KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 78
Offentligt

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

En fremtidssikret

regulering af elsektoren

Sammenfatning

– december 2014

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

FORORD

Et velfungerende elsystem med høj leve-

ringssikkerhed har fundamental betyd-

ning for det danske samfund.

Med energiaftalen fra 2012 udfordres

den nuværende regulering af elsektoren.

Der er således behov for, at reguleringen

understøtter transformationen fra et

elsystem baseret i væsentlig grad på fos-

sile brændstoffer på få og store produk-

tionssteder til et system med produktion

af grøn energi med både små og store

produktionssteder. Et elsystem, som har

større grad af fluktuation i produktionen,

end det hidtil har været tilfældet, og som

derfor kræver ny funktionalitet i elnettet.

El-reguleringsudvalget blev nedsat i

september 2012 på denne baggrund

og har haft til formål at gennemgå en

række af de regulatoriske forhold, der

vil have betydning for denne omstilling.

Udvalget har været bredt sammensat

med både uafhængige, sagkyndige og

interessentrepræsentanter som med-

lemmer. Det har således været et formål

at sikre, at forskellige deltagere i og bru-

gere af elsystemet har haft indflydelse

på forslagene til den fremtidige regu-

lering. Vi har som formandskab anset

det for væsentligt at nå til enighed om

forslag til en fremtidssikret regulering af

elsektoren i Danmark, hvilket derfor er

sket ved indgåelse af kompromisser for

at skabe balancerede forslag og et sam-

menhængende hele.

Med afsæt i en gennemgang af den

nuværende regulering af elsektoren

har udvalget identificeret behov for en

række ændringer, der sigter efter, at elre-

guleringen som et samlet hele er robust

over for de kommende store ændringer

af elsystemet. Især for den økonomiske

regulering af netvirksomhederne udgør

anbefalingerne et opgør med de hidti-

dige forhold. Herudover har udvalget

givet en række anbefalinger, der blandt

andet vil øge konkurrencen på elmarke-

det og vil sikre en forbedret understøt-

telse af elforsyningssikkerheden. Sam-

men med de øvrige anbefalinger åbnes

herved vejen til sikring af det fremti-

dige velfungerende elsystem. Det er vor

opfattelse, at anbefalingerne vil skabe

grundlag for tiltrækning af den nødven-

dige kapital til investeringer i den danske

elsektor og samtidig sikre omkostnings-

effektivitet til glæde for forbrugerne og

virksomhedernes konkurrenceevne.

Brancheforeningen Dansk Energi har

ønsket at afgive mindretalsudtalelser på

en række områder, men det ændrer efter

vor mening ikke ved, at anbefalingerne

giver et solidt grundlag for at komme

videre med de udfordringer, som ligger

foran sektoren.

Vi skal opfordre til, at det videre arbejde

med implementering og politisk vur-

dering af udvalgets forslag iværksættes

Side 2

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

hurtigt, idet der er behov for en afklaring,

så de nødvendige investeringer og akti-

viteter i elsektoren kan ske med rimelig

forudsigelighed for fremtiden. Vi har

vurderet, at særligt to problemstillinger

kræver yderligere arbejde, som ligger ud

over udvalgets generelle faglige kompe-

tence. Det drejer sig om fastsættelsen af

forrentningssatsen for fremtidige inve-

steringer (WACC) og definering af bench-

markmetode (inklusiv ensartning af data)

for netvirksomhederne. Vi anser det for

særlig vigtigt, at dette centrale arbejde

for implementeringen af rapportens

anbefalinger iværksættes umiddelbart.

Tak til udvalgets medlemmer for et stort

arbejde og en kompetent indsats med

konstruktiv evne og vilje til at skabe

afbalancerede løsninger inden for kom-

plicerede problemstillinger. Tak til det

hårdtarbejdende sekretariat for en dyg-

tig, engageret og kvalificeret assistance

til udvalget.

1. december 2014

Søren Bjerre-Nielsen, Formand

Torkil Bentzen, Næstformand

Side 3

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

INDLEDNING

Det blev med energiaftalen af 22. marts

2012 fastsat, at der skulle gennemføres

et dybdegående eftersyn af regulerin-

gen af den danske elforsyningssektor.

Som opfølgning på aftalen blev der

udarbejdet et kommissorium og nedsat

et udvalg for arbejdet. Kommissoriet

blev godkendt af forligskredsen d. 12.

juni 2012. Udvalget er udpeget af klima-,

energi- og bygningsministeren og sam-

mensat af en uafhængig formand og

næstformand, fire sagkyndige, samt 10

interessentrepræsentanter udpeget af

ministeren efter indstilling fra branchen.

Det fremgår af kommissoriet, at udval-

gets arbejde skal være afsluttet inden

udgangen af 2014.

Udvalgets anbefalinger til en regulering

skal ifølge kommissoriet ”sikre

incita-

menter til grøn omstilling, omkostnings-

effektivitet, konkurrence og forbrugerbe-

skyttelse”.

I forlængelse heraf uddybes

det, at: ”det

skal analyseres, om regulerin-

gen understøtter en effektiv konkurrence i

elmarkedet, samtidig med at den nødven-

dige forbrugerbeskyttelse sikres. Herud-

over er der behov for fortsat effektivisering

af elsektoren, samt incitamenter til at gen-

nemføre energiaftalens målsætninger om

at sikre en grøn omstilling til et Danmark

med en energiforsyning baseret på vedva-

rende energi”.

Det fremgår specifikt af kommissoriet, at

udvalget ikke skal beskæftige sig med

vurderinger af afgifts- og tilskudssyste-

met, CO

-kvotereguleringen og forhold

som reguleres af varmeforsyningsloven.

Det fremgår endvidere af energiaftalen,

at gevinsten ved en ændret økonomisk

regulering af netvirksomhederne for-

ventes at give en besparelse på 300 mio.

kr. i 2020. Et tiltag som skal mindske for-

brugernes omkostninger til energi i for-

hold til den udvikling, der ville finde sted

uden disse tiltag. Herudover fremgår det

af den politiske aftale fra 15. november

2012 (solcelleaftalen), at netvirksomhe-

derne og Energinet.dk skal bidrage med

yderligere besparelser på 0-300 mio. kr.

Tallene fra solcelleaftalen er akkumuleret

og omfatter perioden 2015–2020. Der er

ikke i solcelleaftalen taget stilling til for-

delingen af effektiviseringer mellem net-

virksomhederne og Energinet.dk.

Hensigten med denne sammenfatning

er at give et helt kort overordnet resumé

og overblik over El-reguleringsudvalgets

vurderinger og anbefalinger. Der henvi-

ses herudover til udvalgets samlede rap-

port.

Udfordringer og muligheder for

den danske elsektor

Den fremtidige regulering af den dan-

ske elsektor må tage højde for morgen-

dagens udfordringer. Med det seneste

energiforlig vil kapaciteten til at produ-

Side 4

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

cere el med vedvarende energikilder

blive øget markant. Det sker som et

skridt på vejen mod en grøn omstilling

af det samlede energisystem og rege-

ringsgrundlagets målsætninger om, at

el- og varmeforsyningen skal være base-

ret på 100 pct. vedvarende energi i 2035

samt, at både energi- og transportsek-

toren skal være baseret på 100 pct. ved-

varende energi i 2050, jf. ”Et Danmark

der står sammen”, 2011. Danmark har

generelt en velfungerende elsektor og

dermed et godt udgangspunkt for den

kommende transformation.

Produktion af el baseret på især vind

og sol er langt mindre styrbar end pro-

duktion baseret på brændsler som kul,

gas og biomasse. Samtidig er de danske

kraftværker, der i mange år har spillet en

central rolle for sammenhængen og for-

syningssikkerheden i elsystemet, pres-

set på økonomien. Det skyldes blandt

andet, at sol- og vindenergi producerer

med meget lave marginalomkostninger.

På samme tid giver den teknologiske

udvikling mulighed for, at energisyste-

met kan udvikle sig i en helt ny retning.

Nye forbrugsteknologier medvirker

til, at energiforbruget kan gøres fleksi-

belt. Herudover giver den teknologiske

udvikling mulighed for bedre at udnytte

den eksisterende kapacitet i distributi-

onsnettet. Sådanne brug af den tekno-

logiske udvikling, herunder Smart Grids,

har potentiale til på sigt at kunne blive et

omkostningseffektivt alternativ til tradi-

tionel netudbygning.

Det europæiske samarbejde på elom-

rådet befinder sig i en brydningstid.

Det er derfor på nuværende tidspunkt

uklart, om fremtiden vil indebære en

fortsat tiltagende markedsintegration i

EU, hvor Danmark i givet fald ville få en

central beliggenhed i forhold til integra-

tion mellem den nordiske vandkraft, det

europæiske kontinent og de meget store

offshore vindkraftressourcer i Nordsøen,

eller om der vil ske en re-nationalisering

af markederne med fokus på national

håndtering af forsyningssikkerheden.

Danmarks og EU´s omstilling til mere

vedvarende energi sker i en tid, hvor

den internationale konkurrence skær-

pes, og kampen om vækst og arbejds-

pladser bliver stadig hårdere. En vigtig

parameter for konkurrenceevnen blandt

produktionsvirksomheder og for andre

energiintensive erhverv er elpriserne.

Det skærper nødvendigheden af, at den

fremtidige regulering sikrer omkost-

ningseffektivitet og udnyttelse af effek-

tiviseringspotentialer i sektoren, så der

ikke mistes afgørende konkurrencefor-

dele til de nye vækstcentre i verdensøko-

nomien.

Side 5

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Yderpositioner for europæisk udvikling af elmarkederne

National

Markedsintegration

International

Nationalt fokus på forsynings-

sikkerhed / indretter

elsystemet til spidsbelastning

Få udenlandske aktører på

markedet

Begrænset udbygning af

internationale forbindelser

Rigelig udvekslingskapacitet

Internationalt marked for

reservekapacitet

Fuldt internationalt integreret

detailmarked

Velfungerende marked for el sat

ved marginalpris for produktion

Tranparente rammevilkår

– internationalt

Figur 1

Fra et nationalt elsystem til et

internationalt smart elsystem

Den fremtidige regulering af elsektoren

skal således understøtte en bevægelse

mod et elsystem med en stor andel af

vedvarende energi, hvor der tages en

række forskellige redskaber i brug for at

skabe sammenhæng mellem produk-

tion og forbrug af el. Konkret vil denne

sammenhæng i systemet skulle skabes

gennem en kombination af fleksibelt for-

brug, en netudbygning understøttet af

ny teknologi, national reservekapacitet

og øgede udlandsforbindelser. Anven-

delsen af disse forskellige redskaber vil

variere alt afhængig af fx de øjeblikke-

lige muligheder for produktion af el med

sol og vind, omlægning af forbrug og for

import og eksport af el. Dette elsystem

skal samtidig kunne håndtere en på sigt

forventet øget elektrificering af energi-

systemet som følge af tiltagende anven-

delse af især varmepumper og elbiler.

Det er en fundamental omvæltning,

der skal ske over tid, og hastigheden i

omstillingen skal være tilpasset omkost-

ningsniveauet, konkurrenceevnen og

udviklingen i omverdenen.

Fra et nationalt elsystem til et internationalt smart elsystem

Styrbar og centraliseret elpro-

duktion med fossile brændsler

Ufleksibelt elforbrug

Stor national reservekapacitet

Velfungerende

udveksling af el

international

Fluktuerende decentral elpro-

duktion

Fleksibelt elforbrug

Mindre national reservekapa-

citet

Større international udveksling

Smart netudbygning baseret

på automatiseret måling og

overvågning

Elektrificering af transport og

opvarmning

Integration af el-, gas- og fjer-

nevarmesektorerne

Netudbygning til spidsbelast-

ninger

Gas, el og fjernvarme adskilte

systemer

Figur 2

Side 6

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Pejlemærker for den fremtidige

regulering af elsektoren

Med afsæt i kommissoriet for udvalgs-

arbejdet – og udvalgets drøftelser af

udfordringer og ønsker til den fremti-

dige udvikling af elsektoren – har en

række målsætninger og hensyn været

styrende for udformningen af denne

rapports anbefalinger.

Overordnede målsætninger for den

fremtidige regulering

Omkostningseffektive ydelser fra

elsektoren

– reguleringen skal frem-

me, at relevante fremtidige ydelser

fra elsektoren opnås med de lavest

mulige omkostninger, for at sikre for-

brugeren de lavest mulige priser. Det

er nødvendigt af hensyn til virksom-

heder og forbrugere med henblik på

at styrke konkurrenceevnen, beskæf-

tigelse og velfærd.

el-reguleringseftersynet

er nødvendigt for, at forbrugerne

kan drage fordel af konkurrencen og

aktivt efterspørge nye produkter og

services. Forbrugerbeskyttelsen på

elområdet er herudover helt central,

fordi elektricitet er en ”nødvendig

vare” for forbrugerne.

Centrale hensyn for gennemførelsen

af de overordnede målsætninger for

reguleringen

Det har herudover været en rettesnor

for udvalgets arbejde og anbefalinger,

at reguleringens medvirken til at sikre

omkostningseffektive ydelser fra elsek-

toren, elforsyningssikkerhed og under-

støttelse af den grønne omstilling skal

ske under hensyn til:

Understøttelse af den grønne omstil-

ling

– reguleringen skal fremme en

udvikling fra et nationalt elsystem til

et internationalt smart elsystem, da

det er en forudsætning for at kunne

realisere den grønne omstilling af det

samlede energisystem. Reguleringen

skal således understøtte et elsystem

med en meget stor andel vedvarende

energi, hvor det sikres, at forbrug mat-

ches med produktion på baggrund af

et velfungerende samspil mellem de

øjeblikkelige muligheder for national

elproduktion, optimering af netdrif-

ten og for lagring og flytning af for-

brug samt for import og eksport af el.

Elforsyningssikkerhed

– regulerin-

gen skal fremme en fortsat høj forsy-

ningssikkerhed – særligt i en fremtid

med en forventet gennemgribende

elektrificering af den samlede energi-

og transportsektor.

Administrerbarhed

– en ny regule-

ring skal være forståelig og admini-

strerbar og med klare kriterier for reg-

lernes anvendelse. Reglerne må ikke

efterlade tvivl om kompetencefor-

delingen mellem myndigheder eller

om rækkevidden af myndighedernes

kompetence. Reglerne skal kunne

håndhæves.

Robusthed

– en ny regulering skal

være robust over for ændringer i en

foranderlig verden både som følge af

forhold i elsektoren og fremtidige ini-

tiativer på EU-niveau. Dette indebæ-

rer blandt andet en øget anvendelse

af rammelovgivning med klare hjem-

ler til udstedelse af bekendtgørelser.

Forudsigelighed for investorer

– en

ny regulering skal baseres på princip-

per om en stabil langvarig udvikling i

og med, at der er tale om langsigtede

og kapitalkrævende investeringer.

Herudover er udgangspunktet, at

elproducenter, elhandelsselskaber og

netvirksomheder drives ud fra forret-

ningsmæssige principper uanset ejer-

skab.

Konkurrence og forbrugerbeskyt-

telse

– en ny regulering skal under-

støtte en velfungerende konkurrence

med henblik på at sikre de lavest

mulige priser og øge innovationen.

Men den nødvendige beskyttelse af

forbrugerne skal samtidig sikres. Det

Indsatsområder og anbefalinger

El-reguleringsudvalgets anbefalinger er

koncentreret inden for

tre indsatsom-

råder,

der fokuserer på forskellige typer

af regulering og forskellige dele af elsek-

toren med henblik på at understøtte

de overordnede målsætninger. Udval-

get fremlægger

16 hovedanbefalinger

inden for de tre indsatsområder, herun-

der

knap 100 konkrete vurderinger og

anbefalinger

til en ændring af regulerin-

gen af elsektoren.

Side 7

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Målsætninger:

Understøttelse af den grønne omstilling,

elforsyningssikkerhed, omkostningseffektive ydelser fra elsektoren

Indsatsområder

Omkostningseffektive

monopolydelser og

fremtidssikring af

infrastrukturen til den

grønne omstilling

Mere konkurrence

på elmarkedet og

bedre beskyttelse

af forbrugerne

Indsatsområder

Klare rammer for

markedsaktørerne

og øget fokus på

elforsyningssikkerheden

Hovedanbefalinger

Ny økonomisk regulering af

netvirksomhederne skal sikre

effektivitet, investeringer og grøn

omstilling

Netvirksomhederne skal fortsat

drifte, vedligeholde og udbygge

distributionsnettet

Måleropgaven bliver hos net-

virksomhederne

Øget fokus på omkostningsef-

fektivitet i netvirksomhedernes

energispareindsats

Indførelse af økonomisk ram-

mestyring og krav til effektivise-

ring af Energinet.dk

Energinet.dk’s opgaveportefølje

skal fastholdes i sin grundstruktur.

Hensyn: Forudsigelighed for investorer, administrerbarhed, robusthed, konkurrence og forbrugerbeskyttelse

Figur 3

Fortsat fokus på adskillelse af

monopol- og konkurrenceudsatte

aktiviteter i de koncernforbundne

selskaber

Energinet.dk’s regulering af

elmarkedet skal være mere klar og

transparent

Modernisering af indsatsen for

varetagelse af forbrugerrettighe-

der

10.

Forbrugerne skal kompense-

res ved lav leveringskvalitet.

11.

Styrkede rammer for overvåg-

ning af elforsyningssikkerheden

12.

Klare regler for sikring af kapa-

citet

13.

Øget forvaltningsmæssig kva-

litet af en række af Energinet.dk’s

myndighedsopgaver

14.

Sanering af krav til store elpro-

duktionsanlæg

15.

Bevillinger til netvirksomhe-

derne er fortsat et effektivt værk-

tøj

16.

En moderniseret elforsynings-

lov, der giver øget transparens og

forudsigelighed for investorer.

Side 8

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Indsatsområde

Reguleringen skal derfor give incitament

til de nødvendige investeringer i disse

net samt sikre, at opgaverne knyttet til

driften af nettene udføres med høj kva-

litet og stabilitet.

Det er samtidig afgørende, at investerin-

ger i nettet og den generelle levering af

ydelser relateret til driften, vedligehol-

delsen og udviklingen af nettene sker

omkostningseffektivt. Da distributions-

og transmissionsnettene er naturlige

monopoler, og derfor ikke kan konkur-

renceudsættes, skal reguleringen på

disse områder på anden vis sikre denne

omkostningseffektivitet. Reguleringen

skal endvidere sikre, at gennemførte

effektiviseringer også kommer forbru-

gerne til gode.

Centrale tiltag anbefalet af udvalget

inden for indsatsområdet er en ny øko-

nomisk regulering af netvirksomhe-

derne, samt en overgang til en form for

økonomisk rammestyring af Energinet.

dk, der står for driften af det danske

transmissionsnet.

Side 9

Udviklingen og driften af de danske

distributionsnet og transmissionsnet

samt udlandsforbindelser er af afgø-

rende betydning for den overgang til

et internationalt smart elsystem, der er

nødvendig for at realisere den grønne

omstilling af det samlede energisystem.

Omkostningseffektive

monopolydelser og

fremtidssikring af

infrastrukturen

til den grønne omstilling

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Ny økonomisk regulering af netvirksomhederne skal

sikre effektivitet, investeringer og grøn omstilling

ling. Herudover skal reguleringen sikre

rimelige priser for forbrugerne og høj

leveringskvalitet i en fremtid med for-

ventet øget elektrificering af energifor-

bruget i alle sektorer og øget anvendelse

af vedvarende energi. Det kræver, at

netvirksomhederne kan opnå et risiko-

justeret afkast svarende til risikoen ved

at drive en monopolvirksomhed. Der

skal tages højde for, at netvirksomhe-

derne er naturlige monopoler. Derfor

skal reguleringen give incitament til en

omkostningseffektiv drift, vedligehol-

delse og udvikling af nettet.

Den økonomiske regulering af netvirk-

somhederne skal understøtte, at de nød-

vendige investeringer i distributionsnet-

tet foretages, herunder løbende vedli-

geholdelse og investeringer i rentable

Smart Grids og nye funktionaliteter, som

kan understøtte målet om grøn omstil-

Det vurderes

Netvirksomhederne bør ved alle fremadrettede investeringer få et rimeligt, risiko-

justeret afkast svarende til risikoen ved at drive en reguleret effektiv monopolvirk-

somhed.

Reguleringen bør give ensartede incitamenter til forskellige typer af investeringer.

Derfor bør elementer i den nuværende regulerings benchmarking, der favoriserer

investeringer i fysiske anlæg frem for optimering af det eksisterende net, undgås.

Netvirksomhedernes tilladte indtægter bør fremadrettet være tættere knyttet

til deres faktiske omkostninger. Herunder bør udviklingen i indtægtsrammernes

størrelse knyttes til udviklingen i eksterne forhold, der kan dokumenteres at drive

omkostningerne ved driften og udvikling af nettet.

Særlige, innovative og grønne investeringer kan have brug for en særlig form for

målrettet understøttelse, såfremt de er samfundsmæssigt men ikke selskabsmæs-

sigt rentable.

Netvirksomhederne har effektiviseret, men der er et yderligere potentiale. Det

underbygges af en potentialevurdering på 2011-data foretaget af Copenhagen

Economics for El-reguleringsudvalget. Effektiviseringskrav bør udmeldes på bag-

grund af en ny potentialeopgørelse baseret på opdateret data.

Der bør sikres klare effektiviseringsincitamenter for alle netvirksomheder.

Det bør sikres, at reguleringen ikke udgør en barriere for konsolidering af netvirk-

somhederne.

Det bør i højere grad sikres, at effektiviseringskrav fører til reduktioner i forbruger-

priserne. I den nuværende regulering er det ikke altid tilfældet, såfremt netvirk-

somhederne har uudnyttede indtægtsrammer.

Gevinster ved ekstraordinære effektiviseringer bør blive omsat til reduktioner i for-

brugerbelastningen på sigt.

Side 10

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det vurderes

Der er behov for stabile og langsigtede mål for leveringskvaliteten, der sikrer et

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for leveringskvaliteten. Målene skal

sikre en fortsat høj leveringskvalitet uden, at der gives incitament til en leverings-

kvalitet, der overstiger et tilfredsstillende niveau og dermed risikerer at føre til

overinvestering og højere forbrugerpriser.

Netvirksomhederne har kompetence til at fastsætte priser, der er lavere end regu-

leringen makismalt tillader (udlodning). Det vurderes, at dette fortsat bør være net-

virksomhedernes kompetence. Der er dog behov for at øge transparensen omkring

dette element af tariffastsættelsen over for forbrugerne.

Det anbefales

Der indføres en ny indtægtsrammeregulering. Indtægtsrammerne skal overordnet

bestå af en omkostningsramme, en forrentningsramme og en sanktionsmulighed

ved utilstrækkelig leveringskvalitet (uddybes i nedenstående og i El-regulerings-

udvalgets rapport bilag 4).

Det grundlæggende princip for reguleringen skal være en incitamentsbaseret ram-

mestyring, dvs. at netvirksomhederne inden for nogle klare rammer får råderum

til selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst muligt. Konkret er rammen for

netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder i videst muligt omfang givet på for-

hånd, så netvirksomhederne i en periode kan opnå en øget forrentning, hvis de

kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne.

Et grundlæggende udgangspunkt for fastsættelsen af indtægtsrammerne er, at

indtægtsrammerne hverken bør være højere eller lavere end, hvad der er nødven-

digt for, at netvirksomhederne får dækket deres omkostninger ved en omkost-

ningseffektiv drift og et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkast.

Der anvendes femårige reguleringsperioder. De overordnede rammer for ind-

tægtsrammerne fastsættes hvert femte år. Ændringer i reguleringen indføres så

vidt muligt ved overgangen til en ny reguleringsperiode efter forudgående høring.

Indtægtsrammerne fastsættes og udmeldes ex ante. Inden for en reguleringsperi-

ode udmeldes netvirksomhedernes individuelle indtægtsrammer årligt og i videst

muligt omfang ex ante, dvs. forud for reguleringsåret.

Omkostningsramme

Omkostningsrammerne fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, historiske,

samlede driftsomkostninger og afskrivninger i den forrige reguleringsperiode.

Omkostningsrammerne justeres løbende for effektiviseringskrav og eksogene fak-

torer. De eksogene faktorer omfatter ændrede opgaver, ændret aktivitetsniveau,

prisudvikling og nettab. De konkrete faktorer og relaterede justeringer i omkost-

ningsrammerne skal være præcise og retvisende således, at de afspejler reelle

dokumenterbare ændringer i netvirksomhedernes omkostninger.

Der skal anvendes individuelle effektiviseringskrav. De individuelle effektivise-

ringskrav fastsættes på baggrund af benchmarking.

Dansk Energi har afgivet en mindretalsudtalelse til dele af anbefalingen, jf. bilag 7 i El-reguleringsudvalgets rapport.

Side 11

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Der skal herudover anvendes generelle effektviseringskrav. Generelle effektivise-

ringskrav fastsættes med udgangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, som

netvirksomhederne kan forventes at levere. Kravene skal være baseret på et sagligt

grundlag.

Der skal udvikles en ny benchmarkingmodel til at fastsætte individuelle effektivise-

ringskrav som del af en efterfølgende analyse. Modellen skal være solid, robust og

baseret på fagligt anerkendte metoder. Dette forudsætter blandt andet ensartet-

hed i både datagrundlag og rammerne for rapportering. Analysen og udarbejdel-

sen af modellen foretages af Sekretariatet for Energitilsynet i en åben proces med

inddragelse af interessenter og eksperter.

Forrentningsramme

Forrentningsloftet skal afskaffes, og forrentningen skal i stedet indgå som delele-

ment i indtægtsrammen.

Forrentningen af den historiske aktivbase skal fastsættes med udgangspunkt i

netvirksomhedernes historisk mulige forrentning. Konkret skal forrentningen fast-

sættes som den lange byggeobligationsrente tillagt et virksomhedsspecifikt tillæg.

Forrentningen skal være variabel, til den når et virksomhedsspecifikt loft. Både til-

læg og loft fastsættes med udgangspunkt i den pågældende netvirksomheds gen-

nemsnitlige mulige forrentning i 2012–2014.

Forrentningen af den fremadrettede aktivbase skal fastsættes med udgangspunkt

i en markedsbaseret WACC (Weighted Average Cost of Capital). WACC’en skal mål-

rettes branchens forretningsbetingelser og ses i sammenhæng med de øvrige ele-

menter i den økonomiske regulering af netvirksomhederne. WACC’en fastsættes af

Energitilsynet i en bekendtgørelse på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg,

der skal foretage et fagligt udredningsarbejde. Ekspertudvalget skal bestå af et

flertal af partsuafhængige deltagere med en uafhængig formand.

Leveringskvalitet

Netvirksomhedernes indtægtsrammer skal fortsat reduceres ved utilstrækkelig

leveringskvalitet i eget distributionsnet. Vurderingen af netvirksomhedernes leve-

ringskvalitet skal ske på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskva-

liteten.

En videre analyse skal fastsætte et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau

for mål for leveringskvaliteten, konkrete kriterier, der måles på, og sanktionerne

ved overskridelse heraf. Analysen foretages af Energistyrelsen i en åben proces

med inddragelse af interessenter og eksperter. Målene bør afspejle, at både en for

lav og en for høj leveringskvalitet kan føre til et samfundsøkonomisk tab.

Side 12

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Andre anbefalinger

Implementeringen af anbefalingerne skal understøttes af hurtig igangsættelse af

videre analyser, der skal fastsætte mere komplekse og tekniske elementer af regu-

leringen samt øgede ressourcer og kompetencer til myndigheder, der skal vare-

tage den nye regulering, herunder Energitilsynet.

Der skal etableres en pulje til særligt innovative grønne projekter. Puljen skal

understøtte projekter, hvis udviklingsomkostninger og risici betyder, at de er sam-

fundsmæssigt men ikke selskabsmæssigt rentable.

Transparensen i netvirksomhedernes tariffastsættelse skal øges. Netvirksomhe-

derne skal fremadrettet indberette både de konkrete tariffer og de maksimalt

mulige tariffer inden for indtægtsrammerne.

Hovedelementer i forslag til ny økonomisk regulering af netvirksomhederne

Grundomkost-

ningsramme

Driftsomkostninger

Afskrivninger

Effektiviseringskrav

Ændret aktivitetsniveau

Justeringer

Ændrede opgaver

Pristalsregulering

Nettab

Aktivbase historiske investeringer

Historisk forrentningssats

Forrentningsramme

Aktivbase fremtidige investeringer

Fremtidige forrentningssats

Leveringskvalitet

Mål for leveringskvalitet

Figur 4

Omkostningsramme

Indtægtsramme

Evt. sanktion ved

utilstrækkelig

leveringskvalitet

Side 13

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Netvirksomhederne skal fortsat drifte,

vedligeholde og udbygge distributionsnettet

distributionsnettet er under hastig foran-

dring. Indfasning på sigt af store mæng-

der fluktuerende vedvarende energi,

forventet øget elektrificering i alle sekto-

rer, nye forbrugsmønstre med potentielt

større effektbehov og øget lokal produk-

tion helt ud i den enkelte husstand vil

udfordre driften af distributionsnettet.

Det er derfor centralt, at placeringen af

ansvaret for disse opgaver fremadrettet

sker med øje for, at deres udførelse sker

med høj sikkerhed, stabilitet og omkost-

ningseffektivitet.

Placeringen af ansvaret for driften, ved-

ligeholdelsen og udbygningen af distri-

butionsnettet skal understøtte en høj

leveringssikkerhed og kvalitet i elnettet

samt omkostningseffektive ydelser.

Opgaverne relateret til driften m.v. af

Det vurderes

Drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet kan betegnes som et såkaldt natur-

ligt monopol og er dermed netvirksomhedernes kerneopgaver. Det er ikke i et

samfundsmæssigt perspektiv hensigtsmæssigt, at der iværksættes parallelle net-

udbygninger og på den måde skabes konkurrence om disse opgaver.

Netvirksomhederne udliciterer i dag udførelsen af deres opgaver der, hvor det vur-

deres at være mest økonomisk effektivt.

Der er behov for stabilitet og sikkerhed for den fremtidige varetagelse af netvirk-

somhedernes kerneopgaver.

Det anbefales

Der skal ikke ændres på placeringen af ansvaret for netvirksomhedernes kerneop-

gaver.

Side 14

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Måleropgaven bliver

hos netvirksomhederne

effektivt, og at relevante markedsaktører

har bedst mulig samt lige og ikke-dis-

kriminerende adgang til indsamlede

måledata. Foretagne målinger skal være

korrekte og valide, og der skal kunne

iagttages høj fortrolighed omkring

måledata.

Det er i dag netvirksomhederne, som

har ansvaret for måleropgaven. Måleran-

svaret adskiller sig umiddelbart fra de

øvrige opgaver, der følger af netvirksom-

hedernes status som naturlige monopo-

ler (drift, vedligeholdelse og udbygning

af distributionsnettet), og kan principielt

udføres af andre aktører.

Måleropgaven, forstået som både for-

brugsmåling til afregningsformål og

netdriftsmåling til effektiv drift af nettet,

skal understøtte og fremme fleksibelt

forbrug, indpasning af lokal produktion

og mulighederne for at optimere driften

af distributionsnettet. Det er væsentligt,

at måleropgaven løftes økonomisk mest

Det vurderes

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at overlade måleransvaret til elhandelsselska-

berne. Det skyldes blandt andet risikoen for lavere driftssikkerhed og dobbelt inve-

steringer og dermed samfundsøkonomisk investeringsspild.

En overførsel af ejerskabet af elmålerne til andre aktører vil juridisk set indeholde

ekspropriative elementer og dermed kunne udløse erstatningskrav, hvis der måtte

være opstået et tab.

En overdragelse af måleropgaven fra netvirksomhederne til andre aktører kan

principielt set være ekspropriation. En nærmere vurdering af dette spørgsmål vil

dog bero på en vurdering af indgrebets intensitet sammenholdt med den saglige

begrundelse for indgrebet og dermed kræve nærmere oplysninger om disse for-

hold.

Det anbefales

Måleransvaret forbliver hos netvirksomhederne. Netvirksomhederne har en man-

geårig erfaring med opgaven og løfter den med stor sikkerhed. Om det efter udrul-

ningen af de fjernaflæste målere vil være hensigtsmæssigt at flytte ansvaret må

afklares på dette tidspunkt.

Side 15

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Øget fokus på omkostningseffektivitet

i netvirksomhedernes energispareindsats

Netvirksomhederne har indtil nu opfyldt

deres energispareforpligtelser, og deres

omkostninger per sparet kWh til at opnå

besparelserne er ikke steget, selvom

forpligtelserne er øget kraftigt. Den

nuværende benchmarking af energispa-

reindsatsen giver imidlertid ikke netvirk-

somhederne et meget stærkt incitament

til at opnå energibesparelserne billigst

muligt. Derfor er der i den gældende

aftale med branchen om energispare-

indsatsen indført en række nye initia-

tiver, som skal øge omkostningseffek-

tiviteten. Der kan dog rejses det mere

principielle spørgsmål, om energispare-

forpligtelsen er en opgavetype, som bør

ligge hos et monopolselskab, eller om

den mere hensigtsmæssigt burde ligge

hos de konkurrenceudsatte handelssel-

skaber.

Energiaftalen fra 2012 fastlægger

omfanget af energiselskabernes ener-

gispareforpligtelse frem til 2020. Det er

afgørende, at selskabernes forpligtelser

opfyldes med energibesparelser af høj

kvalitet samtidig med, at det sikres, at

indsatsen er omkostningseffektiv. Orga-

niseringen af energispareforpligtelsen

skal understøtte en mere omkostnings-

effektiv og markedsorienteret indsats

med gode rammer for at inddrage rele-

vante markedsaktører.

Det vurderes

Energispareforpligtelsen ligger på nuværende tidspunkt bedst hos netvirksomhe-

derne. Netvirksomhederne har indtil nu opfyldt deres forpligtelser, og de har gen-

nem en årrække opbygget kompetencer til løsning af opgaven. Der er behov for

erfaringer med engrosmodellen, herunder reguleringen af handelsselskaberne, før

en eventuel flytning af opgaven kan komme på tale. En eventuel flytning af ener-

gispareforpligtelsen kan adresseres igen om fx 4 år. En eventuel flytning endvidere

vil endvidere medføre en række administrative og kontrolmæssige udfordringer.

Ud fra de meget begrænsede erfaringer med certificerede energisparebeviser bør

der ikke på nuværende tidspunkt indføres energisparebeviser og børs. På bag-

grund af de foretagne analyser er der ikke grundlag for at konkludere, at dette vil

føre til en mere omkostningseffektiv indsats.

Der bør ikke stilles specifikke krav om udbud af energispareopgaverne. Der er

kun begrænsede erfaringer med udbud i henhold til udbudsreglerne, og vurde-

ringerne giver ikke grundlag for at konkludere, at en større grad af anvendelse af

udbud vil føre til lavere omkostninger. Derimod bør man fremme de kommercielle

platforme for handel med energibesparelser, som forskellige aktører allerede har

etableret på eget initiativ.

Det anbefales

Der skal ved fastsættelse af reglerne for den kommende brancheaftale med ener-

giselskaberne fra 2016 tages stilling til supplerende initiativer for at øge omkost-

ningseffektiviteten i energispareindsatsen. Dette skal ske på baggrund af erfarin-

gerne med de nye tiltag i den gældende brancheaftale og den igangsatte evalue-

ring af energispareindsatsen. Det skal indgå i overvejelserne, at der så vidt muligt

bør være samme incitamenter for el-, naturgas- og fjernvarmeselskaber.

Side 16

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Indførelse af økonomisk

rammestyring af Energinet.dk

Det er centralt, at investeringer forbun-

det med disse opgaver varetages på

baggrund af samfundsøkonomiske pri-

oriteringer. Endvidere er der behov for,

at der ved fraværet af konkurrence sikres

en omkostningseffektiv løbende drift af

Energinet.dk på anden vis.

Det skal herudover sikres, at der er en

klar governancestruktur mellem Energi-

net.dk´s bestyrelse, direktion og klima-,

energi- og bygningsministeren.

Energinet.dk varetager systemansvaret

og driften af transmissionsnettet, der

har karakter af et naturligt monopol, og

har herudover en række centrale roller i

forhold til sikring af elforsyningssikkehe-

den, elmarkedet m.v.

Det vurderes

Der er behov for, at den nuværende økonomiske regulering af Energinet.dk supple-

res med øgede incitamenter til omkostningseffektivitet.

Det er fortsat vigtigt, at Energinet.dk’s investeringer er baseret på samfundsøkono-

miske gevinster, og at den nationale TSO generelt agerer ud fra en samfundsøko-

nomisk optimering og ikke selskabsøkonomiske hensyn.

Det anbefales

Energinet.dk skal fortsat reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder,

at Energinet.dk må opkræve tariffer svarende til effektiv drift og nødvendig for-

rentning af kapital, så denne fastholdes i faste priser. Der må fortsat ikke udloddes

udbytte til staten.

Der indføres en form for rammestyring, hvor Energinet.dk´s omkostninger til at

udføre en given portefølje af opgaver holdes inden for nogle på forhånd fastlagte

rammer. Rammen for omkostningerne til disse opgaver pristalsreguleres årligt.

Ministeren skal kunne fastsætte et generelt effektivitetskrav på baggrund af et for-

udgående forslag fra Energinet.dk’s bestyrelse. Kravet fastsættes i forhold til udvik-

lingen i virksomhedens totalomkostninger (drifts/administrationsomkostninger

og afskrivninger). Indkøb af systemydelser og nettab skal ikke medtages under

det generelle effektiviseringskrav.

Ministeren skal kunne fastsætte yderligere effektivitetskrav efter forslag fra besty-

relsen.

Energitilsynet skal orienteres om de formulerede effektivitetskrav, og Energitilsy-

net kan ved egen kraft rette henvendelse til ministeren vedrørende Energinet.dk´s

effektivitetsmål og udviklingen heri.

Side 17

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Energitilsynet får hjemmel til at pålægge Energinet.dk at deltage i internationale

benchmarkanalyser. Resultatet af benchmarkanalyser vil ligge til grund for Energi-

tilsynets vurdering af Energinet.dk’s effektivitet og udviklingen heri.

Ministeren kan bede Energinet.dk’s bestyrelse oversende en række nøgletal årligt.

Nøgletallene måler på Energinet.dk’s performance på nærmere aftalte områder –

og kan eventuelt offentliggøres i forbindelse med årsrapporten.

Energinet.dk’s metoder til samfundsøkonomiske beregninger skal gøres transpa-

rent. Energinet.dk skal i videst mulige omfang gøre deres investeringer så trans-

parente for offentligheden som muligt og som minimum offentliggøre metoden

bag de samfundsøkonomiske beregninger ved investeringer på eksempelvis deres

hjemmeside.

Side 18

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Energinet.dk’s opgaveportefølje

skal fastholdes i sin grundstruktur

flyttes til andre aktører eller myndighe-

der. Energinet.dk bør primært varetage

opgaver, hvor der er tale om opgaver

af bred samfundsmæssig karakter, hvor

der er behov for neutralitet, og hvor der

ses at være synergieffekter med Energi-

net.dk´s øvrige opgaver. Placeringen af

opgaverne skal endvidere tage højde

for omkostningseffektivitet og må ikke

hæmme konkurrencen på elmarkedet.

Energinet.dk varetager forskellige typer

af opgaver. Nogle af disse opgaver er

bestemt af EU-lovgivningen, og kan ikke

placeres andetsteds mens andre er fast-

lagt nationalt og kan principielt over-

Det vurderes

Hovedparten af Energinet.dk´s opgaveportefølje er rigtig placeret, selvom porte-

føljen rækker ud over, hvad EU-lovgivningen foreskriver. Der er synergieffekter mel-

lem Energinet.dk’s kerneopgaver og øvrige opgaver.

Det anbefales

Energinet.dk´s nuværende opgaveportefølje bør i sin grundstruktur fastholdes.

Energinet.dk skal hurtigst muligt inden for gældende lovgivning igangsætte ini-

tiativer, der sigter mod at markedsgøre opgaven med salg og balancering af alle

anlæg, som falder under aftagepligten – dvs. vindmøller, decentrale kraftvarmean-

læg, biogasanlæg og solceller på aftagepligt.

Lovgivningen bør ændres, så ansvaret for opgaven med salg og balancering af el

fra alle anlæg gradvist overgår til ejerne af anlæggene. En sådan ændring kan inde-

bære behov for justering af pristillæg m.v., da en række af de gældende støttesat-

ser er fastsat ud fra den forudsætning, at omkostningerne til balancering dækkes

af Energinet.dk.

Placeringen af forsknings- og udviklingsopgaver, som hverken specifikt vedrører

eller er nødvendige for varetagelsen af Energinet.dk´s ansvarsområder, skal vurde-

res i lyset af den forestående evaluering under Klima-, Energi- og Bygningsministe-

riet af energiforsknings- og udviklingsprogrammerne.

Side 19

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Indsatsområde

En velfungerende konkurrence på

elmarkederne vil bidrage til effektivise-

ring og innovation til gavn for samfun-

det og forbrugerne. Konkurrence kan

således understøtte en omkostningsef-

fektiv grøn omstilling og udviklingen af

produkter og services, der på sigt skal

være mere individuelle og blandt andet

belønne fleksibilitet og kunne målrettes

de forbrugere, der efterspørger særlige

grønne produkter. Konkurrence sikres

blandt andet ved at skabe lige vilkår på

markedet, men fordrer også en styrkelse

af forbrugerne, der sætter dem i stand

til at vælge aktivt på et oplyst grundlag.

Det kræver eksempelvis gennemsigtig-

hed i kontraktbetingelser og vilkår eller

information om kundernes rettigheder

og klagemuligheder.

Centrale tiltag anbefalet af udvalget

inden for indsatsområdet er en skær-

pelse af reglerne om en særskilt grafisk

identitet for netvirksomhederne, en

mere klar og transparent regulering af

elmarkedet, samt en øget oplysning til

forbrugerne om klageadgang og virk-

somheder, der ikke efterlever afgørel-

serne fra Ankenævnet på Energiområ-

det.

Mere konkurrence på

elmarkedet og bedre

beskyttelse af forbrugerne

Side 20

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Fortsat fokus på adskillelse af monopol-

og konkurrenceudsatte aktiviteter i de

koncernforbundne selskaber

Det har været et grundelement i libera-

liseringen af EU´s el- og gasmarkeder at

sikre en effektiv adskillelse af monopo-

laktiviteter fra konkurrenceudsatte akti-

viteter, og der er løbende sket stramnin-

ger i forhold til unbundling. Der er ikke i

EU-reglerne krav om ejermæssig adskil-

lelse på distributionsniveau. Der er der-

for i El-direktivet betydeligt fokus på at

sikre tilstrækkelig adskillelse og undgå

sammenblanding af interesser, og for at

udelukke diskriminerende adfærd fast-

lægger direktivet endvidere, at koncern-

interne netvirksomheder skal have et

internt overvågningsprogram. Den dan-

ske lovgivning sikrer ikke, at koncern-

forbundne netvirksomheder anvender

navn og logo, som klart adskiller sig fra

det logo og navn, som i øvrigt anvendes

af koncernen eller af dennes elhandels-

virksomhed. Dette er uhensigtsmæssigt,

da det kan forvirre forbrugerne og stille

koncernforbundne handelsvirksomhe-

der i en bedre position end andre ikke

koncernforbundne handelsvirksomhe-

der.

Markedsstrukturen på detailmarke-

det skal medvirke til, at forbrugernes

adgang til elektricitet sikres til konkur-

rencedygtige priser samt, at der udvik-

les nye innovative serviceydelser og

produkter. Det er i det lys afgørende, at

netvirksomhederne agerer som neutrale

aktører, og at reguleringen forebygger,

at netvirksomhederne har incitament til

at begunstige egne koncernforbundne

virksomheder.

Det vurderes

Programmet for intern overvågning skal ikke skærpes vedrørende koncerninterne

aftaler, da det er usikkert, om en øget indsats på området vil være proportional i

forhold til at mindske en eventuel forvridning af konkurrencen.

Det anbefales

Reglerne i elforsyningsloven om netvirksomhedernes særskilte identitet skærpes

således, at netvirksomheden skal anvende navn og logo, der adskiller sig fra det,

som anvendes af koncernen eller koncernforbundne virksomheder. Kravet skal

sikre, at det står klart for forbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser

er adskilt fra koncernens øvrige kommercielle aktiviteter. Overtrædelse af kravet

skal kunne håndhæves med påbud og evt. bøde og i sidste ende ved fratagelse af

netbevillingen.

Der bør i god tid inden næste bevillingsperiode udarbejdes en analyse af fordele

og ulemper forbundet med ejermæssig unbundling sammenlignet med den nuvæ-

rende regulering. Analysen, der skal foreligge i god tid inden, der skal tages beslut-

ning om nye bevillinger til netvirksomhederne for perioden efter 2021–2024, skal

belyse såvel relevante faglige som juridiske problemstillinger, herunder forholdet

til grundlovens ekspropriationsbestemmelse.

Dansk Energi har afgivet en mindretalsudtalelse, jf. bilag 7 i El-reguleringsudvalgets rapport

Side 21

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Energinet.dk´s regulering af elmarkedet

skal være mere klar og transparent

ter. Dele af forskrifterne er bindende,

mens andre er af vejledende karakter.

Det er vigtigt, at der er klare rammer for

elmarkedet, ligesom der skal være en

klar adskillelse af de sammenhænge,

hvor Energinet.dk optræder i forskellige

roller, fx som myndighed, som transmis-

sionsvirksomhed og som systemansvar-

lig. Derudover er det afgørende, at der er

høj grad af transparens i Energinet.dk´s

opgavevaretagelse og en klar opgave-

fordeling mellem Energinet.dk og Ener-

gitilsynet.

Energinet.dk skal bidrage til at sikre, at

elmarkedet er velfungerende, herunder

at der skabes et velfungerende grænse-

overskridende konkurrencemarked for el

og de dertil hørende ydelser. Energinet.

dk’s regulering sker gennem udstedelse

af en række forskrifter, som både kan

have teknisk og markedsmæssig karak-

Det anbefales

Energinet.dk skal foretage en gennemgang af samtlige forskrifter med henblik på at

sikre en klarere adskillelse mellem de retligt bindende regler og de vejledende regler.

Det bør overvejes, hvorvidt de bindende regler bør udstedes i bekendtgørelsesform, og

de vejledende regler i form af forskrifter. Det bør fastlægges, hvilke former for bekendt-

gørelser, der bør udstedes af Energinet.dk, af Energitilsynet og af Energistyrelsen.

I lyset af den måde forskrifterne hidtil har været affattet på, bør Energitilsynets

metodegodkendelse omfatte en vurdering af, om forskrifterne opfylder de krav,

der almindeligvis må stilles til affattelse af administrative forskrifter. Der vil i givet

fald være tale om en ny type af opgave placeret hos Energitilsynet.

Der skal i relation til forskrifterne tilvejebringes en mere klar hjemmel for klagead-

gangen ift. forskrifter til Energitilsynet. Det skal overvejes hvilke forhold, der skal

kunne påklages, og om klageadgangen skal afskæres i forhold til bestemte forskrif-

ter eller bestemte dele af forskrifterne. Energitilsynets sagkundskab i forhold til at

kunne vurdere de enkelte klagepunkter, herunder meget teknisk prægede dele,

må indgå i denne vurdering.

Håndhævelsesbehovet i forhold til bindende regler og vejledende forskrifter skal

afdækkes, herunder hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Sanktionstypen skal

afspejle håndhævelsesbehovet og skal skabe incitament til ikke at overtræde reg-

lerne og forskrifterne (være disciplinerende).

Energinet.dk skal sikre en tilstrækkelig adskillelse og governance omkring sine for-

skellige roller og opgaver for at mindske risikoen for myndighedsinhabilitet. Ener-

ginet.dk skal dokumentere, at virksomheden er organiseret sådan, at den enhed,

der fastsætter krav til levering af systemydelser, er adskilt fra den enhed, som driver

transmissionsnettet og dermed også køber systemydelser. Dokumentationen skal

være offentlig tilgængelig.

Energinet.dk skal fastsætte et administrationsgrundlag for, hvordan aktørerne ind-

drages i processen, når der foretages ændringer i reglerne for markedet for syste-

mydelser. Administrationsgrundlaget , som skal være offentligt tilgængeligt, bør

også indeholde oplysninger, som gør det muligt at vurdere, om ændringerne hviler

på saglige, samfundsøkonomiske overvejelser.

Energinet.dk skal som led i høringsprocessen af metodegodkendelsen af markeds-

forskrifter og udbudsbetingelser for systemydelser fremover udarbejde konse-

kvensvurderinger til Energitilsynet.

Side 22

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Modernisering af indsatsen for

varetagelse af forbrugerrettigheder

tigheder skal sikres og et højt niveau af

forbrugerbeskyttelse opretholdes, især

under hensyntagen til, at elektricitet er

en ”nødvendig vare” for forbrugerne.

Samtidig skal dobbeltregulering af for-

brugernes rettigheder undgås, og det

bør derfor være de generelt gældende

regler om forbrugerbeskyttelse på mar-

kedet, forbrugeraftaleloven og den

almindelige konkurrencelovgivning, der

fastsætter de primære rammebestem-

melser for forbrugerbeskyttelsen.

Lovgivningen skal understøtte den rette

balance mellem konkurrence og forbru-

gerbeskyttelse. Der skal derfor være til-

strækkelig information til rådighed for

forbrugerne, der sætter dem i stand til at

agere på elmarkedet på et oplyst grund-

lag. Forbrugernes grundlæggende ret-

Det vurderes

De eksisterende regler for forbrugerbeskyttelse, som er gældende også for elkunder,

er ganske dækkende, og der er på nuværende tidspunkt før indhøstning af praktiske

erfaringer fra engrosmodellen ikke identificeret områder, hvor der er behov for yder-

ligere regler til sikring af forbrugerettigheder på elforsyningsområdet.

Det er en forudsætning for et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, at kravene efterleves

og håndhæves, og at forbrugerne har kendskab til deres rettigheder.

Der er ikke behov for at indføre bevillingskrav for elhandlere. Hensynet til leve-

ringssikkerheden eller til elhandlerens øvrige forpligtelser kan ikke begrunde, at

der indføres et nyt system med bevillingskrav eller krav om forhåndsgodkendelse

til sikring af finansiel eller teknisk kapacitet hos handelsvirksomhederne.

Det anbefales

Energistilsynets overvågningsforpligtelser skal udvides til også at omfatte en for-

pligtelse til at overvåge – evt. ved stikprøvekontrol – om elhandelsvirksomhederne

i praksis overholder de gældende forbrugerbeskyttelseskrav. Overholdelse af kra-

vene skal kunne sikres gennem påbud eller lignende. Det kan i den forbindelse

pålægges elhandelsvirksomhederne på forhånd at indsende dokumentation for,

hvorledes disse vil sikre overholdelsen af forbrugerbeskyttelseskravene. Denne

dokumentation skulle i så fald godkendes af Energitilsynet.

Forbrugernes klageadgang bør oplyses direkte på den nye elpristavle. Det bør her

angives, at forbrugeren har ret til at klage over forhold vedrørende elleverancen

– eller mangler vedrørende denne – først til den pågældende elhandelsvirksom-

hed og dernæst til Ankenævnet. Kontaktadresse for begge klagemuligheder bør

fremgå klart af Elpristavlen.

For at styrke forbrugerbeskyttelsen i forhold til Ankenævnets afgørelser, som ikke

er bindende, skal der på den nye elpristavle findes oplysninger om elhandelsvirk-

somheder, der i praksis ikke har rettet sig efter Ankenævnets afgørelser. Et muligt

alternativ er oplysning om virksomheder, der gentagne gange ikke har ønsket at

rette sig efter ankenævnsafgørelser.

Det gældende krav om, at der i netvirksomheders bestyrelser skal indvælges 2 for-

brugerrepræsentanter, bør opretholdes – i alle tilfælde indtil engrosmodellen er

indfaset og har virket nogle år. Herefter bør det overvejes, om forbrugerindfly-

delsen på netdriften bedst varetages ved fortsat opretholdese af kravet, eller om

denne ordning bør erstattes af en anden form for forbrugerindflydelse.

Side 23

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det vurderes

Hovedanbefaling

Forbrugerne skal kompenseres

ved lav leveringskvalitet

ikke en kompensation, der tilnærmelses-

vis modsvarer forbrugerens afsavn. En

individuel kompensationsordning kan

sikre, at den enkelte kunde opnår en vis

kompensation for eventuelle ulemper.

Det må dog helt overordnet gælde, at

udfordringerne ved at indføre en indi-

viduel kompensation må stå mål med

omkostninger og effekt . Et system med

direkte kompensation af de berørte kun-

der forudsætter, at registreringen sker på

enkeltkundeniveau. Uden et målepunkt,

der kan registrere afbrud på enkeltkun-

deniveau, kan det i visse tilfælde være

svært for netvirksomhederne at identi-

ficere de berørte kunder. En fuld udrul-

ning af fjernaflæste målere vil give en

bedre mulighed for automatisk at regi-

strere manglende forsyningsspænding.

Det vil være rimeligt, at elkunderne i for-

bindelse med lav leveringskvalitet, her-

under afbrud, gives en form for indivi-

duel kompensation. Den gældende kol-

lektive kompensationsordning godtgør

kun i begrænset omfang den enkelte,

som har været berørt af den manglende

kvalitet og/eller manglende levering.

Forbrugeren vil således næppe opleve at

få en kompensation overhovedet og slet

Det vil på nuværende tidpunkt være en teknisk og økonomisk udfordring at ind-

føre et individuelt kompensationssystem, hvor den enkelte forbruger kompense-

res ved leveringssvigt på en måde, som står mål med effekterne.

Det anbefales

Det skal analyseres, hvorvidt en individuel kompensationsordning i givet fald skal

gøres obligatorisk efter 2020, når de fjernaflæste målere er fuldt udrullet. Analysen

skal gennemføres i god tid forinden, så ordningen vil kunne etableres fra udgan-

gen af 2020.

Side 24

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Indsatsområde

Klare ansvarsfordelinger og en admi-

nistrativ enkel, robust og letforståelig

lovgivning er central for aktørernes

ageren på markedet, herunder deres

investeringsvillighed. Tiltrækning af pri-

vate investeringer vil være afgørende

på en lang række områder for at sikre

en omkostningseffektiv og grøn omstil-

ling og for at fremtidssikre elsektoren.

Lovgivningen skal samtidig sætte ram-

merne for en fortsat høj dansk elforsy-

ningssikkerhed.

Centrale tiltag anbefalet af udvalget

inden for indsatsområdet er øget over-

vågning og afrapportering i relation til

elforsyningssikkerheden, sanering af

regelsættet vedrørende de store elpro-

ducenter samt en modernisering af den

nuværende elforsyningslov med hen-

blik på at skabe større klarhed og min-

dre rum for fortolkning hos involverede

aktører

Side 25

Klare rammer for

markedsaktørerne

og øget fokus på

elforsyningssikkerheden

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Hovedanbefaling

Styrkede rammer for overvågning

af elforsyningssikkerheden

beslutninger vedrørende udviklingen i

elforsyningssikkerheden.

Elforsyningsloven indeholder i dag ikke

en definition eller forklaring af begrebet

elforsyningssikkerhed. Dette vanskelig-

gør en ensartet rapportering og over-

vågning af elforsyningssikkerheden.

Energinet.dk har det overordnede ansvar

for elforsyningssikkerheden, men Ener-

gistyrelsen har også en række beføjelser

og opgaver på området. I elforsyningslo-

ven er der i dag ikke en tilstrækkelig klar

opdeling af, hvilke beføjelser og opgaver

henholdsvis Energinet.dk og Energisty-

relsen har.

Det er afgørende at sikre et fortsat højt

niveau af elforsyningssikkerhed i en

fremtid med en stærkt forøget anven-

delse af vedvarende energi. Det er derfor

nødvendigt, at der etableres et effektivt

samarbejde med klare snitflader mellem

de relevante myndigheder på området,

ligesom det skal sikres, at der er solidt

grundlag for politiske og administrative

Det anbefales

Begrebet elforsyningssikkerhed skal defineres i elforsyningsloven, herunder måden

det opgøres på. Elforsyningssikkerhed kan forstås som sandsynligheden for, at der

er el til rådighed, når forbrugerne efterspørger den, og kan måles som det gennem-

snitlige antal afbrudsminutter og omfanget af ikke-leveret energi blandt større og

mindre elforbrugere. Som supplement kan elforsyningssikkerheden opgøres som

frekvensen af afbrud.

Energinet.dk skal styrke overvågningen af udviklingen i elforsyningssikkerheden

ved årligt at udarbejde og offentliggøre statistiske opgørelser af relevante data,

som berører elforsyningssikkerheden.

Energinet.dk skal hvert år udarbejde en redegørelse til ministeren, der beskriver

elforsyningssikkerhedssituationen med hensyn til en række nærmere fastlagte for-

hold. Redegørelsen drøftes med Energistyrelsen inden offentliggørelse. Det forud-

sættes, at ministeren oversender redegørelsen til Folketinget.

Ansvaret for at opretholde en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik skal placeres hos

Energinet.dk. Det foreslås, at Energinet.dk får det formelle ansvar for statistikken,

men input til statistikken bør baseres på fejl- og afbrudsstatistikken fra Dansk

Energi for derved at undgå, at der føres en parallel fejl- og afbrudsstatistik baseret

på samme data. Statistikken skal også rapportere ”tæt-på hændelser”.

Ansvarsdelingen med at sikre elforsyningssikkerheden skal tydeliggøres og præci-

seres i loven, og beføjelser og opgaver i henholdsvis Energinet.dk og Energistyrel-

sen skal tydeliggøres, inklusiv samspillet myndighederne imellem.

Side 26

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Hovedanbefaling

Klare regler for sikring af kapacitet

Historisk har kraftværkerne blandt andet

sikret elforsyningssikkerheden ved at

levere regulering og backup-kapacitet,

hvis der sker udfald af enheder i elsyste-

met. I fremtiden vil elforsyningssikkerhe-

den kunne sikres af flere bidragsydere,

herunder centrale og decentrale vær-

ker, vind og sol, fleksibelt forbrug samt

udlandsforbindelser.

Der skal være klare regler og procedurer

for at sikre tilstrækkelig elproduktions-

kapacitet i en fremtid med en stærkt for-

øget anvendelse af vedvarende energi.

Der skal fastsættes kriterier og procedurer for, hvordan Energinet.dk og Energi-

styrelsen kan beslutte at sikre tilstrækkelig kapacitet til at varetage elforsynings-

sikkerheden ved at holde anlæg inde på markedet. Dette skal omfatte regler for

udmåling af den kompensation, som de berørte ejere af denne kapacitet vil være

berettiget til.

Der skal etableres rammer og kriterier for, at der kan iværksættes en kapacitetsme-

kanisme for at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, hvis dette på et tidspunkt

skønnes nødvendigt.

Side 27

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Hovedanbefaling

Øget forvaltningsmæssig kvalitet

i Energinet.dk’s myndighedsopgaver

sikres, at Energinet.dk både kan løfte de

traditionelle systemopgaver og myn-

dighedsopgaver, som skal løses på bag-

grund af forvaltningsretlige principper.

Energinet.dk skal sikre, at pålagte myn-

dighedsopgaver udføres med en høj

forvaltningsmæssig kvalitet, og at afgø-

relser træffes i overensstemmelse med

almindeligt gældende forvaltningsret-

lige principper.

Energinet.dk varetager en række offent-

lige forpligtigelser og andre myndig-

hedsopgaver. Disse myndighedsop-

gaver adskiller sig fra Energinet.dk’s

traditionelle kerneydelser som syste-

mansvarlig virksomhed. Det skal derfor

Energinet.dk skal fortsat systematisk arbejde med at udarbejde administrations-

grundlag og andre relevante administrative procedurer for at sikre en sikker og

effektiv administration af myndighedsopgaverne.

Energinet.dk bør have fokus på at have juridisk kompetence i virksomheden med

stærk forvaltningsmæssig baggrund.

Side 28

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Hovedanbefaling

Sanering af krav til

store elproduktionsanlæg

leringen skal samtidig give incitamenter

til fremtidige investeringer i vedvarende

energi. Udfasningen af de traditionelle

kraftværker må ikke true forsyningssik-

kerheden hverken på el- eller fjernvar-

mesiden, og den skal sikre, at ejerne af

elproduktionsanlæg gennemfører den

fornødne oprydning og oprensning af

kraftværker og kraftværkspladser, så

samfundet ikke skal afholde disse udgif-

ter.

Reguleringen af de store elprodukti-

onsanlæg skal ske på en måde, så forsy-

ningssikkerheden og miljøbeskyttelsen

understøttes omkostningseffektivt og

med færrest mulige administrative byr-

der for myndighederne og ejerne. Regu-

For at give bedre adgang for eksterne investorer til at investere i den grønne omstilling

skal ejerkravet ved tildeling af tilladelse til opførelse af bevillingspligtige havvindmølle-

parker efter udbud opgives. Ejerkravet bør desuden kunne frafaldes, hvor der opføres

andre, nye, bevillingspligtige elproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi.

Bevillingskravet om tilstrækkelig finansiel kapacitet opretholdes for at sikre en

forsvarlig drift og skrotning. Det bør præciseres i lovgivningen, at der ved bevil-

lingsudstedelse efter en konkret vurdering kan stilles krav om bankgaranti, moder-

selskabserklæring, deponering på konto eller anden lignende sikkerhedsstillelse.

Energistyrelsen bør endvidere fastlægge klare retningslinjer for, hvilke hensyn der

lægges til grund ved vurderingen af, om en ansøger opfylder kravet til finansiel

kapacitet.

Teknisk kapacitet, der ikke vedrører den daglige drift, kan skaffes ”udefra”, så elpro-

ducenterne ikke skal have udgifter til stående beredskab. Dette kan ske under for-

udsætning af, at bevillingshaveren kan dokumentere, at den nødvendige kompe-

tence til den daglige drift af kraftværket konstant er til stede.

Det skal præciseres, hvornår og hvordan anlæg eller blokke, der er taget permanent

ud af drift, senest skal være skrottet, herunder hvornår oprydning efter anlæg og

brændselspladser skal være afsluttet. Sådanne bestemmelser bør sikre forsvarlig

skrotning og oprydning efter både elproduktionsanlæg på land og fra vindmøller

til havs. Det skal samtidigt sikres, at elproducenterne får mulighed for at genan-

vende eller afhænde bygninger, enheder, materialer og andre værdier.

Det nuværende system for godkendelse af væsentlige ændringer m.v. på kraftvær-

kerne bevares af hensyn til forsyningssikkerheden. Energistyrelsen bør imidlertid

efter drøftelse med Energinet.dk og kraftværksejerne klargøre reglerne for at tage

anlæg ud af drift, lukning m.v. af anlæg og offentliggøre disse regler.

Der skal ikke ændres ved den eksisterende bevillingsgrænse for elproduktionsan-

læg på 25 MW. En ændring af bevillingsgrænsen til fx 50 MW vil kun have betyd-

ning for et begrænset antal virksomheder og kan risikere at få utilsigtede virknin-

ger for anden lovgivning, herunder varmeforsyningslovgivningen m.v.

Side 29

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det vurderes

Hovedanbefaling

Bevillinger til netvirksomhederne

er fortsat et effektivt værktøj

ansøgeren også opfylder kravene og

kun med Energistyrelsens godkendelse.

På den anden side giver bevillings-

systemet også bevillingshaveren en

vis beskyttelse, idet bevillingen er en

20-årig eneret til drift af det pågældende

net. En bevilling er en begunstigende

forvaltningsakt, og retten til at drive net-

virksomhed på de vilkår, som er fastsat i

bevillingen, kan ikke uden videre grund-

læggende ændres i perioden. Der er

derfor behov for at opretholde den rette

balance mellem myndighedernes og

netvirksomhedernes interesser ved brug

af bevillingssystemet.

Bevillingerne giver på den ene side myn-

dighederne en mulighed for at sikre, at

ejerne af netvirksomhederne har den

fornødne tekniske og økonomiske kapa-

citet til at drive deres net og i øvrigt

opfylde lovgivningens krav til netvirk-

somheder. Bevillingen kan kun udste-

des, hvis kravene er opfyldt, og overdra-

gelse af bevilling kan kun finde sted, hvis

Bevillingskravet til netvirksomhederne bør opretholdes, idet det sikrer, at den, der

driver nettet, har både finansiel og teknisk kapacitet og i øvrigt opfylder elforsy-

ningslovens krav.

Bevillingstilsynet giver gode muligheder for at sikre, at netvirksomhederne over-

holder de krav, som lovgivningen stiller til udbygning, drift og vedligeholdelse af

distributionsnettet.

Det stillede ejerkrav i bevillingen er fortsat velbegrundet, idet det sikrer, at den,

der har bevilling til netdriften, både ejer og driver nettet, og dermed har den fulde

rådighed over netaktiviteten.

Det gældende krav om, at netvirksomheder kun må drive bevillingspligtige opga-

ver i selve netvirksomheden, er fortsat relevant og bør ikke ændres. Kravet sikrer

blandt andet, at netvirksomhedens finansielle grundlag ikke sættes på spil gen-

nem udøvelse af andre aktiviteter.

Det anbefales

Elforsyningslovens bestemmelser og netbevillingernes vilkår om netvirksomhe-

dernes pligter og rettigheder skal gennemgås i god tid, inden de eksisterende net-

bevillinger udløber i perioden 2021–2024. Det skal overvejes, om der er behov for

at stille nye og ændrede krav i forbindelse med bevillingernes udløb.

Det skal sikres, at netvirksomhederne forpligtes til at stille deres ydelser til rådig-

hed på offentliggjorte, ensartede og ikke-diskriminerende vilkår, og imødekom-

mer rimelige anmodninger fra handelsvirksomhederne om ydelser, der ikke indgår

som standardtilbud.

Side 30

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Det anbefales

Hovedanbefaling

En moderniseret elforsyningslov, der giver øget

transparens og forudsigelighed for investorer

prioritering af de grundlæggende prin-

cipper i loven ændrer sig. Loven skal

samtidig være klar, fordi en uklar lov

med stort rum for fortolkning mindsker

forudsigeligheden for investorer og øger

de administrative byrder for selskaber

m.v. i forbindelse med fortolkning, tvi-

ster eller klagesager, hvilket samtidig

ofte kræver en ekstra indsats fra ener-

gimyndigheder. Endelig skal en ny lov

understøtte målsætningerne i energiaf-

talen af 2012.

Gennemførelsen af en række af udval-

gets anbefalinger forudsætter ændrin-

ger i især elforsyningsloven. De overord-

nede målsætninger for reguleringen bør

være overordnede og klare principper,

der først skal ændres, når den politiske

Der skal udarbejdes en helt ny elforsyningslov med henblik på at forenkle og skabe

større klarhed for sektoren og for myndighederne. Udarbejdelsen af en ny, gen-

nemarbejdet elforsyningslov bør tage udgangspunkt i de anbefalinger og princip-

per for en kommende lov, som er gengivet i udvalgets rapport.

Side 31

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Konsekvensvurderinger

Anbefalingerne fra El-reguleringsudval-

get er blevet konsekvensvurderet med

hensyn til en række parametre. Resul-

taterne viser udviklingen under givne

antagelser og effekterne af ændringer i

disse. Vurderingerne er med forbehold

for ændringer i de grundlæggende anta-

gelser. Blandt de centrale forudsætnin-

ger kan nævnes:

Fremskrivning af tilladte indtægter under

den nuværende og nye regulering (faste priser)

7.000

Mio. kr. (2012-priser)

6.000

5.000

Netvirksomhederne udnytter deres

indtægtsrammer fuldt ud

Omkostningsreduktion hos netvirk-

somhederne som følge af opgave-

bortfald ved indførslen af engrosmo-

dellen

Opfyldelse af effektiviseringer nævnt i

kommissoriet

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Nuværende regulering

Ny regulering

Figur 5

Note: Den nye regulering antages implementeret i 2017. Den første 5 årige reguleringsperiode

vil løbe frem til 2021, hvorefter en ny reguleringsperiode påbegyndes. For at vise alle effekter ved

den nye regulering er fremskrivningen lavet frem til 2022.

Fremskrivning af Energinet.dk’s nettoomkostningerne

under den nye og nuværende regulering

2.700

For en mere detaljeret gennemgang af

forudsætninger for beregninger henvi-

ses til hovedrapportens bilag 6.

2.500

Energiselskaberne (netvirksom-

hederne og Energinet.dk)

2.300

Fremskrivningerne af henholdsvis den

nuværende og anbefalede regulering

for netvirksomhederne viser, at under

givne antagelser kan den anbefalede

regulering medføre en besparelse på ca.

325 mio. kr. i 2020. Følsomhedsbereg-

ninger illustrerer, at dette beløb enten

kan blive højere eller lavere afhængig

af valg af centrale antagelser om blandt

andet størrelsen af en fremtidig forrent-

ning, størrelsen af effektiviseringskrav,

investeringsniveauer, elforbrug m.v.

Fremskrivninger af henholdsvis den

nuværende og anbefalede regulering

af Energinet.dk viser, at den anbefalede

Side 32

Mio. kr. (2012-priser)

De anbefalede nye økonomiske regule-

ringer af netvirksomhederne og Energi-

net.dk vil medføre effektiviseringer hos

selskaberne til gavn for sektoren, forbru-

gerne og samfundsøkonomien.

2.100

1.900

1.700

2011

2012

2013

2014

Baseline

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Ny regulering

Figur 6

Note: Det er under fremskrivningen af den nye regulering antaget, at Energinet.dk pålægges at

reducere deres driftsomkostninger med 5 pct. i 2020. Besparelserne indfases lineært fra 2015.

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

regulering under givne antagelser kan

medføre en besparelse på ca. 119 mio.

kr. fra 2015–2020. Følsomhedsbereg-

ninger illustrerer, at dette beløb enten

kan blive højere eller lavere afhængig af

effektiviseringskravet, som Energinet.dk

pålægges.

Tarifeffekten for forbrugerne og erhverv ved ny økonomisk

regulering af netvirksomhederne og Energinet.dk i 2020

Opgjort i 2012 priser

Husholdning

Virksomhed

Energiintensiv virk-

somhed

Tabel 1

el-reguleringseftersynet

Årlig besparelse i

2020 (ex. moms)

64 kr.

7.000 kr.

75.000 kr.

Årligt forbrug

4000 kWh

1 mio. kWh

25 mio. kWh

Fald i tarif i 220

1,6 øre/kWh

0,7 øre/kWh

0,3 øre/kWh

Forbrugere og erhvervsliv

Den nye økonomiske regulering af hen-

holdsvis netvirksomhederne og Energi-

net.dk forventes at kunne reducere tarif-

ferne, forbrugerne betaler. Fremskrivnin-

gerne af den nuværende og anbefalede

regulering for henholdsvis netvirksom-

hederne og Energinet.dk viser, at under

givne antagelser kan de anbefalede

reguleringer medføre et samlet fald i

tarifferne i 2020 på omkring 65 kr. for en

husholdning, ca. 7.000 kr. for en virksom-

hed (med et elforbrug på 1 mio. kWh om

året) og ca. 75.000 kr. for en virksomhed

med et stort elforbrug (25 mio. kWh om

året).

Udviklingen i tarifferne kan både blive

højere og lavere afhængig af, hvordan

den nye økonomiske regulering af hen-

holdsvis netvirksomhederne og Ener-

ginet.dk præcis udformes i forhold til

blandt andet udviklingen i effektivise-

ringskrav, investeringer og den fremti-

dige funktionalitet i elnettet.

Statens finanser

Hverken effektiviseringen af Energi-

net.dk eller den ændrede regulering af

netvirksomhederne forventes at have

væsentlige direkte effekter på statens

finanser. Anbefalingerne forventes at

føre til nogle forenklinger i reguleringen

både hos virksomhederne og myndig-

hederne. På den anden side medfører

den nye regulering også nye opgaver og

behov for nye kompetencer hos myn-

dighederne. Netto forventes indførslen

af El-reguleringsudvalgets anbefalinger

at medføre et lidt øget ressourcefor-

brug hos myndighederne, herunder hos

Energistyrelsen, Energitilsynet og Ener-

ginet.dk. For de to sidstnævnte gælder,

at deres ressourceforbrug er finansieret

over tarifferne og dermed ikke påvirker

statens finanser. I det samlede billede

forventes effekten på statens finanser

derfor at være marginal, og denne er

derfor ikke søgt kvantificeret.

Side 33

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Den grønne omstilling

Den grønne omstilling af det danske

energisystem er en udfordrende opgave,

der kræver betydelige investeringer og

fokus på ny teknologi, hvor de monopol-

regulerede selskaber ventes at spille en

vigtig rolle. Det forventes, at anbefalin-

gerne vedrørende den nye regulering af

netvirksomhederne herunder indførslen

af 5 årige reguleringsperioder, nye ind-

tægtsrammer, bortfald af forrentnings-

loft samt etablering af pulje til innova-

tive projekter vil understøtte og bidrage

til den grønne omstilling. Ligeledes vil

anbefalingerne om et øget fokus på for-

syningssikkerhed og sikring af kapaci-

tet understøtte den grønne omstilling.

Anbefalingen om bortfald af ejerkrav

for VE-anlæg vil også kunne medføre

en øget interesse i at investere i blandt

andet vindmølleparker.

Initiativer fra udvalget som understøtter den grønne omstilling

Nye

indtægtsrammer

Bortfald af

forrentningsloft

5 årige

regulerings-

perioder

Kriterier og

procedurer for,

hvordan anlæg

kan holdes inde

i markedet

Ny regulering af

netvirksomhederne

Etablering af pulje

til innovative

projekter

Årlige redegør-

elser for udviklin-

gen i forsyningssik-

kerheden

Sikring af

kapacitet

Rammer og

kriterier der kan

iværksætte en

kapacitetsmeka-

nisme, hvis dette

bliver nødvendigt

Understøttelse

af den grønne

omstilling

Øget fokus på

forsyningssikkerhed

Klar ansvarsfor-

deling i fht. at

sikre elforsynings-

sikkerheden

Bortfald af

ejerkrav for

VE-anlæg

Figur 7

Side 34

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

Konkurrencen

Konkurrencen opfattes her som konkur-

rencen på detailmarkedet for el. Forbed-

ret konkurrence på detailmarkedet vil,

alt andet lige, påvirke elprisen for virk-

somheder og husholdninger i nedadgå-

ende retning på lang sigt og give incita-

ment til udvikling af nye innovative pro-

dukter. Der er allerede besluttet en lang

række initiativer, som forventes at styrke

konkurrencen i detailmarkedet her-

under indførsel af engrosmodellen og

ophævelse af forsyningspligten. Udval-

gets initiativer skal ses i sammenhæng

med disse og vil sammenlignet med

allerede gennemførte tiltag kun i min-

dre grad føre til ændringer i konkurren-

cevilkårene. I figur 8 ses de af udvalgets

anbefalinger, som forventes at forbedre

konkurrencen. Det gælder blandt andet

et forbud mod, at koncernforbundne

selskaber kan anvende samme navn

og logo, øget overvågning af netvirk-

somhederne, samt en øget transparens

vedrørende Energinet.dk’s forskrifter og

i forhold til fastsættelse af netvirksomhe-

dernes tariffer.

el-reguleringseftersynet

Initiativer fra udvalget som forbedrer konkurrencen på detailmarkedet

Oplysninger på

elpristavlen om afgø-

relser i Ankenævnet,

som ikke er blevet

fulgt af elhandels-

virksomhederne

Forbud mod at kon-

cernforbundne sel-

skaber kan anvende

samme navn og logo

Transparens

med hensyn til

tarifnedsættelse

Forbedret

konkurrence

Klageadgang

skal oplyses på

elpristavlen

Opstramning vedr.

forskrifter samt habi-

litet og transparens

hos Energinet.dk

Figur 8

Udvidelse af

Energitilsynets

overvågning

Samfundsøkonomien

Fremskrivninger af den nuværende og

anbefalede økonomiske regulering for

henholdsvis netvirksomhederne og

Energinet.dk viser, at under givne anta-

gelser vil de nye reguleringer kunne

medføre en samfundsøkonomisk gevinst

på ca. 970 mio. kr. fra 2015 til 2020. Det

skønnes, at den samfundsøkonomiske

gevinst vil vokse betydeligt over peri-

oden og udgøre ca. 440 mio. kr. i 2020.

Denne gevinst kan både blive lavere og

højere afhængig af, hvordan den nye

regulering af henholdsvis netvirksomhe-

derne og Energinet.dk præcis udformes.

Samfundsøkonomisk gevinst forbundet med ny

økonomisk regulering af Energinet.dk og netvirksomhederne

Mio. kr.

(forbrugerpriser)

Netvirksomhederne

Energinet.dk

I alt

Tabel 2

2015

2016

2017

2018

144

174

2019

273

310

2020

393

437

2015-

2020

814

158

972

Side 35

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 78: Rapport med anbefalinger fra El-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalg for

el-reguleringseftersynet

En fremtidssikret

regulering af elsektoren

Sammenfatning – december 2014

I udvalgets kommissorium fremgår det:

”Der gennemføres et dybde-

gående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med

henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivi-

tet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes

i 2014.

Det skal analyseres, om reguleringen understøtter en effektiv konkur-

rence i elmarkedet, samtidig med at den nødvendige forbrugerbeskyt-

telse sikres. Herudover er der behov for fortsat effektivisering af elsekto-

ren, samt incitamenter til at gennemføre energiaftalens målsætning om

at sikre en grøn omstilling til et Danmark med en energiforsyning baseret

på vedvarende energi.

Udvalg for el-reguleringseftersynet

ISBN 978-87-93071-86-5

ISBN (elektronisk udgave) 978-87-93071-85-8

Publikationen kan hentes på www.ens.dk

Layout: Solid Media Solutions

Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s