PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 74
Offentligt

S AM L E NO T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

27. november 2014

Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014

Dagsorden

Kommissionens forslag til forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-

emissioner fra søtransport og forslag om ændring af forordningen og meddelelse om in-

tegrering af emissioner fra søtransport

Politisk enighed

Side

a) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles op-

fyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden forpligti-

gelsesperiode for Kyotoprotokollen)

Politisk enighed

b) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af

aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende

Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands

forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Vedtagelse

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af afta-

len mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Is-

lands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands

forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Politisk enighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til forordning om overvågning, rapportering og verifikation af

CO2-emissioner fra søtransport og forslag om ændring af forordningen og meddelelse om

integrering af emissioner fra søtransport

KOM(2013) 480 og KOM(2013) 479

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen har den 28. juni 2013 fremsat et forslag til forordning om overvågning, rapportering og

verifikation af skibes CO2-udledning som led i EU’s klimaindsats.

Forslaget indebærer, at ejere af skibe på over 5.000 bruttotons fra 2018 skal overvåge CO2-

emissioner for hvert skib, der ankommer og afgår fra en europæisk havn, og årligt rapportere disse til

Kommissionen og myndighederne i de relevante flagstater. De indsendte rapporter skal forinden veri-

ficeres af et uafhængigt akkrediteret selskab (verifikator). Medlemsstaterne skal fastsætte et sankti-

onssystem for manglende opfyldelse af bestemmelserne.

Kommissionen vurderer, at forslaget kan medføre en reduktion af CO2-udledningen på 2 pct., idet

overvågningen vil bibringe og synliggøre oplysninger om skibes energieffektivitet.

Forslaget behandles i Rådet (miljø). Forslaget til forordning ledsages af en meddelelse, der udbygger

baggrunden for forslaget. Det meddeles, at det som led i EU’s reduktionsforpligtigelse kan overvejes,

at nærværende forslag efterfølges af fastsættelsen af reduktionsmål for sektoren og afslutningsvis

etableringen af en markedsbaseret foranstaltning.

Den sidste trilog med Europa-Parlamentet blev afholdt den 18. november 2014. Forslaget er sat på

dagsordenen for rådsmødet (miljø) til politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. juni 2013 fremsendt forslag til forordning om overvågning, rapportering og

verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.

Forslaget er samtidig oversendt i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 192, stk. 1, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Kommissionen henviser i forslaget til, at der globalt er enighed om at reducere de globale drivhusgas-

udledninger, så temperaturen ikke øges med over 2 grader i forhold til før-industrialiseringsperioden –

den såkaldte 2-gradersmålsætning. Dette indebærer, at udviklede lande skal reducere deres udled-

ning med 80-95 pct. i 2050.

Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet er enige om, at alle sektorer skal bidrage til reduktionen

af CO2-udledningen, herunder international søtransport, som er den eneste transportform, der ikke er

omfattet af en EU-reduktionsforpligtigelse. Søtransport er globalt set ansvarlig for ca. 3 pct. af de sam-

lede globale drivhusgasudledninger. Med vedtagelsen af EU’s klima- og energipakke i 2009 blev Rå-

det og Europa-Parlamentet enige om, at Kommissionen skulle fremsætte et forslag vedrørende inter-

national søfarts CO2-udledning, medmindre der forelå en international aftale ved udgangen af 2011.

Trods tiltag i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, i form af bindende krav til nye skibes ener-

gieffektivitet forventes sektorens udledninger fortsat at stige i takt med øget efterspørgsel og samhan-

del.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at målet om reduktionsbidrag fra søtransportsektoren bedst nås ved i første

omgang at fastsætte harmoniserede regler for overvågning, rapportering og verificering af sektorens

CO2-udledninger og herigennem kvalificere vidensgrundlaget for efterfølgende at fastsætte redukti-

onsmål og endelig etablere markedsbaserede foranstaltninger.

3. Formål og indhold

Punktet er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk enighed.

Forslaget pålægger skibe over 5.000 bruttotons, som udgør 60 pct. af flåden og 90 pct. af udlednin-

gerne, at rapportere allerede eksisterende data, der knytter sig til skibenes CO2-udledning og energi-

forbrug.

Til formålet skal skibsejer udarbejde en overvågningsplan med angivelse af en metode for overvåg-

ningen og rapporteringen, som inden udgangen af august 2017 skal forelægges til godkendelse hos

en akkrediteret verifikator.

Fra 2018 skal skibsejer årligt for hvert enkelt skib og for hver enkelt rute registrere oplysninger som:

CO2-udledning, tilbagelagte distancer og forbrug af brændstof.

Fra 2019 skal skibsejer årligt indsende rapporter for det foregående kalenderår til Kommissionen og

myndigheder i den pågældende flagstat, efter at rapporteringsformatet og de faktiske udledninger er

blevet godkendt af en akkrediteret verifikator, som udsteder en overensstemmelseserklæring. Denne

skal være om bord på skibene.

Forslaget fastsætter konkrete krav til verifikatoren og dennes forpligtigelser, herunder at verifikatoren

skal være uafhængig af skibsselskabet og skal godkendes efter gældende EU-regler. Kommissionen

kan ved delegerede retsakter ændre og præcisere kravene til verifikatorerne og deres rolle.

Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at skibsejer overholder rapporteringsforpligtigelserne, herunder

at det ved skibsinspektionen sikres, at overensstemmelseserklæringen foreligger.

Herudover skal medlemsstaterne fastsætte sanktioner ved manglende overholdelse og sikre en smi-

dig informationsudveksling med de øvrige medlemsstater.

Kommissionen skal årligt offentliggøre udledningen fra de enkelte skibsejere.

Kommissionen skal holde IMO og andre relevante internationale organer informeret om nærværende

regulering. Ved en international aftale om globale tiltag til reduktion af sektorens udledning, skal

Kommissionen revidere MRV-forordningen.

Kommissionen bemyndiges til ved gennemførelsesretsakter at fastsætte nærmere regler for tekniske

standarder for dataudveksling og rapporteringsformatet for overvågningsplanerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har under deres 1. behandling af forslaget vedtaget en holdning i april 2014, hvor

de støtter de principielle elementer i forslaget med undtagelse af at pålægge skibsejere monitorering

af transportarbejdet samt offentliggørelse heraf. Derved indgår skibes energieffektivitet ikke som en

del af monitoreringsforpligtigelsen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da harmoniseret

overvågning, rapportering og verificering forudsætter et initiativ på EU-niveau, ligesom de overordne-

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de klimaforpligtelser fastsættes på EU-niveau. Kommissionen anfører endvidere, at foranstaltninger

på EU-plan vurderes at være mere effektive end nationale foranstaltninger, samt at det vil hindre kon-

kurrenceforvridning i det indre marked gennem ens miljømæssig regulering på tværs af medlemssta-

terne.

Nærhedsprincippet vurderes på denne baggrund at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der er i dag ingen danske regler for overvågning, rapportering og verificering af sektorens udledninger

eller sanktionsbestemmelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gæl-

der umiddelbart i hver medlemsstat.

Der vurderes dog at være behov for at sikre hjemmel til myndighedsopgaverne. Endvidere er det mu-

ligt, at der kan blive behov for at udmønte sanktionsbestemmelser.

Administrative konsekvenser for staten.

Forslaget medfører en myndighedsforpligtigelse til at sikre håndhævelse af bestemmelserne omkring

monitorering og håndhævelse.

For så vidt angår monitorering vil staten sikre overensstemmelse med forordningens bestemmelser for

ca. 35 skibsejere, der skal indsende verificerede emissionsrapporter for skibe under dansk flag. Det

drejer sig pt. om ca. 310 skibe. På baggrund af foreløbige tilkendegivelser fra Kommissionen lægges

til grund, at verifikatorerne har det løbende ansvar for monitoreringsplanerne, herunder indkaldelse,

verifikation og udstedelse af overensstemmelseserklæring, hvorved statens administrative byrde for-

modes at være begrænset på dette område.

Der lægges til grund, at håndhævelse alene indebærer at sikre, at der foreligger en overensstemmel-

seserklæring på skibene, og at denne kontrol vil kunne foretages som led i den almindelige havne-

statskontrol, som omfatter ca. 600 skibe årligt. Således vurderes byrden også begrænset hertil. Even-

tuelle udgifter vil blive afholdt inden for ressortministeriets/-ernes egne ramme/-er.

Der tages generelt forbehold for, at fastsættelsen af de administrative byrder kan ændres under for-

handlingerne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at forslaget vil påføre danske skibsselskaber mindre omstillingsomkostninger i forbindel-

se med udarbejdelse og indsendelse af overvågningsplaner samt anskaffelse og opsætning af udstyr

til automatiske dataudvekslingssystemer. Forslaget vurderes desuden at pålægge skibsselskaberne

løbende administrative omkostninger i relation til indsendelse af en række oplysninger til verifikatorer-

ne. Af oplysninger vil der bl.a. være tale om overvågning og rapportering af emissioner og brændstof-

forbrug samt relevante overvågningsdata. Rederierne indsamler i forvejen de pågældende data, og

den administrative omkostning vil derfor alene bestå i at trække tallene ud af deres databaser, indsæt-

te dem i et dokument og indsende dem.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Der vurderes umiddelbart at være beskedne statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

for Danmark. Eventuelle statslige merudgifter vil blive afholdt inden for ressortministeriets/-ernes egne

ramme/-er. Kommissionen anslår, at forslaget fra 2030 vil føre til en årlig besparelse på 9 mia. kr. til

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brændstof på EU-niveau som følge af, at der ved monitoreringen bliver mere opmærksomhed om ski-

benes faktiske brændstofforbrug.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionen anfører, at forslaget kan medføre en reduktion af CO2-udledningen på 2 pct.

8. Høring

Ved høringsfristens udløb den 16. august 2013 var der indkommet høringssvar fra nedenstående ak-

tører.

Dansk Metal og CO-industri bakker op om forslaget, som anses for at understøtte vækst og beskæfti-

gelse. Endvidere støttes, at MRV-forslaget tænkes ind i en global kontekst, som kan fremme en inter-

national implementering via IMO.

Vedvarende Energi hilser velkomment, at der etableres en overvågnings- og rapporteringsmekanisme.

Samtidig efterlyses en regulering af skibes CO2-udslip - fx ved brændselsafgifter og/eller effektivitets-

krav til skibe.

DANAK peger på uoverensstemmelse mellem den engelske og danske sprogudgave omkring verifika-

torer og anbefaler, at akkrediteringskrav til verifikatorer på søfartsområdet harmoniseres med eksiste-

rende EU-lovgivning.

Danmarks Rederiforening hilser forslaget velkomment og EU-Kommissionens fokus på, at en regule-

ring forankres globalt. Der henvises til behovet for at tydeliggøre, om det er den kommercielle operatør

eller skibsejeren, der har rapporteringsforpligtigelse, hvortil det bemærkes, at det er den kommercielle

operatør, der har ansvaret for det faktiske brændstofforbrug og dermed incitamentet til at optimere.

Herudover foreslås en række tekstnære justeringer af forslaget som eksempelvis, hvordan man defi-

nerer anløb for tankskibe, da de typisk omlader til søs, metodevalg ved emissionsopgørelser m.v.

Københavns Kommune hilser forslaget velkomment og efterlyser en fritagelse på strøm til land-

strømsanlæg på skibe.

På specialudvalgsmødet den 23. september 2013 bemærkede Greenpeace, at man gerne så imple-

menteringen fremskyndet. Danmarks Rederiforening gentog støtte til forslaget og bemærkede i for-

længelse af høringssvaret, at monitoreringen alene skulle forholde sig til CO2.

På specialudvalgsmødet den 18. november 2013 udtrykte Danmarks Rederiforening endvidere be-

kymring for at udvide forslagets dækningsområde med skibe ned til 400 bruttotons.

Samlenotatet har været sendt i høring i Klima-, Energi og Bygningspolitisk Specialudvalg i forbindelse

med mødet den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for miljø, hvor forslaget generelt er blevet vel mod-

taget af et flertal af lande under hensyn til, at en global regulering er at foretrække. Enkelte mindre

lande med betydelige flåder vurderes dog at være mindre positive over for forslaget, og flere lande har

problematiseret kravet om monitorering af transportarbejdet samt offentliggørelse af de indrapportere-

de data.

Danmark har i den anledning arbejdet intenst for at fastholde disse elementer, og de indgår for inde-

værende fortsat i det mandat, som formandsskabet lægger til grund for forhandlingerne med Europa-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan principielt støtte forslaget.

International skibsfart står globalt for omkring 3 pct. af verdens CO2-udledning. Regeringen finder i det

lys, at skibsfarten bør påtage sig sin del af klimaansvaret.

Regeringen vurderer, at såvel branchen som klimaet er bedst tjent med en global løsning, som der

ligeledes arbejdes for. Regeringen vil støtte EU-initiativer vedrørende monitorering, verificering og

rapportering af CO2-udledning, der kan understøtte den globale indsats. Det er således også vigtigt,

at forslaget ikke underminerer arbejdet for en global løsning.

Fra dansk side er der nogle grundlæggende principper, der skal efterleves for en global regulering,

herunder at en regulering skal sikre en klimagevinst, være flagneutral og ikke være

konkurrenceforvridende. De samme principper skal så vidt muligt gøre sig gældende for en EU-

regulering.

Fra dansk side vil man være særligt opmærksom på, at forslaget spiller konstruktivt sammen med det

igangværende arbejde i IMO. Forslaget kan danne inspiration for de videre forhandlinger i IMO, så

dobbeltregulering undgås. Derudover vil man fra dansk side også være særligt opmærksom på, at de

administrative og økonomiske byrder for såvel stat som redere står i forhold til, at der alene er tale om

et monitoreringsprogram.

Fra dansk side vil der også blive lagt vægt på, at der med forslaget sikres en ensartet håndhævelse

på tværs af EU, således at forslaget ikke kan give anledning til konkurrenceforvridning på tværs af EU-

landene. Endelig arbejder Danmark for, at forslaget udmøntes hurtigst muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2013.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2a. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af

forpligtigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for

Kyotoprotokollen)

KOM(2013) 768

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse vedrø-

rende EU’s ratifikation af Doha-ændringerne og den anden forpligtelsesperiode under Kyotopro-

tokollen. EU's mål for perioden vil være et udledningsniveau på 80 pct. af niveauet i 1990 set

som et gennemsnit over perioden. Dette svarer til den samlede europæiske reduktionsindsats,

der er aftalt under Klima- og Energipakken fra 2008, og forslaget vil derfor ikke have selvstæn-

dige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske eller danske klimapolitik. Det vil sige, at

der ikke bliver stillet yderligere reduktionskrav. EU forpligter sig i fællesskab og inkluderer Is-

land i denne fællesskabsforpligtigelse. EU som fællesskab tildeles Kyoto -udledningsrettigheder

svarende til de planlagte ETS-kvoter (de kvoteomfattede sektorer), mens de enkelte medlems-

stater tildeles Kyoto-enheder svarende til deres målsætning inden for de ikke-kvoteomfattede

sektorer (non-ETS). LULUCF og udledningerne fra NF

inkluderes i opgørelserne under Kyoto-

protokollen, selvom de ikke er omfattet af Klima- og Energipakken. Kommissionen forventer ik-

ke, at dette vil have betydning for mulighederne for a t leve op til forpligtigelserne, men vil følge

især LULUCF nøje.

Med forslaget har fulgt et forslag til ændringer i EU -forordning 525/2013 – overvågningsmeka-

nismen – således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i anden forpligtigel-

sesperiode under Kyotoprotokollen. Der blev opnået enighed med Europa -Parlamentet om æn-

dringen af EU-forordning 525/2013 den 15. maj 2014.

Forslagene forventes ikke at påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil efterfølgen-

de skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Dohaændringerne på baggrund af Rådets

afgørelse.

Sagen er sat på miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 768 og KOM(2013) 769 af 6. november 2013 fremsat: 1)

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De For-

enede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligti-

gelserne i forbindelse hermed (ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for Kyotoprotokol-

len), 2) Forslag til ændringer af EU-forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så

vidt angår den tekniske gennemførelse af anden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen (ved-

taget den 15. maj 2014). Forslagene er oversendt til Rådet den 6. november 2013 i dansk

sprogversion. Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a).

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Ratifikation af anden forpligtigelsespe-

riode for Kyotoprotokollen er en rådsbeslutning, der kræver Europa -Parlamentets godkendelse

af, at Unionen indgår anden forpligtelsesperiode. Ændringen af forordning 525/2013 (Overvåg-

ningsmekanismen) er blevet behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal. Ændringen af EU -forordning 525/2013 blev endeligt vedta-

get den 15. maj 2014.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers Rammekonvention om

klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning om, at der skal

være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Ramme-

konvention om Klimaændringer, når den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Doha-

ændringen”). Anden forpligtelsesperiode vil løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december

2020.

Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deres forpligtel-

ser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EU og medlemssta-

terne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode har til hensigt at opfylde deres forplig-

telse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.

Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelse beskrevet og

fastlagt. Når forslaget er vedtaget, og EU dermed har fastlagt ratifikationsteksten for den anden

forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, vil samtlige medlemsstater skulle genn emføre en

national ratifikationsproces. Den nationale ratifikation vil ske på baggrund af den endelige ratifi-

kationstekst, der opnås enighed om i EU, og der vil i sagens natur ikke være mulighed for at ju-

stere på vilkår og lignende i denne fase.

Det er forventningen, at EU’s ratifikationstekst vil være på plads inden udgangen af 2014, og

Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocesser i medlemsstaterne bør være

tilendebragt senest den 16. februar 2015 med henblik på EU’s og medlemsstate rnes samtidige

ratifikation umiddelbart derefter.

Sagen er sat på miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk drøftelse med henblik på at

opnå enighed i Rådet.

3. Formål og indhold

Forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation danner grundlaget for EU’s indgåelse af Doha-ændringen

til Kyotoprotokollen. Forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentets godkendelse. Forslaget inde-

holder desuden i to vedlagte bilag en række specifikationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligti-

gelse. Selve Doha-ændringerne er ligeledes vedlagt ratifikationsudkastet.

Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:



Parterne påtager sig reduktionsmål for perioden 2013 -2020. Parternes gennemsnitlige

udledning pr. år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet. EU forpligtiger sig i den

forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct. af udledningsniveauet i 1990.

(Nitrogentriflourid) føjes til listen over drivhusgasser under Kyotoprotokollen, og par-

terne vil fremover stå til regnskab for udledningen af NF

. De historiske udledninger af

er i EU meget lave (næsten nul), men der er en stigende global trend, og gassen er

en stærk drivhusgas.

Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vil f remover være nem-

mere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der være vilje hertil. Tid-

ligere krævede det konsensus blandt parterne forud for en vedtagelse og genratifikation

af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde i kraft. F remover vil et nyt, skærpet

mål kunne vedtages af en part, såfremt der ikke er tre fjerdedele af parterne, der gør

indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikke længere kræve ratifikation. EU har været fortaler for

denne ændring, da man som følge af forpligtigelsesperiodens længde (8 år mod tidligere

5 år) ønskede at gøre det lettere at opjustere målet undervejs.



Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Tilpasning af emissionstildelingerne: For at sikre, at emissionerne i perioden 2013 -2020

ikke stiger, lægges der et loft over tildelingen af emissionstillad elser. Loftet betyder, at

de gennemsnitlige udledninger i årene 2013-2020 ikke overstiger gennemsnittet af ud-

ledningerne i 2008-2010. Dette er uden betydning for EU som helhed, hvor de samlede

udledninger udviser et fald siden 2008-2010.

Der indføres en afgift på 2 pct., der falder den første gang, der foretages en internatio-

nal overførelse af Kyotoprotokollens emissionsenheder (AAU’er) – dvs. en handel mel-

lem lande - samt ved udstedelse af emissionsreduktionsenheder (ERU’er) – den såkald-

te ”del af indtægterne”. Indtægterne herfra skal gå til den internationale klimafond.

Effekterne af skovforvaltning bliver obligatorisk i perioden 2013 -2020. Skovforvaltning er

et delelement af LULUCF, der dækker over effekten af arealanvendelse, ændringer i

arealanvendelse og skovbrug. LULUCF-sektoren kan dels optræde som netto-

udledningskilde, der vil belaste det samlede drivhusgasregnskab, og dels som netto op-

tag, hvorved der genereres en såkaldt Removal Unit (RMU-kredit), der bruges til at for-

bedre det samle drivhusgasregnskab. Parterne til Kyotoprotokollen skal fremover i rela-

tion til deres Kyoto-regnskab inkludere effekterne fra skovbrug både fra ny skov plantet

efter 1990 og fra forvaltning af skov fra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk

under 1. forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten af forvalt-

ning af skove fra før 1990 fremover blive vurderet ud fra et referenceniveau (den forven-

tede udvikling i skovenes biomasse). Tidligere blev effekten baseret på tilvæksten un-

derkastet en mængdebegrænsning. Ændringen vil i store træk betyde, at bidraget fra

skove fra før 1990 forventes at blive meget lavt. For lande, der har tilvalgt det, er der en

forpligtelse til fortsat at opgøre og rapportere effekten af forvaltningen af landbrugsjord e

og græsningsarealer.

Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er to bilag, der beskriver de specifikke

rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I ( Meddelelse om

vilkårene for fælles opfyldelse) er:



EU opfylder i fællesskab. Som under første forpligtigelsesperiode vil EU opfylde redukti-

onsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke få et særskilt redukti-

onsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013-2020.

EU's fællesskabsindsats omfatter Island. Island indgav i 2009 til Rådet en anmodning

om at blive en del af den fælles EU-forpligtigelse, hvilket Rådet hilste velkommen. Der

er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fælles forpligtelse i forslaget til

ratifikationen. Da Island ikke er (og ved EU's ratifikation af Doha-ændringerne ikke for-

ventes at være) medlem af EU, skal der indgås en separat international aftale mellem

EU, medlemsstaterne og Island, hvor Islands emissionsniveau fastsættes. Disse for-

handlinger foregår i et særskilt forløb. Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ra-

tificere aftalen med Island.

Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto -enheder; en

skærpelse af det samlede EU-mål i forbindelse med ambitionsmekanismen kan kun ske

i fælleskab.

EU betragter annulleringsmekanismen i Doha-ændringerne som gældende for EU som

helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af denne tilpasningsme-

kanisme.

EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil være tilpasset Klima- og Energipakkens

struktur. Tildelingen af Kyotoprotollens emissionsenheder (AAU’er), der knytter sig til

emissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EU som helhed, mens emissi-

onsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-ETS) vil blive til-

delt de enkelte lande.



Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Mængden af emissionsenheder (AAU’er) tildelt de enkelte medlemsstater (vedr ørende

de ikke-kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne er blevet

tildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedrørende non-ETS-

udledninger. Den konkrete mængde er beskrevet i bilaget. Tallet for Island udestår , ind-

til den internationale aftale med Island er på plads.

Reduktion af NF

indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, da udledningerne vur-

deres at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF

fremover skulle indgå i medlems-

staternes emissionsopgørelse og modregnes i de nationale emissionstildelinger.

Effekten af LULUCF indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, men med ratifikatio-

nen bliver det obligatorisk at inddrage LULUCF-effekten af ny skov fra efter 1990 samt

forvaltning af skov fra før 1990 i Kyoto-opgørelsen. Medlemslandene vil derfor skulle

opgøre effekterne (positive eller negative) af skovforvaltning etc. i forho ld til Kyoto-

forpligtelsen og med udgangspunkt i de AAU’er, der er tildelt de enkelte medlemsstater,

mens de samme LULUCF-effekter ikke vil have nogen indflydelse i forhold til de mål, der

er sat med Klima- og Energipakken. Kommissionen antager pga. ændring i metoden

(udvikling i forhold til reference-forløb), at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF

er omkring nul, men vil følge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige

politikker på området, opleve store, uforudsete udledninger fra LULUC F-sektoren, vil

Kommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkelte medlemsstater.

Forslaget tager ikke stilling til, hvad medlemsstaterne kan bruge udstedte RMU-kreditter

til, hvorfor det står landene frit for at annullere disse kreditter – f.eks. som led i en mere

ambitiøs national klima-målsætning.

Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser. Ifølge Kyotoprotokollen skal parterne se-

nest den 15. april 2015 forelægge en rapport for at lette beregningerne af emissionstil-

delinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vil på vegne af EU udar-

bejde denne rapport.

Bilag II (Kompetenceerklæring) ajourfører den kompetenceerklæring, der blev udfærdiget i for-

bindelse med Kyotoprotokollen i 2002. Den indeholder nu samtlige 28 medlemsstater.

Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fælles opfyldelse og

indgåelse af Doha-ændringen vil derfor gælde for Kroatien på samme måde som for de øvrige

medlemsstater. Kommissionen har i den forbindelse truffet gennemførelsesafgørelse om et

emissionsniveau, der er tildelt Kroatien.

Sammen med forslaget til ratifikation har Kommissionen fremsendt forslag til forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den te kniske

gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012. Denne blev vedtaget 15. maj 2014 efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Ændringerne i ”Overvågningsmekanismen” skal nødvendigvis gennemføres, såfremt ratifikatio-

nen af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen gennemføres.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a) godkende forsla-

get om ratifikation af anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Der foreligger e ndnu

ikke en udmelding fra Europa-Parlamentet på dette område og dette forventes først, når Rådet

har fastlagt sin holdning.

Europa-Parlamentet har i henhold til TEUF artikel 192(1) været inddraget i den almindelige lov-

givningsprocedure forud for en vedtagelse af ændringen af Overvågningsmekanismen. Der blev

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i april 2014 opnået enighed om ændringen med Europa-Parlamentet forud for den endelige ved-

tagelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har allerede til-

sluttet sig den fælles europæiske klimapolitik og i den forbindelse forholdt sig til spørgsmålet

om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ratifikationsforslaget vil ikke påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil efterfølgen-

de skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Doha-ændringerne på baggrund af Rådets

afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.

7. Konsekvenser

Forslaget til ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen vil i over-

ordnede træk ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske eller

danske klimapolitik. EU’s Klima- og Energipakke sikrer, at EU når Kyoto-målsætningen for peri-

oden 2013-2020, og ratifikationen betyder derfor ingen øgede redukt ionsbyrder for EU eller

medlemsstaterne. Ratifikationen ændrer ligeledes ikke ved den europæiske model for klimapoli-

tik med et fælleseuropæisk kvotemarked og en række nationale ikke -kvoteomfattede målsæt-

ninger. Ratifikationen vurderes derfor umiddelbart ik ke at have nogen selvstændige statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser eller økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Det foreligger dog en mulighed for en samfundsøkonomisk og statsfinansiel omkostning i relati-

on til ”del af indtægterne”-mekanismen under Doha-ændringerne, men den vurderes at være af

ubetydelig størrelsesorden, som det beskrives nedenfor.

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive påvirket, idet der ikke vurderes at være selvstændi-

ge konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske eller europæiske klimaind-

sats. Der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser, idet Folketinget efterfølgende skal ratifi-

cere Dohaændringerne på baggrund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha -ændringen til

Kyotoprotokollen.

I forhold til konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:



Det nationale emissionsniveau: Med en samlet mængde emissionsenheder for 2013 -

2020 på 269.321.526 beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældende globale op-

varmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelse mellem mængden af

emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget og de tildelinger, der er vedtaget

under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale.

LULUCF: Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgt at gøre

brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunder skovforvaltningen

af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke ved Danmarks forpligtelse

under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregne emissioner og optag fra LULUCF, el-

ler ved Danmarks mulighed for at anvende denne medregning i forhold til et nationalt

mål, som er mere ambitiøst end Danmarks forpligtelse under Klima- og Energipakken.

Inklusionen af skovforvaltning vil derfor ikke umiddelbart medføre nye og ikke forudsete

vilkår for målopfyldelsen. Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fra

skove fra før 1990 til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de seneste

fremskrivninger med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt til den sam-



Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



lede danske klimaindsats over perioden 2014-2020 i forhold til det nationale redukti-

onsmål.

: Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes at have meget ringe

betydning for de danske udledninger.

”Del af indtægterne”-mekanismen, som er en del af Doha-ændringerne, fastsætter en

afgift på 2 pct. af den første, internationale overførsel med Kyotoprotokollens emissi-

onsenheder (AAU’er). Afgiften vil ikke have betydning for virksomhedernes ha ndel med

kvoter på kvotemarkedet (ETS-markedet) internt i EU, men vil gøre sig gældende, når

EU-lande mellem hinanden handler med emissionstilladelser tilknyttet de nationale, ik-

ke-kvoteomfattede målsætninger. Handel med AAU’er mellem lande vil ske uden en

markedspris i gængs forstand, men som en bilateral politisk forhandling med udgangs-

punkt i købers behov og sælgers forventninger. Fordelingen af afgiftens byrde vil være

en del af disse politiske forhandlinger, og der kan derfor ikke på forhånd siges noge t

om, hvilken part (køber eller sælger) der vil bære byrden. Det vurderes ikke, at denne

afgift vil have en mærkbar betydning for Danmark, da det p.t. er forventningen, at både

Danmark og EU som helhed overopfylder sin målsætning for de ikke -kvoteomfattede

sektorer for 2020. Det kan derfor forventes, at prisen på emissionstilladelser knyttet til

de ikke-kvoteomfattede sektorer vil være meget lav, hvis nogen. Skulle Danmark forsø-

ge at sælge af sin overopfyldelse under 2020-målsætningen under disse omstændighe-

der, vil et eventuelt tab som følge af en 2 pct. afgift (efter de politiske forhandlinger om

pris og vilkår) være af begrænset omfang. Dette scenario skal ses i forhold til den natio-

nale målsætning på 40 pct. reduktion i 2020, samt mulighederne for og vær dien ved at

overføre nationale overopfyldelse til næste forpligtelsesperiode efter 2020.

8. Høring

Forslaget til ratifikation inkl. bilag er sendt i teknisk høring til erhvervslivet, relevante organisati-

oner og offentlige myndigheder med frist til den 22. november 2013 samt i høring til Specialud-

valget med frist til den 17. december 2013.

Der blev modtaget høringssvar fra 15 parter, hvor alle, på nær to, ingen bemærkninger havde.

Den ene part, 3F, påpegede, at de gerne så, Danmark og EU arbejder for, at b egrænsningen af

gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på national eller EU plan, men også inter-

kontinentalt.

Den anden part, VedvarendeEnergi, støttede ratifikationen, men anbefalede dertil, at Danmark

arbejder for: En 30 pct. målsætning for EU i 2020, at EU afholder sig fra brugen af fleksible me-

kanismer og tidligere periodes overopfyldelse til målopfyldelse, at man regulerer NF

-gasser i et

andet regi end klimaregulering samt øger fokus på at kunne inddrage LULUCF i europæisk kli-

mapolitik i fremtiden.

En enkelt part kunne ikke under fristen afgive høringssvar og ville derfor ikke tages til indtægt

for en holdning til forslaget.

I forbindelse med møde i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 6. februar

2014 gav 92-gruppen udtryk for, at man fra dansk side bør være opmærksom på inklusionen af

LULUCF og sikre, at det ikke fører til udvanding af den europæiske indsats.

Samlenotatet blev behandlet på et møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg

den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har i forbindelse med arbejdsgruppemøder vist sig at være en bred opbakning til ratifikati-

onsforslaget. En gruppe lande har understreget behovet for at ratificere hurtigt af hensyn til

EU’s rolle i de internationale klimaforhandlinger samt de hjemlige ratifikationsprocesser. En en-

kelt medlemsstat har fremsat ønske til en ændring af arkitekturen for den fælles opfyldelse, som

Kommissionens forslag bygger på.

Med hensyn til en separat international aftale med Island om deltagelse i den fælles opfyldelse

med EU, er der efter en række forhandlinger mellem Island og EU enighed om indholdet i denne

aftale. Det forventes ikke, at indgåelse af aftalen med Island vil give anledning til uenighed i

Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning til ratifikationsforslaget og ændringsforslaget til overvågnings-

mekanismen er positiv. Ratifikationsforslaget ligger i forlængelse af den danske holdning til

EU’s positionering i de globale klimaforhandlinger og holder sig inden for allerede vedtagne

rammer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og EU’s Klima - og

Energipakke.

For så vidt angår LULUCF samt NF3-gas finder regeringen det særligt vigtigt, at håndteringen

af uforudsete, negative LULUCF- og NF3-gas bidrag sker på en måde, der ikke kompromitterer

miljøhensyn og den samlede reduktionsindsats i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 28. februar

2014.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.b. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Islands del-

tagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i

den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer, KOM(2014) 291.

samt

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Islands del-

tagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i

den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer, KOM (2014) 290

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

KOM (2014) 291 og KOM(2014) 290

1. Resumé

Det italienske formandskab har sat forslag om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftale

om Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse af anden forpligtelsesperiode under Kyotoproto-

kollen på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2014. Forslaget om undertegnelse

af aftalen med Island er på dagsordenen til vedtagelse og forslaget om indgåelse af aftalen til

politisk enighed. Efter Rådets godkendelse forelægges forslaget om indgåelse af aftale med Is-

land for Europa-Parlamentet, der i henhold til den almindelige beslutningsprocedure skal god-

kende forslaget.

Kommissionen har den 23. maj 2014 fremsat forslag til Råd ets afgørelse vedrørende EU’s ind-

gåelse henholdsvis undertegnelse af en aftale med Island vedrørende Islands deltagelse i den

fælles opfyldelse af Unionens, medlemslandenes og Islands forpligtelser i den anden forpligtel-

sesperiode under Kyotoprotokollen.

Forslagene er i overensstemmelse med de drøftelser, der hidtil har været i Rådet om sagen. Is-

lands reduktionsforpligtelse fremgår af bilag 2 i udkastet til aftale. Det forventes ikke, at forsla-

get til reduktionsforpligtelse for Island vil give anledning t il problemer, da det fremgår af det for-

klarende memorandum til beslutningerne, at aftalen med Island ikke fastlægger forpligtelser for

Unionen eller medlemslandene, og at Island deltager i den fælles opfyldelse på samme grund-

lag som medlemslandene. Forslagene får ingen konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning om, at der skul-

le være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers ram-

mekonvention om klimaændringer, når den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Do-

haændringen”). Anden forpligtelsesperiode ville løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. de-

cember 2020.

EU og de enkelte medlemslande er hver især parter til Kyotoprotokollen. I henhold til artikel 4 i

protokollen kan parter indgå aftale om i fællesskab at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Arti-

kel 4 gør det således muligt for fællesskaber som EU at opfylde medlemslandenes målsætnin-

ger i fællesskab. EU og medlemslandene opfyldte i første periode under Kyotoprotokollen deres

forpligtelser i fællesskab, og i forbindelse med vedtagelse af Doha -ændringen i december 2012

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gav EU og medlemslandene udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode havde til hensigt

at opfylde deres forpligtelse i fællesskab og sammen med Kroatien og Island. Med ikrafttrædel-

se af Kroatiens medlemskab af EU den 1. juli 2013 indgår Kroatien automatisk i den fælles op-

fyldelse.

Efter Kommissionens fremsættelse af forslag til retsakter til brug for fælles opfyldelse af forplig-

telserne i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode den 6. november 2013 (forslag til Rå-

dets beslutning om ratifikation samt forslag til ændring af moniteringsmekanismen,

KOM(2013)768)), har Kommissionen på baggrund af et mandat fra Rådet gennemført parallelle

forhandlinger med Island om en aftale vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af

Unionens, medlemslandenes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode fastsat i

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

Da Island ikke er medlem af EU, forudsætter Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse en

særskilt international aftale mellem EU, medlemslandene og Island i henhold til artikel 218 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF) om procedure for indgåelse af af-

taler med tredjelande og internationale organisationer.

Da forhandlingerne om en sådan særskilt aftale med Island nu er afsluttet, har Kommissionen

den 23. maj 2014 fremlagt forslag til indgåelse og vedtagelse af aftalen. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal under hele proceduren. Europa-Parlamentet skal i henhold til reglerne

om den fælles beslutningsprocedure godkende, at Unionen indgår aftalen.

Forslagene er oversendt til Rådet i danske sprogversioner den 23. maj 2014. Forslagene er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 5 og 6, og skal derfor vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Det italienske formandskab har sat forslag om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftale

om Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse af anden forpligtelsesperiode under Kyotoproto-

kollen på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2014. Forslaget om undertegnelse

af aftalen med Island er på dagsordenen til vedtagelse og forslag om indgåelse af aftalen til po-

litisk enighed. Efter Rådets godkendelse forelægges forslaget om indgåelse af aftale med Island

for Europa-Parlamentet, der i henhold til den almindelige beslutningsprocedure skal godkende

forslaget.

Kommissionen har den 23. maj 2014 fremlagt forslag til henholdsvis indgåelse og undertegnel-

se af aftale om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens med-

lemsstaters og Islands forpligtelser i anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De For-

enede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

Formålet med forslagene er at fastlægge reglerne for Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse

under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Dette kræver, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af aftalen, og at Rådet vedtager en

afgørelse om undertegnelse af aftalen. Begge forslag er vedlagt udkast til selve aftalen med Is-

land om deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og

Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Udkastene, inklusivt udkast til aftale, omfatter en gengivelse af rammerne for Islands deltagelse

i en fælles opfyldelse med EU, herunder en liste med den EU -lovgivning, som Island med afta-

len forpligter sig til at følge (bilag 1 til aftalen). Sidstnævnte liste omfatter alene forordning om

moniteringsmekanisme, hvorved Island forpligtes til også at foretage klimarapportering til Kom-

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionen, så der under Kyotoprotokollen kan foretages en samlet rapportering for de 28 EU -

medlemslande og Island i relation til den fælles målopfyldelse. Listen vi l dog senere kunne ud-

vides.

Islands reduktionsforpligtelse fremgår af bilag 2 i udkastet til aftale. Det forventes ikke, at for-

slaget til reduktionsforpligtelse for Island vil give anledning til problemer, da det af det forkla-

rende memorandum til beslutningerne fremgår, at aftalen med Island ikke fastlægger nogen for-

pligtelser for Unionen eller medlemslandene, og at Island deltager i den fælles opfyldelse på

samme grundlag som medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til artikel 218 TEUF godkende, at Unionen indgår aftaler med

tredjelande eller internationale organisationer. Europa -Parlamentet skal derfor høres i forbindel-

se med Rådets behandling af forslagene om indgåelse og undertegnelse af aftale med Island

om fælles opfyldelse under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinan serne eller samfundsøkonomien.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene er i overensstemmelse med drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe for miljø om sagen.

Under drøftelserne i arbejdsgruppen har der generelt været støtte til Kommissionens forslag til

indgåelse samt undertegnelse af aftale med Island om fælles opfyldelse under Kyotoprotokol-

lens anden forpligtelsesperiode. Forslagene blev senest drøftet i arbejdsgruppen den 10. ju ni

2014, hvor der ikke var bemærkninger til forslagene, og ingen modsatte sig disse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at indgå og undertegne aftale n med Island om

fælles opfyldelse under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 16