Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 74
Offentligt
S AM L E NO T AT
Klima-. Energi- og Bygningsministeriet
27. november 2014
Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014
Dagsorden
1.
Kommissionens forslag til forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-
emissioner fra søtransport og forslag om ændring af forordningen og meddelelse om in-
tegrering af emissioner fra søtransport
-
Politisk enighed
Side
2
2.
a) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles op-
fyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden forpligti-
gelsesperiode for Kyotoprotokollen)
-
Politisk enighed
7
b) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende
Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands
forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
-
Vedtagelse
14
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af afta-
len mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Is-
lands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands
forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
-
Politisk enighed
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0002.png
1.
Kommissionens forslag til forordning om overvågning, rapportering og verifikation af
CO2-emissioner fra søtransport og forslag om ændring af forordningen og meddelelse om
integrering af emissioner fra søtransport
KOM(2013) 480 og KOM(2013) 479
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har den 28. juni 2013 fremsat et forslag til forordning om overvågning, rapportering og
verifikation af skibes CO2-udledning som led i EU’s klimaindsats.
Forslaget indebærer, at ejere af skibe på over 5.000 bruttotons fra 2018 skal overvåge CO2-
emissioner for hvert skib, der ankommer og afgår fra en europæisk havn, og årligt rapportere disse til
Kommissionen og myndighederne i de relevante flagstater. De indsendte rapporter skal forinden veri-
ficeres af et uafhængigt akkrediteret selskab (verifikator). Medlemsstaterne skal fastsætte et sankti-
onssystem for manglende opfyldelse af bestemmelserne.
Kommissionen vurderer, at forslaget kan medføre en reduktion af CO2-udledningen på 2 pct., idet
overvågningen vil bibringe og synliggøre oplysninger om skibes energieffektivitet.
Forslaget behandles i Rådet (miljø). Forslaget til forordning ledsages af en meddelelse, der udbygger
baggrunden for forslaget. Det meddeles, at det som led i EU’s reduktionsforpligtigelse kan overvejes,
at nærværende forslag efterfølges af fastsættelsen af reduktionsmål for sektoren og afslutningsvis
etableringen af en markedsbaseret foranstaltning.
Den sidste trilog med Europa-Parlamentet blev afholdt den 18. november 2014. Forslaget er sat på
dagsordenen for rådsmødet (miljø) til politisk enighed.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. juni 2013 fremsendt forslag til forordning om overvågning, rapportering og
verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.
Forslaget er samtidig oversendt i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 192, stk. 1, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Kommissionen henviser i forslaget til, at der globalt er enighed om at reducere de globale drivhusgas-
udledninger, så temperaturen ikke øges med over 2 grader i forhold til før-industrialiseringsperioden –
den såkaldte 2-gradersmålsætning. Dette indebærer, at udviklede lande skal reducere deres udled-
ning med 80-95 pct. i 2050.
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet er enige om, at alle sektorer skal bidrage til reduktionen
af CO2-udledningen, herunder international søtransport, som er den eneste transportform, der ikke er
omfattet af en EU-reduktionsforpligtigelse. Søtransport er globalt set ansvarlig for ca. 3 pct. af de sam-
lede globale drivhusgasudledninger. Med vedtagelsen af EU’s klima- og energipakke i 2009 blev Rå-
det og Europa-Parlamentet enige om, at Kommissionen skulle fremsætte et forslag vedrørende inter-
national søfarts CO2-udledning, medmindre der forelå en international aftale ved udgangen af 2011.
Trods tiltag i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, i form af bindende krav til nye skibes ener-
gieffektivitet forventes sektorens udledninger fortsat at stige i takt med øget efterspørgsel og samhan-
del.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0003.png
Kommissionen vurderer, at målet om reduktionsbidrag fra søtransportsektoren bedst nås ved i første
omgang at fastsætte harmoniserede regler for overvågning, rapportering og verificering af sektorens
CO2-udledninger og herigennem kvalificere vidensgrundlaget for efterfølgende at fastsætte redukti-
onsmål og endelig etablere markedsbaserede foranstaltninger.
3. Formål og indhold
Punktet er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk enighed.
Forslaget pålægger skibe over 5.000 bruttotons, som udgør 60 pct. af flåden og 90 pct. af udlednin-
gerne, at rapportere allerede eksisterende data, der knytter sig til skibenes CO2-udledning og energi-
forbrug.
Til formålet skal skibsejer udarbejde en overvågningsplan med angivelse af en metode for overvåg-
ningen og rapporteringen, som inden udgangen af august 2017 skal forelægges til godkendelse hos
en akkrediteret verifikator.
Fra 2018 skal skibsejer årligt for hvert enkelt skib og for hver enkelt rute registrere oplysninger som:
CO2-udledning, tilbagelagte distancer og forbrug af brændstof.
Fra 2019 skal skibsejer årligt indsende rapporter for det foregående kalenderår til Kommissionen og
myndigheder i den pågældende flagstat, efter at rapporteringsformatet og de faktiske udledninger er
blevet godkendt af en akkrediteret verifikator, som udsteder en overensstemmelseserklæring. Denne
skal være om bord på skibene.
Forslaget fastsætter konkrete krav til verifikatoren og dennes forpligtigelser, herunder at verifikatoren
skal være uafhængig af skibsselskabet og skal godkendes efter gældende EU-regler. Kommissionen
kan ved delegerede retsakter ændre og præcisere kravene til verifikatorerne og deres rolle.
Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at skibsejer overholder rapporteringsforpligtigelserne, herunder
at det ved skibsinspektionen sikres, at overensstemmelseserklæringen foreligger.
Herudover skal medlemsstaterne fastsætte sanktioner ved manglende overholdelse og sikre en smi-
dig informationsudveksling med de øvrige medlemsstater.
Kommissionen skal årligt offentliggøre udledningen fra de enkelte skibsejere.
Kommissionen skal holde IMO og andre relevante internationale organer informeret om nærværende
regulering. Ved en international aftale om globale tiltag til reduktion af sektorens udledning, skal
Kommissionen revidere MRV-forordningen.
Kommissionen bemyndiges til ved gennemførelsesretsakter at fastsætte nærmere regler for tekniske
standarder for dataudveksling og rapporteringsformatet for overvågningsplanerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har under deres 1. behandling af forslaget vedtaget en holdning i april 2014, hvor
de støtter de principielle elementer i forslaget med undtagelse af at pålægge skibsejere monitorering
af transportarbejdet samt offentliggørelse heraf. Derved indgår skibes energieffektivitet ikke som en
del af monitoreringsforpligtigelsen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da harmoniseret
overvågning, rapportering og verificering forudsætter et initiativ på EU-niveau, ligesom de overordne-
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0004.png
de klimaforpligtelser fastsættes på EU-niveau. Kommissionen anfører endvidere, at foranstaltninger
på EU-plan vurderes at være mere effektive end nationale foranstaltninger, samt at det vil hindre kon-
kurrenceforvridning i det indre marked gennem ens miljømæssig regulering på tværs af medlemssta-
terne.
Nærhedsprincippet vurderes på denne baggrund at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Der er i dag ingen danske regler for overvågning, rapportering og verificering af sektorens udledninger
eller sanktionsbestemmelser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gæl-
der umiddelbart i hver medlemsstat.
Der vurderes dog at være behov for at sikre hjemmel til myndighedsopgaverne. Endvidere er det mu-
ligt, at der kan blive behov for at udmønte sanktionsbestemmelser.
Administrative konsekvenser for staten.
Forslaget medfører en myndighedsforpligtigelse til at sikre håndhævelse af bestemmelserne omkring
monitorering og håndhævelse.
For så vidt angår monitorering vil staten sikre overensstemmelse med forordningens bestemmelser for
ca. 35 skibsejere, der skal indsende verificerede emissionsrapporter for skibe under dansk flag. Det
drejer sig pt. om ca. 310 skibe. På baggrund af foreløbige tilkendegivelser fra Kommissionen lægges
til grund, at verifikatorerne har det løbende ansvar for monitoreringsplanerne, herunder indkaldelse,
verifikation og udstedelse af overensstemmelseserklæring, hvorved statens administrative byrde for-
modes at være begrænset på dette område.
Der lægges til grund, at håndhævelse alene indebærer at sikre, at der foreligger en overensstemmel-
seserklæring på skibene, og at denne kontrol vil kunne foretages som led i den almindelige havne-
statskontrol, som omfatter ca. 600 skibe årligt. Således vurderes byrden også begrænset hertil. Even-
tuelle udgifter vil blive afholdt inden for ressortministeriets/-ernes egne ramme/-er.
Der tages generelt forbehold for, at fastsættelsen af de administrative byrder kan ændres under for-
handlingerne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at forslaget vil påføre danske skibsselskaber mindre omstillingsomkostninger i forbindel-
se med udarbejdelse og indsendelse af overvågningsplaner samt anskaffelse og opsætning af udstyr
til automatiske dataudvekslingssystemer. Forslaget vurderes desuden at pålægge skibsselskaberne
løbende administrative omkostninger i relation til indsendelse af en række oplysninger til verifikatorer-
ne. Af oplysninger vil der bl.a. være tale om overvågning og rapportering af emissioner og brændstof-
forbrug samt relevante overvågningsdata. Rederierne indsamler i forvejen de pågældende data, og
den administrative omkostning vil derfor alene bestå i at trække tallene ud af deres databaser, indsæt-
te dem i et dokument og indsende dem.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Der vurderes umiddelbart at være beskedne statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
for Danmark. Eventuelle statslige merudgifter vil blive afholdt inden for ressortministeriets/-ernes egne
ramme/-er. Kommissionen anslår, at forslaget fra 2030 vil føre til en årlig besparelse på 9 mia. kr. til
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0005.png
brændstof på EU-niveau som følge af, at der ved monitoreringen bliver mere opmærksomhed om ski-
benes faktiske brændstofforbrug.
Beskyttelsesniveauet
Kommissionen anfører, at forslaget kan medføre en reduktion af CO2-udledningen på 2 pct.
8. Høring
Ved høringsfristens udløb den 16. august 2013 var der indkommet høringssvar fra nedenstående ak-
tører.
Dansk Metal og CO-industri bakker op om forslaget, som anses for at understøtte vækst og beskæfti-
gelse. Endvidere støttes, at MRV-forslaget tænkes ind i en global kontekst, som kan fremme en inter-
national implementering via IMO.
Vedvarende Energi hilser velkomment, at der etableres en overvågnings- og rapporteringsmekanisme.
Samtidig efterlyses en regulering af skibes CO2-udslip - fx ved brændselsafgifter og/eller effektivitets-
krav til skibe.
DANAK peger på uoverensstemmelse mellem den engelske og danske sprogudgave omkring verifika-
torer og anbefaler, at akkrediteringskrav til verifikatorer på søfartsområdet harmoniseres med eksiste-
rende EU-lovgivning.
Danmarks Rederiforening hilser forslaget velkomment og EU-Kommissionens fokus på, at en regule-
ring forankres globalt. Der henvises til behovet for at tydeliggøre, om det er den kommercielle operatør
eller skibsejeren, der har rapporteringsforpligtigelse, hvortil det bemærkes, at det er den kommercielle
operatør, der har ansvaret for det faktiske brændstofforbrug og dermed incitamentet til at optimere.
Herudover foreslås en række tekstnære justeringer af forslaget som eksempelvis, hvordan man defi-
nerer anløb for tankskibe, da de typisk omlader til søs, metodevalg ved emissionsopgørelser m.v.
Københavns Kommune hilser forslaget velkomment og efterlyser en fritagelse på strøm til land-
strømsanlæg på skibe.
På specialudvalgsmødet den 23. september 2013 bemærkede Greenpeace, at man gerne så imple-
menteringen fremskyndet. Danmarks Rederiforening gentog støtte til forslaget og bemærkede i for-
længelse af høringssvaret, at monitoreringen alene skulle forholde sig til CO2.
På specialudvalgsmødet den 18. november 2013 udtrykte Danmarks Rederiforening endvidere be-
kymring for at udvide forslagets dækningsområde med skibe ned til 400 bruttotons.
Samlenotatet har været sendt i høring i Klima-, Energi og Bygningspolitisk Specialudvalg i forbindelse
med mødet den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for miljø, hvor forslaget generelt er blevet vel mod-
taget af et flertal af lande under hensyn til, at en global regulering er at foretrække. Enkelte mindre
lande med betydelige flåder vurderes dog at være mindre positive over for forslaget, og flere lande har
problematiseret kravet om monitorering af transportarbejdet samt offentliggørelse af de indrapportere-
de data.
Danmark har i den anledning arbejdet intenst for at fastholde disse elementer, og de indgår for inde-
værende fortsat i det mandat, som formandsskabet lægger til grund for forhandlingerne med Europa-
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0006.png
Parlamentet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan principielt støtte forslaget.
International skibsfart står globalt for omkring 3 pct. af verdens CO2-udledning. Regeringen finder i det
lys, at skibsfarten bør påtage sig sin del af klimaansvaret.
Regeringen vurderer, at såvel branchen som klimaet er bedst tjent med en global løsning, som der
ligeledes arbejdes for. Regeringen vil støtte EU-initiativer vedrørende monitorering, verificering og
rapportering af CO2-udledning, der kan understøtte den globale indsats. Det er således også vigtigt,
at forslaget ikke underminerer arbejdet for en global løsning.
Fra dansk side er der nogle grundlæggende principper, der skal efterleves for en global regulering,
herunder at en regulering skal sikre en klimagevinst, være flagneutral og ikke være
konkurrenceforvridende. De samme principper skal så vidt muligt gøre sig gældende for en EU-
regulering.
Fra dansk side vil man være særligt opmærksom på, at forslaget spiller konstruktivt sammen med det
igangværende arbejde i IMO. Forslaget kan danne inspiration for de videre forhandlinger i IMO, så
dobbeltregulering undgås. Derudover vil man fra dansk side også være særligt opmærksom på, at de
administrative og økonomiske byrder for såvel stat som redere står i forhold til, at der alene er tale om
et monitoreringsprogram.
Fra dansk side vil der også blive lagt vægt på, at der med forslaget sikres en ensartet håndhævelse
på tværs af EU, således at forslaget ikke kan give anledning til konkurrenceforvridning på tværs af EU-
landene. Endelig arbejder Danmark for, at forslaget udmøntes hurtigst muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2013.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0007.png
2a. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af
forpligtigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for
Kyotoprotokollen)
KOM(2013) 768
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse vedrø-
rende EU’s ratifikation af Doha-ændringerne og den anden forpligtelsesperiode under Kyotopro-
tokollen. EU's mål for perioden vil være et udledningsniveau på 80 pct. af niveauet i 1990 set
som et gennemsnit over perioden. Dette svarer til den samlede europæiske reduktionsindsats,
der er aftalt under Klima- og Energipakken fra 2008, og forslaget vil derfor ikke have selvstæn-
dige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske eller danske klimapolitik. Det vil sige, at
der ikke bliver stillet yderligere reduktionskrav. EU forpligter sig i fællesskab og inkluderer Is-
land i denne fællesskabsforpligtigelse. EU som fællesskab tildeles Kyoto -udledningsrettigheder
svarende til de planlagte ETS-kvoter (de kvoteomfattede sektorer), mens de enkelte medlems-
stater tildeles Kyoto-enheder svarende til deres målsætning inden for de ikke-kvoteomfattede
sektorer (non-ETS). LULUCF og udledningerne fra NF
3
inkluderes i opgørelserne under Kyoto-
protokollen, selvom de ikke er omfattet af Klima- og Energipakken. Kommissionen forventer ik-
ke, at dette vil have betydning for mulighederne for a t leve op til forpligtigelserne, men vil følge
især LULUCF nøje.
Med forslaget har fulgt et forslag til ændringer i EU -forordning 525/2013 – overvågningsmeka-
nismen – således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i anden forpligtigel-
sesperiode under Kyotoprotokollen. Der blev opnået enighed med Europa -Parlamentet om æn-
dringen af EU-forordning 525/2013 den 15. maj 2014.
Forslagene forventes ikke at påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil efterfølgen-
de skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Dohaændringerne på baggrund af Rådets
afgørelse.
Sagen er sat på miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk enighed.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 768 og KOM(2013) 769 af 6. november 2013 fremsat: 1)
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De For-
enede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligti-
gelserne i forbindelse hermed (ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for Kyotoprotokol-
len), 2) Forslag til ændringer af EU-forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så
vidt angår den tekniske gennemførelse af anden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen (ved-
taget den 15. maj 2014). Forslagene er oversendt til Rådet den 6. november 2013 i dansk
sprogversion. Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a).
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Ratifikation af anden forpligtigelsespe-
riode for Kyotoprotokollen er en rådsbeslutning, der kræver Europa -Parlamentets godkendelse
af, at Unionen indgår anden forpligtelsesperiode. Ændringen af forordning 525/2013 (Overvåg-
ningsmekanismen) er blevet behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træf-
fer afgørelse med kvalificeret flertal. Ændringen af EU -forordning 525/2013 blev endeligt vedta-
get den 15. maj 2014.
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0008.png
På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers Rammekonvention om
klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning om, at der skal
være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Ramme-
konvention om Klimaændringer, når den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Doha-
ændringen”). Anden forpligtelsesperiode vil løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december
2020.
Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deres forpligtel-
ser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EU og medlemssta-
terne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode har til hensigt at opfylde deres forplig-
telse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.
Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelse beskrevet og
fastlagt. Når forslaget er vedtaget, og EU dermed har fastlagt ratifikationsteksten for den anden
forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, vil samtlige medlemsstater skulle genn emføre en
national ratifikationsproces. Den nationale ratifikation vil ske på baggrund af den endelige ratifi-
kationstekst, der opnås enighed om i EU, og der vil i sagens natur ikke være mulighed for at ju-
stere på vilkår og lignende i denne fase.
Det er forventningen, at EU’s ratifikationstekst vil være på plads inden udgangen af 2014, og
Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocesser i medlemsstaterne bør være
tilendebragt senest den 16. februar 2015 med henblik på EU’s og medlemsstate rnes samtidige
ratifikation umiddelbart derefter.
Sagen er sat på miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk drøftelse med henblik på at
opnå enighed i Rådet.
3. Formål og indhold
Forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation danner grundlaget for EU’s indgåelse af Doha-ændringen
til Kyotoprotokollen. Forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentets godkendelse. Forslaget inde-
holder desuden i to vedlagte bilag en række specifikationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligti-
gelse. Selve Doha-ændringerne er ligeledes vedlagt ratifikationsudkastet.
Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:
Parterne påtager sig reduktionsmål for perioden 2013 -2020. Parternes gennemsnitlige
udledning pr. år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet. EU forpligtiger sig i den
forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct. af udledningsniveauet i 1990.
NF
3
(Nitrogentriflourid) føjes til listen over drivhusgasser under Kyotoprotokollen, og par-
terne vil fremover stå til regnskab for udledningen af NF
3
. De historiske udledninger af
NF
3
er i EU meget lave (næsten nul), men der er en stigende global trend, og gassen er
en stærk drivhusgas.
Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vil f remover være nem-
mere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der være vilje hertil. Tid-
ligere krævede det konsensus blandt parterne forud for en vedtagelse og genratifikation
af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde i kraft. F remover vil et nyt, skærpet
mål kunne vedtages af en part, såfremt der ikke er tre fjerdedele af parterne, der gør
indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikke længere kræve ratifikation. EU har været fortaler for
denne ændring, da man som følge af forpligtigelsesperiodens længde (8 år mod tidligere
5 år) ønskede at gøre det lettere at opjustere målet undervejs.
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilpasning af emissionstildelingerne: For at sikre, at emissionerne i perioden 2013 -2020
ikke stiger, lægges der et loft over tildelingen af emissionstillad elser. Loftet betyder, at
de gennemsnitlige udledninger i årene 2013-2020 ikke overstiger gennemsnittet af ud-
ledningerne i 2008-2010. Dette er uden betydning for EU som helhed, hvor de samlede
udledninger udviser et fald siden 2008-2010.
Der indføres en afgift på 2 pct., der falder den første gang, der foretages en internatio-
nal overførelse af Kyotoprotokollens emissionsenheder (AAU’er) – dvs. en handel mel-
lem lande - samt ved udstedelse af emissionsreduktionsenheder (ERU’er) – den såkald-
te ”del af indtægterne”. Indtægterne herfra skal gå til den internationale klimafond.
Effekterne af skovforvaltning bliver obligatorisk i perioden 2013 -2020. Skovforvaltning er
et delelement af LULUCF, der dækker over effekten af arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug. LULUCF-sektoren kan dels optræde som netto-
udledningskilde, der vil belaste det samlede drivhusgasregnskab, og dels som netto op-
tag, hvorved der genereres en såkaldt Removal Unit (RMU-kredit), der bruges til at for-
bedre det samle drivhusgasregnskab. Parterne til Kyotoprotokollen skal fremover i rela-
tion til deres Kyoto-regnskab inkludere effekterne fra skovbrug både fra ny skov plantet
efter 1990 og fra forvaltning af skov fra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk
under 1. forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten af forvalt-
ning af skove fra før 1990 fremover blive vurderet ud fra et referenceniveau (den forven-
tede udvikling i skovenes biomasse). Tidligere blev effekten baseret på tilvæksten un-
derkastet en mængdebegrænsning. Ændringen vil i store træk betyde, at bidraget fra
skove fra før 1990 forventes at blive meget lavt. For lande, der har tilvalgt det, er der en
forpligtelse til fortsat at opgøre og rapportere effekten af forvaltningen af landbrugsjord e
og græsningsarealer.
Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er to bilag, der beskriver de specifikke
rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I ( Meddelelse om
vilkårene for fælles opfyldelse) er:
EU opfylder i fællesskab. Som under første forpligtigelsesperiode vil EU opfylde redukti-
onsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke få et særskilt redukti-
onsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013-2020.
EU's fællesskabsindsats omfatter Island. Island indgav i 2009 til Rådet en anmodning
om at blive en del af den fælles EU-forpligtigelse, hvilket Rådet hilste velkommen. Der
er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fælles forpligtelse i forslaget til
ratifikationen. Da Island ikke er (og ved EU's ratifikation af Doha-ændringerne ikke for-
ventes at være) medlem af EU, skal der indgås en separat international aftale mellem
EU, medlemsstaterne og Island, hvor Islands emissionsniveau fastsættes. Disse for-
handlinger foregår i et særskilt forløb. Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ra-
tificere aftalen med Island.
Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto -enheder; en
skærpelse af det samlede EU-mål i forbindelse med ambitionsmekanismen kan kun ske
i fælleskab.
EU betragter annulleringsmekanismen i Doha-ændringerne som gældende for EU som
helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af denne tilpasningsme-
kanisme.
EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil være tilpasset Klima- og Energipakkens
struktur. Tildelingen af Kyotoprotollens emissionsenheder (AAU’er), der knytter sig til
emissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EU som helhed, mens emissi-
onsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-ETS) vil blive til-
delt de enkelte lande.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0010.png
Mængden af emissionsenheder (AAU’er) tildelt de enkelte medlemsstater (vedr ørende
de ikke-kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne er blevet
tildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedrørende non-ETS-
udledninger. Den konkrete mængde er beskrevet i bilaget. Tallet for Island udestår , ind-
til den internationale aftale med Island er på plads.
Reduktion af NF
3
indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, da udledningerne vur-
deres at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF
3
fremover skulle indgå i medlems-
staternes emissionsopgørelse og modregnes i de nationale emissionstildelinger.
Effekten af LULUCF indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, men med ratifikatio-
nen bliver det obligatorisk at inddrage LULUCF-effekten af ny skov fra efter 1990 samt
forvaltning af skov fra før 1990 i Kyoto-opgørelsen. Medlemslandene vil derfor skulle
opgøre effekterne (positive eller negative) af skovforvaltning etc. i forho ld til Kyoto-
forpligtelsen og med udgangspunkt i de AAU’er, der er tildelt de enkelte medlemsstater,
mens de samme LULUCF-effekter ikke vil have nogen indflydelse i forhold til de mål, der
er sat med Klima- og Energipakken. Kommissionen antager pga. ændring i metoden
(udvikling i forhold til reference-forløb), at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF
er omkring nul, men vil følge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige
politikker på området, opleve store, uforudsete udledninger fra LULUC F-sektoren, vil
Kommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkelte medlemsstater.
Forslaget tager ikke stilling til, hvad medlemsstaterne kan bruge udstedte RMU-kreditter
til, hvorfor det står landene frit for at annullere disse kreditter – f.eks. som led i en mere
ambitiøs national klima-målsætning.
Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser. Ifølge Kyotoprotokollen skal parterne se-
nest den 15. april 2015 forelægge en rapport for at lette beregningerne af emissionstil-
delinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vil på vegne af EU udar-
bejde denne rapport.
Bilag II (Kompetenceerklæring) ajourfører den kompetenceerklæring, der blev udfærdiget i for-
bindelse med Kyotoprotokollen i 2002. Den indeholder nu samtlige 28 medlemsstater.
Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fælles opfyldelse og
indgåelse af Doha-ændringen vil derfor gælde for Kroatien på samme måde som for de øvrige
medlemsstater. Kommissionen har i den forbindelse truffet gennemførelsesafgørelse om et
emissionsniveau, der er tildelt Kroatien.
Sammen med forslaget til ratifikation har Kommissionen fremsendt forslag til forordning om æn-
dring af forordning (EU) nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den te kniske
gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012. Denne blev vedtaget 15. maj 2014 efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Ændringerne i ”Overvågningsmekanismen” skal nødvendigvis gennemføres, såfremt ratifikatio-
nen af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen gennemføres.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a) godkende forsla-
get om ratifikation af anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Der foreligger e ndnu
ikke en udmelding fra Europa-Parlamentet på dette område og dette forventes først, når Rådet
har fastlagt sin holdning.
Europa-Parlamentet har i henhold til TEUF artikel 192(1) været inddraget i den almindelige lov-
givningsprocedure forud for en vedtagelse af ændringen af Overvågningsmekanismen. Der blev
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0011.png
i april 2014 opnået enighed om ændringen med Europa-Parlamentet forud for den endelige ved-
tagelse.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har allerede til-
sluttet sig den fælles europæiske klimapolitik og i den forbindelse forholdt sig til spørgsmålet
om nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ratifikationsforslaget vil ikke påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil efterfølgen-
de skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Doha-ændringerne på baggrund af Rådets
afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.
7. Konsekvenser
Forslaget til ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen vil i over-
ordnede træk ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske eller
danske klimapolitik. EU’s Klima- og Energipakke sikrer, at EU når Kyoto-målsætningen for peri-
oden 2013-2020, og ratifikationen betyder derfor ingen øgede redukt ionsbyrder for EU eller
medlemsstaterne. Ratifikationen ændrer ligeledes ikke ved den europæiske model for klimapoli-
tik med et fælleseuropæisk kvotemarked og en række nationale ikke -kvoteomfattede målsæt-
ninger. Ratifikationen vurderes derfor umiddelbart ik ke at have nogen selvstændige statsfinan-
sielle, samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser eller økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Det foreligger dog en mulighed for en samfundsøkonomisk og statsfinansiel omkostning i relati-
on til ”del af indtægterne”-mekanismen under Doha-ændringerne, men den vurderes at være af
ubetydelig størrelsesorden, som det beskrives nedenfor.
Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive påvirket, idet der ikke vurderes at være selvstændi-
ge konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske eller europæiske klimaind-
sats. Der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser, idet Folketinget efterfølgende skal ratifi-
cere Dohaændringerne på baggrund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha -ændringen til
Kyotoprotokollen.
I forhold til konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:
Det nationale emissionsniveau: Med en samlet mængde emissionsenheder for 2013 -
2020 på 269.321.526 beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældende globale op-
varmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelse mellem mængden af
emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget og de tildelinger, der er vedtaget
under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale.
LULUCF: Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgt at gøre
brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunder skovforvaltningen
af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke ved Danmarks forpligtelse
under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregne emissioner og optag fra LULUCF, el-
ler ved Danmarks mulighed for at anvende denne medregning i forhold til et nationalt
mål, som er mere ambitiøst end Danmarks forpligtelse under Klima- og Energipakken.
Inklusionen af skovforvaltning vil derfor ikke umiddelbart medføre nye og ikke forudsete
vilkår for målopfyldelsen. Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fra
skove fra før 1990 til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de seneste
fremskrivninger med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt til den sam-
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0012.png
lede danske klimaindsats over perioden 2014-2020 i forhold til det nationale redukti-
onsmål.
NF
3
: Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes at have meget ringe
betydning for de danske udledninger.
”Del af indtægterne”-mekanismen, som er en del af Doha-ændringerne, fastsætter en
afgift på 2 pct. af den første, internationale overførsel med Kyotoprotokollens emissi-
onsenheder (AAU’er). Afgiften vil ikke have betydning for virksomhedernes ha ndel med
kvoter på kvotemarkedet (ETS-markedet) internt i EU, men vil gøre sig gældende, når
EU-lande mellem hinanden handler med emissionstilladelser tilknyttet de nationale, ik-
ke-kvoteomfattede målsætninger. Handel med AAU’er mellem lande vil ske uden en
markedspris i gængs forstand, men som en bilateral politisk forhandling med udgangs-
punkt i købers behov og sælgers forventninger. Fordelingen af afgiftens byrde vil være
en del af disse politiske forhandlinger, og der kan derfor ikke på forhånd siges noge t
om, hvilken part (køber eller sælger) der vil bære byrden. Det vurderes ikke, at denne
afgift vil have en mærkbar betydning for Danmark, da det p.t. er forventningen, at både
Danmark og EU som helhed overopfylder sin målsætning for de ikke -kvoteomfattede
sektorer for 2020. Det kan derfor forventes, at prisen på emissionstilladelser knyttet til
de ikke-kvoteomfattede sektorer vil være meget lav, hvis nogen. Skulle Danmark forsø-
ge at sælge af sin overopfyldelse under 2020-målsætningen under disse omstændighe-
der, vil et eventuelt tab som følge af en 2 pct. afgift (efter de politiske forhandlinger om
pris og vilkår) være af begrænset omfang. Dette scenario skal ses i forhold til den natio-
nale målsætning på 40 pct. reduktion i 2020, samt mulighederne for og vær dien ved at
overføre nationale overopfyldelse til næste forpligtelsesperiode efter 2020.
8. Høring
Forslaget til ratifikation inkl. bilag er sendt i teknisk høring til erhvervslivet, relevante organisati-
oner og offentlige myndigheder med frist til den 22. november 2013 samt i høring til Specialud-
valget med frist til den 17. december 2013.
Der blev modtaget høringssvar fra 15 parter, hvor alle, på nær to, ingen bemærkninger havde.
Den ene part, 3F, påpegede, at de gerne så, Danmark og EU arbejder for, at b egrænsningen af
gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på national eller EU plan, men også inter-
kontinentalt.
Den anden part, VedvarendeEnergi, støttede ratifikationen, men anbefalede dertil, at Danmark
arbejder for: En 30 pct. målsætning for EU i 2020, at EU afholder sig fra brugen af fleksible me-
kanismer og tidligere periodes overopfyldelse til målopfyldelse, at man regulerer NF
3
-gasser i et
andet regi end klimaregulering samt øger fokus på at kunne inddrage LULUCF i europæisk kli-
mapolitik i fremtiden.
En enkelt part kunne ikke under fristen afgive høringssvar og ville derfor ikke tages til indtægt
for en holdning til forslaget.
I forbindelse med møde i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 6. februar
2014 gav 92-gruppen udtryk for, at man fra dansk side bør være opmærksom på inklusionen af
LULUCF og sikre, at det ikke fører til udvanding af den europæiske indsats.
Samlenotatet blev behandlet på et møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg
den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0013.png
Der har i forbindelse med arbejdsgruppemøder vist sig at være en bred opbakning til ratifikati-
onsforslaget. En gruppe lande har understreget behovet for at ratificere hurtigt af hensyn til
EU’s rolle i de internationale klimaforhandlinger samt de hjemlige ratifikationsprocesser. En en-
kelt medlemsstat har fremsat ønske til en ændring af arkitekturen for den fælles opfyldelse, som
Kommissionens forslag bygger på.
Med hensyn til en separat international aftale med Island om deltagelse i den fælles opfyldelse
med EU, er der efter en række forhandlinger mellem Island og EU enighed om indholdet i denne
aftale. Det forventes ikke, at indgåelse af aftalen med Island vil give anledning til uenighed i
Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens generelle holdning til ratifikationsforslaget og ændringsforslaget til overvågnings-
mekanismen er positiv. Ratifikationsforslaget ligger i forlængelse af den danske holdning til
EU’s positionering i de globale klimaforhandlinger og holder sig inden for allerede vedtagne
rammer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og EU’s Klima - og
Energipakke.
For så vidt angår LULUCF samt NF3-gas finder regeringen det særligt vigtigt, at håndteringen
af uforudsete, negative LULUCF- og NF3-gas bidrag sker på en måde, der ikke kompromitterer
miljøhensyn og den samlede reduktionsindsats i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 28. februar
2014.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0014.png
2.b. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Islands del-
tagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i
den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer, KOM(2014) 291.
samt
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Islands del-
tagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i
den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer, KOM (2014) 290
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
KOM (2014) 291 og KOM(2014) 290
1. Resumé
Det italienske formandskab har sat forslag om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftale
om Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse af anden forpligtelsesperiode under Kyotoproto-
kollen på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2014. Forslaget om undertegnelse
af aftalen med Island er på dagsordenen til vedtagelse og forslaget om indgåelse af aftalen til
politisk enighed. Efter Rådets godkendelse forelægges forslaget om indgåelse af aftale med Is-
land for Europa-Parlamentet, der i henhold til den almindelige beslutningsprocedure skal god-
kende forslaget.
Kommissionen har den 23. maj 2014 fremsat forslag til Råd ets afgørelse vedrørende EU’s ind-
gåelse henholdsvis undertegnelse af en aftale med Island vedrørende Islands deltagelse i den
fælles opfyldelse af Unionens, medlemslandenes og Islands forpligtelser i den anden forpligtel-
sesperiode under Kyotoprotokollen.
Forslagene er i overensstemmelse med de drøftelser, der hidtil har været i Rådet om sagen. Is-
lands reduktionsforpligtelse fremgår af bilag 2 i udkastet til aftale. Det forventes ikke, at forsla-
get til reduktionsforpligtelse for Island vil give anledning t il problemer, da det fremgår af det for-
klarende memorandum til beslutningerne, at aftalen med Island ikke fastlægger forpligtelser for
Unionen eller medlemslandene, og at Island deltager i den fælles opfyldelse på samme grund-
lag som medlemslandene. Forslagene får ingen konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning om, at der skul-
le være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers ram-
mekonvention om klimaændringer, når den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Do-
haændringen”). Anden forpligtelsesperiode ville løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. de-
cember 2020.
EU og de enkelte medlemslande er hver især parter til Kyotoprotokollen. I henhold til artikel 4 i
protokollen kan parter indgå aftale om i fællesskab at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Arti-
kel 4 gør det således muligt for fællesskaber som EU at opfylde medlemslandenes målsætnin-
ger i fællesskab. EU og medlemslandene opfyldte i første periode under Kyotoprotokollen deres
forpligtelser i fællesskab, og i forbindelse med vedtagelse af Doha -ændringen i december 2012
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0015.png
gav EU og medlemslandene udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode havde til hensigt
at opfylde deres forpligtelse i fællesskab og sammen med Kroatien og Island. Med ikrafttrædel-
se af Kroatiens medlemskab af EU den 1. juli 2013 indgår Kroatien automatisk i den fælles op-
fyldelse.
Efter Kommissionens fremsættelse af forslag til retsakter til brug for fælles opfyldelse af forplig-
telserne i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode den 6. november 2013 (forslag til Rå-
dets beslutning om ratifikation samt forslag til ændring af moniteringsmekanismen,
KOM(2013)768)), har Kommissionen på baggrund af et mandat fra Rådet gennemført parallelle
forhandlinger med Island om en aftale vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af
Unionens, medlemslandenes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode fastsat i
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
Da Island ikke er medlem af EU, forudsætter Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse en
særskilt international aftale mellem EU, medlemslandene og Island i henhold til artikel 218 i
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF) om procedure for indgåelse af af-
taler med tredjelande og internationale organisationer.
Da forhandlingerne om en sådan særskilt aftale med Island nu er afsluttet, har Kommissionen
den 23. maj 2014 fremlagt forslag til indgåelse og vedtagelse af aftalen. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal under hele proceduren. Europa-Parlamentet skal i henhold til reglerne
om den fælles beslutningsprocedure godkende, at Unionen indgår aftalen.
Forslagene er oversendt til Rådet i danske sprogversioner den 23. maj 2014. Forslagene er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 5 og 6, og skal derfor vedtages af Rådet med kva-
lificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
Det italienske formandskab har sat forslag om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftale
om Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse af anden forpligtelsesperiode under Kyotoproto-
kollen på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2014. Forslaget om undertegnelse
af aftalen med Island er på dagsordenen til vedtagelse og forslag om indgåelse af aftalen til po-
litisk enighed. Efter Rådets godkendelse forelægges forslaget om indgåelse af aftale med Island
for Europa-Parlamentet, der i henhold til den almindelige beslutningsprocedure skal godkende
forslaget.
Kommissionen har den 23. maj 2014 fremlagt forslag til henholdsvis indgåelse og undertegnel-
se af aftale om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens med-
lemsstaters og Islands forpligtelser i anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De For-
enede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
Formålet med forslagene er at fastlægge reglerne for Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse
under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.
Dette kræver, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af aftalen, og at Rådet vedtager en
afgørelse om undertegnelse af aftalen. Begge forslag er vedlagt udkast til selve aftalen med Is-
land om deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og
Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.
Udkastene, inklusivt udkast til aftale, omfatter en gengivelse af rammerne for Islands deltagelse
i en fælles opfyldelse med EU, herunder en liste med den EU -lovgivning, som Island med afta-
len forpligter sig til at følge (bilag 1 til aftalen). Sidstnævnte liste omfatter alene forordning om
moniteringsmekanisme, hvorved Island forpligtes til også at foretage klimarapportering til Kom-
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427323_0016.png
missionen, så der under Kyotoprotokollen kan foretages en samlet rapportering for de 28 EU -
medlemslande og Island i relation til den fælles målopfyldelse. Listen vi l dog senere kunne ud-
vides.
Islands reduktionsforpligtelse fremgår af bilag 2 i udkastet til aftale. Det forventes ikke, at for-
slaget til reduktionsforpligtelse for Island vil give anledning til problemer, da det af det forkla-
rende memorandum til beslutningerne fremgår, at aftalen med Island ikke fastlægger nogen for-
pligtelser for Unionen eller medlemslandene, og at Island deltager i den fælles opfyldelse på
samme grundlag som medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til artikel 218 TEUF godkende, at Unionen indgår aftaler med
tredjelande eller internationale organisationer. Europa -Parlamentet skal derfor høres i forbindel-
se med Rådets behandling af forslagene om indgåelse og undertegnelse af aftale med Island
om fælles opfyldelse under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinan serne eller samfundsøkonomien.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagene er i overensstemmelse med drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe for miljø om sagen.
Under drøftelserne i arbejdsgruppen har der generelt været støtte til Kommissionens forslag til
indgåelse samt undertegnelse af aftale med Island om fælles opfyldelse under Kyotoprotokol-
lens anden forpligtelsesperiode. Forslagene blev senest drøftet i arbejdsgruppen den 10. ju ni
2014, hvor der ikke var bemærkninger til forslagene, og ingen modsatte sig disse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at indgå og undertegne aftale n med Island om
fælles opfyldelse under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 16