
tion og forbrug af el. Konkret vil denne
sammenhæng i systemet skulle skabes
gennem en kombination af fleksibelt for-
brug, en netudbygning understøttet af
ny teknologi, national reservekapacitet
og øgede udlandsforbindelser. Anven-
delsen af disse forskellige redskaber vil
variere alt afhængig af fx de øjeblikke-
lige muligheder for produktion af el med
sol og vind, omlægning af forbrug og for
import og eksport af el. Dette elsystem
skal samtidig kunne håndtere en på sigt
forventet øget elektrificering af energi-
systemet som følge af tiltagende anven-
delse af især varmepumper og elbiler.
Fra et nationalt elsystem til et smart internationalt elsystem
I
I
I
I
I
I
I
Styrbar og centraliseret elpro-
duktion med fossile brændsler
Ufleksibelt elforbrug
Stor national reservekapacitet
Velfungerende
udveksling af el
international
Fluktuerende decentral elpro-
duktion
Fleksibelt elforbrug
Mindre national reservekapa-
citet
Større international udveksling
Smart netudbygning baseret
på automatiseret måling og
overvågning
Elektrificering af transport og
opvarmning
Integration af el-, gas- og fjer-
nevarmesektorerne
I
I
I
I
I
I
Fra et ”nationalt elsystem” til et
”internationalt smart elsystem”
For at møde disse udfordringer og der-
ved understøtte realiseringen af den
grønne omstilling, er der behov for en
langsigtet udvikling henimod et smart
international elsystem. Det vil sige et
langt mere fleksibelt og decentralt elsy-
stem, der aktivt udnytter internationale
Side 24
Netudbygning til spidsbelast-
ninger
Gas, el og fjernvarme adskilte
systemer
Figur 15.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hastigheden i omstillingen mod et
smart internationalt elsystem skal være
tilpasset på baggrund af omkostnings-
niveauet, konkurrenceevnen og udvik-
lingen i omverdenen. Et afgørende
aspekt i den forbindelse er, hvorvidt en
europæisering af elsektorerne vil give
mulighed for en tættere integration af
elsystemerne eller, om en modsatrettet
tendens med øget nationalisering i form
af blandt andet lukkede nationale kapa-
citetsmarkeder vil sætte sig igennem og
skabe behov for en større national reser-
vekapacitet, end det ellers ville være til-
fældet.
På endnu længere sigt vil elsystemet i
endnu højere grad skulle tænkes sam-
men med særligt gas- og fjernvarme-
nettet. Danmark har veludbyggede
fjernvarme- og gasnet, og der er derfor
et godt udgangspunkt for at udnytte
synergier mellem de forskellige energi-
former og -net. Der er fx et væsentligt
potentiale i at anvende el fra vindmøller
i varmesystemet gennem brug af elpa-
troner, varmepumper og fjernkøling,
hvis det er mere hensigtsmæssigt end
de alternative udnyttelser af denne.
Gassystemet udmærker sig ved, at det er
muligt at lagre store mængder energi i
længere perioder ved at udnytte de eksi-
sterende gaslagre og gastransmissions-
nettet. Gas kan derfor fungere som lager
for både el- og varmesektoren, da de
gasfyrede kraftvarmeanlæg først sættes
i drift, hvis vindkraftproduktionen ikke
på samme tid kan dække både elforbru-
get og varmeforbruget via elpatroner og
store varmepumper. Herudover er der
på sigt perspektiver i, at el via elektro-
lyse omdannes til brint, som kan lagres
og bruges senere til elproduktion eller til
andre formål.
En succesfuld omstilling til et internati-
onalt smart elsystem vil samtidig inde-
bære ændrede opgaver og adfærd for en
række af de centrale aktører i sektoren:
I
Netvirksomhederne
har ansva-
ret for distributionen af el. Inden for
hvert netområde har én netvirksom-
hed monopol på distribution af el til
forbrugerne. Netvirksomhederne vil
operere under planlægningsforud-
sætninger, der kraftigt afviger fra tidli-
gere anvendte ganske sikre prognoser
om forbrugs- og effektudvikling base-
ret på historiske udviklingstal. Netvirk-
somhederne ser ind i en fremtid, hvor
timing og omfanget af lokal produk-
tion og forbrug er mere uforudsigeligt
på grund af blandt andet fluktuerende
energikilder og mulighederne for
flytning af forbrug og øget opmærk-
somhed på markedsmulighederne
blandt kunderne. Efterspørgslen efter
netydelser forventes med andre ord i
stadigt større omfang at blive en dif-
ferentieret størrelse fra den ene kunde
til den næste. For at kunne omstille sig
til denne virkelighed vil der blandt
andet være behov for, at netvirksom-
hederne igangsætter investeringer
i Smart Grids i takt med, at behovet
opstår samt fortsætter udviklingen
med dynamiske tariffer.
Handelsselskaberne
køber el på
engrosmarkedet og videresælger den
til slutbrugerne og agerer på et kon-
kurrenceudsat marked. Den ændrede
regulering affødt af den såkaldte
engrosmodel betyder, at den primære
slutkundekontakt fremover kommer
til at være mellem elhandleren og
kunden, mens kundernes kontakt til
netvirksomhederne fremover vil være
meget begrænset. Det vil derfor være
en central opgave for handelsselska-
berne at formidle innovative, grønne
produkter og services, der blandt
andet giver kunderne incitament til at
stille fleksibilitet til rådighed på mar-
kedet.
el- reguleringseft
europæise-
I
Elproducenterne
vil, hvis
ersynet
ringen af elsektorerne forsætter, skulle
omstille sig til en virkelighed, hvor de
formentlig i endnu højere grad vil være
i konkurrence med udenlandske pro-
ducenter. Det giver øget konkurrence,
men også øgede markedsmuligheder.
Over tid vil en række af subsidierne til
vedvarende energi formentlig også
blive reduceret eller helt udfaset,
hvilket vil gøre markedsudviklingen
endnu mere central for disse produ-
center. Herudover vil der være behov
for, at producenterne agerer fleksibelt
og har produktionskapacitet, der kan
understøtte denne fleksibilitet.
Kunderne
skal være aktive på bag-
grund af egne præference og efter-
spørge de produkter, der lever op til
disse.
Den systemansvarlige virksomhed
varetages af Energinet.dk, som er en
100 pct. statsejet virksomhed. Ener-
ginet.dk’s opgave er blandt andet at
sikre driften af transmissionsnettet,
herunder sikre den fornødne balance
mellem produktion og forbrug i elfor-
syningssystemet. Energinet.dk har
samtidig en central rolle i forbindelse
med opretholdelsen af den danske
elforsyningssikkerhed.
Fremtiden
kræver, at den systemansvarlige virk-
somhed i endnu højere grad vil skulle
overvåge elforsyningssikkerheden og
tage eventuelle tiltag til at opretholde
denne, herunder investere i tilstræk-
kelige udlandsforbindelser, der samti-
dig er et centralt værktøj til at kunne
udnytte fordelene ved de stadig mere
integrerede elmarkeder. Energinet.
dk vil fortsat have en central rolle i
at udvikle og sætte rammerne for
elmarkedet. Det er herudover vigtigt,
at Energinet.dk varetager sine opga-
ver med øje for samfundsøkonomien
og på en måde, der er transparent og
neutral i forhold til markedsaktørerne.
I
I
I
Side 25
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0026.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
4
Pejlemærker for den
fremtidige regulering af elsektoren
Med afsæt i kommissoriet for udvalgs-
arbejdet og ovenstående udfordringer
og ønsker til den fremtidige udvikling af
elsektoren kan der identificeres en række
målsætninger og hensyn, som har været
styrende for udformningen af udvalgets
anbefalinger til den fremtidige regule-
ring af elsektoren.
Overordnede målsætninger for
den fremtidige regulering
ling af det samlede energisystem.
Reguleringen skal således understøtte
et elsystem med en meget stor andel
vedvarende energi, hvor det sikres, at
forbrug matches med produktion på
baggrund af et velfungerende samspil
mellem de øjeblikkelige muligheder
for national elproduktion, optimering
af netdriften og for lagring og flytning
af forbrug samt for import og eksport
af el.
I
Omkostningseffektive
ydelser
fra elsektoren
– reguleringen skal
fremme, at relevante fremtidige ydel-
ser fra elsektoren opnås med de lavest
mulige omkostninger, for at sikre for-
brugeren de lavest mulige priser. Det
er nødvendigt af hensyn til virksom-
heder og forbrugere med henblik på
at styrke konkurrenceevnen, beskæf-
tigelse og velfærd.
I
Understøttelse af den grønne
omstilling
– reguleringen skal frem-
me en udvikling fra et nationalt el-
system til et internationalt smart el-
system, da det er en forudsætning for
at kunne realisere den grønne omstil-
I
Elforsyningssikkerhed
– regulerin-
gen skal fremme en fortsat høj forsy-
ningssikkerhed særligt i en fremtid
med en forventet gennemgribende
elektrificering af den samlede energi-
og transportsektor.
Centrale hensyn for gennemførel-
sen af de overordnede målsætnin-
ger for reguleringen
Det har herudover været en rettesnor
for udvalgets arbejde og anbefalinger,
at reguleringens medvirken til at sikre
Side 26
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0027.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
omkostningseffektive ydelser fra elsek-
toren, elforsyningssikkerhed og under-
støttelse af den grønne omstilling skal
ske under hensyn til:
I
Forudsigelighed for investorer
– en
ny regulering skal baseres på princip-
per om en stabil og rimelig langva-
rig udvikling i og med, at der er tale
om langsigtede og kapitalkrævende
investeringer. Herudover er udgangs-
punktet, at elproducenter, elhandels-
selskaber og netvirksomheder drives
ud fra forretningsmæssige principper
uanset ejerskab.
Konkurrence og forbrugerbeskyt-
telse
– en ny regulering skal under-
støtte en velfungerende konkurrence
med henblik på at sikre de lavest
mulige priser og øge innovationen.
Men den nødvendige beskyttelse
af forbrugerne skal samtidig sikres.
Det er nødvendigt for, at forbrugerne
kan drage fordel af konkurrencen og
aktivt efterspørge nye produkter og
services. Forbrugerbeskyttelsen på
elområdet er herudover helt central,
fordi elektricitet er en ”nødvendig
vare” for forbrugerne.
lingen mellem myndigheder eller om
rækkevidden af kompetencen. Reg-
lerne skal kunne håndhæves.
I
Robusthed
– en ny regulering skal
være robust over for ændringer i en
foranderlig verden både som følge af
forhold i elsektoren og fremtidige ini-
tiativer på EU-niveau. Dette indebæ-
rer blandt andet en øget anvendelse
af rammelovgivning med klare hjem-
ler til udstedelse af bekendtgørelser.
I
I
Administrerbarhed
– en ny regulering
skal være forståelig og administrerbar
og med klare kriterier for reglernes
anvendelse. Reglerne må heller ikke
efterlade tvivl om kompetenceforde-
Side 27
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0028.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
5
Reguleringsudvalgets
anbefalinger og vurderinger
Udvalgets anbefalinger er koncentreret
i tre indsatsområder, der fokuserer på
forskellige typer af regulering og forskel-
lige dele af elsektoren med henblik på at
understøtte de overordnede målsætnin-
ger:
for give incitament til de nødvendige
investeringer i disse net samt sikre, at
opgaverne knyttet til driften af disse
net udføres med høj kvalitet og sta-
bilitet. Det er samtidig afgørende, at
investeringer i nettet og den generelle
levering af ydelser relateret til driften,
vedligeholdelsen og udviklingen af
nettene sker omkostningseffektivt.
Da distributions- og transmissions-
nettene er naturlige monopoler, og
derfor ikke kan konkurrenceudsættes,
skal reguleringen på disse områder på
anden vis sikre denne omkostnings-
effektivitet. Reguleringen skal endvi-
dere sikre, at gennemførte effektivi-
seringer også kommer forbrugerne til
gode.
I
I
Omkostningseffektive
monopol-
ydelser og fremtidssikring af infra-
strukturen til den grønne omstilling.
Udviklingen og driften af de danske
distributionsnet og transmissionsnet
samt udlandsforbindelser er af afgø-
rende betydning for den overgang
til et internationalt smart elsystem,
der er nødvendig for at realisere den
grønne omstilling af det samlede
energisystem. Reguleringen skal der-
Mere konkurrence på elmarkedet og
bedre beskyttelse af forbrugerne.
Konkurrence på elmarkederne vil
bidrage til effektivisering og inno-
vation til gavn for samfundet og for-
brugerne. Konkurrence kan således
understøtte en omkostningseffek-
tiv grøn omstilling og udviklingen
af produkter og services, der på sigt
skal være mere individuelle og blandt
andet belønne fleksibilitet og kunne
målrettes de forbrugere, der efter-
spørger særlige grønne produkter.
Konkurrence sikres blandt andet ved
at skabe lige vilkår på markedet. Men
konkurrence fordrer samtidig en styr-
kelse af forbrugerne, der sætter dem
i stand til at vælge aktivt på et oplyst
Side 28
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0029.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
grundlag. Det kræver eksempelvis
gennemsigtighed i kontraktbetin-
gelser og vilkår eller information om
kundernes rettigheder og klagemu-
ligheder.
ningen skal samtidig sætte rammerne
for en fortsat høj dansk elforsynings-
sikkerhed.
I alt fremlægger El-reguleringsudvalget
i denne rapport 16 hovedanbefalinger
inden for disse tre indsatsområder og
knap 100 konkrete anbefalinger og vur-
deringer.
I
Klare rammer for markedsaktørerne
og øget fokus på elforsyningssikker-
heden.
Klare ansvarsfordelinger og
en administrativ enkel, robust, over-
skuelig og letforståelig lovgivning er
central for aktørernes ageren på mar-
kedet, herunder deres investeringsvil-
lighed. Tiltrækning af private investe-
ringer vil være nødvendige på en lang
række områder for at understøtte en
omkostningseffektiv grøn omstilling
og fremtidssikre elsektoren. Lovgiv-
Side 29
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0030.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el-
16 hovedanbefalinger
De
reguleringseft
ersynet
Målsætninger:
Understøttelse af den grønne omstilling,
elforsyningssikkerhed, omkostningseffektive ydelser fra elsektoren
Indsatsområder
Indsatsområder
A
I
I
I
I
I
I
Omkostningseffektive
monopolydelser og
fremtidssikring af
infrastrukturen til den
grønne omstilling
B
I
I
I
I
Mere konkurrence
på elmarkedet og
bedre beskyttelse
af forbrugerne
Indsatsområder
C
I
I
I
I
I
I
Klare rammer for
markedsaktørerne
og øget fokus på
elforsyningssikkerheden
Hovedanbefalinger
1.
Ny økonomisk regulering af
netvirksomhederne skal sikre
effektivitet, investeringer og grøn
omstilling
2.
Netvirksomhederne skal fortsat
drifte, vedligeholde og udbygge
distributionsnettet
3.
Måleropgaven bliver hos net-
virksomhederne
4.
Øget fokus på omkostningsef-
fektivitet i netvirksomhedernes
energispareindsats
5.
Indførelse af økonomisk ram-
mestyring og krav til effektivise-
ring af Energinet.dk
6.
Energinet.dk’s opgaveportefølje
skal fastholdes i sin grundstruktur
Hensyn: Forudsigelighed for investorer, administrerbarhed, robusthed, konkurrence og forbrugerbeskyttelse
Figur 16
7.
Fortsat fokus på adskillelse af
monopol- og konkurrenceudsatte
aktiviteter i de koncernforbundne
selskaber
8.
Energinet.dk’s regulering af
elmarkedet skal være mere klar og
transparent
9.
Modernisering af indsatsen for
varetagelse af forbrugerrettighe-
der
10.
Forbrugerne skal kompense-
res ved lav leveringskvalitet.
11.
Styrkede rammer for overvåg-
ning af elforsyningssikkerheden
12.
Klare regler for sikring af kapa-
citet
13.
Øget forvaltningsmæssig kva-
litet af en række af Energinet.dk’s
myndighedsopgaver
14.
Sanering af krav til store elpro-
duktionsanlæg
15.
Bevillinger til netvirksomhe-
derne er fortsat et effektivt værk-
tøj
16.
En moderniseret elforsynings-
lov, der giver øget transparens og
forudsigelighed for investorer
Side 30
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0031.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde
A
Omkostningseffektive monopolydelser og
fremtidssikring af infrastrukturen til den grønne omstilling
kun må dække selskabets nødvendige
omkostninger ved effektiv drift samt en
forrentning til sikring af realværdien af
selskabets grundkapital.
Netvirksomhederne distribuerer el fra
transmissionsnettet til forbrugerne. En
netvirksomhed har monopol på distri-
bution af el til forbrugerne inden for
eget netområde. Netvirksomhederne
varierer væsentligt i størrelse. De otte
største netvirksomheder dækker godt 75
pct. af alle danske elforbrugere, hvoraf
DONG Energy Eldistribution er langt den
største med knap én million elkunder.
DONG Energy Eldistribution er som det
eneste selskab primært statsejet, mens
de øvrige primært er forbrugerejede
andelsselskaber og mindre, kommunalt
ejede aktieselskaber. Udover driften og
vedligeholdelsen af distributionsnettet
varetager netvirksomhederne i dag for-
brugsmåleropgaven og energispareind-
satsen. To opgaver, der ikke er knyttet til
nettenes status som naturlige monopo-
ler. Netvirksomhederne er i dag under-
lagt en økonomisk regulering, som pri-
mært består af tre mekanismer: 1) histo-
risk baserede indtægtsrammer (loft for
maksimale indtægter), 2) forrentnings-
loft (loft for maksimale forrentning af
aktiver) og 3) benchmarking (et krav om
effektivisering til omkostninger).
Centrale tiltag anbefalet af udvalget
inden for indsatsområdet er en ny øko-
nomisk regulering af netvirksomhe-
derne samt en overgang til økonomisk
rammestyring af Energinet.dk.
el- reguleringseft
ersynet
Udviklingen og driften af de danske
distributionsnet og transmissionsnet
samt udlandsforbindelser er af afgø-
rende betydning for den overgang til
et internationalt smart elsystem, der er
nødvendig for at realisere den grønne
omstilling af det samlede energisystem.
Reguleringen skal derfor give incitament
til de nødvendige investeringer i disse
net samt sikre, at opgaverne knyttet til
driften af disse net udføres med høj kva-
litet og stabilitet.
Det er samtidig afgørende, at investerin-
ger i nettet og den generelle levering af
ydelser relateret til driften, vedligehol-
delsen og udviklingen af nettene sker
omkostningseffektivt. Da distributions-
og transmissionsnettene er naturlige
monopoler, og derfor ikke kan konkur-
renceudsættes, skal reguleringen på
disse områder på anden vis sikre denne
omkostningseffektivitet. Reguleringen
skal endvidere sikre, at gennemførte
effektiviseringer også kommer forbru-
gerne til gode.
Den systemansvarlige virksomhed Ener-
ginet.dk varetager transmissionen af el i
hele landet på det overordnede el-trans-
missionsnet. Herudover varetager Ener-
ginet.dk i dag opgaver, som ligger ud
over, hvad EU-lovgivningen foreskriver
for en systemansvarlig virksomhed. Det
drejer sig om det primære ansvar for den
langsigtede elforsyningssikkerhed, en
række administrative myndighedsopga-
ver, forsknings- og udviklingsprogram-
mer, driften af Datahub, opkrævning
og udbetaling af støtte til miljøvenlige
elproduktionsanlæg via PSO-ordningen,
administration af nettoafregningsord-
ningen og balancering af vindmøller
og decentrale kraftvarmeværker. Ener-
ginet.dk er i dag underlagt hvile-i-sig-
selv regulering, hvor selskabets tariffer
Overordnede hensigter med
anbefalingerne på indsatsområdet
Omkostningseffektive monopol-
ydelser og fremtidssikring af infra-
strukturen til den grønne omstilling
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Effektiv indpasning af distribueret
el og vedvarende energi
Sikring af incitamenter til investe-
ringer i Smart Grids, når behovet
viser sig
Indpasning og udvikling af særlig
innovativ netteknologi, der under-
støtter en grøn omstilling
Risikojusteret afkast ved frem-
tidige investeringer i distribu-
tionsnettet
Indhentning af effektiviserings-
potentialer og monopolydelser til
effektive priser
Effektiviseringsgevinster skal også
komme forbrugerne til gode
Forudsigelige, men fleksible ram-
mer for netvirksomhederne
Øget transparens ved fastsættelse
af nettariffer
Fortsat stabilitet, kvalitet og
omkostningseffektiv varetagelse
af måler- og energispareopgaven
Gode rammer for samfundsøko-
nomiske investeringer i transmis-
sionsnettet
Øgede incitamenter til omkost-
ningseffektiv drift af Energinet.dk
Fremtidssikring af Energinet.dk’s
opgaveportefølje
Side 31
Figur 17
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0032.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
1
Ny økonomisk regulering af netvirksomhederne skal
sikre effektivitet, investeringer og grøn omstilling
Distributionsnettet drives af
virksomheder, der har behov
for et risikojusteret afkast
Netvirksomhederne drives ud fra for-
retningsmæssige
principper
uan-
set ejerskab. Reguleringen må tage
udgangspunkt i, at deres dispositioner
grundlæggende er baseret på økono-
miske afvejninger og profitmaksime-
rende adfærd. Sådanne virksomheder
kan under ét kun tiltrække tilstrækkelig
kapital til finansiering af nødvendige
investeringer, hvis investeringerne kan
forrentes svarende til alternative investe-
ringer med tilsvarende risiko. Dvs. tilsva-
rende risikoen på et reguleret monopol-
marked, der alt andet lige er lavere end
eksempelvis på et konkurrenceudsat
marked og dermed også har en lavere
såkaldt systematisk risiko end det gene-
relle marked.
Under den nuværende regulering
afhænger netvirksomhedernes incita-
menter til at foretage investeringer i net-
tet af, hvilken type investeringer, der er
tale om – reinvesteringer eller nødven-
dige nyinvesteringer.
Nødvendige nyinvesteringer medfører
et tillæg til indtægtsrammen. Det bety-
der, at netvirksomhederne er garante-
ret mulighed for at få dækket investe-
ringsomkostningerne herved samt at
få en forrentning heraf, som er lig med
den lange byggeobligationsrente plus
1 procentpoint. Reinvesteringer skal
derimod afholdes og forrentes inden
for den eksisterende indtægtsramme.
For reinvesteringer vil mulighederne for
omkostningsdækning og forrentning
afhænge af størrelsen af forrentnings-
loftet og indtægtsrammerne. Forudsat
at en netvirksomhed er bundet af for-
rentningsloftet, kan en reinvestering
maksimalt forrentes med den lange byg-
geobligationsrente plus 1 procentpoint.
Forudsat at en netvirksomhed er bundet
af indtægtsrammen, kan virksomheden
ikke opnå forrentning af den investerede
kapital, medmindre de effektiviserer drif-
ten og dermed opnår, at en større del af
indtægtsrammen kan benyttes til drifts-
overskud. Det betyder, at reguleringen i
nogle tilfælde ikke dækker netvirksom-
hedernes omkostninger til nødvendige
reinvesteringer, hvilket kan betyde, at
disse investeringer i nettet ikke gennem-
føres.
Den nuværende regulering sikrer såle-
des ikke, at der kan opnås en rimelig for-
rentning af den investerede kapital i alle
tilfælde. Desuden er den forrentning, der
kan opnås, ikke fastsat med udgangs-
punkt i risikoen forbundet med investe-
ringen.
Det vurderes på denne baggrund, at der
er behov for at etablere en regulering,
der sigter mod, at netvirksomhederne
ved alle fremadrettede investeringer får
et rimeligt, risikojusteret afkast svarende
til risikoen ved at drive en reguleret,
effektiv monopolvirksomhed.
Netvirksomhederne er nøgleaktører
i den grønne omstilling og skal have
incitamenter til at deltage i den
Det danske elsystem skal allerede og vil
i stigende omfang skulle indpasse bety-
delige mængder elproduktion fra VE-kil-
der, samtidigt med at der skal ske en
omfattende effektivisering af energifor-
bruget i alle led i forsynings- og forbrug-
skæden blandt andet ved at forbruget
bliver mere fleksibelt.
Den generelle elektrificering af energi-
forbruget kan belaste de eksisterende
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
Distributionsnettet skal udvikles til
at kunne understøtte den grønne
omstilling, herunder ved etablering
af smart grids og nye funktionaliteter.
Herudover skal de øvrige nødvendige
investeringer i nettene generelt gen-
nemføres.
Driften, vedligeholdelsen og udviklin-
gen af nettet skal ske omkostningsef-
fektivt.
Forbrugerne skal sikres rimelige pri-
ser
5
og en høj leveringskvalitet.
I
I
El-reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende økonomiske regulering
af netvirksomhederne med henblik på at
vurdere, om disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Distributionsnettet vil spille en nøgle-
rolle i den grønne omstilling. Smart Grids
inkl. fjernaflæste timemålere forventes
at kunne blive et centralt redskab for
effektivt at drive nettet i en fremtid med
variabel og decentral elproduktion samt
med langt mere varierende forbrugs-
mønstre. Herudover er det centralt, at de
nødvendige investeringer i nettet gene-
relt foretages, hvilket kræver, at netvirk-
somhederne kan opnå et risikojusteret
afkast. Det er samtidig nødvendigt, at
reguleringen tager højde for, at netvirk-
somhederne er naturlige monopoler.
Reguleringen skal derfor understøtte en
omkostningseffektiv drift og udvikling
af nettet med henblik på blandt andet
at sikre en fortsat høj leveringskvalitet til
rimelige priser.
5.
Priser, der afspejler netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risikojusteret afkast,
dvs. svarende til risikoen ved at drive en reguleret monopolvirksomhed.
Side 32
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0033.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Den nuværende økonomiske regulering af netvirksomhederne
Netvirksomheder er kendetegnet ved at være naturlige monopoler, fordi det ikke er samfundsøkonomisk optimalt at etab-
lere konkurrerende elnet i et givent geografisk område. Da markedet for transport af elektricitet således er et monopol, har
netvirksomhederne i udgangspunktet ikke de samme incitamenter til at levere ydelser af høj kvalitet til konkurrencedyg-
tige priser, der ville gælde i et konkurrencepræget marked.
Netvirksomhederne er derfor i dag underlagt en økonomisk regulering, som primært består af tre mekanismer: 1) ind-
tægtsrammer, 2) forrentningsloft og 3) benchmarking. Lovgrundlaget fremgår af elforsyningslovens §§ 69-70 og indtægts-
rammebekendtgørelsen (BEK 335 af 15/04/2011). Energitilsynet varetager som uafhængig regulator på energiområdet
administration og tilsyn med den økonomiske regulering af netvirksomhederne.
Indtægtsrammerne
fastsætter overordnet rammerne for netvirksomhedernes driftsindtægter. En netvirksomhed må ikke
oppebære højere indtægter end dens indtægtsramme. De nuværende indtægtsrammer fastsættes med udgangspunkt i
netvirksomhedernes 2004-indtægter.
Forrentningsloftet
fastsætter den maksimale forrentning, netvirksomhederne kan opnå. Uanset størrelsen af netvirksom-
hedernes indtægtsrammer kan virksomhederne ikke opnå en forrentning af netaktiverne (tillagt en omsætningskapital på
2 pct.), som er højere end det fastsatte forrentningsloft.
Benchmarkingen
har til formål at fastsætte det omkostningsniveau, som for den enkelte netvirksomhed er ensbetydende
med en effektiv drift. Såfremt netvirksomhedens faktiske omkostninger er højere end dette, pålægges virksomheden krav
om effektivisering. Kravet udmøntes som en permanent indtægtsrammereduktion.
Af de tre ovenstående er indtægtsrammen den centrale mekanisme i den forstand, at udmøntningen af henholdsvis for-
rentningsloft og benchmarking foretages i forhold til denne. Overskridelser af forrentningsloftet eller ineffektiv drift resul-
terer i fremtidige reduktioner af netvirksomhedernes indtægtsrammer.
Netvirksomhedernes indtægtsrammer, som fastsætter de maksimalt tilladte indtægter, har udviklet sig fra ca. 6,2 mia. kr.
i 2006 til ca. 7,2 mia. kr. i 2013, dvs. en stigning på ca. 16 pct. Størstedelen af denne stigning skyldes en pristalsfremskriv-
ning på ca. 22 pct. i samme periode. Herudover har nødvendige godkendte nyinvesteringer (primært kabellægning) samt
opgaver i forbindelse med energispareforpligtigelsen også bidraget til forhøjelser af indtægtsrammerne i perioden. Effek-
tiviseringskrav har derimod påvirket rammerne i nedafgående retning.
Netvirksomhedernes forrentningsloft, der fastsætter de maksimalt tilladte driftsoverskud, afhænger af den tilladte for-
rentningssats og værdien af netvirksomhedernes netaktiver. Den tilladte forrentningssats defineres som den lange byg-
geobligationsrente plus 1 procentpoint (4,5 pct. i 2013). Værdien af netaktiverne inkl. omsætningskapital er steget fra ca.
31 mia. kr. i 2006 til ca. 42 mia. kr. i 2013. Netvirksomhedernes driftsoverskud, defineret som indtægtsrammen fratrukket
midlertidige tarifnedsættelser og samlede omkostninger, kunne samlet set opgøres til ca. 1,6 mia. kr. i 2013. Det svarer til
en forrentning på 3,8 pct. af netaktiverne inkl. omsætningskaptital.
Benchmarkingen af netvirksomhederne, der har til hensigt at sikre omkostningseffektivitet i driften, er blevet foretaget
årligt siden 2007. I årene fra 2008 til 2014 er der i alt givet varige effektiviseringskrav på ca. 640 mio. kr. og midlertidige
effektiviseringskrav på ca. 32 mio. kr. På grund af netvirksomhedernes uudnyttede indtægtsrammer kan der ikke sættes
lighedstegn mellem effektiviseringskravene og egentlige omkostningsreduktioner. Effektiviseringskravene fører derfor
heller ikke nødvendigvis til lavere forbrugerpriser. Samlet set har sektoren dog nedbragt omkostningerne med ca. 775
mio. kr. i perioden 2006–2013 korrigeret for udviklingen i reguleringsprisindekset
6
.
Tekstboks 3.
6.
Omkostningerne er inklusiv omkostninger til nødvendige nyinvesteringer og energispareforpligtigelsen. Der er ikke korrigeret for
ændringer i netvirksomhedernes leverede ydelser i perioden.
Side 33
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0034.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
da disse er
distributionsnet lokalt,
ersynet
for-
holdsvist følsomme over for et øget elfor-
brug. I den forbindelse kan den såkaldte
smart grid omstilling af distributions-
nettet reducere eller udskyde yderligere
– mere traditionelle – netinvesteringer,
hvis det er mere økonomisk hensigts-
mæssigt. Der indgår to grundlæggende
elementer i Smart Grid omstillingen.
Det ene element er, at netvirksomhe-
derne kan udnytte den eksisterende
kapacitet i distributionsnettet bedre,
da de ved at forbedre overvågningen
af nettet, blandt andet ved brug af net-
data fra fjernaflæste timemålere, kan
tillade højere belastninger (større kapa-
citetsudnyttelse). I takt med at beho-
vet opstår, skal der derfor etableres et
sammenhængende system af målinger,
prognoser og kommunikationssystemer
for at kortlægge nettets belastninger og
optimere udnyttelsesgraden.
Det andet element består i at mindske
spidsbelastningen af distributionsnettet
ved at udnytte fleksibelt elforbrug og
-produktion. Dermed får netvirksomhe-
derne mulighed for at efterspørge hjælp
til eksempelvis belastningsreduktion i
hårdt belastede driftssituationer, hvilket
kræver aktiv involvering af forbrugerne.
Her vil især forbrugere med et stort elfor-
brug være relevante.
Derfor skal reguleringen skabe rammer
for, at sådanne investeringer i overvåg-
ning, kommunikationssystemer m.v.
kan foretages, når der bliver behov for
det. Disse rammer skabes ikke med den
nuværende regulering af netvirksomhe-
derne.
For det første medfører den nuværende
benchmarking af netvirksomhederne en
skævvridning af investeringsincitamen-
tet. Grundlæggende sammenlignes net-
virksomhederne på baggrund af deres
faktiske omkostninger i forhold til deres
netvolumen, der beregnes på baggrund
af deres fysiske netkomponenter og stan-
7.
Indsatsområde A
1
dardværdier for omkostningerne ved
hver gruppe af netkomponenter. Med
undtagelse af fjernaflæste målere findes
der ingen særlige komponentgrupper
for smart grid anlæg i benchmarkingen.
Dette medfører, at visse typer af investe-
ringer giver en dårligere placering i ben-
chmarkingen. Eksempelvis vil investerin-
ger i IT ikke give anledning til ændringer
i en netvirksomheds netvolumen (da
der ikke er et fysisk aktiv), men omkost-
ningerne indgår i benchmarkingen,
hvorved virksomheden opnår en lavere
omkostningseffektivitet. Overordnet set
favoriserer netvolumenmodellen såle-
des investeringer i fysiske anlæg frem for
optimering af det eksisterende net.
For det andet justeres indtægtsram-
merne årligt på baggrund af den leve-
rede mængde el i den pågældende net-
virksomheds netområde. Men i realite-
ten er det effekt (watt pr. tidsenhed), der
særligt driver behovet for udbygning og
forstærkning af elnettet, dvs. den nød-
vendige kapacitet i nettet og ikke den
faktisk leverede mængde. Det skyldes,
at der er en tæt sammenhæng mellem
omkostninger til drift og vedligehol-
delse af elnet og maksimal belastning,
som blandt andet påvirkes af mængden
af lokalt produceret el. I forbindelse med
udbygningen med vedvarende energi
de kommende år vil der kunne opstå
behov for at kunne håndtere øget effekt
og maksimal belastning i nettet, da ved-
varende energi ofte giver mere fluktue-
rende elproduktion fx i forbindelse med
gode vindforhold. Samtidig vil en ned-
gang i den leverede mængde el som
følge af energieffektivisering og egen-
produktion ikke afstedkomme, at elfor-
syningsnet tages ud af drift. Tværtimod
forventes behovet for kapacitet at vokse
med øget udbredelse af distribueret
produktion og el til transport og varme.
Det betyder, at den leverede mængde el
kan falde samtidig med at behovet for
kapacitet i nettet stiger.
Det vurderes derfor, at der er behov for
en regulering, der ikke diskriminerer i
forhold til investering og drift af smart
grids samt sikrer, at netvirksomhedernes
tilladte indtægter er tæt knyttet til deres
faktiske omkostninger. Der er således
behov for, at udviklingen i indtægtsram-
mernes størrelse knyttes til udviklingen i
eksterne forhold, der kan dokumenteres
at drive omkostningerne ved driften og
udviklingen af nettet.
Herudover kan særlige, innovative og
grønne investeringer, der er forbundet
med større udviklingsomkostninger og
evt. større risici, have brug for en sær-
lig form for målrettet understøttelse,
såfremt de er samfundsmæssigt men
ikke selskabsmæssigt rentable.
Netvirksomhederne har effektivise-
ret, men der er yderligere potentiale
Under den nuværende økonomiske
regulering har netvirksomhederne redu-
ceret deres omkostninger, jf. figur 19
over udviklingen i netvirksomhedernes
driftsmæssige indtægter, omkostninger
og indtægtsrammer.
Netvirksomhedernes samlede omkost-
ninger er i perioden 2007–2013 redu-
ceret med ca. 775 mio. kr. korrigeret for
udviklingen i reguleringsprisindekset
7
.
Det svarer til en reduktion på ca. 15 pct.
Det er som anvist i kommissoriet blevet
analyseret, om der er et potentiale for
yderligere effektivisering og konsolide-
ring i netvirksomhederne. Analyserne er
gennemført af Copenhagen Economics
for El-reguleringsudvalget.
I analysen vurderes det, at der findes et
effektiviseringspotentiale på 200-400
mio. kr. på kort sigt (2-4 år). Dette effekti-
viseringspotentiale stiger til i alt 400-600
mio. kr. i et mere langsigtet perspektiv
(10-14 år). Det langsigtede potentiale er
inklusiv det vurderede potentiale på kort
sigt. Det skal anføres, at potentialet for-
ventes at ligge tættere på den øvre end
Omkostningerne er inklusiv omkostninger til nødvendige nyinvesteringer og energispareforpligtigelsen. Der er ikke korrigeret for
ændringer i netvirksomhedernes leverede ydelser i perioden.
Side 34
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0035.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
Analyser af effektiviseringspotentiale udført af Copenhagen Economics
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Analyserne tager udgangspunkt i en ny benchmarkmodel, der baseres på moderne statistiske metoder (DEA og SFA).
Metoden ligner den tilgang til benchmarking, der anvendes i Finland og Tyskland, samt i benchmarkingen af europæi-
ske transmissionsselskaber. I forhold til modellernes resultater er der lavet en række yderligere analyser, der underbyg-
ger de fundne effektiviseringspotentialer. Dette omfatter blandt andet ”best-of-two” beregninger, beregninger med
vægtede og uvægtede potentialer, samt omfattende tætheds- og skalakorrektioner.
De foretagne analyser er baseret på et solidt teoretisk grundlag, der bredt inddrager internationale erfaringer med
benchmarking og baseres på den nyeste viden. Opgørelsen er baseret på data fra 2011 og medtager derfor ikke effekti-
viseringer realiseret i perioden herefter. Opgørelsen inddrager ikke eventuelle øgede udgifter for netvirksomhederne i
forbindelse med øget indpasning af vedvarende energi og mere udbredt fleksibelt forbrug. Herudover er der en række
usikkerheder knyttet til opgørelsen af data, herunder de data for netvolumen, der anvendes som et mål for virksomhe-
derne levering af ydelser.
Tekstboks 4.
den nedre grænse i disse intervaller. Her-
udover er der potentielle gevinster ved
øget konsolidering på 100-400 mio. kr. i
tillæg til ovenstående.
Analyserne bekræfter samlet set, at der
er et potentiale for effektivisering, og
at synergieffekter kan levere en del af
gevinsterne. Til brug for en konkret vur-
dering af det effektiviseringspotentiale,
der vil kunne indhentes fremadrettet, vil
der dog i forbindelse med udmøntning
af effektiviseringskrav blandt andet være
behov for at tage højde for de effektivi-
seringer, der er sket i netvirksomhederne
efter 2011.
I den forbindelse skal det bemærkes, at
Energitilsynet i 2012, 2013 og 2014 har
nedjusteret netvirksomhedernes ind-
tægtsrammer med ca. 300 mio. kr. Der
kan dog ikke sættes lighedstegn mellem
disse krav og reelle effektiviseringer eller
billiggørelse for forbrugerne, da ikke
alle virksomheder udnytter deres ind-
tægtsrammer. Herudover inddrager de
nævnte analyser ikke eventuelle øgede
udgifter for netvirksomhederne i forbin-
delse med øget indpasning af vedva-
rende energi og mere udbredt fleksibelt
forbrug, hvilket vil være relevant at ind-
drage ved en fornyet potentialeopgø-
relse. En opdateret potentialeopgørelse
vil desuden betyde, at der kan tages
højde for eventuelle ændringer i netvirk-
somhedernes opgaveportefølje.
Potentialer for effektivisering i eldistribution
Kort sigt, ind-
hentning 2-4 år
Nedre grænse, mio. kr.
Øvre grænse, mio. kr.
224
427
Langt sigt, ind-
hentning 10-14 år
430
573
Ved øget
konsolidering
84
416
Tabel 1. Kilde: Copenhagen Economics, 2014
Note 1: Potentialet på langt sigt er inkl. potentiale på kort sigt. Dvs. de to potentialer kan ikke
lægges sammen.
Note 2: Analysen af effektiviseringspotentialerne er baseret på data fra 2011
Note 3: At potentialerne opgøres i intervaller afspejler, at potentialeopgørelsen er forbundet med
en vis usikkerhed.
Den nuværende regulering har
uklare effektiviseringsincitamenter
I forbindelse med indhentning af frem-
tidige effektiviseringer i netvirksomhe-
derne er der udfordringer forbundet
med den nuværende regulering.
I udgangspunktet er en af de regulatori-
ske fordele ved en indtægtsrammeregu-
lering er, at den i sig selv giver et kraftigt
incitament til effektivisering. Fordi ind-
tægtsrammerne er uafhængige af net-
virksomhedernes faktiske omkostninger,
kan virksomhederne fastholde eksiste-
rende indtægter, selvom omkostnin-
gerne reduceres. Isoleret set giver effek-
tiviseringer derfor et større driftsmæs-
sigt overskud. Dette stærke incitament
til effektivisering er en af de væsentligste
fordele ved indtægtsrammeregulering
sammenlignet med andre alternativer
som fx hvile-i-sig-selv regulering.
I den nuværende udformning af ind-
tægtsrammereguleringen er det dog
relativt forskelligt, hvor store incitamen-
ter de enkelte virksomheder har til at
effektivisere.
Det skyldes for det første, at virksom-
hedernes reguleringspris er fastsat på
baggrund af virksomhedernes fakti-
ske indtægter i forhold til den leverede
mængde elektricitet i 2004. Dette er en
udmøntning af den såkaldte Elfor-aftale
fra marts 2004, jf. tekstboks 5. Netvirk-
somhedernes priser præcis dette år har
dermed stor betydning for størrelsen
af deres indtægtsrammer. Aftalen har
derfor medført en stor variation og til-
fældighed i netvirksomhedernes regu-
Side 35
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0036.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
deres indtægts-
leringspriser og dermed
ersynet
rammer samt en varierende sammen-
hæng mellem deres omkostninger og
indtægtsrammer.
Herudover er effektiviseringsincitamen-
tet for netvirksomheder, der er bundet
af forrentningsloftet, begrænset. En for-
øgelse af disse netvirksomheders drifts-
overskud, fx ved effektiviseringer, med-
fører alt andet lige en overskridelse af
forrentningsloftet. Overskridelsen med-
fører en varig reduktion af indtægtsram-
merne ca. 2,7 år efter overskridelsen af
forrentningsloftet
8
. Dvs. et lavere loft
for de omkostninger, der fremover kan
opkræves hos forbrugerne. Forrent-
ningsloftet kan dermed virke som en
barriere for gennemførelsen af effektivi-
seringstiltag.
Det vurderes derfor, at der er behov for,
at den fremtidige regulering i højere
grad sikrer klare effektiviseringsincita-
menter for alle netvirksomheder.
Den nuværende regulering
modvirker strukturtilpasninger
ELFOR-aftalen fra 2004
Indsatsområde A
1
ELFOR-aftalen er en aftale af 29. marts 2004 mellem økonomi – og erhvervsmi-
nisteren og elsektorens organisation ELFOR (nu Dansk Energi) om kapitalfor-
hold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på
elområdet. Aftalen betød, at elforsyningslovens sondring mellem fri og bunden
kapital blev ophævet mod, at netvirksomhederne vederlagsfrit overdrog deres
ejerandele i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission (det overordnede trans-
missionsnet) til staten, som samlede aktiviteterne i det statsejede Energinet.dk.
Hermed fik netvirksomhederne mulighed for frit at disponere over både bun-
den og fri kapital. Parterne var samtidig enige om, at det var en afgørende for-
udsætning for ophævelse af begreberne fri og bunden kapital, at det ikke ledte
til, at elpriserne ville stige som følge af ophævelsen af den bundne kapital. Til
sikring heraf skulle en ny prisregulering gennemføres.
En konsekvens af ELFOR-aftalen i den nuværende økonomiske regulering er, at
netvirksomhedernes indtægtsrammer bliver fastsat med udgangspunkt i deres
2004-indtægter sat i forhold til deres leverede mængde elektricitet. Det er i afta-
len anført, at kapitalen på denne baggrund i en overgangsperiode opnår en
lavere forrentning indtil det tidspunkt, hvor løbende effektiviseringer og prisud-
viklingen giver grundlag for en forrentning svarende til renten på langsigtede
obligationer + 1 pct.
Tekstboks 5
Antallet af netvirksomheder er reduce-
ret væsentligt siden 2005. Ved en fusion
bliver indtægtsrammerne for de pågæl-
dende netvirksomheder slået sammen.
Der udregnes en ny reguleringspris, som
er et vægtet gennemsnit af regulerings-
priserne for de fusionerende netvirk-
somheder.
Det må grundlæggende antages, at fusi-
oner foretages, hvor der er mulighed
for at opnå synergieffekter. Men for net-
virksomheder, der allerede er bundet af
forrentningsloftet vil eventuelle syner-
gieffekter forbundet med fusioner og
samarbejder resultere i overskridelse af
forrentningsloftet og dermed en reduk-
tion af indtægtsrammen for den pågæl-
dende virksomhed. I tilfælde af fusioner
vil en sådan reduktion indgå i de nye fæl-
les indtægtsrammer for den fusionerede
virksomhed.
8.
9.
Det vurderes, at denne uhensigtsmæs-
sighed i den nuværende regulering
udgør en barriere for konsolidering af
netvirksomhederne i tilfælde, hvor en
konsolidering potentielt kunne medføre
synergieffekter.
Effektiviseringer skal også
komme forbrugerne til gode
Under den nuværende regulering kom-
mer effektiviseringer ikke i alle tilfælde
forbrugerne til gode. Det skyldes for
det første, at eventuelle ekstraordinære
effektiviseringer, dvs. effektiviseringer
udover hvad der måtte blive pålagt gen-
nem reduktioner af indtægtsrammerne,
alene tilfalder netvirksomhederne som
driftsoverskud, uden at det påvirker virk-
somhedernes fremtidige indtægtsram-
mer
9
, der som nævnt ikke har en direkte
sammenhæng med virksomhedernes
omkostninger.
Herudover medfører den nuværende
benchmarking ikke i alle tilfælde lavere
priser. Den anvendte regulering via ben-
chmarking har til formål at reducere
omkostningerne i de mindre effektive
netvirksomheder. Effektiviseringskrav
udmøntes i forhold til indtægtsram-
merne, hvorved netvirksomhedernes
indtjeningsmuligheder begrænses. Men
i den nuværende regulering er flere net-
virksomheder som nævnt i den situation,
at de ikke udnytter indtægtsrammerne
fuldt ud. Denne begrænsede udnyttelse
af indtægtsrammerne kan enten være et
valg foretaget af hensyn til forbrugerne,
virksomhedernes udlodningspolitik eller
fordi netvirksomhederne er begræn-
set af forrentningsloftet. I alle tilfælde
medfører eventuelle reduktioner i net-
virksomhedernes uudnyttede indtægts-
rammer ikke nødvendigvis tilsvarende
reduktioner i omkostningerne, jf. figur
18 A.
Hvis en netvirksomhed derimod er bundet af sin indtægtsramme, vil den varigt kunne beholde gevinsterne af eventuelle ekstraordi-
nære effektiviseringer, jf. afsnittet ”Effektiviseringer skal også komme forbrugerne til gode”
Medmindre netvirksomheden er begrænset af forrentningsloftet.
Side 36
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0037.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
Benchmarkingen medfører først pris-
reduktioner, når det akkumulerede
effektiviseringskrav er blevet større end
netvirksomhedernes uudnyttede del af
indtægtsrammerne, jf. figur 18 B. Bench-
markingen (og de deraf foranledigede
effektiviseringskrav) giver derfor ikke i
alle tilfælde, hvor selskaberne vurderes
at have et effektiviseringspotentiale, i
praksis anledning til krav om omkost-
ningsreduktioner og dermed lavere pri-
ser for forbrugerne.
Hertil kommer, at indtægtsrammerne
og dermed forbrugerpriserne ikke i alle
tilfælde ændrer sig ved ændringer i net-
virksomhedernes omkostninger som
følge af fx bortfald eller tilgang af opga-
ver på grund af den tidligere nævnte
manglende sammenhæng mellem ind-
tægtsammer og omkostninger.
Som det fremgår af figur 19, er redukti-
onen af netvirksomhedernes samlede
omkostninger i perioden 2007–2013
højere end reduktionen af de driftsmæs-
sige indtægter. Det betyder, at virksom-
hedernes driftsoverskud er steget med
41 pct. i perioden
10
justeret for udviklin-
gen i reguleringsprisindekset. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at driftsover-
skuddet har været varierende i perio-
den, og at stigningen i driftsoverskuddet
svarer til en stigning fra 2,7 til 3,8 pct. i
forrentningen af den nødvendige kapi-
tal. Den nødvendige kapital er forøget
væsentligt i perioden, hvilket blandt
andet skyldes kabellægning, og det kan
generelt bemærkes, at udviklingen i
indtægtsrammerne, driftsmæssige ind-
tægter og omkostninger i figuren ikke er
korrigeret for ændringer i netvirksomhe-
dernes leverede ydelser i perioden.
Det vurderes derfor, at der er behov for,
at den fremtidige regulering i højere
grad sikrer, at effektiviseringskrav fører
til reduktioner i forbrugerpriserne, såle-
des at forbrugerpriserne kun dækker
netvirksomhedernes omkostninger ved
en omkostningseffektiv drift og et mar-
kedsmæssigt, risikojusteret afkast. Det
Effektiviseringskrav ved
uudnyttede indtægtsrammer
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Effektiviseringskrav ved fuldt
udnyttede indtægtsrammer
Effektivi-
seringskrav
Effektivi-
seringskrav
Uudnyttet indtægtsramme (”luft”)
Driftsindtægter
Indtægtsramme
Figur 18 A
Note: Figuren er ikke baseret på faktiske
regnskabstal, men er et illustrativt eksempel
på mekanismen.
Driftsindtægter
Indtægtsramme
Figur 18 b
Note: Figuren er ikke baseret på faktiske
regnskabstal, men er et illustrativt eksempel
på mekanismen.
Udvikling i netvirksomhedernes indtægtsrammer,
driftsmæssige indtægter og omkostninger (2013 priser)
8
7
6
5
4
mia. kr.
3
0
2006
2007
2008
2009
Driftsmæssige
indtægter
2010
2011
2012
2013
Endelig
indtægtsramme
Omkostninger
Figur 19. Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet 2014.
Note 1: Alle beløb er angivet i 2013-priser. I tekstboksen om den nuværende økonomiske regu-
lering af netvirksomhederne er indtægtsrammernes størrelse angivet i løbende priser. I løbende
priser er indtægtsrammerne stigende i perioden.
Note 2: Indtægtsrammerne er inkl. forhøjelser som følge af godkendte nødvendige nyinvesterin-
ger, effektiviseringskrav m.m.
Note 3: Alle beløb indeholder virksomhedernes energispareaktiviteter, som fra 1. januar 2010 ikke
længere indgår direkte i beregningen af indtægtsrammerne, men som et separat tillæg baseret
på netvirksomhedernes faktiske omkostninger til energispareaktiviteter.
Note 4: Udviklingen i indtægtsrammerne, driftsmæssige indtægter og omkostninger er ikke korri-
geret for udviklingen i netvirksomhedernes leverede ydelser fx som følge af kabellægning.
10. Driftsoverskuddet beregnes som indtægtsrammen fratrukket midlertidige tarifnedsættelser og samlede omkostninger.
Side 37
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0038.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
følger heraf, at effektiviseringskravene
samtidig ikke bør føre til reduktioner i
indtægtsrammerne, der er højere end,
at netvirksomhedernes kan dække deres
omkostninger ved en omkostningsef-
fektiv drift og et markedsmæssigt, risiko-
justeret afkast. Derudover skal en frem-
tidig regulering sikre, at gevinster ved
ekstraordinære effektiviseringer på sigt
bliver omsat til reduktioner i forbruger-
belastningen.
Behov for fortsat
høj leveringskvalitet
Netvirksomhedernes leveringskvalitet
har været stigende. Den gennemsnitlige
afbrudshyppighed og varighed er faldet
fra 2007 til 2012. For afbrudsvarigheden
gælder dette både for de vægtede og
uvægtede afbrud. For afbrudshyppighe-
den gælder det vægtede afbrud. Uvæg-
tede afbrud er afbrud, som forbrugerne
reelt oplever. Vægtede afbrud er afbrud,
der indgår i benchmarkingen. Afbrud
forårsaget af force majeure og situatio-
ner, hvor en kunde afbrydes som følge
af et afbrud uden for netvirksomhedens
eget net, indgår ikke i benchmarkingen. I
2012 havde netvirksomhederne en gen-
nemsnitlig afbrudshyppighed på ca. 0,7
per kunde og en gennemsnitlig afbruds-
varighed på ca. 25 minutter.
Det er vigtigt, at den fremtidige regule-
ring fortsat sikrer en høj leveringskvali-
tet. Det kræver stabile og langsigtede
mål for leveringskvaliteten, da netvirk-
somhedernes investeringer i leverings-
kvalitet ofte er langsigtede. Samtidig
skal der ikke gives incitament til en leve-
ringskvalitet, der overstiger et tilfreds-
stillende og samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssigt niveau
11
og dermed risike-
rer at føre til overinvestering og højere
forbrugerpriser.
Gennemsnitlig afbrudshyppighed 2007–2012
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
Indsatsområde A
1
Antal afbrud
0,2
0,1
0
2007
Vægtet
2008
2009
Uvægtet
2010
2011
2012
Figur 20. Kilde: Energitilsynet
Gennemsnitlig afbrudsvarighed 2007–2012
40
35
30
25
20
Afbrudsminutter
15
10
5
0
2007
Vægtet
2008
2009
Uvægtet
2010
2011
2012
Figur 21. Kilde: Energitilsynet
Virksomhederne har brug for for-
udsigelige rammer med indbygget
mulighed for fleksibilitet
Den nuværende indtægtsrammeregu-
lering er detaljeret. Samtidig har der
løbende vist sig elementer af lovgiv-
ningen, som med fordel kunne ændres
eller præciseres, men netop på grund
af reguleringens detaljeringsgrad bliver
det tungt at gennemføre ændringer af
selv forholdsvist enkelte forhold, idet der
ikke er et ret stort råderum for regulator
inden for lovgivningen. Det har ført til, at
indtægtsrammebekendtgørelsen er ble-
vet ændret fire gange i perioden 2005–
11. Et niveau, der hverken er så højt eller lavt, at det fører til et samfundsøkonomisk tab.
Side 38
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0039.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
2011 på helt centrale punkter. Denne
løbende revidering af lovgrundlaget har
givet administrative udfordringer og har
i sidste ende ført til usikkerhed for net-
virksomhederne.
Hertil kommer, at administrationen af
den nuværende regulering er en admi-
nistrativt tung opgave for Energitilsynet,
der blandt andet skal godkende nød-
vendige nyinvesteringer, foretage ben-
chmarking og årligt fastsætte indtægts-
rammerne baseret på et komplekst
regelsæt, hvor kriterierne ikke altid er
klare.
Det vurderes derfor, at der er behov for
fremadrettet at sikre fleksibilitet kombi-
neret med stabile og forudselige ram-
mer. De overordnede rammer i regu-
leringen bør så vidt muligt fastholdes
inden for en given periode og ændringer
i reguleringen bør så vidt muligt indfø-
res ved udgangen af denne periode efter
forudgående høring. Samtidig skal mere
stabile rammer ikke indføres på bekost-
ning af den fleksibilitet, der er nødven-
dig i et dynamisk elmarked.
Transparens omkring
tariffastsættelser
Fastsættelsen af netvirksomhedernes
indtægtsrammer har udelukkende
betydning for det maksimale niveau for
netvirksomhedernes samlede indtæg-
ter. Elforsyningsloven indeholder derud-
over nogle generelle bestemmelser om
elforsyningsvirksomhedernes prisfast-
sættelse. Energitilsynet godkender som
følge af dette netvirksomhedernes tari-
feringsmetoder, men ikke netvirksom-
hedernes konkrete tariffer. Det vurderes
ikke at være et hensigtsmæssigt ind-
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
greb i virksomhedernes drift at ændre
reglerne på dette område, der samtidig
blandt andet giver netvirksomhederne
mulighed for at anvende dynamisk tari-
fering og kapacitetsbetaling.
Netvirksomhederne har kompetence
til at fastsætte priser, der er lavere end
reguleringen maksimalt tillader (udlod-
ning). Det vurderes, at dette fortsat bør
være netvirksomhedernes kompetence.
Der er dog behov for at øge transparen-
sen omkring dette element af tariffast-
sættelsen over for forbrugerne.
Vurderinger og anbefalinger
Udvalgets vurderinger og anbefalinger
vedrørende den fremtidige økonomiske
regulering af netvirksomhederne præ-
senteres nedenfor og uddybes nærmere
i bilag 4.
Side 39
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0040.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde A
1
Det vurderes
Netvirksomhederne bør ved alle fremadrettede investeringer få et rimeligt, risiko-
justeret afkast svarende til risikoen ved at drive en reguleret, effektiv monopolvirk-
somhed.
Reguleringen bør give ensartede incitamenter til forskellige typer af investeringer.
Derfor bør elementer i den nuværende regulerings benchmarking, der favoriserer
investeringer i fysiske anlæg frem for optimering af det eksisterende net, undgås.
Netvirksomhedernes tilladte indtægter bør fremadrettet være tættere knyttet
til deres faktiske omkostninger. Herunder bør udviklingen i indtægtsrammernes
størrelse knyttes til udviklingen i eksterne forhold, der kan dokumenteres at drive
omkostningerne ved driften og udvikling af nettet.
Særlige, innovative og grønne investeringer kan have brug for en særlig form for
målrettet understøttelse, såfremt de er samfundsmæssigt men ikke selskabsmæs-
sigt rentable.
Netvirksomhederne har effektiviseret, men der er et yderligere potentiale. Dette
underbygges af en potentialevurdering på 2011-data foretaget af Copenhagen
Economics for El-reguleringsudvalget. Effektiviseringskrav bør udmeldes på bag-
grund af en ny potentialeopgørelse baseret på opdateret data.
Der bør sikres klare effektiviseringsincitamenter for alle netvirksomheder.
Det bør sikres, at reguleringen ikke udgør en barriere for konsolidering af netvirk-
somhederne.
Det bør i højere grad sikres, at effektiviseringskrav fører til reduktioner i forbruger-
priserne. I den nuværende regulering er det ikke altid tilfældet, såfremt netvirk-
somhederne har uudnyttede indtægtsrammer.
Gevinster ved ekstraordinære effektiviseringer bør blive omsat til reduktioner i for-
brugerbelastningen på sigt.
Der er behov for stabile og langsigtede mål for leveringskvaliteten, der sikrer et
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for leveringskvaliteten. Målene skal
sikre en fortsat høj leveringskvalitet, uden at der gives incitament til en leverings-
kvalitet, der overstiger et tilfredsstillende niveau og dermed risikerer at føre til
overinvestering og højere forbrugerpriser.
Netvirksomhederne har kompetence til at fastsætte priser, der er lavere end regu-
leringen makismalt tillader (udlodning). Det vurderes, at dette fortsat bør være
netvirksomhedernes kompetence. Der er dog behov for at øge transparensen
omkring dette element af tariffastsættelsen over for forbrugerne.
Side 40
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0041.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det anbefales
12
Der indføres en ny indtægtsrammeregulering. Indtægtsrammerne skal overordnet
bestå af en omkostningsramme, en forrentningsramme og en sanktionsmulighed
ved utilstrækkelig leveringskvalitet (uddybes i nedenstående og i bilag 4).
Det grundlæggende princip for reguleringen skal være en incitamentsbaseret ram-
mestyring, dvs. at netvirksomhederne inden for nogle klare rammer får råderum
til selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst muligt. Konkret er rammen for
netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder i videst muligt omfang givet på for-
hånd, så netvirksomhederne i en periode kan opnå en øget forrentning, hvis de
kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne.
Et grundlæggende udgangspunkt for fastsættelsen af indtægtsrammerne er, at
indtægtsrammerne hverken bør være højere eller lavere end, hvad der er nødven-
digt for, at netvirksomhederne får dækket deres omkostninger ved en omkost-
ningseffektiv drift og et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkast.
Der anvendes femårige reguleringsperioder. De overordnede rammer for ind-
tægtsrammerne fastsættes hvert femte år. Ændringer i reguleringen indføres så
vidt muligt ved overgangen til en ny reguleringsperiode efter forudgående høring.
Indtægtsrammerne fastsættes og udmeldes ex ante. Inden for en reguleringsperi-
ode udmeldes netvirksomhedernes individuelle indtægtsrammer årligt og i videst
muligt omfang ex ante, dvs. forud for reguleringsåret.
Omkostningsramme
Omkostningsrammerne fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, historiske,
samlede driftsomkostninger og afskrivninger i den forrige reguleringsperiode.
Omkostningsrammerne justeres løbende for effektiviseringskrav og eksogene fak-
torer. De eksogene faktorer omfatter ændrede opgaver, ændret aktivitetsniveau,
prisudvikling og nettab. De konkrete faktorer og relaterede justeringer i omkost-
ningsrammerne skal være præcise og retvisende således, at de afspejler reelle
dokumenterbare ændringer i netvirksomhedernes omkostninger.
Der skal anvendes individuelle effektiviseringskrav. De individuelle effektivise-
ringskrav fastsættes på baggrund af benchmarking.
Der skal herudover anvendes generelle effektviseringskrav. Generelle effektivise-
ringskrav fastsættes med udgangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, som
netvirksomhederne kan forventes at levere. Kravene skal være baseret på et sagligt
grundlag.
12. Dansk Energi har afgivet til en mindretalsudtalelse til dele af anbefalingen, jf. bilag 7
Side 41
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0042.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde A
1
Det anbefales
Der skal udvikles en ny benchmarkingmodel til at fastsætte individuelle effektivise-
ringskrav som del af en efterfølgende analyse. Modellen skal være solid, robust og
baseret på fagligt anerkendte metoder. Dette forudsætter blandt andet ensartet-
hed i både datagrundlag og rammerne for rapportering. Analysen og udarbejdel-
sen af modellen foretages af Sekretariatet for Energitilsynet i en åben proces med
inddragelse af interessenter og eksperter.
Forrentningsramme
Forrentningsloftet skal afskaffes, og forrentningen skal i stedet indgå som delele-
ment i indtægtsrammen.
Forrentningen af den historiske aktivbase skal fastsættes med udgangspunkt i
netvirksomhedernes historisk mulige forrentning. Konkret skal forrentningen fast-
sættes som den lange byggeobligationsrente tillagt et virksomhedsspecifikt tillæg.
Forrentningen skal være variabel, til den når et virksomhedsspecifikt loft. Både til-
læg og loft fastsættes med udgangspunkt i den pågældende netvirksomheds gen-
nemsnitlige mulige forrentning i 2012–2014.
Forrentningen af den fremadrettede aktivbase skal fastsættes med udgangspunkt
i en markedsbaseret WACC (Weighted Average Cost of Capital). WACC’en skal mål-
rettes branchens forretningsbetingelser og ses i sammenhæng med de øvrige ele-
menter i den økonomiske regulering af netvirksomhederne. WACC’en fastsættes af
Energitilsynet i en bekendtgørelse på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg,
der skal foretage et fagligt udredningsarbejde. Ekspertudvalget skal bestå af et
flertal af partsuafhængige deltagere med en uafhængig formand.
Side 42
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0043.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det anbefales
Leveringskvalitet
Netvirksomhedernes indtægtsrammer skal fortsat reduceres ved utilstrækkelig
leveringskvalitet i eget distributionsnet. Vurderingen af netvirksomhedernes leve-
ringskvalitet skal ske på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskva-
liteten.
En videre analyse skal fastsætte et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau
for mål for leveringskvaliteten, konkrete kriterier, der måles på, og sanktionerne
ved overskridelse heraf. Analysen foretages af Energistyrelsen i en åben proces
med inddragelse af interessenter og eksperter. Målene bør afspejle, at både en for
lav og en for høj leveringskvalitet kan føre til et samfundsøkonomisk tab.
Andre anbefalinger
Implementeringen af anbefalingerne skal understøttes af hurtig igangsættelse af
videre analyser, der skal fastsætte mere komplekse og tekniske elementer af regu-
leringen samt øgede ressourcer og kompetencer til myndigheder, der skal vare-
tage den nye regulering, herunder Energitilsynet.
Der skal etableres en pulje til særligt innovative grønne projekter. Puljen skal
understøtte projekter, hvis udviklingsomkostninger og risici betyder, at de er sam-
fundsmæssigt men ikke selskabsmæssigt rentable.
Transparensen i netvirksomhedernes tariffastsættelse skal øges. Netvirksomhe-
derne skal fremadrettet indberette både de konkrete tariffer og de maksimalt
mulige tariffer inden for indtægtsrammerne.
Side 43
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0044.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedelementer i forslag til ny økonomisk regulering af netvirksomhederne
Grundomkost-
ningsramme
Driftsomkostninger
Afskrivninger
Effektiviseringskrav
Ændret aktivitetsniveau
Justeringer
Ændrede opgaver
Pristalsregulering
Nettab
Aktivbase historiske investeringer
Historisk forrentningssats
Forrentningsramme
Aktivbase fremtidige investeringer
Fremtidige forrentningssats
Leveringskvalitet
Mål for leveringskvalitet
Figur 22
Indsatsområde A
1
Omkostningsramme
Indtægtsramme
Evt. sanktion ved
utilstrækkelig
leveringskvalitet
Sammenhængen mellem elementerne i
den foreslåede regulering er illustreret i
formlen i tekstboksen.
Anbefalingernes vurderede effekt på
netvirksomhedernes indtægtsrammer
fremgår af figur 23. Anbefalinger med et
blåt sidestykke understøtter den grønne
omstilling. Effekten af anbefalinger mar-
keret med fed afhænger af den konkrete
fastsættelse af det pågældende parame-
ter.
Fastsættelse af indtægtsrammerne
Indtægtsramme = omkostningsramme
((afskrivninger
gen
+ driftsom-
kostninger
gen
) x prisudvikling - effektiviseringskrav +/- ændrede opgaver
+/- ændret aktivitetsniveau +/- nettab) +
forrentning
(RAB
his
x MIN ((lang byggeobligationsrente + tillæg); selskabsspecifikt loft) + RAB-
frem
x WACC) -
sanktion for utilstrækkelig leveringskvalitet
Tekstboks 6
Side 44
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0045.png
Udvalg for
Indsatsområde A
1
Anbefalingernes primære effekt på netvirksomhedernes indtægtsrammer
Forrentningen af den fremadrettede aktivbase
fastsættes med udgangspunkt i en WACC
Historisk forrentningssats kan ikke medføre et negativt tillæg
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Stabile rammer og forudselighed, som understøtter at
investeringer foretages:
I
I
I
Femårige reguleringsperioder
Ex-ante udmelding af indtægtsrammerne
Langsigtede og stabile mål for leveringskvalitet
Justering af omkostningsrammen for eksogene forhold
inkl. ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver
Pulje til særligt innovative projekter (eksisterende midler)
Generelle effektiviseringskrav
Individuelle effektiviseringskrav og indførelse af ny benchmarkingmodel
Incitamentsbaseret rammestyring med forbrugerdeling
Fleksibilitet i netvirksomhedernes omkostningsstruktur, som
ved overgangen til en for både omkostninger
følge af rammestyring ny reguleringsperiode og forrentning
Fleksibilitet i netvirksomhedernes omkostningsstruktur, som
følge af rammestyring for både omkostninger og forrentning
Reduktion af indtægtsrammerne omkostningsstruktur, som
Fleksibilitet i netvirksomhedernessom følge af bortfald af
kundevendte opgaver ved indførelse af engrosmodellen
følge af rammestyring for både omkostninger og forrentning
Figur 23
Note: Anbefalinger med blåt sidestykke understøtter den grønne omstilling. Effekten af anbefalinger
markeret med fed afhænger af den konkrete fastsættelse af det pågældende parameter.
Side 45
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0046.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
2
Netvirksomhederne skal fortsat drifte,
vedligeholde og udbygge distributionsnettet
Regulering af netvirksomhedernes opgaver og ansvar
Netvirksomhedernes opgaver og ansvar er overordnet reguleret i elforsynings-
lovens § 20 og § 22 samt i en række underliggende bekendtgørelser. Hertil
kommer forskelige tekniske forskrifter og markedsforskrifter, som er udarbej-
det af Energinet.dk med hjemmel i loven. Derudover er ansvars- og opgave-
fordeling mellem netvirksomhederne og elhandelvirksomhederne fastlagt i
en brancheaftale, der i tillæg til lov og markedsforskrifter konkret regulerer
områder som kundeforhold, netadgang- og nettilslutning, netydelsen, drifts-
forstyrrelser, arbejder i nettet, aflæsning af elmålere m.v.
Netvirksomhedernes hovedopgaver med indførelsen af engrosmodellen:
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
Placeringen af ansvaret for driften
vedligeholdelsen og udbygningen af
distributionsnettet skal understøtte
en høj leveringssikkerhed, kvalitet
i elnettet og omkostningseffektive
ydelser.
El-reguleringsudvalget har gennem-
gået, hvorvidt den nuværende placering
af ansvaret relateret til disse opgaver sik-
rer, at denne målsætning opnås.
Udfordringer
Opgaverne relateret til driften m.v. af
distributionsnettet er under hastig foran-
dring. Indfasning på sigt af store mæng-
der fluktuerende vedvarende energi, for-
ventet øget elektrificering, behov for nye
forbrugsmønstre med potentielt større
effektbehov og øget lokal produktion
helt ud i den enkelte hustand vil udfor-
dre driften af distributionsnettet. Det er
centralt, at placeringen af disse opgaver
fremadrettet sker med øje for, at deres
udførelse sker med sikkerhed, stabilitet
og omkostningseffektivitet.
Netvirksomhedernes opgaver
vedrørende drift, vedligeholdelse
og udviklingen af distributions-
nettet er et naturligt monopol
Netvirksomhedernes
kerneopgaver
såsom drift, vedligeholdelse og udbyg-
ning af elnettet er at betragte som et
såkaldt naturligt monopol. Det giver
ikke mening at antage, at der kan ska-
bes konkurrence om disse opgaver og
iværksættes parallelle netudbygninger.
Dertil er investeringerne for langsigtede
og store.
Herudover forsøger netvirksomhederne
vedvarende at optimere anlæg og drift
af nettet og dermed indirekte at konkur-
Side 46
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Sikre vedligeholdelse, drift og om- og udbygning af distributionsnettet
Sikre at der stilles fornøden transportkapacitet til rådighed på lige vilkår
Tilslutning af elkunder
Lukning og åbning af elleverancer
Elmåling – måling af levering og forbrug
Bidrag til elsektorens beredskab
Realisering af energibesparelser
Visse indberetnings og informatonsopgaver i forhold til
registrering af afbrud, dokumentation af ledningsarbejde
i eget net, rådgivning om elsikkerhedsforhold m.v.
Ansvar for indbetaling af elafgifter til staten og
fakturering af disse hos elhandelsselskaberne
Eldirektivet indeholder en række bestemmelser om netvirksomhederne, som
er bindende for den danske regulering – og som er implementeret i dansk lov.
Direktivets hovedfokus er rettet mod at opretholde et sikkert, pålideligt, effek-
tivt og uafhængigt distributionsnet med lige adgang for alle (fuld tredjeparts
adgang).
Der er i dag 65 registrerede netvirksomheder i Danmark, hvoraf flere er små
lokale transformerstationer med kun få hundrede tilknyttede kunder. De otte
største netvirksomheder – med hver mere end 100.000 kunder dækker godt
75 pct. af alle elforbrugere, hvoraf DONG Energy Eldistribution er langt den
største med over 1 mio. forbrugere. Geografisk er hovedparten af netvirksom-
hederne beliggende i Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens der er relativt få
netvirksomheder i Østdanmark.
Tekstboks 7
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0047.png
Udvalg for
Indsatsområde A
2
el-reguleringseftersynet
el- reguleringseft
ersynet
el-reguleringseftersynet
el- reguleringseft
ersynet
Netvirksomhedernes geografiske beliggenhed
Hirtshals El-netselskab
Frederikshavn Elnet A/S
Nord Energi Net A/S
Tårs Elnet A/S
Læsø Kommunale Elforsyning
Nyfors Net A/S
Østkraft Net A/S
Thy-Mors El-Net A/S
Hurup Elværk Net A/S
Nibe Elforsyning Net AmbA
Kongerslev Elnet ApS
HEF Net A/S
Aars El-Forsyning Netvirksomhed A/S
Verdo Randers El-net A/S
NOE Net A/S
Vestforsyning Net A/S
Viborg Net A/S
Bjerringbro Elværk
NRGI Net A/S
EnergiMidt Net A/S Kjellerup Elnet A/S
Vildbjerg Elværk A.m.b.a.
Hammel Elforsyning
Sunds Elforsyning
GE Net A/S
Brabrand Net A/S
RAH Net A/S
Viby Net A/S
Videbæk Elnet ApS Ikast Værkerne Net A/S
Kibæk Elværk A.m.b.A.
Østjysk Energi Net A/S
RAH Net 2
Sdr. Felding Elforsyning
Tarm Elværk Net A/S
MES Net A/S, Midtjyllands Elektricitetsforsyning
GEV Net A/S
AALEL-Net A.m.b.a.
Forsyning Helsingør - Elnet A/S
Energi Hillerød Net A/S
DONG Energy City Elnet A/S
TRE-FOR-Net A/S Andelsselskabet Bardesø og Omegns Elforsyning
Hasmark-Egense Energinet A.m.b.a.
SEAS-NVE Net A/S
Brenderup Elforsyning A.m.b.a.
Hjertling Tranformatorforening
Ravdex A/S
Ejby Elforsyning
Paarup El-Forsyning Ullerslev Elforsyning SK Elnet A/S
Rolfsted og Omegns Transformerforening
Syd Energi Net A/S
Energi Fyn Net A/S
Midtfyns Elforsyning A.m.b.a.
NKE-Elnet A/S
Faaborg Elforsyning A/S
SEF Net A/S
Vordingborg Elnet A/S
LEF Net A/S
Nakskov Elværk A/S
Figur 24
Kilde: Energistyrelsen, november 2014
Side 47
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0048.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
renceudsætte udførelsen af deres opga-
ver. I det omfang, at selskaberne vurde-
rer, at nogle af deres opgaver kan løftes
mere effektivt ved at udlicitere opgaven,
finder det i udbredt grad sted allerede i
dag. Landets største netvirksomhed har
således udliciteret hovedparten af sine
opgaver til især andre dele af koncernen,
det gælder såvel anlægsopgaver som
driftsopgaver. Ligeledes ses mange min-
dre selskaber at indgå samarbejder om
nærmere specificerede opgaver.
Netvirksomhederne varetager
primært kerneopgaver som
følge af engrosmodellen
Med indførelsen af engrosmodellen vil
netvirksomhederne gå fra som i dag
at opkræve betaling for transport af el
(nettarif ) hos forbrugeren til fremover at
opkræve betaling hos elhandelsselska-
berne. Handelsselskabernes mere cen-
trale rolle i forhold til forbrugerne bety-
der samtidig, at det fremover vil være
handelsselskaberne, som skal udføre
informationsaktiviteter, som sikrer gen-
nemsigtighed om markedsforholdene,
og som skal sørge for at give den enkelte
forbruger information om udviklingen
i det årlige elforbrug m.v. På samme vis
skal henvendelser fra forbrugerne ved-
rørende elforbrug og leveringsforhold
i øvrigt fremover rettes til forbrugernes
handelsselskab. Der vil således ikke læn-
gere være samme behov for kunde- og
afregningsafdelinger i netvirksomhe-
derne.
Danske netvirksomheders
varetagelse af kerneopgaver er
på linje med praksis i udlandet
I forbindelse med gennemgangen af
netvirksomhedernes opgaver har udval-
get kortlagt netvirksomhedernes opga-
ver i en række europæiske lande. Denne
kortlægning viser, at netvirksomhederne
i sammenlignelige lande alle varetager
samme netrelaterede opgaver. Derimod
viste kortlægningen en vis variation i
håndteringen af måleropgaven og i for-
hold til kundekontakt. På tidspunktet for
kortlægningen (2013) var det i mange
Side 48
Engrosmodellen
Indsatsområde A
2
Engrosmodellen udmønter en del af energiaftalen af 22. marts 2012, og inde-
bærer en ændret rollefordeling på elmarkedet, idet de konkurrenceudsatte
elhandelsvirksomheder får den centrale rolle i forhold til forbrugerne. Elfor-
brugerne vil med engrosmodellen alene have kontakt til elhandelsvirksomhe-
den og således kun modtage én samlet elregning herfra. Netvirksomhederne
vil dog fortsat skulle indbetale elafgifterne til SKAT, idet netvirksomhederne vil
skulle fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifterne i stedet for at faktu-
rere forbrugerne direkte.
Engrosmodellen forventes at føre til et nedadgående pres på elprisen som
følge af styrket konkurrence på elmarkedet og bortfald af opgaver i netvirk-
somhederne. Det er besluttet, at Engrosmodellen skal træde i kraft den 1.
marts 2016.
Tekstboks 8
Netvirksomhedernes hovedopgaver
Andre
opgaver
Energibesparelser
Op
Be
g
lation
t
ed
re
|
Kontakt
t
i
i
l
kerneo
m
er
sopgaver
og
netmåle
l
handels
pg
ropg
s
av
kab
brugs-
av
els
ds
re
r
Fo
er
k
er
av
er
ab
Kerneopgaver
Tilslutningsopgaver
Transport af el, herunder
vedligeholdelse, drift, om-
og udbygning af nettet
Figur 25
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0049.png
Udvalg for
Indsatsområde A
2
Oversigt over netvirksomhedernes opgaver i udvalgte lande (på hovedkategorier)
DK
S
N
F
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
GB
D
NL
Tekniske opgaver og kundekontakt
Tekniske opgaver
Etablering af net
Drift
Vedligeholdelse
Tilslutningsopgaver
Tilslutning af produktion
Tilslutning af forbrugssteder
Sikre kapacitet og
adgang til net
Beredskab
Kundekontakt
Teknisk support
Flytning af
slutkunder
Leverandørskifte
Lukning og
genåbning
Afregning af
slutkunder (el)
Net/Handel
Net/Handel
Net
Handel
Net
Net
Handel
Handel
Net
Net/Handel
Net
Handel
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net/Handel
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net/Handel Net/Handel
Net/Handel
Net
Handel
Net/Handel
Handel
Net
Handel
Net
Handel
Net
Handel
Net/Handel
Net
Handel
Handel
Handel
Handel
Net/Handel Net/Handel Net/Handel Net/Handel
Måleropgave
Ejerskab
Drift
Aflæsning
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Net
Øvrige
Net
Net
Net
Handel
Handel
Handel
Tredjepart
Tredjepart
Net
Måler-
ansvarlig
Måler-
ansvarlig
Måler-
ansvarlig
Pålagte F&U-opgaver
Energispareforpligtelser
Tabel 2. Kilde: Deloitte 2013
Ingen
Net
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Handel
Ingen
Ingen
Ej besluttet Ej besluttet Ej besluttet
Ej besluttet Ej besluttet
Side 49
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0050.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
lande ikke afklaret, hvorledes de konkret
ville følge op på EU´s energieffektivitets-
direktiv fra 2012. Ifølge direktivet kan
energispareforpligtelsen placeres enten
hos netvirksomhederne eller elhandels-
selskaberne. I efteråret 2014 har Kom-
missionen opgjort, at i alt 16 lande på
nuværende tidspunkt har eller vil ind-
føre en form for energispareforpligtelse.
Da hovedparten af netvirksomhedernes
nuværende opgaver er relateret til drift,
vedligeholdelse og udbygning af elnet-
tet, som er netvirksomhedernes kerne-
Indsatsområde A
2
opgave, har vurderingen været, at det
alene har været relevant at se nærmere
på håndteringen af måleropgaven, som i
nogle lande er konkurrenceudsat, og på
energispareforpligtigelsen, jf. de efter-
følgende to hovedafsnit.
Det vurderes
Drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet kan betegnes som et såkaldt natur-
ligt monopol og er dermed netvirksomhedernes kerneopgaver. Det er ikke i et
samfundsmæssigt perspektiv hensigtsmæssigt, at der iværksættes parallelle net-
udbygninger og på den måde skabes konkurrence om disse opgaver.
Netvirksomhederne udliciterer i dag udførelsen af deres opgaver der, hvor det vur-
deres at være mest økonomisk effektivt.
Der er behov for stabilitet og sikkerhed for den fremtidige varetagelse af netvirk-
somhedernes kerneopgaver.
Det anbefales
Der skal ikke ændres på placeringen af ansvaret for netvirksomhedernes kerneop-
gaver.
Side 50
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0051.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
3
el- reguleringseft
ersynet
Måleropgaven bliver hos netvirksomhederne
Den nuværende regulering af
netvirksomhedernes varetagelse af måleropgaven.
Ansvaret for forbrugsmåling er en infrastrukturopgave, som skal sikre, at alle
markedsaktører har lige og ikke-diskriminerende adgang til måledata. Elmå-
lerne bruges til at indsamle information om kundernes forbrug, således at der
kan indkøbes energi samt betales afgifter og nettariffer til henholdsvis stat og
netvirksomheder. Endvidere bruges målingerne til at synliggøre kundernes
energiforbrug, så kunderne bliver bevidste om dette. ”Bekendtgørelse nr. 891
af 09/10/1996 om individuel måling af el, gas vand og varme” foreskriver, at der
skal sidde en (godkendt) elmåler foran alt elforbrug.
Det er i dag netvirksomhedernes ansvar, at der foretages en korrekt måling af
elforbruget inden for eget bevillingsområde. Ansvaret for måling af levering
og aftag af elektricitet i nettet er fastsat i § 20 i lov om elforsyning, hvor det
i stk. 1 nr. 4 er angivet, at ”Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en
tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herun-
der måle levering og aftag af elektricitet i nettet”.
Ministeren har ved bekendtgørelse om målerudrulning og efter forelæggelse
for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget fastlagt, at det senest ved udgangen
2020 skal være muligt at kunne måle forbruget med korte tidsintervaller og
ikke bare fortløbende, og at måleren skal kunne fjernaflæses. Der er udmeldt
minimumskrav til de nye målere.
Netvirksomhederne har i dag pligt til, at:
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring af området:
I
Måleropgaven skal understøtte fleksi-
belt forbrug, indpasning af lokal pro-
duktion af el baseret på vedvarende
energi og mulighederne for at opti-
mere driften af distributionsnettet
Måleropgaven skal løftes økonomisk
mest effektivt
Alle markedsaktører skal have lige
og ikke-diskriminerende adgang til
måledata
Målingen skal være korrekt og valid,
og der skal være fortrolighed omkring
måledata
I
I
I
Elreguleringsudvalget har gennemgået
reguleringen af placeringen af måler-
opgaven med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger understøttes.
Udfordringer
Det er i dag netvirksomhederne, som har
ansvaret for måleropgaven. Ansvaret for
forbrugsmålinger adskiller sig umiddel-
bart fra de øvrige opgaver, der følger af
netvirksomhedernes status som natur-
lige monopoler (drift, vedligeholdelse
og udbygning af distributionsnettet).
Ansvaret for forbrugsmåling er ikke
umiddelbart tæt knyttet til disse opga-
ver og kan principielt udføres af andre
aktører. Dette kommer også til udtryk
ved, at der er forskelligartet internatio-
nal praksis i forhold til ansvarsplacering
af opgaven.
Måleropgaven er i takt med ændrin-
gerne i elmarkedet gået fra alene at
måle årsforbruget til også at være blevet
en vigtig brik i den grønne omstilling.
Det skal ses i sammenhæng med, at de
nye moderne elmålere, der installeres
hos kunderne i disse år, besidder nye
I
I
I
I
I
Forbrugsmålinger bliver foretaget og hjemtaget.
Kontrollere rigtigheden af målingerne.
Fremsende forbrugsmålinger pr. målepunkt til DataHub.
Kontrollere rigtigheden af måledata i DataHub
Garantere fortrolighed/diskretion omkring måledata.
I de skandinaviske lande ligger forbrugsmåleropgaven hos netvirksomhe-
derne. I Storbritannien, Tyskland og Holland er måleropgaven udskilt fra net-
virksomhederne på baggrund af et ønske om at konkurrenceudsætte opga-
ven, og ansvaret er i forskellig grad flyttet til handelsselskaberne eller en auto-
riseret tredjepart.
Tekstboks 9
Side 51
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0052.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
net-
målefaciliteter, der kan understøtte
virksomhedernes muligheder for at opti-
mere netdriften.
I takt med en stadig stigende mængde
fluktuerende lokal produktion samt
forventelig mere uforudsigelige for-
brugsspidser, der skal kunne indpasses
og håndteres i systemet, øges fordelen
herved. Uden disse data og optime-
ringsmuligheder vil der være risiko for
overinvesteringer i udbygningen af net-
tet. Alternativt vil netvirksomhederne
skulle opbygge parallelle målesystemer
for at få de nødvendige informationer til
driftsformål.
Samtidig understøtter måleropgaven
udviklingen af et konkurrencemarked
gennem at kunne tilbyde timeopdelte
forbrugsmålinger, som muliggør, at for-
brugerne kan få adgang til variable pri-
sprodukter.
Placeringen af ansvaret for indsamling,
hjemtagning og formidling af måledata
skal derfor ske hos en aktør, som kan
sikre og garantere dels overførelse af de
nødvendige data både i forhold til for-
brug og netdrift, dels at det sker med høj
kvalitet.
Intelligente elmålere
Indsatsområde A
3
Netvirksomhederne er pålagt at skulle udrulle timeaflæste timemålere, der kan
fjernaflæses. Udrulningen skal være tilendebragt senest ved udgangen af 2020.
Herved får alle forbrugere mulighed for at opnå en økonomisk gevinst ved at til-
rettelægge sit elforbrug i forhold elprisfluktationer i markedet. Forbrugerne får
således mulighed for at opnå en gevinst ved at tilbyde at udkoble aftalt forbrug
i særligt forsyningsmæssige anstrengte situationer. Herudover vil adgangen til
timeaflæst forbrugsdata også gør det nemmere for virksomheder og forbrugere
at realisere energibesparelser.
Installation af nye fjernaflæste digitale elmålere giver netvirksomheden mulig-
hed for at bruge målernes dataindsamling til en bedre kontrol af balance i net-
tet og optimal kobling af nettet, som også kan medvirke til en reducering af
energitab ligesom løbende information om kundernes forbrug giver mulighed
for at drifte elnettet tættere til kapacitetsgrænsen.
Tekstboks 10
mister muligheden for et afkast. En nær-
mere vurdering af dette spørgsmål vil
dog bero på en vurdering af indgrebets
intensitet sammenholdt med den sag-
lige begrundelse for indgrebet og der-
med kræve nærmere oplysninger om
disse forhold.
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at
foretage gennemgribende ændringer i
forhold til ansvarsplacering på kort og
mellemlang sigt.
Både fordele og ulemper
ved netvirksomhedernes
varetagelse af måleopgaven
Meget taler også for, at netvirksomhe-
derne forbliver ansvarlige for måleop-
gaven. De har mange års erfaring på
området og løser den med høj drifts-
sikkerhed, ligesom netvirksomhederne
allerede har investeret i det nødvendige
udstyr. Virksomhedernes direkte adgang
til måledata giver dem endvidere mulig-
hed for at udnytte den eksisterende
kapacitet i distributionsnettet bedre. Det
er et vigtigt element i netvirksomheder-
nes Smart Grid tiltag og kan medvirke
til at forbygge forsyningssvigt. Herud-
over har netvirksomhederne ikke nogen
umiddelbare økonomiske interesser
knyttet til det konkrete måleresultat,
hvilket kunne skade konkurrencen.
Heroverfor står, at antallet af netvirksom-
heder indebærer, at stordriftsfordele kun
opnås i begrænset omfang samt ikke
mindst, at forbrugerne oplever forskel-
lige omkostninger afhængig af netom-
råde.
Risiko for overinvesteringer ved over-
flytning af måleropgaven til handels-
selskaberne
En mulig alternativ model ville på sigt
være, at måleransvaret overflyttes til
handelsselskaberne. Det forudsættes, at
selskaberne skulle tildeles såvel ansvaret
for infrastruktur som for drift af hjemtag-
ning af måledata og videreformidling
af forbrugsdata og netdriftdata efter
nærmere anviste regler samt for at sikre
målingernes validitet og målerens sikker-
hed. Selskaberne vil i praksis have mulig-
hed for at lease hjemtagningsudstyr
og målere fra netvirksomhederne eller
en anden, der udbyder denne opgave.
Denne model kendes blandt andet fra
Storbritannien. Her ophører leasingafta-
len mellem det tidligere handelsselskab
Bindinger på placeringen
på kort og mellemlang sigt
Det kan på den korte bane blive vanske-
ligt at flytte måleransvaret. Politisk har
man netop pålagt netvirksomhederne at
installere nye fjernaflæste timeelmålere
på alle forbrugssteder inden udgangen
af 2020, og netvirksomhederne har på
den baggrund igangsat investeringer.
Ligeledes skal det tages med i betragt-
ning, at overførsel af ejerskabet til elmå-
lerne fra netvirksomhederne til andre
aktører vil indeholde ekspropriative
elementer og dermed vil kunne udløse
erstatningskrav, hvis der måtte være
opstået et tab. Det samme kan gøre sig
gældende i forhold til en overførsel af
selve måleopgaven (uden overførsel af
aktiverne), da virksomhederne dermed
Side 52
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0053.png
Udvalg for
Indsatsområde A
3
og udbyder ved leverandørskift og flyt-
ninger, mens en ny aftale indgås mellem
det nye handelsselskab og en udbyder.
Ved at konkurrenceudsætte drift og
hjemtagning af målerdata, vil elhand-
lerne hver især have en interesse i, at
opgaven udføres effektivt, da det vil
blive et konkurrenceparameter. Det vil
også være et konkurrenceparameter at
sikre en hurtig aflæsning i forbindelse
med skifte- og flytteprocesser. Forbru-
gerne vil samtidig have større chance
for at kunne få den måler, der opfylder
deres behov og ønsker – og ikke betale
for mere. Udvalget af målere til certifi-
ceret forbrugsmåling er dog begrænset,
og det vil være fordyrende for et elhan-
delsselskab at anvende mange forskel-
lige målere. Stordriftsfordele opnås ved
at have store serier af målere. Handels-
selskaberne må endvidere forventes
at være mere innovative i forhold til at
udvikle brugen af måledata på forbru-
gernes præmisser. Til gengæld vil han-
delsselskaberne ikke have samme fokus
på netvirksomhedernes behov for ens-
artet måledata til at optimere driften af
nettet, hvilket kan føre til dobbeltinve-
steringer for, at netvirksomhederne kan
skaffe sig adgang til kvalitativt anvende-
lige data.
På kort sigt kunne handelsselskabernes
manglende erfaring med opgaven også
medføre lavere driftssikkerhed og even-
tuelt mindre databeskyttelse. Herudover
er risikoen for dobbeltinvesteringer – i
form af fx mulighed for tilkobling af flere
forskellige typer målere – og dermed
samfundsøkonomisk investeringsspild
stor ved en sådan model. Dette er set i
andre lande, som har overladt måleran-
svaret til handelsselskaberne. Endvidere
kan kvaliteten af opgaveløsningen falde.
Det skyldes dels, at ansvaret flytter, når
kunden skifter leverandør, dels at der
ville blive udviklet forskellige kommu-
nikationssystemer til hjemtagning af
måledata m.v.
Herudover kunne en overførsel føre til
mere komplicerede leverandørskifte-
processer og flytteprocesser – både for
kunder og for aktører. Samtidig kunne
kravet om varetagelse af måleopgaven
også vise sig at være en barriere for nye
handelsselskaber i at komme ind på
markedet, da de eventuelt ikke vil kunne
magte opgaven.
Én måleroperatørmodel kan
give stordriftsfordele, men
det stiller krav om effektiv drift
Måleransvaret kunne også alternativt
overgå til en landsdækkende målero-
peratør – det kunne være Energinet.
dk, men eventuelt også et andet sel-
skab oprettet til lejligheden. Det gælder
både ansvar for infrastruktur og ansvar
for hjemtagning og videreformidling af
forbrugsmåledata og netdriftdata. Alter-
nativt kunne måledataansvaret tænkes
udbudt med års mellemrum – eventuelt
opdelt geografisk.
Uanset valg af model kan det give større
mulighed for stordriftsfordele og ens-
artethed i løsning af opgaven i forhold
til den nuværende situation. Det ville fx
betyde, at der kun ville være et eller få
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
systemer til behandling af data og færre
investeringer i IT-opsamlingsudstyr – ét
IT-system – i stedet for netvirksomheder-
nes ca. 50 delvist uensartede systemer.
Der ville samtidig være mulighed for høj
driftssikkerhed og ensartethed af data.
Heroverfor står, at der ville være behov
for at foretage en række nye investe-
ringer, ligesom der er risiko for, at en
central måleroperatør ikke ville være så
innovativ i forhold til at udvikle brugen
af måledata på forbrugernes og net-
virksomhedernes præmisser, som det
ville være tilfældet under løbende kon-
kurrence. Endvidere er det muligt, at en
landsdækkende måleroperatør ikke vil
sikre en forretningsmæssig tilgang til
opgaven.
Varianter af denne model, hvor målop-
gaven deles mellem netvirksomhederne
(infrastruktur) og en større måleoperatør
(datahjemtagning m.v.) eller forbrugerne
(ejerskab til måler) og en større operatør
(datahjemtagning m.v.), vil overordnet
set have tilknyttet hovedparten af disse
fordele og ulemper omend, der blandt
andet i mindre grad vil være mulighed
for at høste stordriftsfordele og standar-
diserede data og datahåndtering. Her-
udover kan det medføre vanskeligheder
i forhold til koordination og samarbejde
mellem de involverede aktører. Såfremt
det ikke er muligt at give netvirksomhe-
derne direkte adgang til netmåledata, vil
der være risiko for, at netvirksomhederne
skulle opbygge parallelle målesystemer
for at få de nødvendige informationer til
driftsformål.
Side 53
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0054.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde A
3
Mulige placeringer af ansvaret for måleropgaven
Netvirksomhederne
Fordele
Handelsselskaberne
Landsdækkende måleoperatør(e)
I
I
I
I
I
I
I overensstemmelse med
politiske aftaler
Overflytning kan udløse
erstatningskrav
Mange års erfaring med
opgaven sikrer driftssikkerhed
Nødvendige investeringer
i udstyr er fortaget
Har brug for målere til
at optimere driften af
distributionsnettet
Ensartede netdriftdata inden
for eget netområde
Uensartethed i datakvalitet,
indberetninger og
forbrugeromkostninger
Udnytter ikke alle
stordriftsfordele
Begrænset incitamenter
til innovation i forhold
til forbrugsmåling
I
I
Incitamenter til innovation
og omkostningseffektivitet
Bedre opfyldelse af
forbrugerbehov
I
I
I
Udnytter stordriftsfordele
Ensartethed i datakvalitet, indberetninger
og forbruger omkostninger
Effektiviseringsgevinster**
Ulemper
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Uensartethed i datakvalitet,
indberetninger og
forbrugeromkostninger
Udnytter ikke stordriftsfordele
Manglende erfaring*
Risiko for dobbelt-
investeringer
Potentiel barriere for
nye handelsselskaber
Ineffektivitet forbundet med
hyppigere skift af leverandør
I
I
I
I
Begrænsede incitamenter til innovation
og omkostningseffektivitet
Manglende forretningsmæssig tilgang***
Større afstand til lokale netvirksomheder
som har brug for måledata til at styre
nettet
Behov for nye investeringer
Figur 26
*) Disse ulemper er kun gældende på kort- og mellemlangt sigt. **) Ved udbud til flere kommercielle aktører. ***) Ved offentlig operatør.
Side 54
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0055.png
Udvalg for
Indsatsområde A
3
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det vurderes
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at overlade måleransvaret til elhandelsselska-
berne. Det skyldes blandt andet risikoen for lavere driftssikkerhed og dobbelt inve-
steringer og dermed samfundsøkonomisk investeringsspild.
En overførsel af ejerskabet af elmålerne til andre aktører vil juridisk set indeholde
ekspropriative elementer og dermed kunne udløse erstatningskrav, hvis der måtte
være opstået et tab.
En overdragelse af måleropgaven fra netvirksomhederne til andre aktører kan
principielt set være ekspropriation. En nærmere vurdering af dette spørgsmål vil
dog bero på en vurdering af indgrebets intensitet sammenholdt med den saglige
begrundelse for indgrebet og dermed kræve nærmere oplysninger om disse for-
hold.
Det anbefales
Måleransvaret forbliver hos netvirksomhederne. Netvirksomhederne har en man-
geårig erfaring med opgaven og løfter den med stor sikkerhed. Om det efter udrul-
ningen af de fjernaflæste målere vil være hensigtsmæssigt at flytte ansvaret må
afklares på dette tidspunkt.
Side 55
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0056.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
4
Øget fokus på omkostningseffektivitet i
netvirksomhedernes energispareindsats
Den nuværende regulering af energispareindsatsen
Det blev i 2005 fastlagt i en energipolitisk aftale, at elnetsvirksomhederne (og
distributionsselskaberne inden for naturgas, fjernvarme og olie) skal sikre rea-
lisering af energibesparelser hos slutforbrugerne, og de har siden 2006 haft
årlige energispareforpligtelser. Målet er løbende og senest i energiaftalen fra
marts 2012 blevet øget kraftigt, og der er i dag tale om en ganske omfattende
indsats. Netvirksomhederne har over perioden overopfyldt deres forpligtelser, og
omkostningerne per sparet kWh er ikke steget, selv om forpligtelsen er fordoblet.
I foråret 2006 blev der indført bestemmelser om energispareindsatsen i elfor-
syningsloven (§ 22), og der blev indført helt parallelle bestemmelser i lov om
naturgasforsyning og i lov om varmeforsyning. Forpligtelsen blev her pålagt
netvirksomhederne. Bestemmelserne har været uændret siden. Selv om der
således er en lovhjemmel til at fastsætte energispareforpligtelser for den
enkelte netvirksomhed har rammerne for netvirksomhedernes energispare-
indsats imidlertid i hele perioden fra 2006 til i dag været fastlagt i en frivillig
aftale mellem brancherne (Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, gasselskaberne
samt Energi- og OIieforum) og ministeren. Den seneste aftale med branchen
fastlægger de konkrete retningslinjer for perioden 2013–2015, men aftalen
fastlægger – i overensstemmelse med den energipolitiske aftale fra 2012 – at
netvirksomhederne har en samlet forpligtelse frem til 2020.
Alle elnetsvirksomheder har tilsluttet sig den gældende aftale, som Dansk
Energi har indgået på branchens vegne. Derfor anvendes muligheden for at
give de enkelte netvirksomheder pålæg om deres energispareforpligtelser ikke.
Der er med den seneste aftale taget en række skridt for at forbedre ordningen,
herunder at Energistyrelsen hvert år kan anmode de selskaber med de højeste
omkostninger per sparet kWh (op til 25) om at redegøre for deres indsats. I for-
længelse heraf kan der indgås en aftale om omlægning af indsatsen med hen-
blik på at reducere omkostningerne. Såfremt der ikke kan opnås enighed om
en aftale, kan Energistyrelsen ved pålæg fastlægge de fremadrettede vilkår for
det pågældende selskabs udførelse af energispareindsatsen. Der gennemfø-
res en ny, uafhængig evaluering i 2014–2015. Erfaringerne herfra vil indgå i
den kommende aftale fra 2016 og frem til 2020.
Hovedprincipperne i ordningen er, at netvirksomhederne kun kan medregne
energibesparelser, som de direkte eller indirekte har medvirket til realiserin-
gen af, og at netvirksomhederne har stor grad af metodefrihed til at opfylde
deres forpligtelser billigst muligt. Energispareindsatsen finansieres via et til-
læg på indtægtsrammen, og der er tale om en hvile-i-sig selv aktivitet således,
at netvirksomhederne får dækket de faktiske omkostninger.
Energispareforpligtelser for energiselskaberne er et hovedelement i EU’s ener-
gieffektiviseringsdirektiv fra 2012. Ifølge direktivet kan forpligtelsen enten
placeres hos net- eller handelsselskaberne. Direktivet giver stor fleksibilitet for
medlemslandene, og der er ikke bestemmelser, som peger i retning af krav om
indførelse af energisparecertifikater nationalt eller for EU som helhed.
Tekstboks 11
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
De politisk fastsatte energisparefor-
pligtelser for energiselskaberne, som
er en central del af den grønne omstil-
ling, skal opfyldes med energibespa-
relser af høj kvalitet samtidig med,
at det sikres, at indsatsen er omkost-
ningseffektiv
Organiseringen af energisparefor-
pligtelsen skal understøtte en mere
omkostningseffektiv og markedsori-
enteret indsats med gode rammer for
inddragelse af relevante aktører
I
Elreguleringsudvalget har gennemgået
rammerne for den nuværende ener-
gispareindsats med henblik på at vur-
dere, om disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Energiselskabernes energispareforplig-
telser, som politisk er fastlagt frem til
2020, er en central del af den grønne
omstilling af energisystemet. Det er der-
for vigtigt at skabe nogle rammer for ind-
satsen, som sikrer, at energiselskaberne
medvirker til at realisere de aftalte ener-
gibesparelser, og at energibesparelserne
er af høj kvalitet. Samtidig skal det sikres,
at indsatsen er omkostningseffektiv.
Netselskaberne har indtil nu opfyldt
deres energispareforpligtelser. De gen-
nemførte evalueringer af indsatsen viser,
at energiselskabernes energispareind-
sats samlet set har været samfundsøko-
nomisk rentabel, og at netvirksomhe-
dernes omkostninger per sparet kWh
til at opnå besparelserne ikke er steget,
selvom forpligtelserne er øget kraftigt.
Den nuværende regulering af energiind-
satsen giver imidlertid ikke netvirksom-
hederne et meget stærkt incitament
til at opnå energibesparelserne billigst
Side 56
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0057.png
Udvalg for
Indsatsområde A
4
muligt, og der kan rejses det mere prin-
cipielle spørgsmål, om energisparefor-
pligtelserne er en opgavetype, som bør
ligge hos et monopolselskab, eller om
den mere hensigtsmæssigt burde ligge
hos de konkurrenceudsatte handelssel-
skaber. Samtidig kan det ikke udeluk-
kes, at organiseringen giver en konkur-
rencefordel for de koncernforbundne
handelsselskaber, som kan have nem-
mere ved at få en aftale om realisering
af energispareforpligtelsen. I henhold
til de gældende lovkrav skal alle aftaler,
herunder også aftaler med koncern-
forbundne selskaber, dog indgås på et
markedsmæssigt grundlag. Hvis dette
overholdes vil de koncernforbundne sel-
skaber ikke have en konkurrencefordel
set i forhold til andre handelsselskaber.
Fordele og ulemper ved at flytte
indsatsen til handelsselskaberne
Der kan peges på en række mulige for-
dele ved at flytte energispareforpligtel-
serne til handelsselskaberne. Fx vil en
flytning alt andet lige give mulighed
for øget omkostningseffektivitet gen-
nem øget konkurrence på et område,
der ikke er et naturligt monopol. Samti-
dig medfører engrosmodellen, at det vil
være handelsselskaberne, som har den
primære kundekontakt, og handelssel-
skaberne vil derfor bedre kunne tilbyde
kunderne pakkeløsninger omfattende
salg af energi og realiseringen af energi-
besparelser, som samlet reducerer kun-
dens elregning mest mulig. Dette sker i
et vist omfang allerede under den nuvæ-
rende ordning.
Der er dog også på nuværende tids-
punkt en række udfordringer forbundet
med at flytte energispareforpligtelsen
til handelsselskaberne. Handelsselska-
berne har indtil nu kun været reguleret
i begrænset omfang, og der er endnu
ikke erfaringer med engrosmodellen.
Samtidig er antallet og størrelsen af
selskaberne ikke stabile, og de enkelte
selskabers energispareforpligtelse kan
derfor variere en del. Derudover er der
tale om en særlig opgave, som adskiller
sig væsentligt fra handelsselskabernes
øvrige opgaver, og det er usikkert, om
alle handelsselskaber vil kunne og vil
have interesse i at løfte opgaven.
Fra administrativ side kan det endvidere
blive kompliceret fx at skulle justere
forpligtelserne i takt med, at handels-
selskaber åbner og lukker, eller hvis der
sker større forskydninger i de forskellige
selskabers markedsandele. Samtidig kan
det være vanskeligt at finde en model,
som ikke giver væsentlige administra-
tive byrder i forhold til fastsættelse og
kontrol af forpligtelserne, og som sikrer
myndigheder den nødvendige indsigt i
selskabernes omkostninger i forbindelse
med indsatsen, og som på samme tid
kan håndhæves over for alle de omfat-
tede handelsselskaber på det danske
elmarked.
Dette skal ses i forhold til, at netvirksom-
hederne over en årrække har opbygget
en kompetence på området. Samtidig er
der er tale om selskaber med en vis kon-
tinuitet, og erfaringen har vist, at det er
muligt at etablere en smidig model, som
ikke er administrativ tung, og som giver
myndighederne den nødvendige ind-
sigt i selskabernes omkostninger m.v. i
forbindelse med indsatsen. I forbindelse
med den konkrete realisering af energi-
besparelserne skal netvirksomhederne
anvende andre aktører. Derfor har de i
forbindelse med realiseringen af energi-
besparelser kun begrænset direkte kon-
takt til slutbrugerne.
Usikkert om indførelse af
energisparebeviser og en
børs vil øge effektiviteten
Udover en direkte overflytning af energi-
spareindsatsen til handelsselskaberne
er der forskellige andre måder, hvorved
markedsorienteringen af selskabernes
indsats kan øges – og som i princippet vil
kunne anvendes uanset, om forpligtel-
sen er hos net- eller handelselskaberne.
En måde, som udvalget har undersøgt
nærmere, er at indføre certificerede
energisparebeviser (hvide certifikater)
og en energisparebørs.
el- reguleringseft
ersynet
Der
el-
relativt få erfaringer med handel
er
reguleringseft
ersynet
med energisparebeviser. Der har reelt
kun været aktive markeder i Italien og i to
stater i Australien. De hidtidige erfarin-
ger med etablering af et marked for han-
del med energisparebeviser tyder på, at
dette ikke nødvendigvis giver gennem-
sigtighed i priserne. Det skyldes blandt
andet, at en betydelig del af besparel-
serne afregnes via bilaterale aftaler. I
Italien handles op mod 80 pct. af bespa-
relserne via bilaterale kontrakter, og for
disse besparelser ligger prisen væsentlig
under spotprisen på markedet. Samti-
dig ser de administrative omkostninger
ud til at være lidt højere i systemer med
handel med energisparebeviser. Det er
derudover uklart, om et dansk marked
for energisparebeviser vil være stort nok
til, at der kan etableres et stabilt marked,
hvor der ikke er for store prisudsving, og
hvor enkelte aktører ikke kan påvirke pri-
serne på en uhensigtsmæssig måde. Der
er ikke på nuværende tidspunkt udsigt
til, at EU vil stille krav om energisparebe-
viser fx med handel af energibesparelser
på tværs af medlemslandene.
Der er allerede i dag på kommerciel basis
etableret forskellige markedspladser og
auktionshjemmesider, hvor kunder, som
planlægger at gennemføre energibe-
sparelser, kan afsætte disse eller ”sælge”
besparelserne til den højst bydende.
Sådanne markedspladser ændrer ikke
ved, at det er netvirksomhederne, som
har ansvaret for, at de opgjorte energi-
besparelser opfylder de fastsatte krav.
Indtil videre har der dog kun været en
forholdsvis begrænset anvendelse af
disse pladser.
Begrænset effekt ved
øget anvendelse af udbud
Da netvirksomhederne kun i meget
begrænset omfang selv må forestå udfø-
relsen af energispareopgaverne, har de
indgået aftaler med en lang række pri-
vate aktører (installatører, håndværkere,
rådgiver, ingeniører m.v.), som forestår
det praktiske arbejde, herunder kontak-
ten til forbrugerne i forbindelse med
realiseringen. Aftalerne med disse aktø-
Side 57
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0058.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el-
skal ifølge loven indgås på et mar-
rer
reguleringseft
ersynet
kedsmæssigt grundlag. Der er kun få
selskaber, som anvender EU-udbud i for-
bindelse med varetagelsen af energispa-
reopgaver, og derfor er erfaringerne
begrænsede. Anvendelsen af udbud er
dog stigende.
Ud fra de begrænsede erfaringer med
udbud er der ikke grundlag for at kon-
kludere, at krav om mere formelle udbud
vil føre til lavere omkostninger. Det skyl-
des blandt andet, at et vundet udbud
kan være forbundet med betydelige
økonomiske risici. Foreningen for Rådgi-
vende Ingeniører (FRI) har givet udtryk
for, at mange rådgivere er tilbagehol-
dende med at indgå i et tæt og forpligt-
ende samarbejde med en enkel netvirk-
somhed, da det i forhold til de forskel-
lige industrivirksomheder, som ønsker
bistand til energieffektivisering m.v., kan
kompromittere rådgivernes uafhængig-
hed. Dermed kan det potentielt forhin-
dre rådgiverne i at medvirke til, at deres
kunder (industrivirksomhederne) får det
højeste tilskud til realisering af energibe-
sparelserne.
Et eventuelt krav om udbud skal ses i
relation til de juridiske muligheder. Efter
forsyningsvirksomhedsdirektivet er der
ikke krav om udbud af koncerninterne
kontrakter, såfremt den eller de tilknyt-
tede virksomheder oppebærer mindst
80 % af deres omsætning fra ”in-hou-
se-aftalerne”. Det er imidlertid en juridisk
vurdering, at denne bestemmelse ikke
er til hinder for, at der vil kunne fastsæt-
tes nationale regler om, at netvirksom-
hederne skal udbyde flere opgaver end
dem, der følger af bestemmelserne i
direktivet.
Der er på sigt behov for at øge
selskabernes incitamenter til
en omkostningseffektiv indsats
Netvirksomhedernes energispareindsats
er ganske betydelig, og omkostninger til
opnåelse af energispareforpligtelserne
skønnes at ville udgøre ca. 620 mio. kr.
årligt fra 2015. Det er derfor afgørende,
at indsatsen er omkostningseffektiv for
Side 58
samfundet og for forbrugerne, som er
med til at finansiere indsatsen, og at sel-
skaberne fortsat har fokus på at opnå
energibesparelserne billigst muligt.
Der gennemføres årligt en benchmar-
king af de enkelte selskabers omkost-
ninger. Benchmarkingen af omkostnin-
gerne for 2010, 2011 og 2012 viser, at
gennemsnitsprisen har været nogen-
lunde konstant, men den viser samti-
dig, at der er en relativ stor spredning i
selskabernes omkostninger per sparet
kWh. Selv om denne spredning kan skyl-
des flere forhold, er der dog grundlag for
at sige, at den eksisterende benchmar-
kingen, der ikke indeholder en sankti-
onsmekanisme, ikke har været et stærkt
instrument til at sikre omkostningsef-
fektivitet. Indtil nu har der alene været
tale om en synliggørelse af de enkelte
selskabers omkostninger, og det er op til
de enkelte selskaber at tage skridt for at
forbedre deres placering.
Med den gældende brancheaftale, som
fastlægger reglerne for selskabernes
energispareindsats i 2013–2015, er der
imidlertid indført en række nye regler,
som skal medvirke til at øge omkost-
ningseffektiviteten. Konkret kan Energi-
styrelsen anmode de dyreste selskaber
(op til 25) om at redegøre for, hvordan
de har sikret omkostningseffektiviteten,
herunder om de høje omkostninger skyl-
des en prioritering af særlige indsatsom-
råder m.v. I forlængelse heraf kan Ener-
gistyrelsen indgå aftale med de enkelte
selskaber om, hvorledes omkostningsef-
fektiviteten sikres fremover. Hvis der ikke
kan opnås enighed, kan Energistyrelsen
ved pålæg fastlægge de fremadrettede
vilkår for det pågældende selskabs udfø-
relse af energispareopgaven. Det kan fx
omfatte krav om, at selskabet skal orga-
nisere indsatsen anderledes, herunder
et eventuelt krav om samarbejde med
andre selskaber eller udbud af opgaven.
Disse regler gælder fra 2013, og bench-
marks for 2013 foreligger først i løbet af
efteråret 2014. Derfor er der endnu ikke
erfaringer med de nye regler. Eventuelle
ændringer bør blandt andet ske på bag-
Indsatsområde A
4
grund af disse erfaringer.
Det har tidligere været overvejet at
justere hvile-i-sig-selv ordningen såle-
des, at der indføres et slags omkost-
ningsloft, hvor de dyre selskaber ikke får
dækket de fulde omkostninger, og de
billige selskaber får dækket mere end
deres faktiske omkostninger. En sådan
model vil give netvirksomhederne et
større incitament til at omkostningsef-
fektivisere. Modellen er imidlertid ikke
helt uproblematisk, og der er behov for
en nærmere undersøgelse for at afklare,
om modellen kan gennemføres i praksis.
Der kan også tænkes andre modeller fx
med loft over selskabernes omkostnin-
ger per sparet kWh eller andre former,
hvor benchmarkingen kombineres med
en incitamentsregulering eller effektivi-
seringskrav. Modeller med mere direkte
indgreb eller sanktioner over for selska-
ber med høje omkostninger kan også
overvejes. Det kan fx omfatte krav om,
at de skal udbyde opgaven eller købe
besparelserne af andre selskaber. Der-
imod er det vurderingen, at det ikke er
en god idé at inkludere energispareind-
satsen i den generelle benchmarking.
Det skyldes, at der er tale om en opgave,
som adskiller sig fra netvirksomheder-
nes øvrige opgaver.
I forbindelse med løsning af energispa-
reopgaverne konkurrerer netvirksom-
hederne ikke blot indbyrdes, men også
med naturgasdistributions- og fjernvar-
meselskaber. Modeller, som styrker inci-
tamenterne til omkostningseffektivise-
ring, bør derfor udformes således, at de
ikke skaber ulige konkurrencevilkår, og
der bør så vidt muligt være fælles incita-
menter for de forskellige brancher.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0059.png
Udvalg for
Indsatsområde A
4
Mulige initiativer til at øge omkostningseffektiviteten i energispareindsatsen
Muligt initiativ
Overflytning til handelsselskaberne
Indførelse af energisparebeviser og børs
Øgede incitamenter under nuværende
placering og reguleringsform
Krav om udbud
Tabel 3
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Vurdering
I
I
I
I
Væsentlige udfordringer
– bør vurderes igen om fx fire år
Ikke dokumenteret effekt – anbefales ikke
Stillingtagen til nye initiativer fra 2016 – anbefales
Ikke dokumenteret effekt – anbefales ikke
Det vurderes
Energispareforpligtelsen ligger på nuværende tidspunkt bedst hos netvirksom-
hederne. Netvirksomhederne har indtil nu opfyldt deres forpligtelser, og de har
gennem en årrække opbygget kompetencer til løsning af opgaven. Der er behov
for erfaringer med engrosmodellen, herunder reguleringen af handelsselskaberne,
før en eventuel flytning af opgaven kan komme på tale. En eventuel flytning af
energispareforpligtelsen kan adresseres igen om fx fire år. En eventuel flytning vil
endvidere medføre en række administrative og kontrolmæssige udfordringer.
Ud fra de meget begrænsede erfaringer med certificerede energisparebeviser bør
der ikke på nuværende tidspunkt indføres energisparebeviser og børs. På bag-
grund af de foretagne analyser er der ikke grundlag for at konkludere, at dette vil
føre til en mere omkostningseffektiv indsats.
Der bør ikke stilles specifikke krav om udbud af energispareopgaverne. Der er
kun begrænsede erfaringer med udbud i henhold til udbudsreglerne, og vurde-
ringerne giver ikke grundlag for at konkludere, at en større grad af anvendelse af
udbud vil føre til lavere omkostninger. Derimod kunne det overvejes at fremme de
kommercielle platforme for handel med energibesparelser, som forskellige aktører
har etableret på eget initiativ.
Det anbefales
Der skal ved fastsættelse af reglerne for den kommende brancheaftale med ener-
giselskaberne fra 2016 tages stilling til supplerende initiativer for at øge omkost-
ningseffektiviteten i energispareindsatsen. Dette skal ske på baggrund af erfarin-
gerne med de nye tiltag i den gældende brancheaftale og den igangsatte evalue-
ring af energispareindsatsen. Det skal indgå i overvejelserne, at der så vidt muligt
bør være samme incitamenter for el-, naturgas- og fjernvarmeselskaber.
Side 59
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0060.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
5
Indførelse af økonomisk rammestyring af Energinet.dk
Nuværende økonomisk regulering af Energinet.dk
Rammerne for den økonomiske regulering er fastsat i Lov om Energinet Dan-
mark samt bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK nr.
965 af 21/09/2006).
Energinet.dk er transmissions- og systemansvarlig for el og gas og er et natur-
ligt monopol, der er statsligt ejet. Energinet.dk er i dag underlagt hvile-i-sig-
selv regulering, hvor selskabets tariffer kun må dække selskabets nødvendige
omkostninger ved effektiv drift samt en forrentning til sikring af realværdien
af selskabets grundkapital pr. 1. januar 2005. Herudover gælder, at Energinet.
dk skal optimere mod samfundsøkonomiske principper frem for selskabsøko-
nomiske. Der kan ikke udbetales udbytte til ejeren, dvs. staten.
Energinet.dk er oprettet som en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) med
en klassisk ledelsesstruktur med ejer, bestyrelse og direktion, hvor den daglige
ledelse varetages af direktionen, mens bestyrelsen har ansvaret for den over-
ordnede ledelse af virksomheden, herunder ansættelse af direktionen, organi-
sation m.v. Det er bestyrelsen, der godkender Energinet.dk’s budgetter, stiller
krav til effektiviseringer og indstiller investeringer til godkendelse hos klima-,
energi- og bygningsministeren. Governancestrukturen er i vid udstrækning
baseret på den regulering, der følger af lovgivningen vedr. aktieselskaber og
dermed den fordeling af ansvar mellem ejer, bestyrelse og direktion, der følger
heraf.
Ledelsen har ansvaret for at træffe beslutninger ud fra, hvad der tjener selska-
bet bedst inden for de rammer, som klima-, energi-, og bygningsministeren
har fastlagt i selskabets vedtægter, den lovgivning selskabet er underlagt, og
de anbefalinger, som det må forventes, at statslige selskaber lever op til.
Klima-, energi-, og bygningsministeren kan træffe beslutning om ethvert for-
hold vedrørende Energinet.dk’s anliggender forudsat, at der herved ikke sker
en overtagelse af den faktiske ledelse af Energinet.dk fra bestyrelsen og direk-
tionen.
Tekstboks 12
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
I
Energinet.dk skal have de rette inci-
tamenter til en omkostningseffektiv
drift
Det skal sikres, at samfundsøkonomi-
ske investeringer i infrastruktur foreta-
ges, herunder investeringer i udlands-
forbindelser m.v., der er centrale for
en øget fremtidig indpasning af ved-
varende energi
Der skal være en klar governan-
cestruktur mellem klima-, energi-, og
bygningsministeren, bestyrelse og
direktion
I
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på området
med henblik på at vurdere om målsæt-
ningerne opnås.
Udfordringer
Energinet.dk varetager blandt andet
driften af transmissionsnettet, der har
karakter af et naturligt monopol. Energi-
net. dk har herudover en række centrale
roller i forhold til sikring af forsyningssik-
kerheden. Det er centralt, at investerin-
gerne forbundet med disse opgaver sker
på grundlag af samfundsøkonomiske
principper, samt at der ved fraværet af
konkurrence sikres en omkostningsef-
fektiv løbende drift på anden vis.
Ejerskabet af Energinet.dk
skal afspejle de brede
samfundsmæssige opgaver
Det vurderes mest hensigtsmæssigt,
at Energinet.dk er i offentligt eje. Dette
skyldes for det første, at Energinet.dk
ejer samfundsmæssig central infrastruk-
tur på både el- og gasområdet, samt at
Energinet.dk har en central rolle i for-
hold til elforsyningssikkerheden. For det
Side 60
andet, at der er behov for, at Energinet.
dk optimerer mod samfundsøkonomi-
ske principper frem for selskabsøkono-
miske ved investeringer. Det betyder
eksempelvis, at nye udlandsforbindelser
skal give anledning til et samfundsøko-
nomisk overskud for at blive godkendt
og dermed realiseret. Det er ligeledes
politisk konsensus om offentligt ejer-
skab af Energinet.dk, hvilket også følger
af den politiske aftale af 29. marts 2004
om fremtidssikring af energiinfrastruktu-
ren m.v.
Hvile-i-sig-selv regulering
mangler incitamenter til
omkostningseffektivitet
Energinet.dk reguleres efter hvile-i-sig-
selv princippet. Den væsentligste fordel
ved denne regulering er, at virksomhe-
den altid er sikret dækning af sine nød-
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0061.png
Udvalg for
Indsatsområde A
5
vendige omkostninger, herunder nød-
vendige omkostninger til at forbedre
produkters kvalitet og gennemføre inve-
steringer.
Reguleringen kan dog medføre overin-
vestering og et for højt serviceniveau og
er kendetegnet ved fraværet af direkte
og selvjusterende økonomiske incita-
menter til omkostningseffektivitet. Det
skyldes blandt andet, at der ikke er det
sædvanlige afkastkrav fra aktionærerne,
som kan være med til at drive en virk-
somheds omkostninger ned.
Den effektive drift er for nuværende søgt
etableret ved, at der ved udpegningen
af bestyrelsen lægges vægt på, at besty-
relsen sammensættes således, at den
besidder den tilstrækkelige kompetence
til at gennemføre og fastholde effek-
tiviseringer i driften. Bestyrelsen har
eksempelvis fastlagt en række konkrette
effektivitetskrav for at reducere energi-
og driftsomkostningerne, herunder de
såkaldte billiggørelsestiltag, der blev
aftalt i forbindelse med energiaftalen fra
marts 2012.
I tabel 4 gives en oversigt over Energinet.
dk’s nettoomkostninger. Det bemærkes,
at en del af Energinet.dk’s udgifter ikke
umiddelbart er styrbare, da størrelsen
af visse udgiftsposter ikke afgøres af
Energinet.dk eller i øvrigt kan forudses
præcist. Det drejer sig fx om udgifter til
administrationen af PSO-ordningen, fla-
skehalsindtægter og nettab. Derudover
kan der være en indbyrdes sammen-
hæng mellem nogle af posterne, som
eksempelvis de forventede afskrivninger
og finansielle poster, da disse hovedsa-
geligt bunder i de samme anlægsprojek-
ter.
Formålet med de nuværende effekti-
vitetsmål er at reducere energi (syste-
mydelserne) og driftsomkostningerne
og dermed sikre en omkostningseffek-
tiv prisudvikling. Disse effektivitetsmål
dækker dog kun driftsomkostninger
set i forhold til aktivernes værdi, hvilket
betyder, at målsætningen er relativ. Sti-
ger aktivernes værdi som følge af nye
anlægsinvesteringer, kan driftsomkost-
ningerne umiddelbart stige tilsvarende
uden, at det har en direkte effekt på, om
målsætningen nås. Denne form for mål-
styring giver derfor mere en indikation af
en udvikling i stedet for et konkret fast-
el- reguleringseft
ersynet
el-
for omkostningseffektivitet. Det
sat mål
reguleringseft
ersynet
kan også være omkostningsdrivende for
driftsomkostningerne, hvis Energinet.dk
har stigende investeringer.
Der er derfor behov for, at den nuvæ-
rende reguleringsform suppleres med
andre finansielle krav for at sikre effekti-
vitet. Sådanne finansielle krav ville skulle
sikre et kontinuerligt (langsigtet) fokus
på at holde omkostningerne nede og
samtidig være klare og gennemsigtige.
Samtidig skal de være afbalancerede,
så Energinet.dk fortsat er i stand til at
varetage sine opgaver på et højt niveau,
herunder foretage nødvendige investe-
ringer.
Det er vigtigt, at evt. nye krav ses i sam-
menhæng med hinanden, men også i
sammenhæng med de i forvejen fast-
satte billiggørelsestiltag fra Energiafta-
len 2012 og Solcelleaftalerne 2012 og
2013, så der tages højde for indbyrdes
sammenhæng, incitamentsvirkning og
tidsmæssig afgrænsning.
Oversigt over Energinet.dk’s nettoomkostninger
DKK (mio.)
TSO – eltransmission (Net & System)
Omkostninger:
Drift/administration
Energi /systemydelser og nettab)
Flaskehalsindtægter
Afskrivninger
Finansielle poster
Øvrige poster
Nettoomkostning i alt
495
1.237
-856
937
143
37
1.990
559
857
-601
1.039
358
0
2.212
615
1.081
-603
1.049
306
-52
2.396
602
1.037
-716
1.121
447
-17
2.474
594
1.069
-838
1.128
445
-17
2.281
621
1.088
-910
1.231
526
-17
2.539
640
1.144
-1.084
1.333
551
-17
2.567
680
1.161
-1.292
1.496
684
-17
2.712
672
1.205
-1.389
1.517
705
-17
2.693
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Tabel 4. Kilde: Energinet.dk 2014
Note: For 2012 og 2013 er der tale om regnskabstal i årenes faktiske priser, mens der for 2014 og frem er tale om budgettal i 2014 priser.
Side 61
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0062.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
udnytter
Nuværende regulering
ersynet
ikke fordele ved international
benchmarking fuldt ud
En økonomisk benchmark kan være med
til at sikre det pres på omkostningerne,
som kan mangle på grund af fravæ-
ret af konkurrence. Benchmarks måler
omkostningsniveauet til drift og nød-
vendige investeringer. Fordelene ved
at anvende benchmarks er, at der ska-
bes et systematisk fokus på effektivitet,
som netop hvile-i-sig-selv reguleringen
mangler. Der kan på den baggrund afta-
les helt klare og eksplicitte mål for Ener-
ginet.dk’s omkostningsniveau.
Energinet.dk er den eneste TSO (syste-
mansvarlig) i Danmark, hvorfor det vil
være naturligt at anvende internationale
benchmarkundersøgelser. Disse kan
være nyttige til at rette fokus på mulige
effektiviseringspotentialer og monito-
rere eventuelle fremskridt hos Energinet.
dk.
Der er flere måder at benchmarke på,
men fastsættelsen af en benchmarkmo-
del er typisk en ganske kompleks proces,
som indeholder en lang række analyser
og valg angående datagrundlag, para-
metre, statistisk metode, eksogene for-
hold m.v. Internationale benchmarka-
nalyser er yderligere komplicerede, og
det er ikke alle, der vil være relevante.
Af samme årsag kan der ikke skabes en
automatik for deltagelse. Det kan dog
bero på et kvalificeret skøn fra fx Energi-
tilsynet. En anden væsentlig ulempe er,
at det vil kræve, at andre landes TSO’er
ønsker at deltage i benchmarks. Det kan
derfor være en økonomisk byrde for det
land, der har krav om benchmarks, da
det ofte vil skulle betale for de andre lan-
des deltagelse, såfremt de ikke har krav
om benchmarks. En sådan analyse vil
skulle finansieres over tarifferne.
Energitilsynet fører tilsyn med, om Ener-
ginet.dk’s omkostninger er berettigede.
Energitilsynet har dog i dag ikke hjemmel
til at pålægge Energinet.dk at deltage
i benchmarks. Der er heller ikke skabt
Side 62
rammer for, at regulator kan foretage
en konkret vurdering af relevans og det
faglige indhold i de enkelte benchmar-
kanalyser og på den baggrund beslutte,
om der skal anvendes ressourcer på at
deltage i den pågældende analyse.
Behov for at ministeren kan
stille krav til effektivisering i
respekt for bestyrelsens rolle
I kraft af hvile-i-sig-selv princippets
manglende indbyggede mekanismer
til omkostningseffektivitet er der behov
for, at ministeren kan stille krav om effek-
tivisering i samspil med bestyrelsen, der
har det forretningsmæssige ansvar for
driften af Energinet.dk.
Der bør tages højde for dette i governan-
cestrukturen mellem klima-, energi-, og
bygningsministeren og bestyrelsen for
Energinet.dk således, at statens aktive
ejerskab kan udøves med respekt for
Indsatsområde A
5
bestyrelsens kompetence til at træffe
beslutninger for selskabet på et forret-
ningsmæssigt grundlag. Således bør
ministeren ikke påtage sig en de facto
ledelsesrolle i selskabet, hvilket ville
kunne sætte bestyrelsen ud af kraft
og potentielt medføre et selskabsret-
ligt ansvar for ministeren på linje med
det, der gælder for selskabets formelle
ledelse.
Ministeren modtager for nuværende
i et vist omfang en række specifikke
økonomiske nøgletal (Key Performance
Indicators – KPI) eksempelvis i forhold
til udviklingen i tarifferne, herunder el-
og PSO tariffen, men udviklingen på en
række traditionelle parametre på områ-
det gives ikke. Derudover får ministeren
årligt en lønbenchmark, der konkret
sammenligner lønniveauet i Energinet.
dk med branchen ud fra en række Key
Performance Indicators.
Overordnet illustration af anbefalinger
Hvile-i-sig-selv
Opstilling af
Key Performance
indicators til måling
af performance
Økonomisk
regulering af
Energinet.dk
Generelt- og
specifikke
effektiviseringskrav
Benchmarks af
omkostninger
Figur 27
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0063.png
Udvalg for
Indsatsområde A
5
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det vurderes
Der er behov for, at den nuværende økonomiske regulering af Energinet.dk supple-
res med øgede incitamenter til omkostningseffektivitet.
Det er fortsat vigtigt, at Energinet.dk’s investeringer er baseret på samfundsøkono-
miske gevinster, og at den nationale TSO generelt agerer ud fra en samfundsøko-
nomisk optimering og ikke selskabsøkonomiske hensyn.
Det anbefales
Energinet.dk skal fortsat reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder,
at Energinet.dk må opkræve tariffer svarende til effektiv drift og nødvendig for-
rentning af kapital, så denne fastholdes i faste priser. Der må fortsat ikke udloddes
udbytte til staten.
Der indføres en form for rammestyring, hvor Energinet.dk´s omkostninger til at
udføre en given portefølje af opgaver holdes inden for nogle på forhånd fastlagte
rammer. Rammen for omkostningerne til disse opgaver pristalsreguleres årligt.
Ministeren skal kunne fastsætte et generelt effektivitetskrav på baggrund af et for-
udgående forslag fra Energinet.dk’s bestyrelse. Kravet fastsættes i forhold til udvik-
lingen i virksomhedens totalomkostninger (drifts/administrationsomkostninger
og afskrivninger). Indkøb af systemydelser og nettab skal ikke medtages under
det generelle effektiviseringskrav.
Ministeren skal kunne fastsætte yderligere effektivitetskrav efter forslag fra besty-
relsen.
Energitilsynet skal orienteres om de formulerede effektivitetskrav, og Energitilsy-
net kan ved egen kraft rette henvendelse til ministeren vedrørende Energinet.dk´s
effektivitetsmål og udviklingen heri.
Energitilsynet får hjemmel til at pålægge Energinet.dk at deltage i internationale
benchmarkanalyser. Resultatet af benchmarkanalyser vil ligge til grund for Energi-
tilsynets vurdering af Energinet.dk’s effektivitet og udviklingen heri.
Ministeren kan bede Energinet.dk’s bestyrelse oversende en række nøgletal årligt.
Nøgletallene måler på Energinet.dk’s performance på nærmere aftalte områder –
og kan eventuelt offentliggøres i forbindelse med årsrapporten.
Energinet.dk’s metoder til samfundsøkonomiske beregninger skal gøres transpa-
rent. Energinet.dk skal i videst mulige omfang gøre deres investeringer så trans-
parente for offentligheden som muligt, og som minimum offentliggøre metoden
bag de samfundsøkonomiske beregninger ved investeringer på eksempelvis deres
hjemmeside.
Anbefalingerne er uddybet i bilag 5.
Side 63
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0064.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
6
Energinet.dk’s opgaveportefølje skal fastholdes i sin grundstruktur
Den nuværende regulering af Energinet.dk’s opgaveportefølje
Energinet.dk har det overordnede ansvar for driften af elsystemet. Energinet.
dk skal samtidig bidrage til, at konkurrencen i elmarkedet kan udfolde sig,
og at de energipolitiske mål om omstilling til øget anvendelse af vedvarende
energi opnås. Energinet.dk er i et vidt omfang ansvarlig for design af marke-
dets funktion, herunder udarbejdelse af forskrifter for aktørernes ageren i mar-
kedet og oprettelsen samt udformning af markedspladser.
Energinet.dk har samtidig pligt til at håndtere salg af elproduktion og balance-
ansvaret for en række vindmøller, decentrale kraftvarmeanlæg, biogasanlæg
og solceller. Loven specificerer, at indtægter og omkostninger i forbindelse
med opgaven skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk’s øvrige
opgaver.
Elforsyningslovens kapitel fem regulerer Energinet.dk’s opgaver, som yder-
ligere er uddybet i en systemansvarsbekendtgørelse. Lov om Energinet.dk
regulerer selskabet, herunder ministerens beføjelser over for selskabet.
Den danske lovgivning, hvad angår Energinet.dk´s opgavetildeling, suppleres
på europæisk plan af EU’s eldirektiv, som fastlægger, hvad en TSO som mini-
mum skal varetage af opgaver. Derudover fastlægger forordninger, de syste-
mansvarliges samarbejdsrelationer omkring eludveksling samt udarbejdelse
af markedsregler. I disse retsakter indgår en række krav og opgaver til de syste-
mansvarlige virksomheder, og der stilles krav om øget internationalt samar-
bejde på europæisk plan og udvikling af et fælles europæisk engrosmarked
for elektricitet.
Tekstboks 13
Målsætning for den fremtidige regule-
ring af området:
I
I
Energinet.dk skal varetage opgaver af
bred samfundsmæssig karakter.
Energinet.dk skal varetage opgaver,
hvor der er behov for uafhængighed,
kompetence til at løfte opgaven og
synenergieffekter med øvrige opga-
ver.
Placeringen af opgaverne skal endvi-
dere tage højde for omkostningsef-
fektivitet og ikke hæmme konkurren-
cen.
I
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering af Energinet.
dk’s opgaveportefølje med henblik på at
vurdere, om denne målsætning opnås.
Udfordringer
Energinet.dk varetager forskellige typer
af opgaver. Nogle af disse opgaver er
bestemt af EU- lovgivningen, mens andre
er fastlagt nationalt. Energinet.dk vare-
Side 64
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0065.png
Udvalg for
Indsatsområde A
6
tager således i dag opgaver, som ligger
ud over, hvad EU-lovgivningen foreskri-
ver. Det drejer sig om ansvar i relation til
den langsigtede forsyningssikkerhed, en
række administrative myndighedsopga-
ver, forsknings- og udviklingsprogram-
mer, driften af Datahub, opkrævning
og udbetaling af støtte til miljøvenlige
elproduktionsanlæg via PSO-ordningen,
administration af nettoafregningsord-
ningen og balancering af vindmøller og
decentrale kraftvarmeværker.
Der er derfor grund til at vurdere, om de
opgaver, som er tillagt Energinet.dk, og
som ikke i forvejen er fastlagt i EU-regler,
er hensigtsmæssigt anbragt eller kunne
varetages af kommercielle aktører eller
andre myndigheder. Gennemgangen er
afgrænset til alene at omfatte Energinet.
dk´s opgaver for så vidt angår elsystemet.
Energinet.dk’s opgaver
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
f
fire
ordninger
vedr.
tion
a
vin
ra
nist
f
el
fra
mindre
decentrale
dmøl
i
le
el
dm
ing
a
A
er
ter
i
miljøvenlige
produ
r
tivite
c
k
elpr
an
lingsak
od
tion
al
ik
b
uk
v
tio
san
og
ud
lation
til
ker
g
ed
re
O -
neo
nst
-o
er
m
pkræve
PS
udbetaling
pg
v
ga
e
og
o
taHub
|
Forskning
og
u
af
pris
a
ti
a
n
d
eg
t
af
D
igtet
elforsyningssikke
vikli
ll
rhe
ng
rif
ngs
d
La
Andre
opgaver
S
nin
alg
gs
r
gie
g
læ
nolo
ek
For
sk
r
ve
æg
D
Op
Af
r
Kerneopgaver
Systemdrift
Transmission
Marked
Figur 28
Hovedparten af Energi.dk’s
opgaver er rigtigt placeret
På baggrund af en gennemgang af Ener-
ginet.dk’s opgave, jf. tabel fem og doku-
mentationsrapporten, vuderes det, at
hovedparten af Energinet.dk’s opgaver
er rigtigt placeret. Ved vurderingen er
inddraget:
I
I
I
Behovet for neutralitet
Kompetence til at løfte opgaven
Omkostningseffektivitet
I
I
I
Forbrugerhensyn
Indflydelse på konkurrencen
Mulige synergieffekter.
Side 65
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0066.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
af Energinet.dk’s ikke-bundne opgaver
Vurdering af placering
ersynet
Opgave
Langsigtet
elforsyningssikkerhed
Vurdering
Indsatsområde A
6
Det er vurderingen, at den nuværende placering af det primære ansvar for elforsyningssikkerhe-
den hos Energinet.dk fungerer tilfredsstillende. Der er næppe nogen anden myndighed, herunder
Energitilsynet og Energistyrelsen, der har forudsætninger for at løse den operationelle og tekni-
ske del af denne opgave. Der bør dog ske en nærmere præcisering af ansvarsfordelingen mellem
Energinet.dk, ministeren og Energistyrelsen vedrørende ansvaret for elforsyningssikkerheden.
Placering af ansvaret hos Energinet.dk for at bidrage til at fremme konkurrencen i elmarkedet (EFL
§ 31) vurderes at være relevant i forhold til målet om at fremme konkurrencen i elmarkedet. Det er
vigtigt, at arbejdet kan udføres med den tilstrækkelige uafhængighed af kommercielle interesser.
Det er herudover vigtigt, at det sker i et fornuftigt samspil med Energitilsynet med klar adskillelse
af opgaver og kompetencer.
Det er vurderingen, at den nuværende ansvarsplacering og Energinet.dk´s ene-ejerskab sam-
let set er formålstjenligt. Med henblik på at sikre habilitet og videst mulig transparens omkring
udvikling og drift af DataHub synes der imidlertid at være behov for at fastlægge klarere rammer
for udmøntningen af ansvaret, herunder samarbejdet med og inddragelse af aktørerne, som bør
prioriteres højt.
Forskningsopgaver, som målrettet medvirker til, at Energinet.dk kan løfte sit ansvar og opgaver
mere effektivt, giver god mening at placere hos Energinet.dk. Andre forskningsopgaver – såsom
at fremme udviklingen af miljøvenlige elproduktionsteknologier – behøver ikke absolut at ligge i
regi af Energinet.dk.
De administrative opgaver med opgørelse og udbetaling af pristillæg, m.v. vurderes at ligge natur-
ligt hos Energinet.dk på grund af sammenhængen med de øvrige opgaver, som Energinet.dk har
som systemansvarlig virksomhed, herunder drift af stamdataregistret. En høj grad af synergi er
forbundet hermed.
Ansvarsplacering hos Energinet.dk er relevant, men det bør overvejes, om der kan være fordele
ved at markedsgøre dette ansvar for visse anlægstyper, herunder decentrale kraftvarmeanlæg og
vindmøller, hvis pristillæg afhænger af markedsprisen.
Opgaven indeholder en række synergier til andre opgaver, der løses af Energinet.dk.
De fire ordninger er blevet evalueret for nylig, og der er ikke i den forbindelse fundet anledning til
at fjerne opgaverne fra Energinet.dk. Energinet.dk har i de fire ordningers levetid oparbejdet en
betydelig erfaring med administration af denne type ordninger – særligt i forhold til værditabs- og
køberetsordningerne.
Bidrage til
konkurrencen
i markedet
Drift af DataHub
Forskning og
Udvikling
Udbetaling
af pristillæg
Salg og balancering
af el fra mindre
produktionsanlæg
Opgaver i forbindelse
med de fire ordninger
for vindmøller
Tabel 5
Side 66
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0067.png
Udvalg for
Indsatsområde A
6
Energinet.dk’s ressourceforbrug fordelt på opgaver
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Ressource- Ressource-
forbrug
forbrug
(FTE)
(mio. kr.)
Optime-
rings
parameter
CAPEX/
OPEX
Samfunds-
økonomi
Hovedaktiviteter
Net og systemdrift
Sikre en tilstrækkelig
og effektiv transport
af el/gas inklusive
internationale forbin-
delser
Aktiviteter
Netplanlægning
Netetablering
Drift og vedligehold
Systemdrift
Systemydelser
368
3.450
Marked
Energinet.dk er ansvarlig
for forsyningssikkerhed
af el/gas under hensyn-
tagen til
Sikre/understøtte
velfungerende marke-
der for el/gas
Markedsfacilitering
Engros markedsudvikling
Detailmarkedsudvikling
Øvrige markedaktiviteter
39
70
Samfunds-
økonomi
I
I
I
Samfundsøkonomi
Miljø
Forbrugerbeskyttelse
Udvikling
Sikre sammen-
hængende ener-
giplanlægning
Sammenhængende
energiplanlægning
Systemplanlægning
Forskning og udvikling
45
30
Samfunds-
økonomi
Øvrigt
Øvrige opgaver
Adm. PSO miljøvenlig
elproduktion
Adm. VE-ordning og
solceller
F & U Miljø
Datahub
Gaslager
93
6.600
Samfunds-
økonomi/
politisk
(OPEX)
I alt 545 FTE*
Figur 29
*FTE (fuldtidsansat)fordeling er ressourceforbrug til el-aktiviteter og øvrige opgaver i 2013 inkl. fordelte support og støttefunktioner.
FTE-fordeling gasaktiviteter 2013: Gastransmission- og gasdrift (108 FTE), Marked og planlægning (18 FTE).
Ressourceforbrug i mio. kr. er ENDK’s totale omkostninger (inkl. el- og gasaktiviteter, øvrige opgaver og PSO-tilskud).
Energinet.dk´s kerneopgaver bidrager
til en relativ dyb forståelse i andre dele
af Energinet.dk´s opgaveportefølje og
medvirker til at øge Energinet.dk’s kom-
petencer i opgavevaretagelsen. Der vur-
deres i det hele taget at være en række
synergier mellem mange af de opgaver,
Energinet.dk løfter.
Det er imidlertid også vurderingen, at
der kan være behov for at sikre større
transparens i en række af Energinet.dk’s
opgaver. Ligesom rammerne og proces-
sen omkring nogle opgaver med fordel
kan tydeliggøres, jf. særskilte anbefa-
linger vedrørende Energinet.dk’s opga-
vevaretagelse i forhold til elmarkedet,
forsyningssikkerhed samt en række
offentlige forpligtigelser. Det gælder
også deres ansvar for udviklingen af
markedsdesign, hvilket forstærkes af,
at Energinet.dk opererer kommercielt i
markedet, omend dette dog er relativt
marginalt.
For så vidt angår Energinet.dk’s forsk-
ningsopgaver samt salg og balancering
af el, vurderes det hensigtsmæssigt at
foretage justeringer i forhold til opgave-
placeringen, jf. nedenfor.
Energinet.dk´s forsknings- og
udviklingsporteføljer dækker
meget bredt
Elforsyningsloven pålægger Energinet.
dk at sikre, at der udføres forsknings-
Side 67
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0068.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
nød-
og udviklingsaktiviteter, som er
vendige for en fremtidig miljøvenlig og
energieffektiv transmission og distribu-
tion af elektricitet. Pålægget omfatter
forskning i net og driften heraf, herunder
fx udvikling af smart grid.
Elforsyningsloven pålægger samtidig
Energinet.dk at sikre, at der udføres
forsknings-, udviklings- og demonstra-
tionsprojekter, som er nødvendige for
udnyttelse af miljøvenlige elprodukti-
onsteknologier, herunder udviklingen af
et miljøvenligt og sikkert elsystem.
Argumentationen for at lægge en bred
forsknings- og udviklingsportefølje hos
Energinet.dk har været, at der derved
kan opnås en mere helhedsorienteret
forsknings- og udviklingsplanlægning,
og at der kan opnås en synergieffekt
mellem den daglige drift og de langsig-
tede udviklingsplaner.
Nogle af forskningsopgaverne under-
støtter fint Energinet.dk’s ansvar som
systemansvarlig virksomhed for det
overordnede elsystem, mens andre har
en mere bred karakter, som understøt-
ter de energipolitiske målsætninger og
kunne principielt placeres andetsteds.
Der er i regi af Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriet igangsat en evaluering,
som kortlægger sammenhængen mel-
lem de forskellige energiforskningspro-
grammer med henblik på at afdække
aktuelle mønstre i forhold til mulige
synergier eller uhensigtsmæssige over-
lap.
Med Energinet.dk´s ansvar for denne
opgave er Energinet.dk part og aktiv i
balancemarkedet.
Energinet.dk’s håndtering af salg af
elproduktion og af balanceansvaret er
i nogen grad en videreførelse af opga-
ver, som ligeledes var placeret i de tidli-
gere systemansvarlige selskaber Elkraft
System og Eltra. Opgaven består i at
udarbejde prognoser for produktionen
fra disse anlæg, sælge produktionen på
Nord Pool Spot og derefter udbetale
salgssummen til anlægsejerne (efter fra-
drag af udgifter til balancering m.v.).
Argumentationen for at lægge opgaven
hos den systemansvarlige virksomhed
var, at ejere af mindre anlæg ikke skulle
besværes med at finde en balancean-
svarlig aktør i forbindelse med overgan-
gen til et liberaliseret energimarked i
2004. Det blev samtidig sikret via lovgiv-
ningen, at nye anlæg såsom større vind-
møller og decentrale kraftvarmeanlæg
ikke kunne få balanceansvaret håndteret
af Energinet.dk.
For at sikre gennemsigtighed i mar-
kedet omkring Energinet.dk´s salg af
elproduktion og balancehåndtering har
Energinet.dk i markedsforskrifter formu-
leret, hvordan salget af produktionen
på Nord Pool Spot og balanceansvaret
konkret varetages gennem salg til bør-
sen via prisuafhængige bud og ingen
deltagelse i de øvrige markeder. En
sådan håndtering, særligt efter indførel-
sen af mulighed for negative spotpriser
i 2009, er ikke på alle måder optimal for
anlægsejerne, idet Energinet.dk fx har
fravalgt muligheden for at stoppe anlæg
ved negative spotpriser. Baggrunden
for denne beslutning er, at Energinet.dk
som neutral og uafhængig statslig virk-
somhed ikke bør blande sig i konkurren-
cen på de forskellige markedspladser,
som Energinet.dk selv har oprettet og
har fuld indsigt i.
Opgaven med salg af elproduktion og
balancehåndtering må karakterise-
res som en kommerciel aktivitet, idet
samme opgave udføres af kommercielle
Indsatsområde A
6
virksomheder i relation til alle øvrige
anlægsejere. Energinet.dk har her en
markedsaktørrolle med hensyn til hånd-
tering af salg af elektricitet og vareta-
gelse af balanceansvaret for en række
anlæg.
Opgaven og ansvaret bør i det lys i videst
mulig omfang flyttes væk fra Energinet.
dk. og overgå til en kommerciel aktør.
Barrierer her vil være, at ikke alle anlæg
teknisk er forberedt (mindre solcellean-
læg på årsafregning) til at kunne blive
accepteret som produktionsanlæg på
lige fod med andre producenter. Der-
til kommer, at hvis ansvaret flyttes helt
væk fra Energinet.dk, kan en konsekvens
være, at anlægsejerne vil påberåbe sig
kompensation for udgifterne til balan-
cehåndtering, som de ikke har i dag, til-
svarende landbaseret vindmøller, som i
dag modtager en kompensation på 2,3
øre/kWh. Alle anlæg behøver dog ikke
samme kompensation, idet de vil have
helt forskellige udgifter hertil grundet
forskellige muligheder for at regulere
deres anlæg. En kompensationsordning
skal statsstøtteanmeldes til EU-Kommis-
sionen.
Umiddelbart vil det dog være muligt at
flytte selve varetagelsen af opgaven fra
Energinet.dk til andre balanceansvarlige
aktører via et udbud, mens flytning af
selve ansvaret vil kræve en lovændring.
Alle produktionsbalanceansvarlige aktø-
rer har i dag know-how på området, da
de i forvejen håndterer vindmøller og
decentrale anlæg i markedet.
Udbuddet kunne foregå ud fra en model,
hvor opgaven med prognosticering og
balancehåndtering udbydes. Aktørerne
kunne byde ind med en fast pris for
opgavevaretagelsen, der også indehol-
der omkostninger til balancering m.v.
Vinderen af udbuddet ville selv skulle
bære omkostningerne til ubalancer, og
man må forvente, at aktøren ville udvikle
nogle forretningsmodeller, som kunne
nedbringe omkostninger til ubalancer
m.v.
Salg og balancering af el fra vind-
møller og decentral kraftvarme er
en kommerciel opgave
Energinet.dk har pligt til at håndtere salg
af elproduktion og balanceansvaret for
en række vindmøller, decentrale kraft-
varmeanlæg, biogasanlæg og solceller,
som er omfattet af pristillæg. Opgaveva-
retagelsen er defineret i elforsynings-
loven. Det fremgår af loven, at indtæg-
ter og omkostninger i forbindelse med
opgaven skal holdes regnskabsmæssigt
adskilt fra Energinet.dk’s øvrige opgaver.
Side 68
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0069.png
Udvalg for
Indsatsområde A
6
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det vurderes
Hovedparten af Energinet.dk´s opgaveportefølje er rigtig placeret, selvom porte-
føljen rækker ud over, hvad EU-lovgivningen foreskriver. Der er synergieffekter mel-
lem Energinet.dk’s kerneopgaver og øvrige opgaver.
Det anbefales
Energinet.dk´s nuværende opgaveportefølje bør i sin grundstruktur fastholdes.
Energinet.dk skal hurtigst muligt inden for gældende lovgivning igangsætte ini-
tiativer, der sigter mod at markedsgøre opgaven med salg og balancering af alle
anlæg, som falder under aftagepligten – dvs. vindmøller, decentrale kraftvarmean-
læg, biogasanlæg og solceller på aftagepligt.
Lovgivningen bør ændres, så ansvaret for opgaven med salg og balancering af el
fra alle anlæg gradvist overgår til ejerne af anlæggene. En sådan ændring kan inde-
bære behov for justering af pristillæg m.v., da en række af de gældende støttesat-
ser er fastsat ud fra den forudsætning, at omkostningerne til balancering dækkes
af Energinet.dk.
Placeringen af forsknings- og udviklingsopgaver, som hverken specifikt vedrører
eller er nødvendige for varetagelsen af Energinet.dk´s ansvarsområder, skal vurde-
res i lyset af den forestående evaluering under Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet af energiforsknings- og udviklingsprogrammerne.
Side 69
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0070.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde
B
Mere konkurrence på elmarkedet og
bedre beskyttelse af forbrugerne
El handles på både et engrosmarked
og et detailmarked. Engrosmarkedet
er generelt velfungerende. Det skyldes
blandt andet den markedsudvikling, der
har fundet sted i Norden med Nord Pool
Spot som centralt omdrejningspunkt.
Detailmarkedet er generelt velfunge-
rende for de store kunder, som udviser en
aktiv adfærd på elmarkedet. Mobiliteten
blandt husholdningskunder og mange
mindre virksomheder har omvendt
været mere afdæmpet. Dette forventes
imidlertid at ændre sig med en række
tiltag, der gennemføres de kommende
år, herunder engrosmodellen, udrulning
af fjernaflæste elmålere og ophævelsen
af prisreguleringen for kunder, som ikke
har valgt leverandør samt en forbedring
af elpristavlen. Sidstnævnte tiltag er
gennemført med udgangspunkt i El-re-
guleringsudvalgets tidligere fremsatte
anbefalinger om forsyningspligten. Her-
udover skal mulighederne for at skabe
yderligere dynamik på detailmarkedet
ses i sammenhæng med, at afgifter,
PSO-udgifter m.v. udgør størstedelen af
elprisen for den enkelte kunde.
Denne nuværende regulering af kon-
kurrencen på elmarkederne er samtidig
ledsaget af en række bredt gældende
regler om forbrugerbeskyttelse. Det vil
i første række sige forbrugeraftaleloven
og den almindelige konkurrencelovgiv-
ning, herunder markedsføringsloven.
Disse forbrugerbeskyttelsesregler er på
elområdet suppleret med bestemmelser
om forbrugerettigheder i EU´s eldirektiv,
som er gennemført i Danmark gennem
elforsyningsloven og forbrugerbeskyt-
telsesbekendtgørelsen i medfør af elfor-
syningsloven.
Centrale tiltag anbefalet af udvalget
inden for indsatsområdet er en skær-
Overordnede hensigter med
anbefalingerne på indsatsområdet
Mere konkurrence på elmarkedet og
bedre beskyttelse af forbrugerne
En velfungerende konkurrence på
elmarkedet vil bidrage til effektivise-
ring og innovation til gavn for samfun-
det og forbrugerne. Konkurrence kan
således understøtte en omkostningsef-
fektiv grøn omstilling og udviklingen af
produkter og services, der på sigt skal
være mere individuelle og blandt andet
belønne fleksibilitet og kunne målrettes
de forbrugere, der efterspørger særlige
grønne produkter.
Konkurrence sikres blandt andet ved at
skabe lige vilkår på markedet. Men kon-
kurrence fordrer samtidig en styrkelse af
forbrugerne, der sætter dem i stand til at
vælge aktivt på et oplyst grundlag. Det
kræver eksempelvis gennemsigtighed i
kontraktbetingelser og vilkår eller infor-
mation om kundernes rettigheder og
klagemuligheder.
Produktion, distribution og levering af
el blev indtil 1999 varetaget af integre-
rede virksomheder, der havde monopol i
hvert deres geografiske område. Forbru-
gerne kunne ikke frit vælge elleverandør.
Virksomhederne var primært ejet af for-
brugere og kommuner og var underlagt
en økonomisk regulering, der indebar,
at der ikke kunne optjenes et overskud
i sektoren (hvile-i-sig-selv). Det blev der
ændret på med elreformen i 1999. Et af
hovedelementerne i elreformen fra 1999
var en klar adskillelse mellem monopol-
og konkurrenceområdet, hvor produk-
tion og handel blev udskilt og underlagt
konkurrence, mens netdrift og syste-
mansvar fortsat skulle fungere som
naturligt monopol. Forbrugerne fik end-
videre mulighed for at vælge leverandør.
Det skete med henblik på at skabe en
velfungerende konkurrence på elmar-
kederne og mindske mulighederne for
enkelt selskabers dominans.
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Lavest mulige priser
Udvikling af innovative produkter
og services
Beskyttelse af udsatte forbrugere
Fjerne mulighed for skjult mar-
kedsføring gennem koncernfor-
bundne selskaber
Aktive forbrugere der handler på
et oplyst grundlag
Øget fokus på leveringskvalitet
bland forbrugere og kompensa-
tion ve lav kvalitet
Transparent og neutral regulering
af elmarkedet
Tilstrækkelig adskillelse af forskel-
lige roller hos Energinet.dk for at
mindske risiko for inhabilitet
Fokus på høring af markedsaktø-
rerne i Energinet.dk og fremlæg-
gelse af konsekvensvurderinger
og samfundsøkonomiske overve-
jelser for at dokumentere neutrali-
tet og beslutningsgrundlag.
Figur 30
pelse af reglerne om en særskilt grafisk
identitet for netvirksomhederne samt
en øget oplysning til forbrugerne om
klageadgang og virksomheder, der ikke
efterlever afgørelserne fra Ankenævnet
på Energiområdet.
Side 70
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0071.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
7
el- reguleringseft
ersynet
Fortsat fokus på adskillelse af monopol- og konkurrenceudsatte
aktiviteter i de koncernforbundne selskaber
Reguleringen af koncernforbundne selskaber
Det har været et af grundelementerne i liberaliseringen af EU’s el- og gasmar-
keder at sikre en effektiv adskillelse af monopolaktiviteter fra konkurrenceud-
satte aktiviteter, og der er løbende sket stramninger i forhold til unbundling
i EU-lovgivningen. Med det første eldirektiv fra 1996 introduceredes blandt
andet et krav om regnskabsmæssig adskillelse af netaktiviteter for at undgå
forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. Det andet
eldirektiv fra 2003 indeholdt krav om, at netvirksomheder fremover skulle
være selskabsmæssigt og funktionelt adskilt. Senest er der med det tredje
eldirektiv fra 2009 indført krav om, at der som udgangspunkt skal være fuld
ejermæssig adskillelse mellem produktions/forsyningsvirksomheder og ejer-
skab/drift af transmissionsnettet. Reglerne er implementeret i dansk lov.
Der er ikke i EU-reglerne krav om ejermæssig adskillelse på distributionsni-
veau, men der er i eldirektivet betydeligt fokus på at sikre tilstrækkelig adskil-
lelse og undgå sammenblanding af interesser – også på distributionsniveau.
Det fremgår således af eldirektivet, at distributionssystemoperatøren i intet til-
fælde må ”forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere
og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede virksomheder”.
Videre fremgår det af eldirektivet, at koncernforbundne netvirksomheder skal
være selskabsmæssigt og funktionelt adskilt, dvs. de skal have en uafhængig
ledelse og kunne træffe beslutninger uafhængigt af andre aktiviteter i kon-
cernen. Der er også krav om, at ledelsen i netvirksomheder ikke må deltage
i driften eller ledelsen af koncernforbundne virksomheder inden for handel
eller elproduktion.
For at udelukke diskriminerende adfærd fastlægger direktivet endvidere, at
koncernforbundne netvirksomheder skal have et internt overvågningspro-
gram. Direktivet er gennemført i bkg. 980 af 6.10.11 (overvågningsbekendtgø-
relsen). Det drejer sig om initiativer inden for følgende områder:
(1) Videregivelse/behandling af forretningsfølsomme oplysninger,
(2) Videregivelse/behandling af forretningsfordelagtige oplysninger,
(3) Ikke-diskriminerende adgang til nettet,
(4) Ikke-favorisering i kundekontakt,
(5) Forbud mod sammenblanding af kommunikation og identitet,
(6) Krav om selskabsmæssig adskillelse af aktiviteter uden for bevilling,
(7) Krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem netvirksomhed og koncer-
nens øvrige selskaber,
(8) Habilitetskrav til netvirksomhedens bestyrelsesmedlemmer og ledende
medarbejdere,
(9) Krav om, at aftaler er indgået på markedsmæssige vilkår.
Tesktboks 14 fortsætter...
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
Markedsstrukturen på detailmarke-
det skal medvirke til, at forbrugernes
adgang til elektricitet sikres til kon-
kurrencedygtige priser samt, at der
udvikles nye innovative serviceydel-
ser og produkter.
Netvirksomhederne skal agere som
neutrale aktører, der ikke forskels-
behandler forskellige virksomheder,
særligt på markedet for handel med
elektricitet.
Reguleringen skal forebygge, at net-
virksomhederne har incitament til at
begunstige egne koncernforbundne
virksomheder.
I
I
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Konkurrencen og markedsstrukturen
på detailmarkedet for el er centrale for
prisen for elektricitet samt for udviklin-
gen af nye serviceydelser og produkter,
hvilket blandt andet vil være centralt for
en øget udbredelse af fleksibelt forbrug
blandt kunderne. I den sammenhæng
er det blandt andet relevant at se på,
om den nuværende regulering sikrer, at
der i koncernforbundne selskaber er en
tilstrækkelig adskillelse mellem mono-
polområdet (netvirksomheden) og
konkurrenceudsatte aktiviteter (fx han-
delsvirksomheden). Sker der en kryds-
subsidiering eller andre former for favo-
risering mellem net og handel, kan det
give koncernens konkurrenceudsatte
virksomheder en urimelig konkurren-
cefordel til skade for konkurrencen på
detailmarkedet for el.
Side 71
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0072.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Koncernforbundne selskaber
kan principielt indebære risici for
begrænsning af konkurrencen
På distributionsniveau er EU-kravene til
unbundling ikke så vidtgående som på
transmissionsniveau, idet eldirektivet
ikke indeholder krav om ejermæssig
adskillelse på distributionsniveau. En
koncern kan således både eje en netvirk-
somhed og en elhandelsvirksomhed.
De danske el-netvirksomheder er ofte
del af en større energikoncern, hvor der
både er placeret monopolopgaver og
konkurrenceudsatte aktiviteter. Prin-
cipielt kan eksistensen af koncernfor-
bundne selskaber i elsektoren indebære
en forringet konkurrence. Eksempler på
sådanne risici er:
Indsatsområde B
7
Herudover skal netvirksomhederne hvert år indsende en årsberetning, hvor
eventuelle ændringer i det interne overvågningsprogram beskrives, og hvor
der redegøres for programmets gennemførelse.
Energitilsynet fører tilsyn med netvirksomhedernes interne overvågning.
Sekretariatet for Energitilsynet udfører årligt en eller flere stikprøvekontroller,
hvor en række virksomheder udtages til gennemgang af selskabets seneste
årsberetning samt udvalgte emner i deres program for intern overvågning.
Den udtagne stikprøve gøres til genstand for en grundig gennemgang af det
indsendte materiale, hvor udvalgte selskaber blandt andet bedes dokumen-
tere, hvorledes koncerninterne aftaler er prisfastsat og på hvilke vilkår, de er
indgået. Derudover indebærer tilsynsarbejdet også behandling af en række
henvendelser og egentlige klager over forhold, der vedrører intern overvåg-
ning. Årligt behandler Sekretariatet for Energitilsynet typisk omkring 35 sager
af denne type.
Netvirksomhedernes brug af navn og logo er reguleret i elforsyningslovens
§ 20 b. Bestemmelsen stiller krav om, at netvirksomhederne har en særskilt
identitet. Med den nuværende lovgivning og administration af reglerne er net-
virksomheden ikke afskåret fra at benytte koncernens eller elhandelsvirksom-
hedens navn og logo.
Tesktboks 14 – fortsættelse af tekstboks på side 71.
I
I
I
Overførsel af oplysninger fra netvirk-
somheden til elhandelsvirksomheden
eller andre dele af koncernen.
Deling af omkostninger på tværs af
koncernen.
Brug af netvirksomhedens monopol-
status til markedsføring af konkurren-
ceudsatte ydelser.
internt overvågningsprogram, der angi-
ver en række obligatoriske initiativer,
som skal sikre en ikke-diskriminerende
adfærd. Det drejer sig om initiativer
inden for ni hovedområder, jf. tekstboks
14.
Det interne overvågningsprogram giver
anledning til administrative byrder for
de berørte virksomheder. Tilsynet med
netvirksomhedernes interne overvåg-
ning kræver samtidig stor indsigt i sel-
skabernes forhold, og asymmetrisk
information er et uundgåeligt element
i tilsynet med netvirksomhedernes
interne overvågning. Energitilsynet har
dog rimelige beføjelser til at sikre sig de
informationer, der skal til for at oplyse en
sag tilstrækkeligt.
Ikke behov for yderligere regulering
af koncerninterne aftaler
Energitilsynet fører tilsyn med, at net-
virksomhedernes koncerninterne afta-
ler indgås på markedsmæssige vilkår.
Tilsynet har til formål at undersøge, om
netvirksomhederne indgår aftaler, hvor
de enten køber for dyrt eller sælger for
billigt, og på den måde overfører midler
mellem koncernens selskaber.
Koncerninterne aftaler kan potentielt
være relativt indgribende i forhold til
konkurrencen i sektoren. Koncerner kan
have et vist incitament til at købe kon-
cerninterne ydelser for dyrt hos netvirk-
somheden, hvorved der indirekte kan
overføres midler fra netvirksomheden
til andre – konkurrenceudsatte – dele af
koncernen.
Netvirksomhedernes incitament til at
foretage krydssubsidiering hænger nøje
sammen med den form for økonomisk
regulering, som netvirksomhederne
er underlagt. Virksomheder, som ikke
udnytter indtægtsrammen fuldt ud,
og samtidig er ved at ramme forrent-
ningsloftet, kan i dag principielt have
en interesse i at hæve omkostningerne i
netvirksomheden ved at betale kunstigt
høje priser for ydelserne, som leveres
af de koncernforbundne selskaber. Når
omkostningerne stiger, falder fortjene-
sten og dermed undgår netvirksomhe-
den merforrentning. Kun en mindre del
af selskaberne har disse muligheder. På
De generelle konkurrenceregler modvir-
ker dannelsen og styrkelsen af domine-
rende stillinger i forbindelse med fusio-
ner og derved monopol på engros- og
detailmarkedet for el. Dog vil den gæl-
dende regulering og konkurrencelov-
givningen ikke i sig selv sikre lige vilkår
for konkurrencen på markedet mellem
henholdsvis koncernforbundne el-han-
delsselskaber og uafhængige el-han-
delsselskaber.
Der er derfor i de gældende EU-reg-
ler for sektoren betydeligt fokus på at
sikre tilstrækkelig adskillelse og undgå
sammenblanding af interesser – også
på distributionsniveau. Som led heri er
der krav om, at koncernforbundne net-
virksomheder skal have et internt over-
vågningsprogram for at udelukke diskri-
minerende adfærd. Netvirksomhederne
skal i den forbindelse udarbejde et
Side 72
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0073.png
Udvalg for
Indsatsområde B
7
den anden side står disse selskaber for
en betydelig del af netvirksomhedernes
samlede tilladte indtægter.
Reglerne om selskabs- og regnskabs-
mæssig adskillelse, krav om revisions-
kontrol og reglen i elforsyningslovens
§ 46 om aftalers markedsmæssighed
søger at minimere tilskyndelsen til og
muligheden for krydssubsidiering.
Udvalgets forslag til ændret økonomisk
regulering af netvirksomhederne fjerner
desuden i et vist omfang dette incita-
ment ved at afskaffe forretningsloftet, jf.
rapportens afsnit om dette område.
Herudover vil udvalgets forslag om for-
bud mod fælles logo og navn, jf. neden-
for, sikre mere særskilt identitet for net-
og handelsvirksomhederne i en kon-
cern og dermed formentligt sikre større
opmærksomhed på de økonomiske rela-
tioner mellem koncernforbundne net-
og handelsvirksomheder.
Det vurderes endvidere, at Energitilsynet
med de gældende bestemmelser har til-
strækkelige muligheder for at gribe ind
og skønsmæssigt fastsætte en markeds-
pris, hvis selskabet ikke godtgør, at kon-
cerninterne ydelser lever op til kravet
om, at også sådanne aftaler skal indgås
på markedsmæssige vilkår. Hjemmelen
til om fornødent at gribe ind, skønnes
således at være tilstrækkelig, og der vur-
deres derfor ikke at være behov for yder-
ligere regulering af koncerninterne afta-
ler. Det er naturligvis en forudsætning
for vurderingen, at Energitilsynet rent
faktisk udnytter denne mulighed, hvor
der er behov herfor.
Koncerninterne aftaler skal både efter
skattelovgivningen og energilovgivnin-
gen være indgået på markedsmæssige
vilkår. Skattepligtige koncerners doku-
mentationskrav ved fastsættelse af kon-
cerninterne aftaler er reguleret i bkg. nr.
42 af 24.01.06 om transfer pricing.
Det er derfor usikkert, om en øget ind-
sats på området med den administra-
tion, der pålægges virksomhederne og
tilsynet, vil være proportionalt i forhold
til det incitament, som selskaberne har
i strid med loven at krydssubsidiere. Det
skyldes især den usikkerhed, der nød-
vendigvis vil være i tilsynets beregnin-
ger i tilfælde af, at tilsynet skønsmæssigt
fastsætter en pris.
Det er Energitilsynets vurdering, at den
gennemgang, der sker i Energitilsynet af
koncerninterne aftaler, er tilstrækkelig til
at afdække eventuelt ulovlige overførse-
ler af midler.
Nuværende regler om selskabers
logo og navn giver mulighed for
skjult markedsføring
Det fremgår af elforsyningsloven, at net-
virksomheder skal sikre, ”at der i deres
kommunikationsarbejde og identitets-
strategier ikke skabes uklarhed om net-
virksomhedens særskilte identitet”. For-
brugerne skal ved kommunikation med
koncernen kunne adskille netvirksom-
heden fra de kommercielle dele af kon-
cernen. Samtidig skal eventuel markeds-
føring fra netvirksomhedens side ikke
kunne komme andre dele af koncernen
til gode.
For så vidt angår mulighederne for
markedsføring via koncernforbundne
selskaber, stiller den nuværende lovgiv-
ning krav om, at netvirksomhederne har
en særskilt identitet, men reglerne og
administration heraf afskærer ikke net-
virksomheden fra at benytte koncernens
– og dermed handelsvirksomhedens
navn og logo.
Det betyder, at der kan ske indirekte
markedsføring på forskellig vis:
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
I
Netvirksomheden kan markedsføre
koncernforbundne
virksomheders
kommercielle ydelser via deres hjem-
meside. En sådan sammenblanding
kan også ske ved andre former for
kommunikation til kunder, fx med-
lemsblade, information og lign.
En gennemgang af en række navne og
logoer hos net- og elhandelsvirksom-
heder viser, at der i flere tilfælde anven-
des navn og logo, som ligger så tæt på
hinanden, at man ikke med rimelighed
kan forvente, at forbrugerne vil kunne
adskille disse. Dette er problematisk, da
elleverandører, der ikke er koncernfor-
bundet med en netvirksomhed, herved
er ringere stillet end de koncernfor-
bundne selskaber i forhold til fremme af
selskabets navn. Herudover indebærer
den nuværende praksis med brug af fæl-
les logo en risiko for, at forbrugerne bli-
ver forvirrede og sammenblander net-
virksomhedens ydelse og identitet med
handelsselskabets.
Efter engrosmodellens implementering
vil elhandelsselskaberne være forbruge-
rens umiddelbare kontakt også i forhold
til størstedelen af netydelserne. Med
implementeringen af engrosmodellen
vil mange forbrugere derfor ikke nød-
vendigvis have behov for at kende sin
netvirksomhed, og netvirksomheder-
nes kontakt med forbrugerne vil være
begrænset.
Uanset dette, kan der stadig principielt
være et incitament til, at koncerner lader
deres netvirksomheder bidrage til bran-
ding af koncernen, fx via sponsorater,
hjemmesider og fremsendelse af infor-
mationsmateriale vedrørende målere,
hvilket er uhensigtsmæssigt for konkur-
rencen.
Meget taler derfor for at gøre eldirekti-
vets krav om særskilt identitet for net-
virksomheder mere klart gennem et
forbud mod, at netvirksomheden helt
eller delvist anvender et navn og/eller et
logo, der anvendes af andre virksomhe-
der i koncernen.
Side 73
I
Markedsføring betalt af netvirksom-
heden (fx sponsorater) kan give mar-
kedsføringsværdi for de kommercielle
selskaber i koncernen.
Netvirksomhedens tilstedeværelse i
det offentlige rum, fx i form af firmabi-
ler, telte ved anlægsarbejder osv., kan
udgøre en indirekte markedsføring for
alle selskaber i koncernen.
I
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0074.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el-
det især er handelsvirksomheden
Da
reguleringseft
ersynet
i
en koncern, der vil kunne have gavn af
anvendelse af fælles logo og navn, har
udvalget drøftet, om et sådant forbud
snarere burde rettes mod koncernfor-
bundne elhandelsvirksomheder. Det
må imidlertid formodes, at et krav om,
at netvirksomhederne og den konkur-
renceudsatte del af koncernen ikke må
anvende samme navn og logo, vil være
enklest og lettest at håndhæve, hvis kra-
vet retter sig mod netvirksomhederne
således, at der fastsættes krav til netvirk-
somhederne om, at de ikke anvender
samme navn og logo, som den konkur-
renceudsatte del af koncernen. Netvirk-
somhederne udgør en afgrænset og vel-
defineret kreds af virksomheder, og det
vil derfor være let at udpege dem, der
omfattes af reguleringen. Endvidere kan
kravet fastsættes som et bevillingsvilkår
for netvirksomhederne, hvilket giver en
enkel og umiddelbar håndhævelsesmu-
lighed.
Selvom kravet stilles til netvirksomhe-
den, er der ikke noget, der udelukker, at
koncernen i stedet for at ændre navn og
logo for netvirksomheden, kan vælge at
ændre navn og logo for de konkurren-
ceudsatte dele af koncernen. Det afgø-
rende er, at der hverken helt eller delvist
er sammenfald mellem netvirksomhe-
dens navn og logo og de konkurrence-
udsatte virksomheder i koncernens navn
og logo.
Et forbud mod fælles logo eller navn i
forhold til netvirksomhederne antages
ikke at være udelukket som følge af
anden lovgivning, herunder varemær-
kelovgivning eller selskabslovgivning
i øvrigt. Forbuddet skal i givet fald ind-
føres ved lov direkte i elforsyningsloven.
Kammeradvokaten har vurderet, at et
forbud mod fælles logo og navn heller
ikke giver problemer i forhold til grund-
loven.
Fordele og ulemper ved at stille krav
om ejermæssig unbundling på distri-
butionsniveau.
Den nuværende regulering af de kon-
cernforbundne selskaber – herunder kra-
vet om, at netvirksomheder skal sikre, at
der i deres kommunikationsarbejde og
identitetsstrategier ikke skabes uklarhed
om netvirksomhedens særskilte iden-
titet – er udfærdiget med henblik på at
minimere de konkurrencehæmmende
risici knyttet til at tillade monopol- og
konkurrenceudsatte aktiviteter inden for
samme koncern.
En mere grundliggende måde at søge at
håndtere disse potentielle risici på ville
være at indføre krav om fuld ejermæssig
unbundling (adskillelse). Hermed ville
mulighederne for misbrug være fjernet
en gang for alle.
En lovændring med krav om fuld ejer-
mæssig adskillelse ville dog være en
markant indgriben i selskabsstruktur og
ejerforhold med de ulemper og økono-
miske omkostningerne for selskaberne,
dette kan medføre.
Herudover må det formodes, at den
nuværende indretning i større ener-
gikoncerner giver virksomhederne en
række synergieffekter. Fx kan netvirk-
somhederne have fordel af at dele en
række af deres aktiviteter med øvrige
søsterselskaber, idet ressourceforbruget
kan tilpasses på tværs af en større opga-
veportefølje, som samlet set effektivise-
rer driften.
En række netvirksomheder kan være af
så begrænset størrelse, at der ved en
koncernmæssig adskillelse ikke er til-
strækkeligt med opgaver til at beskæf-
tige fuldtidsansatte til ret mange typer
opgaver, hvorfor en række ydelser må
tilkøbes udefra, eller aktiviteter må deles
med helt andre virksomheder. Samtidig
kan der være en fordel ved, at netvirk-
somheden forstår de udfordringer elle-
verandører står overfor, hvilket koncern-
forbindelsen ligeledes bidrager til.
Indsatsområde B
7
Juridisk vurderes det, at det forhold, at
et krav om ejermæssig adskillelse ikke
findes i eldirektivet, ikke i sig selv ude-
lukker, at det danske folketing kan ved-
tage et sådant krav. Et sådan tiltag kan
imidlertid indebære alvorlige udfordrin-
ger i forhold til ekspropriationsbestem-
melsen i grundloven. Et umiddelbart
krav om ejermæssig unbundling, som
tvinger selskaber til frasalg af aktiver
eller selskaber, må anses for at indebære
en tvangsmæssig afståelse omfattet af
grundlovens § 73. I denne situation vil
de berørte ejere have krav på erstatning,
hvis de som følge af afståelsen lider et
økonomisk tab.
Kravet om ejermæssig unbundling vil
dog næppe give anledning til konflikt
med grundloven, såfremt dette stilles
i forbindelse med fornyelse af bevillin-
gerne til netvirksomhederne, navnligt
ikke, hvis kravet varsles i god tid inden
udstedelse af nye bevillinger. Det hæn-
ger sammen med, at en bevillingsha-
ver ikke har retskrav på at modtage en
bevilling med uændrede betingelser,
når denne er udløbet og ansøgning om
ny bevilling skal indsendes. Et krav om
ejermæssig unbundling må dog stilles
i så god tid inden bevillingsudløbet, at
bevillingshaveren har mulighed for at
indrette sig på kravet. De fleste netbevil-
linger skal fornyes i perioden 2021–2024.
Der er derfor behov for en grundig ana-
lyse af fordele og ulemper forbundet med
ejermæssig unbundling, før det kan vur-
deres, hvorvidt en sådan regulering bør
gennemføres. Da et sådant krav af hensyn
til grundlovens § 73 om ekspropriation
under alle omstændigheder ikke kan gen-
nemføres foreløbigt, har udvalget ikke
udarbejdet en analyse af denne problem-
stilling. En sådan analyse, der gennemgår
de relevante faglige og juridiske problem-
stillinger, herunder forholdet til grundlo-
vens § 73, bør udarbejdes i god tid, inden
der skal tages beslutning om udstedelse
af nye bevillinger til netvirksomhederne
for perioden efter 2021–2024.
Side 74
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0075.png
Udvalg for
Indsatsområde B
7
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det vurderes
Programmet for intern overvågning skal ikke skærpes vedrørende koncerninterne
aftaler, da det er usikkert, om en øget indsats på området vil være proportional i
forhold til at mindske en eventuel forvridning af konkurrencen.
Det anbefales
13
Reglerne i elforsyningsloven om netvirksomhedernes særskilte identitet skærpes
således, at netvirksomheden skal anvende navn og logo, der adskiller sig fra det,
som anvendes af koncernen eller af koncernforbundne virksomheder. Kravet skal
sikre, at det står klart for forbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser
er adskilt fra koncernens øvrige kommercielle aktiviteter. Overtrædelse af kravet
skal kunne håndhæves med påbud og evt. bøde og i sidste ende ved fratagelse af
netbevillingen.
Der bør i god tid inden næste bevillingsperiode udarbejdes en analyse af fordele og
ulemper forbundet med ejermæssig unbundling sammenlignet med den nuvæ-
rende regulering. Analysen, der skal foreligge i god tid inden, der skal tages beslut-
ning om nye bevillinger til netvirksomhederne for perioden efter 2021–2024, skal
belyse såvel relevante faglige som juridiske problemstillinger, herunder forholdet
til grundlovens ekspropriationsbestemmelse.
13. Dansk Energi har afgivet en mindretalsudtalelse, jf. bilag 7
Side 75
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0076.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
8
Energinet.dk’s regulering af elmarkedet skal være mere klar og transparent
Rammerne for Energinet.dk’s regulering af elmarkedet
Energinet.dk’s opgave vedrørende konkurrencen på elmarkedet er beskrevet
i elforsyningsloven § 31, hvor det anføres, at Energinet.dk skal ”bidrage
til at
sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for
produktion og handel med elektricitet”.
Energinet.dk´s ansvar for at medvirke til at skabe konkurrence i elmarkedet
er fulgt op i systemansvars-bekendtgørelsen, hvorefter Energinet.dk er pålagt
ansvaret for at udarbejde forskrifter for benyttelse af det kollektive elforsy-
ningsnet. Disse forskrifter stiller betingelser for blandt andet markedsadgang
(til både engros- og detailmarkedet), specifikation af måledata og forskrifter
for tilslutning til nettet m.v. Energinet.dk er forpligtet til at udarbejde forskrif-
terne i dialog med netvirksomheder og andre berørte parter.
Overordnet set varetager Energinet.dk sit ansvar for at sikre de overordnede
rammer og vilkår for markedsadgang og konkurrence på elmarkedet gennem
en lang række af forskrifter og tværnationale samarbejdsaftaler, hvoraf nogle
er europæiske, andre nordiske, mens andre igen er nationale:
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring af området:
I
I
Energinet.dk’s regulering skal skabe
klare rammer for elmarkedet.
Klar adskillelse af de sammenhænge,
hvor Energinet.dk optræder i forskel-
lige roller, fx som myndighed, som
transmissionsvirksomhed og som
systemansvarlig.
Høj grad af transparens i Energinet.
dk´s opgavevaretagelse.
Klar opgavefordeling mellem Energi-
net.dk og Energitilsynet (regulator).
I
I
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger opnås.
I
I
I
I
I
I
I
I
Markedsforskrifter (markedsregler for detail- og engrosmarked)
Tekniske forskrifter for adgang til nettet
Europæiske markedskoblingsprojekter (engrosmarked)
Nordisk detailmarkedsharmonisering
Europæiske markedsregler for engrosmarkedet (Network Codes)
Regler omkring markedsovervågning og rapportering af prisdannelse til
Energitilsynet/konkurrencemyndighederne
Tariffastsættelse (modeller)
DataHub (udvikling og drift, stamdataregister)
Udfordringer
Det er Energinet.dk´s opgave at med-
virke til, at elsystemet er velfungerende,
herunder at skabe et velfungerende,
grænseoverskridende konkurrencemar-
ked for el og de dertilhørende ydelser.
Det er derfor vigtigt at overveje, hvor-
vidt Energinet.dk’s regulering af dette
område, der er tiltaget i volumen, er til-
strækkelig klar og i overensstemmelse
med almindelige retssikkerhedsprincip-
per, samt om beslutningsgrundlaget for
relevante afgørelser er transparent for
markedsaktørerne.
Reguleringen af markedet
gennem forskrifter er upræcis
Tekniske forskrifter og markedsforskrif-
ter, der regulerer, hvordan aktørerne skal
agere og optræde i elsystemet og elmar-
Forskrifter skal metodegodkendes af Energitilsynet, før de har gyldighed i det
danske elsystem, jf. elforsyningsloven § 73 a.
Tekstboks 15
Side 76
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0077.png
Udvalg for
Indsatsområde B
8
kedet er vigtige redskaber til at sikre et
velfungerende elsystem og skabe bedst
mulige betingelser for konkurrencen på
elmarkedet. Udstedelsen af forskrifter
er siden elliberaliseringen tilbage i 1999
vokset ganske betydeligt i omfang.
Energinet.dk´s forpligtelse til at udar-
bejde forskrifter vil i større og større
omfang afløses af forskrifter og regler
på europæisk plan udstedt som led i
EU-samarbejdet. Herigennem stilles krav
om øget internationalt samarbejde på
europæisk plan og udvikling af et fælles
europæisk engrosmarked for elektricitet.
Dette vil udfordre og føre til ændringer
af de danske markedsforskrifter.
Energinet.dk´s medvirken til at skabe de
bedst mulige betingelser for konkurren-
cen på elmarkedet skal ses i sammen-
hæng med Energitilsynets ansvar for
tilsyn med konkurrencen i markedet,
som er blevet tydeliggjort i en EU-for-
ordning i forbindelse med den seneste
ændring af el-direktivet. Ændringen har
blandt andet medført, at Energitilsynet
og Energinet.dk har aftalt en procedure
i forbindelse med udarbejdelse af mar-
kedsforskrifter.
Arbejdsfordelingen mellem Energitil-
synet og Energinet.dk er således relativ
klar. Energitilsynets rolle er i overens-
stemmelse med EU-regler herom, men
det må dog antages, at Energitilsynet
burde have flere kompetencer og res-
sourcer til at godkende Energinet.dk´s
forskrifter – også for at kunne give et
stærkere modspil i processen med udar-
bejdelse af forskrifter. Behovet for en
effektiv indsats fra Energitilsynets side
skal særligt ses i lyset af de mange har-
moniserede europæiske markedsregler,
der i vidt omfang skal udmøntes i natio-
nale forskrifter i de kommende år.
Herudover kunne hjemlen til klagead-
gang til Energitilsynet i forbindelse med
forskrifter angives mere klart i elforsy-
ningsloven, ligesom der kan være behov
for at overveje, om det nuværende sank-
tionssystem i forhold til overtrædelse af
forskrifter i tilstrækkelig grad opfylder
håndhævelsesbehovet.
Energinet.dk’s forskrifter kan forbedres
på flere punkter. For indeværende inde-
holder de en sammenblanding af nor-
merende og deskriptive bestemmelser.
Udgangspunktet bør imidlertid være,
at bindende retsregler, der retter sig til
borgere og virksomheder, skal holdes
adskilt fra vejledede regler. Bestemmel-
ser, der er af vejledende karakter, bør
være indeholdt i separate forskrifter.
I betragtning af at Energinet.dk i nogle
sammenhænge selv er en markedsak-
tør, og at reglerne har stor indflydelse på
brugerne og aktørernes ageren i marke-
det, er det af stor betydning, at reglerne
er præcise, og at fremgangsmåden for
udarbejdelse af forskrifter, herunder
høringsprocedure m.v. ved udstedelse af
sådanne forskrifter, er klar.
Der må ikke kunne sås tvivl
om Energinet.dk’s habilitet
Med en så vigtig og central rolle, som
Energinet.dk indtager i elmarkedet, er
el- reguleringseft
ersynet
det
el- reguleringseft
i
ersynet
vigtigt, at Energinet.dk alle hense-
ender optræder som en neutral part. Det
er endvidere vigtigt, at de beslutninger,
som Energinet.dk træffer, er objektive og
sker ud fra samfundsøkonomiske krite-
rier.
Det forhold, at Energinet.dk både desig-
ner markedet for systemydelser og efter-
følgende er indkøber af systemydelser,
må ikke give anledning til mistanke om,
at Energinet.dk plejer egne interesser
frem for at handle efter samfundsøkono-
miske overvejelser.
Det er derfor vigtigt, at den enhed, der er
ansvarlig for krav til levering af systemy-
delser, er organisatorisk adskilt fra den
enhed, der driver transmissionsnettet og
dermed køber systemydelser.
Behov for øget transparens, når
Energinet.dk træffer beslutninger
med relevans for markedet
Krav om transparens er en måde at mind-
ske eventuelle mistanker om inhabilitet
og manglende neutralitet. Øget transpa-
rens kan sikres ved, at de parter, som er
afhængige af Energinet.dk´s måde at til-
rettelægge elmarkedet på, også i videst
muligt omfang inddrages i beslutnings-
processerne.
Endvidere kan transparensen øges ved,
at det relevante beslutningsgrundlag
fremlægges i forbindelse med køb af
systemydelser, og hvor Energinet.dk i
øvrigt er aktiv på områder med relevans
for markedet.
Side 77
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0078.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde B
8
Det anbefales
Energinet.dk skal foretage en gennemgang af samtlige forskrifter med henblik på
at sikre en klarere adskillelse mellem de retligt bindende regler og de vejledende
regler. Det bør overvejes, hvorvidt de bindende regler bør udstedes i bekendtgø-
relsesform, og de vejledende regler i form af forskrifter. Det bør fastlægges, hvilke
former for bekendtgørelser, der bør udstedes af Energinet.dk, af Energitilsynet og
af Energistyrelsen.
I lyset af den måde forskrifterne hidtil har været affattet på, bør Energitilsynets
metodegodkendelse omfatte en vurdering af, om forskrifterne opfylder de krav,
der almindeligvis må stilles til affattelse af administrative forskrifter. Der vil i givet
fald være tale om en ny type af opgave placeret hos Energitilsynet.
Der skal i relation til forskrifterne tilvejebringes en mere klar hjemmel for klagead-
gangen i forhold til forskrifter til Energitilsynet. Det skal overvejes hvilke forhold,
der skal kunne påklages, og om klageadgangen skal afskæres i forhold til bestemte
forskrifter eller bestemte dele af forskrifterne. Energitilsynets sagkundskab i for-
hold til at kunne vurdere de enkelte klagepunkter, herunder meget teknisk præ-
gede dele, må indgå i denne vurdering.
Håndhævelsesbehovet i forhold til bindende regler og vejledende forskrifter skal
afdækkes, herunder hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Sanktionstypen skal
afspejle håndhævelsesbehovet og skal skabe incitament til ikke at overtræde reg-
lerne og forskrifterne (være disciplinerende).
Energinet.dk skal sikre en tilstrækkelig adskillelse og governance omkring sine for-
skellige roller og opgaver for at mindske risikoen for myndighedsinhabilitet. Ener-
ginet.dk skal dokumentere, at virksomheden er organiseret sådan, at den enhed,
der fastsætter krav til levering af systemydelser, er adskilt fra den enhed, som driver
transmissionsnettet og dermed også køber systemydelser. Dokumentationen skal
være offentlig tilgængelig.
Energinet.dk skal fastsætte et administrationsgrundlag for, hvordan aktørerne ind-
drages i processen, når der foretages ændringer i reglerne for markedet for syste-
mydelser. Administrationsgrundlaget, som skal være offentligt tilgængeligt, bør
også indeholde oplysninger, som gør det muligt at vurdere, om ændringerne hviler
på saglige, samfundsøkonomiske overvejelser.
Energinet.dk skal som led i høringsprocessen af metodegodkendelsen af markeds-
forskrifter og udbudsbetingelser for systemydelser fremover udarbejde konse-
kvensvurderinger til Energitilsynet.
Side 78
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0079.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
9
el- reguleringseft
ersynet
Modernisering af indsatsen for varetagelse af forbrugerrettigheder
Regulering af forbrugerrettigheder efter indførelse af leveringspligten
Elforsyningsloven
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring:
I
Et konkurrencebaseret elmarked skal
sikre lave priser og udvikling af nye
produkter og tjenesteydelser til gavn
for både virksomheder og forbrugere.
Der skal være information til rådig-
hed for forbrugerne, der sætter dem
i stand til at agere på markedet på et
oplyst grundlag.
Forbrugernes grundlæggende ret-
tigheder skal sikres og et højt niveau
af forbrugerbeskyttelse opretholdes,
især under hensyntagen til, at elektri-
citet er en ”nødvendig vare” for forbru-
gerne.
I
I
Elforsyningsloven giver alle forbrugere ret til selv at vælge elleverandør og
sikrer (husholdnings)forbrugerne el fra enhver elhandler gennem den leve-
ringspligt, der afløser forsyningspligten. Elhandlere skal ikke have bevilling
eller anden forhåndsgodkendelse, men skal registres af Energinet.dk, som
også stiller visse tekniske krav til elhandlerne. Leverer den valgte elhandler
ikke den aftalte el, sikres forbrugeren mod afbrydelser via automatisk forsy-
ning fra en anden elhandler. Der kan klages over en elhandler til Ankenævnet
på Energiområdet. Forbrugerne i et netområde har krav på, at der indvælges
to forbrugerrepræsentanter i netvirksomhedens bestyrelse.
Forbrugeraftaleloven
EU´s direktiv om forbrugerrettigheder, som er gennemført via forbrugerafta-
leloven i 2014, omfatter blandt andet salg af el, når salget sker ved fjernsalg,
fx ved internethandel eller anden aftale indgået uden for fast forretningssted
mellem en forbruger og en erhvervsdrivende.
Forbrugeraftaleloven, der ikke kan fraviges til skade for forbrugeren, inde-
holder krav til de oplysninger, som sælgeren skal give køberen. Det drejer sig
blandt andet om oplysninger om sælgerens identifikation, samlet pris, sam-
lede udgifter pr. afregningsperiode, muligheder for at klage, fortrydelsesret,
aftalens varighed, ret og varsel for at frigøre sig for aftalen.
Loven giver forbrugeren ret til at fortryde indgåelsen af aftalen inden for 14
dage efter indgåelsen. Loven indeholder en generel, ufravigelig bestemmelse
om, at forbrugeren kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller
tjenesteydelser (fx en aftale om levering af el) med en måneds varsel, når der
er gået fem måneder efter aftalens indgåelse. En (privat) forbruger kan såle-
des frigøre sig for en forbrugeraftale vedrørende elkøb med virkning fra seks
måneder efter aftalens indgåelse. Har forbrugeren betalt forud for en periode,
der ligger efter opsigelsens virkning, skal dette beløb tilbagebetales.
Tekstboks 16
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Der er brug for, at lovgivningen under-
støtter det rette samspil mellem konkur-
rence og forbrugerbeskyttelse. Regule-
ringen skal sikre, at det frie elmarked og
forbrugernes ret til frit at vælge leveran-
dør understøttes og ikke hæmmes unø-
digt af regler og kontrol. Samtidigt skal
regulering sikre forbrugernes grundlæg-
gende rettigheder, og at et højt niveau
for forbrugerbeskyttelse opretholdes
især for de borgere, som i EU´s eldirektiv
betegnes som de ”sårbare forbrugere”.
Leveringspligt for handelsvirksom-
heder tager hånd om kundernes
leveringssikkerhed
Den forhåndsgodkendelse, der lå til
grund for bevillingskravet til blandt
andet de tidligere forsyningspligtige
virksomheder, blev især givet af hensyn
til leveringssikkerheden. Den nye leve-
ringspligt for alle elhandlere, der følger
af udvalgets anbefaling om ophævelse
af forsyningspligten betyder, at hushold-
ningsforbrugerne er sikret elforsyning
via automatisk overflytning til anden
handelsvirksomhed, såfremt deres
nuværende leverandør ikke kan levere
el. Hensynet til leveringssikkerheden
kan derfor ikke begrunde, at der ind-
føres et nyt system med bevillingskrav
eller krav om forhåndsgodkendelse til
sikring af finansiel eller teknisk kapacitet
hos handelsvirksomhederne.
Regeringen har besluttet at bibeholde
netvirksomhedernes afgiftspligt over
for SKAT for at sikre hensigtsmæssig
skattekontrol med elafgiftsprovenuet.
Udvalget har derfor ikke vurderet, om
den eksisterende regulering af elhandel-
svirksomhederne på dette punkt er hen-
sigtsmæssig, da ansvaret for elafgifterne
Side 79
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0080.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
fremover ikke vil være elhandelsvirksom-
hedernes opgave. Lovforslag om denne
ændring af den vedtagne engrosmodel
forventes vedtaget i foråret 2015.
De nuværende regler for
forbrugerbeskyttelse dækker bredt
Selvom elektricitet er en særlig vare, som
må betragtes som en helt nødvendig
ydelse for alle borgere og virksomhe-
der, bør det som udgangspunkt være de
gældende generelle regler om forbru-
gerbeskyttelse på markedet, der fastsæt-
ter de primære rammebestemmelser for
forbrugerbeskyttelsen. Socialt udsatte
forbrugere skal som hidtil håndteres af
de sociale myndigheder og ikke gennem
regulering af forbrugerforhold.
De generelle regler om forbrugerbeskyt-
telse omfatter i første række forbrugeraf-
taleloven og den almindelige konkurren-
celovgivning, herunder markedsførings-
loven. Disse forbrugerbeskyttelsesregler
er på elområdet suppleret med bestem-
melser om forbrugerettigheder i EU´s
eldirektiv, som er gennemført i Danmark
gennem elforsyningsloven og forbru-
gerbeskyttelsesbekendtgørelsen i med-
før af elforsyningsloven. Kun hvor der
knytter sig et helt særligt behov til for-
brugernes indkøb af elektricitet, som
ikke dækkes af de gældende regler, er
der efter udvalgets opfattelse grundlag
for at overveje yderligere regler og tiltag
på området.
De regler om forbrugerbeskyttelse, som
Indsatsområde B
9
i dag er gældende også for elkunder, er
ganske dækkende. Udvalgets gennem-
gang af behovet for regler om forbru-
gerbeskyttelse sammenholdt med de
gældende regler har ikke givet anled-
ning til at identificere områder, hvor der
er behov for yderligere regler til at sikre
rimelige forbrugerettigheder på elfor-
syningsområdet. Det bemærkes dog, at
engrosmodellen og afskaffelsen af forsy-
ningspligten endnu ikke er trådt i kraft,
og der er derfor endnu ikke erfaringer
hermed i praksis.
Udvalget har dog i forbindelse med for-
slaget om afskaffelse af forsyningsplig-
ten understreget, at det er afgørende for
forbrugernes muligheder for at orientere
sig på elmarkedet, at Energitilsynet dra-
Side 80
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0081.png
Udvalg for
Indsatsområde B
9
ger omsorg for, at der oprettes og drives
en ny, velfungerende elpristavle. Dette
forslag skal også ses som en væsentlig
del af den nødvendige forbrugerbeskyt-
telse.
Det har været nævnt i udvalget, at pri-
sen for test af elmålere på forbrugerens
opfordring i forbindelse med en klage-
sag varierer stærkt og i visse tilfælde kan
være meget høj i forhold til den påkla-
gede regning. En rimelig forbrugerbe-
skyttelse på dette område må sikre, at
ingen forbrugere reelt udelukkes fra
deres ret til testning, samtidig med at
det sikres, at der ikke testes i urimeligt
omfang.
Efterlevelsen af og kendskab til den
nuværende lovgivning kan styrkes
Forudsætningen for et højt forbrugerbe-
skyttelsesniveau er, at kravene i rimeligt
omfang efterleves og håndhæves, og
at forbrugerne har kendskab til deres
rettigheder. Med hensyn til kontrol og
håndhævelse af forbrugerbeskyttelses-
reglerne er situationen den, at forbru-
gerbeskyttelsesbekendtgørelsen ikke
pålægger Energitilsynet – eller Energi-
styrelsen – at overvåge eller kontrollere,
om forbrugerbeskyttelseskrav overhol-
des.
Afskaffelsen af forsyningspligtydelsen
vil betyde, at alle elforbrugere, herunder
dem som i eldirektivet kaldes de ”sårbare
forbrugere”, og som i særlig grad kan
have behov for forbrugerbeskyttelse,
selv vil skulle indgå aftaler med en elle-
verandør. På den baggrund bør Energis-
tilsynets overvågningsforpligtelser udvi-
des til også at omfatte en forpligtelse til
at overvåge – evt. ved stikprøvekontrol
– om elhandelsvirksomhederne overhol-
der de gældende forbrugerbeskyttelses-
krav.
Det er efter EU´s eldirektiv et krav, at
medlemsstaterne skal ”sikre, at der fin-
des en uafhængig mekanisme for effek-
tiv behandling af klager og udenretlig
afgørelse”. Ankenævnet på Energiområ-
det er den instans, der i overensstem-
melse med eldirektivet behandler for-
brugerklager, så som klager over regnin-
ger, gebyrer, måling, efterregulering, fejl
ved leverandørskift etc.
Der er relativt få klager til Ankenæv-
net på Energiområdet, og det er blandt
andet Forbrugerrådet Tænks opfattelse,
at dette kan skyldes manglende kend-
skab til klagemuligheden. Ankenævnet
er kun indirekte omtalt i elforsynings-
loven, da dette er oprettet i henhold til
anden lovgivning. Det er på den bag-
grund udvalgets vurdering, at forbru-
gernes kendskab til klageadgangen bør
styrkes.
Ankenævnets afgørelser er ikke bin-
dende for virksomhederne. Ønsker en
virksomhed ikke at efterleve en afgø-
relse, kan elforbrugeren indbringe sagen
for domstolene. Hvis man ville øge for-
brugerbeskyttelsen på dette punkt,
kunne det overvejes at give mulighed for
på den nye elpristavle at få oplysning om
elhandelsvirksomheder, der ikke ønsker
at rette sig efter Ankenævnets afgørelser
– alternativt oplysning om virksomhe-
der, der gentagne gange ikke har ønsket
at rette sig efter ankenævnsafgørelser
12
.
Sådanne oplysninger kunne være værdi-
fulde for forbrugere, der via elpristavlen
ønsker at vælge elleverandør.
Baggrunden for forbrugerrepræsen-
tation i netvirksomhedernes besty-
relse er i en vis grad ændret
Hidtil har man blandt andet sikret en
vis forbrugerindflydelse i netvirksomhe-
derne ved at ”mindst to medlemmer af
netvirksomhedernes bestyrelse skulle
vælges af forbrugerne i det pågældende
forsyningsområde”. Der er dog særlige
regler for udpegning af forbrugerrepræ-
sentanter i kommunale og forbrugere-
jede virksomheder. Hvorvidt der fortsat
er grundlag for at opretholde dette krav,
som indebærer udgifter for netvirksom-
heden, må sammenholdes med nytten
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
af den forbrugerbeskyttelse, som kravets
opretholdelse vurderes at indebære.
For
at ophæve det obligatoriske krav om
forbrugerepræsentanter i netvirksomhe-
derne taler, at netvirksomhederne efter
engrosmodellen ikke længere vil have
direkte forbrugerkontakt i forbindelse
med elhandel og levering af el. Det vil
dog fortsat være netvirksomheden, der
i praksis vil varetage netdriften, her-
under måleropgaven samt tilslutning
til el-nettet og lukning og åbning for
el i forhold til forbrugerne, selvom for-
brugerens kontakt altid vil gå gennem
elhandelsvirksomheden. Det er et åbent
spørgsmål, om den direkte forbrugerre-
præsentation i bestyrelserne er den bed-
ste måde at sikre forbrugerindflydelse i
netdriften i et område. Det er samtidig
tvivlsomt hvor mange forbrugere, der
i realiteten er bevidste om denne regel
om forbrugerrepræsentation, og som
ønsker at udøve en sådan indflydelse
i deres netvirksomhed. Der kan derfor
være grundlag for at evaluere ordnin-
gen.
Imod
at fjerne kravet om forbrugere-
præsentation i netvirksomhederne taler,
at engrosmodelen endnu ikke er trådt i
kraft, og der derfor endnu ikke er erfa-
ringer hermed i praksis. I den fase, hvor
modellen skal implementeres, kan for-
brugerrepræsentanterne i bestyrelserne
formentligt være relevante ”medspil-
lere”. Hertil kommer, at elforbrugerne i
et netområde også efter engrosmode-
lens ikrafttræden fortsat kan have en vis
interesse i tilrettelæggelse af netdriften
i deres område. Forbrugerepræsentan-
terne kan gennem de valgte repræsen-
tanter give deres mening til kende på
bestyrelsesmøder fx vedrørende imple-
mentering af smart grid, installation af
intelligente elmålere eller renovering
m.v. af det lokale net. Herudover giver
deltagelse i bestyrelsesarbejdet i net-
virksomhederne de valgte forbrugerre-
præsentanter en generel indsigt i net-
virksomheden, som de ikke ville have
uden deres bestyrelsespost.
12. Ordningen skal i givet fald etableres ved lov og overholde principperne i Justitsministeriets betænkning 1516/10
Side 81
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0082.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde B
9
Det vurderes
De eksisterende regler for forbrugerbeskyttelse, som er gældende også for elkun-
der, er ganske dækkende, og der er på nuværende tidspunkt før indhøstning af
praktiske erfaringer fra engrosmodellen ikke identificeret områder, hvor der er
behov for yderligere regler til sikring af forbrugerettigheder på elforsyningsområ-
det.
Det er en forudsætning for et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, at kravene efterle-
ves og håndhæves, og at forbrugerne har kendskab til deres rettigheder.
Der er ikke behov for at indføre bevillingskrav for elhandlere. Hensynet til leve-
ringssikkerheden eller til elhandlerens øvrige forpligtelser kan ikke begrunde, at
der indføres et nyt system med bevillingskrav eller krav om forhåndsgodkendelse
til sikring af finansiel eller teknisk kapacitet hos handelsvirksomhederne.
Det anbefales
Energistilsynets overvågningsforpligtelser skal udvides til også at omfatte en for-
pligtelse til at overvåge – evt. ved stikprøvekontrol – om elhandelsvirksomhederne
i praksis overholder de gældende forbrugerbeskyttelseskrav. Overholdelse af kra-
vene skal kunne sikres gennem påbud eller lignende. Det kan i den forbindelse
pålægges elhandelsvirksomhederne på forhånd at indsende dokumentation for,
hvorledes disse vil sikre overholdelsen af forbrugerbeskyttelseskravene. Denne
dokumentation skulle i så fald godkendes af Energitilsynet.
Forbrugernes klageadgang bør oplyses direkte på den nye elpristavle. Det bør her
angives, at forbrugeren har ret til at klage over forhold vedrørende elleverancen
– eller mangler vedrørende denne – først til den pågældende elhandelsvirksom-
hed og dernæst til Ankenævnet. Kontaktadresse for begge klagemuligheder bør
fremgå klart af Elpristavlen.
For at styrke forbrugerbeskyttelsen i forhold til Ankenævnets afgørelser, som ikke
er bindende, skal der på den nye elpristavle findes oplysninger om elhandelsvirk-
somheder, der i praksis ikke har rettet sig efter Ankenævnets afgørelser. Et muligt
alternativt er oplysning om virksomheder, der gentagne gange ikke har ønsket at
rette sig efter ankenævnsafgørelser.
Det gældende krav om, at der i netvirksomheders bestyrelser skal indvælges to for-
brugerrepræsentanter, bør opretholdes i alle tilfælde indtil engrosmodellen er ind-
faset og har virket nogle år. Herefter bør det overvejes, om forbrugerindflydelsen
på netdriften bedst varetages ved fortsat opretholdese af kravet, eller om denne
ordning bør erstattes af en anden form for forbrugerindflydelse.
Side 82
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0083.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
10
el- reguleringseft
ersynet
Forbrugerne skal kompenseres ved lav leveringskvalitet
Nuværende regulering
Netvirksomhederne indberetter årligt data for leveringskvalitet til Energitilsy-
net, der efterfølgende foretager en benchmarking heraf.
Netvirksomhederne vurderes både i forhold til deres gennemsnitlige leve-
ringskvalitet og kvaliteten hos de dårligst servicerede kunder.
Netvirksomheder med en utilfredsstillende leveringskvalitet tildeles en straf,
der udmøntes i netvirksomhedernes tilladte indtægtsrammer. Reguleringen
åbner ikke i dag mulighed for individuel kompensation i tilfælde af leverings-
svigt.
Tekstboks 16
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring:
I
Den enkelte forbruger skal i videst
muligt omfang kompenseres for util-
fredsstillende leveringskvalitet.
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
målsætningen opnås.
Udfordringer
Det vil være rimeligt, at forbrugerne i
forbindelse med lav leveringskvalitet,
herunder afbrud, gives en form for indi-
viduel kompensation. Dette vil samti-
dig kunne skærpe forbrugerne fokus
på, hvilken grad af leveringskvalitet de
har behov for og skærpe deres inte-
resse for varierede handelsprodukter på
markedet såsom aftalt afbrydelighed.
En udvikling der vil være brug for med
henblik på at understøtte behovet for et
mere fleksibelt elforbrug. Indførslen af
en kompensationsordning skulle i givet
fald ske som et supplement til udvalgets
forslag om en reduktion i indtægtsram-
merne ved lav leveringskvalitet jf. afsnit-
tet med anbefalingerne til en ny økono-
misk regulering af netvirksomhederne.
Et sådan system skal samtidig kunne
indføres på en vis, hvor omkostninger og
ulemper svarer til gevinsterne.
Fordelene ved indførslen af et kom-
pensationssystem skal stå mål med
forbrugernes oplevede ulemper
Et individuelt kompensationssystem
bør i givet fald indrettes således, at det i
rimeligt omfang tager højde for forskelle
i forbrugeres oplevede tab ved afbrud
af forsyning. Almindelige forbrugere og
virksomheder vil både individuelt som
forbrugertype opleve og lide meget for-
skellige tab ved strømafbrydelse eller
ved ustabil spændingskvalitet. Virksom-
heder vil som udgangspunkt generelt
lide større tab og afsavn end alminde-
lige husholdningsforbrugere. Hushold-
ningskunder vil typisk nemmere kunne
tolerere strømafbrydelser af længere
varighed end virksomheder. Men for alle
gælder, at de vil lide helt forskellige tab
og afsavn.
Det kan derfor være ganske vanskeligt
at fastlægge en kompensation, som
præcist står i forhold til den enkelte for-
brugers (opfattede) tab. Det vil kræve
et uhensigtsmæssigt stort administra-
tionsapparat, hvis alle kompensationer
skulle behandles individuelt i forhold
til et faktisk lidt tab. Derfor bør en indi-
viduel ordning kalkuleres og udformes
med udgangspunkt i gennemsnitlige
betragtninger. En individuel kompensa-
tionsordning vil derfor ikke kunne kom-
pensere den enkelte forbruger præcist i
forhold til lidte tab. Nogle vil blive kom-
penseret for meget, mens andre vil blive
kompenseret for lidt i forhold til det fak-
tiske tab.
Overordnet set må også gælde, at udfor-
dringerne ved indførelse af individuel
kompensation og de relaterede omkost-
ninger står mål med effekten, dels det
incitament det giver selskaberne, dels
forbrugernes oplevelse heraf og afsavn,
selvom sidstnævnte kan være yderst
vanskeligt at måle og opgøre.
Et system med direkte kompensation
af de berørte forbrugere forudsætter,
at registreringen sker på enkeltkun-
deniveau. Uden et målepunkt, der kan
registrere afbrud på enkeltkundeni-
veau, kan det i visse tilfælde være svært
for netvirksomhederne at identificere
berørte kunder. Det forudsætter, at net-
virksomhederne etablerer et system,
som kan håndtere registreringen. Uden
fjernaflæste målere er det i dag vanske-
ligt at opgøre præcist på adresser, hvem
og hvor længe forbrugeren har været
afbrudt. En fuld udrulning af fjernaf-
læste målere giver bedre mulighed for
automatisk registrering af manglende
forsyningsspænding. Det vil derfor være
en form for dobbeltinvestering, hvis det
pålægges virksomhederne at oprette et
system til at identificere berørte forbru-
gere, når en sådan identifikation vil blive
betydeligt simplere i 2020, hvor de fjer-
naflæste målere er fuldt udrullet.
En konkret vurdering af den admini-
strative byrde for netvirksomhederne
vil desuden afhænge af, hvor man læg-
ger grænsen for, hvornår der skal ske en
kompensation, da det vil have betydning
for, om netvirksomhederne vil indføre
automatisk eller manuel godtgørelse
af forbrugerne. Hvis grænseværdien
Side 83
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0084.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
ved
er lav, og der gives en godtgørelse
blot få minutters varighed, vil der blive
tale om mange sager. Hvis grænsevær-
dien er høj, er det kun få forbrugere (få
gange), der skal håndteres. Automatisk
godtgørelse vil umiddelbart være mest
hensigtsmæssig. Der må derudover
påregnes en vis mængde af klager over
afgørelser, som også skal behandles.
Effekter af indførelse af
individuel kompensation
Det er tvivlsomt, om en individuel kom-
pensationsordning vil have den store
effekt på, i hvor høj grad selskaberne
efterlever kravene til leveringskvalitet.
Netvirksomhedernes samlede kompen-
sation til forbrugerne er målt i kroner og
øre forudsat at være på samme niveau
under en individuel som under en kol-
lektiv kompensationsordning. Den stør-
ste forskel i forhold til en kollektiv ord-
ning er, hvilke forbrugere, der får gavn af
kompensationen.
En kollektiv ordning vil nemlig kun i
meget begrænset omfang kompensere
den enkelte, som har været berørt af den
manglende kvalitet og/eller manglende
levering i og med, at netvirksomhedens
kompensation i form af tarifnedsættelse
bliver fordelt på alle kunder i netvirk-
somhedens område. Desuden er det
Indsatsområde B
10
under engrosmodellen usikkert, om en
sådan kompensationen vil blive givet
videre fra handelsselskabet til forbru-
gerne. Forbrugeren vil således sandsyn-
ligvis under de forhold ikke opleve at få
en kompensation overhovedet og slet
ikke en kompensation, der tilnærmelses-
vis modsvarer forbrugerens afsavn. Den
primære forskel ved at indføre individuel
kompensation er dermed, at det kan
give mulighed for, at den enkelte kunde
opnår en vis kompensation for eventu-
elle ulemper.
Der er etableret individuelle kompensa-
tionsordninger i Norge og Sverige.
Det vurderes
Det vil på nuværende tidpunkt være en teknisk og økonomisk udfordring at ind-
føre et individuelt kompensationssystem, hvor den enkelte forbruger kompense-
res ved leveringssvigt på en måde, som står mål med effekterne.
Det anbefales
Det skal analyseres, hvorvidt en individuel kompensationsordning i givet fald skal
gøres obligatorisk efter 2020, når de fjernaflæste målere er fuldt udrullet. Analysen
skal gennemføres i god tid forinden, så ordningen vil kunne etableres fra udgan-
gen af 2020
Side 84
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0085.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Side 85
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0086.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde
C
Klare rammer for markedsaktørerne og
øget fokus på elforsyningssikkerheden
ikke en definition af elforsyningssikker-
heden men en angivelse af, at Energinet.
dk skal opretholde den tekniske kvalitet
og balance inden for det sammenhæn-
gende elforsyningssystem og sikre tilste-
deværelsen af en tilstrækkelig produk-
tionskapacitet i det sammenhængende
elforsyningssystem.
Energistyrelsen har en række opgaver,
der vedrører elforsyningssikkerheden.
Det er blandt andet Energistyrelsens
opgave at udstede bevillinger til elpro-
duktion fra anlæg med en kapacitet over
25 MW. Derudover skal Energistyrelsen
godkende, at anlæg konserveres, tages
permanent ud af drift eller skrottes.
Centrale tiltag anbefalet af udvalget
inden for indsatsområdet er øget over-
vågning og rapportering i relation til
elforsyningssikkerheden, en sanering af
regelsættet vedrørende de store elpro-
ducenter samt en modernisering af den
nuværende elforsyningslov med henblik
på at skabe større klarhed og mindre
rum for fortolkning hos de involverede
aktører.
Overordnede hensigter med
anbefalingerne på indsatsområdet
Klare rammer for markeds-
aktørerne og øget fokus på
elforsyningssikkerheden
Klare ansvarsfordelinger og en admi-
nistrativ enkel, robust og letforståelig
lovgivning er central for aktørernes age-
ren på markedet, herunder deres inve-
steringsvillighed. Tiltrækning af private
investeringer vil være nødvendige på en
lang række områder for at understøtte
en omkostningseffektiv grøn omstilling
og for at fremtidssikre elsektoren.
Reguleringen af elsektoren er samlet i en
omfattende lov om elforsyning. Grun-
delementerne i loven stammer fra elre-
formen af 1999, hvor der gradvist indfør-
tes konkurrence i den danske elsektor.
Loven ændres hyppigt – typisk en gang i
hver Folketingssamling – både som følge
af ændringer i EU´s eldirektiv, som følge
af løbende behov for justeringer og på
grund af nationale energiforlig m.v. Der
knytter sig et omfattende antal bekendt-
gørelser til elforsyningsloven.
I den nuværende elforsyningslov er der
forskellige bestemmelser, der handler
om elforsyningssikkerhed og forskellige
myndigheder er tillagt opgaver og kom-
petencer i relation hertil. Der er i loven
I
I
I
Klare ansvarsfordelinger hos myn-
dighederne, når det gælder elfor-
syningssikkerhed
Skærpet overvågning af elforsy-
ningssikkerhed
Klare retningslinjer for iværksæt-
telse af en kapacitetsmekanisme,
hvis der opstår behov for sikring af
effekt på lang sigt
Stærk forvaltningsmæssig kultur i
Energinet.dk
Regulering af de store kraftværker
med færre administrative byrder
og mere præcise krav
En elforsyningslov, der er robust
og giver klare rammer for mar-
kedsaktører og investorer
I
I
I
Figur 31
Side 86
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0087.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
11
el- reguleringseft
ersynet
Styrkede rammer for overvågning af elforsyningssikkerheden
Reguleringen af elforsyningssikkerheden i dag
I den nuværende elforsyningslov er der forskellige bestemmelser, der hand-
ler om elforsyningssikkerhed, og forskellige myndigheder er tillagt opgaver
og kompetencer i relation hertil. Ifølge § 27a stk. 1 i elforsyningsloven har
den danske systemoperatør Energinet.dk det overordnede ansvar for elforsy-
ningssikkerheden. Der er i loven ikke en definition af elforsyningssikkerheden
men en angivelse af, at Energinet.dk skal opretholde den tekniske kvalitet og
balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og sikre tilste-
deværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende
elforsyningssystem.
Sikringen af elforsyningssikkerheden afhænger af flere bidragsydere. Ener-
ginet.dk beslutter, hvorvidt der skal investeres i nye udlandsforbindelser og
systembærende anlæg, mens det er markedsaktørerne, der beslutter niveauet
for produktionskapacitet, forbrugsfleksibilitet og lagring.
Energistyrelsen har en række opgaver, der vedrører forsyningssikkerheden.
Det er blandt andet Energistyrelsens opgave at udstede bevillinger til elpro-
duktion fra anlæg med en kapacitet over 25 MW. Derudover skal Energistyrel-
sen godkende, at anlæg konserveres, tages permanent ud af drift eller skrottes.
I elforsyningsloven lægger lovbemærkningerne til § 27d stk. 2 op til, at mini-
steren kan vurdere forsyningssikkerheden og pålægge Energinet.dk at iværk-
sætte nærmere angivne foranstaltninger til sikring af elforsyningssikkerheden.
Men selve bestemmelsen giver ikke ministeren mulighed for at fastsætte et
konkret mål for elforsyningssikkerheden.
I forhold til infrastrukturen har Energinet.dk ansvaret for transmissionsnettet,
mens netvirksomhederne har ansvaret for at udbygge og drive distributions-
nettet.
Tekstboks 17
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
Et fortsat højt niveau af elforsynings-
sikkerhed i en fremtid med en stærkt
forøget anvendelse af vedvarende
energi.
Der skal være et effektivt samarbejde
med klare snitflader mellem de rele-
vante myndigheder på området.
Det skal sikres, at der er solidt grund-
lag for politiske og administrative
beslutninger vedrørende udviklingen
i elforsyningssikkerheden.
I
I
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Historisk har Danmark haft en høj elfor-
syningssikkerhed, og det danske elsy-
stem har været kendetegnet ved rige-
lig produktionskapacitet. Den øgede
mængde vedvarende energi, begræns-
ninger på eksporten af el på forbindel-
sen mellem Jylland og Tyskland samt
det stagnerede elforbrug i de senere år
grundet finanskrisen har ført til lavere
elpriser end forventet, hvilket har svæk-
ket de termiske værkers økonomi. Sam-
tidigt er flere værker ved at nå deres
tekniske levetid. Dette betyder, at den
termiske kapacitet reduceres, og mæng-
den af fluktuerende vedvarende energi
øges, hvilket udfordrer elforsynings-
sikkerheden. Der er derfor behov for at
gennemgå selve begrebet elforsynings-
sikkerhed og vurdere om der er en til-
strækkelig overvågning af udviklingen
i forsyningssikkerheden, samt om der
er en klar struktur i forhold til, hvem der
har ansvaret for de forskellige elementer,
som påvirker elforsyningssikkerheden.
Begrebet elforsyningssikkerhed
bør tydeliggøres
Elforsyningsloven indeholder i dag ikke
en definition eller forklaring af begrebet
elforsyningssikkerhed. Dette vanskelig-
gør en ensartet rapportering og over-
vågning af elforsyningssikkerheden.
Historisk er elforsyningssikkerheden
ofte blevet vurderet ved, at der bereg-
nes en effektbalance, hvor antallet af
MW fra elproduktionsanlæg summeres
og sammenholdes med det maksimale
forbrug. Denne metode genfindes også
i internationale undersøgelser, blandt
andet udgiver den europæiske samar-
bejdsorganisationen for systemansvar-
lige, ENTSO-E, effektbalancer for alle
europæiske lande.
Metoden har dog sine begrænsnin-
ger, da den ikke medregner produktion
fra sol og vind og tilgængeligheden af
blandt andet transmissionsnet og reser-
ver. Sol og vind er ikke blevet medregnet
i effektbalancerne, da de har en noget
lavere rådighed end termiske anlæg,
men selv det bedste termiske anlæg har
heller ikke en rådighed på 100 pct. De
Side 87
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0088.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
bidrag til forsy-
forskellige teknologiers
ersynet
ningssikkerheden er reelt et spørgsmål
om sandsynligheden for deres rådig-
hed. Derfor vil det være mere retvisende
at definere elforsyningssikkerhed som
”sandsynligheden for, at der er el til
rådighed, når forbrugeren efterspørger
den” samt at måle elforsyningssikkerhe-
den som antallet af afbrudsminutter og
omfanget af ikke-leveret energi blandt
større og mindre elforbrugere. En fordel
ved denne metode er desuden, at den
sikrer overensstemmelse med måden
den historiske elforsyningssikkerhed
opgøres på, hvor man måler antallet af
faktiske afbrudsminutter. For at få et
dybere og mere præcist billede af elfor-
syningssikkerheden kan der suppleres
med frekvensen af afbrud.
De europæiske energiregulatorer (CEER)
udgiver en benchmark af kvaliteten i
elforsyningssikkerheden, som netop
opgør elforsyningssikkerheden i antallet
af minutter med ufrivillig afbrud i elfor-
syning i forhold til den totale leverings-
tid. Herved er det muligt at sammen-
ligne niveauet af elforsyningssikkerhed
på tværs af lande.
Niveauet for elforsyningssikkerheden
er bestemt af flere faktorer. Energinet.
dk vurderer på nuværende tidspunkt
elforsyningssikkerheden i forhold til
systemtilstrækkelighed og systemfejl,
og opstiller ligeledes deres mål for for-
syningssikkerheden i forhold til denne
underopdeling.
Effektmangel, af Energinet.dk kaldet
systemtilstrækkelighed, er elsystemets
evne til at sikre tilstrækkelig kapacitet i
elnettet samt produktionsanlæggenes
evne til at dække forbrugernes samlede
efterspørgsel. Kapaciteten på kraftvær-
ker og andre produktionsenheder samt
udlandsforbindelser er de primære
bidragsydere til at sikre, at der ikke er
mangel på effekt.
Driftsfejl, af Energinet.dk kaldet system-
sikkerhed, er elsystemets evne til at
kunne klare pludselige driftsforstyrrel-
ser, fx uventet tab af et kraftværk eller
en transmissionsforbindelse, og fortsat
opretholde forsyningen. Det vil typisk
være net og net-enheder samt centrale
kraftværker, der sikrer denne evne.
Energinet.dk har kun ansvaret for en del
Energinet.dk’s mål for elforsyningssikkerhed
Elforsyningssikkerhed
Internationale top
50 min.
Indsatsområde C
11
af elementerne til at sikre forsyningssik-
kerheden. Det er fx netvirksomhedernes
ansvar at sikre leveringssikkerheden i
distributionsnettet. Ifølge elforsynings-
loven skal Energinet.dk sikre elforsy-
ningssikkerheden ved at opretholde den
tekniske kvalitet og balance samt ved at
sikre tilstedeværelsen af en tilstrække-
lig produktionskapacitet i det sammen-
hængende elforsyningssystem.
Energinet.dk opstiller deres mål for
elforsyningssikkerheden i forhold til
antallet af afbrudsminutter en forbru-
ger maksimalt må opleve. Den enkelte
forbruger må i gennemsnit maksimalt
opleve 20 minutters årligt afbrud forår-
saget af driftsfejl eller manglende effekt
i transmissionssystemet jf. figur 32. De
20 minutter er fordelt henholdsvis 15
minutter som følge af driftsfejl og fem
minutter som følge af mangel på effekt,
hvor sidstnævnte er en beregnet værdi
på dagens system. Denne opdeling
kan være nyttig i forhold til at illustrere,
hvilke dele der påvirker elforsynings-
sikkerheden og i Energinet.dk’s daglige
administration af forsyningssikkerhe-
den, men opdelingen 15–5 minutter er i
nogen grad arbitrær.
Dansk
elforsyningssikkerhed
Transmission
20 min.
Distribution
30 min.
Systemsikkerhed
15 min.
Figur 32. Kilde: Energinet.dk
Systemtilstrækkelighed
5 min.
Side 88
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0089.png
Udvalg for
Indsatsområde C
11
Årsager til afbrudsminutter historisk
140
120
Afbrudsvarighed pr. 1-24 kV
leveringspunkter pr. år
100
80
60
40
20
0
2002
24,49
1,34
28,8
2003
105,87
1,41
21,5
2004
0
4,49
20,4
2005
0
1,78
34,5
2006
0
1,78
34,5
2007
0
3,55
34,4
2008
0
2,04
23,1
2009
0
2,75
18,1
2010
0
3,36
15,4
2011
0
6,01
19,3
2012
0
5,29
17,7
2002-2012
13,0
3,6
32,5
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
400 kV eller systemfejl
Transmission
1-25 kV
Figur 33. Kilde: Dansk Energi
I international sammenhæng har Dan-
mark en meget høj elforsyningssikker-
hed. Den primære årsag til det høje
niveau for elforsyningssikkerhed er, at
Danmark har meget stærke distributi-
ons- og transmissionsnet, og disse er
blevet bedre på grund af de seneste års
kabellægning. Elselskabernes fejl- og
afbrudsstatistik viser, at forbrugerne i
gennemsnit har været uden strøm i 45
minutter om året i perioden mellem
2002 og 2012. To tredjedele af denne
tid kan tilskrives fejl og afbrydelser i
distributionsnettet, mens 15 minutter
stammer fra fejl i transmissionsnettet.
Decideret effektmangel har ikke optrådt.
Nogle forbrugere har oplevet flere og
længerevarende strømsvigt – andre
færre og kortere.
Øget anvendelse af vedvarende
energi øger behovet for overvågning
af elforsyningssikkerheden
Finanskrisen har betydet, at elforbruget
i Europa er stagneret, hvilket kombine-
ret med lavere kvotepriser og en fortsat
udbygning med vedvarende energi, har
ført til lavere elpriser end tidligere for-
ventet. Med fortsat mere vedvarende
energi i elsystemet forventes rentabili-
teten i de termiske kraftværker fortsat
at falde, og som konsekvens vil nogle
værker blive taget ud af drift, hvilket
udfordrer elforsyningssikkerheden. I
takt hermed vil udlandsforbindelsernes
betydning for forsyningssikkerheden
stige, hvorfor TSO’ernes gensidige hånd-
tering af kapacitet på kablerne bliver sta-
dig vigtigere, samt at der er en tilgæn-
gelig kapacitet i de lande, Danmark har
udlandsforbindelser til.
Der er derfor behov for at styrke over-
vågningen og dokumentationen af for-
hold, der indvirker på elforsyningssikker-
heden. Det skal bidrage til at skabe en
mere struktureret ramme til at vurdere
udviklingen i elforsyningssikkerheden
baseret på et fagligt og veldokumente-
ret grundlag. På den baggrund kan der
politisk træffes beslutninger og foran-
staltninger, såfremt det vurderes at være
påkrævet.
Energinet.dk har et ansvar for at vare-
tage elforsyningssikkerheden. Som led i
den opgave har Energinet.dk behov for
en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik, som
skal understøtte virksomhedens opgave
med at overvåge og rapportere om
udviklingen i elforsyningssikkerheden.
Denne information tilvejebringes i vidt
omfang allerede af netvirksomhederne
til Energitilsynet og Dansk Energi.
Der er endvidere behov for at etablere
en procedure i form af en løbende afrap-
portering til ministeren og offentlighe-
den, så der regelmæssigt foretages en
redegørelse om udviklingen i niveauet
for elforsyningssikkerhed i Danmark. En
løbende afrapportering og orientering
er et centralt element i en mere struk-
tureret proces, der fagligt gør rede for
udviklingen i elforsyningssikkerheden,
og som kan understøtte behovet for
beslutninger om eventuelle nye tiltag.
Det høje elforsyningssikkerhedsni-
veau i Danmark er forbundet med et
givent omkostningsniveau. En lavere
forsyningssikkerhed vil kunne sænke
omkostningerne forbundet med at sikre
forsyningssikkerheden. Dette skal dog
vejes op imod forbrugernes omkostnin-
ger ved en lavere forsyningssikkerhed i
form af ikke-leveret energi. I fremtiden
bør centrale vurderinger af udviklingen
i niveauet for elforsyningssikkerhed ind-
drage omkostningerne ved det nuvæ-
rende forsyningssikkerhedsniveau, samt
estimere omkostningerne forbundet
med et lavere eller højere forsyningssik-
kerhedsniveau.
Side 89
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0090.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Den nuværende ansvarsplacering
for elforsyningssikkerheden i loven
er upræcis
Ifølge § 27a stk. 1 i elforsyningsloven har
Energinet.dk det overordnede ansvar for
elforsyningssikkerheden, men aktører
og andre parter har opgaver og kom-
petencer på området. Fx kan ministeren
ifølge § 27d stk. 2 i elforsyningsloven
pålægge Energinet.dk at iværksætte
nærmere angivne foranstaltninger til
sikring af elforsyningssikkerheden. Der
er derfor behov for, at Energinet.dk’s
opgaver og beføjelser vedrørende elfor-
syningssikkerhed præciseres, herunder
arbejdsdelingen i forhold til ministeren
og Energistyrelsen.
Forsyningen med el sikres i det daglige
gennem handelen i elmarkedet, hvor
elproduktionsselskaberne investerer i
produktionskapacitet til at dække for-
brugernes efterspørgsel. Det overord-
nede ansvar for elmarkedets funktion og
for infrastrukturen er primært placeret
hos Energinet.dk, mens netvirksomhe-
derne har ansvaret for at udbygge og
drive distributionsnettene og dermed
sikre levering til forbrugerne.
Energistyrelsens opgaver i forhold til for-
syningssikkerheden indbefatter blandt
andet at udstede bevilling til elproduk-
tion fra anlæg med en kapacitet på over
25 MW. I bevillingen kan der stilles vilkår
om, at elproduktionsvirksomheder af
hensyn til forsyningssikkerheden skal
opretholde en nærmere fastsat mindste
produktionskapacitet. Det er også fast-
lagt, at Energistyrelsen træffer afgørelser
om, hvorvidt kapacitet kan konserveres,
tages permanent ud af drift eller skrot-
tes. Afgørelser træffes efter høring af
Energinet.dk. Energistyrelsen godken-
der tillige kriterier fra Energinet.dk, som
Indsatsområde C
11
indeholder resultatmål for kvaliteten af
transport af elektricitet, ligesom Ener-
gistyrelsen skal godkende investerings-
beslutninger under 100 millioner kroner
omkring udbygning af transmissions-
nettet m.m. Det er ministerens ansvar
at godkende investeringsbeslutninger
over 100 mio. kr.
Ministeren har derudover et overordnet
politisk ansvar for de opgaver, der vare-
tages på ministerområdet, og er derfor
tillagt en række beføjelser, som i vid
udstrækning er delegeret til henholds-
vis Energinet.dk og Energistyrelsen. Den
nuværende ansvarsplacering bygger på
en vurdering af, at det er hensigtsmæs-
sigt, at ansvaret for at løfte en så kom-
pleks og teknisk/fagligt tung opgave lig-
ger i en vis armlængde fra det politiske
niveau.
Det anbefales
Begrebet elforsyningssikkerhed skal defineres i elforsyningsloven, herunder måden
det opgøres på. Elforsyningssikkerhed kan forstås som sandsynligheden for, at der
er el til rådighed, når forbrugerne efterspørger den og kan måles som det gennem-
snitlige antal afbrudsminutter og omfanget af ikke-leveret energi blandt større og
mindre elforbrugere. Som supplement kan elforsyningssikkerheden opgøres som
frekvensen af afbrud.
Energinet.dk skal styrke overvågningen af udviklingen i elforsyningssikkerheden
ved årligt at udarbejde og offentliggøre statistiske opgørelser af relevante data,
som berører elforsyningssikkerheden.
Energinet.dk skal hvert år udarbejde en redegørelse til ministeren, der beskriver
elforsyningssikkerhedssituationen med hensyn til en række nærmere fastlagte for-
hold. Redegørelsen drøftes med Energistyrelsen inden offentliggørelse. Det forud-
sættes, at ministeren oversender redegørelsen til Folketinget.
Ansvaret for at opretholde en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik skal placeres hos
Energinet.dk. Det foreslås, at Energinet.dk får det formelle ansvar for statistikken,
men input til statistikken bør baseres på fejl- og afbrudsstatistikken fra Dansk
Energi for derved at undgå, at der føres en parallel fejl- og afbrudsstatistik baseret
på samme data. Statistikken skal også rapportere ”tæt-på hændelser”.
Ansvarsdelingen med at sikre elforsyningssikkerheden skal tydeliggøres og præci-
seres i loven og beføjelser og opgaver i henholdsvis Energinet.dk og Energistyrel-
sen skal tydeliggøres, inklusiv samspillet myndighederne imellem.
Side 90
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0091.png
Udvalg for
Indsatsområde C
11
el- reguleringseft
ersynet
el-
Uddybning af forslag til indhold i redegørelse
reguleringseft
ersynet
om elforsyningssikkerhedssituationen
Redegørelsen til ministeren om forsyningssikkerhedssituationen bør indeholde
følgende elementer:
I
1.
Gengive de seneste 10 års udvikling i elforsyningssikkerheden i henholdsvis
Øst- og Vestdanmark målt som antallet af afbrudsminutter, samt angive hæn-
delser, hvor driftssituationen har været skærpet i Energinet.dk med fare for
svigt i elforsyningssikkerheden.
2.
Beskrive og vurdere effektsituationen, herunder sammenhæng mellem
markedsudvikling og effekttilstrækkelighed i henholdsvis Øst- og Vestdan-
mark og nabolandene. Der redegøres særskilt for udviklingen i tilgængelig
produktionskapacitet, omfanget af fleksibelt forbrug og el-lagring i relation til
det indenlandske elforbrug, samt rådigheden af indenlandsk produktionska-
pacitet ved planlagte og ikke-planlagte afbrydelser på transmissionsniveau,
samt ved skærpet drift og nøddrift i Energinet.dk.
3.
Beskrive og vurdere tilstrækkeligheden og rådigheden af kapaciteten i
transmissionsnettet i henholdsvis Øst- og Vestdanmark og til nabolandene.
Der suppleres med vurderinger og følsomhedsanalyser omkring rådigheden
af kapacitet på udlandsforbindelserne ved planlagte og ikke-planlagte afbry-
delser på transmissionsniveau, samt ved skærpet drift og nøddrift i Energinet.
dk.
4.
Beskrive og vurdere systemsikkerheden (den tekniske kvalitet) i henholds-
vis Øst- og Vestdanmark, herunder relevante forhold omkring systembærende
anlæg og komponenter m.m.
5.
Estimere det antal minutter som forbrugerne kan forvente, at elforsynings-
sikkerheden svigter i hvert af de kommende 10 år i henholdsvis Øst- og Vest-
danmark i et basisscenarie, så det er muligt at iværksætte evt. tiltag i rette tid.
Der suppleres med følsomhedsanalyser.
6.
Vurdere perspektiverne omkring elforsyningssikkerheden i henholdsvis
Øst- og Vestdanmark for en længere årrække udover de 10 år.
7.
Indeholde anbefalinger til mulige tiltag, hvis elforsyningssikkerheden
ønskes ændret. Anbefalingerne følges af en vurdering af de samfundsøkono-
miske omkostninger og gevinster ved de anbefalede initiativer på baggrund af
konkrete analyser og business cases.
I
I
I
I
I
I
Tekstboks 18
Side 91
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0092.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
12
Klare regler for sikring af kapacitet
Reguleringen af sikring af kapacitet i dag
Energinet.dk har ifølge § 27a stk. 1 i elforsyningsloven ansvaret for at balan-
cere elsystemet og sikre tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhæn-
gende elforsyningssystem til at opretholde elforsyningssikkerheden. Til det
formål benytter Energinet.dk systemtjenester og markedsbaserede system-
ydelser. Brugen af systemtjenester og systemydelser er imidlertid ikke en
garanti for, at Energinet.dk kan opretholde elforsyningssikkerheden i enhver
driftssituation. Elforsyningsloven giver hjemmel til, at Energinet.dk mod rime-
lig betaling kan kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket for at
opretholde forsyningssikkerheden. Loven fastsætter dog ikke, hvordan kom-
pensationen skal udmåles.
Energistyrelsen kan derudover i bevillinger til elproduktion (udstedt efter §
10 i elforsyningsloven) stille vilkår om, at ministeren med et års varsel kan
bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til elforsyningssikkerhe-
den skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet, jf. § 50
stk. 3 i elforsyningsloven.
Hvis Energinet.dk ønsker at iværksætte tiltag til at sikre elforsyningssikkerhe-
den på længere sigt, som fx udbud af strategiske reserver, kræver det godken-
delse af ministeren.
Tekstboks 19
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
Der skal være klare regler og proce-
durer for sikring af tilstrækkelig elpro-
duktionskapacitet i en fremtid med
en stærkt forøget anvendelse af ved-
varende energi.
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
målsætningen opnås.
Udfordringer
Termisk kapacitet fra centrale kraftvær-
ker har historisk været den primære
bidragsyder i forhold til at sikre effekttil-
strækkeligheden i Danmark. Omstillin-
gen af elsystemet til vedvarende energi
betyder imidlertid, at dansk termisk
kraftværkskapacitet i større omfang
erstattes af vind- og solkraft.
Historisk har kraftværkerne blandt andet
sikret effekttilstrækkeligheden ved at
levere regulering og backupkapacitet,
hvis der sker udfald af enheder i elsy-
stemet. I fremtiden vil effekttilstrække-
ligheden kunne sikres af flere bidrags-
ydere, herunder centrale og decentrale
værker, vind og sol, fleksibelt forbrug
samt udlandsforbindelser. På denne
baggrund er der behov for at gennemgå
de nuværende regler og procedurer, så
summen af indenlandsk kapacitet, flek-
sibelt forbrug og udlandsforbindelser
sikrer en høj effekttilstrækkelighed.
Mangel på regler og procedurer
til at sikre effekttilstrækkelighed
på kort sigt
Energinet.dk har blandt andet til opgave
at balancere elsystemet og dermed sikre
denne del af elforsyningssikkerheden.
Til det formål indkøber Energinet.dk
Side 92
reserver og regulerkraft efter faste pro-
cedurer på åbne og konkurrenceudsatte
markeder.
Indkøb af markedsbaserede ydelser er
dog ikke det eneste instrument Ener-
ginet.dk har til rådighed. Det følger
af elforsyningsloven, at Energinet.dk
af hensyn til elforsyningssikkerheden
og mod betaling kan pålægge ejere af
kraftværker at holde kapacitet driftsklar.
I praksis sker det gennem bilaterale
forhandlinger, der ligger uden for det
almindlige forvaltningsretlige system.
Energistyrelsen skal godkende, hvis
kraftværker tages permanent ud af drift.
Der er ikke fastsat nærmere kriterier og
procedurer i loven for, hvordan Ener-
ginet.dk og Energistyrelsen kan træffe
afgørelser om at holde kapacitet inde i
elmarkedet, herunder hvordan eventuel
kompensation skal beregnes, eller efter
hvilke forhandlingsprincipper det skal
ske. Det har derfor været almindelig prak-
sis, at afgørelser er truffet efter indbyrdes
forhandlinger mellem parterne, som er
mundet ud i skriftlige aftaler, der ikke er
underlagt de traditionelle forvaltnings-
retlige procedurer. Kraftværksejerne
har givet udtryk for, at Energinet.dk
ignorerer elmarkedet med tvungen
drift af kraftværker, og at selskabernes
omkostninger ikke dækkes fuldt ud af
den kompensation der ydes.
Klare regler og procedurer for at holde
kapacitet inde i el-markedet og for
udmåling af eventuel kompensation vil
derfor skabe et mere solidt grundlag
for afgørelser mellem myndigheder og
elproducenterne, som vil være omfat-
tet af de almindelige forvaltningsretlige
krav og principper.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0093.png
Udvalg for
Indsatsområde C
12
Usikkert om den nuværende
elmarkedsmodel sikrer effekt-
tilstrækkelighed på lang sigt
Elforsyningssikkerheden påvirkes i en
negativ retning i takt med, at termisk
produktionskapacitet trækkes ud af
elmarkedet. Det forstærker behovet for
rammer og kriterier i elforsyningsloven,
der kan sikre tilstrækkelig produktions-
kapacitet i et længere perspektiv, hvis
det skønnes nødvendigt.
De europæiske el-markeder er i dag
domineret af ’energy
only’-markeder,
hvor det er salg af elproduktion (og i
Danmark varmesalg) og levering af ydel-
ser til balancering af elsystemet, som dri-
ver incitamentet til at drive kraftværker,
herunder incitament til at renovere eksi-
sterende anlæg og investere i nye anlæg.
Historisk har der været overkapacitet i
det danske elmarked, og dermed har der
ikke været behov for investeringer i ny
termisk kapacitet. I de senere år er der
dog taget kraftværker ud af markedet,
og den nuværende kraftværkskapacitet
(centrale og decentrale kraftværker) er
faldet til 7.000 MW
13
, og der er nu usik-
kerhed om, hvorvidt markedet automa-
tisk vil sikre investeringer i ny kapacitet,
efterhånden som gammel kapacitet
skrottes
14
.
Investeringer i kraftværker er karakte-
riseret ved at have en lang tilbagebeta-
lingstid. Den lange tilbagebetalingstid
betyder, at investoren skal beregne den
fremtidige indkomst på baggrund af for-
ventninger til blandt andet brændsels-
priser, elprisen, afsætning af varme, salg
af systemydelser, entry/exit konkurrence
fra andre kraftværker, CO
2
-kvoteprisen
og udviklingen i teknologi. Herudover er
der usikkerhed om, hvor meget ny subsi-
dieret vedvarende energi, der besluttes
politisk. Dette medfører, at investorerne
er tilbageholdende med at investere i
traditionelle kraftværker.
Mulige måder at sikre kapacitet
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Overordnet er der tre mulige måder man kan sikre tilstrækkelig kapacitet i
elforsyningen:
I
I
I
Udlandsforbindelser
Betalte reserver/kapacitetsmekanismer
Fleksibelt forbrug.
Udover overvejelser omkring de samfundsøkonomiske omkostninger ved at
sikre tilstrækkelig kapacitet er der også strategiske overvejelser i forhold til
balancen mellem indenlandske tiltag og afhængighed af udlandet. Derfor er
det formentlig optimalt at have et mix af de tre virkemidler.
Udlandsforbindelser:
Via udlandsforbindelser kan strøm fra nabolande importeres i situationer, hvor
der ikke er tilstrækkelig kapacitet i Danmark til at dække den samlede efter-
spørgsel. Dette kræver dog, at der er en tilstrækkelig importtilgængelighed
på forbindelserne, og at der er tilstrækkelig produktionskapacitet til rådighed
i udlandet.
Betalte reserver/kapacitetsmekanismer:
Der findes flere former for kapacitetsmekanismer (beskrevet yderligere i tekst-
boks 21). En kapacitetsmekanisme er en betaling til elproducenter eller -for-
brugere for levering af en konkret ydelse, der kan sikre tilstrækkelig kapacitet
i det daglige elmarked. Formålet med en kapacitetsmekanisme er at sikre, at
der altid er tilstrækkelig indenlandsk kapacitet til at dække efterspørgslen.
Fleksibelt forbrug:
Ved at gøre forbruget mere fleksibelt kan man reducere kapacitetsbehovet.
Størstedelen af det mulige fleksible forbrug ligger i energiproduktionen, indu-
strien og inden for handel og service, og med den øgede elektrificering på sigt
også hos mindre forbrugere (hovedsagligt som individuelle varmepumper og
elbiler). I dag udgør fleksibelt forbrug en meget lille andel.
Tekstboks 20
Danmark kan dog klare sig med mindre
indenlandsk kraftværkskapacitet end de
fleste andre lande på grund af de stærke
udlandsforbindelser til vores nabolande.
Flere udlandsforbindelser til forskellige
naboområder mindsker samtidigt risi-
koen for afhængighed af et naboland.
Energinet.dk tilkendegiver i Systemplan
2013, at den nuværende markedsmo-
del muligvis ikke kan sikre tilstrækkelige
økonomiske incitamenter til at opret-
holde det ønskede niveau af kapacitet
på længere sigt. Det øger behovet for at
undersøge nye markedselementer, der
kan understøtte den grønne omstilling
gennem mere langsigtede incitamenter
til fx opretholdelse af nuværende elpro-
duktionskapacitet, udskiftning til nye og
fleksible produktionsanlæg eller fleksi-
13. Analyse af elnettets funktionalitet, Energistyrelsen 2014
14. Strategiplan 2014, Energinet.dk 2014.
Side 93
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0094.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Tyskland for 2020. Sol og vind indgår ikke
Effektbalance i Norden, Holland og
P - Maksimal tilgængelig produktionskapacitet
(eksklusive driftsreserver).
C - Spidsbelastning.
B - Effektbalance.
Indsatsområde C
12
Finland
Norge
P
C
B
29.400
24.000
5.400
Sverige
DK1-Norge
P
C
B
15.990
17.300
-1.310
P
C
B
2025 +
27.900
27.000
900
Skagerrak 4
Konti-Skan 3
Denmark
DK1-England
2020
COBRAcable
2019
Øresund
2020
Kriegers Flak
2018/2020
P
C
B
5.170
6.620
-1.450
Under bygning
2020
Holland
P
C
B
27.850
20.400
7.450
Under planlægning
Fremtidige mulige
projekter
Tyskland
DE-DK1
2021
P
C
B
91.080
91.900
-820
Figur 34.
Kilde: ENTSO-E 2013 (Energinet.dk har efterfølgende opdateret de danske
tal i figuren).
Note 1: Effektbalancer summere antallet af MW fra termiske elprodukti-
onsanlæg og sammenholder det med det maksimale forbrug. Dermed
medregnes bidrag fra sol og vind ikke i effektbalancerne, selvom disse også
er vigtige bidragsydere til forsyningssikkerheden.
Note 2: Der ikke taget endelig politisk beslutning hos alle involverede par-
ter om forbindelserne, der er ”under planlægning”.
belt, afbrydeligt elforbrug. En mulighed
er at introducere en kapacitetsmeka-
nisme, hvilket er beskrevet nærmere i
tekstboks 21.
Energinet.dk har i samme forbindelse
med projektet Markedsmodel 2.0 igang-
sat en analyse af mulige alternative
markedsmodeller, der kan sikre fleksi-
bel kapacitet på længere sigt. Den over-
ordnede målsætning for projektet er at
Side 94
anbefale langsigtede markedsløsninger,
der frem til 2030 sikrer en høj forsynings-
sikkerhed, understøtter den grønne
omstilling samt skaber et hensigtsmæs-
sigt investeringsklima. De anbefalede
løsninger skal være samfundsøkonomisk
balancerede, og der skal tages højde for
den økonomiske omfordeling, de kan
skabe mellem forbrugere og producen-
ter. Projektet forventes afsluttet medio
2015.
Flere EU-medlemslande undersøger
tillige behovet for tiltag som følge af
markedsudviklingen, mens andre lande
allerede har reageret og iværksat en
kapacitetsmekanisme. EU-Kommissio-
nen anerkender, at forsyningssikkerhe-
den kan være anstrengt i visse perioder
på el-markeder i dele af Europa, og at en
intervention (i form af en kapacitetsme-
kanisme) kan være nødvendig. Kommis-
sionen er dog samtidig bekymret for en
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0095.png
Udvalg for
Indsatsområde C
12
Status for kapacitetsmekanismer i Europa
2012
2018
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
?
Kapacitetsmarked
Kapacitetbetaling
Strategisk reserve
Ingen særlig kapacitetsmekanismer
Figur 35. Kilde: IHS CERA
Note: Tyskland har endnu ikke fastlagt, hvorvidt de vil indføre et kapacitetsmarked. Der planlægges strategiske reserver i Danmark.
intervention i markedet og eventulle for-
vridninger i den forbindelse og påpeger
behovet for, at en eventuel indsats skal
ske gennem en åben og ikke-diskrimine-
rende proces.
I lov om elforsyning er der hjemmel til,
at ministeren kan opstille langsigtede
rammer for varetagelsen af forsynings-
sikkerheden, således at det sikres, at
Energinet.dk overvejer relevante virke-
midler og iværksætter disse ud fra over-
ordnede samfundsøkonomiske hensyn.
Hidtil har der ikke været behov for at
udmønte bestemmelsen, men Energi-
net.dk vurderer, at der kan være behov
for at skaffe ekstra kapacitet, og de har
tilkendegivet, at de planlægger at gen-
nemføre et udbud af strategiske reserver.
Til det formål er en bekendtgørelse, der
muliggør udbud af strategiske reserver,
under udarbejdelse. Bekendtgørelsen
vil stille krav om, at eventuelle tiltag skal
ske efter udbud eller anden gennemsig-
tig og ikke-diskriminerende procedure,
således at det sikres, at der er konkur-
rence og omkostningsgennemsigtighed
omkring udførelsen af opgaverne.
Energistyrelsens elanalyse viser, at forsy-
ningssikkerheden frem mod 2025 fortsat
kan opretholdes på et højt niveau også
selv om grundbeløbet til decentrale
kraftværker ophører ved udgangen af
2018, og nogle af de store kraftvær-
ker måske lukker. Analysen viser dog
også, at udviklingen bliver fortsat mere
anstrengt særligt i Østdanmark.
Side 95
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0096.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
kapacitet
Kapacitetsmekanismer til at sikre
En kapacitetsmekanisme er en betaling til elproducenter eller -forbrugere for levering af en
konkret ydelse, der kan sikre tilstrækkelig kapacitet i det daglige elmarked.
Mekanismerne inddeles ofte i tre hovedgrupper:
i) strategiske reserver, ii) kapacitetsmarke-
der og iii) kapacitetsbetalinger.
Internationale erfaringer har vist, at en mekanisme kan have forvridende effekter på elmar-
kedet og samfundsøkonomien samt risikere at være i strid med EU-Traktatens forbud mod
statsstøtte. EU har derfor opstillet en række krav i statsstøttereglerne, som nationale kapa-
citetsmekanismer skal leve op til for at blive godkendt. Det må forventes, at en eventuel
indførsel af en kapacitetsmekanisme i Danmark kræver en forlæggelse for kommissionen.
Udfordringen er, at der endnu ikke er dokumenteret en kapacitetsmekanisme, der er effek-
tiv, administrativt enkel og som håndterer eventuelle udfordringer med markedsmagt.
Mere grundige analyser af fordele og ulemper ved konkrete modeller vil være påkrævet i
takt med, at et eventuelt behov for implementering øges.
Strategisk reserve:
Strategiske reserver er kapacitetsaftaler, som dels kan være med et kraftværk, som myndig-
hederne kan aktivere, dels være elforbrugere, der kan afbryde deres forbrug. Kraftværker,
som indgår i den strategiske reserve, må ikke deltage i spotmarkedet. Der ydes betaling for,
at den aftalte kapacitet er til rådighed til at sikre elforsyningssikkerheden i anstrengte situ-
ationer, hvor det daglige elmarked ikke kan skabe balance mellem udbud og efterspørg-
sel. Indkøb af strategiske reserver kan ske enten gennem udbud eller bilaterale kontrakter.
Strategiske reserver bruges i dag i Sverige og Finland, hvor der i øvrigt er stor fokus på, at
forbrugsressourcer indgår med stigende vægt. På kort sigt planlægger Tyskland at indføre
en strategisk reserve.
Kapacitetsmarked:
Et kapacitetsmarked indebærer, at der etableres et marked for handel med kapacitet ved
siden af spotmarkedet. I kapacitetsmarkedet konkurrerer kraftværker og afbrydeligt for-
brug om at levere den mængde kapacitet, som er nødvendig for at opretholde et fastsat
niveau for forsyningssikkerhed til den laveste pris. Indkøb af kapacitet kan ske igennem en
central auktion, som produktionsanlæggene byder ind til, og hvor TSO’en indkøber kapa-
citet på vegne af eksempelvis elhandlerne. Det kan også ske decentralt, hvor elhandlerne
selv køber kapacitet hos produktionsanlæggene. Modellen anvendes allerede nogle steder
i USA, og visse europæiske lande overvejer eller er i gang med at implementere kapacitets-
markeder.
Kapacitetsbetalinger:
Kapacitetsbetalinger til kraftværker (og afbrydeligt forbrug) er en central administrativ
fastsat betaling for at opnå et ønsket niveau af forsyningssikkerhed. De administrativt fast-
satte kapacitetsbetalinger skal dække den indtjening, som værkerne ikke kan opnå på det
almindelige energimarked og derigennem sikre tilstrækkelig kapacitet i elsystemet. Flere
sydeuropæiske lande anvender denne løsning.
Internationale erfaringer med kapacitetsmekanismer viser, at omkostningerne til kapaci-
tetsbetalinger ligger i den høje ende, og at de kan være inefficiente. Omkostningerne ved et
kapacitetsmarked afhænger meget af udformningen, og dominerende aktørers deltagelse
kan give stor risiko for udøvelse af markedsmagt, hvis ikke buddene kræves omkostnings-
bestemt. Strategiske reserver er billigere, men ikke nødvendigvis en permanent løsning.
Indsatsområde C
12
Tekstboks 21
Side 96
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0097.png
Udvalg for
Indsatsområde C
12
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det anbefales
Der skal fastsættes kriterier og procedurer for, hvordan Energinet.dk og Energi-
styrelsen kan beslutte at sikre tilstrækkelig kapacitet til at varetage elforsynings-
sikkerheden ved at holde anlæg inde på markedet. Dette skal omfatte regler for
udmåling af den kompensation, som de berørte ejere af denne kapacitet vil være
berettiget til.
Der skal etableres rammer og kriterier for, at der kan iværksættes en kapacitetsme-
kanisme for at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, hvis dette på et tidspunkt
skønnes nødvendigt.
Side 97
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0098.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
13
Øget forvaltningsmæssig kvalitet af en
række af Energinet.dk’s myndighedsopgaver
Nuværende rammer for Energinet.dk’s offentlige
forpligtelser og andre myndighedsopgaver
Det følger af elforsyningslovens (EFL) § 28, at Energinet.dk i samarbejde med
de andre kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at de offentlige for-
pligtelser opfyldes.
Energinet.dk skal herunder varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elpro-
duktion efter reglerne i elforsyningslovens kap. 9 og VE-loven, jf. EFL § 28, stk.
2, nr. 4, og opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser, jf. EFL § 28,
stk. 2, nr. 13.
Det drejer sig eksempelvis om opgørelse og udbetaling af pristillæg til blandt
andet elektricitet fremstillet af vindmøller og ved biogas. Midlerne til udbeta-
ling af disse pristillæg opkræves hos elforbrugerne via PSO-ordningen. Ener-
ginet.dk skal endvidere foretage udbetaling af netvirksomhedernes omkost-
ninger til nettilslutning af VE-anlæg, jf. EFL § 67 og VE-lovens § 30.
Energinet.dk har desuden en række opgaver i forbindelse med de såkaldte
”4 ordninger for vindmøller” (værditabs- og køberetsordningerne, grøn ord-
ning og garantifonden), ligesom Energinet.dk er ansvarlig for administration
af reglerne om nettoafregning (dvs. muligheden for hel eller delvis fritagelse
for betaling af PSO-omkostninger for eget forbrug af elektricitet). Endeligt
har Energinet.dk opgaver vedrørende de nye regler for støtte til solcelleanlæg
(overgangsordning og pulje).
Myndighedsopgaverne indebærer, at Energinet.dk skal træffe en række for-
valtningsafgørelser.
Tekstboks 22
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring af området:
I
Energinet.dk skal sikre, at pålagte
myndighedsopgaver udføres med en
høj forvaltningsmæssig kvalitet, og at
afgørelser træffes i overensstemmelse
med almindeligt gældende forvalt-
ningsretlige principper.
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
denne målsætning opnås.
Udfordringer
Energinet.dk varetager en række offent-
lige forpligtigelser og andre myndig-
hedsopgaver. Disse myndighedsopga-
ver opgaver adskiller sig fra Energinet.
dk’s traditionelle kerneydelser som
systemansvarlig virksomhed. Det er der-
for en udfordring at sikre, at Energinet.
dk både kan løfte de traditionelle syste-
mopgaver og myndighedsopgaver, som
skal løses på baggrund af forvaltnings-
retlige principper.
Løbende behov for forbedrede
administrative procedurer i
forbindelse med varetagelsen
af en række offentlige
myndighedsopgaver
Energinet.dk’s offentlige forpligtelser og
andre myndighedsopgaver omhandler
blandt andet opgørelse og udbetaling af
pristillæg, opgaver i forbindelse med de
fire ordninger for vindmøller samt admi-
nistration af reglerne om nettoafregning
m.v.
Opgaverne indgår som en del af et
større kompleks af opgaver og falder i
tråd med, at Energinet.dk også opgør
PSO-omkostningerne og fordelingen
af disse på elforbrugerne. Opgaven for-
Side 98
udsætter i vidt omfang kendskab til
stamdata om elproduktionsanlæg. En
væsentlig del af disse data kommer fra
netvirksomhederne, som Energinet.dk
også har kontakt med.
Opgaven med opgørelse og udbeta-
ling af pristillæg og administration af
reglerne om nettoafregning m.v. vurde-
res at ligge naturligt hos Energinet.dk
på grund af sammenhængen med de
øvrige opgaver, som Energinet.dk har
som systemansvarlig virksomhed. Ener-
ginet.dk har også oparbejdet betydelige
erfaringer og kompetencer med regi-
strering af anlæg og drift af store IT-sy-
stemer til håndtering af disse opgaver.
Der ville være en risiko for tab af viden
og kompetencer, hvis nogle af disse
administrative opgaver skulle flyttes til
en anden myndighed. Herudover må det
forventes at kræve betydelige ressourcer
og investeringer i nye systemer at over-
flytte opgaven til en anden myndighed.
Opgaverne er imidlertid vokset i
omfang, og nye myndighedsopgaver er
kommet til. Der kan derfor være grund
til at overveje, om dette forhold bør give
anledning til ændringer i den interne
organisering i Energinet.dk og måden
disse opgaver løses på, herunder de
kompetencer, som anvendes i løsningen
af myndighedsopgaverne.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0099.png
Udvalg for
Indsatsområde C
13
Energinet.dk har i sin kontakt med
Reguleringsudvalget givet udtryk for, at
organisationen har opmærksomhed på
denne problemstilling, og Energinet.dk
har derfor i forbindelse med de seneste
organisatoriske ændringer haft fokus på
at styrke løsningen af myndighedsopga-
verne.
Energistyrelsen har som led i sit sektor-
tilsyn i forbindelse med administration
af blandt andet nettoafregning og støtte
til solceller anmodet Energinet.dk om
at udarbejde administrationsgrundlag
for at sikre en forvaltningsretlig korrekt
sagsbehandling.
På baggrund af dette og i betragtning af
opgavernes omfang og beløbsmæssige
betydning er der behov for, at der fortsat
i Energinet.dk systematisk arbejdes med
at udarbejde administrationsgrundlag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
og andre relevante administrative pro-
cedurer for at sikre en sikker og effektiv
administration af disse ordninger.
Det er i den sammenhæng vigtigt, at der
i Energinet.dk i takt med, at opgaverne
vokser i omfang, til stadighed opbygges
en stærk forvaltningsmæssig kultur, hvor
virksomheden og dens medarbejdere
har fokus på at optræde som en forvalt-
ningsmyndighed.
Det anbefales
Energinet.dk skal fortsat systematisk arbejde med at udarbejde administrations-
grundlag og andre relevante administrative procedurer for at sikre en sikker og
effektiv administration af myndighedsopgaverne.
Energinet.dk bør have fokus på at have juridisk kompetence i virksomheden med
stærk forvaltningsmæssig baggrund.
Side 99
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0100.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
14
Sanering af krav til store elproduktionsanlæg
Nuværende regulering af større elproduktionsanlæg
Elforsyningsloven indeholder i dag regler, der regulerer centrale forhold for de
store elproduktionsanlæg. Reguleringen indebærer, at elproduktionsanlæg
på over 25 MW kun kan drives med bevilling fra Energistyrelsen, og at nye
anlæg og væsentlige ændringer samt skrotning af de værker, der reguleres
efter elforsyningsloven, skal godkendes af Energistyrelsen. For at opnå bevil-
ling kræves det, at bevillingsansøgeren har den fornødne tekniske og finan-
sielle kapacitet. Bevillingen gives for mindst 20 år. Det er endvidere et krav i
elforsyningsloven, at det er bevillingshaveren, der ejer det pågældende værk.
Bevillingerne indeholder vilkår om, at producenter skal opfylde forpligtelser
over for fjernvarmeforbrugerne. Bevillingerne indeholder endvidere vilkår om,
at anlæg kun kan tages ud af drift permanent eller for en længere periode
(konserveres) med godkendelse fra Energistyrelsen. Bevillingerne indehol-
der tillige krav om, at anlæg, der tages permanent ud af drift, skal skrottes og
oprydning foretages, men ikke klare bestemmelser om, hvornår dette skal ske,
ligesom det ikke er tilstrækkeligt klart, hvilken form for økonomisk sikkerhed
staten ved bevillingsudstedelse kan kræve som sikkerhed for, at skrotning m.v.
faktisk gennemføres.
Tekstboks 23
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
I
Reguleringen af de store elproduk-
tionsanlæg skal ske på en måde,
så forsyningssikkerheden og miljø-
beskyttelsen understøttes omkost-
ningseffektivt og med færrest mulige
administrative byrder for myndighe-
derne og ejerne af de store elproduk-
tionsanlæg.
Reguleringen af de store elprodukti-
onsanlæg skal understøtte fremtidige
investeringer i vedvarende energi
som en del af den grønne omstilling.
Udfasningen af de traditionelle kraft-
værker skal ske på en måde, der ikke
truer forsyningssikkerheden hverken
på el- eller fjernvarmesiden, og som
sikrer, at elproducenterne gennem-
fører den fornødne oprydning og
oprensning af kraftværker og kraft-
værkspladser, således at samfundet
ikke skal afholde udgifterne hertil.
I
I
Krav om ejerskab ved tildeling
af bevillinger er en hæmsko
for den grønne omstilling
Der er opstået nye ejerskabsformer i
forbindelse med investeringer i vedva-
rende energi. Elforsyningsloven inde-
holder en regel om, at den direkte ejer
af anlægget også skal være den, der er
indehaver af den påkrævede bevilling til
elproduktion, jf. tekstboks 23. Hensigten
med kravet er at sikre, at bevillingshave-
ren også rent faktisk har råderetten over
produktionsanlægget.
Ejerkravet giver imidlertid problemer i
forhold til muligheden for, at pensions-
kasser, finansielle fonde og lignende
eksterne investorer kan eje store bevil-
lingspligtige elproduktionsanlæg og
dermed bidrage med at skaffe den nød-
vendige kapital til den grønne omstil-
ling. Da disse finansielle virksomheder
ikke har teknisk kapacitet på elområdet,
kan de ikke opnå bevilling og dermed
ikke eje anlæg på over 25 MW. Problem-
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Det er centralt at sikre, at ejerne af de
store elproduktionsanlæg af hensyn
til forsyningssikkerheden har teknisk
og finansiel kapacitet til at drive disse
anlæg og til at foretage skrotning og
oprydning. Det er en udfordring at sikre,
at kravene er klare og ikke pålægger
ejerne unødvendige administrative byr-
der samt er tilpasset en fremtid med
øget anvendelse af vedvarende energi,
hvor teknologier, ejer- og driftsformer
samt finansiering adskiller sig fra, hvad
der historisk har været praksis på de
store kraftværker.
Side 100
stillingen er især aktuel i forhold til finan-
sielle investorers adgang til at investere
i havvindmølleparker, men kan også
være relevant i forhold til at få etableret
andre bevillingspligtige elproduktions-
anlæg baseret på vedvarende energi.
Der er ikke samme behov for ophævelse
af ejerkravet i den situation, hvor store
fossile kraftværker ændrer brændsel fra
fx kul til biomasse. Her kan hensynet til
forsyningssikkerheden tale for fortsat at
opretholde ejerkravet.
Hensynet til fjernvarmeforbrugerne
Flere kraftvarmeanlæg ved de store
byer er af central betydning for fjern-
varmeforsyningen i de pågældende
fjernvarmeområder. Det er baggrunden
for, at der i bevillingerne med hjemmel i
elforsyningsloven er indsat vilkår om, at
elproducenten har forsyningspligt over
for udlagte fjernvarmeområder. Disse vil-
kår skal beskytte fjernvarmeforbrugerne
mod den situation, at en elproducent
lukker et kraftvarmeværk på grund af
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0101.png
Udvalg for
Indsatsområde C
14
lave elpriser, før der er skabt et relevant
alternativ til kraftvarmeforsyningen.
Tidligere har det været vurderingen, at
de kraftværker, som havde stor varme-
afsætning, også var de kraftværker, der
ville blive fastholdt længst i produktion.
Situationen på kraftmarkedet er imid-
lertid under pres på grund af stigende
mængder vedvarende energi og lave
elpriser, og det må forudses, at elpro-
ducenterne også vil have ønsker om
at lukke kraftværker, der er af central
betydning for varmeforsyningen. Denne
situation er allerede opstået i relation til
Fynsværket, som har stor fjernvarmefor-
syning til de fynske gartnere og Odenses
borgere, men som Vattenfall alligevel
ønsker at skrotte.
Selvom hensynet til varmeforsyningen
er centralt, er det klart, at det ikke er
holdbart at forvente, at en elproducent
vil fortsætte med at drive et kraftvarme-
værk, som ikke er rentabelt over en læn-
gere periode. Det må derfor overvejes,
om der er behov for at sikre, at udfasnin-
gen af de centrale, fossile kraftvarme-
værker ikke unødigt truer fjernvarmefor-
syningen. Dette spørgsmål berører dog i
høj grad reguleringen af varmesektoren
og varmeforbrugernes stilling, og El-re-
guleringsudvalget har på den baggrund
valgt ikke at analysere denne problem-
stilling yderligere.
Klarere regler om kravene til skrot-
ning og oprydning af lukkede pro-
duktionsanlæg
Loven indeholder ikke præcise regler for
den forpligtelse, som en elproducent har
til at skrotte et lukket anlæg og foretage
oprensning. I overensstemmelse med
princippet om at ”forureneren betaler”
har samfundet en klar interesse i at sikre,
at der ryddes op efter skrottede elpro-
duktionsanlæg og kraftværkspladser.
Dette bør dog ske på en måde, der sikrer,
at kraftværksejeren får mulighed for at
genanvende eller afhænde materialer og
bygninger samt andre støttefunktioner så
som oplagringspladser for brændsler.
De uklare regler omkring elproducen-
tens forpligtelser til at skrotte anlæg
og til at stille sikkerhed herfor udgør et
problem for både elproducenten og for
myndighederne. I praksis ses problem-
stillingen især i den situation, hvor en
elproducent ønsker at afhænde et kraft-
værk eller en kraftværksplads. Køberen
har i den situation et behov for på for-
hånd både at vide hvilke oprydnings-
krav, der er knyttet til elproduktionsan-
lægget, og hvilken sikkerhedsstillelse
for oprydningen, som Energistyrelsen vil
kræve i forbindelse med udstedelse af
elproduktionsbevilling til køberen. For-
håndskendskab hertil er helt afgørende
blandt andet for prisen på anlægget.
For Energistyrelsen udgør de uklare reg-
ler et problem i forhold til tilsynet med,
om elproducenten overholder bevillin-
gens krav. Da loven ikke er tilstrækkeligt
klar med hensyn til, hvornår og hvordan
en skrotning skal finde sted, er det kom-
pliceret for Energistyrelsen som tilsyns-
myndighed at håndhæve skrotningsfor-
pligtelsen.
Behov for præcisering af
kravene til finansiel kapacitet
Kravet om tilstrækkelig finansiel kapaci-
tet skønnes fortsat at være helt centralt
for dels at sikre en professionel og for-
svarlig drift af de primære kraftvarme-
værker og dels at sikre, at der er kapital
til rådighed til at skrotte de pågældende
anlæg på en miljømæssig forsvarlig
måde. Derfor ses der ikke at være grund-
lag for lempelse af dette krav.
Når der skal tages stilling til, hvilke krav
til sikkerhedsstillelse for blandt andet
skrotning, der skal stilles i forbindelse
med bevillingsudstedelsen, skal Energi-
styrelsen efter de gældende regler fore-
tage en konkret, skønsmæssig vurdering
ved afgørelsen af, om elproducenten skal
stille sikkerhed for skrotning af anlæg,
eller om dennes finansielle styrke også
i fremtiden vurderes at være så stor, at
et sådant krav ikke er nødvendigt. Vur-
deringen kræver, at køberen er kendt,
og sælgeren kan derfor ikke få oplyst
el- reguleringseft
ersynet
el-
til sikkerhedsstillelse uden at
kravene
reguleringseft
ersynet
kunne angive en køber. Da skrotnin-
gen som oftest først skal finde sted en
årrække efter bevillingsudstedelsen, er
vurderingen naturligvis behæftet med
stor usikkerhed.
Bevillingsansøgere bør imidlertid have
mulighed for på forhånd at gøre sig
bekendt med, hvilke kriterier Energisty-
relsen lægger til grund for det konkrete
skøn over hvilke krav, der stilles til den
finansielle kapacitet, herunder kravet
om sikkerhedsstillelse. Loven indeholder
imidlertid ingen præcise bestemmelser
om, hvilken garanti der kan kræves, hvor-
når garantien skal stilles, eller hvor stor
garantien skal være. For nye anlæg er
det endvidere uklart, om den fornødne
økonomiske sikkerhed for skrotning m.v.
skal være til stede ved anlæggets idrift-
sættelse, eller om denne kan opbygges
over tid.
Behov for præcisering af
kravene til teknisk kapacitet
I dag outsources tekniske driftsopgaver
i stigende omfang i forbindelse med
elproduktion, men reguleringen stil-
ler krav om, at ejeren som bevillings-
haver skal have teknisk kapacitet. De
store elproducenter har i vid udstræk-
ning neddroslet deres interne tekniske
afdelinger meget kraftigt, fordi der ikke
bygges nye værker, og der dermed ikke
er egentlige projekteringsopgaver m.v.
Desuden er det typisk mere rentabelt at
anvende eksterne aktører til større opga-
ver på de eksisterende værker. Det er
dog blandt andet af sikkerhedsmæssige
grunde fortsat nødvendigt, at det nød-
vendige tekniske personale til den dag-
lige drift er til stede på de fossile kraft-
værker, da der her kan opstå driftssituati-
oner, der kræver øjeblikkelig, kvalificeret
indgriben. Det er endvidere nødvendigt,
at bevillingshaveren kan dokumentere
at besidde en teknisk viden, der gør det
muligt for denne at bedømme kvaliteten
og indholdet af den tekniske kapacitet,
som i givet fald rekvireres. Bevillingsha-
veren må kunne dokumentere en sikker
adgang til ekstern teknisk bistand fx ind-
Side 101
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0102.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde C
14
gåelse af en kontrakt med et servicesel-
skab om adgang til teknisk bistand.
For så vidt angår de store, bevillingsplig-
tige havvindmølleparker leveres store
dele af den tekniske kapacitet af leve-
randøren af havvindmøllerne, og der er
derfor mindre behov for, at bevillingsha-
veren selv har teknisk kapacitet. Det kan
endeligt nævnes, at en række virksom-
heder ser en fordel i, at teknisk personale
ansættes i et særligt serviceselskab, hvor
fra den tekniske bistand kan hentes, og
ikke i selve den bevillingspligtige virk-
somhed.
Behov for klar kompetencefordeling
i sager om væsentlige ændringer på
elproduktionsanlæg
Væsentlige ændringer af elproduktions-
anlæg, herunder at anlæg tages perma-
nent ud af drift, skal godkendes af Ener-
gistyrelsen efter inddragelse af Energi-
net.dk. Grundlæggende skønnes dette
at være hensigtsmæssigt. Men de eksi-
sterende regler vedrørende væsentlige
ændringer indebærer, at såvel Energisty-
relsen som Energinet.dk har kompeten-
cer på området, og flere elproducenter
har anført, at det i praksis kan give anled-
ning til nogen tvivl, om det er Energinet.
Side 102
dk eller Energistyrelsen, der fx skal god-
kende, at et anlæg kan tages ud af drift.
Bevillinger bør især kræves for
anlæg, der har central betydning
for forsyningssikkerheden
Det er de store landbaserede anlæg med
en kapacitet på 50 MW og derover, der
især har betydning for forsyningssikker-
heden i dag, men det nuværende bevil-
lingssystem omfatter alle anlæg på over
25 MW.
Det skyldes, at denne kapacitetsgrænse
i 1999-loven anvendes som skillelinjen
mellem kraftvarmeanlæg reguleret efter
elforsyningsloven og efter varmeforsy-
ningsloven. Desuden var der i 1999 kun
få store elproducenter (Elsam og Elkraft),
der drev en række anlæg af forskellig
størrelse, som alle var dækket af den
samme bevilling. I dag finder en stor del
af elproduktionen sted på mindre kraft-
og kraftvarmeanlæg, som drives af andre
end ejerne af de store kraftværker. Des-
uden finder en stadig stigende andel af
elproduktionen sted på vindmølleparker
til lands og til vands og på solcelleanlæg.
Disse anlæg er undergivet bevillings-
krav, hvis de er på over 25 MW, selvom
en række af disse anlæg ikke har væsent-
lig betydning for forsyningssikkerheden.
Både retten til at opføre store havvind-
mølleparker og retten til at opføre min-
dre, kystnære havvindmølleparker sker i
dag efter afholdelse af udbud. Det gæl-
dende bevillingssystem er ikke udformet
med henblik på at skulle gælde i forhold
til en udbudsproces, idet der allerede
ved afgørelse af udbuddet nødvendig-
vis skal tages stilling til, om vinderen af
udbuddet også opfylder bevillingskra-
vene. De gældende regler forudsætter,
at der først tages stilling til bevillings-
spørgsmålet, når et produktionsanlæg
på over 25 MW tages i drift. Der kan være
grund til at overveje, om bevillingssyste-
met for havvindmøller bør justeres eller
integreres i udbudsprocessen.
Det kunne ligeledes overvejes at hæve
bevillingsgrænsen til fx 50 MW. Bevil-
lingsgrænsen på 25 MW er imidlertid
en skillelinje, som anvendes i en række
andre sammenhænge i lovgivning og
bekendtgørelser. En sådan forhøjelse,
der i lang tid fremover kun vil være til
gavn for nogle få nye bevillingshavere,
risikerer derfor at indebære utilsigtede
ulemper for anden regulering.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0103.png
Udvalg for
Indsatsområde C
14
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det anbefales
For at give bedre adgang for eksterne investorer til at investere i den grønne omstil-
ling skal ejerkravet ved tildeling af tilladelse til opførelse af bevillingspligtige hav-
vindmølleparker efter udbud opgives. Ejerkravet bør desuden kunne frafaldes,
hvor der opføres andre, nye, bevillingspligtige elproduktionsanlæg baseret på
vedvarende energi.
Bevillingskravet om tilstrækkelig finansiel kapacitet opretholdes for at sikre en
forsvarlig drift og skrotning. Det bør præciseres i lovgivningen, at der ved bevil-
lingsudstedelse efter en konkret vurdering kan stilles krav om bankgaranti, moder-
selskabserklæring, deponering på konto eller anden lignende sikkerhedsstillelse.
Energistyrelsen bør endvidere fastlægge klare retningslinjer for, hvilke hensyn der
lægges til grund ved vurderingen af, om en ansøger opfylder kravet til finansiel
kapacitet.
Teknisk kapacitet, der ikke vedrører den daglige drift, kan skaffes ”udefra”, så elpro-
ducenterne ikke skal have udgifter til stående beredskab. Dette kan ske under for-
udsætning af, at bevillingshaveren kan dokumentere, at den nødvendige kompe-
tence til den daglige drift af kraftværket konstant er til stede.
Det skal præciseres, hvornår og hvordan anlæg eller blokke, der er taget permanent
ud af drift, senest skal være skrottet, herunder hvornår oprydning efter anlæg og
brændselspladser skal være afsluttet. Sådanne bestemmelser bør sikre forsvarlig
skrotning og oprydning efter både elproduktionsanlæg på land og fra vindmøller
til havs. Det skal samtidigt sikres, at elproducenterne får mulighed for at genan-
vende eller afhænde bygninger, enheder, materialer og andre værdier.
Det nuværende system for godkendelse af væsentlige ændringer m.v. på kraftvær-
kerne bevares af hensyn til forsyningssikkerheden. Energistyrelsen bør imidlertid
efter drøftelse med Energinet.dk. og kraftværksejerne klargøre reglerne for at tage
anlæg ud af drift, lukning m.v. af anlæg og offentliggøre disse regler.
Der skal ikke ændres ved den eksisterende bevillingsgrænse for elproduktionsan-
læg på 25 MW. En ændring af bevillingsgrænsen til fx 50 MW vil kun have betyd-
ning for et begrænset antal virksomheder og kan risikere at få utilsigtede virknin-
ger for anden lovgivning, herunder varmeforsyningslovgivningen m.v.
Side 103
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0104.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
15
Bevillinger til netvirksomhederne er fortsat et effektivt værktøj
Nuværende regler vedr. bevilling til at drive netvirksomhed
Elforsyningslovens § 20 og 22 fastlægger, hvilke opgaver en netvirksomhed
skal løfte. Det forudsætter bevilling fra myndighederne at drive netvirksom-
hed.
For at opnå bevilling skal bevillingshaveren kunne dokumentere, at de kan
drive nettet forsvarligt. I loven er det et krav, at bevillingshaveren skal besidde
tilstrækkelig finansiel og teknisk kapacitet til at kunne varetage de bevillings-
pligtige aktiviteter, og bevillingshaveren skal eje de pågældende net. En bevil-
ling giver netvirksomheden (ene)ret til at drive netvirksomhed på de vilkår,
som er fastsat i loven og i bevillingen. Bevillingerne er gældende i 20 år, og de
fleste udløber i perioden 2021–2024.
Tekstboks 24
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring af området:
I
Da distribution af el fortsat er et mono-
polområde, bør ejerne af nettene
have tilstrækkelig teknisk og finansiel
kapacitet til at drive elnet for at skabe
fortsat høj leveringssikkerhed for for-
brugerne.
Samtidigt bør reguleringen ikke
pålægge netvirksomhederne unød-
vendige administrative byrder.
I
Reguleringsudvalget har gennemgået
den nuværende regulering på dette
område med henblik på at vurdere, om
disse målsætninger opnås.
Udfordringer
Bevillingerne giver på den ene side myn-
dighederne et godt håndtag til at sikre,
at ejerne af netvirksomhederne har
den fornødne tekniske og økonomiske
kapacitet til at drive deres net og i øvrigt
opfylder lovgivningens krav til netvirk-
somheder. Bevilling kan kun udstedes,
hvis kravene er opfyldt, og overdragelse
af bevilling kan kun finde sted, hvis ansø-
geren også opfylder kravene og kun
med Energistyrelsens godkendelse.
På den anden side giver bevillings-
systemet også bevillingshaveren en
vis beskyttelse, idet bevillingen er en
20-årig eneret til drift af det pågældende
net. En bevilling er en begunstigende
forvaltningsakt og retten til at drive
netvirksomhed på de vilkår, som er fast-
sat i bevillingen, kan ikke uden videre
grundlæggende ændres. Retten er som
udgangspunkt beskyttet af grundloven.
Myndighederne kan ikke i bevillingspe-
rioden grundlæggende ændre de ret-
tigheder, som bevillingen giver, endsige
fratage bevillingshaveren bevillingen
med mindre, der foreligger grove over-
Side 104
trædelser af bevillingsvilkårene. Selv i
denne situation kræver lovgivningen, at
sagen – på netvirksomhedens anmod-
ning – skal prøves ved domstolene.
Der er derfor behov for at opretholde
den rette balance mellem myndigheder-
nes og netvirksomhedernes interesser
ved brug af bevillingssystemet.
Bevillingsinstrumentet er fortsat
centralt trods indførslen af engros-
modellen
Med indførelsen af engrosmodellen
vil netvirksomhederne ikke længere i
samme grad have forbrugerkontakt.
Netvirksomhederne vil således gå fra at
opkræve betaling for transport af el hos
forbrugerne til at opkræve betaling hos
handelsvirksomhederne.
Det kan i den sammenhæng overvejes,
om der er behov for, at netvirksomhe-
derne er omfattet af en anden virksom-
hedsregulering end andre virksomheder
og fortsat skal have bevilling, hvilket
også indebærer krav om, at bevillings-
haveren skal eje de pågældende net.
Distributionsnettet er imidlertid – som
et naturligt monopol – en afgørende for-
udsætning for, at forbrugerne kan mod-
tage el. Det giver derfor god mening, at
den, der har rettighederne og forplig-
telserne i henhold til bevillingen, også
har rådigheden over netaktiviteterne og
dermed kapaciteten til om fornødent at
gennemtvinge overholdelsen af kravene
i lovgivningen og dermed i bevillingen.
Der er tale om langsigtede og kapital-
krævende investeringer, hvorfor bevil-
lingens nuværende varighed på 20 år
fortsat er hensigtsmæssig.
Bevillingssystemet giver samtidigt net-
virksomheden en vis beskyttelse over
for ændringskrav fra myndighederne i
bevillingsperioden.
Bevillingerne giver gennem bevil-
lingstilsynet gode muligheder for at
sikre, at netvirksomhederne overhol-
der de krav, som lovgivningen stiller
til udbygning, drift og vedligehol-
delse af distributionsnettet
I bevillingerne til netvirksomhederne
stilles krav om, at netvirksomheden til
stadighed overholder lovgivningens
krav, herunder fastsatte krav til udbyg-
ning, drift og vedligeholdelse af distribu-
tionsnettet. Der er derfor mulighed for i
elforsyningsloven at stille krav til netvirk-
somhederne om kvaliteten af distributi-
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0105.png
Udvalg for
Indsatsområde C
15
onsnettet, netdriften m.v. Sådanne krav
findes ikke i dag i elforsyningsloven.
Den foreslåede nye økonomiske regu-
lering af netvirksomhederne har blandt
andet til hensigt at sikre, at netvirk-
somhederne har tilstrækkelig kapital til
udbygning, renovering og drift af distri-
butionsnettet. Reguleringen indehol-
der også incitamenter til at sikre opret-
holdelse af den forudsatte netkvalitet,
idet manglende opfyldelse heraf kan få
økonomiske konsekvenser for netejeren.
Den økonomiske regulering kan dog
næppe alene garantere den forudsatte
netkvalitet, idet den ikke giver sikkerhed
mod, at en netejer undlader at foretage
de fornødne investeringer for at opnå en
kortsigtet økonomisk gevinst.
Der kan derfor være behov for at fast-
sætte standarder for netdriften som vil-
kår for netvirksomheder i elforsynings-
loven og dermed som bevillingskrav.
Sådanne krav vil kunne supplere den
økonomiske regulering, og det vil derfor
i første række være Energitilsynet, der
påser overholdelse heraf. Såfremt Ener-
gitilsynet bliver opmærksom på forhold,
som kan have karakter af overtrædelse
af lovgivningen og dermed en mulig
bevillingsovertrædelse, må Energitilsy-
net rette henvendelse til Energistyrelsen,
da det er Energistyrelsen, der er ansvar-
lig for, at netvirksomhederne overhol-
der deres bevillinger. Overholdelsen af
lovgivningen kan ske gennem påbud,
bøder og i sidste ende fratagelse af net-
bevillingen.
Bevillingernes krav om ejerskab støt-
ter op om leveringssikkerhed uden at
hæmme markedet
Det fremgår af bevillingen, at overdra-
gelse kun kan finde sted efter godken-
delse fra myndighederne (Energistyrel-
sen) og forudsætter, at den virksomhed,
der ønsker bevillingen overdraget, selv
opfylder betingelserne for at kunne
opnå bevilling. Godkendelse af bevil-
lingsoverdragelse er således påkrævet
ved fusioner eller anden form for over-
dragelse af en netvirksomhed. Det er
også et krav, at bevillingshaveren skal
eje det net, der bruges til at udføre den
bevillingspligtige aktivitet.
Det direkte ejerkrav er ikke til hinder for,
at netvirksomheden sælges til aktører
uden for sektoren, herunder udenland-
ske aktører, når blot køberen kan doku-
mentere at opfylde bevillingskravet
om at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet til netdriften. Det
gældende ejerkrav varetager således et
leveringssikkerhedshensyn, idet det sik-
rer, at den, der har bevilling til netdriften,
både ejer og driver nettet, og dermed
har en ejers fulde rådighed herover.
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
er en god
Begrænsning af aktiviteter
ersynet
beskyttelse af forbrugerne og værn
mod konkurrenceforvridning
Netvirksomheden må efter loven kun
udføre de bevillingspligtige aktiviteter
– og ikke andre opgaver – i netvirksom-
heden. Dette krav indebærer eksempel-
vis, at en netvirksomhed ikke kan drive
bredbåndsaktiviteter i selve netvirksom-
heden, da dette ikke er en bevillingsplig-
tig opgave for en netvirksomhed.
Princippet har primært til formål at sikre,
at netvirksomhedens finansielle grund-
lag ikke sættes på spil gennem udøvelse
af andre aktiviteter, dvs. aktiviteter der
finansieres eller baseres på sikkerhed fra
netvirksomheden i videre omfang end,
hvis finansieringen skulle have været
baseret på et lovligt overskud i selve
netvirksomheden. Reglen sikrer derfor i
et vist omfang, at netvirksomheden ikke
kan krydssubsidiere konkurrenceudsatte
aktiviteter, som foregår i andre dele af
virksomheden ved brug af kapital i net-
virksomheden, som ikke lovligt kunne
have været trukket ud af virksomheden.
Bestemmelserne hindrer ikke, at ejeren
af en netvirksomhed udtager overskud
fra virksomheden og anvender dette i
eller uden for koncernen. Dette forud-
sætter naturligvis, at den økonomiske
regulering giver mulighed herfor.
Side 105
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0106.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indsatsområde C
15
Det vurderes
Bevillingskravet til netvirksomhederne bør opretholdes, idet det sikrer, at den, der
driver nettet, har både finansiel og teknisk kapacitet og i øvrigt opfylder elforsy-
ningslovens krav.
Bevillingstilsynet giver gode muligheder for at sikre, at netvirksomhederne over-
holder de krav, som lovgivningen stiller til udbygning, drift og vedligeholdelse af
distributionsnettet.
Det stillede ejerkrav i bevillingen er fortsat velbegrundet, idet det sikrer, at den,
der har bevilling til netdriften, både ejer og driver nettet, og dermed har den fulde
rådighed over netaktiviteten.
Det gældende krav om, at netvirksomheder kun må drive bevillingspligtige opga-
ver i selve netvirksomheden, er fortsat relevant og bør ikke ændres. Kravet sikrer
blandt andet, at netvirksomhedens finansielle grundlag ikke sættes på spil gen-
nem udøvelse af andre aktiviteter.
Det anbefales
Elforsyningslovens bestemmelser og netbevillingernes vilkår om netvirksomhe-
dernes pligter og rettigheder skal gennemgås i god tid, inden de eksisterende net-
bevillinger udløber i perioden 2021–2024. Det skal overvejes, om der er behov for
at stille nye og ændrede krav i forbindelse med bevillingernes udløb.
Det skal sikres, at netvirksomhederne forpligtes til at stille deres ydelser til rådig-
hed på offentliggjorte, ensartede og ikke-diskriminerende vilkår, og imødekom-
mer rimelige anmodninger fra handelsvirksomhederne om ydelser, der ikke indgår
som standardtilbud.
Side 106
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0107.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Hovedanbefaling
16
el- reguleringseft
ersynet
En moderniseret elforsyningslov, der giver øget
transparens og forudsigelighed for investorer
Om den gældende elforsyningslov
Elforsyningsloven indeholder i dag meget omfattende og detaljeret regulering
af såvel net- transmissions- og elproduktionsvirksomheder. Loven indeholder
indgående regulering af Energitilsynet og herunder mange bestemmelser om
tilsyn med priser og betingelser ved transport og handel med el. Loven rum-
mer desuden bestemmelser om Energiklagenævnet. Hertil kommer en række
andre forhold, så som regler om kommuners forhold, om tilslutning af produk-
tionsanlæg, om klageadgang, sanktionsbestemmelser m.v.
Bestemmelserne om vedvarende energi, herunder støtte hertil, blev i 2008
udskilt fra elforsyningsloven til lov om fremme af vedvarende energi, hvori-
mod selve PSO-systemet fortsat reguleres i elforsyningsloven.
Tekstboks 25
Målsætninger for den fremtidige regule-
ring på området:
Gennemførelsen af en række af udval-
gets anbefalinger forudsætter ændrin-
ger i især elforsyningsloven. De overord-
nede målsætninger herfor anbefales at
være:
I
Loven bør fastlægge overordnede og
klare principper for reguleringen af
elsektoren, der kan stå fast, fordi de er
udtryk for politiske valg og prioriterin-
ger, og dermed først skal ændres, når
den politiske prioritering af de grund-
læggende principper i loven ændrer
sig.
Loven skal være klar, fordi en uklar lov
med stort rum for fortolkning, mind-
sker forudsigeligheden for investo-
rer og øger de administrative byrder
for selskaber m.v. i forbindelse med
fortolkning, tvister eller klagesager,
hvilket samtidig ofte kræver en ekstra
indsats fra energimyndighederne.
En ny lov skal understøtte energiaf-
talens målsætninger, og regulerin-
gen af den danske elforsyningssektor
skal derfor sikre incitamenter til grøn
omstilling, omkostningseffektivitet,
konkurrence og forbrugerbeskyttelse.
I
implementering, typisk i den folketings-
samling hvor forliget er indgået. Andre
lovændringer er gennemført i al hast for
at stoppe utilsigtede huller eller proble-
mer, og er derfor også gennemført under
stort tidspres. Det har betydet, at loven i
dag er vanskelig at overskue og på visse
punkter uklar, hvilket blandt andet skyl-
des de mange enkeltstående ændringer
og ”knopskydninger”.
Meget taler for, at mere detaljerede reg-
ler og detailregulering bør fastsættes i
bekendtgørelsesform. Regler, som man
på forhånd ved, skal ændres løbende,
kan med fordel fastsættes i bekendtgø-
relser, som kan ændres administrativt
af ministeren eventuelt efter drøftelse
i forligskredsen. Når elforsyningsloven
alligevel indeholder meget detailregu-
lering, hænger dette sammen med, at
dette oftest er den hurtigste vej til imple-
mentering af nye regler. Lovændringer
kan typisk sættes i kraft umiddelbart
efter vedtagelsen, hvorimod udstedelse
af bekendtgørelse med hjemmel i lov-
ændringen oftest vil kræve høring og
forhandlinger og derfor forlænge pro-
cessen. Lovens detailregulering hænger
derfor også til en vis grad sammen med
et ønske om den hurtigst mulige imple-
mentering.
I overensstemmelse med kommissoriet
har udvalget fokuseret på at drøfte de
grundlæggende elementer, principper
og styringsmekanismer i en fremtidig
regulering inden for en række hoved-
områder. Det er derimod ikke udvalgets
opgave at udarbejde forslag til konkrete
lovændringer. Det konkrete arbejde med
udarbejdelse af egentlige lovtekster vil
skulle ske i en efterfølgende lovproces.
For at give input og retning til dette
lovarbejde er Kammeradvokaten blevet
anmodet om på baggrund af udvalgets
arbejde at opstille konkrete anbefalinger
til principperne for ny, gennemarbejdet
elforsyningslov. Kammeradvokatens an-
befalinger er tilgængelige på El-regu-
leringsudvalgets hjemmeside. På bag-
grund heraf anbefaler udvalget, at føl-
gende principper lægges til grund ved
udarbejdelse af en ny elforsyningslov:
I
Udfordringer
Alle kan tilslutte sig det synspunkt, at
en lov bør være klar, og at lovændringer
derfor skal være gennemtænkte og gen-
nemarbejdede. En stor del af de ca. 45
lovforslag om ændring af elforsynings-
loven, som er gennemført siden 1999,
har imidlertid baggrund i politiske forlig,
hvor den politiske forventning er hurtig
Side 107
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0108.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
elforsyningslov
Resumé af anbefalingerne til en ny
Indsatsområde C
16
I
Der skal foretages en generel gennemgang og gennem-
skrivning af den gældende elforsyningslov. Arbejdet bør
tilrettelægges således, at der er tilstrækkelige rammer til
både at gennemføre El-reguleringsudvalgets anbefalin-
ger og til at sikre, at de gældende regler fortsat er vel-
begrundede og skal bevares i eksisterende udformning.
Lovens formålsbestemmelse bør justeres og gøres mere
enkel og klar. Her bør målsætningerne fra energiaftalen
fra 2012 have en central plads. Det betyder, at det bør
fremgå af formålsbestemmelsen, at reguleringen af den
danske elforsyningssektor skal sikre:
Det bør fx overvejes at samle bestemmelser om Energi-
net.dk´s organisering, rammer og økonomiske regule-
ring i lov om Energinet.dk.
I
I
I
En ny elforsyningslov må også udformes under hensyn-
tagen til den parallelle regulering på andre forsynings-
områder.
Der skal være en klar kompetencefordeling mellem mini-
steren, Energistyrelsen, Energitilsynet, Energiklagenæv-
net, Energinet.dk og Energiankenævnet. Hjemlerne skal
være klare, så der ikke er tvivl om, hvem der gør hvad,
og de skal have den nødvendige rækkevidde, så der ikke
opstår tvivl om kompetencens omfang.
Ved fastlæggelsen af opgaver mellem myndighederne
må det sikres, at myndighederne har de fornødne faglige
forudsætninger for at udføre opgaven.
Myndighedernes indgrebsbeføjelser skal være klare og
dækkende for håndhævelsesbehovet. Der er behov for
differentierede sanktionstyper således, at sanktionsty-
pen så vidt muligt afspejler håndhævelsesbehovet i den
enkelte situation.
Det bør overvejes, om der er myndigheder, som mest
hensigtsmæssigt reguleres i en selvstændig lov, fx Ener-
giklagenævnet og Energitilsynet.
Bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler skal
enten i lovteksten eller i lovbemærkningerne klart angive
rammerne for bemyndigelsen, så der ikke opstår tvivl om
ministerens kompetence til regelfastsættelsen.
Meget åbne og brede skønsmæssige hjemler bør så vidt
muligt undgås. Det gør det vanskeligt, at anvende hjem-
lerne i den konkrete sagsbehandling og giver grobund
for ressourcekrævende og langvarige tvister.
En række af udvalgets anbefalinger indebærer større
krav til Energitilsynet. Det drejer sig især om økonomisk
regulering af netvirksomhederne, ny økonomisk regule-
ring af Energinet.dk og om opgaver og tilsyn i relation
til handels- og netvirksomheder. I forbindelse med gen-
nemførelsen heraf bør det sikres, at Energitilsynet får til-
ført tilstrækkelige ressourcer til løsning af disse opgaver.
I
I
I
I
I
I
Incitamenter til grøn omstilling
Omkostningseffektivitet
Konkurrence og
Forbrugerbeskyttelse.
I
I
Formålsbestemmelsen bør endvidere fremhæve, at elfor-
syningssikkerhed er et væsentligt formål med loven.
Et veldefineret formål bidrager til en klar strukturering
af loven baseret på en logisk emneinddeling. Samtidig
giver det grundlag for at afgøre, hvilke emner loven skal
regulere, og hvilke emner der må reguleres i andre love.
Det bør sikres, at alle regler ikke blot er velbegrundede,
men også administrerbare for virksomheder og myndig-
heder. Administrative hensyn bør derfor indgå ved reg-
lernes udformning.
En ny elforsyningslov bør indeholde den overordnede
regulering af elområdet i form af klare og enkle regler.
Den nuværende lov er flere steder præget af detailre-
gulering, som mere hensigtsmæssigt kunne fastsættes
i bekendtgørelsesform. Regler, som man på forhånd
ved skal ændres løbende, kan med fordel fastsættes i
bekendtgørelser. Det skaber en smidig regulering, og det
sikrer, at selve loven bevarer sin karakter af en enkel, klar
og retningsgivende regulering.
Afgrænsningen til andre love, der emnemæssigt ligger
tæt op ad elforsyningsloven, skal være klar og logisk.
Overlap i reguleringen (dobbeltregulering) skal så vidt
muligt undgås. Det skaber uklarhed og forvirring, når
bestemmelser, der emnemæssigt ligger inden for samme
område, både findes i elforsyningsloven og i andre love.
I
I
I
I
I
I
I
Tekstboks 26
Side 108
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0109.png
Udvalg for
Indsatsområde C
16
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Det anbefales
Der skal udarbejdes en helt ny elforsyningslov med henblik på at forenkle og skabe
større klarhed for sektoren og for myndighederne. Udarbejdelsen af en ny, gen-
nemarbejdet elforsyningslov bør tage udgangspunkt i de anbefalinger og princip-
per for en kommende lov, som er gengivet i udvalgets rapport.
Side 109
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0110.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
6
Konsekvensvurderinger af
El-reguleringsudvalgets anbefalinger
I dette afsnit vurderes konsekvenserne
af El-reguleringsudvalgets anbefalinger
med hensyn til:
Resultaterne viser udviklingen under
givne antagelser og effekterne af
ændringer i disse. Vurderingerne er med
forbehold for ændringer i de grundlæg-
gende antagelser. Blandt de centrale for-
udsætninger kan nævnes:
For en mere detaljeret gennemgang af
forudsætningerne for beregningerne
henvises til bilag 6.
I
I
I
I
I
I
Energiselskaberne
(netvirksomhederne og Energinet.dk)
Forbrugere og erhvervsliv
Statens finanser
Den grønne omstilling
Konkurrencen
Samfundsøkonomi.
I
I
Netvirksomhederne udnytter deres
indtægtsrammer fuldt ud
Omkostningsreduktion hos netvirk-
somhederne som følge af opgave-
bortfald ved indførslen af engrosmo-
dellen
Opfyldelse af effektiviseringer nævnt i
kommissoriet.
I
Side 110
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0111.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Overordnede vurderinger af anbefalingers betydning for de forskellige parametre
Parameter
Energiselskaberne (netvirksomhe-
derne og Energinet.dk)
Overordnede effekt
De anbefalede nye økonomiske reguleringer af netvirksomhederne og Energinet.
dk vil medføre effektiviseringer hos selskaberne til gavn for sektoren, forbrugerne
og samfundsøkonomien.
Fremskrivningerne af henholdsvis den nuværende og anbefalede regulering for
netvirksomhederne viser, at under givne antagelser kan den anbefalede regule-
ring medføre en besparelse på ca. 325 mio. kr. i 2020. Følsomhedsberegninger
illustrerer, at dette beløb enten kan blive højere eller lavere afhængig af valg af
centrale antagelser om blandt andet størrelsen af en fremtidig forrentning, stør-
relsen af effektiviseringskrav, investeringsniveauer, elforbrug m.v.
Fremskrivninger af henholdsvis den nuværende og anbefalede regulering af
Energinet.dk viser, at den anbefalede regulering under givne antagelser kan
medføre en besparelse på ca. 119 mio. kr. fra 2015–2020. Følsomhedsberegninger
illustrerer, at dette beløb enten kan blive højere eller lavere afhængig af effektivi-
seringskravet Energinet.dk pålægges.
Side 111
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0112.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Forbrugere og erhvervsliv
Den nye økonomiske regulering af henholdsvis netvirksomhederne og Energinet.
dk forventes at kunne reducere tarifferne, forbrugerne betaler. Fremskrivningerne
af den nuværende og anbefalede regulering for henholdsvis netvirksomhederne
og Energinet.dk viser, at under givne antagelser kan de anbefalede reguleringer
medføre et samlet fald i tarifferne i 2020 på omkring 65 kr. for en husholdning,
ca. 7.000 kr. for en virksomhed (med et elforbrug på 1 mio. kWh om året) og ca.
75.000 kr. for en virksomhed med et stort elforbrug (25 mio. kWh om året).
Udviklingen i tarifferne kan både blive højere og lavere afhængig af, hvordan
den nye økonomiske regulering af henholdsvis netvirksomhederne og Energinet.
dk præcis udformes i forhold til blandt andet udviklingen i effektiviseringskrav,
investeringer og den fremtidige funktionalitet i elnettet.
Statens finanser
Hverken effektiviseringen af Energinet.dk eller den ændrede regulering af net-
virksomhederne forventes at have væsentlige direkte effekter på statens finanser.
Anbefalingerne forventes at føre til nogle forenklinger i reguleringen både hos
virksomhederne og myndighederne. På den anden side medfører den nye regule-
ring også nye opgaver og behov for nye kompetencer hos myndighederne. Netto
forventes indførslen af El-reguleringsudvalgets anbefalinger at medføre et lidt
øget ressourceforbrug hos myndighederne, herunder hos Energistyrelsen, Ener-
gitilsynet og Energinet.dk. For de to sidstnævnte gælder, at deres ressourcefor-
brug er finansieret over tarifferne og dermed ikke påvirker statens finanser. I det
samlede billede forventes effekten på statens finanser derfor at være marginal, og
denne er derfor ikke søgt kvantificeret.
Den grønne omstilling af det danske energisystem er en udfordrende opgave der
kræver betydelige investeringer og fokus på ny teknologi, hvor de monopolregu-
lerede selskaber ventes at spille en vigtig rolle. Det forventes, at anbefalingerne
vedrørende den nye regulering af netvirksomhederne, herunder indførslen af
fem-årige reguleringsperioder, nye indtægtsrammer, bortfald af forrentningsloft
samt etablering af pulje til innovative projekter, vil understøtte og bidrage til den
grønne omstilling. Ligeledes vil anbefalingerne om et øget fokus på forsynings-
sikkerhed og sikring af kapacitet understøtte den grønne omstilling. Anbefalin-
gen om bortfald af ejerkrav for VE-anlæg vil også kunne medføre en øget inte-
resse i at investere i blandt andet vindmølleparker.
Konkurrencen opfattes her som konkurrencen på detailmarkedet for el. Forbedret
konkurrence på detailmarkedet vil, alt andet lige, påvirke elprisen for virksomhe-
der og husholdninger i nedadgående retning på lang sigt og give incitament til
udvikling af nye innovative produkter. Der er allerede besluttet en lang række ini-
tiativer, som forventes at styrke konkurrencen i detailmarkedet herunder indførsel
af engrosmodellen og ophævelse af forsyningspligten. Udvalgets initiativer skal
ses i sammenhæng med disse og vil sammenlignet med allerede gennemførte
tiltag kun i mindre grad føre til ændringer i konkurrencevilkårene.
Fremskrivninger af den nuværende og anbefalede økonomiske regulering for
henholdsvis netvirksomhederne og Energinet.dk viser, at under givne antagelser
vil de nye reguleringer kunne medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 970
mio. kr. fra 2015 til 2020. Det skønnes, at den samfundsøkonomiske gevinst vil
vokse betydeligt over perioden og udgøre ca. 440 mio. kr. i 2020. Denne gevinst
kan både blive lavere og højere afhængig af, hvordan den nye regulering af hen-
holdsvis netvirksomhederne og Energinet.dk præcis udformes.
Den grønne omstilling
Konkurrencen
Samfundsøkonomien
Figur 36
Side 112
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0113.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Konsekvenser for
Energiselskaberne
Netvirksomhederne
Udvalgets anbefalinger til en ny økono-
misk regulering vil forbedre incitaments-
strukturen for netvirksomhederne, jf.
afsnit A.1. I tabel 6 ses en oversigt over
incitamenterne til effektiviseringer og
investeringer under eksisterende og
anbefalede regulering.
I det følgende vurderes, hvordan net-
virksomhedernes økonomiske rammer
forventes at udvikle sig – dels med den
eksisterende regulering (baseline) og
dels med gennemførelse af El-regule-
ringsudvalgets anbefalede nye økono-
miske regulering.
Det skal bemærkes, at baseline-frem-
skrivningen og fremskrivningen af den
nye regulering i høj grad afhænger af
de underliggende antagelser, særligt
de generelle og individuelle effektivi-
seringskrav, samt omkostningsredukti-
onen som følge af opgavebortfald ved
indførsel af engrosmodellen. Antagel-
serne er fastsat, så konsekvensvurderin-
gerne illustrativt opfylder besparelses-
kravene fra energi- og solcelleaftalen.
Beregningerne er derfor med forbehold
for ændringer i disse antagelser.
el- reguleringseft
ersynet
Incitamenter under den nye og gamle regulering
Eksisterende regulering
Effektivisering
Anbefalet regulering
I
Begrænset incitament til
effektivisering, hvis netvirk-
somhederne er bundet af
forrentningsloftet.
Begrænset effekt af effekti-
viseringskrav for virksom-
heder med uudnyttede
indtægtsrammer.
Begrænset incitament til at
foretage investeringer for
netvirksomheder bundet
af indtægtsrammen, da der
kun kan opnås en forrent-
ning heraf der er lavere end
forrentningsloftet.
For øvrige selskaber vil der
være incitament, såfremt
den tilladte forrentning er
tilstrækkelig.
I
Øget incitament til effektivi-
sering for netvirksomheder
tidligere bundet af forrent-
ningsloftet.
Større effekt af effektivi-
seringskrav, da indtægts-
rammerne fastsættes på
baggrund af netvirksomhe-
dernes omkostninger.
Alle netvirksomheder får et
rimeligt afkast på fremad-
rettede investeringer.
Den fremadrettede for-
rentning fastsættes som en
risikojusteret, markedsbase-
ret rente.
I
I
Investeringer
I
I
I
Tabel 6
Side 113
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0114.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Baseline for netvirksomhederne
Baseline-fremskrivningen af fremtidige
indtægtsmuligheder for netvirksomhe-
derne er foretaget på basis af den nuvæ-
rende regulering ud fra virksomheder-
nes regnskabstal (2011–2013) og rækker
frem til 2022.
I baseline stiger de tilladte indtægter i
perioden 2011–2013 fra 5,8 mia. kr. til 6,4
mia. kr. I 2016 falder de tilladte indtægter
til 6,2 mia. kr., hvorefter de stiger til 6,7
mia. kr. i 2022, jf. figur 37.
Faldet i 2016 skyldes, at der antages en
omkostningsreduktion på 75 procent af
netvirksomhedernes kunderelaterede
omkostninger, som følge af opgavebort-
fald ved indførslen af engrosmodellen.
Under den nuværende regulering giver
dette anledning til et fald i omkostnin-
gerne, men ikke fuldt ud et fald i de til-
ladte indtægter.
Fremskrivning af ny regulering
Fremskrivningen af rammerne for den
nye regulering tager udgangspunkt i de
anbefalinger, der fremgår af rapporten
og tilhørende bilag. Den nye regulering
antages at blive implementeret i 2017.
Resultatet af fremskrivningerne af den
nye regulering ses i figur 38. De tilladte
indtægter i 2020 er ca. 5 pct. lavere (ca.
325 mio. kr.) end beregnet i baseline. I
2022 er de tilladte indtægter ca. 7 pct.
lavere (ca. 470 mio. kr.) end i baseline.
I den nye regulering lægges vægt på net-
virksomhedernes driftsomkostninger og
den forrentning netvirksomhederne kan
opnå. I figur 39 og 40 er disse parametre
under den nuværende og nye regulering
sammenlignet.
Driftsomkostningerne reduceres med
ca. 290 mio. kr. fra 2015 til 2016 i den
nuværende regulering på grund af anta-
gelsen om omkostningsreduktioner ved
bortfald af opgaver ved indførslen af
Fremskrivning af tilladte indtægter under den
nuværende og nye regulering (faste priser)
7.000
Fremskrivning af tilladte indtægter for
netvirksomhederne (2012- priser)
7.000
Mio. kr. (2012-priser)
6.000
5.000
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Nuværende regulering
Figur 37
Note 1: Med tilladte indtægter forstås de samlede faktiske driftsindtægter, når selskaberne for-
ventes at udnytte rammerne fuldt ud (indtægtsramme eller forrentningsloft).
Note 2: Energiaftalens effektiviseringskrav for netvirksomhederne på minimum 300 mio. kr. i
2020 og solcelleaftalens effektiviseringskrav på 0-300 mio. kr. akkumuleret i perioden 2015–2020
for netvirksomhederne og Energinet.dk samlet indgår ikke i baseline.
Note 3: De tilladte indtægter er eksklusiv indtægter vedrørende energispareforpligtigelsen.
Mio. kr. (2012-priser)
6.000
5.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering
Ny regulering
Figur 38
Note: Den nye regulering antages implementeret i 2017. Den første femårige reguleringspe-
riode vil løbe frem til 2021, hvorefter en ny reguleringsperiode påbegyndes. For at vise alle
effekter ved den nye regulering er fremskrivningen lavet frem til 2022.
engrosmodellen. Fra 2016 og frem sti-
ger omkostningerne i den nuværende
regulering som følge af udviklingen i
elforbruget, dog modregnet effekten af
eventuelle effektiviseringskrav.
Side 114
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0115.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el-
Forskellen i tilladte indtægter, driftsomkostninger, effektiviseringskrav og forrentning
reguleringseft
ersynet
mellem den nuværende regulering og anbefalede regulering, mio. kr. (2012-priser)
Mio. kr. (2012-priser)
Tilladte indtægter
Omkostninger
Effektiviseringskrav
Forrentning
Forrentningsprocent
1
2017
95
3
-97
92
0,3%
2018
180
109
-113
71
0,2%
2019
251
206
-95
44
0,2%
2020
324
297
-92
28
0,1%
2021
393
390
-84
4
0,1%
2022
471
440
-36
31
0,1%
Tabel 7
Note 1: Forrentningsprocenten er opgjort i forhold til den samlede aktivbase. Efterhånden som den historiske aktivbase afskrives, vil procenten
nærme sig den fastsatte WACC-forrentning.
Note 2: Ændringen i de overstående parametre er resultatet af parameternes værdi i den nuværende regulering fratrukket parameterens værdi i den
nye regulering, dvs. X
Nuværende regulering
- X
Nye regulering
Mio. kr. (2012-priser)
I den nye regulering, som implemen-
teres i 2017 forbliver omkostningerne
omtrent uændret. Det skyldes primært,
at den nye regulering udmønter højere
effektiviseringskrav i perioden, samt
at pålagte effektiviseringskrav fuldt ud
medfører omkostningsreduktioner. I
2020 er omkostningerne ca. 300 mio. kr.
lavere i den nye regulering sammenlig-
net med den nuværende regulering.
I den nuværende regulering stiger den
samlede forrentning fra 2015 til 2016,
som følge af omkostningsreduktioner
ved indførslen af engrosmodellen. Ved
implementeringen af den nye regule-
ring i 2017 reduceres forrentningen, da
omkostningsrammerne, modsat den
nuværende regulering, korrigeres for
de bortfaldne omkostninger. Herefter
vil den nye regulering i stigende grad
give en højere forrentning, da investe-
ringerne fremadrettet eksplicit sikres en
given forrentningssats (i denne frem-
skrivning antaget til 5 pct).
De samlede konsekvenser over perioden
2017–2022 er vist i tabel 7. Det ses, at de
tilladte indtægter i 2020 vil være ca. 325
mio. kr. lavere i den nye regulering sam-
menlignet med den nuværende regule-
ring.
Udviklingen i omkostningerne (driftsomkostninger + afskrivninger)
under den nuværende og den anbefalede regulering
6.000
5.000
4.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering
Ny regulering
Figur 39
Udviklingen i forrentning (venstre akse) og forrentningsprocent (højre akse)
under den nuværende og den anbefalede regulering
Forrentning af samlet aktivbase (pct.)
2.000
10%
8%
6%
Mio. kr. (2012-priser)
1.000
4%
500
2%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering (pct.)
Nuværende regulering (kr.)
Figur 40
Ny regulering (pct.)
Ny regulering (kr.)
1.500
0
Side 115
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0116.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Følsomhedsberegninger
Fremskrivningen af den nuværende og
nye regulering bygger på en række anta-
gelser om den fremtidige udvikling for
netvirksomhederne. Blandt de vigtigste
forudsætninger er antagelser om udvik-
lingen i investeringer og elforbruget,
effektiviseringspotentialet samt størrel-
sen på WACC’en (Weighted Average Cost
of Capital). Der er derfor gennemført føl-
somhedsberegninger i forhold til disse
parametre.
Følsomhedsberegninger
– elforbrug og investeringsniveau
Udviklingen i elforbruget og investe-
ringsniveauet har stor betydning for det
samlede resultat og der er derfor lavet
følsomhedsfremskrivninger ud fra føl-
gende scenarier:
Tilladte indtægter i følsomhedsscenarie 1 (faste priser)
8.000
I
I
1.
5 pct. højere elforbrug i 2020 og
25 pct. flere investeringer i peri-
oden
Samme elforbrug og 25 pct.
færre investeringer i perioden
Mio. kr. (2012-priser)
7.000
2.
6.000
5.000
Følsomhedsscenarie 1 for den nuvæ-
rende og nye regulering viser effekterne
af et øget elforbrug som følge af en øget
elektrificering af samfundet. Det øgede
elforbrug antages at medføre et øget
investeringsbehov hos netvirksomhe-
derne, idet de skal håndtere en øget
mængde el i nettet. Her er det antaget,
at en stigning i elforbruget på 5 pct. (i
forhold til grundscenariet for den nuvæ-
rende og nye regulering) medfører et
øget investeringsbehov på 25 pct. i peri-
oden. Et øget elforbrug, og heraf øget
investeringsbehov, giver i fremskriv-
ningerne anledning til større stigning i
de tilladte indtægter i den nuværende
regulering end i den nye regulering, hvil-
ket medfører øgede besparelser i peri-
oden indtil 2022. I 2020 vil besparelsen
være omkring 20 pct. højere i forhold til
grundscenariet for den nuværende og
nye regulering.
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering − grundscenarie
Nuværende regulering − følsomhed 1
Figur 41
Ny regulering − grundscenarie
Ny regulering − følsomhed 1
Besparelsen i grundscenarie for den nuværende og nye regulering og i
følsomhedsscenarie 1 for den nuværende og nye regulering (2012- priser)
Mio. kr. (2012-priser)
Grundscenarie for
den nuværende og
nye regulering
Følsomhedsscenarie 1
for den nuværende og
nye regulering
Tabel 8
2017
95
2018
180
2019
251
2020
324
2021
393
2022
471
91
201
286
394
487
381
Side 116
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0117.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
I følsomhedsscenarie 2 for den nuvæ-
rende og nye regulering
ses effekterne
af, hvis investeringsbehovet i nettet er
25 pct. lavere end antaget i grundscena-
riet for den nuværende og nye regu-
lering. Et reduceret investeringsbehov
giver i fremskrivningerne anledning til
større reduktion i de tilladte indtægter
i den nuværende regulering end i den
nye regulering, hvilket medfører reduce-
rede besparelser i perioden indtil 2022.
I 2020 vil besparelsen være omkring 10
pct. lavere i forhold til grundscenariet for
den nuværende og nye regulering.
Tilladte indtægter i følsomhedsscenarie 2 (faste priser)
8.000
7.000
Mio. kr. (2012-priser)
6.000
5.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering − grundscenarie
Nuværende regulering − følsomhed 2
Figur 42
Ny regulering − grundscenarie
Ny regulering − følsomhed 2
Besparelsen i grundscenarie for den nuværende og nye regulering og i
følsomhedsscenarie 2 for den nuværende og nye regulering (2012 priser)
Mio. kr. (2012-priser)
Grundscenarie for
den nuværende og
nye regulering
Følsomhedsscenarie 2
for den nuværende og
nye regulering
Tabel 9
2017
2018
2019
2020
2021
2022
95
180
251
324
393
471
102
164
222
289
330
571
Side 117
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0118.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Følsomhedsberegninger
– effektiviseringskrav
I den nye regulering har de
effektivise-
ringskrav netvirksomhederne pålæg-
ges stor betydning. Derfor er der udført
en følsomhed af betydningen af både
lavere og højere generelle og indivi-
duelle effektiviseringskrav. Reelt er
der usikkerhed om, hvor stor en del af
potentialet man forventer at kunne ind-
fri på kort sigt.
Følsomhedsfremskrivningerne er foreta-
get ud fra følgende scenarie:
Tilladte indtægter i følsomhedsscenarie 3, 4 og 5 (faste priser)
6.800
6.600
6.400
Mio. kr. (2012-priser)
6.200
6.000
5.800
0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering − grundscenarie
Ny regulering − grundscenarie
Figur 43
I
I
I
3.
Lavere effektiviseringskrav (der
tillægges 0 procentpoint til de
generelle krav i 2017–2018)
Højere effektiviseringskrav (der
tillægges 2,3 procentpoint til de
generelle krav i 2017–2018)
Lavere effektiviseringskrav (der
tillægges 0 procentpoint til de
generelle krav i 2017–2018), der
til gengæld modsvares af ekstra-
ordinære effektiviseringer.
Ny regulering − følsomhed 3
Ny regulering − følsomhed 4
Ny regulering − følsomhed 5
4.
Besparelsen i grundscenarie for den nuværende og nye regulering og i følsom-
hedsscenarie 3, 4 og 5 for den nuværende og nye regulering (2012 priser)
Mio. kr. (2012-priser)
Grundscenarie for
den nuværende og
nye regulering
Følsomhed 3 for
den nuværende og
nye regulering
Følsomhed 4 for
den nuværende og
nye regulering
Følsomhed 5 for
den nuværende og
nye regulering
Tabel 10
5.
2017
95
2018
180
2019
251
2020
324
2021
393
2022
471
Følsomhedsscenarie 3 for den nuvæ-
rende og nye regulering viser konse-
kvenserne af lavere effektiviseringskrav
sammenlignet med grundscenariet for
den nye regulering. De lavere effektivi-
seringskrav i den nye regulering betyder,
at besparelsen i 2020 falder med ca. 70
pct. i forhold til grundscenariet.
I følsomhedsscenarie 4 for den nuvæ-
rende og nye regulering antages et
højere effektiviseringskrav i den nye
regulering. Det højere effektiviserings-
krav i den nye regulering medfører
en besparelse i 2020, der er ca. 20 pct.
højere end i grundscenariet.
Følsomhedsscenarie 5 følger i perioden
2017–2021 fuldstændigt følsomheds-
scenarie 3, da de indeholder samme for-
udsætninger vedrørende størrelsen af
det generelle effektiviseringskrav. Net-
-13
-36
32
103
170
245
127
244
316
390
460
539
-13
-36
32
103
170
458
virksomhedernes ekstraordinære effek-
tiviseringer i løbet af perioden giver ikke
anledning til reduktioner i de tilladte
indtægter. Denne forbrugerdeling følger
ved overgangen til 2. reguleringsperio-
den i 2022.
Side 118
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0119.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Følsomhedsberegninger- WACC
Forrentningen af den fremadrettede
aktivbase fastsættes på baggrund af
en risikofri referencerente tillagt et
WACC-baseret tillæg. Det rimelige niveau
for en WACC-forrentning er ikke vurde-
ret i denne sammenhæng, men antages
i grundscenariet for den nye regulering
at være 5 pct. Størrelsen på WACC’en har
stor betydning, idet jo højere denne er,
jo højere forrentning får netvirksomhe-
derne på deres fremadrettede investe-
ringer. Da det endnu er usikkert, hvordan
WACC’en fastsættes i den nye regulering,
er der lavet en følsomhed på WACC’en på
+/- 1 procentpoint, for at vurdere betyd-
ningen af størrelsen på WACC’en.
Tilladte indtægter i følsomhedsscenarie 6 og
el- reguleringseft
ersynet
7 (faste priser)
6.800
6.600
6.400
Mio. kr. (2012-priser)
6.200
6.000
5.800
0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Nuværende regulering − grundscenarie
Ny regulering − grundscenarie
Figur 44
Ny regulering − følsomhed 6
Ny regulering − følsomhed 7
I
I
6.
7.
Højere WACC – 6 pct.
Lavere WACC – 4 pct.
Besparelsen i grundscenarie for den nuværende og nye regulering og i følsom-
hedsscenarie 6 og 7 for den nuværende og nye regulering (2012 priser)
Mio. kr. (2012-priser)
Grundscenarie for
den nuværende og
nye regulering
Følsomhedsscenarie 6
for den nuværende og
nye regulering
Følsomhedsscenarie 7
for den nuværende og
nye regulering
Tabel 11
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Følsomhedsscenarie 6 for den nuvæ-
rende og nye regulering viser konse-
kvenserne af en højere forrentning på
fremtidige investeringer i den nye regu-
lering. Den højere forrentning betyder,
at besparelsen i 2020 falder med ca. 36
pct. i forhold til grundscenariet.
I følsomhedsscenarie 7 for den nuvæ-
rende og nye regulering antages en
lavere forrentning i den nye regule-
ring. Den lavere forrentning medfører
en besparelse i 2020, der er ca. 36 pct.
højere end i grundscenariet.
95
180
251
324
393
471
62
116
159
206
250
313
128
243
342
442
537
629
Side 119
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0120.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Side 120
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0121.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Energinet.dk
Den nye økonomiske regulering af Ener-
ginet.dk indebærer, at der indføres en
form for rammestyring af Energinet.dk,
hvor ministeren kan pålægge virksom-
heden generelle og specifikke
effektivi-
seringskrav. Nedenfor vurderes, hvordan
Energinet.dk’s indtægter forventes at
udvikle sig – dels med den eksisterende
regulering (baseline) og dels med gen-
nemførelse af El-reguleringsudvalgets
anbefalinger for ny økonomisk regule-
ring.
Baseline for Energinet.dk
Økonomisk er Energinet.dk opdelt i fire
segmenter: El-systemet, PSO, gassyste-
met og kommerciel aktivitet. Baseline
vedrører alene elsystemet. El-systemet
udgør ca. en tredjedel af Energinet.dk’s
samlede omsætning, og er underopdelt
i følgende poster:
Drift/administration
Energi (systemydelser og nettab)
Afskrivninger
Figur 45
Note 1: Baseret på Energinet.dk’s eget budget 2014 og investeringsplan 2014–2017.
Note 2: Flaskehalsindtægter er ikke vist, men skal indregnes for at få niveauet i baseline.
Finansielle poster
Øvrige poster
Fordeling af Energinet.dk’s omkostninger på
el- reguleringseft
ersynet
el-systemdelen 2013 og 2020, mio. kr. (2012-priser)
2013
2020
355
554
691
658
1.030
850
1.486
1.181
I
I
I
I
I
Drift/administration
Energi (systemydelser og nettab)
Flaskehalsindtægter
Afskrivninger
Finansielle poster.
Udvikling af nettoomkostninger for
Energinet.dk inkl. aftalte billiggørelsestiltag
3.000
2.500
2.000
Mio. kr. (2012-priser)
Nettoomkostningernes fordeling på de
overordnede poster er vist i figur 45 for
2013 og 2020.
Baseline er opgjort som de samlede
nettoomkostninger, dvs. omkostninger
fratrukket flaskehalsindtægter, jf. figur
46. I 2013 var nettoomkostningerne
til elsystemet ca. 2,2 mia. kr. I perioden
2012–2020 stiger nettoomkostningerne
med 33 pct. Stigningen skyldes primært
forøgelser af afskrivninger og finaniselle
omkostninger, som er drevet af plan-
lagte investeringer.
1.500
1.000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Baseline
Figur 46
Note: Billiggørelsestiltagene fra Energiaftalen af 22. marts 2012 betyder, at Energinet.dk skal
reducere forholdet mellem driftsomkostninger og aktiver fra 3,6 pct. i 2012 til 2,2 pct. i 2020.
Effekten af billiggørelsestiltagene er indregnet i baseline, således at målsætningen om at redu-
cere forholdet til 2,2 pct. nås.
Side 121
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0122.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Fremskrivning af ny regulering
Med anbefalingerne til ny regule-
ring lægges op til, at Energinet.dk kan
pålægges generelle og specifikke
effek-
tiviseringskrav. Det er i figur 47 antaget,
at Energinet.dk pålægges at reducere
deres driftsomkostninger med 5 pct. i
2020, svarende til 33 mio. kr. Besparel-
serne indfases lineært fra 2015, således
at den årlige effektivisering er ca. 6 mio.
kr. Det skal understreges, at valget af de
5 pct. ikke bygger på en konkret vurde-
ring af effektiviseringspotentialet i Ener-
ginet.dk.
Fra 2015–2020 vil effektiviseringskravet
medføre en samlet besparelse på 119
mio. kr. jf. tabel 12.
Udover anbefalingerne vedrørende den
nye regulering af Energinet.dk er der
også en række andre anbefalinger, der
påvirker Energinet.dk og dermed deres
ressourceforbrug. Det gælder blandt
andet anbefalingerne om, at Energinet.
dk skal være mere transparent og den
øgede overvågning af elforsyningssik-
kerheden. Det er dog vanskeligt at sætte
et præcist tal på, hvordan disse opgaver
vil påvirke Energinet.dk’s ressourcefor-
brug, da det ikke på nuværende tids-
punkt er fastlagt præcist, hvordan Ener-
ginet.dk skal varetage disse opgaver,
herunder hvordan Energinet.dk vil prio-
ritere deres ressourcer på disse opgaver.
Effekterne af disse anbefalinger er derfor
ikke søgt kvantificeret i denne konse-
kvensberegning.
Fremskrivning af Energinet.dk’s nettoomkostningerne
under den nye og nuværende regulering
2.700
2.500
2.300
2.100
Mio. kr. (2012-priser)
1.900
1.700
0
2011
2012
2013
2014
Baseline
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Ny regulering
Figur 47
Betydning af ny regulering for Energinet.dk når der indlægges
effektiviseringer, der samlet betyder en besparelse på 5 pct. af
driftsomkostningerne i 2020 (mio. kr. 2012-priser)
Mio. kr.
(2012-priser)
Nuværende
regulering
Ny regulering
Forskel
Pct. ift. baseline
Tabel 12
2015
2.424
2.418
6
0,2%
2016
2.333
2.321
12
0,5%
2017
2.488
2.470
17
0,7%
2018
2.515
2.492
23
0,9%
2019
2.657
2.629
28
1,1%
2020
2015-
2020
2.639 15.055
2.606 14.936
33
1,2%
119
0,8%
Side 122
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0123.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Følsomhedsberegninger
Der er gennemført to følsomhedsbereg-
ninger for den nye regulering, følsom-
hedsscenarie 1 og følsomhedsscenarie 2,
hvor der alternativt spares henholdsvis 3
pct. og 7 pct. på drift og administration i
2020. Besparelserne indfases lineært fra
2015, således at driftsomkostningerne
i følsomhedsscenarie 1 og følsomheds-
scenarie 2 er henholdsvis 3 pct. og 7 pct.
lavere i 2020 i forhold til baseline. Resul-
tatet fremgår af figur 48.
Mio. kr. (2012-priser)
el- reguleringseft
ersynet
Udviklingen i nettoomkostninger for Energinet.dk under
den nye regulering med en følsomhed på effektiviseringskrav
2.700
2.500
2.300
2.100
Følsomhedsscenarie 1 giver anledning
til en samlet besparelse fra 2015–2020
på ca. 71 mio. kr., mens følsomheds-
scenarie 2 giver anledning til en samlet
besparelse fra 2015–2020 på ca. 167 mio.
kr. Det er i konsekvensvurderingen ikke
vurderet, om de angivne niveauer for
effektivisering kan gennemføres med
samme kvalitet i opgaveløsningen som
i baseline.
1.900
1.700
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Ny regulering: 5% reduktion i forhold til baseline i 2020
Følsomhed 1: 3% reduktion i forhold til baseline
Følsomhed 2: 7% reduktion i forhold til baseline
Figur 48
Ændringer i forhold til baseline (mio. kr. 2012-priser)
Mio. kr.
(2012-priser)
Ny regulering (5%)
Følsomheds-
scenarie 1 (3%)
Følsomheds-
scenarie 2 (7%)
Tabel 13
2015
6
4
8
2016
12
7
17
2017
17
10
24
2018
23
14
32
2019
28
17
39
2020
33
20
46
2015-
2020
119
71
167
Side 123
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0124.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Konsekvenser for
forbrugere og erhverv
For at kunne kvantificere, hvad anbe-
falingerne kan forventes at betyde for
forbrugernes og virksomhedernes elreg-
ning, er det vurderet, hvordan anbefalin-
gerne forventes at påvirke netvirksom-
hedernes og Energinet.dk’s tariffer
for
perioden frem til 2020.
Tarifeffekter netvirksomhederne
Den nye regulering af netvirksomhe-
derne baseret på grundscenariet, skøn-
nes at kunne medføre en besparelse på
netbetalingen på ca. 60 kr. for en hus-
holdning i 2020 og for en virksomhed
(med et elforbrug på 1 mio. kWh/år) en
besparelse på godt 6.000 kr., mens den
for en virksomhed med et stort elforbrug
(25 mio. kWh/år) vil kunne medføre en
besparelse på ca. 50.000 kr.
Tarifeffekter Energinet.dk
Den nye regulering af Energinet.dk skøn-
nes baseret på grundscenariet at kunne
medføre en besparelse på tariffen på ca.
4 kr. for en husholdning og en bespa-
relse på ca. 1.000 kr. for en virksomhed
med energiforbrug på 1 mio. kr., mens
en virksomhed med et stort elforbrug
vil kunne få en besparelse på omkring
25.000 kr. i 2020.
Tarifeffekten for forbrugerne og erhverv ved ny
økonomisk regulering af netvirksomhederne i 2020
Opgjort i 2012
priser
Husholdning
Virksomhed
Energiintensiv
virksomhed
Tabel 14
Årligt forbrug
4000 kWh
1 mio. kWh
25 mio. kWh
Fald i tarif i 2020
1,5 øre/kWh
0,6 øre/kWh
0,2 øre/kWh
Årlig besparelse i
2020 (eksl. moms)
60 kr.
6.000 kr.
50.000 kr.
Tarifeffekten for forbrugerne og erhverv ved
ny økonomisk regulering af Energinet.dk i 2020
Opgjort i 2012
priser
Husholdning
Virksomhed
Energiintensiv
virksomhed
Tabel 15
Årligt forbrug
4000 kWh
1 mio. kWh
25 mio. kWh
Fald i tarif i 2020
0,1 øre/kWh
0,1 øre/kWh
0,1 øre/kWh
Årlig besparelse i
2020 (eksl. moms)
4 kr.
1.000 kr.
25.000 kr.
Samlede konsekvenser for
forbrugerne og erhverv
Det skønnes under givne antagelser,
at den samlede forbrugerbesparelse i
grundscenariet bliver ca. 360 mio. kr.
ekskl. moms i 2020, som konsekvens af
den nye regulering af netvirksomhe-
derne og af Energinet.dk
15
.
Den ændrede regulering fører til lidt
lavere tariffer og dermed reducerede
momsindtægter. De lavere elpriser bety-
der dog ideelt set, at forbrugerne får flere
penge til rådighed til andre formål, som
må forventes også at være pålagt moms.
Den samlede effekt på statens finanser
vurderes derfor at være lille.
Der kan komme en mindre positiv effekt
på statens finanser, som følge af den for-
ventede arbejdsudbudsforvridningsge-
vinst. Et fald i tarifferne vil have samme
effekt som øget realløn i form af øget
arbejde, hvilket blandt andet vil øge ind-
komstskatten marginalt. Denne effekt er
dog ikke søgt kvantificeret.
De lidt lavere tariffer kan føre til en
lidt større efterspørgsel på el. Da el er
pålagt forholdsvist høje punktafgifter,
kan dette medføre en positiv effekt på
statens finanser. Dog vil effekten være
begrænset såfremt det øgede elforbrug
fortrænger varer med høje punktafgifter,
som fx fossile brændsler til opvarmning.
Endelig forventes det, at indførslen af
El-reguleringsudvalgets
anbefalinger
vil medføre et øget ressourcebehov i
centraladministrationen samt et øget
konsulentforbrug. Effekten vil dog være
marginal i det samlede billede og er der-
for ikke søgt kvantificeret.
En række af anbefalingerne påvir-
ker Energitilsynets hovedopgaver og
dermed deres ressourceforbrug. Det
gælder blandt andet anbefalingerne
vedrørende den nye regulering af net-
virksomhederne, øget overvågning af
elhandelsvirksomheder samt øget tilsyn
med Energinet.dk. Ændringer i ressour-
cebehovet hos Energitilsynet forudsæt-
tes at være gebyrfinansieret og påvirker
derfor ikke statens finanser.
Konsekvenser for statens finanser
Hverken effektivisering af Energinet.dk
eller den ændrede regulering af netvirk-
somhederne forventes at have væsent-
lige direkte effekter på statens finanser.
15. Forbrugerbesparelser på 324 mio. kr. i 2020 hos netvirksomhederne og 33 mio. kr. hos Energinet.dk, i alt 357 mio. kr.
Side 124
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0125.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Konsekvenser for
den grønne omstilling
Den grønne omstilling af det danske
energisystem er en udfordrende opgave,
der kræver betydelige investeringer og
fokus på ny teknologi.
Produktion af el baseret på især vind og
sol er langt mindre styrbar end, når der
anvendes brændsler som kul, gas og bio-
masse. Samtidig er de danske kraftvær-
ker, der i mange år har spillet en central
rolle for sammenhængen og forsynings-
sikkerheden i elsystemet, presset på
økonomien.
For at understøtte realiseringen af den
grønne omstilling er der derfor behov
for en langsigtet udvikling henimod et
langt mere fleksibelt og decentralt elsy-
stem, der aktivt udnytter de nye mulig-
heder inden for net- og forbrugstekno-
logier.
De monopolregulerede selskaber ventes
at spille en vigtig rolle i forhold til at få
gennemført den grønne omstilling på
en måde, der tager højde for de fremti-
dige udfordringer og samtidig sikrer, at
omstillingen sker omkostningseffektiv.
Tabel 16 og 17 viser de af udvalgets anbe-
falinger, som vurderes at understøtte og
bidrage til den grønne omstilling.
Konsekvenserne af disse anbefalinger
for den grønne omstilling er vanskelige
at kvantificere.
I det følgende illustreres det øgede inci-
tament til grøn omstilling under den nye
økonomiske regulering af netvirksom-
hederne.
Tiltag under den nye økonomiske regulering
el- reguleringseft
ersynet
af
netvirksomheder der fremmer den grønne omstilling
Tiltag
Femårige
reguleringsperioder
Ny indtægtsrammer
Effekten på den grønne omstilling
Dette giver øget stabilitet, hvilket især vurderes at have
betydning, når der investeres i og afprøves ny teknologi.
Fremadrettet foreslås indtægtsrammernes størrelse ikke
at være mængdeafhængig i modsætning til den nuvæ-
rende regulering. Der indføres dog mulighed for korrek-
tion ved
øget effektbehov (elektrificering), hvilket må
antages at bidrage til grøn omstilling.
Med den nuværende regulering er netvirksomhederne
i et vist omfang dobbeltregulerede. Med bortfald af for-
rentningsloftet og indførelse af en WACC øges virksom-
hedernes incitament til at foretage investeringer i nettet
som hovedregel. Dette forventes at have stor betydning
for de nødvendige investeringer, der gavner den grønne
omstilling (se illustration nedenfor).
Ved etablering af en grøn pulje med fokus på at løse
netvirksomhedernes opgaver vil nødvendige udviklings-
opgaver her kunne prioriteres.
Bortfald af
forrentningsloft
Pulje til innovative
projekter
Tabel 16
Andre tiltag der fremmer den grønne omstilling
Tiltag
Effekten på den grønne omstilling
Øget fokus på
De senere års lave elpriser, der blandt andet hænger
forsyningssikkerhed
sammen med den stigende elproduktion fra vedvarende
energi, har skabt usikkerhed og debat om forsyningssik-
kerheden. Denne usikkerhed har igen sat spørgsmåls-
tegn ved den grønne omstilling. Anbefalingerne om
forbedret overvågning og regulering af forsyningssikker-
heden ventes derfor at bidrage positivt til den fortsatte
grønne omstilling.
Sikring af kapacitet
Udvalgets anbefalinger om, at der skal etableres rammer
og kriterier for, at der kan iværksættes kapacitetsmeka-
nismer, hvis der bliver behov for at sikre tilstrækkelig pro-
duktionskapacitet, vil være med til at sikre, at den grønne
omstilling ikke medfører kapacitetsmangel.
Ventes at have en positiv effekt for interessen i at inve-
stere i blandt andet vindmølleparker i Danmark
Bortfald af ejerkrav
for VE-anlæg
Tabel 17
Side 125
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0126.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
den nye øko-
Illustration af hvordan
ersynet
nomiske regulering af netvirksom-
hederne understøtter den grønne
omstilling
Det følgende er en illustration af, hvor-
dan benchmarkingen i den nuværende
regulering kan hæmme den grønne
omstilling, og hvordan udvalgets anbe-
falinger løser dette problem. Illustrati-
onen skal ses i tillæg til den generelle
beskrivelse af reguleringens incitamen-
ter i forhold til den grønne omstilling.
I et boligområde stiger effektbehovet
som følge af interessen for elbiler og
individuelle varmepumper. For at opret-
holde forsyningssikkerheden, skal der
findes en løsning. Der er umiddelbart to
mulige løsninger:
Indgår i
udmøntningen
af krav
Investering
Driftsomkostninger
Afskrivninger
Smart Grid
Afkast
Illustration af håndtering af omkostninger i benchmarkingen
(nuværende regulering)
Indgår i
vurderingen
af effektivitet
Indgår i
udmøntningen
af krav
Figur 49
I
I
1.
Der lægges nye kabler (investe-
ringsløsningen)
En intelligent løsning, hvor der
udbydes fleksibilitet gennem
handelsselskabet
(Smart Grid-løsningen).
Nuværende regulering
I den nuværende regulering påvirker
benchmarkingen løsningsvalget i en
uhensigtsmæssig retning, da netvirk-
somhederne har incitament til at vælge
investeringstunge løsninger, selvom
disse måtte være dyrere end alternati-
vet. I benchmarkingen er der tre forhold,
der medfører en lempelig behandling af
investeringer i den nuværende regule-
ring.
For det første medtages omkostninger
til afkast/forrentning af investeringen
ikke i benchmarkingen. Dette betyder
alt andet lige, at netvirksomhederne kan
forvente et højere vurderet effektivise-
ringspotentiale ved valg af driftstunge
løsninger, da der indgår flere omkost-
ninger i benchmarkingen. For det andet
medtages omkostninger til afskrivnin-
ger ikke, når netvirksomhedernes effek-
tiviseringspotentiale skal udmøntes.
2.
Begge løsninger medfører en vis
mængde investeringer og løbende
driftsomkostninger, men smart grid-løs-
ningen er driftsomkostningstung. Regu-
leringen bør give anledning til valget af
den billigst mulige løsning.
Side 126
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0127.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Illustration af håndtering af omkostninger i benchmarking
(ny regulering)
el- reguleringseft
ersynet
Indgår i
vurderingen
af effektivitet
og udmøntnin-
gen af krav
Investering
Driftsomkostninger
Afskrivninger
Smart Grid
Afkast
Figur 50
Dette betyder alt andet lige, at netvirk-
somhederne kan forvente et højere
udmeldt effektiviseringskrav ved valg af
driftstunge løsninger. Endeligt vil valget
af investeringstunge løsninger medføre
idriftsættelse af flere fysiske komponen-
ter i nettet, hvilket giver en stigning i
netvolumen og dermed den vurderede
effektivitet.
Udvalgets anbefalinger
Det fremgår af udvalgets anbefalinger
til en ny regulering, at benchmarkingen
bør foretages på baggrund af leverede
ydelser og være neutral i forhold til for-
skellige typer af omkostninger, så drifts-
omkostninger sidestilles med investerin-
ger i det fysiske net. Den nærmere udvik-
ling af benchmarkingmodellen afventer
et efterfølgende analysearbejde, men
generelt bør alle omkostninger (eller
standardiserede omkostninger) medta-
ges i vurdering af netvirksomhedernes
effektivitet og udmøntningen af effekti-
viseringskrav, jf. figur 50. Dette vil gene-
relt medføre, at netvirksomhederne får
incitament til at vælge den mest effek-
tive løsning, herunder investeringer
i Smart Grids, hvis de er billigere end
alternativet.
Side 127
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0128.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Konsekvenser for konkurrencen
Konkurrencen opfattes her som konkur-
rencen på detailmarkedet for el. Forbed-
ret konkurrence på detailmarkedet vil, alt
andet lige, påvirke elprisen for virksom-
heder og husholdninger i nedadgående
retning på lang sigt og give incitament
til udvikling af nye innovative produkter.
Allerede inden udvalgets forslag til
ændringer i rammerne for elmarkedet er
der besluttet flere initiativer, der forven-
tes at styrke konkurrencen i detailmarke-
det. Etablering af en datahub, udrulning
af digitale elmålere samt engrosmodel-
len og ophævelse af forsyningspligten er
initiativer, der markant vil forbedre kon-
kurrencen i detailmarkedet. Initiativerne
i tabel 18 skal ses i sammenhæng med
disse, og vil sammenlignet med allerede
gennemførte tiltag kun i mindre grad
føre til ændringer i konkurrencevilkå-
rene, men alligevel samlet set medvirke
til at fremme forbrugerdrevet konkur-
rence i detailmarkedet til forbrugernes
gunst. Sædvanligvis vil der dog ikke
kunne forventes ændringer i konkur-
rencevilkårene på kort sigt, når der sker
ændringer i rammerne for elmarkedet.
Det gælder også for udvalgets foreslå-
ede initiativer.
Udover initiativerne i tabel 18 forventes
El-reguleringsudvalgets forslag om en
ændret regulering af forsyningspligten,
som blev fremlagt i 2013, og som nu er
omsat til ændret lovgivning, at medvirke til
at fremme konkurrencen i detailmarkedet.
Den ny elpristavle i samme forslag for-
bedrer forbrugernes mulighed for at
orientere sig om produkter, priser, betin-
gelser m.v. på markedet og skaber der-
med en højere grad af gennemsigtighed
for forbrugerne. Elpristavlen er samtidig
en måde for elhandelsselskaberne at
markedsføre sig på over for forbrugerne,
hvor disse umiddelbart kan sammen-
ligne forskellige produkter og priser m.v.
Tiltag der understøtter en forbedret konkurrence på detailmarkedet
Tiltag
Skærpelse af
netvirksomhedernes
selvstændige identitet
Effekten på konkurrencen
Anbefalingen indebærer et forbud mod at kon-
cernforbundne selskaber kan anvende samme
navn og logo. Dette forventes at forbedre konkur-
rencen, da koncernforbundne selskaber dermed
mister en markedsføringsmæssig fordel, som de
hidtil har haft på bekostning af de ikke-koncern-
forbundne selskaber.
Disse tre initiativer må også forventes at medvirke
til en bedre konkurrence, da initiativerne mindsker
en eventuel konkurrencemæssig fordel for virk-
somheder, der ikke overholder reglerne.
Udvidelse af Energitilsynets
overvågning
Klageadgang skal oplyses
på elpristavlen
Oplysninger på elpristavlen
om afgørelser i Ankenæv-
net, som ikke er blevet fulgt
af elhandelsvirksomhederne
Transparent med hensyn
til tarifnedsættelse
På systemniveau vil kravet om transparens med
hensyn til tariffastsættelse
indebære, at netvirk-
somhederne skal indberette både konkrete tariffer
og maksimalt mulige tariffer til Energitilsynet. Der-
med øges gennemsigtigheden med hensyn til, om
der sker udbyttebetalinger til forbrugerne gennem
lavere tariffer.
Anbefalingerne vedrørende klarere adskillelse af
Energinet.dk’s dobbeltrolle som uafhængig syste-
moperatør og markedsaktør forventes at forbedre
konkurrencen med hensyn til systemydelser, her-
under salg og balancering af el fra visse VE-anlæg.
Energinet.dk: Opstramning
vedrørende forskrifter samt
habilitet og transparens
Tabel 18
Side 128
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0129.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
Konsekvenser for
samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske konsekvenser
af den ændrede regulering beror på to
effekter:
el-
Samfundsøkonomisk gevinst forbundet med
reguleringseft
ersynet
ny økonomisk regulering af Energinet.dk og netvirksomhederne
Mio. kr.
(forbrugerpriser)
Netvirksomhederne
Energinet.dk
I alt
Tabel 19
2015
2016
2017
4
23
27
2018
144
30
174
2019
273
37
310
2020
393
44
437
2015-
2020
814
158
972
I
1.
Effektiviseringer som følge af
anbefalingerne vedrørende regulerin-
gen af monopolselskaber. Disse effek-
tiviseringer har en direkte samfunds-
økonomisk effekt målt ved samme
kronebeløb som effektiviseringen.
2.
Afledte effekter i form af forbed-
rede vilkår for fx den grønne omstilling
samt afledte effekter i form af mere
intelligente investeringsbeslutninger.
Disse effekter er kvalitativt vurderet i
et tidligere afsnit.
8
8
16
16
I
ca. 615 mio. kr. lavere over perioden
2017 til 2020 end under den eksiste-
rende regulering i grundscenariet. Den
direkte samfundsøkonomiske effekt af
effektiviseringen bliver ca. 815 mio. kr.
opgjort i forbrugerpriser (effektiviserin-
gen på ca. 615 mio. kr. korrigeret med
nettoafgiftsfaktoren på 1,325).
Tabel 19 viser, hvordan den samfunds-
økonomiske gevinst ved den nye regu-
lering af netvirksomhederne udvikler sig
over perioden. Det fremgår, at den sam-
fundsøkonomiske gevinst forventes, at
vokse betydeligt over perioden og i 2020
udgøre ca. 400 mio. kr.
Effektiviseringskrav til Energinet.dk
Det skønnes, at de generelle og speci-
fikke effektiviseringskrav til Energinet.dk
i grundscenariet kan medføre besparel-
ser på samlet set 119 mio. kr. over peri-
oden 2015 til 2020. Det forudsættes, at
Energinet.dk leverer samme ydelse efter
effektivisering som før effektiviseringen,
og at effektiviseringen sker ved at løse
opgaverne på kortere tid – ikke ved at
reducere lønningerne.
Den direkte samfundsøkonomiske effekt
af effektiviseringen bliver 158 mio. kr.
opgjort i forbrugerpriser (effektiviserin-
gen på 119 mio. kr. korrigeret med net-
toafgiftsfaktoren på 1,325).
Samlede samfundsøkonomiske
konsekvenser
Samlet set skønnes den nye regulering af
Energinet.dk og af netvirksomhederne
under givne antagelser i grundscena-
riet at kunne medføre en samfundsøko-
nomisk gevinst på ca. 970 mio. kr. over
perioden 2015 til 2020 sammenholdt
med fremskrivningen af den nuværende
regulering. Den samfundsøkonomiske
gevinst forventes at vokse betydeligt
over perioden og i 2020 udgøre ca. 440
mio. kr.
Herudover kan der være en arbejdsud-
budseffekt af tarifændringer. Såfremt
effektiviseringen slår igennem til for-
brugere/virksomheder, vil kronebeløbet
kunne pålægges en arbejdsudbudsfor-
vridningsgevinst. Et fald i tarifferne vil på
samme måde som en skattenedsættelse
forøge reallønnen for folk i arbejde. Det
kan derfor forventes, at folk arbejder
marginalt mere. Denne effekt er dog ikke
inddraget i det følgende.
Ny økonomisk regulering
af netvirksomhederne
Det skønnes, at netvirksomhedernes
driftsomkostninger under den nye regu-
lering i grundscenariet samlet set bliver
Side 129
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0130.png
Side 130
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0131.png
Udvalg for
el-reguleringseftersynet
el-reguleringseftersynet
Bilag
Side 131
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0132.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Bilag
BILAG
12. juni 2012
1
miljøvenlige energikilder, samt sikre en
effektiv anvendelse af økonomiske res-
sourcer og konkurrence på markeder for
produktion og handel med elektricitet.
Denne omstilling af elsektoren forud-
satte desuden, at sektoren blev effektivi-
seret dels via en konkurrenceudsættelse
af produktion og handel med el, dels via
en effektiv prisregulering af monopolde-
len af elsektoren.
Reguleringen har nu med hyppige juste-
ringer af lovgivningen, blandt andet i
forlængelse af den såkaldte ELFOR-af-
tale fra 2004, virket i en 12-årig periode,
og der er behov for at gøre status og vur-
dere, om den gældende regulering har
indfriet målsætningerne.
Formålet med arbejdet
Som en del af energiaftalen af 22. marts
2012 blev det besluttet at igangsætte et
dybdegående eftersyn af reguleringen af
den danske elforsyningssektor med hen-
blik på at sikre incitamenter til en grøn
omstilling, omkostningseffektivitet, kon-
kurrence og forbrugerbeskyttelse. Det
skal analyseres, om reguleringen under-
støtter en effektiv konkurrence i elmar-
kedet, samtidig med at den nødvendige
forbrugerbeskyttelse sikres. Herudover
er der behov for fortsat effektivisering af
elsektoren, samt incitamenter til at gen-
nemføre energiaftalens målsætning om
at sikre en grøn omstilling til et Danmark
med en energiforsyning baseret på ved-
varende energi.
Kommissorium for eftersyn af reguleringen
af den danske elforsyningssektor
Regeringen nedsætter et udvalg, der
skal foretage et dybdegående eftersyn
af elforsyningssektoren og reguleringen
af denne for at sikre, at reguleringen
fremadrettet understøtter energiafta-
lens målsætninger og samtidig sikrer
realisering
af effektiviseringsgevinster i
elsektoren.
Baggrund
Rammevilkårene for elsektoren blev
grundlæggende ændret ved elrefor-
men i 1999, som havde baggrund i EU’s
direktiv om det indre elmarked. Elrefor-
men, som blev udmøntet i en ny elfor-
syningslov, skulle fremme en bæredyg-
tig energianvendelse, vedvarende og
Side 132
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0133.png
Udvalg for
Bilag
Der er navnlig behov for at undersøge
og analysere, om den økonomiske
regulering af netvirksomhederne og
Energinet.dk giver tilstrækkelige incita-
menter
til effektiviseringer. Dette skal
mindske erhvervslivets og forbrugernes
omkostninger til elektricitet i forhold
til en udvikling uden effektiviseringstil-
tag. Under antagelse om øget effektivi-
seringskrav til de monopolregulerede
netvirksomheder skønnes der gennem
reguleringseftersynet at kunne opnås
en række besparelser på minimum 300
mio. kr. jf. energiaftalens bilag to om til-
tag til reduktion af forbrugerbelastnin-
gen. Andre tiltag, såsom en skærpelse af
reguleringen, der understøtter en effek-
tiv konkurrence, antages også at kunne
frembringe gevinster.
Derudover er der behov for at under-
søge, om energispareindsatsen er
omkostningseffektiv og konkurrence-
præget.
Opgaver
Udvalget for eftersyn af reguleringen af
elsektoren får til opgave at undersøge
og analysere følgende områder:
dig med at de nødvendige investerin-
ger i nettene gennemføres, herunder
investeringer i rentable Smart Grids.
Samlet skal størrelsen af effektivise-
ringspotentialet i netvirksomhederne
analyseres.
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
struktur) er tidssvarende på et libera-
liseret marked. Herunder om passive
investorer, som fx pensionskasser,
kan deltage med kapital i den grønne
omstilling, uden at andre formål tilsi-
desættes.
I
Analysere om Energinet.dk har en
hensigtsmæssig regulering og opga-
veportefølje. Det skal desuden vurde-
res, om Energinet.dk har værktøjerne
til at varetage disse opgaver. Derud-
over skal det vurderes, om der er et
overlap i opgavefordelingen mellem
Energitilsynet og Energinet.dk, for
så vidt angår opgaver med at skabe
transparens, information til slutkun-
der og overvågning af konkurrencen
på elmarkedet. Endelig skal det analy-
seres, om den økonomiske regulering
af Energinet.dk giver de rette incita-
menter til omkostningseffektivitet.
Analysere funktionaliteten og beho-
vet for at tilpasse forsyningspligten,
som blev indført ved elreformen for
at sikre forbrugerne mod utilsigtede
prisstigninger og/eller afbrud i forsy-
ningen. Arbejdet hermed skal være
afsluttet med en indstilling til mini-
steren inden udgangen af maj måned
2013.
Undersøge om konkurrencen og mar-
kedsstrukturen på detailmarkedet er
tilfredsstillende, og hvorvidt forbru-
gernes adgang til elektricitet sikres til
konkurrencedygtige priser. Det skal
blandt andet undersøges, om netsel-
skaberne i tilstrækkelig grad stiller
ydelser til rådighed for kommercielle
aktører, der kan øge konkurrencen.
Forbrugernes beskyttelse og mulig-
heder for at agere på det liberalise-
rede marked undersøges, herunder
om klagesystemet fungerer tilfreds-
stillende.
Undersøge om bevillingssystemet
fungerer tilfredsstillende i forhold til
de store elproducenter, og om betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse
til nye elproduktionsanlæg (ikke infra-
I
Analysere om den nuværende regule-
ring af de danske kraftværker indehol-
der barrierer for en omkostningseffek-
tiv omstilling til en energiforsyning
baseret på vedvarende energi.
Analysere om den nuværende orga-
nisering af energispareindsatsen er
omkostningseffektiv og konkurren-
cepræget, herunder om der kan ind-
bygges yderligere incitamenter til
omkostningseffektivitet, og om ener-
gispareforpligtelserne er bedst place-
ret hos netselskaberne.
I
I
Det forudsættes, at internationale erfa-
ringer inddrages i analysearbejdet.
Udvalgets arbejde skal ikke omfatte:
I
I
I
Vurderinger af afgifts- og tilskudssy-
stemet
CO
2
-kvotereguleringen
Forhold som reguleres af varmeforsy-
ningsloven
I
Gøre status og vurdere om den gæl-
dende regulering af elsektoren har
indfriet målsætningerne for liberalise-
ringen af elmarkedet.
Undersøge
netvirksomhedernes
opgaveportefølje som monopolvirk-
somhed. Det skal analyseres, hvorvidt
netvirksomhedernes opgaveporte-
følje – som monopolvirksomheder
– er den mest hensigtsmæssige, eller
om netvirksomhederne har opgaver,
som burde ligge i et kommercielt regi
og vice versa for at styrke konkurren-
cen.
Undersøge de økonomiske rammer
for netvirksomhedernes opgavepor-
tefølje. Det skal analyseres, om den
økonomiske regulering af netvirk-
somhederne giver de rette incitamen-
ter til omkostningseffektivitet, samti-
I
I
Anbefalinger
Arbejdet skal munde ud i en rapport med
en analyse af den nuværende regulering
af elforsyningen ledsaget af konkrete
anbefalinger til ændringer af lovgivnin-
gen. Konsekvenserne for samfundsøko-
nomien, statens finanser, konkurrencen,
forbrugere, erhvervslivet, energiselska-
ber m.v. skal indgå i rapporten.
Sammensætning og afrapportering
Udvalget for reguleringseftersynet sam-
mensættes af en uafhængig formand
og næstformand, der begge udpeges
af klima-, energi- og bygningsministe-
ren. Ministeren udpeger også 2-3 øvrige
Side 133
I
I
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0134.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
sagkyndige med særlige kompetencer
inden for fagområder af relevans for
udvalgets arbejde. Herudover vil udval-
get bestå af ca. 10 personer udpeget af
ministeren efter indstilling fra branchens
interessenter, dvs. energisektoren, for-
brugerinteresser, erhvervsorganisatio-
ner og grønne organisationer. Følgende
organisationer vil være indstillingsbe-
rettigede: Dansk Energi, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, DI, Dansk Erhverv,
Landbrug & Fødevarer, Danmarks Vind-
mølleforening, Forbrugerrådet og Kom-
munernes Landsforening. Endvidere vil
følgende organisationer få mulighed
for i fællesskab at indstille til to pladser i
udvalget: OVE, Det økologiske Råd, WWF,
Danmarks Naturfredningsforening og
Greenpeace.
Formanden kan beslutte at nedsætte
underudvalg med ansvar for specifikke
delanalyser.
Udvalget betjenes af et sekretariat i Ener-
gistyrelsen. Klima-, Energi- og Bygnings-
Bilag
ministeriet, Sekretariatet for Energitil-
synet, Finansministeriet, Erhvervs- og
Vækstministeriet og Skatteministeriet
deltager i sekretariatet. Sekretariatet skal
bistå med faglig sparring og udarbej-
delse af faglige oplæg og vil koordinere
alt eksternt arbejde og input. Sekretaria-
tet arbejder under instruks fra udvalgets
formandskab.
Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2014.
Udvalget skal undervejs i processen
aflægge en statusrapport.
Side 134
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0135.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
BILAG
2
loven blev eldirektivet fuldt ud imple-
menteret i dansk ret.
Et af hovedelementerne i elreformen
fra 1999 var en klar adskillelse mellem
monopol-og konkurrenceområdet, hvor
produktion og handel blev udskilt og
underlagt konkurrence, mens netdrift
og systemansvar fortsat skulle fungere
som naturligt monopol, med adgang for
alle forbrugere og producenter. Elrefor-
men betød også, at alle forbrugere frit
kunne vælge leverandør (med virkning
fra ultimo 2002). Det overordnede sigte
var at skabe et fælles liberaliseret elmar-
ked med konkurrence i alle led.
Elsektoren kendetegnes ved klar
adskillelse mellem monopol- og
konkurrenceområdet
Overordnet beskrivelse
af den danske elsektor
Produktion, distribution og handel med
el blev indtil 1999 varetaget af integre-
rede virksomheder, der havde monopol
i hvert deres geografiske område. Virk-
somhederne var primært ejet af forbru-
gere og kommuner og var underlagt en
økonomisk regulering, der indebar, at
der ikke kunne optjenes et overskud i
sektoren (hvile-i-sig-selv).
Det blev der ændret på med elrefor-
men i 1999. EU’s elmarkedsdirektiv fra
1996 havde fastlagt fælles EU-regler for
et indre konkurrencemarked for elek-
tricitet, som medlemsstaterne skulle
medvirke til at sikre. Med elreformen og
ændringerne i elforsyningsloven i 1999-
Monopol
Elproduktions-
virksomheder
Energinet.dk
Transmissions- og
Netvirksomheder
Elhandelselskaber
/ forsyningspligt
Konkurrenceudsat
Figur 51
Side 135
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0136.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Elsektoren i Danmark
Overordnet kan elsektoren opdeles i fem
delsektorer: produktion af el, engrosmar-
kedet for el, transmission af el og distri-
bution af el og detailmarkedet for el til
slutbrugeren. Elsektoren har en samlet
nettoomsætning på ca. 63 mia. kr. om
året. I detailleddet alene omsættes der
samlet for ca. 43 mia. kr.
16
Elproduktion i Danmark (fordelt på typer, TWh)
40
35
30
25
20
15
10
Bilag
Elproduktionsanlæg
I Danmark er der omkring 6.000 elpro-
duktionsanlæg, som kan opdeles i tre
hovedtyper: centrale store værker,
decentrale anlæg og vindmøller. Dertil
kommer at der de seneste år har været
en markant udbygning med solenergi
målt på antallet af anlæg, som dog sta-
dig udgør en mindre del af den samlede
produktionskapacitet i Danmark.
Den samlede kapacitet er i dag på ca.
14.100 MW, hvilket er en stigning i for-
hold til år 2000 på 31 pct. Denne stigning
skyldes fortrinsvis en øget vindkraftpro-
duktion, men også de decentrale kraft-
varmeværker og solenergi har medvir-
ket hertil. Produktionskapaciteten på
de centrale værker er til gengæld faldet
med ca. 1.000 MW
17
. Vindmølle- og sol-
energikapacitet kan ikke direkte sam-
menlignes med produktionsanlæg base-
ret på andre brændsler, da tilgængelig-
hed og reguleringsevne er forskellig.
De forskellige produktionstypers pro-
duktion styres af forskellige faktorer.
De større og termiske værker produce-
rer typisk i forhold til prisen i markedet,
mens det for sol og vind i højere grad
afhænger af vejret, hvilket betyder at
disse anlægs kapacitet ikke altid og i
samme omfang er til rådighed.
Centrale store værker
Der er i dag 15 centrale elproduktions-
5
0
2013
2015
Vind
Sol
2017
2019
2021
Kondens
2023
2025
Kraftvarme
Figur 52. Kilde: Basisfremskrivning 2014, Energistyrelsen
anlæg. Traditionelt har disse værker i
høj grad benyttet kul til elproduktionen,
men omstillingen til vindmøller med
lave marginale produktionsomkostnin-
ger, ændret fordeling af fordelen ved
samproduktion af el og varme og til en
vis grad CO
2
-kvotereguleringen, har
betydet, at flere af de centrale værker i
løbet af de nærmeste år skifter til bio-
massebrændsler.
De centrale værker ejes i dag overve-
jende af DONG Energy, samt af Vatten-
fall, HOFOR, Verdo (Randers) og Østkraft
(Bornholm). Den samlede aktive produk-
tionskapacitet på de centrale kraftvar-
meværker udgør ca. 4.600 MW. Andre
2.400 MW er ikke i drift
18
. Der er siden år
2000 til i dag udfaset ca. 1.000 MW.
Decentrale værker
I tillæg til kapaciteten på de centrale
kraftværker er der ca. 600 decentrale
kraftvarmeværker af varierende stør-
relse
med en samlet effekt på ca. 1800
MW, hvoraf langt de fleste er små anlæg,
som primært anvendes til fjernvarme-
produktion. Disse anlæg er primært ejet
af kommuner og fjernvarmeselskaber
og anvender typisk naturgas, affald, bio-
gas og biomasse til elproduktion. Store
danske elproducenter var i perioden
2000–2004 omfattet af en dansk kvote-
ordning for CO
2
. Siden 2005 har en bred
kreds af elproducenter været omfattet af
EU’s kvoteordning, som også omfatter
en række andre producenter inden for
industri, varme, off-shore og nu luftfart.
Vindmøller
Der er i dag opstillet vindmøller med en
samlet effekt på ca. 4.800 MW, hvoraf de
fleste – godt 3.000 vindmøller – står på
land og har en samlet effekt på ca. 3.500
MW. Hovedparten af landmøllerne er
ejet af personer eller selskaber uden for
elsektoren, men også DONG Energy, Syd
Energi og Vattenfall ejer møller på land.
På havet står 517 møller med en effekt på
1.271 MW. Havvindmølleparkerne ejes
primært af de store nordiske elselskaber:
DONG Energy, Vattenfall og E.ON. DONG
Energy er klart den største aktør på hav-
vindmølleområdet i Danmark.
Med energiaftale fra 2012 er der aftalt en
fortsat stor udbygning af havvindkraft,
herunder udbygning med kystnære
16. Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el, Energitilsynet 2012. Tallene er baseret på tal fra Danmarks Statistik, momsstatistikken
(2010-data). Nettoomsætningen i elsektoren dækker over indenlandsk salg inden for produktion, transmission, distribution og handel
med el. Omsætningen i detailleddet er opgjort ved omsætningen for distribution af og handel med el.
17. Energistatistik 2012, Energistyrelsen 2013.
18. Analyse af elnettets funktionalitet, Energistyrelsen 2014.
Side 136
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0137.png
Udvalg for
Bilag
vindmøller (400 MW) og med af to store
parker ved Horns Rev (2020) i Nordsøen
og Krigers Flag i Østersøen (2022) på
henholdsvis 400 MW og 600 MW. Dette
betyder, at vindkraft i 2020 vil dække
godt 51 pct. af elforbruget.
Solenergi
Udbygningen med solcelleanlæg er ste-
get kraftigt i løbet af de sidste par år. Den
samlede solcelleudbygning er ultimo
juni 2014 på knap 600 MW. Heraf er de
487 MW fordelt på godt 89.000 små hus-
standssolcelleanlæg, som er omfattet af
den årsbaserede nettoafregningsord-
ning. Den årsbaserede nettoafregnings-
ordning blev erstattet af timebaseret
nettoafregning for nye solcelleanlæg
købt efter 19. marts 2012.
med udvekslingsforbindelser, flyder
elektriciteten mellem landene. Produkti-
onen flyder typisk fra områder med lav
produktionspris til områder med højere
pris. Priserne i markedet svinger over året
afhængig af vandressourcerne i Norge
og Sverige og hver time afhængig af
udbud og efterspørgsel. Markedsprisen i
den enkelte time er som udgangspunkt
den samme i hele det nordeuropæiske
elmarked. Dog fører kapacitetsbegræns-
ninger i transmissionsnettene til tider til
flaskehalse i nettet, hvilket udløser for-
skellige områdepriser (højere pris bag
flaskehalsen).
Herudover afhænger mængden af elpro-
duktion i Danmark i vid udstrækning
også af vejret. Er det koldt i Danmark,
er de danske kraftvarmeværker forplig-
tet til at producere for at kunne forsyne
kunderne med fjernvarme. Da der ofte er
tale om samproduktion af el og varme,
vil koldt vejr betyde højere elproduktion
uanset mulighederne for at købe billi-
gere vandkraft fra Norden.
En massiv udbygning med vindmøller
til lands og til havs har desuden bety-
det, at elproduktionen i væsentlig grad
er afhængig af, hvor meget det blæser.
Vindkraftproduktionen vil på visse dage
kunne dække det meste af det danske
elforbrug. Der eksporteres ofte om vin-
teren, når det blæser og kraftvarme-
værkerne også skal levere fjernvarme.
Omvendt betyder det også, at der typisk
importeres, når det ikke blæser. Dan-
mark er i modsætning til tidligere nu
afhængig af import fra udlandet. Denne
tendens forventes forstærket fremover.
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Transmission af el
Den statslige virksomhed, Energinet.
dk, varetager transmissionen af el i hele
landet på det overordnede el-transmis-
sionsnet 400kV og 150/132kV´s spæn-
dingsniveau. Transmissionsnettet består
fortrinsvis af luftledninger, dog er 150
og 132kV-nettet besluttet fuldstændig
kabellagt frem mod 2030.
Transmissionsnettet transporterer elek-
triciteten fra produktionsstedet til over-
ordnede centre i distributionsnettet
eller forbinder nettet med udenlandske
eltransmissionsnet. Adskillelsen mellem
transmission og distribution afhæn-
ger af nettets funktion, men generelt
betragtes det nationale 400kV net og de
regionale 150/132kV net som transmissi-
onsnet. Enkelte meget store kunder kan
dog være tilkoblet direkte på transmissi-
onsniveau.
Distribution af el
Inden for hvert netområde har én netvirk-
somhed monopol på distribution af el til
forbrugerne. Netvirksomhederne varie-
rer væsentligt i størrelse. De otte største
netvirksomheder dækker godt 75 pct. af
alle danske elforbrugere, hvoraf DONG
Energy Eldistribution er langt den stør-
ste med knap én million elkunder. DONG
Energy Eldistribution er som det eneste
selskab primært statsejet aktieselskab,
mens de øvrige primært er forbrugerejet
organiseret som enten andelsselskaber
eller aktieselskaber, og få er kommunalt
ejede etableret som aktieselskaber.
Prisen på netydelsen afviger betydeligt
mellem netområderne, som skyldes at
netvirksomhederne har individuel pris-
sætning afhængig af virksomhedernes
omkostningsstruktur, og historiske ind-
tægtsrammer fastsat i forbindelse med
ELFOR-aftalen fra 2004 samt at nogle
selskaber udlodder overskud ved ned-
sættelse af tariffen
m.v.
En husholdnings betaling for transport
af elektricitet består både af en betaling
Side 137
Engrosmarked for el
El-handelsselskabernes indkøb af el og
producenternes produktion af el hand-
les enten via den nordiske elbørs Nord
Pool Spot, den europæiske elbørs EEX
(handel med Tyskland) eller via bilaterale
kontrakter, dvs. direkte kontrakter mel-
lem sælgere og købere.
Nord Pool ejes af Energinet.dk og de
øvrige nordiske systemansvarlige virk-
somheder. Omsætningen på Nord Pool
Spot har gennem de seneste år været
støt stigende, og således blev 74 pct.
af det samlede elforbrug i de nordiske
lande handlet gennem Nord Pool Spot i
2010.
Prisen på el fastsættes efter udbud og
efterspørgsel og kan handles på spot-
markedet og med levering af system-
ydelser. På den nordiske aktiebørs Nas-
daq handles med finansielle kontrakter
for fremtidig levering af el.
Produktionen af el i Danmark afhænger
blandt andet af mængden af el produ-
ceret ved vandkraft i Norge og Sverige.
Vandkraften vil typisk være den mest
konkurrencedygtige elproduktion, og
da markederne er bundet fysisk sammen
Elnettet
Elnettet består af to led: Transmissions-
nettet og distributionsnettet. Transmis-
sionsnettet udgør det overordnede net
(motorvejen), der transporterer elek-
triciteten over længere afstande, mens
distributionsnettet er det underordnede
net, der transporterer elektriciteten helt
ud til den enkelte kunde.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0138.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
til transmissionsnettet, der ejes af Ener-
ginet.dk og en betaling til det lokale
distributionsselskab. Betalingen for
transmission opkræves i dag af netvirk-
somhederne, nogle gange af handelssel-
skabet, og kunden oplever således ikke
et kundeforhold til transmissionsselska-
bet. Med engrosmodellen vil gælde, at
netvirksomhederne afregner transport
af el med elhandelsvirksomhederne i
stedet for med elkunderne.
Mange netvirksomheder er i dag en del
af en større energikoncern, som udover
netdrift driver en række kommercielle
aktiviteter, herunder elproduktion,
elhandel, energispareaktiviteter, fiber-
net m.v.
De otte største netvirksomheder
(antal kunder)
netvirksomheder er primært sket blandt
kommunalt ejede netvirksomheder, der
har solgt deres selskab til andelsselska-
ber og blandt andelsejede netvirksom-
heder, som har valgt at fusionere.
Bilag
Forsyningspligtvirksomheder
De forsyningspligtige virksomheder
blev oprettet med elreformen for at
sikre, at alle forbrugere, som på davæ-
rende tidspunkt ikke havde mulighed
for frit at vælge elleverandør, var garan-
teret levering af el til rimelige priser. En
forsyningspligtig virksomhed drives
efter bevilling, og deres priser kontrolle-
res af Energitilsynet. Alle forbrugere har
dog siden 2003 frit kunne vælge elleve-
randør – alligevel havde 86 pct. af hus-
holdningerne og mindre virksomheder
i 2013 ikke selv valgt leverandør men
modtog el fra deres lokale forsynings-
pligtselskab.
På denne baggrund anbefalede El-regu-
leringsudvalget i maj 2013, at
de offent-
ligt regulerede forsyningspligtselskaber
skulle afvikles, og at prisreguleringen
skulle ophæves, så priserne fremover
fastsættes på markedsvilkår.
Detailmarked for el
Detailhandlerne (også kaldet elleveran-
dører eller handelsselskaber) køber el på
engrosmarkedet og videresælger den til
slutbrugerne og agerer i modsætning til
distributionsselskaberne på et konkur-
renceudsat marked. Der er i dag ca. 50
elleverandører i Danmark, som hidtil har
kunnet inddeles i tre kategorier efter, om
de var koncernforbundne eller ikke-kon-
cernforbundne selskaber, og om de var
forsyningspligtige. Størstedelen af de
danske elleverandører er koncernfor-
bundne med en netvirksomhed. Der er
i dag kun 10 ikke-koncernforbundne
aktører på markedet. Kun ca. 25 handel-
svirksomheder har i dag forsyningspligt,
som en del af deres elhandelsselskab.
Antallet af selskaber inden
for detailhandel med el, 2014
I
I
I
I
I
I
I
I
Dong Energi Distribution ca. 1. mio.
SEAS-NVE ca. 365.000
Syd Energi ca. 261.000
NRGI ca. 216.000
Energi Midt ca. 169.000
Energi Fyn ca. 169.000
HEF ca. 145.000
TREFOR ca. 135.000
Elleverandører i alt
ca.
50
ca. 40
I
I
Koncernforbundne
selskaber
Ikke-koncernforbundne
selskaber
Tekstboks 27
10
Antallet af netvirksomheder er faldet
siden elreformen. Der er i dag 65 regi-
strerede netvirksomheder, hvoraf flere
er meget små lokale transformerstati-
oner med kun få hundrede tilknyttede
kunder (nov. 2014). Faldet i antallet af
Elleverandører med
forsyningspligtbevilling
Tabel 20
25*
* Der er i alt udstedt 39 forsyningspligtbevillin-
ger, idet flere elhandelsselskaber er indeha-
vere af flere forsyningspligtbevillinger.
Side 138
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0139.png
Udvalg for
Bilag
Elprisens sammensætning
Den
gennemsnitlige
husholdning
anvender ca. 4.000 kWh/år. Figur 53 viser
elprisens sammensætning for en gen-
nemsnitlig husholdning og en større
virksomhed med et forbrug på 50 mio.
kWh/år. Den samlede elpris for hushold-
ningen udgør ca. 220 øre/kWh, heraf 37
øre/kWh til leverandøren (17 pct.). Afgif-
ter og moms udgør tilsammen 57 pct. af
elprisen. For virksomheden udgør elpri-
sen 70 øre/kWh, heraf ca. 33 øre/kWh til
leverandøren (47 pct.).
19
I modsætning til husholdningerne får
virksomheder refusion af moms og ener-
giafgifter, ligesom nettarifferne
kan være
lavere, hvis virksomhederne er koblet til
nettet på et højere spændingsniveau.
el- reguleringseft
ersynet
el-
store virksomheder.
Elprisens sammensætning for husholdninger og
reguleringseft
ersynet
Husholdning
4.000 kWh
Store virksomheder
50 mio. kWh
Afgifter
12%
Moms
20%
Leverandør
17%
Distribution
15%
PSO
25%
Leverandør
47%
Afgifter
37%
PSO
8%
Transmission
3%
Transmission
10%
Distribution
6%
220
ør
k
W
h
e/
Figur 53
Kilde: Baseret på Elprisstatistik 2. kvartal 2013, Energitilsynet
20
.
7
0
ø
re
/k
W
h
Andre vigtige aktører i elsektoren
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
departement har ansvaret for den poli-
tikudviklende del af ministeriets arbejde.
Departementet koordinerer og udvikler
den nationale og internationale politik
og koordinerer på tværs af ministerom-
rådet. Departementet har ansvaret for
det ejermæssige tilsyn med Energinet.dk
og fører også tilsyn med de øvrige insti-
tutioner på ministerområdet.
Energistyrelsen
Energistyrelsen er en styrelse under
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Energistyrelsens opgave er at rådgive
ministeren om energi- og klimaspørgs-
mål og varetage administrationen af
den danske energilovgivning. Energi-
styrelsen har ansvaret for hele kæden af
opgaver knyttet til energiproduktion og
forsyning, transport og forbrug af energi,
herunder energieffektivisering og –
besparelser samt nationale CO
2
-mål og
indsats til begrænsning af udledningen
af drivhusgasser. Styrelsen har desuden
ansvaret for byggepolitik og understøt-
ter et mere bæredygtigt byggeri med
hensyn til energiforbrug, materialer og
økonomi.
Den systemansvarlige virksomhed
Den systemansvarlige virksomhed vare-
tages af Energinet.dk, som er en 100
pct. statsejet virksomhed under Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet. Energi-
net.dk’s opgave er blandt andet at sikre
driften af transmissionsnettet, herunder
at sikre den fornødne balance i elforsy-
ningssystemet, dvs. at produktion og
forbrug af el afbalanceres. Energinet.dk
har endvidere ansvaret for forsynings-
sikkerheden, dvs. at sørge for, at der altid
er den fornødne mængde elektricitet
til rådighed for forbrugerne samt for at
bidrage til at sikre, at der skabes de bedst
mulige betingelser for konkurrence i
elmarkedet. Desuden administrerer
Energinet.dk en række andre opgaver,
herunder udbetaling af tilskud til vedva-
rende energi, tilslutning af individuelle
anlæg til nettet m.v. Energinet.dk ejer og
driver desuden også gastransmissions-
nettet og gaslagervirksomhed.
Energitilsynet
Energitilsynet er en uafhængig tilsyns-
myndighed under Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, som varetager
en række tilsyns- og kontrolopgaver i
relation til el-, varme- og gasområdet.
Energitilsynet er således ansvarlig for
gennemførelse og kontrol med den pris-
regulering af net- og transmissions- og
forsyningspligtvirksomheder, som er
gennemført i elforsyningsloven. Tilsynet
deltager endvidere i samarbejdet med
de andre energireguleringsmyndighe-
der i EU. Klima,- energi- og bygnings-
ministeren udpeger medlemmerne af
Energitilsynet, men Energitilsynet fun-
gerer uden instruktionsbeføjelser fra
ministeren.
19. For spotprisafregnede kunder kan andelen til el-leverandør være lavere, idet man selv påtager sig en økonomiske risiko, som el-leveran-
døren bærer ved en fastprisaftale.
20. Gennemsnitlige elpriser for hele landet – juni 2013. Elpris og netbetaling er variable afhængig af henholdsvis geografi og markedspri-
sen. For husholdninger er elprisen baseret på forsyningspligtpriser og priser på tilbagefaldsprodukter. For store virksomheder anvendes
spotprisen.
Side 139
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0140.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Energiklagenævnet
Energiklagenævnet er et uafhængigt
klagenævn under Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet. Energiklagenæv-
net er øverste klageindsats for afgørelser
truffet af energimyndighederne, herun-
der blandt andet Energitilsynet og Ener-
gistyrelsen, efter elforsyningsloven og
andre love på energiområdet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
under Erhvervs- og Vækstministeriet
håndhæver konkurrenceloven og arbej-
der på at fremme konkurrencen i både
den private sektor og den offentlige
sektor samt lovgivning på forbruger-
området. Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen er sekretariat for Ankenævnet
på energiområdet, som er et privat kla-
genævn, der oprindeligt er oprettet af
energibranchen samt Forbrugerklage-
nævnet og Forbrugerombudsmanden.
andet krav om ejermæssig adskillelse
på transmissionsniveau af selskaberne
i sektoren. Der er dog visse muligheder
for at ”unbundle” uden direkte ejermæs-
sig adskillelse. Direktivet er gennem-
ført i den danske elforsyningslov. EU´s
almindelige konkurrenceregler har også
betydning for især den konkurrenceud-
satte del af sektoren.
Dertil kommer den del af EU-regulerin-
gen, der har form af forordninger, og
som er umiddelbart gældende i med-
lemslandene, og derfor ikke – i mod-
sætning til direktiverne – skal imple-
menteres i dansk lovgivning. Det gælder
eksempelvis for forordningen, der fast-
lægger regler for grænseoverskridende
elektricitetsudveksling
21
. Heri lægges
der snævre rammer for, hvordan flaske-
halsindtægter fra udlandsforbindelser
kan bruges. Andre eksempler er REMIT
forordningen
22
, der skal sikre transpa-
rens og integritet på energiengrosmar-
kederne.
Et nyt EU reguleringsinstrument på elom-
rådet er de såkaldte Network Codes, der
i dansk sammenhæng bedst kan beskri-
ves som ”europæiske forskrifter”, der er
blevet introduceret i forordningen om
grænseoverskridende elektricitetsud-
veksling. Network Codes indeholder reg-
ler om netdrift og sikkerhed, nettilslut-
ning og tredjepartsadgang, dataudveks-
ling og afregning, kapacitetstildeling og
håndtering af kapacitetsbegrænsninger,
balancering af nettet og handel i forbin-
delse med systembalancering, gennem-
sigtighed, tarifering, etablering af pris-
områder og kompensationsbetaling for
transit mellem TSO´er m.v.
Endelig kan det nævnes, at EU´s stats-
støtteregler er væsentlige for administra-
tionen af sektoren, navnlig anmeldelse
Bilag
og tilladelse til støtten til vedvarende
energi. Herudover sætter kvotedirekti-
vet, VE-direktivet og Energieffektivise-
ringsdirektivet også rammen for admini-
strationen af sektoren.
Danske retsregler
Reguleringen af elsektoren er samlet i en
omfattende lov om elforsyning. Grund-
elementerne i loven stammer fra elrefor-
men af 1999, hvor der gradvist indfør-
tes konkurrence i den danske elsektor.
Loven ændres hyppigt – typisk en gang i
hver Folketingssamling – både som følge
af ændringer i EU´s eldirektiv, som følge
af løbende behov for justeringer og på
grund af nationale energiforlig m.v.
Lovens formål er at sikre, at landets elfor-
syning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til for-
syningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø og forbrugerbeskyttelse. Samti-
dig skal loven – inden for disse målsæt-
ninger – sikre forbrugerne adgang til
den billigst mulige elektricitet. Loven
regulerer elproduktionsvirksomheder,
net- og transmissionvirksomheder, den
systemansvarlige virksomhed, priser og
betingelser, markedsadgang, Energitil-
synet og Energiklagenævnet etc.
Der knytter sig et omfattende antal
bekendtgørelser til elforsyningsloven.
Lov om Energinet.dk fastlægger ram-
merne for Energinet.dk’s virke, herunder
virksomhedens formål, ejerforhold og
ledelse, økonomi m.v.
Den vedvarende energi – herunder
elproduktion baseret på vedvarende
energikilder – er reguleret i lov om
fremme af vedvarende energi.
Den centrale regulering
af elsektoren
Eldirektivet og andre EU regler
De i dag gældende rammevilkår for
elsektoren har i høj grad sin baggrund i
EU’s direktiv om det indre elmarked. EU´s
eldirektiv indeholder rammer og krav
til elsektoren, som også må indgå i en
fremtidig regulering. EU har over tid fået
en stigende rolle som rammesættende
for den europæiske elsektor, og det må
forventes, at denne udvikling fortsætter.
EU´s elmarkedsdirektiv fra 1996 fastlæg-
ger således de fælles rammer og krav
for det indre marked for el og er blevet
stadig mere omfattende. Med 3. libera-
liseringspakke fra 2009 stilles der blandt
21. Forordning 714/2009 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
22. Forordning 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne
Side 140
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0141.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
BILAG
3
var basis for at forbedre effektiviteten
gennem blandt andet fusioner, samar-
bejder og andre former for strukturrati-
onaliseringer.
EU’s elmarkedsdirektiv blev i 2003 fulgt
op af 2. liberaliseringspakke med et revi-
deret eldirektiv, som blandt andet stil-
lede krav om, at alle kunder frit skulle
kunne købe el fra en leverandør efter
eget valg fra 1. juli 2007. Dette var alle-
rede opfyldt i Danmark.
Som udgangspunkt indebar markedsåb-
ningen, at priserne for selve købet af el
er uregulerede, idet det forudsættes, at
elleverancerne finder sted i konkurrence
mellem udbydere. Herudover gav eldi-
rektivet medlemslandene mulighed for
at pålægge selskaber, der opererer inden
for elsektoren, offentlige serviceforplig-
telser. Det er et krav, at forpligtelserne (fx
pligten i Danmark til at betale for miljø-
venlig el) skal være klart definerede, og
de skal være gennemsigtige, ikke-diskri-
minerende og kontrollerbare. Samtidig
skal EU-landenes elselskaber have lige
adgang til nationale forbrugere.
Eldirektivet fastlagde, at medlemssta-
terne har ret og pligt til at sikre, at pri-
vatkunder og evt. også mindre virksom-
heder omfattes af en ret til at få leveret
elektricitet af en bestemt kvalitet til
rimelige, let og klart sammenlignelige
og gennemsigtige priser. Dette var i
Danmark udmøntet i reglen om særlige
bevillinger til forsyningspligtige virk-
Side 141
Resultaterne af
liberaliseringen af elsektoren
Udgangspunktet for elreformen i 1999
var EU’s elmarkedsdirektiv fra 1996, som
fastlagde fælles EU-regler for det indre
marked for elektricitet. Med 1999-loven
blev direktivet fuldt ud implementeret
i dansk ret, blandt andet med gennem-
førelse af fuld markedsåbning for alle
forbrugere (med virkning fra udgangen
af 2002). Reformen fastlagde desuden
en ny rollefordeling i elsektoren, således
at der blev sikret en adskillelse mellem
monopolaktiviteter og konkurrenceud-
satte aktiviteter.
Reformen havde blandt andet til formål
at fremme
effektiviteten med henblik på,
at effektivitetsudviklingen i den danske
elsektor var på højde med den internati-
onale udvikling. Det blev vurderet, at der
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0142.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
somheder, som blev indført i forbindelse
med elreformen i 1999. EU-kommissi-
onens 3. liberaliseringspakke fra 2009
ændrede ikke ved disse bestemmelser.
3. liberaliseringspakke indeholdt krav
om ejermæssig adskillelse af transmis-
sionsnettet, eller – alternativt – øget
uafhængighed i drift og udbygningen
af transmissionsnettet, en række initi-
ativer til styrkelse af samarbejdet mel-
lem de nationale tilsynsmyndigheder
og mellem systemoperatørerne samt
krav til øget transparens med hensyn
til markedsoplysninger vedrørende den
grænseoverskridende transmission og
handel.
I Danmark blev elreformen fra 1999 i
2004 fulgt op af en række aftaler om
udviklingen af den danske elsektor. Et
vigtigt element var ELFOR-aftalen, som
betød, at netvirksomhederne fik mulig-
hed for frit at disponere over både fri
og bunden egenkapital mod, at selska-
berne overdrog deres ejerandele i de
systemansvarlige selskaber til staten,
som samlede aktiviteterne i det stats-
ejede Energinet.dk. Samtidig blev regu-
leringen ændret med henblik på at sikre,
at nettarifferne
ikke kom til at stige i
faste priser som følge af omlægningen.
Dog kunne tarifferne godt stige af andre
grunde såsom pålæg om kabellægning,
etc. Den lovgivning, som blev gennem-
ført i forlængelse af ELFOR-aftalen er i
store træk fortsat gældende.
Bilag
I
I
Forsyningssikkerhed
Udvikling af kraftvarme, miljøvenlig
elproduktion, vedvarende energi m.v.
Disse elementer udgjorde hovedpunk-
terne i reformaftalen fra 1999, og det er
derfor et naturligt udgangspunkt for en
vurdering af, i hvilket omfang målsæt-
ningerne er blevet indfriet.
Konkurrencen
på engros-markedet vur-
deres generelt at være velfungerende.
Det begrundes blandt andet med den
markedsudvikling, der har fundet sted i
Norden med Nord Pool Spot som centralt
omdrejningspunkt, herunder opdelin-
gen i budområder, som kan give en mere
effektiv udnyttelse af elsystemet. Det har
bidraget til at skærpe forudsætningerne
for øget konkurrence på engrosmarke-
det. Det danske marked er koncentreret
på HOFOR, DONG Energy og Vattenfall,
der samlet har en stor andel af markedet,
og konkurrencen er derfor afhængig af
tilgængelig kapacitet til nabolandene.
Tilgængelig kapacitet er imidlertid ken-
detegnet for det danske elsystem. Kon-
kurrencen på elmarkedet er således ikke
generelt begrænset af manglende kapa-
citet på udenlandsforbindelserne.
Der har i Danmark været enkelte timer,
hvor der ikke kunne findes en balance
mellem udbud og efterspørgsel (er dan-
net markedskryds). En øget andel af
forbrugerfleksibilitet vurderes at kunne
forhindre dette og medvirke til en for-
bedret konkurrence i de situationer, hvor
transmissionskapaciteten til nabolande
er fuldt udnyttet.
Detailmarkedet vurderes at være vel-
fungerende for de store kunder (over
100.000 kWh/år), som udviser en aktiv
adfærd på elmarkedet. For de mindre
kunder (skabelonkunderne) forholder
det sig anderledes. Mobiliteten blandt
husholdningskunder har været mere
afdæmpet blandt andet på grund af det
hidtidige forsyningspligtsystem, som
har betydet, at kunderne ikke har været
tvunget til at skulle tage stilling til valg
af elleverandør, og alternative elleveran-
dører har haft svært ved at konkurrere
med de regulerede priser. Skabelonsy-
stemet har samtidig betydet, at hushold-
ningskunderne ikke har haft adgang til
variable prisprodukter, som mange hus-
holdningskunder kunne have interesse
i. Dette forventes imidlertid at ændre
sig med de tiltag, der allerede er taget
såsom Datahub, eller som er på vej
såsom engrosmodellen samt udrulning
af fjernaflæste elmålere. Ophævelse af
prisreguleringen for kunder, som ikke
har valgt leverandør, og muligheden for
at tilbyde produkter med tidsvarierende
priser forventes også at øge markedsak-
tiviteten.
En implementering af disse forslag vil
også få betydning for
forbrugerbeskyt-
telsen.
Hidtil har forbrugere, der ikke
har foretaget aktivt valg, modtaget et
prisreguleret produkt. Dette vil ophøre
fra oktober 2015 med den lovændring,
som blev vedtaget 11. juni 2014. Regu-
leringsudvalget har i sin indstilling af 30.
maj 2013 vurderet, at det er i forbruger-
nes interesse, at forsyningspligtsystemet
afskaffes, og at markedet til gengæld
gøres mere lettilgængeligt og gennem-
skueligt for forbrugerne, således at flere
aktivt vælger leverandør og produkt.
Med hensyn til
strukturudvikling
og
effektivisering
vurderes, at der både er
sket en effektivisering og konsolidering i
netvirksomhederne.
Antallet af netvirksomheder er reduce-
ret fra 189 selskaber i 1999 til 112 i 2005
til yderligere 76 selskaber med udgan-
gen af 2011 svarende til en reduktion
på 32 % over seks år. Primo 2013 er der
registreret 72 selskaber, hvorfor konso-
lideringen fortsætter. Den registrerede
reduktion af selskaber er primært sket
blandt andelsejede selskaber som følge
af fusioner, og blandt kommunalt ejede
selskaber, der har solgt deres selskab til
andelsejede selskaber. Skærpede krav til
regulering, muligheden for at realisere
effektiviseringer, intern overvågning
m.m. ses at være årsager til den øgede
konsolidering.
Vurdering af liberaliseringens
resultater
I det følgende vurderes det, om den gæl-
dende regulering har indfriet målsæt-
ningerne for liberaliseringen af el-mar-
kedet fordelt på følgende emner:
I
I
I
I
Konkurrence
Forbrugerbeskyttelse
Effektivisering og strukturudvikling
Prisudvikling
Side 142
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0143.png
Udvalg for
Bilag
Elreformen blev gennemført blandt
andet med det mål at sikre billige for-
brugerpriser på el, og forventningen
ved reformens gennemførelse i 1999 var,
at
elpriserne
ville falde. Den samlede
elpris er efterfølgende steget, men det
er ikke muligt præcist at kvantificere, i
hvilket omfang dette skyldes elreformen
eller udviklingen i øvrigt, herunder poli-
tiske beslutninger om nye tiltag, som
øger priserne.
Modsat har elprisen i engrosmarkedet
haft en nedadgående trend i de sidste
par år jf. figur 54, hvilket kan skyldes
en lavere efterspørgsel på grund af den
økonomiske krise kombineret med fort-
sat udbygning med vindkraft. De relativt
store udsving i prisen i perioden 2005 til
i dag skal ses i sammenhæng med stør-
relsen af vandtilgangen til de norske og
svenske vandkraftanlæg, kernekraftha-
verier, kvotepriskollaps i 2007, etc.
450
400
350
300
250
200
DKK / MWh
150
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Spotpris DK Vest
Spotpris DK Øst
Figur 54. Elspotprisudvikling 2005 til 2014. Kilde: Nordpool
Udviklingen i nettarifferne
for de ti stør-
ste netvirksomheder er gengivet i tabel
21. Tabellen viser, at tarifferne generelt
er steget i perioden 2004–2014, hvil-
ket blandt andet skal ses i lyset af den
pålagte kabellægning af luftledninger
og energispareforpligtelsen. Tabellen
viser også samtidig store forskelle imel-
lem netvirksomhedernes nettariffer.
Side 143
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0144.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
10 kV tilslutning
årsforbrug
1 mio. kWh
2004
2005
2006
2007
2008
2009
øre/kWh
8,5
8,4
3,3
6,8
6,6
5,5
4,5
6,7
5,6
6,2
2004
9
9,1
4,8
7
9
6,5
4,5
4,8
4,2
8,8
2005
10,4
7,3
4,7
7
9,5
6,5
4,5
4,8
3,8
14,4
2006
10,6
8,1
2,5
7
10
6,2
6,6
4,5
3,8
8,5
2007
9,4
8,3
0,4
7,2
9,5
5,7
5,5
4,5
3,7
8,7
2008
13,4
14,7
0,4
7,5
10,3
6,9
5,7
5,5
4,2
9,3
2009
øre/kWh
28,7
23,4
18,2
20,7
24,1
20,5
16
20,7
17,9
23,9
30,1
26,5
20
20,7
25,7
21,8
160
19
15,8
27,4
34
26,2
20,1
20,7
28,4
22
16
19,3
16,3
28,5
39,5
29,7
17,8
20,7
29
22
16,3
20,3
16,3
29,2
41,1
30,6
15
24,1
30,1
22,3
17,1
21,2
16,3
30
41,1
34
15
25,1
31,9
25,5
17,6
23,4
18,4
31,6
35,2
38,5
23,3
25,8
32,7
29,8
17,9
27,4
26,6
32,7
36,1
39,4
26
28,1
32,3
29,8
15
28,5
26,4
32
37,9
39,4
30,5
28,6
33,1
32,3
16
31,5
27,3
38,1
38,9
42,4
31,7
19,5
34,1
27,9
24,9
32,4
28
38,5
44,7
51,23
39,43
25,54
40,5
39,65
34,28
40,9
37,13
42,86
9,8
10,3
7,7
8,5
11,5
9,8
5,8
8,1
5,3
10,1
2010
10,2
10,9
7,9
8,3
11,8
9,8
5,9
7,7
5,5
8,6
2011
11,1
10,9
8,1
8,5
12,4
11,9
6,2
8,2
6,4
12,4
2012
11,5
13,9
8,7
7,8
13,3
11,9
6,4
7,2
7
13,5
2013
18,13
20,83
15,95
13,68
18,53
17,3
15,77
15,04
16,37
21,05
2014
2010
2011
2012
2013
2014
Bilag
Ændring
2004–2014
pct.
113%
148%
383%
101%
181%
215%
250%
124%
192%
240%
Ændring
2004–2014
pct.
56%
119%
117%
23%
68%
93%
114%
98%
107%
79%
DONG
SEAS-NVE
Syd Energi
NRGi
EnergiMidt
HEF
TRE-FOR
Nord Energi
Energi Fyn
Energi Fyn City
0,4 kV tilslutning
årsforbrug
4.000 kWh
DONG
SEAS-NVE
Syd Energi
NRGi
EnergiMidt
HEF
TRE-FOR
Nord Energi
Energi Fyn
Energi Fyn City
Tabel 21. Nettariffer 2004–2014 afhængig af tilslutningspunkt
Kilde: ”Elforsyningens tariffer og priser” marts 2014; Dansk Energi
Side 144
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0145.png
Udvalg for
Bilag
Udviklingen i forsyningspligtprisen for
en husholdning er gengivet i figur 55.
Figuren viser, at den samlede elpris for
husholdninger er steget 22 pct. i faste
priser i perioden 1999–2011. Denne stig-
ning dækker over både ændringer i PSO
og afgifter, såvel som ændringer i energi-
priser og transportbetaling. Sidstnævnte
afhænger endvidere af udviklingen i en
række yderligere forhold som fx brænd-
selspriser, øget energibesparelsesind-
sats, stigende flaskehalsproblemer på
udlandskablerne især i sydgående ret-
ning og øget kabellægning. Tilsvarende
er gældende for engrospriserne i marke-
det. Samlet set dækker prisudviklingen
altså over en række forhold, der ikke kan
tilskrives liberaliseringen.
Effekterne af
liberaliseringen kan derfor være vanske-
lige at adskille fra øvrige effekter.
Med hensyn til
forsyningssikkerheden
er der – målt i leveringssikkerhed – ikke
sket ændringer siden liberaliseringen.
Elsystemet fungerer fortsat stabilt og
pålideligt. Der har dog været debat om
begyndende udfordringer af forsynings-
sikkerheden i de kommende år som følge
af især den øgede anvendelse af vedva-
rende energi. I Østdanmark har dette
ført til overvejelser om oprettelse af stra-
tegiske reserver. Forsyningssikkerheden
i Danmark er i den daglige drift afhæn-
gig af velfungerende transmissionsfor-
bindelser til nabolandene. Det er en ny
situation, at effektbalancen i Danmark er
blevet negativ, hvilket øger afhængighe-
den af nabolandene, og af muligheden
for import i anstrengte situationer. Dette
er delvist en konsekvens af liberaliserin-
gen, men i høj grad også en konsekvens
af den betydelige udbygning med VE i
Europa, især vindkraft og sol, som med
lave marginalpriser og subsidier i et vist
omfang udkonkurrerer konventionelle
kraftværker.
Det er et diskussionsspørgsmål, om det
liberaliserede el-marked rent faktisk vil
være i stand til at sikre investeringer i
nye centrale anlæg, når behovet opstår,
eller om risikoen ved at foretage så store
og langsigtede investeringer på rene
kommercielle vilkår er for stor. Det skal
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Udvikling i forsyningspligtprisen for en husholdning 1997–2011
250
200
150
100
50
øre/kWh
0
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Energi, eltransmission, PSO
Andre afgifter
Abonnement
Moms
Faste 2011-priser
Figur 55. Note: Søjlerne er i løbende priser. Kilde: Energistatistik 2012, Energistyrelsen 2013.
ses i lyset af, at den store udbygning
med (subsidieret) vindkraft er med til at
påvirke spotprisen i nedadgående ret-
ning, hvilket alt andet lige gør det min-
dre attraktivt at investere i nye centrale
anlæg. Det kan tilmed være med til at
fremrykke skrotningen af ældre anlæg.
Siden liberaliseringen er der sket en
markant forøgelse af andelen af el fra
vedvarende energi. Målsætningen om
VE-udbygning og samproduktion af
el og varme
må siges at være realiseret,
men udviklingen er på nogle parametre
udfordret. Elproduktionen fra de decen-
trale kraftvarmeværker er for nedadgå-
ende, og økonomien i værkerne frygtes
at blive yderligere forringet, når grund-
beløbet bortfalder i 2018. Det betyder,
at samproduktion kan blive fortrængt
af mindre energieffektiv kondens elpro-
duktion.
Det er vanskeligt at drage en entydig
konklusion af, hvorvidt målsætningerne
er blevet indfriet. Det skyldes blandt
andet, at visse af målsætningerne er ble-
vet ændret undervejs.
I elreformen fra 1999 var det fx et centralt
element at sikre, at sektorens værdier,
som primært var finansieret gennem
forhåndsopkrævning fra forbrugerne,
ikke blev realiseret af ejerne, men fortsat
kom forbrugerne til gode. Derfor skulle
alle aktiver placeres under netvirksom-
hederne, hvor forbrugerne havde abso-
lut flertal i bestyrelsen. Denne form for
forbrugerbeskyttelse blev opgivet i 2004
i forlængelse af ELFOR-aftalen, men det
skete på baggrund af et politisk valg,
hvor en central målsætning blev opgivet
og derfor ikke længere skulle indfries.
Andre målsætninger står uændrede fx
ønsket om at sikre en effektiv konkur-
rence gennem en konkurrenceudsæt-
telse af produktion og handel og en
fortsat monopolregulering af netaktivi-
teterne.
En sammenfattende konklusion vil der-
for være, at de væsentligste målsætnin-
ger er blevet helt eller delvist opfyldt
(konkurrence,
forbrugerbeskyttelse,
effektivisering og strukturudvikling,
forsyningssikkerhed, VE-udbygning og
kraftvarme), at der er målsætninger, der
er vanskelige at vurdere om de blevet
opfyldt (prisudvikling) og at der er mål-
sætninger, der er opgivet undervejs (for-
brugereje).
Side 145
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0146.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Bilag
BILAG
Resumé
4
på forhånd, så netvirksomhederne i
en periode kan opnå en øget forrent-
ning, hvis de kan drive nettene mere
omkostningseffektivt end forudsat i
rammerne. I overensstemmelse med
dette princip gælder det generelt, at:
nærmere i uddybningen af anbefalin-
gerne i afsnittet ”Opstart af regulerin-
gen”.
Uddybende beskrivelse af forslag til ny
økonomisk regulering af netvirksomhederne
I
Der indføres en ny indtægtsramme-
regulering. Indtægtsrammerne skal
overordnet bestå af en omkostnings-
ramme, en forrentningsramme og en
sanktionsmulighed ved utilstrækkelig
leveringskvalitet, jf. nedenstående.
Det grundlæggende princip for
reguleringen skal være en incita-
mentsbaseret rammestyring, dvs. at
netvirksomhederne inden for nogle
klare rammer får råderum til selv at
beslutte, hvordan nettet kan drives
bedst muligt. Konkret er rammen for
netvirksomhedernes indtjeningsmu-
ligheder i videst muligt omfang givet
I
I
I
Der anvendes femårige regulerings-
perioder. De overordnede rammer
for indtægtsrammerne fastsættes
hvert femte år. Ændringer i regulerin-
gen indføres så vidt muligt ved over-
gangen til en ny reguleringsperiode
efter forudgående høring. I den første
femårige reguleringsperiode gælder
dog særlige forhold, som beskrives
Indtægtsrammerne fastsættes og
udmeldes ex ante. Inden for en regu-
leringsperiode udmeldes netvirksom-
hedernes individuelle indtægtsram-
mer årligt og i videst muligt omfang
ex ante, dvs. forud for reguleringsåret.
Et grundlæggende udgangspunkt for
fastsættelsen af indtægtsrammerne
er, at indtægtsrammerne hverken bør
være højere eller lavere end, hvad der
er nødvendigt for, at netvirksomhe-
I
Side 146
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0147.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
derne får dækket deres omkostninger
ved
en omkostningseffektiv drift og et
markedsmæssigt, systematisk risiko-
justeret afkast.
ken er højere eller lavere end, hvad
der er nødvendigt for at dække net-
virksomhedernes omkostninger ved
en omkostningseffektiv drift og et
markedsmæssigt risikojusteret afkast.
Omkostningsrammerne
I
Omkostningsrammerne
fastsættes
på baggrund af de gennemsnitlige,
historiske, samlede driftsomkost-
ninger og afskrivninger i den forrige
reguleringsperiode
23
. Omkostnings-
rammerne justeres løbende for effek-
tiviseringskrav og eksogene fakto-
rer. De eksogene faktorer omfatter
ændrede opgaver, ændret aktivitets-
niveau, prisudvikling og nettab.
Omkostningsrammerne sikrer der-
ved sammenhæng mellem indtægts-
rammerne og netvirksomhedernes
faktiske omkostninger. Inden for en
reguleringsperiode justeres omkost-
ningsrammerne dog ikke direkte ved
ændringer i netvirksomhedernes fak-
tiske omkostninger. Det giver netvirk-
somhederne incitament til at foretage
ekstraordinære effektiviseringer, da
de beholder effektiviseringsgevin-
sterne herved i en femårig periode.
Det understøtter omkostningseffek-
tivitet. Samtidig sikrer mekanismen,
at også gevinster fra ekstraordinære
effektiviseringer med tiden bliver delt
med forbrugerne. Omkostningsram-
merne er desuden neutrale i forhold til
typen af omkostninger, hvilket er hen-
sigtsmæssigt i forhold til den grønne
omstilling, hvor indførelsen af smart
grids kan betyde, at driftsomkostnin-
gernes andel af netvirksomhedernes
omkostninger øges.
Der skal anvendes både individuelle
og generelle effektiviseringskrav.
Pålæg af disse krav fører til reelle
reduktioner i netvirksomhedernes
omkostninger og forbrugerpriserne.
Kravene bør fastsættes på et niveau,
der sikrer, at indtægtsrammerne hver-
I
Individuelle effektiviseringskrav fast-
sættes ved benchmarking af netvirk-
somhedernes
omkostningseffekti-
vitet. Kravene udmøntes som varige
reduktioner i omkostningsrammen.
at netvirksomhedernes omkost-
ninger til afskrivninger fremstår
forskellige i benchmarkingen alene
grundet forskellige anvendte leve-
tider. Desuden bør en revidering til-
stræbe øget sammenhæng mellem
standardlevetiderne og de faktiske
levetider. Det bør samtidig sikres, at
reglerne for behandling af skrotsalg
er hensigtsmæssige og sikrer ensar-
tethed i behandlingen.
I
I
Der skal udvikles en ny benchmar-
kingmodel til at fastsætte individu-
elle effektiviseringskrav som del af
en efterfølgende analyse. Modellen
skal være solid, robust og baseret
på fagligt anerkendte metoder.
Dette forudsætter blandt andet
ensartethed i både datagrundlag
og rammerne for rapportering.
Analysen og udarbejdelsen af
modellen foretages af Sekretariatet
for Energitilsynet i en åben proces
med inddragelse af interessenter
og eksperter. Der bør også efter
modellens udarbejdelse tilstræbes
maksimal transparens i benchmar-
kingen og udmålingen af effektivi-
seringskrav fx ved, at netvirksom-
hederne får adgang til at anvende
modellen og simulere deres resul-
tater. Herudover, skal den nye ben-
chmarkingmodel understøtte den
fremadrette regulering. Derfor bør
benchmarkingen foretages baseret
på netvirksomhedernes leverede
ydelser og være neutral i forhold til
forskellige typer af omkostninger,
så driftsomkostninger sidestilles
med investeringer i det fysiske net.
Den nødvendige ensartethed i
datagrundlag og rammerne for
rapportering skal understøttes af
standardiserede kontoplaner. Det
anbefales herudover, at listen med
standardlevetider revideres for i
videst muligt omfang at undgå,
at standardlevetiderne angives i
intervaller, da dette kan medføre,
I
De generelle effektiviseringskrav
fastsættes med udgangspunkt i mål
for den produktivitetsudvikling, som
netvirksomhederne kan forventes at
levere. Kravene skal være baseret på
et sagligt grundlag.
Justeringen af omkostningsrammerne
for eksogene faktorer (ændrede opga-
ver, ændret aktivitetsniveau og net-
tab) indbygger en fleksibilitet i regu-
leringen, der er nødvendig grundet
udefra kommende forhold, som kan
påvirke netvirksomhedernes omkost-
ningsniveau betydeligt. Målet med
disse justeringer er dermed at tage
højde for, at eksogene faktorer kan
betyde, at det historiske omkost-
ningsniveau, som omkostningsram-
merne grundlæggende er fastsat på
baggrund af, ikke er retvisende. Ved
at justere for disse faktorer øges net-
virksomhedernes sikkerhed for at få
dækket deres effektive omkostnin-
ger, samtidig med at forbrugerne ikke
betaler for omkostninger, som net-
virksomhederne reelt ikke har.
Justering ved ændrede opgaver: Hvis
der ændres i netvirksomhedernes
opgaver som følge af politiske beslut-
ninger eller ændrede krav fra myn-
digheder justeres omkostningsram-
merne tilsvarende. Det sikrer både, at
afgang af opgaver (fx som følge af
engrosmodellen) fører til reduktioner
i omkostningsrammen, men også at
tilgang af nye opgaver (fx udrulning af
fjernaflæste målere), fører til forhøjelser.
I
I
I
I
23. I praksis vil omkostningerne i år fem af forrige reguleringsperiode ikke være kendte ved fastsættelsen af indtægtsrammerne for år et i
næste reguleringsperiode.
Side 147
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0148.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Bilag
I
Justering for ændret aktivitetsniveau
foretages i udgangspunktet ved auto-
matisk korrektion på bagrund af givne
indikatorer. En mulig indikator kunne
være antallet af tilslutningspunkter. De
konkrete indikatorer identificeres som
del af implementeringen af udvalgets
anbefalinger, men helt overordnet
skal indikatorerne og de relaterede
justeringer i omkostningsrammerne
være præcise og retvisende således,
at de afspejler reelle dokumenter-
bare ændringer i netvirksomheder-
nes omkostninger. Indikatorerne bør
herunder leve op til to grundlæg-
gende principper: 1) At de er relateret
til eksogene faktorer, der i væsentlig
grad påvirker netvirksomhedernes
omkostninger, 2) at justeringen på
baggrund af indikatorerne sikrer, at
netvirksomhederne ved ændringer i
eksogene forhold kan få dækket deres
omkostninger ved en omkostnings-
effektiv drift og et markedsmæssigt,
risikojusteret afkast. Omvendt skal
forhøjelserne ikke være højere end, at
dette sikres. Det er herunder hensig-
ten, at eventuelle væsentligt øgede
omkostninger som følge af den
grønne omstilling og øget elektrifice-
ring dækkes. Det gælder også even-
tuelt øgede omkostninger grundet
stigende nettab som følge heraf. Da
det må forventes, at ikke alle ændrin-
ger i aktivitetsniveauet kan omfattes
af indikatorer, indføres der desuden
en ekstraordinær godkendelsesproce-
dure. Denne kan eksempelvis omfatte
forhøjelser af indtægtsrammen ved
væsentligt øgede omkostninger i for-
bindelse med meget store infrastruk-
turprojekter.
Justering for prisudvikling foregår på
baggrund af et indeks, der afspejler
de underliggende omkostningstyper
i omkostningsrammen.
Justering for nettab foretages, såfremt
ændringer i elprisen fører til væsent-
ligt ændrede omkostninger til nettab.
Forrentningsrammerne
I
Forrentningsloftet skal afskaffes, og
forrentningen skal i stedet indgå som
delelement i indtægtsrammen. Det
sikrer, at alle netvirksomheder kan
opnå en rimelig forrentning af kapita-
len ved effektiv drift. Desuden undgås
den negative effekt forrentningsloftet
i nogle tilfælde kan have på netvirk-
somhedernes effektiviseringsincita-
menter, herunder den negative effekt
loftet kan have på incitamenter til
konsolidering.
Forrentningen fastsættes på bag-
grund af netvirksomhedernes histo-
riske og fremadrettede aktivbaser og
dertilhørende forrentningssatser. At
der anvendes en separat markeds-
mæssig forrentning af de fremadret-
tede investeringer, giver netvirksom-
hederne mulighed for at foretage de
fremadrettede investeringer i nettet,
der er nødvendige i forhold til den
grønne omstilling og opretholdelse
af leveringskvaliteten generelt. Her-
udover understøtter anvendelse af
en forrentningsramme netvirksomhe-
dernes incitament til omkostningsef-
fektivitet.
Den historiske aktivbase udgøres af
investeringer foretaget før ikrafttræ-
den af den fremtidige økonomiske
regulering tillagt 2 pct. omsætnings-
kapital. Ved reguleringens start opgø-
res den samlede værdi af netvirk-
somhedernes aktiver efter gældende
regler for opgørelse af aktiver. Den
historiske aktivbase opgøres derefter
årligt med udgangspunkt i den ini-
tiale opgørelse korrigeret for afgang
af aktiver efter gældende regler for
opgørelse af afskrivninger.
Forrentningen af den historiske aktiv-
base skal fastsættes med udgangs-
punkt i netvirksomhedernes historisk
mulige forrentning. Konkret skal for-
rentningen fastsættes som den lange
I
byggeobligationsrente tillagt et virk-
somhedsspecifikt tillæg. Forrentnin-
gen skal være variabel til den når et
virksomhedsspecifikt loft. Både tillæg
og loft fastsættes med udgangspunkt
i den pågældende netvirksomheds
gennemsnitlige mulige forrentning
i 2012–2014. Loftet fastsættes med
udgangspunkt i virksomhedens ind-
tægtsrammer i denne periode. Net-
virksomhedernes forrentning af deres
allerede foretagne investeringer af-
spejler dermed i høj grad, den forrent-
ning de kunne have fået under den
nuværende regulering. Det betyder
også, at forbrugerbelastningen ikke
ændres for denne del af forrentnin-
gen.
I
Den fremtidige aktivbase er værdien
af den gennemsnitlige aktivbase i
forrige reguleringsperiode tillagt 2
pct. omsætningskapital korrigeret
for pristalsudvikling, aktivitetsniveau
og opgaveændringer og fratrukket
værdien af den historiske aktivbase.
For generelt at understøtte god asset
management anbefales det desuden,
at der stilles krav om, at netvirksom-
hederne får certificeret deres asset
management.
Forrentningen af den fremadret-
tede aktivbase skal fastsættes med
udgangspunkt i en markedsbaseret
WACC (Weighted Average Cost of
Capital). Fastsættelsen af WACC’en
skal tage udgangspunkt i en række
relevante parametre herunder blandt
andet valg af en risikofri reference-
rente. Anvendelsen af en WACC kom-
bineret med, at forrentningen indgår
som delelement i indtægtsrammerne
sikrer netvirksomhederne et markeds-
mæssigt, systematisk risikojusteret
afkast af deres fremadrettede inve-
steringer. Dette giver netvirksomhe-
derne mulighed for at foretage de
fremadrettede investeringer i nettet,
der er nødvendige i forhold til den
grønne omstilling og opretholdelse af
leveringskvaliteten generelt.
I
I
I
I
I
Side 148
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0149.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
WACC’en og herunder relevante
parametre fastsættes af Energi-
tilsynet i en bekendtgørelse på
baggrund af indstilling fra et eks-
pertudvalg, der skal foretage et
fagligt udredningsarbejde. Ener-
gitilsynets hjemmel til at udstede
bekendtgørelsen skal være klar og
præcis. Ekspertudvalget skal bestå
af et flertal af partsuafhængige del-
tagere med en uafhængig formand.
Formanden udpeges af Energitilsy-
net og betjenes af Sekretariatet for
Energitilsynet. Relevante deltagere
vil blandt andet være deltagere fra
Energistyrelsen, Nationalbanken,
forbrugerinteresser,
energibran-
chen, eksterne erhvervsinteresser,
universitetsverden og potentielle
investorer. Ekspertudvalget skal
i sin indstilling se fastsættelsen
af WACC’en i sammenhæng med
branchens forretningsbetingelser
og de øvrige elementer i den nye
økonomiske regulering af netvirk-
somhederne. Herunder skal løbeti-
den på den risikofri referencerente
ses i sammenhæng med hyppighe-
den for opgørelsen af forrentnings-
grundlaget. WACC’en bør fastsæt-
tes på et niveau, der hverken giver
anledning til under- eller overinve-
steringer i udviklingen og vedlige-
holdelsen af distributionsnettet.
I
el- reguleringseft
ersynet
I
Vurderingen af netvirksomhedernes
leveringskvalitet skal ske på baggrund
af langsigtede og stabile mål for leve-
ringskvaliteten. At målene er lang-
sigtede og stabile skaber sikkerhed
om kravene til leveringskvaliteten for
både netvirksomheder og forbrugere.
I
I
En videre analyse skal fastsætte et
samfundsøkonomisk hensigtsmæs-
sigt niveau for mål for leveringskva-
liteten konkrete kriterier, der måles
på, og sanktionerne ved overskri-
delse heraf. Analysen foretages af
Energistyrelsen i en åben proces
med inddragelse af interessenter
og eksperter. Målene bør under-
støtte en fortsat høj leveringskvali-
tet uden, at der gives incitament til
en leveringskvalitet, der overstiger
et samfundsøkonomisk hensigts-
mæssigt niveau og dermed risikerer
at føre til overinvestering og højere
forbrugerpriser. Målene bør derved
afspejle, at både en for lav og en for
høj leveringskvalitet kan føre til et
samfundsøkonomisk tab.
Øgede ressourcer og kompetencer til
myndigheder, der skal varetage den
nye regulering, herunder Energitilsy-
net. Det efterfølgende arbejde med
igangsættelse af analyser og imple-
menteringen af den nye indtægtsram-
meregulering vil kræve, at der er de
fornødne ressourcer og kompetencer
hos de relevante myndigheder, her-
under Energitilsynet.
Ændringerne i fastsættelsen af
indtægtsrammerne suppleres af:
I
Der skal etableres en pulje til særligt
innovative grønne projekter. Puljen
skal understøtte, at særlige, innova-
tive og grønne investeringer, der er
forbundet med større udviklingsom-
kostninger og evt. større risici, bliver
foretaget, hvis de er samfundsmæs-
sigt hensigtsmæssige. Midlerne findes
ved at prioritere midler til formålet i
de eksisterende energiforskningspul-
jer og i lyset af den forestående eva-
luering af forskningsprogrammerne
under Klima-, Energi- og Bygningsmi-
nisteriet.
Transparensen i netvirksomhedernes
tariffastsættelse skal øges. Netvirk-
somhederne skal fremadrettet ind-
berette både de konkrete tariffer og
de maksimalt mulige tariffer inden
for indtægtsrammerne. Disse offent-
liggøres derpå af Energitilsynet, som
fører stikprøvevis tilsyn med netvirk-
somhedernes beregninger. Derved
øges gennemsigtighed overfor for-
brugerne om selskabernes udlodning
af muligt overskud gennem tarifferne.
Implementeringen af anbefalingerne
skal understøttes af:
I
I
Leveringskvalitet
I
Netvirksomhedernes indtægtsram-
mer skal fortsat reduceres ved util-
strækkelig leveringskvalitet i eget
distributionsnet. Det sikrer, at et øget
fokus
på omkostningseffektivitet ikke
fører til en utilfredsstillende leverings-
kvalitet.
Hurtig igangsættelse af videre analy-
ser, der skal fastsætte mere komplekse
og tekniske elementer af regulerin-
gen: Udvikling af en ny benchmarking
model, forrentningssats af de frem-
adrettede investeringer og leverings-
kvalitet. Det er vurderingen, at fær-
diggørelsen af analyserne kan tage op
til to år. Udvalget anbefaler derfor, at
igangsættelsen af arbejdet med ana-
lyserne ikke afventer vedtagelse af en
ny lovgivning.
Side 149
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0150.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Målsætninger
Den økonomiske regulering af netvirk-
somhederne skal sikre rimelige
24
pri-
ser til forbrugerne, vedligeholdelse og
udvikling af nettet samt høj leverings-
kvalitet i en fremtid med øget elektri-
ficering og anvendelse af vedvarende
energi. Det betyder, at reguleringen skal
understøtte, at distributionsnettet kan
spille den nøglerolle, som det forven-
tes at få i den grønne omstilling. Smart
grids inkl. fjernaflæste timemålere kan
blive et centralt redskab for
effektivt at
drive nettet i en fremtid med variabel og
decentral produktion samt med langt
mere varierende forbrugsmønstre. Her-
udover skal nødvendige investeringer
i nettet generelt foretages. Det kræver,
at netvirksomhederne kan tiltrække
den nødvendige kapital ved at kunne
tilbyde et markedsmæssigt, risikojuste-
ret afkast. Samtidig skal der tages højde
for, at netvirksomhederne er monopoler.
Derfor skal reguleringen give incitament
til omkostningseffektivitet for både inve-
steringer og drift. Kun derved vil regule-
ringen understøtte en omkostningsef-
fektiv grøn omstilling, rimelige forbru-
gerpriser og fortsat høj leveringskvalitet.
I et mere dynamisk fremtidigt elmarked
hvor de ydelser, der efterspørges fra net-
tet kan ændre sig, fx som følge af dyna-
misk tarifering, er det desuden vigtigt, at
reguleringen indeholder en fleksibilitet,
der giver plads til, at nettets funktionali-
tet kan tilpasses ændringer i samfundets
behov. Fleksibiliteten må omvendt ikke
betyde, at der mistes stabilitet og forud-
selighed for netvirksomhederne, da det
kan være investeringshæmmende. Des-
uden skal netudviklingen være til gavn
for forbrugerne.
Bilaget redegør for udvalgets anbefa-
linger til, hvordan disse overordnede
målsætninger opnås. Det er således en
uddybning af udvalgets anbefalinger i
rapportens kapitel om den nye økono-
miske regulering af netvirksomhederne.
Først uddybes udvalgets anbefalinger til
de overordnede principper for fastsæt-
telsen af indtægtsrammerne. Dernæst
præciseres fastsættelsen af de enkelte
delelementer. Afslutningsvis uddybes de
anbefalinger, der ikke er direkte relateret
til fastsættelsen af indtægtsrammerne:
Etablering af en pulje til særligt innova-
tive projekter og øget transparens i tarif-
fastsættelsen.
Bilag
mere omkostningseffektivt end forudsat
i rammerne. Der indføres helt konkret en
rammestyring af både netvirksomheder-
nes forrentning og deres omkostninger.
Eksempelvis fastsættes netvirksomhe-
dernes omkostningsrammer for fem år
af gangen med afsæt i deres historiske
omkostninger. Hvis netvirksomhederne
effektiviserer og dermed er mere effek-
tive end deres ramme, har de mulighed
for at beholde effektiviseringsgevinsten
herved i fem år. Omkostningsrammerne
kan dog justeres løbende for effektivi-
seringskrav og ændringer i forhold som
netvirksomhederne ikke kan påvirke
(eksogene forhold). Derved sikres det,
at rammestyringen tager hensyn til, at 1)
det historiske omkostningsniveau ikke
nødvendigvis er omkostningseffektivt
og 2) at der er eksogene forhold, som
netvirksomhederne ikke har kontrol
over, som kan påvirke deres omkostnin-
ger.
Grundlaget for modellen er indtægts-
rammer, der sætter et loft over netvirk-
somhedernes tilladte indtægter. De
overordnede rammer for indtægtsram-
merne fastsættes hvert femte år, dvs. der
anvendes femårige reguleringsperioder.
Inden for en reguleringsperiode udmel-
des netvirksomhedernes individuelle
indtægtsrammer årligt og i videst muligt
omfang ex ante, dvs. forud for regule-
ringsåret. Indtægtsrammerne består
overordnet af en omkostningsramme,
en forrentningsramme og en sanktions-
mulighed ved utilstrækkelig leverings-
kvalitet. Disse hovedelementer fastsæt-
tes på baggrund af delelementer som
illustreret i figur 56.
Fastsættelse af
indtægtsrammerne
Den overordnede ramme
I et mere dynamisk fremtidigt elmarked
er det hverken realistisk eller hensigts-
mæssigt, at regulator på detaljeret vis
forsøger at forudse hvilke ydelser, der
vil blive efterspurgt og hvornår. Det
anbefales derfor, at der anvendes en
incitamentsbaseret økonomisk regule-
ring af netvirksomhederne som inden
for nogle klare rammer, giver virksom-
hederne et råderum til selv at beslutte,
hvordan nettet kan drives bedst muligt.
Det anbefales, at der indføres en ramme-
styring, hvor rammen for netvirksomhe-
dernes indtjeningsmuligheder i videst
muligt omfang er givet på forhånd, så
netvirksomhederne kan opnå en øget
forrentning, hvis de kan drive nettene
24. Priser, der afspejler netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risikojusteret afkast,
dvs. svarende til risikoen ved at drive en reguleret monopolvirksomhed.
Side 150
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0151.png
Udvalg for
Bilag
Hoved- og delelementer i fastsættelsen af indtægtsrammerne
Grundomkost-
ningsramme
Driftsomkostninger
Afskrivninger
Effektiviseringskrav
Ændret aktivitetsniveau
Justeringer
Ændrede opgaver
Pristalsregulering
Nettab
Aktivbase historiske investeringer
Historisk forrentningssats
Forrentningsramme
Aktivbase fremtidige investeringer
Fremtidige forrentningssats
Leveringskvalitet
Mål for leveringskvalitet
Figur 56
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Omkostningsramme
Indtægtsramme
Evt. sanktion ved
utilstrækkelig
leveringskvalitet
Side 151
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0152.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el-
overordnede principper for fastsæt-
De
reguleringseft
ersynet
telsen af indtægtsrammernes delele-
menter fremgår af nedenstående tabel
og præciseres senere i bilaget.
Fastsættelse af indtægtsrammernes delelementer
Sammenhæng mellem
delelementer
Bilag
Hovedelementer
Omkostningsramme
Delelementer
Afskrivninger og Driftsomkostninger:
Samlet gennemsnit i den
forrige reguleringsperiode
1
.
Omkostningsrammen
= (afskrivninger
gen
+ driftsomkostninger
gen
)
Effektiviseringskrav:
Anvendelse af både individuelle og generelle
x prisudvikling
krav. Individuelle krav fastsættes pba. benchmarking. Generelle krav - effektiviseringskrav
fastsættes med udgangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, +/- ændret aktivitetsniveau
som netvirksomhederne kan forventes at levere.
+/- ændrede opgaver
+/- nettab
Ændret aktivitetsniveau:
Automatisk korrektion for ændret aktivi-
tetsniveau, samt ekstraordinær korrektioner ved godkendelsespro-
cedure.
Ændrede opgaver:
Korrektion som følge af politisk beslutning om,
at ændre i netvirksomhedernes opgaveportefølje.
Pristalskorrektion:
Foretages på baggrund af et indeks, der afspej-
ler de underliggende omkostningstyper.
Nettab:
Korrektion for nettab efter samme princip som i den nuvæ-
rende regulering.
Forrentningsramme
Historisk aktivbase (RAB
his
):
Værdien af den historiske aktivbase
tillagt 2 pct. omsætningskapital.
Historisk forrentningssats (r
his
):
Den lange byggeobligationsrente
tillagt et virksomhedsspecifikt tillæg baseret på den historisk mulige
forrentning. Forrentningen er variabel til den når det virksomheds-
specifikke loft
2
.
Fremtidig aktivbase (RAB
frem
):
Værdien af den gennemsnitlige
aktivbase i forrige reguleringsperiode tillagt 2 pct. omsætningska-
pital og korrigeret for pristalsudvikling, aktivitetsniveau og opgave-
ændringer (fratrukket RAB
his
)
Fremtidig forrentningssats (r
frem
):
Fastsættes med udgangspunkt
i en WACC, baseret på en række relevante parametre, herunder en
risikofri referencerente.
Forrentning
= RAB
his
x r
his
+ RAB
frem
x r
frem
Leveringskvalitet
Sanktion hvis netvirksomhedens leveringskvalitet ikke lever op til
de langsigtede mål for leveringskvalitet.
Overstående fratrækkes evt.
sanktion for utilstrækkelig
leveringskvalitet
Tabel 22
Noter: 1) For den første reguleringsperiode anvendes en kortere historisk periode (2012–2014). Herudover bemærkes det, at omkostningerne i år
fem af forrige reguleringsperiode i praksis ikke vil være kendte ved fastsættelsen af indtægtsrammerne for år et i næste reguleringsperiode. 2) Meka-
nismen til fastsættelse af det selskabsspecifikke tillæg og loft beskrives senere i bilagets afsnit om forrentningsrammen.
Side 152
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0153.png
Udvalg for
Bilag
Indtægtsrammernes størrelse, og der-
med netvirksomhedernes tilladte ind-
tægter og forbrugerpriserne, afhænger
dermed direkte af: Omkostnings- og
forrentningsrammernes størrelse samt
eventuelle sanktioner for utilstrækkelig
leveringskvalitet. Denne overordnede
sammenhæng illustreres i tabel 23.
Ved at fastsætte indtægtsrammens
delelementer efter disse overordnede
principper skabes der grundlag for, at
den fremtidige regulering:
Fastsættelse af indtægtsrammerne
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Indtægtsramme = omkostningsramme
((afskrivninger
gen
+ drift-
somkostninger
gen
) x prisudvikling - effektiviseringskrav +/- ændrede
opgaver +/- ændret aktivitetsniveau +/- nettab) +
forrentning
(RAB
his
x MIN ((lang byggeobligationsrente + tillæg); selskabsspecifikt loft) +
RAB
frem
x WACC) -
sanktion for utilstrækkelig leveringskvalitet
Tabel 23
Effektiviseringstyper og forbrugerdeling
Effektiviseringstype
Generelle effektiviseringskrav
Individuelle effektiviseringskrav
Ekstraordinær (ligger udover krav)
Tabel 24
Forbrugerdeling af
effektiviseringsgevinst
Umiddelbar
Umiddelbar
Ved overgangen til en
ny reguleringsperiode
I
Understøtter nødvendige investerin-
ger, herunder i rentable smart grids:
Forrentningen af netvirksomheder-
nes aktivbase indgår som et separat
element i indtægtsrammen. Netvirk-
somhederne sikres herved en rimelig
forrentning af deres investeringer ved
en omkostningseffektiv drift. For de
fremtidige investeringer fastsættes en
procentvis WACC (Weighted Average
Cost of Capital), der sikrer at forrent-
ningen stemmer overens med det
markedsmæssige afkastkrav og der-
med understøtter, at fremtidige inve-
steringer i nettet foretages.
Har fokus på omkostningseffektivitet:
Rammestyring af både omkostninger
og forrentning giver netvirksomhe-
derne mulighed for at beholde gevin-
sterne af deres ekstraordinære effek-
tiviseringer
25
i fem år. Dermed giver
opbygningen af indtægtsrammen i
sig selv incitament til omkostningsef-
fektivitet. Derudover sikres fokus på
omkostningseffektivitet ved anven-
delsen af individuelle og generelle
effektivitetskrav. Indtægtsrammen er
neutral i forhold til investeringsrela-
terede omkostninger (forrentning og
afskrivninger) og driftsomkostninger.
Herudover behandles afskrivninger
og driftsomkostninger samlet både
i benchmarkingen og i fastsættel-
sen af omkostningsrammen, hvilket
understøtter fleksibilitet i netvirk-
somhedernes
omkostningsstruk-
tur. Netvirksomhederne har dermed
I
incitament til at vælge den optimale
omkostningsstruktur, jf. tekstboks
om fleksibilitet i netvirksomhedernes
omkostningsstruktur. Disse elemen-
ter betyder samlet set, at der både er
grundlag for en omkostningseffektiv
grøn omstilling og omkostningseffek-
tivitet generelt.
I
I
Sikrer at gevinsterne ved effektiviserin-
ger deles med forbrugerne:
At omkost-
ningseffektiviteten er til gavn for
forbrugerne sikres ved, at effektivise-
ringsgevinsterne ved ekstraordinære
effektiviseringer deles med forbru-
gerne efter fem år og ved, at effekti-
viseringskravene har direkte og umid-
delbar effekt på forbrugerpriserne, jf.
tabel 24 og tekstboksen om forbru-
gerdeling og effektiviseringsgevin-
ster. Det kan herudover bemærkes, at
netvirksomhederne fortsat kan dele
effektiviseringsgevinster med forbru-
gerne ved at fastsætte deres tariffer på
et lavere niveau end det niveau, ind-
tægtsrammerne maksimalt tillader,
dvs. netvirksomheder beholder deres
kompetence til at foretage udlodning
gennem tarifnedsættelser.
Sikrer sammenhæng mellem faktiske
omkostninger og tilladte indtægter:
Omkostningsrammen fastsættes på
baggrund af faktiske historiske afskriv-
ninger og driftsomkostninger. Både
omkostningsrammen og forrent-
ningsrammen tilpasses desuden
løbende ændringer i netvirksomhe-
dernes opgaver og aktivitetsniveau.
Derved sikres det, at der er en tæt
sammenhæng mellem netvirksom-
hedernes faktiske omkostninger og
deres indtægter. Det er til gavn for
netvirksomhederne, som har interesse
i at få dækket deres omkostninger ved
effektiv drift og et markedsmæssigt,
risikojusteret afkast. Samtidig afspej-
ler forbrugerpriserne dermed i højere
grad de faktiske omkostninger for-
bundet med de leverede ydelser.
Sikrer fleksibilitet kombineret med sta-
bile og forudselige rammer:
De over-
ordnede rammer i reguleringen fast-
holdes så vidt muligt i løbet af de
femårige reguleringsperioder. Det
indebærer blandt andet at grundele-
menterne i omkostningsrammen
(afskrivninger og driftsomkostninger)
I
25. Ekstraordinære effektiviseringer forstås som effektiviseringer, der ligger udover eventuelle effektiviseringskrav pålagt af regulator.
Side 153
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0154.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
sam-
og i forrentningsrammen (den
lede aktivbases størrelse) fastholdes
i denne periode. Det samme gælder
indikatorerne for automatisk korrek-
tion, WACC-parametrene og bench-
markingmodellen. Ændringer i regu-
leringen indføres så vidt muligt ved
overgangen til en ny reguleringsperi-
ode efter forudgående høring. I løbet
af reguleringsperioden kan omkost-
ningsrammen justeres på baggrund
af givne parametre, herunder som
følge af eksogene faktorer (ændrin-
ger i aktivitetsniveauet, opgaveæn-
dringer, pristalsudviklingen og net-
tab) samt individuelle og generelle
effektiviseringskrav.
Forrentnings-
satsen tilpasses renteudviklingen og
den fremtidige aktivbase justeres på
baggrund af ændringer i aktivitetsni-
veauet, opgaver og prisudviklingen.
Denne kombination sikrer stabilitet,
men også fleksibilitet, når det er nød-
vendigt. Af figur 57 fremgår det hvilke
elementer og parametre, der fast-
sættes før reguleringsperiodens start
og hvilke elementer, der kan justeres
årligt.
Bilag
ordnede mål for leveringskvaliteten,
som netvirksomhederne skal leve op
til understøtter, at et øget fokus på
omkostningseffektivitet ikke fører
til utilstrækkelig leveringskvalitet.
Målene fastsættes på baggrund af en
nærmere analyse af hvilket niveau,
der er samfundsøkonomisk hensigts-
mæssigt, dvs. målene skal afspejle, at
både en for lav og en for høj leverings-
kvalitet kan føre til et samfundsøko-
nomisk tab. Målene skal være klare og
langsigtede, da leveringskvaliteten i
høj grad styres af netvirksomheder-
nes langsigtede investeringer.
I
Sikrer stabil leveringskvalitet:
Over-
Tidspunkt for fastsættelse og mulig justering af indtægtsrammernes delelementer
1
Mulige justeringer i løbet
af reguleringsperioden
Omkostningsramme
Før reguleringsperiodens start
Fastsættelse af
omkostningsramme:
I
I
I
I
I
I
Justering i forhold til forrige
periode (forbrugerdeling)
Individuelle
effektiviseringskrav
pba. benchmarking
3
I
I
I
I
I
I
I
Pristalsregulering
Ændrede opgaver
Ændret aktivitetsniveau
Produktivitetsudvikling
Nettab
Før reguleringsperiodens start
Fastsættelse af
omkostningsramme:
Forrentningsramme
Historisk aktivbase korrigeres for afskriv-
ninger. Forrentningen justeres pba. udvik-
lingen i den lange byggeobligationsrente
Fremtidig aktivbase justeres for pristalsud-
viklingen, ændrede opgaver og aktivitets-
niveau, samt afskrivninger af den historiske
aktivbase. Forrentningen justeres pba.
udviklingen i den risikofri referencerente.
4
I
I
I
I
I
I
Justering i forhold til forrige
periode (forbrugerdeling)
Individuelle effektiviseringskrav
pba. benchmarking
Fastsættelse af forrentningsramme
Justering i forhold til forrige periode (for-
brugerdeling)
Fastsættelse af forrentningsramme
Justering i forhold til forrige periode (for-
brugerdeling)
Evt. revision af:
Parametrene for automatisk korrektion
Evt. tillæg til produktivitets-
udviklingen
WACC-parametre
Evt. revision af:
Parametrene for automatisk korrektion
Evt. tillæg til produktivitets-
udviklingen
WACC-parametre
Leveringskvalitet
I
Eventuelle sanktioner for utilfredsstillende
leveringskvalitet
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
Udmelding af
IR
2
for år 1
Udmelding af
IR for år 2
Udmelding af
IR for år 3
Udmelding af
IR for år 4
Udmelding af
IR for år 5
Udmelding af IR
for år et i følgende
reguleringsperiode
Figur 57
Noter 1: I den første reguleringsperiode gælder særlige forhold og denne er derfor illustreret særskilt i afsnittet ”Opstart af reguleringen”
Note 2: Indtægtsrammerne;
Note 3: Individuelle effektiviseringskrav udmeldes for en hel reguleringsperiode af gangen, hvorimod selve benchmarkingen foretages årligt.
Note 4: I udgangspunktet er det kun ændringer i den risikofri referencerente, der i løbet af en reguleringsperiode vil føre til en ændring af WACC’en.
Ekspertudvalget vil dog i sin indstilling skulle vurdere sammenhængen mellem de forskellige parametre i WACC’en. Hvis de i den forbindelse vurde-
rer, at ingen eller flere af parametrene bør ændres i løbet af en reguleringsperioden, er dette også en mulighed.
Side 154
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0155.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
uafhængigt af de faktiske investeringer.
Eventuelle efterfølgende ændringer i
fordelingen mellem investeringsrela-
terede omkostninger og driftsomkost-
ninger i løbet af reguleringsperioden
påvirker dermed ikke størrelsen på net-
virksomhedens indtægtsramme, jf. figur
58. Det giver netvirksomhederne flek-
sibilitet til at vælge den mest optimale
sammensætning i deres omkostninger.
Hvis en netvirksomhed fx står ovenfor
en beslutning om, hvorvidt leverings-
kvaliteten skal sikres ved en investering
eller ved en mere driftstung løsning, vil
fastsættelsen af indtægtsrammen give
incitament til at vælge den mest omkost-
ningseffektive løsning. Det illustreres i
nedenstående eksempel.
I det følgende eksempel er driftsom-
kostningerne relateret til det driftstunge
alternativ lavere end kapitalomkostnin-
gerne og afskrivninger for investerings-
alternativet – og alternativerne fører til
tilsvarende funktionalitet. Da indtægts-
rammen i løbet af en reguleringsperiode
er uafhængig af de faktiske omkostninger
og investeringsniveau, opnår netvirksom-
heden en effektiviseringsgevinst, hvis det
driftstunge (og mest omkostningseffek-
tive) alternativ vælges, jf. figur 59.
Indtægtsrammen ved
forskellige alternativer
Før
Efter
Fleksibilitet i netvirksomhedernes
omkostningsstruktur
Et vigtigt element i udvalgets anbefalin-
ger er at sikre netvirksomhederne en høj
grad af fleksibilitet i deres omkostnin-
ger i forhold til om de anvender deres
midler på drift eller investeringer. Det
skyldes blandt andet hensynet til den
grønne omstilling, hvor indførelsen af
smart grids kan betyde, at driftsomkost-
ningernes andel af netvirksomheder-
nes omkostninger øges. Derfor skal det
så vidt muligt undgås, at reguleringen
skævridder netvirksomhedernes incita-
menter til fordel for traditionelle investe-
ringer i fysisk net. En regulering, der er
neutral i forhold til hvilken type investe-
ringer netvirksomhederne foretager er
desuden hensigtsmæssig, da det under-
støtter omkostningseffektivitet.
Netvirksomhedernes omkostningsram-
mer fastsættes indledningsvist på bag-
grund af de samlede historiske omkost-
ninger til afskrivninger og driftsomkost-
ninger. I løbet af en reguleringsperiode
er omkostningsrammen uafhængig af
de faktiske omkostninger. Det samme
gælder forrentningsrammen, der inden
for en reguleringsperiode fastsættes
Indtægtsrammen ved ændret
omkostningsstruktur
Før
Efter
Når
el- reguleringseft
ersynet
indtægtsrammen derpå justeres
ved overgangen til en ny regulerings-
periode stilles netvirksomheden heller
ikke økonomisk ringere ved valget af det
driftstunge alternativ. Det skyldes den
samlede behandling af afskrivninger
og driftsomkostninger, samt at omkost-
ningsrammen
26
kan overstige niveauet i
det seneste år i den forrige regulerings-
periode, hvis det opvejes af en tilsva-
rende reduktion i forrentningsrammen,
som følge af en reduktion i aktivbasen
27
,
jf. figur 60. Når indtægtsrammen i figur
60 alligevel bliver lavere ved valget af
alternativ to skyldes det, at netvirksom-
hedens faktiske samlede omkostninger
er reducerede som følge af, at den er
blevet mere omkostningseffektiv. Net-
virksomheden får i begge tilfælde dæk-
ket sine omkostninger. Til gengæld har
netvirksomheden, hvis den har valgt det
driftstunge alternativ, haft mulighed for
at beholde effektiviseringsgevinsterne
i en femårig periode. Hertil kommer,
at virksomheden vil være bedre stillet
i benchmarkingen af omkostningsef-
fektivitet, da benchmarkingen sker på
baggrund af ydelser og omkostningerne
til afskrivninger og driftsomkostninger
samlet set.
Indtægtsrammen og en ny
reguleringsperiode ved
ændret omkostningsstruktur
Før
Efter
Før ændring
Ny omkostnings-
struktur
Forrentning
Før ændring
Alternativ 1:
Reinvestering
Alternativ 2:
Øgede
driftsomk.
Før ændring
Alternativ 1:
Reinvestering
Alternativ 2:
Øgede
driftsomk.
Afskrivninger
Driftsomkostninger
Effektiviseringsgevist
Indtægtsramme
Figur 58
Figur 59
Figur 60
Note: Figurerne 57, 58 og 59 er ikke baseret på faktiske regnskabstal, men er et illustrativt og simplificeret eksempel på mekanismen. Den illustrer
ikke øvrige mulige ændringer i omkostningsrammen som eksempelvis effektiviseringskrav.
26. Justeret for effektiviseringskrav, pristalsudviklingen, ændrede opgaver, ændret aktivitetsniveau og effektiviseringskrav.
27. Justeret for pristalsudviklingen, ændrede opgaver og ændret aktivitetsniveau.
Side 155
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0156.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Fleksibilitet i reguleringen sikrer, at der kan
tages højde for behov for funktionalitet i nettet
En øget elektrificering fx grundet øget brug af elbiler, varmepumper, øget decen-
tral produktion m.v. kan skabe et behov for yderligere funktionalitet i nettet. Hvis
behovet for øget funktionalitet medfører væsentligt højere omkostninger og/
eller investeringsniveauer, vil udgangspunktet for netvirksomhedernes omkost-
nings- og forrentningsrammer, henholdsvis de historiske omkostninger og den
historiske aktivbase, ikke længere være et retvisende grundlag for netvirksomhe-
dernes rimelige fremtidige omkostninger og investeringer. Derfor er der indbyg-
get en række mekanismer i reguleringen, som betyder, at netvirksomhederne
kan udvide nettets funktionalitet, hvis behovet opstår:
Bilag
Forbrugerdeling og
effektiviseringer
En central målsætning i den fremtidige
regulering er, at
effektiviseringer i net-
virksomhederne bliver omsat til reduk-
tioner i forbrugerbelastningen. Det
sikres på forskellig vis afhængigt af, om
effektiviseringerne skyldes krav pålagt af
regulator eller effektiviseringer foretaget
udover disse krav (ekstraordinære effek-
tiviseringer). I begge tilfælde deles effek-
tiviseringerne på sigt med forbrugerne.
Både individuelle og generelle effekti-
viseringskrav udmøntes ved reduktio-
ner i omkostningsrammen (og dermed
indtægtsrammen) og medfører derfor
en direkte og umiddelbar forbrugerde-
ling. Det skal dog bemærkes, at et givent
effektiviseringspotentiale typisk vil blive
indhentet over en årrække.
For at sikre, at netvirksomhederne
udnytter eventuelle muligheder for at
foretage ekstraordinære effektivise-
ringer, giver reguleringen netvirksom-
hederne mulighed for at beholde en
sådan effektiviseringsgevinst i fem år, før
denne deles med forbrugeren. Konkret
nedjusteres omkostningsrammen ved
overgangen til en ny reguleringsperiode
på baggrund af netvirksomhedens gen-
nemsnitlige faktiske omkostningsniveau
justeret for pristalskorrektion, effekti-
viseringskrav, ændret aktivitetsniveau,
ændrede opgaver og nettab. Dermed
fører ekstraordinære effektiviseringer
til reduktioner i forbrugerbelastningen
efter fem år. En lignende korrektion fore-
tages for forrentningsrammen. Ekstraor-
dinære effektiviseringer, der resulterer i
lavere kapitalomkostninger end forudsat
i forrentningsrammen, vil dermed også
blive delt med forbrugerne efter fem
I
Ændret aktivitetsniveau: Omkostnings- og forrentningsrammerne justeres
automatisk på baggrund af relevante indikatorer. Disse indikatorer har netop
til hensigt at tage højde for udefra kommende ændrede forhold, såsom et øget
behov for funktionalitet i nettet. Hvis Energitilsynet vurderer, at det øgede
behov for funktionalitet i nettet giver anledning til væsentligt øgede omkost-
ninger og/eller investeringer, men ikke opfanges af indikatorerne, kan Energi-
tilsynet desuden anvende den ekstraordinære godkendelsesprocedure til at
forhøje indtægtsrammerne.
Ændrede opgaver: Såfremt et øget behov for funktionalitet i nettet nødven-
diggør ændringer i netvirksomhederne opgaver kan de pålægges politisk
eller ved ændrede krav fra myndighederne. Indtægtsrammerne justeres derpå
tilsvarende af Energitilsynet. Det er eksempelvis denne mekanisme, der blev
anvendt ved udrulningen af de fjernaflæste målere.
Pulje til særlige innovative projekter: Hvis det øgede behov for funktionalitet
skulle medføre et behov for at foretage særligt eksperimenterende og innova-
tive investeringer, som ikke dækkes af overstående muligheder, kan netvirk-
somhederne ansøge om midler til disse formål fra en pulje, der finansieres ved
at prioritere midler til formålet inden for de eksisterende energiforskningspul-
jer, jf. afsnittet ”yderligere anbefalinger”.
I
I
Side 156
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0157.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
år. Nedenstående tager udgangspunkt
i korrektionen af omkostningsrammen.
Det anbefales, at reduktionen af forbru-
gerbelastningen efter fem år er 100 pct.
af effektiviseringsgevinsten. En lavere
andel forbrugerdeling vil øge netvirk-
somhedernes incitament til at foretage
ekstraordinære effektiviseringer med en
længere tilbagebetalingstid end fem år.
Det vil dog samtidig betyde, at der går
en længere periode før effektiviserings-
gevinsten bliver delt med forbrugerne,
hvorfor en 100 pct. forbrugerdeling
anbefales. Mekanismen for forbrugerde-
ling, illustreres i nedenstående formler
og figur.
OR
2,1
=
OR
1,5
± andre justeringer
×δ
- forbrugerdeling
varigt kunne beholde
effektiviseringsge-
vinsterne. For netvirksomheder bundet
af deres forrentningsloft vil gevinsterne
ved ekstraordinære effektiviseringer
derimod blive forbrugerdelt efter ca.
2,7 år. Der er dermed i den nuværende
regulering betydelig forskel mellem net-
virksomheders incitament til at foretage
ekstraordinære effektiviseringer, og på
hvornår gevinsterne af bliver delt med
forbrugerne.
Udvalgets forslag til en fremtidig forbru-
gerdeling giver ensartede effektivise-
ringsincitamenter og forbrugerdeling af
effektiviseringsgevinster for alle netvirk-
somheder. I det omfang, at disse ændrin-
ger fører til øgede ekstraordinære effek-
tiviseringsgevinster, kan der desuden
opstå en øget indirekte forbrugerdeling
gennem benchmarkingen. Det skyldes,
at øgede ekstraordinære effektiviserin-
ger i en netvirksomhed kan forbedre
benchmarkingens
produktionsfront,
hvis virksomheden er med til at definere
denne, hvilket øger de øvrige netvirk-
somheders individuelle effektiviserings-
krav. Individuelle effektiviseringskrav
fører, som det fremgår af overstående,
til en direkte og umiddelbar forbruger-
deling.
Det kan bemærkes, at effektiviserings-
krav umiddelbart ikke påvirker netvirk-
somhedernes incitament til at foretage
ekstraordinære effektiviseringer, og at
forbrugerbelastningen i en given peri-
ode derfor kan blive reduceret som følge
af begge typer effektiviseringer. Effek-
tiviseringskravene reducerer omkost-
ningsrammen direkte, og dermed givet-
vis potentialet for, hvor meget ydereli-
gere netvirksomheden kan effektivisere.
Men
hvis
en virksomhed har mulighed
for at effektivisere ydereligere, vil den
stadig få en effektiviseringsgevinst ved
at have en omkostningsramme, og der-
med indtægter, der er højere end dens
udgifter. Derudover gælder det generelt,
at en netvirksomhed der leverer ekstra-
ordinære effektiviseringer alt andet lige
kan forvente lavere fremtidige effektivi-
seringskrav. Dette skyldes, at virksomhe-
dens omkostningsreduktion vil forbedre
virksomhedens placering i benchmar-
kingen.
(
)
Hvor OR
2,1
er omkostningsrammen år et
i reguleringsperiode 2, OR
1,5
er omkost-
ningsrammen år fem i reguleringsperi-
ode 1 og δ er pristalskorrektionen mel-
lem årene. Andre justeringer omfatter
effektiviseringskrav, ændret aktivitetsni-
veau, ændrede opgaver og nettab.
Forbrugerdeling =
∑ (OR
1,t
- omk
1,t
± andre justeringer)
× δ
1,t
Illustration af løbende effektivisering og forbrugerdeling
102
100
98
96
94
(
)
5
Hvor OR
1,t
er omkostningsrammen år t i
reguleringsperiode 1, omk
1,t
er de fakti-
ske omkostninger år t i reguleringsperi-
ode 1.
Forbrugerdeling af gevinsterne ved alle
ekstraordinære effektiviseringer efter
fem år er en væsentlig ændring i for-
hold til den nuværende regulering. I den
nuværende regulering vil netvirksom-
heder bundet af deres indtægtsramme
0
0
1
2
4
3
Periode 1
5
1
2
4
3
Periode 2
5
1
Omkostninger
Reguleringsperiode
Omkostningseramme (100 pct. deling)
Figur 61
Side 157
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0158.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Opstart af reguleringen
De nye principper for fastsættelse af
indtægtsrammerne indføres umiddel-
bart efter vedtagelsen af den relevante
lovgivning, dvs. den første regulerings-
periode starter i det år, der følger ved-
tagelsen af en ny elforsyningslov. Det
forudsættes, at en ny elforsyningslov
vedtages af folketinget i 2016 og, at den
dermed kan træde i kraft den 1. januar
2017. Før reguleringens ikrafttræden
igangsættes tre videre analyser, der skal
fastsætte mere komplekse og tekniske
elementer i reguleringen:
Udarbejdelsen af den nye benchmar-
kingmodel og analysen af leveringskvali-
tet skal færdiggøres hurtigst muligt, men
såfremt de ikke er færdiggjort inden ind-
førelsen af den nye regulering, anvendes
der i en overgangsperiode kun generelle
effektiviseringskrav og det nuværende
system for leveringskvalitet fortsættes.
Opstarten af reguleringen kan dermed
opdeles i tre faser: 1) Implementerings-
fasen, hvor analyserne igangsættes og
den nye elforsyningslov udarbejdes; 2)
Den nye elforsyningslov træder i kraft,
men den nye benchmarkingmodel for-
ventes endnu ikke udarbejdet. I peri-
oden udmeldes derfor kun generelle
effektiviseringskrav. Såfremt analysen
af leveringskvalitet ikke er færdiggjort,
videreføres det nuværende system for
måling af leveringskvalitet i denne peri-
ode; 3) Der udmeldes individuelle effek-
tiviseringskrav pba. den nye benchmar-
kingmodel, jf. figur 62.
Bilag
Fase 2 og fase 3 er dermed begge del af
den første femårige reguleringsperiode.
Det er mere hensigtsmæssigt end, at
fase 2 er en separat toårig regulerings-
periode. Anvendelsen af reguleringspe-
rioder med varierende længde, vil blot
føre til usikkerhed om rammerne og øge
kompleksiteten i lovgivningen, samt
skabe uhensigtsmæssigheder i forhold
til forbrugerdelingen. Hvis forbruger-
delingen sker allerede efter en første
toårig periode, vil netvirksomhedernes
incitament til ekstraordinære effektivi-
seringer blive kraftigt reduceret. Alter-
nativt vil udskydelse af forbrugerdeling
indtil afslutningen af den efterfølende
femårige periode betyde en yderligere
udskydelse på to år af forbrugerdelingen
af gevinster fra ekstraordinære effektvi-
seringer foretaget i implementeringsfa-
sen
28
.
I
I
I
Udvikling af en ny
benchmarkingmodel
Forrentningssats af de
fremadrettede investeringer
Leveringskvalitet.
28. Der vil under alle omstændigheder gå en længere periode end fem år før, der foretages forbrugerdeling af gevinster fra ekstraordinære
effektiviseringsgevinster foretaget i perioden efter det sidste basisår og starten af den første reguleringsperiode. Dette skyldes tidsfor-
skydning i data, der anvendes til at fastsætte omkostningsrammerne.
Side 158
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0159.png
Udvalg for
Bilag
Opstart af reguleringen
1. reguleringsperiode
Fase 1
– Implementering
Fase 2
– uden benchmarking
Fase 3
– med benchmarking
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Mulig justering i løbet af reguleringsperioden:
Omkostningsramme
Fastsættes før reguleringsperiodens start:
Omkostningsramme
I
I
I
I
I
I
I
Pristalsregulering
Ændrede opgaver
Ændret aktivitetsniveau
Produktivitetsudvikling
Nettab
Forrentningsramme
Historisk aktivbase korrigeres for afskrivninger. Forrentnin-
gen justeres pba. udviklingen i den lange byggeobligati-
onsrente
Fremtidig aktivbase justeres for pristalsudviklingen,
ændrede opgaver og aktivitetsniveau, samt afskrivninger
af den historiske aktivbase. Forrentningen justeres pba.
udviklingen i den risikofri referencerente.
3
I
I
I
I
I
Historiske afskrivninger og
driftsomkostninger i basisår
Evt. tillæg til produktivitetsudviklingen ift.
fastsættelsen af generelle
effektiviseringskrav
Forrentningsramme
WACC parametre
Historisk forrentningstillæg og loft (permanent)
Historisk aktivbase
Leveringskvalitet
I
Eventuelle sanktioner for utilfredsstillende
leveringskvalitet
2015–2016
2017
2018
2019
2020
2021
Udmelding af
IR
2
for 2017
Udmelding af
IR for 2018
Udmelding af
IR for 2019
Udmelding af
IR for 2020
Udmelding af
IR for 2021
Implementering af ny regulering
I
I
I
Analyse af WACC
Analyse af mål for leveringskvalitet
Udarbejdelse af benchmarkingmodel,
etablering af datagrundlag m.m.
1
Udmelding af
individuelle effek-
tiviseringskrav
Figur 62
Noter 1: Udarbejdelse af den nye benchmarkingmodel skal ske hurtigst muligt. Såfremt den er færdig før 2018, kan fase 2 igangsættes tidligere.
Under alle omstændigheder kan de individuelle effektiviseringskrav ikke være bagudrettede. Dvs. hvis benchmarkingmodellen er klar i 2018, kan
der udmeldes krav for 2019 og frem. Generelt forudsætter figuren, at en ny elforsyningslov vedtages af folketinget i 2016 og, at loven dermed kan
træde i kraft den 1. januar 2017.
Note 2: Indtægtsrammerne.
Note 3: I udgangspunktet er det kun ændringer i den risikofri referencerente, der i løbet af en reguleringsperiode vil føre til en ændring af WACC’en.
Ekspertudvalget vil dog i sin indstilling skulle vurdere sammenhængen mellem de forskellige parametre i WACC’en. Hvis de i den forbindelse vurde-
rer, at ingen eller flere af parametrene bør ændres i løbet af en reguleringsperioden, er dette også en mulighed.
Side 159
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0160.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Uddybning af delelementer
I det følgende uddybes fastsættelsen af
de enkelte delelementer i indtægtsram-
men.
Omkostningsrammen
Omkostningsrammerne fastsættes med
udgangspunkt i netvirksomhedernes
historiske omkostninger for at sikre sam-
menhæng mellem netvirksomhedernes
omkostninger og tilladte indtægter.
Rammerne skal grundlæggende fast-
sættes på et niveau, der sikrer, at net-
virksomhederne kan få dækket deres
omkostninger til effektiv drift. Det bety-
der også, at forbrugerne sikres rimelige
priser
29
.
Grundelementer i
omkostningsrammen
Omkostningsrammen fastsættes grund-
læggende på baggrund af netvirksom-
hedernes samlede historiske afskrivnin-
ger og driftsomkostninger. Det skaber
en tæt sammenhæng mellem netvirk-
somhedernes faktiske omkostninger og
deres tilladte indtægter.
Det historiske niveau beregnes som et
gennemsnit af netvirksomhedens fakti-
ske omkostninger i den foregående peri-
ode. I forbindelse med opstart af den
nye regulering anvendes en historisk
periode kortere end fem år til fastsæt-
telse af omkostningsrammen (2012–14).
Valget af periode sikrer, at fastsættel-
sen af omkostningsrammerne ikke kan
påvirkes af evt. strategisk adfærd af net-
virksomhederne.
Denne model til fastsættelsen af omkost-
ningsrammerne betyder, at omkost-
ningsrammerne ved overgangen til en
ny reguleringsperiode nedjusteres på
baggrund af de ekstraordinære effekti-
viseringer netvirksomhederne har fore-
taget i den forrige periode, jf. tekstboks
om forbrugerdeling og effektiviseringer.
Omkostningsrammen kan ikke overstige
omkostningsrammen fra sidste år i fore-
gående periode justeret for pristalskor-
rektion, effektiviseringskrav, ændret
aktivitetsniveau, ændrede opgaver
og nettab. Det er hensigtsmæssigt, at
omkostningsrammen ikke kan overstige
dette niveau, da mulighed for opjuste-
ring vil reducere effekten af effektivi-
seringskrav. Det skyldes, at en netvirk-
somhed, der ikke opfylder eventuelle
effektiviseringskrav, ved overgangen til
en ny reguleringsperiode vil få opjuste-
ret sin omkostningsramme til niveauet
Bilag
før effektiviseringskravenes udmønt-
ning, da det ikke ville være muligt at
fastslå om de fortsat høje omkostninger
skyldes rimelige omkostningsstignin-
ger eller, at virksomheden ikke har levet
op til effektiviseringskravene
30
. For at
sikre fleksibilitet i netvirksomhedernes
omkostningsstruktur kan omkostnings-
rammen dog overstige dette niveau,
hvis stigningen opvejes af reducerede
renteudgifter, som følge af reduktioner
i aktivbasen (og dermed en reduktion
af forrentningsrammen
31
). Herudover,
kan det ved overgangen til en ny regu-
leringsperiode vurderes, om eventuelle
tilfælde, hvor de faktiske afskrivninger
ligger over det niveau, der er forudsat i
omkostningsrammen i sidste år i forrige
periode
32
, skyldes en betydelig forøgelse
af den pågældende netvirksomheds
investeringer, som der bør tages højde
for i fastsættelsen af omkostningsram-
merne for næste reguleringsperiode.
Da justeringen af omkostningsrammen
sker på baggrund af de gennemsnitlige
omkostninger i den forrige regulerings-
periode, vil gevinsten ved ekstraordi-
nære effektiviseringer svare til fem års
effektiviseringer, uanset hvornår de eks-
traordinære effektiviseringer foretages,
jf. figur 63. Det fremgår af figuren, at hvis
Illustration af forskellige investeringsprofiler
102
ktivisering
Tidlig e
e
ektivisering
Tidlig
102
ktivisering
Sen
Sen e eektivisering
100
98
96
94
100
98
96
94
0
0
1
2
3
4
Periode 1
5
1
2
3
4
Periode 2
5
0
1
0
1
2
3
4
Periode 1
5
1
2
3
4
Periode 2
5
1
Omkostninger
Omkostningsramme
Reguleringsperiode
Figur 63
29. Forstået som priser, der afspejler netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risikoju-
steret afkast, dvs. svarende til risikoen ved at drive en reguleret monopolvirksomhed.
30. Inden for reguleringsperioden vil en netvirksomhed, der ikke lever op til eventuelle effektiviseringskrav, dog få en ringere forrentning,
da omkostningsrammerne er lavere end netvirksomhedens faktiske omkostninger.
31. Justeret for pristalsudviklingen, ændrede opgaver og ændret aktivitetsniveau.
32. Justeret for pristalskorrektion, effektiviseringskrav, ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og nettab.
Side 160
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0161.png
Udvalg for
Bilag
effektiviseringen foretages sent i regu-
leringsperioden, opnås kun en begræn-
set gevinst i perioden, men til gengæld
justeres omkostningsrammen tilsva-
rende lidt. Virksomheden opnår derved
også en gevinst i anden reguleringspe-
riode.
Justeringer af omkostningsrammen
Det er ikke hensigtsmæssigt udeluk-
kende at basere omkostningsrammerne
på det faktiske historiske omkostnings-
niveau, da det ikke vil tage hensyn til at
1) det historiske niveau ikke nødvendig-
vis er omkostningseffektivt og 2) at der
er eksogene forhold, som netvirksom-
hederne ikke har kontrol over, men som
påvirker deres omkostninger. Derfor bør
omkostningsrammerne justeres i forhold
til det historiske niveau. Førstnævnte
hensyn adresseres ved, at netvirksom-
hederne pålægges effektiviseringskrav,
sidstnævnte ved at korrigere omkost-
ningsrammen for eksogene faktorer.
Effektiviseringskrav
Netvirksomhederne kan pålægges både
generelle og individuelle effektivise-
ringskrav. Disse krav skal sikre omkost-
ningseffektivitet og besparelser til fordel
for forbrugerne. Det er vigtigt, at der er
en sammenhæng mellem de individu-
elle og generelle krav, så der ikke sker
en dobbeltudmelding. Herudover skal
effektiviseringskrav fastsættes på et sag-
ligt grundlag.
Individuelle effektiviseringskrav fast-
sættes ved benchmarking
af netvirk-
somhedernes omkostningseffektivitet.
Kravene udmøntes som varige redukti-
oner i omkostningsrammen. Formålet
med benchmarkingen er at simulere den
konkurrence, som ikke er til stede i natur-
lige monopoler og derigennem skabe et
effektiviseringspres. Benchmarking er et
centralt værktøj til at sikre omkostnings-
effektivitet, hvilket også fremgår af den
udbredte brug i regulering i andre lande
og sektorer
33
.
Individuelle effektiviseringskrav skal
fastsættes på baggrund af en robust og
valid benchmarkingmodel, der bygger
på fagligt anderkendte metoder og sam-
tidig understøtter den fremadrettede
regulering. Derfor bør benchmarkin-
gen foretages på baggrund af leverede
ydelser, i stedet for netvolumen. For
at understøtte den grønne omstilling
anbefales det desuden, at benchmar-
kingen foretages på totalomkostninger.
Samlet set betyder disse to anbefalinger,
at der ikke skelnes mellem traditionelle
investeringer i nettet og investeringer i
Smart Grid. Netvirksomhederne anspo-
res derved til at vælge de investeringer,
der mest omkostningseffektivt leverer
den ønskede kvalitet i nettet, jf. desuden
tekstboksen ”fleksibilitet i netvirksom-
hedernes omkostningsstruktur”.
Som led i opfølgningen på El-regule-
ringsudvalgets arbejde bør der derfor
igangsættes en nærmere analyse af
benchmarkingmodellens udformning.
En ny benchmarkingmodel skal erstatte
netvolumenmodellen, som Energitilsy-
net i dag benytter til benchmarking af
netvirksomhederne. Analysen foretages
af Energitilsynet i en åben proces med
inddragelse af interessenter og eksper-
ter. Der bør også efter modellens udar-
bejdelse tilstræbes maksimal transpa-
rens i benchmarkingen og udmålingen
af effektiviseringskrav fx ved, at netvirk-
somhederne får adgang til at anvende
modellen og simulere deres resultater.
Dette vil også understøtte dialogen mel-
lem regulator og netvirksomhederne.
Det er en afgørende forudsætning for
benchmarkingen, at der udarbejdes
detaljerede, standardiserede kontopla-
ner, der sikrer en entydig opgørelse og
fordeling af omkostninger for samtlige
netvirksomheder. Det anbefales her-
udover, at indtægtsrammebekendt-
gørelsens liste med standardlevetider
revideres for i videst muligt omfang at
undgå, at standardlevetiderne angives
i intervaller, da dette kan medføre, at
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
netvirksomhedernes omkostninger til
afskrivninger fremstår forskellige i ben-
chmarkingen alene grundet forskellige
anvendte levetider. Desuden bør en revi-
dering tilstræbe en øget sammenhæng
mellem standardlevetiderne og de fakti-
ske levetider. Det bør samtidig sikres, at
reglerne for behandling af skrotsalg er
hensigtsmæssige og sikrer ensartethed
i behandlingen.
Udarbejdelsen af en ny benchmarking-
model, datagrundlag og standardise-
rede kontoplaner m.m. er tidskrævende
og forventes ikke at kunne implemen-
teres samtidig med en ny regulering.
Udvalget anbefaler derfor yderligere, at
en ny regulering ikke indeholder udmel-
ding af individuelle effektiviseringskrav,
før en ny benchmarkingmodel er klar. I
mellemtiden anvendes generelle effek-
tiviseringskrav til at realisere sektorens
effektiviseringspotentiale, jf. dog hensyn
om saglighed i tekstboks 29.
Elementer i en ny
benchmarking model
Analysen af en ny benchmarking
model bør tage stilling til:
I
I
I
I
I
I
Statistiske metoder
Internationale erfaringer
Datagrundlag
Rammevilkår
Definition af ydelser og mål for
levering af disse
Indhold i de standardiserede kont-
oplaner
Tekstboks 28
33.
Netselskabernes opgaver og regulering på elmarkedet i udvalgte europæiske lande, Deloitte 2013.
Side 161
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0162.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Individuelle
effektiviseringskrav udmel-
des for en hel reguleringsperiode af gan-
gen på baggrund af en benchmarking,
der foretages før reguleringsperiodens
start. Det understøtter stabile rammer
for netvirksomhederne, at de individu-
elle effektiviseringskrav er kendte inden
for en reguleringsperiode. Selve bench-
markingen foretages årligt for at under-
støtte vedligeholdelse af datagrundla-
get samt af regulators og netvirksom-
hedernes kompetencer. Herudover vil
en årlig benchmarking sikre en løbende
indsigt i udviklingen i netvirksomhe-
dernes omkostningseffektivitet, hvil-
ket understøtter netvirksomhedernes
grundlag for at foretage ekstraordinære
effektiviseringer i løbet af en regule-
ringsperiode. Benchmarkingmetoden
er fastlagt i løbet af en reguleringsperi-
ode medmindre nye faktuelle oplysnin-
ger eller væsentlig ny viden begrunder
metodejusteringer.
Generelle effektiviseringskrav
fastsæt-
tes ens for alle netvirksomheder uanset
effektivitet. Kravene er varige og fast-
sættes ex ante, som en årlig procentvis
reduktion af omkostningsrammen.
Fastsættelsen sker med udgangspunkt
i et mål for den produktivitetsudvikling,
som netvirksomhederne kan forven-
tes at levere. Dette mål skal baseres på
et sagligt grundlag som eksempelvis
den generelle produktivitetsudvikling i
samfundet, produktivitetsudviklingen i
branchen, sammenligninger med uden-
landske netvirksomheder m.m. I fraværet
af individuelle effektiviseringskrav kan
generelle effektiviseringskrav anvendes
til at realisere sektorens effektiviserings-
potentiale, jf. ovenstående.
Justering for eksogene forhold
Justeringen for eksogene forhold, skal
tage højde for, at der er forhold som
netvirksomhederne ikke har kontrol
over, men som påvirker deres omkost-
ninger. Omkostningerne kan med andre
ord alene på grund af eksogene fakto-
rer ændre sig i forhold til det historiske
Elementer i den fremtidige regulering,
der giver incitament til omkostningseffektivitet
Bilag
I
I
Rammestyring: Indførelsen af en omkostnings- og en forrentningsramme bety-
der, at netvirksomhederne i fem år kan opnå en gevinst ved at foretage ekstra-
ordinære effektiviseringer.
Fleksibilitet i netvirksomhedernes omkostningsstruktur: Både i fastsættelsen
af indtægtsrammerne og i benchmarkingen behandles investeringer og drifts-
omkostninger ensartet. Det giver netvirksomhederne incitament til at vælge de
mest omkostningseffektive løsninger.
Ekstraordinære effektiviseringer understøttes: Netvirksomhederne får incita-
ment til aktivt at tilstræbe forbedringer i omkostningseffektiviteten udover det
niveau pålagt ved effektiviseringskrav.
Individuelle effektiviseringskrav understøtter simulering af den konkurrence,
som ikke er til stede i naturlige monopoler. Herudover tages der med kravene
højde for, at omkostningseffektiviteten varierer mellem netvirksomhederne.
Generelle effektiviseringskrav understøtter, at produktiviteten i netvirksomhe-
derne ligesom i det øvrige samfund løbende forbedres.
Saglige effektiviseringskrav: Effektiviseringskravene bør samlet maksimalt fast-
sættes på et niveau, der sikrer, at indtægtsrammerne over tid hverken er højere
eller lavere, end hvad der er nødvendigt for at dække netvirksomhedernes
omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risiko-
justeret afkast.
I
I
I
I
Tekstboks 29
grundlag, som omkostningsrammerne
er fastsat på baggrund af. De eksogene
forhold, som omkostningsrammen der-
for løbende vil blive korrigeret for, er net-
virksomhedernes aktivitetsniveau, opga-
veændringer, prisudviklingen og nettab.
Det kan bemærkes, at forrentningsram-
men også justeres for aktivitetsniveau,
opgaveændringer og prisudviklingen
ved, at den fremtidige aktivbase juste-
res på baggrund af udviklingen i disse
eksogene forhold. Principperne for disse
justeringer beskrevet i nedenstående
omfatter derfor også forrentningsram-
men.
Ændringer i
aktivitetsniveauet
skal for-
stås bredt som ændrede forhold, der
giver anledning til en væsentlig for-
øgelse eller reduktion i omkostningerne
til netvirksomhedernes bevillingsplig-
tige aktiviteter i forhold til det historiske
niveau, som omkostningsrammerne er
fastlagt på baggrund af
34
. Mulige eksem-
pler kunne være ændringer i antallet af
tilslutninger, ændringer i effektbehovet,
tilslutning af nye forsyningsområder
eller produktionsenheder. De konkrete
indikatorer identificeres som del af
implementeringen af udvalgets anbe-
falinger, men helt overordnet skal indi-
katorerne og de relaterede justeringer i
omkostningsrammerne være præcise og
retvisende således, at de afspejler reelle
dokumenterbare ændringer i netvirk-
somhedernes omkostninger. Indikato-
rerne bør herunder leve op til to grund-
læggende principper 1) at de er relate-
ret til eksogene faktorer, der i væsentlig
grad påvirker netvirksomhedernes
omkostninger; 2) at justeringen på bag-
grund af indikatorerne sikrer, at netvirk-
34. For at medføre korrektion skal det ændrede aktivitetsniveau være resultatet af ændringer i udefra kommende forhold.
Side 162
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0163.png
Udvalg for
Bilag
somhederne ved ændringer i eksogene
forhold kan få dækket deres omkostnin-
ger ved
en omkostningseffektiv drift og
et markedsmæssigt, risikojusteret afkast.
Omvendt skal forhøjelserne ikke være
højere end, at dette sikres.
Korrektionen for disse typer af ændrin-
ger sker primært ved automatisk kor-
rektion på baggrund af kendte målbare
indikatorer. Konkret justeres omkost-
ningsrammerne på årlig basis afhængigt
af udviklingen i relevante indikatorer.
Det fører til forudselighed for netvirk-
somhederne, der på forhånd ved hvilke
forhold der giver anledning til forhøjel-
ser i deres omkostningsrammer og giver
dem større sikkerhed for at få dækket
ændrede omkostninger, som følge af
udefrakommende forhold.
Den automatiske korrektion kan ses
som en erstatning for den nuværende
automatiske korrektion af indtægts-
rammerne på baggrund af udviklingen
i leverede mængder kWh. Det betyder,
at indtægtsrammerne i den fremtidige
regulering ikke er mængdeafhængige.
Dette kan begrundes i, at marginalom-
kostningerne ved ændret mængde i
det eksisterende net er relativt lav. Det
er derimod målsætningen, at den auto-
matiske korrektion sker på baggrund af
indikator(er), der har en tættere sam-
menhæng med den reelle omkostnings-
udvikling i netvirksomhederne, eksem-
pelvis så vidt muligt øget effektbehov.
Det er hensigten, at eventuelle væsent-
ligt øgede omkostninger som følge af
den grønne omstilling og øget elektrifi-
cering (inklusiv eventuelt øget nettab)
håndteres herunder.
Det må forventes, at ikke alle ændringer
i aktivitetsniveauet kan omfattes af de
pågældende indikatorer. Derfor indføres
også en ekstraordinær godkendelses-
procedure, som kan anvendes i særlige
tilfælde, som ikke dækkes via indika-
torerne. Godkendelsesproceduren kan
eksempelvis give mulighed for, at Ener-
gitilsynet kan forhøje omkostningsram-
merne ved meget store infrastrukturpro-
jekter, der medfører betydelige omkost-
ninger for den berørte netvirksomhed
fx ved udbygning af metrocityringen.
Ved en eventuel godkendelse tages der
højde for, om omkostninger til sådanne
projekter allerede indgår i netvirksom-
hedens omkostningsrammer grundet,
at de er en del af de historiske omkost-
ninger, som rammerne er beregnet på
baggrund af.
Godkendelsesproceduren foregår kon-
kret ved, at Energitilsynet fastsætter en
korrektion af omkostningsrammen, hvis
de på baggrund af nærmere definerede
kriterier fastslår, at en ændring i netvirk-
somhedernes aktivitetsniveau og rela-
terede forventede ændringer i omkost-
ningerne giver anledning til en sådan
korrektion. Energitilsynets vurdering
kan enten igangsættes på eget initiativ
(fx grundet en lovændring) eller på bag-
grund af ansøgning fra netvirksomhe-
derne. Generelt bør godkendelsespro-
ceduren kun finde anvendelse i særlige
tilfælde, og klare principper for procedu-
ren bør fastsættes.
Både den automatiske korrektion og
godkendelsesproceduren kan føre til
reduktioner og forhøjelser i omkost-
ningsrammen. Ligesom ændringerne
for begge korrektioner kan være midler-
tidige – for automatisk korrektion hvis
indikatorerne ændres igen og ved god-
kendelsesproceduren ved at forhøjelser/
reduktioner kun godkendes midlerti-
digt.
De konkrete indikatorer og godkendel-
seskriterier fastsættes som del af imple-
menteringen af udvalgets anbefalinger.
I den sammenhæng skal det vurderes,
om niveauet for justering af omkost-
ningsrammerne som følge af ændringer
i indikatorerne skal være ens ved op- og
nedjusteringer af rammen, da der kan
være indikatorer, hvor et fald ikke nød-
vendigvis fører til en reduktion i netvirk-
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
somhedens omkostninger svarende til
den forøgelse en stigning medfører.
Ændrede opgaver
vedrører udeluk-
kende ændringer i netvirksomhedernes
opgaver som følge af politiske beslut-
ninger eller ændrede krav fra myndighe-
der. I så tilfælde justeres omkostnings-
rammerne tilsvarende. Det sikrer både,
at afgang af opgaver (fx som følge af
engrosmodellen) fører til reduktioner i
indtægtsrammen, men også at tilgang af
nye opgaver (fx udrulning af fjernaflæste
målere), fører til forhøjelser.
Korrektion for
prisudviklingen
foregår
på baggrund af et indeks, der afspejler
de underliggende omkostningstyper i
omkostningsrammen.
Der korrigeres desuden for væsent-
ligt ændrede omkostninger til
nettab,
såfremt disse skyldes prisændringer. Det
betyder, at netvirksomhedernes omkost-
ningsrammer ikke korrigeres for ændrin-
ger i omkostningerne til nettab, hvis det
skyldes ændringer i mængden af nettab
i deres netområde, da netvirksomheden
selv kan påvirke dette. Der korrigeres
udelukkende for ændrede omkostnin-
ger til nettab, hvis ændringerne skyldes
stigninger eller fald i elprisen
35
. Der kor-
rigeres dermed både hvis udviklingen i
elprisen fører til reduktioner i netvirk-
somhedens omkostninger, og hvis den
fører til forøgelser. Princippet for kor-
rektion er dermed det samme som i den
nuværende regulering, jf. indtægtsram-
mebekendtgørelsens § 17.
Forrentningsrammen
Den tilladte forrentning (i kr.) indgår som
delelement i opbygningen af indtægts-
rammerne. Forrentningen fastsættes på
baggrund af netvirksomhedernes histo-
riske og fremadrettede aktivbaser og
dertilhørende forrentningssatser.
Forrentningsramme =
RAB
his
× r
his
+ RAB
frem
x r
frem
35. I forbindelse med korrektionen for ændret aktivitetsniveau, jf. afsnit herom, tages der herudover højde for en eventuelt ændret
mængde nettab som følge af øget elektrificering.
Side 163
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0164.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Anvendelsen af en separat markeds-
mæssig forrentning af de fremadrettede
investeringer giver netvirksomhederne
mulighed for at foretage de fremadret-
tede investeringer i nettet, der er nød-
vendige i forhold til den grønne omstil-
ling og nettets funktion, herunder opret-
holdelse af leveringskvaliteten.
Fastsættelse af historisk aktivbase
Den historiske aktivbase udgøres af
investeringer foretaget før ikrafttræden
af den fremtidige økonomiske regule-
ring tillagt 2 pct. omsætningskapital.
Ved reguleringens start opgøres den
samlede værdi af netvirksomhedernes
aktiver efter gældende regler for opgø-
relse af aktiver. Den historiske aktivbase
opgøres derefter årligt med udgangs-
punkt i den initiale opgørelse korrigeret
for afgang af aktiver efter gældende reg-
ler for opgørelse af afskrivninger.
Forrentning af historisk aktivbase
Netvirksomhedernes historiske investe-
ringer er foretaget under de økonomi-
ske rammer, der var gældende på inve-
steringstidspunktet. Det anbefales der-
for, at den fremtidige forrentning af de
historiske aktiver så vidt muligt afspejler
rammerne i den nuværende økonomi-
ske regulering. Den historiske aktivbase
forrentes derfor med en individuel sats,
der for hver netvirksomhed svarer til den
mulige historiske forrentning i 2012–
2014. Den mulige forrentning svarer til
netvirksomhedens maksimale forrent-
ning uden overskridelse af enten for-
rentningsloftet eller indtægtsrammen. I
modsætning til den faktiske forrentning
tager den mulige forrentningssats højde
for netvirksomhedernes udlodning og
kompetencen til at foretage denne, dvs.
at hvis netvirksomhederne frivilligt har
valgt at sætte deres tariffer lavere end
Bilag
indtægtsrammerne tillader, bliver dette
ikke reflekteret i fastsættelsen af den
historiske forrentning.
Forrentningen fastsættes, ligesom under
den nuværende regulering, som den
lange byggeobligationsrente plus et
tillæg. Forrentningen vil dermed også
fremadrettet være variabel og vil blive
opdateret årligt. Konkret omregnes net-
virksomhedernes mulige forrentning i
2012–2014 til et tillæg til den lange byg-
geobligationsrente. Det fremtidige til-
læg fastsættes derpå som et gennemsnit
af tillægget i 2012–2014, jf. eksempel i
tabel 25 og formelen i tekstboks 31. År
hvor en netvirksomhed har overskredet
forrentningsloftet indregnes som om de
har opnået forrentningsloftet, da over-
skridelsen er forbundet med merforrent-
ning, og derfor ikke ville kunne oprethol-
des på længere sigt.
Illustration af fastsættelse af historisk forrentningssats
Forslaget til fastsættelse af den histo-
riske forrentning er udarbejdet på
baggrund af udvalgets beslutning
om at tage hensyn til de afkastmu-
ligheder, som den nuværende regu-
lering og ELFOR-aftalen giver. Den
historisk tilladte forrentning fastsæt-
tes derfor på baggrund af den lange
byggeobligationsrente med årlige
rentejusteringer. Reguleringen giver
dermed potentielt fortsat netvirk-
somhederne mulighed for at opnå en
vis risikofri gevinst på forrentningen
af den historiske aktivbase. Denne
gevinst kan opstå i form af rentear-
bitrage, hvis netvirksomhederne risi-
kofrit kan lånefinansiere sig ved en
kort rente, og samtidigt opkræve en
lang (og typisk højere) rente hos for-
brugerne. Denne mulighed opstår
ikke på samme måde for egenkapi-
talen, da egenkapitalens afkastkrav
typisk er højere end afkastkravet på
fremmedkapital. Muligheden for og
effekten af rentearbitrage afhæn-
ger dermed af netvirksomhedernes
kapitalstruktur.
Tekstboks 30
Tekstboks 31
2012
Mulig historisk forrentning (pct.)
Den lange byggeobligationsrente
(pct.)
Tillæg (pct.-point)
4,3
4,8
-0,5
2013
3,8
3,7
0,1
2014
3,3
3,5
-0,2
Gennemsnit
3,8
4,0
-0,2
Tabel 25
Note: I dette eksempel er den fiktive netvirksomheds forrentning i perioden fra 2012–2014 bun-
det af sin indtægtsramme ikke forrentningsloftet.
r
his
= MIN
+
[(
(
LBR
t
Σ ( r
mulig.gns.2012–2014
– LBR
gns.2012–2014 )
3
)
)
; (r
mulig.IR.gns.2012
–14)
]
Hvor r
his
er forrentningssatsen til forrentning af den historiske aktivbase. Det før-
ste led i formlen er den lange byggeobligationsrente plus det selskabsspecifikke
tillæg. LBR
t
er den lange byggeobligationsrente i den pågældende regulerings-
periode. R
mulig.gns.2012–2014
. er den gennemsnitligt mulige forrentning i 2012–2014
under hensyntagen til indtægtsramme og forrentningsloft og LBR
gns.2012–2014
er
det gennemsnitlige niveau for den lange byggeobligationsrente i samme peri-
ode. Det andet led i formlen er det selskabsspecifikke loft. R
mulig.IR.gns2012–2014
er
den gennemsnitligt mulige forrentning i 2012–2014 under hensyntagen til ind-
tægtsrammen.
Side 164
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0165.png
Udvalg for
Bilag
Der fastlægges to begrænsninger på
graden af variabilitet. For det første vil
en stigning i den lange byggeobligati-
onsrente under den nuværende regule-
ring kun føre til øget forrentning, indtil
forrentningsloftet når et niveau, hvor
netvirksomhedernes indtægtsrammer i
praksis fastlåser deres forrentning. Dette
element genskabes i den fremtidige
regulering ved, at der indføres et indivi-
duelt loft over netvirksomhedernes for-
rentning. Konkret kan forrentningen af
de historiske aktiver ikke opnå et niveau,
der medfører en højere forrentningssats,
end den forrentningssats indtægtsram-
men i gennemsnit ville have bundet net-
virksomheden
til i 2012–2014. Effekten
af loftet illustreres i figur 64. Figuren illu-
strerer udviklingen i det historiske for-
rentningselement af indtægtsrammen
for en netvirksomhed, der i 2012–2014
har været bundet af forrentningsloftet.
Derudover kan den tilladte forrentnings-
sats af historiske aktiver aldrig blive
negativ. Dette er en hensigtsmæssig
begrænsning, da opbygningen af ind-
tægtsrammerne betyder, at en negativ
forrentning vil medføre, at den pågæl-
dende netvirksomhed ikke vil kunne få
dækket sine omkostninger
36
. Med und-
tagelse af dette forhold kan fastsættel-
sen af forretningssatsen for netvirksom-
hedernes historiske aktiver illustreres
ved formelen i tekstboks 31.
Fastsættelse af den
fremtidige aktivbase
Den fremtidige aktivbase baseres på en
fastlåsning af aktivbasen på et historisk
niveau, der efterfølgende pristalsfrem-
skrives og justeres for ændret aktivitets-
niveau og ændrede opgaver. Størrelsen
af den nye aktivbase defineres som for-
skellen mellem det pristalsfremskrevne,
historiske udgangspunkt og størrelsen
af den historiske aktivbase, jf. figur 65.
Justeringen for ændret aktivitetsniveau
og ændrede opgaver følger samme
principper som beskrevet i afsnittet om
justering af omkostningsrammerne.
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Effekt af virksomhedsspecifikt loft i den fremtidige økonomiske regulering
8
6
4
2
Pct.
0
2017
2018
2019
Virksomhedsspeci kt loft
Mulig forrentning
2020
LBR + tillæg
Lang byggeobligationsrente
Figur 64
Principper for fastsættelse af den fremtidige aktivbase
140
120
100
80
60
40
20
0
krivning af
Pristalsfrems
aktivbase
Fremtidig aktivbase (beregnet)
Afvikling af historisk aktivbase
Fremtidig aktivbase
Historisk aktivbase
Samlet aktivbase
Figur 65
Fastsættelse af den fremtidige aktivbase
på baggrund af en fremskrivning bety-
der, at netvirksomhedernes investerings-
beslutninger ikke påvirker deres ramme
i løbet af en reguleringsperiode. Det
giver netvirksomhederne incitament til
at vælge de mest omkostningseffektive
investeringsløsninger, da de opnår en
gevinst, hvis deres kapitalomkostninger
bliver lavere end forudsat i forrentnings-
rammen. Denne gevinst deles efter fem
år med forbrugerne. Da både omkost-
ningerne og forrentningen dermed er
rammestyret betyder det samtidig, at
reguleringen ikke skævridder netvirk-
somhedernes incitamenter til fordel for
fx investeringer i fysiske net.
En pristalsfremskrivning af aktivbasen vil
selv inklusiv korrektion for aktivitets- og
opgaveændringer ikke i alle tilfælde føre
til en fremskreven aktivbase, der er på
niveau med den faktiske aktivbase. Her-
til kommer, at hvis netvirksomhederne
foretager ekstraordinære effektivise-
ringer, og deres kapitalomkostninger
dermed bliver lavere end forudsat i for-
rentningsrammen, skal gevinsterne ved
disse effektiviseringer efter fem år deles
med forbrugerne. Der indføres derfor en
korrektionsmekanisme ved overgangen
til en ny reguleringsperiode.
Konkret justeres den fremtidige (frem-
skrevne) aktivbase ved overgangen til en
ny reguleringsperiode til det gennem-
snitlige faktiske niveau i den foregående
reguleringsperiode, jf. figur 66. Korrek-
tionen kan både føre til en nedjustering
eller en opjustering af den fremtidige
36. Hvorvidt netvirksomhederne igennem deres udlodningspolitik i praksis opnår en negativ forrentning er deres eget anliggende.
Side 165
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0166.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
inve-
aktivbase afhængig af det faktiske
steringsniveau i den foregående regule-
ringsperiode.
At korrektionen sker på baggrund af den
gennemsnitlige aktivbase kombineret
med, at der er mulighed for en opju-
stering af aktivbasen ved overgangen
til en ny reguleringsperiode betyder, at
netvirksomhederne ikke har incitament
til at udskyde reinvesteringer. I tilfælde
af at en netvirksomhed systematisk
underinvesterer i nettet i forhold til den
fremskrevne aktivbase således, at den
faktiske aktivbase kontinuerligt er lavere
end det fremskrevne niveau, vil netvirk-
somheden dog løbende kunne opnå en
gevinst ved dette. Sådanne tilfælde, som
må forventes at være ekstraordinære,
kan ikke håndteres i den økonomiske
regulering af netvirksomhederne, da
krav til leveringskvaliteten kun delvist
kan imødegå problemet, blandt andet
fordi underinvesteringer kun på sigt
medfører utilstrækkelig leveringskvali-
tet. Dette kan i stedet håndteres ved at
supplere den økonomiske regulering af
netvirksomhederne med krav i netvirk-
somhedernes bevillinger, jf. hovedanbe-
faling 15.
Grundet netvirksomhedernes betyde-
lige aktivbase og langsigtede infrastruk-
turinvesteringer anbefales det desuden,
at der skal stilles krav til, at netvirk-
somhederne får certificeret deres asset
management. Dette skal ses som et sup-
plement til de øvrige tiltag i regulerin-
gen, der giver økonomiske incitamenter
til
omkostningseffektivitet, hvilket også
understøtter god asset management.
Forrentning af fremadrettet
aktivbase
Forrentningen af den fremtidige aktiv-
base og dermed de fremadrettede inve-
Korrektionsmekanismen ved faktiske niveauer for
aktivbasen, der adskiller sig fra det fremskrevne niveau*
Højere investeringsniveau
150
140
130
120
110
100
Pct.
90
0
2
4
6
8
10 12 14
Fremskrevet aktivbase
Lavere investeringsniveau
150
140
130
120
110
100
Pct.
90
0
2
4
6
8
Bilag
10 12 14
Faktisk aktivbase
Figur 66
Note: Figuren er ikke baseret på faktiske regnskabstal, men er et illustrativt eksempel på korrekti-
onsmekanismen. Figuren er en illustration af en netvirksomhed med et investeringsniveau i den
første reguleringsperiode, der er henholdsvis højere eller lavere end forudsat i fremskrivningen af
aktivbasen, hvorefter udviklingen i netvirksomhedens faktiske aktivbase følger prisudviklingen.
Figuren illustrerer ikke ændringer som følge af ændret aktivitetsniveau eller ændrede opgaver.
steringer bør fastsættes med udgangs-
punkt i et markedsmæssigt, systematisk
risikojusteret afkastkrav. Det understøt-
ter, at nødvendige investeringer i nettet
foretages uden, at der gives incitament
til overinvestering. Derfor fastsættes for-
rentningssatsen med udgangspunkt i en
WACC (Weighted Average Cost of Capi-
tal) beregnet for en gennemsnitlig net-
virksomhed, dvs. et vægtet gennemsnit
af egenkapitalens afkastkrav og frem-
medkapitalens afkastkrav. Fastsættelsen
af det konkrete afkastkrav bør baseres
på relevante parametre, jf. figur 67. En
risikofri referencerente er udgangspunk-
tet for fastsættelsen af en WACC, da den
anvendes som indikator for markedets
afkastkrav på investeringer, der betrag-
tes som risikofrie, eksempelvis kan ren-
ten på danske statsobligationer anven-
des. Hertil kommer så yderligere faktorer
der kan begrunde et højere afkastkrav,
fx skat, regulatorisk risiko, likviditet og
systematisk risiko
37
.
Parametre, der eksempelvis kan
indgå i fastsættelsen af en WACC
Skat
Regulatorisk risiko
Likviditet
Systematisk risiko
Den risikofri
referencerente
Pct.
Faktorer, der
eksempelvis
kan begrunde
en højere for-
rentning end
den risikofri
referencerente
WACC
Figur 67
Note: Figuren og vægtningen af parametre er
et illustrativt eksempel. Den afgrænser således
ikke ekspertudvalget fra at inddrage andre
parametre i deres indstilling til fastsættelse af
WACC’en.
37. Regulatorisk risiko er et udtryk for, at ændringer i reguleringen af netvirksomhederne kan påvirke investorenes indtjening (både i ned-
afgående og opadgående retning). Likviditeten er et udtryk for, hvor omsættelige investorenes andele i netvirksomhederne er. Syste-
matisk risiko er et udtryk for samvariationen mellem værdien af investorens andele i netvirksomhederne og udviklingen i det øvrige
aktiemarked. Der kan være sammenhæng mellem disse faktorer, hvorfor man skal være opmærksom på ikke at ” tælle dobbelt”.
Side 166
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0167.png
Udvalg for
Bilag
WACC’en og herunder relevante para-
metre fastsættes af Energitilsynet i en
bekendtgørelse på baggrund af ind-
stilling fra et ekspertudvalg, der skal
foretage et fagligt udredningsarbejde.
Energitilsynets hjemmel til udstedelse
af bekendtgørelsen skal være klar og
præcis. Dette indebærer, at der fra fol-
ketingets side fastsættes klare rammer
og kriterier for fastsættelsen af WACC’en.
Ekspertudvalget skal bestå af et flertal af
partsuafhængige deltagere med en uaf-
hængig formand. Formanden udpeges
af Energitilsynet og betjenes af Sekreta-
riatet for Energitilsynet. Relevante delta-
gere vil blandt andet være deltagere fra
Energistyrelsen, Nationalbanken, forbru-
gerinteresser, energibranchen, eksterne
erhvervsinteresser, universitetsverde-
nen, og potentielle investorer. Sekre-
tariatet for Energitilsynet udarbejder
ekspertudvalgets kommissorium, som
derefter godkendes af Energitilsynet.
Helt overordnet bør ekspertudvalget
arbejde ud fra principperne som fremgår
af tekstboks 32.
Ved brug af en WACC fastsættes for-
rentningssatsen på et niveau, der giver
netvirksomhederne et rimeligt, syste-
matisk risikojusteret afkast svarende til
risikoen ved at drive en reguleret mono-
polvirksomhed ved
effektiv drift. Kon-
kret fastsættes WACC’en, som en fast
procentvis forrentningssats. I løbet af en
reguleringsperiode ændres WACC’en i
udgangspunktet kun baseret på udvik-
lingen i den risikofri referencerente. Ved
ændringer i de øvrige parametre, kan
WACC’en genberegnes inden næste
reguleringsperiode for, at sikre overens-
stemmelse med eventuelle udviklinger
i markedets afkastkrav. Ekspertudvalget
vil dog i sin indstilling skulle vurdere
sammenhængen mellem de forskellige
parametre i WACC’en. Hvis de i den for-
bindelse vurderer, at ingen eller flere af
parametrene bør ændres i løbet af en
reguleringsperioden, er dette også en
mulighed.
Leveringskvalitet
For forbrugerne og samfundet gene-
De konkrete kriterier, der måles på, fast-
sættelsen af de specifikke værdier for en
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Principper for ekspertudvalgets indstilling til WACC’en
I
Niveauet for WACC’en skal give netvirksomhederne et rimeligt, systematisk
risikojusteret afkast svarende til risikoen ved at drive en reguleret mono-
polvirksomhed ved effektiv drift. Niveauet bør herunder hverken give
anledning til under- eller overinvesteringer i udviklingen og vedligeholdel-
sen af distributionsnettet.
Indstillingen ses i sammenhæng med de øvrige elementer i den nye øko-
nomiske regulering af netvirksomhederne. Eksempelvis kan anvendelsen af
indikatorer øge netvirksomhedernes sikkerhed, såfremt de sikrer dækning
af øgede omkostninger ved eksogent ændrede forhold (under forudsæt-
ning af en omkostningseffektiv drift).
Muligheden for rentearbitrage minimeres ved, at løbetiden på den risikofri
referencerente ses i sammenhæng med hyppigheden i opgørelsen af forret-
ningsgrundlaget.
Internationale erfaringer skal inddrages i analysen.
Herudover skal udvalget blandt andet tage stilling til følgende tekniske
parametre og forhold: Risikoen ved at investere i elnettet generelt, den risi-
kofri referencerente, den optimale kapitalstruktur i en netvirksomhed givet
ved forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital (den såkaldte gea-
ring), systematisk risiko, likviditet, skat, og regulatorisk risiko.
I
I
I
I
Tekstboks 32
relt er det essentielt at sikre, at en øget
omkostningseffektivitet ikke fører til
utilstrækkelig leveringskvalitet. Derfor
reduceres netvirksomhedernes ind-
tægtsrammer, hvis de ikke lever op
til klare og langsigtede mål for leve-
ringskvaliteten, jf. hovedanbefaling 10
for udvalgets anbefalinger til hvordan
denne reduktion konkret skal udmøntes
i lavere forbrugerpriser. At reduktionen
sker på baggrund af klare og langsigtede
mål skaber sikkerhed for netvirksomhe-
derne, da deres investeringer i leverings-
kvalitet er langsigtede. Desuden kan det
være en fordel for forbrugerne, da de
får en sikkerhed for hvilken leverings-
kvalitet, de som minimum har krav på.
Derudover vil klare og langsigtede mål
ikke på samme måde som i den nuvæ-
rende regulering give incitament til en
leveringskvalitet, der kan overstige et
tilfredsstillende niveau og dermed risi-
kere at føre til overinvestering og højere
forbrugerpriser.
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
kvalitet og konsekvenser ved en util-
strækkelig leveringskvalitet fastsættes
på baggrund af en nærmere cost-bene-
fit analyse, der anbefales igangsat som
opfølgning på El-reguleringsudvalgets
arbejde. Analysen foretages af Energi-
styrelsen i en åben proces med inddra-
gelse af interessenter og eksperter. På
grundlag af analysen fastsættes præcise
og klare rammer for leveringskvalitet og
Energitilsynets administration heraf i en
bekendtgørelse.
Helt overordnet bør målene understøtte
en fortsat høj leveringskvalitet uden, at
der gives incitament til en leveringskva-
litet, der overstiger et samfundsøkono-
misk hensigtsmæssigt niveau. Målene
bør afspejle, at både en for lav og en for
høj leveringskvalitet kan føre til et sam-
fundsøkonomisk tab. Mulige elementer
i leveringskvaliteten bør overvejes som
del af analysen. Typisk måles leverings-
kvalitet ved kontinuitet i leveringen
(afbrud), men spændingskvalitet og net-
virksomhedernes services overfor kun-
Side 167
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0168.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
derne kan også overvejes. Sidstnævnte
vil dog skulle ses i forhold til implemen-
teringen af engrosmodellen. Derudover
bør det indgå, at netvirksomhederne
ikke holdes ansvarlige for fejl, der opstår
uden for eget net eller force majeure.
Herudover kan der ske en vægtning af
eventuelle afbrud afhængigt af netvirk-
somhedernes muligheder for at undgå
afbrud og konsekvenserne af afbrud.
Videre analyser
Fastsættelsen af netvirksomhedernes
indtægtsrammer efter den overstående
model vil, som beskrevet i overstående,
kræve igangsættelse af tre videre analy-
ser, der skal fastsætte mere komplekse
og tekniske elementer i reguleringen:
Bilag
Yderligere anbefalinger
Etablering af pulje til særligt innova-
tive projekter
Et centralt mål med regulering er at
sikre netvirksomhedernes incitamenter
til investeringer, herunder investeringer
i Smart Grids og grøn omstilling. Dette
imødekommes blandt andet ved, at
netvirksomhederne får en tilstrækkelig
forrentning af nye investeringer i nettet.
Den anbefalede model sikrer, at netvirk-
somhederne har mulighed for at fore-
tage nødvendige investeringer, men er
neutral overfor valget af teknologi, dvs.
der gives ikke et særskilt positivt incita-
ment til eksempelvis grønne investerin-
ger.
Netvirksomhederne anspores således
til at vælge de investeringer, der mest
omkostningseffektivt kan opretholde
den ønskede kvalitet i nettet. Denne
frihed i reguleringen tager højde for, at
forskellige netvirksomheder kan have
behov for forskellige typer af investerin-
ger. Samtidig tages der højde for, at det
i praksis kan være vanskeligt og admini-
strativt tungt med en generel adskillelse
af grønne investeringer og andre typer
af investeringer.
Der kan dog alligevel være særlige,
innovative og grønne investeringer, der
er forbundet med større udviklingsom-
kostninger og evt. større risici. Disse
kan være samfundsmæssigt hensigts-
mæssige, men en økonomisk byrde for
netvirksomhederne at foretage. Derfor
anbefales det, at netvirksomhederne får
mulighed for at ansøge om midler fra
en pulje til særligt eksperimenterende
og innovative investeringer. Omkost-
ningerne forbundet med investeringer
dækket af disse særskilte midler bør ikke
indgå i benchmarkingen. Midlerne fin-
des ved at prioritere midler til formålet
inden for de eksisterende energiforsk-
ningspuljer og i lyset af den forestående
evaluering af forskningsprogrammerne
under Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriet.
Øget transparens i tariffastsættelsen
Fastsættelsen af netvirksomhedernes
indtægtsrammer har udelukkende
betydning for det maksimalle niveau for
netvirksomhedernes samlede indtæg-
ter. Elforsyningsloven indeholder der-
udover nogle generelle bestemmelser
om elforsyningsvirksomhedernes pris-
fastsættelse. Energitilsynet godkender
som følge af dette netvirksomhedernes
tariferingsmetoder, men ikke netvirk-
somhedernes konkrete tariffer. Det er
udvalgets anbefaling, at denne praksis
fortsætter. Tariferingsmetoderne bør i
passende omfang give netvirksomhe-
derne mulighed for at anvende dyna-
misk tarifering og kapacitetsbetaling.
Det vurderes dog, at der er behov for at
øge transparensen i tariffastsættelsen
for at sikre gennemsigtighed overfor
forbrugerne. Derfor skal netvirksom-
hederne indberette både de konkrete
tariffer
og de
maksimalt mulige tariffer
inden for indtægtsrammerne. Indbe-
retningen bør indeholde en opgørelse,
som er et udtryk for den gennemsnitlige
pris per kWh. Energitilsynet offentliggør
på denne baggrund samtlige tariffer og
fører stikprøvevis tilsyn med netvirk-
somhedernes beregninger. Derved øges
gennemsigtigheden om selskabernes
udlodning af muligt overskud gennem
tarifferne. Yderligere tiltag for at øge
transparensen omkring netvirksomhe-
dernes økonomiske forhold kan overve-
jes.
I
I
I
Udvikling af en ny benchmarkingmo-
del
Analyse af forrentningssats af de frem-
adrettede investeringer
Analyse af leveringskvalitet.
Det er vurderingen, at færdiggørelse af
analyserne kan tage op til to år. Udvalget
anbefaler derfor, at igangsættelsen af
arbejdet med analyserne ikke afventer
vedtagelse af en ny lovgivning. I stedet
bør der hurtigst muligt skabes grundlag
for, at analysearbejdet kan påbegyndes.
Herunder bør de fornødne ressourcer og
kompetencer til myndigheder, der skal
varetage den nye regulering, herunder
Energitilsynet, sikres.
Side 168
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0169.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
BILAG
I
5
mulige omfang gør deres investerin-
ger så transparente for offentlighe-
den som muligt, og som minimum
offentliggøre metoden bag de sam-
fundsøkonomiske beregninger ved
investeringer på eksempelvis deres
hjemmeside.
Uddybende beskrivelse af forslag til
ny økonomisk regulering af Energinet.dk
Energinet.dk skal fortsat reguleres
efter hvile-i-sig-selv princippet. Det
vurderes fortsat vigtigt, at Energinet.
dk’s investeringer er baseret på sam-
fundsøkonomiske gevinster, og at den
nationale TSO generelt agerer ud fra
en samfundsøkonomisk optimering
og ikke selskabsøkonomiske hensyn,
hvilket betyder, at Energinet.dk må
opkræve tariffer
svarende til effek-
tiv drift og nødvendig forrentning af
kapital, så denne fastholdes i faste
priser. Der må fortsat ikke udloddes
udbytte til staten.
Energinet.dk’s metoder til samfunds-
økonomiske beregninger skal gøres
transparent. Energinet.dk skal i videst
I
I
I
Det anbefales at indføre en form for
rammestyring af Energinet.dk, hvor
virksomheden skal agere inden for
en på forhånd udmeldt økonomisk
ramme. Den økonomiske ramme
pristalsreguleres årligt. Rammen vil
på baggrund af generelle og speci-
fikke effektivitetskrav blive reduceret.
Herved sikres et konstant fokus på
omkostningseffektivitet
Ministeren skal kunne fastsætte et
generelt effektivitetskrav i forhold til
udviklingen i virksomhedens totalom-
kostninger
(drifts/administrations-
omkostninger og afskrivninger) på
baggrund af et forudgående forslag
fra Energinet.dk’s bestyrelse. Herved
respekterer ministeren bestyrelsens
kompetencer til at træffe beslutninger
på et forretningsmæssigt grundlag.
Ministeren har dog altid mulighed for
at ændre det foreslåede effektivitets-
krav i kraft af sin ejerskabsrolle. Med
denne ansvarsfordeling mellem mini-
ster og bestyrelse sikres armslængde-
princippet. Indkøb af systemydelser
og nettab skal ikke medtages under
det generelle effektiviseringskrav.
Side 169
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0170.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Bilag
I
Konkret foreslås det, at der ved
udmeldingen af ét samlet effektivi-
seringskrav på totalomkostningerne
(drifts/administrationsomkostninger
og afskrivninger) skal tages højde for
eventuelle forskelle i hastigheden/
tidshorisonten, hvormed effektivise-
ringer kan realiseres i hver af omkost-
ningskategorierne. Det følger heraf, at
fordelingen mellem omkostningska-
tegorierne kan variere over tid, og kan
bero på en drøftelse mellem bestyrel-
sen og ministeren.
Det skrives ind i lovgrundlaget om
Energinet.dk, at bestyrelsen hvert
år skal foreslå ministeren generelle
effektiviseringskrav. Bestyrelsen skal
begrunde og dokumentere niveauet
for det foreslåede effektivitetskrav.
Bestyrelsen sikrer, at Energinet.dk
leverer tilstrækkelig dokumentation
dels for de metodemæssige kriterier,
der har indgået i fastlæggelsen af
effektivitetskravet, dels, at de foreslå-
ede effektivitetskrav sikrer en effektiv
drift af selskabet fx ved analyser eller
lignende fra Energinet.dk. Ministeren
kan godkende eller ændre det foreslå-
ede effektivitetskrav. Det skal bemær-
kes, at der kan være situationer, hvor
der ikke kan begrundes yderligere
effektiviseringskrav.
Udvalget anbefaler anvendelse af pri-
sindeks (og eventuel vægtning), der
afspejler karakteren af de underlig-
gende omkostninger, der fremskrives.
stilling til, om der skal ske en juste-
ring af baseline. Konkret vil besty-
relsen kunne foreslå en sådan juste-
ring til ministeren.
forlængelse af godkendelsen af års-
rapporten.
I
I
I
Ved fastsættelse af et nyt generelt
effektiviseringskrav skal der tages
stilling til sammenhængen mellem
dette og allerede aftalte effektivise-
ringskrav og billiggørelsesinitiati-
ver i Energinet.dk.
Energinet.dk’s opfyldelse af det
generelle
effektiviseringskrav
afrapporteres til ministeren i den
revisorpåtegnede årsrapport, som
også Energitilsynet godkender.
I sin egenskab af uafhængigt sek-
tortilsyn på energiområdet orien-
teres Energitilsynet om et generelt
effektivitetskrav, og Energitilsynet
skal rette henvendelse til ministe-
ren vedr. Energinet.dk’s effektivi-
tetsmål og udviklingen heri.
Der skal fastlægges nærmere meto-
demæssige kriterier med henblik
på Energitilsynets mulighed for at
vurdere effektivitetskravet.
Bestyrelsen kan også foreslå det
specifikke effektivitetskrav på bag-
grund af andre omstændigheder.
I sin egenskab af uafhængigt sektor-
tilsyn på energiområdet orienteres
Energitilsynet om de formulerede
effektivitetskrav, og Energitilsynet
kan rette henvendelse til ministe-
ren vedr. Energinet.dks effektivi-
tetsmål og udviklingen heri.
Der skal fastlægges nærmere meto-
demæssige kriterier med henblik
på Energitilsynets mulighed for at
vurdere effektivitetskravene.
Energinet.dk’s opfyldelse af speci-
fikke effektiviseringskrav afrappor-
teres i så fald til ministeren og Ener-
gitilsynet i den revisorpåtegnede
årsrapport.
På baggrund af bortfald af opgaver
skal bestyrelsen foreslå specifikke
effektivitetskrav i forhold til, om der
er specifikke effektivitetsmulighe-
der.
Energitilsynet skal på den bag-
grund, som tredjepart, rette hen-
vendelse til ministeren om Ener-
ginet.dk’s effektivitetsudvikling i
forbindelse med afrapporteringen
af, om de specifikke effektviserings-
krav i årsrapporten er opfyldt.
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Ministeren skal kunne fastsætte yder-
ligere effektivitetskrav efter forslag fra
bestyrelsen. Konkret foreslås det, at:
I
I
I
Der vil eksempelvis skulle tages
udgangspunkt i omkostningerne
i et basisår med en fast defineret
opgaveportefølje. Pristalsregule-
ringen udmeldes til Energinet.dk
en gang årligt, og bestyrelsen skal
herefter foreslå et generelt effekti-
vitetskrav.
Sker der bortfald eller tilgang i
Energinet.dk’s opgaveportefølje fx
som følge af en politisk aftale eller
ændret lovgivning, skal der tages
I
Bestyrelsen, fx i forbindelse med de
internationale benchmark-analyser,
som Energinet.dk kan pålægges
at deltage i, eller andre former for
omkostningsanalyser, foreslår en
række yderligere krav til Energinet.
dk på nærmere definerede områ-
der. Bestyrelsen skal begrunde
og dokumentere niveauet for det
foreslåede effektivitetskrav. Energi-
tilsynet vil i forbindelse med delta-
gelsen i benchmark-analyser skulle
gøre ministeren og bestyrelsen
opmærksom på, hvis der er blevet
afdækket effektiviseringspotentiale
på bestemte områder som følge af
benchmarken. Dette kan fx ske i
I
Energitilsynet får hjemmel til at
pålægge Energinet.dk at deltage i
internationale benchmark-analyser.
Resultatet af benchmark-analyser vil
ligge til grund for Energitilsynets vur-
dering af Energinet.dk’s effektivitet og
udviklingen heri. Energitilsynet har
pligt til at agere, såfremt tilsynet på
baggrund af benchmarks m.v. finder,
at der er forhold omkring Energinet.
dk’s effektivitet, der giver anledning
hertil. Konkret foreslås det:
Side 170
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0171.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
I
At der gives Energitilsynet hjem-
mel til at pålægge Energinet.dk at
deltage i benchmark-analyser, som
Energitilsynet vurderer, er relevante
for at afdække Energinet.dk’s
effek-
tivitet. Resultatet af internationale
benchmarks kan eventuelt bruges
af ministeren og bestyrelsen til at
aftale specifikke effektivitetskrav.
At Energitilsynet skal udarbejde
en vurdering af Energinet.dk’s
placering i internationale bench-
mark-analyser og rapportere denne
til ministeren.
At det præciseres, at Energinet.
dk betaler udgifterne til deres del-
tagelse i internationale bench-
mark-analyser.
I
I
I
Ministeren kan bede Energinet.dk’s
bestyrelse oversende en række nøgle-
tal årligt. Nøgletallene måler på Ener-
ginet.dk’s performance på nærmere
aftalte områder – og offentliggøres
eventuelt i forbindelse med årsrap-
porten. Det giver bestyrelsen en
løbende mulighed for overfor ejeren
at vise, hvor virksomheden befinder
sig. Disse nøgletal fastlægges i samar-
bejde med ministeren.
Side 171
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0172.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Bilag
BILAG
6
skemaer for perioden 2011–2013. Frem-
skrivningerne er eksklusiv netvirksom-
hedernes energispareindsats.
Fremskrivningen er udarbejdet i en reg-
nearksmodel. De enkelte regnskabsdele
(indtægtsrammer, indtægter, omkost-
ninger, investeringer, forrentningsloft
m.m.) er fremskrevet for hvert netvirk-
somhed og derefter summeret til den
samlede baseline.
Det er en grundantagelse, at netvirk-
somhederne udnytter deres økonomi-
ske rammer fuldt ud (indtægtsrammer
eller forrentningsloft). Denne antagelse
sikrer en ensartet fremskrivning af den
nuværende regulering i forhold til den
anbefalede regulering, hvor netvirksom-
hedernes faktiske udlodningspolitik ikke
påvirker den samlede vurdering.
En oversigt over de elementer der indgår
i fremskrivningen ses nedenstående og
gennemgås i det følgende.
Forudsætninger og metode
for konsekvensvurderinger
I dette bilag gennemgås metoden til
fremskrivning af konsekvenserne af
den anbefalede økonomiske regulering
af henholdsvis netvirksomhederne og
Energinet.dk, samt hvilke forudsætnin-
ger beregningerne bygger på.
Netvirksomhederne
Baseline
Til vurderingen af konsekvenserne af en
ny regulering af netvirksomhederne er
der udarbejdet en baseline-fremskriv-
ning for netvirksomhedernes tilladte
indtægter. Baseline er udarbejdet for
perioden 2014–2022 og tager udgangs-
punkt i Energitilsynets indtægtsramme-
Side 172
I
I
I
I
1.
Indtægtsrammer (herunder regule-
ringspriser)
2.
Driftsindtægter
3.
Driftsomkostninger
4.
Afskrivninger, reinvesteringer og
nødvendige nyinvesteringer
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0173.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
I
I
I
I
I
5.
Forrentningsloft
6.
Pålagte benchmark-krav
7.
Differencer
I
Når forrentningsloftet binder sættes
driftsindtægterne lig den maksimale
driftsindtægt, forrentningsloftet tilla-
der.
somhedernes andel af de samlede
el- reguleringseft
ersynet
netaktiver.
I
3. Driftsomkostninger:
8.
Fusioner
9.
Øvrigt.
I
Tilladte indtægter henviser i det følgende
til de maksimalt tilladte indtægter, enten
begrænset af indtægtsrammen eller
forrentningsloftet (tillagt differencer fra
tidligere år). Dette er forskelligt fra Ener-
gitilsynets konkrete indtægtsramme-
skemaer, hvor tilladte indtægter alene
henviser til indtægtsrammen (tillagt dif-
ferencer).
1. Indtægtsrammer:
Basisindtægtsrammen er defineret ved:
Indtægsramme =
Reguleringspris x Leveret mængde el
Driftsomkostninger antages som
udgangspunkt at udvikle sig med
reguleringsprisindekset samt elfor-
bruget.
Netvirksomheder bundet af ind-
tægtsrammerne antages at reducere
omkostningerne som følge af pålagte
effektiviseringskrav. Dvs. hvis en net-
virksomhed eksempelvis er blevet
pålagt et effektiviseringskrav på 1
mio. kr., så sænkes driftsomkostnin-
gerne med 1 mio. kr.
Netvirksomheder bundet af forrent-
ningsloftet antages ikke at reducere
omkostningerne som følge af pålagte
effektiviseringskrav, da denne reduk-
tion vil sænke de tilladte indtægter
tilsvarende og dermed give uændret
profit/forrentning.
Driftsomkostningerne antages i 2016
at blive reduceret med 75 pct. af net-
virksomhedernes kundehåndterings-
omkostninger, som følge af opgave-
bortfald med indførslen af engros-
modellen. Det skal hertil bemærkes,
at en udskydelse af engrosmodellen
til primo 2016 ikke har betydning for
effekterne af den nye regulering.
Tallene fra Implement er det eneste
skøn der på nuværende tidspunkt er
tilgængelig i forhold til fremtidige
investeringer i elnettet. Dette skøn er
derfor behæftet med en vis usikker-
hed.
Nødvendige nyinvesteringer giver
anledning til en forhøjelse af ind-
tægtsrammen, så disse investeringer
sikres den maksimale forrentning (for-
rentningsloftet).
I
I
5. Forrentningsloftet:
I
I
Den maksimale forrentningsprocent
er ens for alle netvirksomheder. Den
fastsættes til den lange byggerente +
1 pct. point.
Fremskrivningen er baseret på den
samfundsøkonomiske diskonterings-
rente på 4 pct., så forrentningsloftet
i fremskrivningen er 4 pct.+1 pct.=5
pct.
Da der ikke findes en fremskrivning
af den lange byggerente er den sam-
fundsøkonomiske diskonteringsrente
anvendt af hensyn til sammenligne-
ligheden med andre samfundsøkono-
miske vurderinger. Historisk har den
lange byggerente ligget mellem ca.
3-7 pct. (2006–2013). En fremskriv-
ning med 4 pct. vurderes derfor at
ligge i forlængelse af den historiske
udvikling.
I
I
Reguleringsprisen for de enkelte net-
virksomheder fremskrives med et
reguleringsprisindeks fraregnet effek-
tiviseringskrav fra benchmarking og
eventuelle korrektioner for merfor-
rentning fra tidligere år (som det fore-
går i dag).
Leveret mængde el er fremskrevet
med et indeks for udviklingen i elfor-
bruget.
I den endelige indtægtsramme er for-
højelser fra nødvendige nyinvesterin-
ger indregnet, som fremgår af regn-
skaberne 2011–2013 samt forhøjelser
fra fremskrevne nødvendige nyinve-
steringer.
Alle øvrige korrektioner antages at
være 0 (korrektioner for nettab, eks-
traordinære korrektioner m.m.).
I
I
I
I
4. Afskrivninger, reinvesteringer og
nødvendige nyinvesteringer
I
I
2. Driftsindtægter:
I
Driftsindtægterne sættes i fremskriv-
ningen lig indtægtsrammen medmin-
dre forrentningsloftet binder.
Fremskrivningen af netvirksomhe-
dernes afskrivninger, reinvesteringer
og nødvendige nyinvesteringer anta-
ges at følge en analyse af behovet for
investeringer i netvirksomhederne,
som konsulentvirksomheden Imple-
ment har udarbejdet for Dansk Energi.
I analysen vurderes de aggregerede
afskrivnings- og investeringsniveauer
på baggrund af de ni største netvirk-
somheder.
Det aggregerede niveau antages for-
delt proportionalt i forhold til netvirk-
6. Benchmarking:
I fremskrivningen af baseline antages en
fortsat udmelding af effektiviseringskrav
i perioden i henhold til den eksisterende
benchmarkingmodel. Baseline beregnes
derfor med forbehold for ændringer i
denne model. Den løbende udmelding
af effektiviseringskrav har betydning for
størrelsen af de effektiviseringer under
den fremtidige regulering, der er nød-
vendige for at realisere besparelserne i
energi- og solcelleaftalen.
I
Side 173
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0174.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
For en uddybende beskrivelse af, hvor-
dan netvolumen-modellen fungerer
henvises til Energitilsynets hjemmeside.
Nedenfor er det kort gennemgået, hvor-
dan de enkelte dele i netvolumen-mo-
dellen er videreført i fremskrivningen.
Bilag
I
Netvirksomhedernes
effekti-
viseringskrav
er
en
fjerdedel
af effektiviseringspotentialet:
Eff.krav (pct) =
Benchmark basis)
x 1/4
1–
(Omk.indeks)
I
I
(
)
Den økonomiske benchmark er simu-
leret med netvolumen-modellen med
basis i afgørelsen fra 2013.
Begrebet ’netvolumen’, beskriver teo-
retiske omkostninger fra summen af
en netvirksomheds netkomponenter
målt i omkostningsækvivalenter.
Omkostningsækvivalenterne er base-
ret på standardpriser fra 2005.
Netvolumen følger ingen prisudvik-
ling. Derfor er netvolumen for de
enkelte netvirksomheder heller ikke
fremskrevet i forhold til en prisudvik-
ling. I stedet er netvolumen for en net-
virksomhed fremskrevet med udvik-
lingen i selskabets netaktiver.
Faktiske afskrivninger og driftsom-
kostninger anvendes til at beregne
omkostningsindekset sammen med
netvolumen:
Omk.indeks =
(Driftsomk. + Afs.)
+ Kor
Netvolumen
I
Effektiviseringskravet
pålægges
kun påvirkelige omkostninger:
Påvirk. Omk. =
Driftsomk. – kor for driftsomk. – Nettab
der for netvirksomheder bundet af
forrentningsloftet opstår positive dif-
ferencer. Hvis en netvirksomhed er
bundet af forrentningsloftet kan hele
indtægtsrammen ikke indkræves via
tariffer. Det betyder, at der automa-
tisk opstår en positiv difference. Da
forrentningen i et givet år er baseret
på indtægtsrammen og ikke faktiske
driftsindtægter, vil netvirksomheden
bundet af forrentningsloftet foretage
en midlertidig tarifnedsættelse for at
undgå merforrentning.
I
I
I
I
Nettab fremskrives med udviklingen i
elforbruget
Det udmøntede krav beregnes som:
Udmøntede krav =
Eff.krav x Påvirk.Omk.
I
I
De udmøntede krav indregnes i det
efterfølgende års reguleringspris
7. Differencer:
I
I
I
Omkostningsindekset er korrigeret for
kundetæthed. Gennemsnitlig kunde-
tæthed og de enkelte netvirksomhe-
ders kundetæthed er fastholdt frem-
adrettet. Korrektion for kundetæthed
gælder kun for distributionsselskaber:
Kor =
(Kundetæthed – Gns. kundetæthed) x
kor . faktor
I
På baggrund af estimerede omkost-
ningsindeks er benchmark basis
beregnet på samme måde som i net-
volumen-modellen, hvor de 10 pct.
bedste virksomheder målt på netvo-
lumen udgør benchmark basis, som
alle netvirksomheder måles op imod.
Såfremt netvirksomhedernes fakti-
ske indtægter afviger fra de tilladte
indtægter opstår der en difference.
Differencen kan enten være positiv,
hvis netvirksomhederne har opkræ-
vet mindre end det tilladte, eller den
kan være negativ, hvis der er opkræ-
vet mere end det tilladte. Differen-
cer opstår, fordi forventningerne til
udviklingen i elforbruget, renten eller
prisniveauet afviger fra de faktiske
udviklinger, dvs. estimeringsusikker-
hed og/eller af forsigtighedshensyn
for at undgå merforrentning. Hvert
år indberetter netvirksomhederne en
plan for afviklingen af differencer, som
skal ske inden for de to efterfølgende
regnskabsår jf. § 29, stk. 3 i indtægts-
rammebekendtgørelsen og Energitil-
synets Retningslinjer for indberetning
af afviklingsplaner for differencer, jf. §
29, stk. 7.
I fremskrivningen er der ikke reg-
net med fremtidige estimeringsu-
sikkerheder m.v. Derfor opstår der
i fremskrivningen ikke differencer i
2014–2022. Det kan ikke undgås, at
Afviklingen af tidligere års differencer
(fra 2013 og før) er ikke medregnet i
fremskrivningen 2014–2022. Det skyl-
des, at afviklingen vil give anledning
til midlertidige og høje indtægtsni-
veauer i 2014–2015, der kombineret
med fuld udnyttelse af de tilladte ind-
tægter forstyrrer billedet af fremskriv-
ningen. I forhold til fremskrivningen
frem til 2022 og effekterne af den nye
regulering har antagelsen dog ingen
betydning.
8. Fusioner
I
I
Af regnskaberne 2011–2013 fremgår
fusioner af netvirksomheder før 2014.
Fusioner foretaget pr. 1. januar 2014
er indregnet ved sammenlægning af
netvirksomhedernes indtægtsram-
mer.
Alle poster fra fusionerede selskaber
lægges over i det største selskab.
Der indregnes ingen yderligere fusio-
ner fremadrettet.
I
I
9. Øvrigt
I
I
Alle midlertidige korrektioner og
fremtidige korrektioner for nettab er
sat til 0 for alle netvirksomheder.
I forvejen indlagte forøgelser af ind-
tægtsrammen for netvirksomheder,
der har foretaget nødvendige nyinve-
steringer i 2011 eller 2012 er indlagt
frem til 2022.
Reduktion af indtægtsrammen som
I
I
Side 174
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0175.png
Udvalg for
Bilag
Indeks der danner grundlag for baseline for netviksomhederne
1,6
1,5
1,4
1,3
Indeks (2005 = 1)
1,2
1,1
1,0
0,9
2005
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Fremskrivning af ny regulering
I det følgende gennemgås kort hvilke
beregningsmæssige
forudsætninger,
der er brugt til konsekvensanalysen.
Den nye regulering følger af El-regu-
leringsudvalgets anbefalinger og for-
ventes at blive implementeret fra 2017.
Fremskrivningen er foretaget til 2022 og
dækker dermed 1. reguleringsperiode
og første år af 2. reguleringsperiode.
Fremskrivningen af netvirksomhedernes
afskrivninger og investeringer er ens i
fremskrivningerne under den nuvæ-
rende og den nye regulering. Det vil sige
at følgende variable ændres ikke under
den nye regulering i forhold til baseline:
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
Forbrugerprisindeks (dst pris61) basis 2005
Materialeindeks – PRIS11
Elforbrug indeks (base 2005)
Figur 68
Lønindeks – ILON12
Reguleringsprisindeks
følge af korrektion for merforrentning
indregnes.
Forudsætninger for
fremskrivning af indeks
Som beskrevet ovenfor anvendes flere
indeks til at fremskrive centrale variable.
Fremskrevne indeks involverer:
I
PRIS11 følger fremskrivningen af
materialeindekset som anvendes i
ADAM.
I
I
I
Afskrivninger
Investeringer
Nødvendige nyinvesteringer.
Variable der afhænger af regulerings-
prisindekset:
I
1.
Reguleringsprisindeks. Herunder:
I
I
I
I
Reguleringsprisen
Netvolumen
Afskrivninger
Driftsomkostninger.
For de øvrige regnskabsdele er frem-
skrivningen et resultat af den nye regu-
lering. Det gælder:
I
I
I
I
I
I
I
I
1.
Omkostningsramme
2.
Aktivbase
3.
Generelle
effektiviseringskrav
4.
Individuelle effektiviseringskrav
5.
Indtægtsrammer
6.
Tilladte indtægter
7.
Forrentning – nye investeringer
8.
Forrentning – historiske investerin-
ger.
I
I
I
Lønindeks
Materialeindeks.
2. Indeks for udviklingen
af elforbruget
2.
Indeks for udviklingen i elforbruget
I
For alle indeks er basis sat til 2005. Udvik-
lingen for anvendte indeks fremgår af
figuren øverst.
1. Reguleringsprisindeks
Leveret mængde el er fremskrevet på
baggrund af Energistyrelsens basis-
fremskrivning. Elforbruget for hele
Danmark er anvendt.
Variable der afhænger af indeks for elfor-
brug:
I
I
Reguleringsprisindekset er en lige-
lig sammenvægtning af lønindekset,
ILON12 og materialeindekset PRIS11
ILON12 er fremskrevet i forhold til
forventet årlig vækst i aflønning af
ansatte i Danmark fra Danmarks Kon-
vergensprogram 2014, tabel 1c.
I
I
I
I
Leveret mængde el
Nettab
Driftsomkostninger
Afskrivninger.
1. Omkostningsramme
I
Omkostningsrammen sætter et loft
over de samlede omkostninger en
netvirksomhed må afholde. De sam-
Side 175
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0176.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
lede omkostninger udgøres af drifts-
omkostninger og afskrivninger.
Bilag
I
I
Omkostningsrammen reguleres for en
femårig periode. Ved starten af en ny
reguleringsperiode justeres omkost-
ningsrammen, således at
effektivise-
ringer ud over generelle og specifikke
krav kommer forbrugerne til gode.
I 2017 er omkostningsrammen for en
given virksomhed sat til gennemsnit-
tet af driftsomkostningerne tillagt
gennemsnittet af afskrivningerne
for perioden 2012–2014. Niveauet
er pristalsreguleret og korrigeret for
udviklingen i elforbruget. Herudover
fratrækkes årets (2017) generelle
effektiviseringskrav.
Omkostningsrammen er i 2018–2022
pristalsfremskrevet og reguleret for
elforbrug. Generelle effektiviserings-
krav fratrækkes omkostningsrammen
årligt.
Fra 2019 vil både generelle effektivi-
seringskrav og individuelle effektivi-
seringskrav blive fratrukket omkost-
ningsrammen.
Netvirksomhedernes omkostninger
antages at følge udviklingen i omkost-
ningsrammerne.
Den historiske aktivbase fastsættes
med udgangspunkt i aktivbasen ult-
imo 2016. Aktivbasen reduceres her-
efter løbende på baggrund af den
andel af netvirksomhedernes afskriv-
ninger, der kan henføres til den histo-
riske aktivbase.
Den fremtidige aktivbase fastsættes
som forskellen mellem den samlede
aktivbase og den historiske aktivbase.
Den fremtidige aktivbase korrigeres
ved overgangen til 2. reguleringsperi-
ode i forhold til de faktiske investerin-
ger i foregående periode.
mics antages at kunne indkræves på
relativt kort sigt (2-4 år), da det relate-
rer sig til netvirksomhedernes drifts-
omkostninger. Derfor er det forudsat,
at 60 pct. af potentialet indfris i perio-
den 2019–2021.
I
I
I
I
I 2022 antages netvirksomhederne at
blive pålagt effektiviseringskrav sva-
rende til 20 pct. af det på det tidspunkt
resterende effektiviseringspotentiale.
5. Indtægtsrammer
I
Indtægtsramme =
omkostningsramme
+ tilladt forrentning
3. Generelle effektiviseringskrav
I
I
6. Tilladte indtægter
Generelle effektiviseringskrav følger
den generelle effektivitetsudvikling
i samfundet. Til fremskrivningen er
udviklingen i timetalsproduktiviteten
anvendt som ifølge konvergenspro-
grammet forudsættes at være 1,2 pct.
årligt fra 2016 og fremefter.
I de første to reguleringsår, dvs. 2017
og 2018 indregnes et effektivise-
ringstillæg på 2,3 pct.point, således
at det samlede generelle effektivise-
ringskrav bliver 3,5 pct. årligt i 2017
og 2018. Fordi netvirksomhederne
er monopolvirksomheder antages
det, at effektiviseringspotentialet i
udgangspunktet er højere end poten-
tialet i samfundet generelt. Ydermere
er der ikke taget højde for effektivise-
ringer i 2015 og 2016, som retfærdig-
gør indregningen af højere krav i 2017
og 2018.
I
Indtægterne antages lig indtægts-
rammerne for alle netvirksomhe-
derne. Der er ikke andre rammer, der
kan være bindende under den nye
regulering.
I
I
7. Forrentning – fremtidig aktivbase
I
I
Der skelnes under den nye regulering
ikke mellem typer af investeringer,
dvs. re- og nyinvesteringer samt nød-
vendige nyinvesteringer.
Der anvendes en WACC til bestem-
melse af den tilladte forrentning
for den fremtidige aktivbase. Der er
beregningsmæssigt antaget en WACC
på 5 pct. i fremskrivningen i grundfor-
løbet.
I
2. Aktivbase
I
Fra 2017 opdeles netvirksomhedernes
aktivbase i henholdsvis en historisk
aktivbase, der udgøres af investerin-
ger foretaget før 2017 og en fremtidig
aktivbase, der udgøres af investerin-
ger efter 2017.
Netvirksomhedernes samlede aktiv-
base fastsættes med udgangspunkt
i aktivbasen 2016 pristalskorrigeret
og tillagt netvirksomhedernes frem-
skrevne nødvendige nyinvesteringer
(som udtryk for ændringer i aktivitets-
niveau).
8. Forrentning – historiske aktivbase
4. Individuelle effektiviseringskrav
I
I
I
Med udgangspunkt i en analyse af
de enkelte netvirksomheders effek-
tiviseringspotentiale udarbejdet af
Copenhagen Economics er der fra
2019 pålagt individuelle effektivise-
ringskrav.
Størstedelen af effektiviseringspoten-
tialet vurderet af Copenhagen Econo-
Den historiske aktivbase fastsættes
med udgangspunkt i netvirksomhe-
dernes historisk mulige forrentning.
Konkret fastættes en forrentning som
den lange byggeobligationsrente til-
lagt et selskabsspecifikt tillæg med
udgangspunkt i den mulige forrent-
ning i perioden 2012–2014.
Den historiske forrentning er dog
underlagt et selskabsspecifikt loft og
I
I
Side 176
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0177.png
Udvalg for
Bilag
kan fremadrettet (uanset udviklingen
i den lange byggeobligationsrente)
ikke overstige den mulige forrentning
i perioden 2014–2014.
Netvirksomheder med en negativ histo-
risk forrentning får i fremskrivningerne
en tilladt forretning på 0 pct.
Følsomheder
Der er til grundforløbet lavet nogle føl-
somheder af centrale forudsætninger.
Der er lavet syv scenarier:
Investeringsomfang
Ændringer af investeringsomfanget i føl-
somhed 1 og 2 medfører en tilsvarende
ændring i de fremskrevne niveauer for
henholdsvis reinvesteringer og nødven-
dige nyinvesteringer, samt korrektion af
afskrivningsniveauet på baggrund af de
ændrede investeringer.
Elforbrug
Elforbruget forudsættes i scenarie 1
at være ca. 5 pct. point højere i 2020. I
udgangspunktet antages elforbruget
at stige med ca. 12 pct. fra 2013–2020.
I scenarie 1 antages elforbruget at stige
17 pct. over perioden 2013–2020. I sce-
nariet er det antaget at elforbruget sti-
ger lineært over perioden.
Effektiviseringskrav
I scenarie 3 og 4 laves følsomhedsbe-
regninger på betydningen af tillægget
til de generelle effektiviseringskrav og
realiseringen af individuelle effektivise-
ringskrav på kort sigt, dvs. 2019–2021.
I konsekvensanalysen er det antaget et
tillæg på 2,3 pct. til de generelle effekti-
viseringskrav, samt at 60 pct. af de indi-
viduelle effektiviseringskrav, som er vur-
deret på selskabsniveau af Copenhagen
Economics indfries over en treårig peri-
ode.
WACC
I fremskrivningen er WACC’en sat til 5
pct. Da det endnu er usikkert, hvordan
denne fastsættes, er der lavet en føl-
somhed på WACC’en på +/- 1 pct.point,
for at vurdere betydningen af størrelsen
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
på WACC’en. Følsomheden vil kun have
betydning under en ny regulering.
Tarifeffekter
Fordeling på forbrugergrupper
Når effekten af den ændrede regulering
af netvirksomhederne skal beskrives
for forskellige typer af forbrugere, skal
man være opmærksom på, at kunde-
grupperne svarer forskellige tariffer i for-
hold til, hvilke omkostninger de påfører
netvirksomheden. Eksempelvis skal en
kunde, der er tilsluttet i 10 kV nettet, ikke
være med til at betale for lavspændings-
nettet. Omvendt skal en kunde, der er til-
sluttet i lavspændingsnettet, være med
til at betale for de overliggende net- og
transformerstationer, da de alle er nød-
vendige for at forsyne kunden med elek-
tricitet. I henhold til elforsyningsloven
skal netvirksomhedernes metoder til
beregning af tarifferne for transport af
elektricitet godkendes af Energitilsynet.
De specifikke metoder til fordeling af
omkostninger kan variere fra virksom-
hed til virksomhed.
Tabel 26 viser forbrugsafhængige netta-
riffer til netvirksomhed–opdelt på lands-
dele – og forbrugernes årsforbrug gæl-
dende pr. 1. januar 2014. Det fremgår af
den nederste linje, at den mindste for-
brugertarif i gennemsnit udgjorde 19,28
øre/kWh. Det gjaldt alle forbrugere med
et årsforbrug op til 15.000 kWh. For de
støre forbrugere er tarifferen lavere og
for de allerstørste udgør den blot 3,84
øre/kWh.
I
I
I
I
I
I
I
1.
5 pct. højere elforbrug og 25 pct.
højere investeringsniveau i 2020
2.
Samme elforbrug og 25 pct.
lavere investeringsniveau i 2020
3.
0 pct. tillæg til generelt
effektivi-
seringskrav
4.
3 pct. tillæg til generelt effektivi-
seringskrav
5.
0 pct. tillæg til generelt effektivi-
seringskrav, ekstraordinære effektivi-
seringer på 2,3 pct. i 2017–2018
6.
Samme elforbrug, samme inve-
steringsniveau og 1pct.point højere
WACC, dvs. 6 pct.
7.
Samme elforbrug, samme inve-
steringsniveau og 1pct.point lavere
WACC, dvs. 4 pct.
Side 177
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0178.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Nettariffer til netvirksomhed – opdelt på landsdele- og forbrugerne årsforbrug gældende pr. 1. januar 2014
Årsforbrug i kWh
øre/kWh
Nordjylland
Midtjylland
Sydøstjylland
Vestjylland
Sønderjylland og Ærø
Fyn
Vest for Storebælt
2.000
10,74
14,75
14,62
16,14
16,28
15,86
14,59
4.000
10,74
14,75
14,62
16,14
16,28
15,86
14,59
15.000
10,74
14,75
14,62
16,14
16,28
15,86
14,59
100.000
10,52
14,39
14,99
11,32
11,41
15,44
13,16
250.000
9,75
11,96
9,57
10,33
11,41
10,97
10,88
1 mio.
9,75
9,75
8,82
10,10
11,41
10,78
10,05
10kV
1 mio.
9,09
8,30
8,32
9,26
8,19
8,10
8,48
Bilag
50/60kV
25 mio.
4,29
3,99
3,52
4,42
4,72
3,61
4,11
Sjælland og Lolland-Falster
Bornholm
Øst for Storebælt
26,09
22,80
26,03
26,09
22,80
26,03
26,09
22,80
26,03
26,00
16,90
25,83
15,57
16,90
15,59
15,57
16,90
15,59
11,32
-
11,32
3,53
-
3,53
Hele landet
19,28
19,28
19,28
18,36
12,81
12,32
9,68
3,84
Tabel 26. Kilde: Dansk Energi, Elforsyningens tariffer & elpriser pr. 1. januar 2014
Side 178
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0179.png
Udvalg for
Bilag
I tillæg til de forbrugsafhængige tariffer
svares abonnement og i nogle tilfælde
effektbetaling, som begge er stort set
uafhængige af kundens forbrug. Både
abonnement og effektbetaling oplyses
normalt som årlige eller månedlige beta-
linger. Opgjort per kWh bliver der derfor
en meget betydelig forskel på tariffen for
små og store kunder.
Faste betalinger til netvirksomhed- opdelt på landsdele
Årsforbrug i kWh
øre/kWh
Nordjylland
Midtjylland
Sydøstjylland
Vestjylland
Sønderjylland og Ærø
Fyn
Vest for Storebælt
2.000
44,29
23,65
25,10
28,22
32,50
28,35
29,74
4.000
22,14
11,83
12,55
14,11
16,25
14,17
14,87
15.000
5,90
3,15
3,35
3,98
4,33
3,78
3,99
100.000
2,01
1,77
4,07
4,33
4,40
2,71
2,92
250.000
1,18
1,08
1,77
1,83
1,76
2,21
1,52
1 mio.
0,30
0,27
0,50
0,57
0,44
0,55
0,40
10kV
1 mio.
0,35
0,31
0,91
0,63
0,86
0,70
0,57
50/60kV
25 mio.
0,24
0,02
0,09
0,12
0,03
0,26
0,10
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Sjælland og Lolland-Falster
Bornholm
Øst for Storebælt
26,14
27,50
26,17
13,07
13,75
13,08
3,49
3,67
3,49
1,12
5,84
1,20
0,49
2,34
0,53
0,12
0,58
0,13
0,56
-
0,56
0,08
-
0,08
Hele landet
28,28
14,14
3,78
2,21
1,11
0,29
0,56
0,09
Tabel 27. Kilde: Dansk Energi, Elforsyningens tariffer & elpriser pr. 1. januar 2014
Side 179
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0180.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
fordeles mellem
Når tarifeffekterne
skal
ersynet
forbrugergrupper, er det derfor nødven-
digt at tage højde for den fordeling, der
sker i dag. I tabel 28 er der et eksem-
pel, som illustrerer, hvordan besparel-
ser vægtes for de forskellige forbruger-
grupper. Til fordeling af tarifreduktionen
(mio. kr.) er gjort nogle simple antagelser
omkring det gennemsnitlige forbrug og
dermed tarif for henholdsvis hushold-
ninger, handel/service og produktions-
erhverv.
Fremskrivning af tarifferne
Til fremskrivningen af tarifferne anven-
des følgende fremgangsmåde:
På baggrund af 2013 regnskaberne
opgøres en gennemsnitstarif per leveret
kWh for al el elforbrug : T2013.
På baggrund baseline og scenariefrem-
skrivningerne af indtægtsrammerne
beregnes de tilsvarende gennemsnitsta-
riffer for 2020: T2020-ref og T2020-sce.
Der tages højde for udviklingen i elfor-
bruget frem til 2020.
For de enkelte forbrugergrupper anta-
ges ændringerne at være proportionale
med ændringen i gennemsnitstariffen.
Dvs. hvis T2020-ref er 10 pct. højere end
T2013 antager vi også, at tariffen for en
husholdningskunde er 10 pct. og tilsva-
rende for en større industrikunde. Der-
med forudsætter vi, at elforbrugets for-
deling mellem forskellige kundegrupper
er uændret i forhold til i dag – hvilket er
en forsimpling – ligesom vi også forud-
sætter, at metoderne til fordelingen af
omkostninger mellem forskellige kunde-
grupper er den samme som i dag.
I tabel 29 er tarifeffekterne af den nye
anbefalede regulering for netvirksom-
hederne vist for forskellige forbrugs-
grupper.
Eksempel på fordeling af gevinster ved reduktion af
netvirksomhedernes tilladte indtægter på 100 mio. kr.
Elforbrug
(PJ)
Husholdninger
Handel og service
Produktionserhverv
I alt
Tabel 28
Bilag
Gns. tarif
(øre/kWh)
33,00
20,00
10,00
100%
Andel af
Besparelsen
samlet tarif
(mio. kr.)
51%
33%
16%
100%
50,8
33,2
16,0
100,0
35,9
38,7
37,4
112,0
Tarifeffekter for forbrugere og erhverv ved
en ændret regulering af netvirksomhederne
Årlig fald i
omkostninger
(ex. moms)
44 kr.
60 kr.
165 kr.
6.000 kr.
50.000 kr.
Opgjort i 2012-priser
Husholdning
Årligt forbrug
2000 kWh
4000 kWh
15.000 kWh
Fald i tarif
2,2 øre/kWh
1,5 øre/kWh
1,1 øre/kWh
0,6 øre/kWh
0,2 øre/kWh
Virksomhed
1 mio. kWh
25 mio. kWh
Tabel 29
Side 180
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0181.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el-
Billiggørelsestiltag for el-transmissionsdelen
reguleringseft
ersynet
af Energinet.dk ved at sænke omkostningerne
Mio. kr. (2012-priser)
2012
-200
0
-25
-11
-75
-14
-325
2015
-220
-20
-140
-143
-75
-56
-654
2020
-190
-200
-175
-180
-75
-130
-950
Energinet.dk
Baseline
Baseline er baseret på data fra Energi-
net.dk og indeholder
de effektiviserin-
ger, som indgår i Energinet.dk’s Strategi
2012 samt de effektiviseringer, der blev
besluttet i forbindelse med Energiafta-
len fra marts 2012.
Energinet.dk er regnskabsmæssigt op-
delt i fire segmenter: El-systemet, PSO,
gassystemet og kommerciel aktivitet.
Anbefalinger til en ændret regulering fra
El-reguleringsudvalget vedrører alene
el-systemsegmentet, som udgør ca.
en tredjedel af Energinet.dk’s samlede
omsætning.
Energinet.dk er i dag underlagt effekti-
viseringskrav, som dels er et resultat af
Energinet.dk’s egne (bestyrelsens) vur-
deringer af, hvordan en omkostningsef-
fektiv drift sikres, dels af udmøntninger
fra energiaftalen.
Med Energiaftalen af 22. marts 2012
blev det aftalt, at Energinet.dk i perio-
den 2012–2020 skulle underlægges en
række billiggørelsestiltag. Bestyrelsens
effektivitetsmål om at reducere forhol-
det mellem driftsomkostninger og akti-
ver fra 3,6 pct. i 2012 til 2,2 pct. i 2020 lå
som et overordnet mål for billiggørelses-
initiativerne. Billiggørelsesinitiativerne
fremgår af tabel 30.
I 2020 betyder billiggørelsesinitiativerne
således en samlet besparelse på 950 mio.
kr. årligt, hvoraf 620 kr. vedrører effekti-
viseringer af drift, ændrede afskrivnings-
procedurer og udbetalingen af oversky-
dende flaskehalsindtægter. De ændrede
procedurer for udbetaling af opsparede
flaskehalse og afskrivninger betød, at
regnskabet allerede viste lavere omkost-
ninger i 2012, hvor aftalen blev indgået.
Hurtigere udbetaling af opsparede flaskehalse
Køb af regionale net
Effektiviseringer af energiomkostninger
Driftsomkostninger effektiviseringer
Forlængelse af afskrivninger på materielle
anlægsaktiver
Delvis udskydelse af Kabelhandlingsplan
Samlet forventet effekt af billiggørelsestiltag
Tabel 30. Kilde: Strategi 2012, Energinet.dk
Side 181
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0182.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Af den såkaldte solcelleaftale fra novem-
ber 2012 blev der indlagt krav om yderli-
gere
effektiviseringskrav for Energinet.dk:
Udvikling af nettoomkostninger for Energinet.dk
i baseline med og uden billiggørelsesinitiativer
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
Mio. kr.
500
0
2011
Bilag
I
I
Ekstrabesparelse ved køb af regionale
transmissionsnet på 140 mio. kr. i peri-
oden 2013–2020
Yderligere effektiviseringer på 300
mio. kr. i perioden 2015–2020, som
fordeles mellem Energinet.dk og net-
virksomhederne
Det er hensigten, at reguleringsud-
valgets anbefalinger skal føre til sidst-
nævnte effektiviseringer på 0-300 mio.
kr. Effektiviseringskrav på 300 mio. kr.
svarer til en årlig effektivisering på 50
mio. kr. over perioden. Kravet er ikke
fordelt mellem Energinet.dk og netvirk-
somhederne.
Baseline er opgjort som nettoomkost-
ninger i mio. kr. for Energinet.dk’s akti-
viteter vedrørende el-systemdelen. Det
vil sige, at alle relevante omkostninger
er indregnet, og flaskehalsindtægter er
fratrukket. Den forventede udvikling i
nettoomkostningerne for eltransmission
er baseret på seneste budget 2014 som
går frem til 2020 og investeringsplan
2014–2017.
Alle billiggørelsestiltag er indregnet i
den nuværende baseline. Det vil sige
at uden billiggørelsestiltagene havde
omkostningsniveauet været væsent-
ligt højere. Figur 69 viser udviklingen
af baseline med og uden billiggørelses-
tiltagene. Det er tydeligt, at billiggørel-
sestiltagene har haft stor betydning for
Energinet.dk’s el-systems del. Uden bil-
liggørelsestiltagene havde de samlede
nettoomkostninger i 2020 været ca. 35
pct. højere.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Baseline uden billiggørelsesinitiativer
Baseline
Figur 69
Note: Indfasningen af billiggørelsestiltagene er antaget at være lineære mellem 2012–2015 og
2015–2020.
Nettoomkostningerne, der ligger til
grund for baseline, er underopdelt i føl-
gende poster:
I
I
I
I
I
I
Drift/administration
Energi (system og net)
Flaskehalsindtægter
Afskrivninger
Finansielle poster
Øvrige poster
Drifts- og administrationsomkostnin-
gerne stiger i fremskrivningen med
ca. 24 pct. fra ca. 495 mio. kr. i 2012
til 615 mio. kr. i 2014 og er i perioden
2015–2020 kun svagt stigende. Drifts-
og administrationsomkostninger dæk-
ker over personaleomkostninger samt
øvrige driftsomkostninger
Omkostningerne til Energi dækker over
systemydelser og korrektion for nettab.
Systemydelser indebærer betaling af
reserver og lagerkapacitet og udgør ca.
80 pct. af de samlede udgifter til energi.
Fra 2014–2020 stiger omkostninger til
energi svagt med ca. 12 pct. over perio-
den.
Udviklingen på omkostningssiden (dvs.
uden flaskehalsindtægter) fremgår af
figur 70.
Side 182
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0183.png
Udvalg for
Bilag
Afskrivninger og finansielle poster er
begge relateret til aktivmassen og frem-
tidige investeringer. Energinet.dk har
planlagt investeringer i eltransmission
for 15,2 mia. kr. i perioden 2014–2017,
hvilket betyder at aktivmassen stiger
betragteligt frem til 2020.
Finansielle poster stiger fra i 2012 at
være på ca. 143 mio. kr. til i 2020 at være
ca. 705 mio. kr. Det vil sige at de finan-
sielle omkostninger bliver firedoblet
over perioden. Finansielle poster udgør
primært udgifter til renter ved at optage
lån til investeringer.
Afskrivninger med indregning af en
ændret afskrivningspraksis som følge af
energiaftalen stiger fra ca. 0,9 mia. kr. til
1,5 mia. kr. Dvs. en stigning på ca. 60 pct.
i perioden 2012–2020.
Flaskehalsindtægter stiger markant i
perioden 2014–2020, da der over perio-
den etableres øget handelskapacitet til
udlandet. Flaskehalsindtægter fremgår
af figur 71 (her vist negativt fordi det er
sådan de indregnes i baseline).
Udvikling efter 2020
Billiggørelsestiltagene er dels faktiske
effektiviseringer (det som ligger på drift,
energi og opkøb af regionale net) ca.
690 mio. kr., mens de resterende 395
mio. kr. er udskydelse af omkostninger.
Efter 2020 vil de udskydende omkost-
ninger skulle indfries. Derudover er det
svært at vurdere, hvor stor en del af de
driftsbesparelser, der pålægges, medfø-
rer at faktiske opgaver ikke vil blive løst,
og dermed ikke udgør en effektivisering.
Figur 72 viser udviklingen i baseline,
hvor perioden 2020–2025 er medregnet.
Efter 2020 vil der ske en markant stig-
ning i nettoomkostningerne, som følge
af udskydelser fra tidligere.
Udvikling i omkostninger
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
Mio. kr.
200
0
-200
2012
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Drift/administration
Afskrivninger
Øvrige poster
Figur 70
Energi (systemydelser og nettab)
Finansielle poster
Udviklingen i flaskehalsindtægter (her vist som omkostning i mio. kr.)
-400
-600
-800
-1.000
-1.200
Mio. kr.
-1.400
-1.600
2012
Figur 71
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Baseline med og uden billiggørelsestiltag frem til 2025
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
Mio. kr.
1.500
0
2011
2013
Baseline
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Baseline uden billiggørelsesinitiativer
Figur 72
Side 183
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0184.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Tarifeffekter
Energinet.dk’s tariffer
Tarifferne
er Energinet.dk’s primære ind-
tægtskilde. Energinet.dk er underlagt
hvile-i-sig-selv regulering, dvs. tarifferne
opkrævet af Energinet.dk indeholder
kun nødvendige omkostninger. Her gen-
nemgås kort, hvilke tariffer Energinet.dk
opkræver, og hvordan tarifferne er sam-
mensat.
Øre/kWh (2012-priser)
Bilag
Forventet udvikling af net- og systemtariffer på baggrund af baseline
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2014
Figur 73
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Energinet.dk opkræver tre forskellige
tariffer:
I
I
I
Nettarif
Systemtarif
PSO-tarif
Tarifferne opkræves af netvirksomhe-
derne fra forbrugerne, som efterføl-
gende afregner tarifferne med Energi-
net.dk.
Nettariffen
dækker
Energinet.dk's
omkostninger ved det danske trans-
missionsnet (400/150/132 kV), mens
systemtariffen dækker omkostningerne
ved reservekapacitet, systemdrift m.v. I
2013 var nettariffen til forbrug 2,8 øre/
kWh og systemtariffen var 4,1 øre/kWh.
PSO-tariffen dækker Energinet.dk's
omkostninger ved offentlige forpligtel-
ser som fastsat i Elforsyningsloven og
udgjorde i 2013 21,7 øre/kWh for forbru-
gere med et forbrug under 100 GWh.
Afregningsgrundlaget for såvel nettarif-
fen og systemtariffen er som udgangs-
punkt bruttoforbruget. For netvirksom-
heder med nettoafregnede egenpro-
ducenter anvendes dog et korrigeret
afregningsgrundlag, der tager højde for,
at disse egenproducenter ikke skal
betale net- og systemtarif af den del af
deres forbrug, som de dækker ved egen
produktion. Nettariffen til produktion
var i 2013 0,3 øre/kWh.
Alle forbrugere svarer således stort set
den samme net- og systemtarif.
Fremskrivning af tariffer
Med den anvendte baseline kan udvik-
lingen i net- og systemtariffen estimeres.
På grund af hvile-i-sig-selv reguleringen
stiger tariffen i samme takt, som udvik-
lingen i nettoomkostningerne korrigeret
for udviklingen i elforbruget. I 2014 er
tariffen for alle forbrugstyper på 6,9 øre/
kWh og i 2020 er tariffen steget til 8,6
øre/kWh. Elforbruget i beregningen er
baseret på Energistyrelsens basisfrem-
skrivning. Udviklingen fremgår af figur
73.
Side 184
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0185.png
Udvalg for
Bilag
Tarifeffekter af en ny
regulering af Energinet.dk
Effekten af en tarifreduktion for Energi-
net.dk kan umiddelbart fordeles på for-
skellige forbrugergrupper ud fra deres
andel af de samlede elforbrug, fordi stort
set alle forbrugergrupper betaler samme
tarif.
Effekten kan eventuelt eksemplificeres
med en beregning for forskellige forbru-
gergrupper.
Virksomhed
Husholdning med årligt elforbrug på
4000 kWh:
En reduktion i net/systemtariffen på 0,1
øre/kWh medfører en besparelse på 4 kr.
inkl. moms er besparelsen 5 kr.
En virksomhed med et årligt forbrug
på 1 mio. kWh:
En reduktion i net/systemtariffen på
0,1 øre/kWh medfører en besparelse på
1.000 kr.
Det er i fremskrivningen af den nye øko-
nomiske regulering af Energinet.dk anta-
get, at Energinet.dk pålægges et effekti-
viseringskrav på 5 pct. på deres driftsom-
kostninger i 2020. Det skal bemærkes, at
der ikke er foretaget en faglig vurdering
af effektiviseringspotentialet hos Ener-
ginet.dk. Effektiviseringskravet på 5 pct.
skal derfor ses som et illustrativt eksem-
pel. I tabel 31 er tarifeffekterne af et
effektiviseringskrav på 5 pct. på Energi-
net.dk’s driftsomkostningerne i 2020 vist
for forskellige forbrugergrupper.
Tarifeffekter for forbrugere og erhverv ved
en ændret regulering af Energinet.dk
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Årlig fald i
omkostninger
(ex. moms)
2 kr.
4 kr.
15 kr.
1.000 kr.
25.000 kr.
Opgjort i 2012-priser
Husholdning
Årligt forbrug
2000 kWh
4000 kWh
15.000 kWh
1 mio. kWh
25 mio. kWh
Fald i tarif
0,1 Øre/kWh
0,1 Øre/kWh
0,1 Øre/kWh
0,1 Øre/kWh
0,1 Øre/kWh
Tabel 31
I
1.
De
effektiviseringer
der ventes
som følge af anbefalingerne. Effektivi-
seringer i monopolselskaber vil have
en direkte samfundsøkonomisk effekt
målt ved samme kronebeløb som
effektiviseringen.
2.
Konsekvenser af de
tarifændrin-
ger
som kan ventes som følge af anbe-
falingerne.
3.
Afledte effekter i form af forbed-
rede vilkår for fx den grønne omstil-
ling samt afledte effekter i form af
mere intelligente investeringsbe-
slutninger.
Disse effekter er vurderet
kort kvalitativt gennem en perspekti-
vering ud over 2020.
omkostningerne. De lavere driftsom-
kostninger forudsættes at skyldes effek-
tiviseringer af virksomhederne og ikke
færre udførte opgaver.
Lavere driftsomkostninger for netvirk-
somhederne forudsættes at ske som
følge af effektiviseringer. Den direkte
samfundsøkonomiske effekt af effektivi-
seringen bliver ca. 814 mio. kr. opgjort i
forbrugerpriser (effektiviseringen på 615
mio. kr. korrigeret med nettoafgiftsfakto-
ren på 1,325).
Øgede effektiviseringskrav
til Energinet.dk
Der forudsættes beregningsmæssigt et
øget effektiviseringskrav til Energinet.dk
på ca. 119 mio. kr. i perioden 2017–2020.
Det forudsættes beregningsmæssigt, at
Energinet.dk leverer samme ydelse efter
effektivisering som før effektiviseringen,
men blot mere effektivt.
Den direkte samfundsøkonomiske effekt
af effektiviseringen bliver 158 mio. kr.
opgjort i forbrugerpriser (effektiviserin-
gen på 119 mio. kr. korrigeret med net-
toafgiftsfaktoren på 1,325).
I
I
Konsekvenser for
samfundsøkonomien
Overordnet metode
I den samfundsøkonomiske analyse
anvendes desuden en nettoafgiftsfak-
tor på 1,325 i overensstemmelse med
Finansministeriets anbefalinger til at
omregne faktorpriser til markedspriser.
Ny regulering for netvirksomhederne
De samfundsøkonomiske konsekvenser
af den ændrede regulering afhænger af
tre effekter:
En ny regulering af netvirksomhederne
vil både give anledning til lavere tilladte
indtægter, dvs. tariffer og lavere drifts-
Side 185
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0186.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Bilag
BILAG
7
mindretalsudtalelsens enkelte elemen-
ter bør fremgå i rapporten de steder, som
de enkelte elementer vedrører. En række
af elementerne i mindretalsudtalelsen
vedrører på samme tid både hovedrap-
porten og bilagene, idet bilagene i rap-
porten bruges til at underbygge teksten
og anbefalingerne i hovedrapporten.
1.
Manglende hensyn til selskaber,
der kom skævt ind i den
nuværende regulering
Nuværende anbefaling i rapportens
hovedanbefaling 1 vedrørende fastsæt-
telse af indtægtsrammens forrentnings-
element for den historiske aktivbase:
Mindretalsudtalelse vedr. El-regulerings-
udvalgets rapport og anbefalinger
Nærværende notat er Dansk Energi’s
mindretalsudtalelse til Elreguleringsud-
valgets rapport. Mindretalsudtalelsens
indhold er rettet mod konkrete elemen-
ter og anbefalinger i rapporten.
Overordnet set er Dansk Energi generelt
enig i rapporten, men Dansk Energi har
fundet det nødvendigt at påpege de
mest væsentlige forhold og anbefalin-
ger, som Dansk Energi enten ikke enige i,
eller som efter Dansk Energi’s opfattelse
bør præciseres.
Mindretalsudtalelsen er organiseret efter
strukturen i rapportens hovedanbefalin-
ger. Det er Dansk Energi’s holdning, at
Til hovedanbefaling 1:
Ny økonomisk regulering
af netvirksomhederne
Dansk Energi har en række mindretals-
udtalelser til rapportens hovedanbefa-
ling 1, der er uddybet i bilag 4.
I
Forrentningen af den historiske aktiv-
base skal fastsættes med udgangs-
punkt i netvirksomhedernes historisk
mulige forrentning. Konkret skal for-
rentningen fastsættes som den lange
byggeobligationsrente tillagt et virk-
somhedsspecifikt tillæg. Forrentnin-
Side 186
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0187.png
Udvalg for
Bilag
gen skal være variabel, til den når et
virksomhedsspecifikt loft. Både tillæg
og loft fastsættes med udgangspunkt
i den pågældende netvirksomheds
gennemsnitlige mulige forrentning i
2012–2014.
Mindretalsudtalelse
Effektiviseringskrav til regulerede sel-
skaber bør alene stilles på baggrund
af analyser af de enkelte selskabers
effektiviseringspotentiale. Under alle
omstændigheder er Dansk Energi’s
forståelse af rapporten og tekstbok-
sen ”Elementer
i den fremtidige regu-
lering, der giver incitament til omkost-
ningseffektivitet”
i bilag 4, at der ikke
kan udmøntes større effektiviserings-
krav til det enkelte selskab (individu-
elle plus generelle), end hvad der er
potentiale til i det enkelte selskab. Det
gælder også de akkumulerede krav
over tid.
el- reguleringseft
ersynet
3.
el- reguleringseft
ersynet
Energitilsynets beføjelse til
at udstede bekendtgørelse
om fastsættelse af WACC
Nuværende anbefaling i rapportens
hovedanbefaling 1 vedrørende fastsæt-
telse af WACC samt uddrag fra uddyb-
ning i bilag 4:
I
Dansk Energi finder, at der for nogle
enkelte selskaber gælder, at den
historisk mulige forrentning er ekstra-
ordinært lav. Trods massive
effektivi-
seringer helt tilbage fra 2004 har disse
selskaber fortsat alene mulighed for at
opnå en meget lav forrentning under
den nuværende regulering.
Dansk Energi finder, at dette forhold
skal undersøges og adresseres forud
for opstart af ny regulering. Dette
skal også ses i sammenhæng med,
at udvalgets rapport fastslår, at sel-
skaberne skal have mulighed for at
få dækket omkostninger ved effektiv
drift samt et markedsmæssigt, risiko-
justeret afkast.
I
I
I
Dansk Energi mener endvidere, at
perioden for, hvor hurtigt effektivi-
seringsmuligheder skal hentes, skal
være realistisk og tage hensyn til, at
der er tale om kapitalintensive virk-
somheder med en lang investerings-
horisont.
Dansk Energi finder, at netselskaberne
har leveret de effektiviseringer frem
mod 2020, som der politisk er blevet
fremsat krav om i forbindelse med
energiforliget og solcelleaftalen. Elre-
guleringsudvalgets vurdering af effek-
tiviseringspotentialet for sektoren har
ikke afdækket et potentiale, der doku-
menterer, at der skulle findes et yder-
ligere effektiviseringsefterslæb, som
kan realiseres frem mod 2020. Opgø-
relsen er baseret på data fra 2011, og
selskaberne har effektiviseret siden
da. Potentialeopgørelsen kan således
ikke anvendes til at konkludere, at ”der
er”
et potentiale, den kan højst bruges
som grundlag for at sige, at ”der
kan
være”
et potentiale.
Som for WACC må ligeledes gælde, at
Energitilsynets arbejde med at udvikle
en ny benchmarkmodel ledes af en
uafhængig formand, og hvor kommis-
soriet herfor sendes i høring, og som
minimum til godkendelse hos Energi-
styrelsen eller Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriets departement.
I
Forrentningen af den fremadret-
tede aktivbase skal fastsættes med
udgangspunkt i en markedsbaseret
WACC (Weighted Average Cost of
Capital). WACC’en skal målrettes bran-
chens forrentningsbetingelser og ses
i sammenhæng med de øvrige ele-
menter i den økonomiske regulering
af netvirksomhederne. WACC’en fast-
sættes af Energitilsynet i en bekendt-
gørelse på baggrund af indstilling fra
et ekspertudvalg, der skal foretage
et fagligt udredningsarbejde. Eks-
pertudvalget skal bestå af et flertal af
partsuafhængige deltagere med en
uafhængig formand.
Energitilsynets hjemmel til at udstede
bekendtgørelsen skal være klar og
præcis.
Sekretariatet for Energitilsynet udar-
bejder ekspertudvalgets kommis-
sorium, som derefter godkendes af
Energitilsynet.
2.
Effektiviseringskrav
Nuværende anbefaling i rapportens
hovedanbefaling 1 vedrørende effektivi-
seringskrav:
I
I
I
Der skal anvendes individuelle effekti-
viseringskrav. De individuelle effekti-
viseringskrav fastsættes på baggrund
af benchmarking.
Der skal herudover anvendes gene-
relle effektiviseringskrav. Generelle
effektviseringskrav fastsættes med
udgangspunkt i mål for den produk-
tivitetsudvikling, som netvirksomhe-
derne kan forventes at levere. Kravene
skal være baseret på et sagligt grund-
lag.
Mindretalsudtalelse
I
I
I
Dansk Energi finder forslaget om, at
Energitilsynet tillægges beføjelse til
at fastsætte WACC i en bekendtgø-
relse problematisk. Netselskabernes
økonomiske rammevilkår er så vigtigt
et spørgsmål i dansk energipolitik, at
regeludstedelsen bør fastsættes inden
for en ansvarlig ministers ressortom-
råde. Energitilsynet er
ikke
undergivet
mini-sterens instruktionsbeføjelser.
Dansk Energi finder, at Energitilsynet
som uafhængig regulator alene skal
udmønte den i lovgivningen fastlagte
regulering af netselskaberne. Ener-
Side 187
Mindretalsudtalelse
I
I
Dansk Energi mener ikke, at generelle
effektiviseringskrav kan benyttes.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0188.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
afgørelser skal
gitilsynets konkrete
ersynet
kunne påklages og ultimativt brin-
ges for en domstol. Det vil ikke være
opfyldt, hvis Energitilsynet udmøn-
ter en beslutning om fastsættelse af
WACC i en bekendtgørelse. Målet må
dog være, at rammerne udformes, så
der er få eller ingen klager. Men helt at
udelukke muligheden er meget uhel-
digt set ud fra et retssikkerhedsmæs-
sigt synspunkt.
melse med eventuelle udviklinger
i markedets afkastkrav. Ekspertud-
valget vil dog i sin indstilling skulle
vurdere sammenhængen mellem de
forskellige parametre i WACC’en. Hvis
de i den forbindelse vurderer, at ingen
eller flere af parametrene bør ændres
i løbet af en reguleringsperioden, er
dette også en mulighed.
Mindretalsudtalelse
Mindretalsudtalelse
Bilag
I
Dansk Energi er enig i, at forrent-
ningssatsen for allerede foretagne
investeringer løbende korrigeres for
ændringer i den lange rente op til et
selskabsspecifikt loft, der afspejler
mulighederne under den nuværende
regulering.
Dansk Energi forudsætter, at der ved
beregning af den historiske forrent-
ningssats tages højde for de (eventu-
elt endnu ikke godkendte)
effekter,
som nødvendige nyinvesteringer m.v.
vil have på den historiske forrentning
og indtægtsramme.
Når den mulige historiske forrentning,
som det fremgår af udvalgsrapporten,
fastsættes med udgangspunkt i 2012
til 2014, må dette nøje ses i sammen-
hæng med, hvor længe selskaberne i
den nye regulering kan beholde eks-
traordinære effektiviseringer. Hvis
denne periode er kort (fem år som
anbefalet i udvalgsrapporten), så fra-
tages de selskaber, der er bundet af
deres indtægtsramme i den nuvæ-
rende regulering, muligheden for
vedvarende at beholde fremtidige
effektiviseringer, og denne mulighed
konverteres dermed til, at effektivise-
ringerne kun kan beholdes i fem år.
Dette er en meget væsentlig ændring
og forringelse af selskabernes nuvæ-
rende muligheder.
Samtidig bør der korrigeres for udvik-
lingen i antallet af kilowatt-timer, da
selskaberne ifølge ELFOR har kunnet
forvente at opnå stigende forrentning
af de foretagne investeringer ved øget
kWh-forbrug på sigt. KWh-forbruget
er pt. på et historisk lavt niveau, og
forrentningssatsen bliver derfor unor-
malt lav.
I
I
Dansk Energi finder i forlængelse af
ovenstående, at formanden for eks-
pertudvalget bør udpeges af ministe-
ren.
Det fremgår af bilag 4, at Sekretariatet
for Energitilsynet skal udarbejde eks-
pertudvalgets kommissorium, som
derefter skal godkendes af Energitil-
synet. Dansk Energi finder, at kom-
missoriet for ekspertudvalget bør
sendes i høring og som minimum til
godkendelse hos Energistyrelsen eller
Klima-, Energi- og Bygningsministeri-
ets departement.
I
I
Dansk Energi mener ikke, at Elregu-
leringsudvalget bør lægge begræns-
ninger på ekspertudvalgets arbejde.
Derimod bør det være en del af eks-
pertudvalgets opgave at anbefale
hvilken risikofri referencerente og
hvilken opdateringsfrekvens, der bør
anvendes, og fremlægge argumen-
terne herfor. Ekspertudvalget bør
derfor kunne arbejde frit på et sagligt
grundlag mht. fastsættelsen af samt-
lige parametre i WACC’en
1
og med
inddragelse af international viden og
praksis på området.
I
4.
Ekspertudvalg skal
sikres frit arbejdsrum
Nuværende anbefaling i bilag fire ved-
rørende løbetid og opdateringsfrekvens
for den risikofri rente i WACC’en:
5.
Forrentningssats for
historiske investeringer
Nuværende anbefaling i rapportens
hovedanbefaling 1 vedrørende forrent-
ningssats for historiske investeringer:
I
I
Muligheden for rentearbitrage mini-
meres ved, at løbetiden på den risi-
kofri referencerente ses i sammen-
hæng med hyppigheden i opgørelsen
af forrentningsgrundlaget.
I løbet af en reguleringsperiode
ændres WACC’en i udgangspunktet
kun baseret på udviklingen i den risi-
kofri referencerente. Ved ændringer
i de øvrige parametre, kan WACC’en
genberegnes inden næste regule-
ringsperiode for, at sikre overensstem-
I
Forrentningen af den historiske aktiv-
base skal fastsættes med udgangs-
punkt i netvirksomhedernes histo-
risk mulige forrentning. Konkret skal
forrentningen fastsættes som den
lange byggeobligationsrente tillagt
et selskabsspecifikt tillæg. Forrentnin-
gen skal være variabel, til den når et
selskabsspecifikt loft. Både tillæg og
loft fastsættes med udgangspunkt
i den pågældende netvirksomheds
gennemsnitlige mulige forrentning i
2012–2014.
I
1.
Der henvises til dokumentation fremsat af klager i sagen vedr. DONG Energy Gasdistribution A/S’ klage over Energitilsynets afgørelse af
29. oktober 2013 om fastsættelsen af indtægtsrammen for selskabet for 2014–2017, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 19. september
2014 om hjemvisning af sagen til fornyet behandling af Energitilsynet.
Side 188
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0189.png
Udvalg for
Bilag
6.
Længde af periode, hvori
ekstraordinære effektiviseringer
kan beholdes
Nuværende anbefaling i rapportens
hovedanbefaling 1 vedrørende længden
af den periode, hvori ekstraordinære
effektiviseringer kan beholdes samt
uddrag fra uddybning i bilag 4:
el- reguleringseft
ersynet
I
I
Dansk Energi lægger vægt på, at en
øget forrentning hos selskaberne via
ekstraordinære effektiviseringer ikke
kan lede til en øget forbrugerbelast-
ning. Desuden vil flere ekstraordinære
effektiviseringer give en endnu lavere
forbrugerbelastning på sigt, idet disse
med tiden videregives til forbrugerne,
og fordi de vil føre til yderligere effek-
tiviseringskrav via benchmarksyste-
met til de øvrige selskaber.
For at styrke indtægtsrammeregule-
ringens incitamenter anbefaler Dansk
Energi, at 50 pct. af ekstraordinære
effektiviseringer videregives til for-
brugerne efter fem år, og at de reste-
rende 50 pct. videregives til forbru-
gerne efter yderligere fem år. Dette vil
ved antagelse om en rente på 6 pct.
p.a. øge værdien (nutidsværdien) af
gennemførte ekstraordinære effekti-
viseringer med ca. 37 pct. sammen-
lignet med forslaget i rapporten – og
det sker vel og mærke uden en øget
forbrugerbelastning, men derimod
således, at forbrugerne med tiden får
endnu lavere tariffer.
el- reguleringseft
ersynet
desuden anvende den ekstraordinære
godkendelsesprocedure til at forhøje
indtægtsrammerne.
Mindretalsudtalelse
I
Omkostningsrammerne
fastsættes
på baggrund af de gennemsnitlige,
historiske, samlede driftsomkost-
ninger og afskrivninger i den forrige
reguleringsperiode. […]
Den fremtidige aktivbase er værdien
af den gennemsnitlige aktivbase i
forrige reguleringsperiode tillagt 2
pct. omsætningskapital korrigeret for
pristalsudvikling, aktivitetsniveau og
opgaveændringer og fratrukket vær-
dien den historiske aktivbase.
Rammestyring af både omkostninger
og forrentning giver netvirksomhe-
derne mulighed for at beholde gevin-
sterne af deres ekstraordinære effek-
tiviseringer i fem år. Dermed giver
opbygningen af indtægtsrammen i
sig selv incitament til omkostningsef-
fektivitet.
I
Dansk Energi finder som udgangs-
punkt, at indtægtsrammerne bør
justeres via selskabsspecifikke, kon-
krete økonomital, når aktivitetsni-
veauet eller opgaverne forøges, så
selskaberne, som udvalget konklu-
derer, sikres dækning af nødvendige
effektive omkostninger inklusiv et
markedsbaseret, risikojusteret afkast.
Det fremgår af bilag 4, at justering for
ændret aktivitetsniveau i udgangs-
punktet skal foretages ved automa-
tisk korrektion på baggrund af givne
indikatorer. Der er i forbindelse med
udvalgsarbejdet ikke foretaget en
analyse af hvorvidt og evt. i hvilket
omfang, anbefalingen om at benytte
udviklingen i indikatorer i praksis er
retvisende. Dansk Energi finder derfor,
at en sådan undersøgelse bør lægge
til grund for implementering af anbe-
falingerne.
I
I
I
7.
Justering af indtægtsrammer
Det fremgår af de nuværende anbefa-
linger i rapportens hovedanbefaling 1
og i bilag 4, at indtægtsrammerne bl.a.
skal korrigeres som følge af ændret akti-
vitetsniveau og ændrede opgaver. Af
uddybning i bilag fire fremgår om disse
justeringer:
8.
Fastsættelse af omkostnings-
rammer ved overgang til
en ny reguleringsperiode
Nuværende anbefaling i bilag fire vedrø-
rende loft over omkostningsrammer:
Mindretalsudtalelse
I
Dansk Energi finder, at det må for-
ventes, at der i forbindelse med eks-
traordinære effektiviseringer er tale
om forholdsvis dyre effektiviseringer
(fx ved konsolidering), som vil have
en længere tilbagebetalingstid end
fem år. En femårig periode er på den
baggrund for kort. I den nye regu-
lering bør der derudover fokuseres
på at styrke indtægtsrammeregule-
ringens iboende effektiviserings- og
konsolideringsincitamenter, som del-
vist kompromitteres ved den meget
korte periode, som selskaberne kan
beholde ekstraordinære effektivise-
ringer i.
I
I
Omkostnings- og forrentningsram-
merne justeres automatisk på bag-
grund af relevante indikatorer. Disse
indikatorer har netop til hensigt at tage
højde for udefra kommende ændrede
forhold, såsom et øget behov for funk-
tionalitet i nettet. Hvis Energitilsynet
vurderer, at det øgede behov for funk-
tionalitet i nettet giver anledning til
væsentligt øgede omkostninger og/
eller investeringer, men ikke opfanges
af indikatorerne, kan Energitilsynet
Omkostningsrammen kan ikke over-
stige omkostningsrammen fra sid-
ste år i foregående periode justeret
for pristalskorrektion, effektivise-
ringskrav, ændret aktivitetsniveau,
ændrede opgaver og nettab.
For at sikre fleksibilitet i netvirksom-
hedernes omkostningsstruktur kan
omkostningsrammen dog overstige
dette niveau, hvis stigningen opve-
jes af reducerede renteudgifter, som
følge af reduktioner i aktivbasen (og
dermed en reduktion af forrentnings-
rammen).
Side 189
I
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0190.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Mindretalsudtalelse
Til hovedanbefaling 7: Fortsat
fokus på adskillelse af monopol-
og konkurrenceudsatte aktiviteter
i de koncernforbundne selskaber
9.
Anbefaling i rapportens hovedanbe-
faling 7 vedrørende navn og logo:
10.
Anbefaling i rapportens
hovedanbefaling 7 vedrørende
krav om unbundling:
Bilag
I
Det fremgår af bilag 4, at omkostnings-
rammen alene kan overstige omkost-
ningsrammen fra sidste år i foregå-
ende periode justeret for pristalskor-
rektion,
effektiviseringskrav, ændret
aktivitetsniveau, ændrede opgaver og
nettab, hvis stigningen opvejes af en
reduktion i forrentningsrammen.
Dansk Energi mener, at det er forkert,
at der således fastsættes et loft over
omkostningsrammen fra regulerings-
periode til reguleringsperiode. Det
vil bevirke, at den nye regulering ikke
sikrer, at selskaberne kan dække deres
omkostninger ved effektiv drift inklu-
siv et markedsbaseret, risikojusteret
afkast. Dette gælder eksempelvis for
selskaber, der står over for et stigende
reinvesteringsniveau, idet de sti-
gende afskrivninger, der følger heraf,
ikke engang efter overgang til en ny
reguleringsperiode kan indregnes
i omkostningsrammen og dermed
heller ikke i indtægtsrammen. Det vil
også betyde, at kapitalen, herunder
lån som optages, og som skal finan-
siere disse investeringer, ikke kan ser-
viceres.
Dansk Energi mener derfor, at det skal
sikres, at rammerne mellem regule-
ringsperioderne både kan falde og
stige i takt med udviklingen i selska-
bernes faktiske omkostninger, og
Dansk Energi understreger i den for-
bindelse, at dette ikke vil bevirke, at
reguleringen giver incitament til over-
investering, idet et benchmarksystem
vil opfange og straffe ineffektiv inve-
steringsadfærd.
Et sådan loft vil i øvrigt medføre, at
indtægtsrammerne i al fremtid vil
være afhængige af forholdene i kon-
krete år (2012-2014). Det er netop én
af de uhensigtsmæssigheder, som
udvalget har konkluderet, at der er
ved den nuværende regulering, hvor
indtægtsrammerne er fastsat på bag-
grund af forholdene i 2004.
I
I
I
Reglerne i elforsyningsloven om net-
virksomhedernes særskilte identitet
skærpes således, at netvirksomhe-
den skal anvende navn og logo, der
adskiller sig fra det, som anvendes af
koncernen eller koncernforbundne
virksomheder. Kravet skal sikre, at det
står klart for forbrugeren, at netvirk-
somhedens information og ydelser
er adskilt fra koncernens øvrige kom-
mercielle aktiviteter. Overtrædelse af
kravet skal kunne håndhæves med
påbud og evt. bøde og i sidste ende
ved fratagelse af netbevillingen.
Der bør i god tid inden næste bevil-
lingsperiode udarbejdes en analyse
af fordele og ulemper forbundet med
ejermæssig unbundling sammenlig-
net med den nuværende regulering.
Analysen, der skal foreligge i god tid
inden, der skal tages beslutning om
nye bevillinger til netvirksomhederne
for perioden efter 2021-2024, skal
belyse såvel relevante faglige som
juridiske problemstillinger, herunder
forholdet til grundlovens ekspropria-
tionsbestemmelse.
Mindretalsudtalelse:
I
Mindretalsudtalelse
I
I
I
Det er Dansk Energis vurdering, at
der er tale om en uproportional skær-
pelse af gældende lovgivning, hvor-
efter netselskaberne allerede i dag
skal sikre, at de i deres kommunika-
tionsarbejder ikke skaber uklarhed
om netvirksomhedernes særskilte
identiteter. En skærpelse vil ske på et
tidspunkt, hvor effekten af engros-
modellen samt udrulningen af fjer-
naflæste målere endnu ikke kendes,
og hvorved netvirksomhedernes
løbende, direkte kontakt med kun-
derne mindskes betragteligt og i vidt
omfang bortfalder. At der vil være en
samfundsøkonomiske gevinst i form
af mere konkurrence er ikke doku-
menteret, og kan ikke stå mål med de
økonomiske omkostninger i form af
ændring af hjemmesider, brevskabe-
loner, servicebiler, logoer på mange
tusinder kabelskabe m.v., som et
sådant indgreb uvægerligt vil inde-
bære. En skærpelse af kravet må der-
for forudsætte en grundig analyse af
de samfundsøkonomiske konsekven-
ser samt en afvejning af fordele og
ulemper.
Med henvisning til advokatfirmaet
Hortens analyse af et krav om ejer-
mæssig adskillelse i forbindelse med
udløb af netbevillinger samt PwC’s
økonomiske vurdering af kravet – som
Dansk Energi har overgivet til udval-
gets formand og sekretariat – kan det
ikke udelukkes, at ejermæssig adskil-
lelse – også i forbindelse med udløb
af bevillinger – vil indebære eksprop-
riation og udløse krav om fuldstændig
erstatning. Ekspropriation kan alene
gennemføres, hvis hensynet til almen-
vellet kræver det, hvilket Hortens ana-
lyse ligeledes stiller spørgsmålstegn
ved. Der bør på denne baggrund,
udover en afvejning af fordele og
ulemper forbundet med ejermæssig
adskillelse, foretages en grundlig ana-
lyse af forholdet til grundlovens § 73,
førend et krav om ejermæssig adskil-
lelse overvejes.
Side 190
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0191.png
Udvalg for
Bilag
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
BILAG
8
Lars Nielsen
Kaj Ramsløv
Energistyrelsen
Kontorchef (sekretariatschef )
Chefkonsulent
Specialkonsulent
Specialkonsulent
Specialkonsulent
Chefkonsulent
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Jens Bengtsson
Torben Schulze
Sekretariatet
for
El-regulerings-
udvalget
pr. 1/12 2014
El-reguleringsudvalget har været betjent
af et tværministeriet sekretariat forank-
ret i Energistyrelsen og har bestået af føl-
gende medarbejdere:
Kasper Villum Hansen
Anette Norling
Jacob Møller
Lea Bruun Nielsen
Sandra Friis-Jensen
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Eskild Stub Larsen
Erik von Staffelt
Sekretariatet for Energitilsynet
Anita Eskesen
Finansministeriet
Marie Stenberg Lund
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Lauge Rasmussen
Skatteministeriet
Specialkonsulent
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Specialkonsulent
Specialkonsulent
Side 191
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0192.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
Ordforklaringer
Balanceansvarlig:
Selskab med det øko-
nomiske ansvar for forskellen mellem
den handlede el og det faktiske forbrug/
produktion. Energinet.dk har ansvaret
for, at der fysisk er balance mellem pro-
duktion og forbrug i det danske eltrans-
missionssystem.
Centrale kraftværker:
Større anlæg pla-
ceret på særlige kraftværkspladser med
en kapacitet, der typisk er større end 100
MW.
Datahub:
Database indeholdende for-
brugs- og måledata til balance-, saldo- og
kundeafregning. Datahub’en er det data-
trafikale knudepunkt for transaktioner
og kommunikation mellem elmarkedets
aktører, netvirksomheder, elleverandø-
rer, balanceansvarlige og Energinet.dk.
Datahub’en (version 1) implementeres i
marts 2013.
Decentrale kraftvarmeværker:
Anlæg,
der ikke er nævnt under centrale kraft-
værker, med en kapacitet der typisk er
mindre end 100 MW.
Side 192
De store kraftværker:
Kraftværker med
en kapacitet på over 25 MW.
Distributionsnet:
Elnet på spændings-
niveauer under 60 kV, som transporterer
elektriciteten det sidste stykke ud til hus-
stande og virksomheder.
Elhandelsvirksomhed:
Virksomhed der
sælger elektricitet, herunder også forsy-
ningspligtig virksomhed.
Elleverandør:
Se elhandelsvirksomhed.
Elselskab:
Samlet betegnelse for en
virksomhed, der beskæftiger sig med
produktion, distribution og/eller handel
med elektricitet.
Engrosmodel:
Model hvor elhandelsvirk-
somhederne, som engrosvirksomheder
alene har kundekontakten. Fakturering
af nettariffer,
PSO tarif og energiafgifter
varetages af elhandelsvirksomheden i
stedet for netvirksomheden. Modellen
forventes at træde i kraft per 1. marts
2016.
Forsyningspligtig virksomhed:
Virk-
somhed med pligt til at forsyne forbru-
gere, som ikke gør brug af muligheden
for valg af anden leverandør, med elek-
tricitet. Ophører den 1. oktober 2015.
Kollektiv
elforsyningsvirksomhed:
Offentlig eller privatejet elforsynings-
virksomhed med bevilling.
Kollektivt elforsyningsnet:
Transmissi-
ons- og distributionsnet, som på offent-
ligt regulerede vilkår har til formål at
transportere elektricitet for en ubestemt
kreds af elleverandører og elforbrugere.
Kraftvarmeproduktion:
Samtidig pro-
duktion af varme og el.
Netvirksomhed (el. distributionssel-
skab):
Virksomhed med bevilling til at
drive distributionsnet.
Nord Pool:
Den nordiske elbørs.
PSO (Public Service Obligations):
Omkostninger til offentlige forpligti-
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0193.png
Udvalg for
el- reguleringseft
ersynet
el- reguleringseft
ersynet
gelser i forbindelse med elforsyning og
omfatter primært tilskud til vedvarende
energi. Omkostningerne dækkes ved
opkrævning af PSO-tarif hos elforbru-
gere (18,2 øre/kWh i 2012). Kunder med
forbrug over 100 GWh og egenproduk-
tion betaler reducerede PSO-tariffer.
Regional
transmissionsvirksomhed:
Virksomhed med bevilling til at drive
eltransmissionsnet på spændingsni-
veauet 132/150 kV. De regionale eltrans-
missionsnet er per 1. januar 2012 blevet
overtaget af Energinet.dk.
Systemansvarlig virksomhed:
Virksom-
hed med det overordnede ansvar for at
opretholde forsyningssikkerhed og en
effektiv udnyttelse af et sammenhæn-
gende elforsyningssystem. I Danmark
varetages opgaven af Energinet.dk.
Transmissionsnet:
Det overordnede
elnet på spændingsniveauerne over 100
kV, som forbinder de store kraftværker i
ind- og udland med hinanden og med
elnettet på lavere spændingsniveauer
(distributionsnettet).
Transmissionsvirksomhed:
Virksomhed
med bevilling til at drive transmissions-
net.
Indtægtsramme:
Det maksimale beløb
en virksomhed kan oppebære i drifts-
mæssige indtægter i reguleringsåret.
Merforrentning:
Forrentning af den
nødvendige kapital, som overstiger den
lange byggeobligationsrente plus 1 pro-
centpoint.
Netaktiver:
Anlægsaktiver i form af kol-
lektive elforsyningsnet samt grunde
og bygninger til brug for strømførende
anlæg.
Nødvendig kapital:
Den samlede værdi
af virksomhedens netaktiver plus 2 pct.
Reguleringsprisen:
Den gennemsnitlige
tilladte indtægt pr. kWh leveret elektri-
citet, der udmeldes af Energitilsynet til
virksomheden.
Reguleringsår:
Kalenderår.
WACC (Weighted Average Cost of Capi-
tal):
Et vægtet gennemsnit af egenkapi-
talens afkastkrav og fremmedkapitalens
afkastkrav.
Side 193
Indtægtsrammereguleringen
Differencer:
Afvigelser mellem en virk-
somheds driftsmæssige indtægter og
dens indtægtsramme i reguleringsåret.
Driftsmæssige indtægter:
Indtægter fra
bevillingspligtige aktiviteter og andre
indtægter, som virksomheden opnår ved
driften af den bevillingspligtige aktivi-
tet. Indtægter knyttet til virksomhedens
energispareindsats indgår ikke i opgø-
relsen af de driftsmæssige indtægter.
Forrentning:
Virksomhedens driftsmæs-
sige indtægter minus driftsomkostnin-
ger, afskrivninger og opkrævet under-
dækning korrigeret for eventuelle diffe-
rencer.
Forrentningsprocent:
Forrentningen sat
i forhold til den nødvendige kapital ult-
imo reguleringsåret.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1428012_0196.png
Udvalg for
el-reguleringseftersynet
el-reguleringseftersynet
En fremtidssikret
regulering af elsektoren
Afsluttende rapport – december 2014
I udvalgets kommissorium fremgår det:
”Der gennemføres et dybdegå-
ende eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med hen-
blik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet,
konkurrence og forbru-gerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes i
2014.
Det skal analyseres, om reguleringen understøtter en effektiv konkur-
rence i elmarkedet, samtidig med at den nødvendige forbrugerbeskyt-
telse sikres. Herudover er der behov for fortsat effektivisering af elsekto-
ren, samt incitamenter til at gennemføre energiaftalens målsætning om
at sikre en grøn omstilling til et Danmark med en energiforsyning baseret
på vedvarende energi.
Udvalg for el-reguleringseftersynet
ISBN 978-87-93071-86-5
ISBN (elektronisk udgave) 978-87-93071-85-8
Publikationen kan hentes på www.ens.dk
Layout: Solid Media Solutions
Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s