PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 74
Offentligt

S AM L E NO T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

24. november 2014

Rådsmøde (energi) den 9. december 2014

Dagsorden

2030-rammen for klima og energipolitikken: Opfølgning af møde i Det Europæiske Råd

den 23.-24. oktober 2014

Politisk drøftelse

Side

Gennemførelse af det indre energimarked

Vedtagelse af rådskonklusioner

Europa 2020-strategien – midtvejsevaluering

Politisk drøftelse

Eksterne energirelationer

Information fra formandskabet og Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2030-rammen for klima og energipolitikken: Opfølgning af møde i Det Europæiske Råd den

23.-24. oktober 2014

KOM-nummer foreligger ikke.

1. Resumé

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på mødet den 23.-24. oktober 2014 konklusioner om Kommissio-

nens forslag offentliggjort den 22. januar 2014 om en politikramme for klima- og energipolitikken i pe-

rioden 2020-2030 (KOM (2014)15). DER-konklusionerne vil skulle udmøntes i konkret EU-lovgivning.

Konklusionerne skal drøftes på energirådsmødet den 9. december.

DER-konklusionerne fastlægger EU’s klima- og energimål for 2030: Mindst 40 pct. EU-intern reduktion

af drivhusgasser i forhold til 1990, et bindende mål på EU-niveau på mindst 27 pct. for andelen af

vedvarende energi i 2030 samt et vejledende mål på mindst 27 pct. for forbedringer af energieffektivi-

teten. Desuden fastlægger konklusionerne de overordnede principper for revision af Kvotedirektivet og

Byrdefordelingsaftalen for de ikke-kvotebelagte sektorer mv. – dog uden at der er sat konkrete tal på

landenes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer. DER-konklusionerne har endvidere fokus

på at sikre realisering af målet om minimum 10 pct. interkonnektorkapacitet på elområdet i 2020 samt

på at forbedre energiforsyningssikkerheden.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 22. januar 2014 en meddelelse om rammen for klima - og energi-

politikken 2020-30, jf. KOM (2014)15. Meddelelsen rummede forslag til et mål i 2030 for reduk-

tion af drivhusgasser internt i EU på 40 pct. i forhold til 1990 og et mål på 27 pct. vedvarende

energi i 2030. Den 23. juli 2014 fremlagde Kommissionen meddelelse om energieffektivitet og

dens bidrag til energiforsyningssikkerhed og den klima- og energipolitiske ramme for 2030.

Denne meddelelse indeholdt for det første en evaluering af, hvorvidt EU opfylde r målet om 20

pct. energieffektivisering i 2020, og for det andet Kommissionens forslag til EU’s energieffektivi-

seringsmål for 2030.

2030-rammen blev behandlet på DER i marts, juni og oktober samt på energi- og miljørådsmø-

derne i marts og juni.

DER traf den 23.-24. oktober beslutning om EU’s overordnede klima- og energimål samt fast-

lagde en række principper for EU’s klima- og energipolitik, jf. nedenfor. Konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober vil skulle udmøntes i konkret EU-lovgivning. Den

nytiltrådte Kommission har endnu ikke fremlagt en plan for det videre arbejde.

DER vedtog ligeledes i forbindelse med vedtagelsen af EU’s klima- og energimål for 2020 først

overordnede mål i marts 2007, hvorefter Kommissionen fremsatte konkrete retsakter, der blev

forhandlet mellem Europa-Parlamentet og Rådet. DER traf i december 2008 beslutning om den

samlede klima- og energipakke, herunder byrdefordelingen for de enkelte lande i ikke -

kvotesektoren. Dette blev efterfulgt af en førstelæsningsaftale mellem Rådet og Europa -

Parlamentet i april 2009.

3. Formål og indhold

Drøftelsen på rådsmødet i december ventes primært at være en opfølgning på DER i oktober

med særligt fokus på den kommende forvaltningsmodel.

De centrale elementer i DER-konklusionerne er følgende:

Mål:

DER-konklusionerne afspejler, at medlemslandene er enige om følgende overordnede mål:

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU-internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990 (med re-

duktion i kvotesektoren og de ikke-kvotebelagte sektorer på henholdsvis 43 pct. og 30

pct. i 2030 i forhold til 2005).

2. Bindende mål på EU-niveau for vedvarende energi på mindst 27 pct. i 2030. Målet er

fælles på EU-niveau og vil ikke blive byrdefordelt mellem medlemsstaterne.

3. Vejledende mål for energieffektivitet på mindst 27 pct. i 2030 i forhold til en fremskriv-

ning af energiforbruget. Målet skal revurderes i 2020 med h enblik på at kunne forøge det

til 30 pct.

Beslutningen vil danne grundlag for EU's bidrag til den globale klimaaftale, som forhandles un-

der FN’s klimaforhandlinger. EU vil indmelde dette bidrag til klimaforhandlingerne senest i første

kvartal 2015.

DER-konklusionerne indeholder endvidere en række beslutninger omkring 2030 -rammen:

EU ETS

Et reformeret kvotehandelssystem (ETS) beskrives i konklusionerne som det vigtigste instru-

ment til at sikre reduktionsmålet, og der henvises til et instrument på linje med Kommissionens

forslag om en markedsstabiliserende kvotereserve som værktøjet til at styrke ETS.

Aftrapningstakten for den årlige kvotemængde skal forøges fra 2021. Der skal fortsat ske en

fordeling af de udstedte kvoter mellem henholdsvis kvotebelagte virksomheder (i form af gratis

kvoter) og diverse fonde, mens den resterende hovedpart af kvoterne vil blive auktioneret . Pro-

venuet herfra vil blive fordelt mellem medlemslandene (se afsnit om omfordeling nedenfor).

Tildelingen af gratiskvoter til kvotebelagte virksomheder vil fortsætte efter 2020 for at undgå

-lækage. Andelen af kvoter, der tildeles gratis, må ikke forøges. Der skal tages hensyn til

elintensive virksomheders indirekte CO

-omkostninger. Benchmarks for kvotetildelingen skal

opdateres jævnligt og afstemmes teknologiudviklingen.

Der gives mulighed for, at lande med BNP pr. indbygger på under 60 pct. af EU-gennemsnittet

kan give gratiskvoter til el-producenter frem til 2030 som støtte til modernisering af produktio-

nen. Det er en videreførelse af den eksisterende ordning under kvotedirektivets artikel 10c.

Landene får fremover mulighed for at tildele 40 pct. af de kvoter, fra deres andel af puljen af

auktioneringskvoter, som alle medlemslande får andel i.

Der lægges endvidere op til to mekanismer til omfordeling fra rigere til fattigere medlemslande i

kvotedirektivet: Den ene er en moderniseringsfond, som vil bestå af 2 pct. af den samlede kvo-

temængde, og erstatter den nuværende omfordelingsmekanisme til lande, der i 2005 havde re-

duceret udledningen med mere end 20 pct. i forhold til deres basisår under Kyoto -protokollen.

Medlemslande med et BNP pr. indbygger på under 60 pct. af EU -gennemsnittet vil få tildelt mid-

ler fra fonden til at fremme energieffektivitet og modernisering af dere s energisystemer. De bi-

dragsydende lande vil sammen med Den Europæiske Investeringsbank udvælge projekter, der

skal modtage støtte. Midlerne fordeles mellem modtagerlandene på baggrund af deres emissio-

ner og BNP.

Den anden mekanisme omfordeler 10 pct. af de kvoter, der skal auktioneres, til lande med et

BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet. Dette er en videreførelse af den nu-

værende omfordeling frem mod 2020, dog fokuseret på færre lande, som derved hver især vil

modtage en større omfordeling.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er der etableret en såkaldt NER400-facilitet, hvortil der allokeres 400 mio. auktione-

ringskvoter. Det er en videreførelse af den eksisterende NER300-facilitet, der fungerer frem til

2020, som alle medlemslande kan søge til kulstofslagrings- (Carbon Capture and Storage) og

vedvarende energiprojekter. Faciliteten udvides til at omfatte CO

-reduktioner i industrien og

mindre projekter.

De resterende auktioneringskvoter fordeles mellem medlemslandene i forhold til verificerede

emissioner.

Sektorer uden for ETS

Metodologien for fastsættelse af medlemslandenes reduktionsmål for de ikke -kvotebelagte sek-

torer for perioden 2013-20 videreføres i store træk til perioden 2021-30. Fordelingen sker med

udgangspunkt i BNP pr. indbygger dog med nedenstående ændringer.

Medlemslandenes mål vil ligge inden for spændet 0 pct. til 40 pct. reduktioner i 2030 i forhold til

2005. Det betyder, at alle lande vil skulle reducere deres ikke-kvoteudledninger fra 2020, idet

den årlige aftrapningstakt af udledningsretten i årene 2021-29 dog ikke er nærmere defineret.

De fattigste medlemslande har måttet øge udledningerne i 2020 med op til 20 pct. i forhold til

2005, mens de rigeste lande, herunder Danmark, har skullet reducere udledningerne med 20

pct. Som noget nyt vil medlemslande med BNP pr. indbygger over EU’s gennemsnit få justeret

deres mål for at afspejle omkostningseffektivitet. Landenes målsætninger er ikke fastlagt.

De eksisterende fleksibilitetsmekanismer i de ikke-kvotebelagte sektorer vil blive forbedret for at

opnå en omkostningseffektiv kollektiv EU-indsats. Der er vedtaget en ny fleksibilitetsmekanis-

me, der skal sikre, at lande med reduktionsmålsætninger for de ikke -kvotebelagte sektorer væ-

sentligt over både EU-gennemsnittet og deres omkostningseffektive reduktionspotentiale, i be-

grænset omfang får mulighed for at overføre udledningsr ettigheder fra det kvotebelagte til det

ikke-kvotebelagte område. Denne mulighed gives én gang inden 2020.

Kommissionen opfordres på transportområdet til at undersøge forslag til teknologineutral frem-

me af energieffektivitet, elektrificering og brugen af vedvarende energi. Endvidere opfordres der

til en hurtig afslutning af de igangværende forhandlinger af brændstofkvalitetsdirektivet . Endelig

henvises til muligheden for, at medlemslandene unilateralt kan søge om at lade transportsekto-

ren indgå som en del af ETS.

DER-konklusionerne opfordrer Kommissionen til at undersøge de bedste metoder til en bære-

dygtig intensivering af fødevareproduktionen og optimering af landbrugssektorens bidrag til

nedbringelse af drivhusgasudledninger og kulstof-optag inklusiv skovrejsning. Desuden vil der

blive etableret en politik til at inkludere kulstofbalancen i jord og skov (LULUCF) i 2030-rammen,

når det teknisk er muligt – dog senest i 2020.

Vedvarende energi

Der blev vedtaget et fælles bindende mål på mindst 27 pct. for andelen af vedvarende energi i

EU’s samlede energiforbrug i 2030. Der lægges ikke op til bindende mål for medlemslandene

som for EU’s Klima- og Energipakke for perioden frem til 2020, og målet for vedvarende energi

til transport, der løber frem til 2020, fortsættes ikke. Det skal afklares nærmere, hvordan det sik-

res, at et fælles VE-mål for EU i 2030 kan indfries, herunder hvilken rolle forslaget om en ny

forvaltningsmodel kan have.

Energieffektivitet

Der blev opnået enighed om et vejledende EU-mål på mindst 27 pct. energieffektivisering i 2030 set i

forhold til en fremskrivning af energiforbruget. Det understreges, at det skal opfyldes på en omkost-

ningseffektiv måde og med respekt for kvotedirektivet. Målet vil blive vurderet i 2020 med henblik på at

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurdere, om der er grundlag for at stramme målet til 30 pct. Kommissionen skal foreslå sektorer, hvor

der kan opnås store energieffektiviseringer og komme med forslag til, hvordan de kan realiseres. Der

skal her være fokus på regulering og finansiering.

Forvaltningsmodel

En ny forvaltningsmodel skal udvikles for at bidrage til at sikre, at EU når sine energipolitiske

mål i 2030. Det fremgår af DER-konklusionerne, at den nye forvaltningsmodel skal mindske

administrative byrder og sikre nødvendig fleksibilitet for medlemslandene samt respektere ret-

ten til at fastsætte deres energimiks. Forvaltningsmodellen skal baseres på eksisterende natio-

nale klima- og energiplaner. Derudover skal den styrke gennemsigtighed og forudsigelighed for

investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et sikkert, konkurrence dygtigt

og bæredygtigt energisystem. Desuden er der øget fokus på at lette koordineringen af de natio-

nale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde.

Virkeliggørelse af et fuldt fungerende og forbundet indre energimarked

Konklusionerne understreger vigtigheden af det fuldt fungerende og forbundne indre energimar-

ked. Det vil være en prioritet at forebygge utilstrækkelig interkonnektorkapacitet og at sikre syn-

kron drift for medlemslandenes elsystemer inden for EU’s net efter 2020. Der vil blive taget ha-

stende forholdsregler for at opnå et minimum smål på 10 pct. interkonnektorkapacitet på elom-

rådet inden 2020. Særligt fremhæves de baltiske lande, Spanien og Portugal. Kommissionen

anmodes om at komme med forslag, herunder om finansiering inden for eksisterende budget-

rammer. Kommissionen skal endelig rapportere jævnligt til DER om udviklingen med det formål

at opnå et mål på 15 pct. i 2030. Begge mål skal nås gennem implementering af projekter fra li-

sten over Projekter af Fælles Interesse (PCI-listen). Medlemslande og Kommissionen skal lette

implementeringen af projekterne i disse særligt fremhævede lande (”energiøerne”). Såfremt det

ikke herigennem lykkes at opnå målet om minimum 10 pct. interkonnektorkapacitet, skal der

identificeres nye projekter, og EU-finansiering af disse projekter skal stilles til rådighed. Kom-

missionen inviteres til at fremlægge en meddelelse om opnåelse af interkonnektor -

målsætningen forud for DER i marts 2015.

Energisikkerhed

Konklusionerne peger på vigtigheden af at styrke EU’s forsyningssikkerhed og energiafhængig-

hed for både el og gas – herunder gennem energieffektivisering. Kritiske infrastruktur -projekter

for gas som Nord-Syd-korridoren, den sydlige gaskorridor og en ny gashub i Sydeuropa skal

fremmes, ligesom der peges på specifikke infrastrukturprojekter, der kan medvirke til at styrke

Finland og de baltiske landes forsyningssikkerhed. Der skal sikres bedre koordination af kritiske

projekter af fælles interesse, at der oprettes særlige taskforces vedrørende specifikke interkon-

nektorer for hurtigt at få løst problemerne med deres gennemførsel, samt at administrative pro-

cedurer strømlines, og at en politik til beskyttelse af kritisk infrastruktur videreudvikles . Derud-

over skal der gøres fuld brug af informationsudvekslingsmekanismer i forbindelse med indgåel-

se af mellemstatslige aftaler mellem EU, medlemslandene og tredjelande . Endvidere skal Ener-

gifællesskabet styrkes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes inddraget i den videre lovgivningsproces.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Konklusionerne påvirker ikke umiddelbart dansk lovgivning.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

DER-konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning. Når konkrete forslag til

retsakter for udmøntningen af 2030-rammen foreligger, vil disse kunne få lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

DER-konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Når

konkrete forslag til retsakter for udmøntningen af 2030-rammen foreligger, ventes disse at få væsent-

lige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

DER-konklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet. Når konkrete

forslag til retsakter for udmøntningen af 2030-rammen foreligger, vil disse kunne få administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

De nye klima- og energimål vurderes generelt at forbedre beskyttelsesniveauet på klima - og

energiområdet betydeligt.

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg i for-

bindelse med mødet den 17. november 2014.

Der er indkommet følgende høringssvar:

WWF er tilfredse med, at det lykkedes at indgå en aftale om 2030 -rammen, og at der ud over

klimamålet også blev sat mål for VE og EE. WWF havde dog gerne set, at måle ne havde været

mere ambitiøse, og at de alle havde været bindende. WWF er enige i, at det nu bliver centralt at

udvikle en forvaltningsmodel, som bliver effektiv og indeholder virkemidler, der kan sikre, at alle

EU-lande medvirker til at opfylde VE- og EE-målene. WWF er ligeledes enige i, at det er vigtigt,

at energieffektiviseringsmålet også i perioden efter 2020 bliver understøttet af bindende EU -

virkemidler. I forhold til VE-målet vil WWF opfordre til, at regeringen arbejder for et stærkt VE -

direktiv for perioden efter 2020, som kan understøtte opfyldelsen af det EU -bindende VE-mål for

2030.

Dansk Energi havde gerne set mere ambitiøse målsætninger. DE mener, det er vigtigt, at Kom-

missionen hurtigt udarbejder den overordnede vejledning om forvaltningsstrukturen, så med-

lemslandenes nationale handlingsplaner frem mod 2030 kan færdiggøres i god tid inden 2020.

Dansk Energi støtter regeringens ønske om en effektiv og ubureaukratisk forvaltningsmodel for

at sikre målopfyldelse og skabe investeringssikkerhed. Dansk Energi bakker fuldt ud op om, at

ETS fortsat bør være det vigtigste instrument til at sikre den grønne omstilling og vigtigheden af

en reform af kvotehandelssystemet, men mener, at det foreløbige udkast til en markedsstabili-

serende kvotereserve ikke er tilstrækkeligt omfattende. Dansk Energi ser derfor gerne en tidli-

gere startdato end 2021 – gerne allerede i 2017 - samt at ”backloadede” emissionsrettigheder

overføres til markedsreserven. Dansk Energi mener, at det er vigtigt, at tilde lingen af gratiskvo-

ter beror på den reelle risiko og omkostning ved CO2-lækage. Dansk Energi vil gerne under-

strege, at tildeling af gratiskvoter til el-producenter frem til 2030 bør ledsages af retningslinjer,

der reelt sikrer en omstilling af produktionen, som det anføres, og ikke fastholder eksisterende

produktion. Samtidig bør tildelingen ikke undergrave konkurrencen på forbundne elmarkeder.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi peger på, at Kommissionen skal foreslå sektorer, hvor der kan opnås store ener-

gieffektiviseringer. Kommissionen bør understøtte en tværgående indsats, og at de enkelte

medlemslande skaber rammen for en indsats, der støtter betydelige energieffektiviseringer med

udgangspunkt i en omkostningseffektiv indsats. Selv uden specifikke mål på transportområdet

understreger Dansk Energi vigtigheden af at fastholde en europæisk indsats for en fortsat tek-

nologineutral fremme af energieffektivitet, elektrificering og brugen af vedvarende energi i

transportsektoren. Under overskriften energisikkerhed peges der på kritiske infrastrukturp rojek-

ter for gas, men det er lige så vigtigt at understøtte kritiske infrastrukturprojekter for el. Det

gælder såvel for internationale såvel som nationale projekter med konsekve nser uden for de na-

tionale grænser.

Dansk Skovforening efterspørger en præcisering af regeringens holdning til kulstoflagring i jord

og skov. Dansk Skovforening har sammen med Skovdyrkerne og HedeDanmark vurderet, at

øget produktion af træ i skovene kan give 1.000 nye jobs i og omkring energitrækæden samt

yderligere afledede jobs i fjernvarmesektoren. Jobs der alle vil ligge i landområderne. Godt 14

% af det danske landareal er dækket af skov. Den politiske målsætning gennem de sidste 25 år

er, at skovprocentsatsen skal vokse til 20 % af Danmarks areal. Skovrejsning på (marginalise-

ret) landbrugsjord vil øge kulstoflagringen i jorden i lang tid efter, den nødvendige omstilling til

lavemissionssamfund har fundet sted.

Vindmølleindustrien havde gerne set en mere ambitiøs målsætning for vedvarende energi, der

kunne bidrage til yderligere investeringssikkerhed i den europæiske vindbranche og understøtte

en fortsat global førerposition på dette område. I forhold til aftalens videre udmøntning er det

afgørende, at målet understøttes af en robust forvaltningsmodel fsva. EU -målet på mindst 27 %

vedvarende energi. Forvaltningsmodellen skal indeholde virkemidler, der sikrer, at alle med-

lemslande bidrager til opnåelse af målet med Kommissionen i en fremskudt rolle. Kommissionen

bør kunne gøre brug af såvel positive incitamenter som andre virkemi dler til at sikre opnåelse af

målet om vedvarende energi, herunder et regionalt fokus på udnyttelse af ressourcer for vedva-

rende energi, særligt offshore vind i Nordsøen og Østersøen.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at EU2030-målene med al sandsynlighed vil være meget

udfordrende for de ikke-kvoteomfattede sektorer i Danmark. Regeringen bør klart markere, at

man vil arbejde for en acceptabel og omkostningseffektiv byrdefordeling, der ikke medfører, at

man taber et stort vækstpotentiale for den stærke og klimaeffektive fødevareklynge i Danmark

på gulvet. Bedre indregning af omkostningseffektivitet ved byrdefordelingen, øget brug af fleksi-

bilitet mellem ETS og non-ETS samt nye instrumenter for landbrugets udledninger kan alle væ-

re skridt i den rigtige retning, men der er uanset hvad en risiko for en stor dansk regning. Her-

udover henledes opmærksomheden på, at det i konklusionerne nævnes, at land- og jordbruget

har vanskeligt ved at reducere de samlede udledninger. Man kunne i den sammenhæng notere

sig, at den udfordring er ekstra stor for dansk landbrug – ikke alene i kraft af byrdefordelingen,

men også som resultat af en meget tidlig dansk indsats på landbrugsområdet før basisåret

(2005). Den danske regering bør derfor være ekstrem aktiv på mulighederne for e n fælles euro-

pæisk klimapolitik for landbruget, og dette bør klart fremgå af regeringens holdning. Endelig

fandt Landbrug & Fødevarer formuleringen af regeringens generelle holdning ift. inddragelse af

kulstoflagring i jord og skov uheldig, da den dels syn es at stride med konklusionerne fra DER,

dels synes i modfase med nationale klimamål og med den danske LULUCF -inddragelse under

Kyoto.

Energi- og olieforum ønsker en afklaring af, om målet om VE i transport også gælder efter 2020.

Mange virksomheder har investeret betydeligt for at leve op til målene i 2020, og det vil derfor

være meget uheldigt, hvis målet ikke fortsætter efter 2020.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92-gruppen bemærkede, at det var vigtig at arbejde for klima- og miljømæssig integritet – spe-

cielt i forhold til LULUCF, men også i forhold til de enkelte virkemidler, hvor målet om 10 % VE i

transportsektoren formentlig har haft begrænset klimamæssig effekt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

DER-konklusionerne er vedtaget enstemmigt. Det er endnu uvist, hvilke holdninger medlems-

landene vil indtage i de videre forhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt tilfreds med vedtagelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken

og den betydning, som den vil få for EU’s forhandlingsposition ved COP21 i Paris 2015. Desu-

den ser regeringen frem til drøftelser af aftalens videre udmøntning.

Regeringen er overordnet tilfreds med vedtagelsen af nye klimamål for EU, herunder de ved-

tagne retningslinjer for EU ETS, hvor andelen af kvoter, som auktioneres til indtægt for med-

lemslandene, ikke reduceres. Regeringen er overordnet tilfreds med, at byrdefordelingen for de

ikke-kvotebelagte sektorer skal tage hensyn til omkostningseffektivitet for lande med et BNP pr.

indbygger over EU-gennemsnittet, at der er sat et loft på reduktionsforpligtelserne, og at alle

medlemsstater er forpligtet til at bidrage. Det er desuden positivt, at lande med en reduktions-

forpligtelse væsentligt over EU-gennemsnittet og færre omkostningseffektive reduktionspotenti-

aler, i begrænset omfang kan anvende kvoter til at opfylde reduktionsforpligtelser i ikke-

kvotesektoren. Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen forts at skal undersøge muligheder

for styrket EU-regulering af transportsektorens energiforbrug og emissioner , samt at landbrugs-

sektorens muligheder for at bidrage til klimabeskyttelse under hensyntagen til EU’s fødevare-

sikkerhed skal undersøges nærmere.

Regeringen er tilfreds med vedtagelsen af EU-mål for vedvarende energi og energieffektivitet,

om end man gerne havde set mere bindende og ambitiøse målsætninger. Endvidere ser rege-

ringen positivt på 2030-rammens tiltag for at styrke energiforsyningssikkerheden , udvikle ener-

giinfrastrukturen og færdiggøre det indre marked for energi. I regeringens optik er et konkurren-

cedygtigt og velintegreret indre marked for energi et vigtigt redskab til at bevare og videreudvik-

le en effektiv energisektor i EU fremover. Regeringen lægger derfor vægt på en ambitiøs ind-

sats for en fuld gennemførelse af det indre el- og gasmarked.

Fremadrettet vil regeringen i udmøntningen af 2030-rammen forsat arbejde for at sikre en ambi-

tiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage til at skabe økonomisk vækst og beskæf-

tigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressourcer. Regeringen vil lægge vægt på

en implementering, der effektivt understøtter opnåelse af EU’s energi - og klimamålsætninger,

og at der sikres en acceptabel byrdefordeling i ikke-kvotesektoren mellem landene, der tager

højde for omkostningseffektivitet, herunder at der gives bedst mulige vilkår for i begrænset om-

fang at anvende fleksibilitetsmekanismer til at sikre dette.

Regeringen vil lægge vægt på, at Kommissionen fremsætter forslag til fælleseuropæiske in-

strumenter, der sikrer incitamenter til at reducere udledningerne og fremme teknologiudviklin-

gen, særligt inden for centrale sektorer såsom transport. I den forbindelse vil det være centra lt

for Danmark, at EU-regulering, som kan understøtte dette, fortsat fremmes. Endvidere vil rege-

ringen fortsat arbejde for, at Kommissionen overvejer en udskillelse af landbruget fra ikke-

kvotesektoren, samt at politikker og opgørelsesmetoder ved inddragelse af kulstoflagring i jord

og skov i EU's klimaregulering fra 2020 sikres en sådan standard, at ambitionsniveauet og inte-

griteten af vedtagne klimamål ikke udvandes.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at de vedtagne EU -målsætninger for vedvarende energi og

energieffektivisering skal understøttes af en effektiv og ubureaukratisk forvaltningsmodel for at

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre målopfyldelse og skabe investeringssikkerhed. Målet for energieffektivisering bør desuden

understøttes som hidtil af bindende EU-virkemidler for energieffektivisering, som udmøntes i

form af direktiver og forordninger på relevante områder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens meddelelse om EU's klima- og energimål for 2030 har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 28. februar 2014 og til orientering den 4. juni 2014.

Meddelelsen om energieffektivisering har været forelagt til forhandlingsoplæg den 10. oktober 2014.

Udvalget blev endvidere orienteret om status for forhandlingerne den 10. oktober 2014.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelse af det indre energimarked

KOM (2014) 634 final

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionens meddelelse om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked

for energi af 13. oktober 2014 følger op på tidligere statusmeddelelser af samme karakter.

Meddelelsen er af særlig betydning denne gang, fordi Det Europæiske Råd i 2011 har s at en

frist for fuldendelse af det indre energimarked senest i 2014.

Meddelelsen danner baggrund for formandskabets udkast om rådskonklusioner om det indre

energimarked, der forventes vedtaget ved energirådsmødet den 9. december 2014.

Kommissionens meddelelse fremhæver det indre energimarkeds bidrag til klimadagsordenen,

energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen. I meddelelsen lægges der ikke op til kon-

krete nye tiltag, men Kommissionen påpeger, at der er brug for yderligere anstrengelser især

vedrørende vedtagelse og gennemførelse af de såkaldte network codes

, samt håndhævelse

generelt af lovgivningen på området, infrastrukturudbygningen og en dybere integration, herun-

der i regionale samarbejdsrammer.

Rådskonklusionerne lægger sig tæt op ad Kommissionens meddelelse.

Rådskonklusionerne om det indre energimarked er ikke retsligt bindende og vil ikke have kon-

sekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. oktober 2014 offentliggjort deres m eddelelse om fremskridt med

hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi, jf. KOM(2014) 634. M eddelelsen føl-

ger op på tidligere statusmeddelelser af samme karakter, men denne er af særlig betydning,

fordi Det Europæiske Råd i 2011 har sat en frist for fuldendelse af det indre energimarked se-

nest i 2014.

DER-konklusionerne af 23. oktober 2014 fremhæver således også det indre energimarkeds af-

gørende betydning, ikke mindst med henblik på at kunne integrere stigende mængder af vedva-

rende energi, og det understreges, at det er nødvendigt at opretholde momentum for, at det in-

dre energimarked fuldendes hurtigst muligt.

Oprindelig var det påtænkt, at meddelelsen skulle ledsages af en selvstændig meddelelse om

detailmarkedet. Denne er imidlertid endnu ikke offentliggjort.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Kommissionens meddelelse om gennemførelse af det indre energimar ked er ledsaget af en

række baggrundsdokumenter, der indeholder følgende:



Trends og udviklinger i de europæiske energimarkeder

Kommissionens arbejde med at sikre, at 3. liberaliseringspakke gennemføres og implemen-

teres i national lovgivning

Udarbejdelse af network codes er en del af den 3. liberaliseringspakke. Network codes er fælleseuropæiske

operationelle regler for drift, planlægning og brug af de europæiske el- og gassystemer.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



en evaluering af 3. liberaliseringspakkes ITO-model

implementeringen af TEN-E, EEPR og PCI-projekterne

(2010-2014)

investeringsprojekter for energiinfrastruktur på baggrund af medlemsstaternes indrapporte-

ringer efter infrastrukturforordningen herom

Meddelelsen ledsages endvidere af landerapporter.

Herudover har Kommissionen samtidig med meddelelsen offentliggjort en foreløbig konsulent-

rapport om støtte til og samlede omkostninger ved forskellige fossile og vedvarende energipro-

duktionsteknologier på tværs af EU.

Kommissionens meddelelse fremhæver det indre energimarkeds bidrag til klimadagsorden en,

energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen.

Kommissionen omtaler i meddelelsen konkret status for infrastrukturen, hvor der med baggrund

i EU-listen fra 2013 af projekter af fælles interesse (PCI-projekter) og det europæiske genopret-

ningsprogram for energiområdet fra 2010 allerede er gjort væsentlige fremskridt. Kommissionen

vurderer imidlertid, at der fortsat er brug for en indsats på dette område. For gasområdet frem-

hæver Kommissionen især tilkoblingen af de baltiske stater og diversificering af forsyningen i

mange medlemslande i Central- og Østeuropa og i Sydøsteuropa som prioritetsområder. I for-

hold til elområdet fremhæves transmissionskapaciteten på det tyske markedsområde og mellem

de baltiske lande. Ligeledes nævnes en bedre tilkobling af elnettene på den iberiske halvø, i

Østersøområdet, Irland og UK til resten af kontinentet, samt opførelsen af et integreret offshore -

net i de nordlige have og et forbedret intelligent onshore-net som forudsætning for en bedre in-

tegration af vedvarende energi i elsystemet. Kommissionen nævner stabile og forudsigelige lov-

givningsmæssige rammer, ligesom effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur og

gennemførelse af de aftalte projekter af fælles interesse som vigtige faktorer for at sikre et for-

bedret investeringsklima.

Endvidere sætter Kommissionen fokus på udviklingen af network codes som en harmoniseret

retlig ramme på europæisk plan for at lette den grænseoverskridende handel med elektricitet og

gas. Også på dette område er der brug for fortsatte anstrengelser ved at få vedtaget network -

codes efter procedurerne i 3. liberaliseringspakke. Det vil også skulle sikres, at de vedtagne

regler efterfølgende anvendes og håndhæves.

Desuden fremhæver Kommissionen betydningen af de nye teknologier, navnlig intelligente må-

lersystemer og smart grids, også på distributionsniveauet, for at udnytte forbrugernes fleksibili-

tet til gavn for et mere effektiv elsystem og bedre priser for forbrugerne.

Endvidere relaterer meddelelsen tilbage til Kommissionens handlingsplan fra december 2012

om det indre energimarked og påpeger, at der siden hen er blevet gjort fremskridt ved gennem-

førelse af 3. liberaliseringspakke i national lovgivning og vedtagelse af nye statsstøtteregler

(Kommissionens retningslinjer for statsstøtte på miljø - og energiområdet), som også spiller en

rolle i forbindelse med Kommissionens vurdering af enkelte medlemslandes oprettelse af kapa-

citetsmekanismer

ITO-modellen er en alternativ model for at sikre uafhængighed af transmissionsaktiviteten. I Danmark er der krav om ejer-

mæssig adskillelse.

TEN-E, EEPR og PCI betegner de overordnede EU-programmer, hvorefter der ydes støtte til energiinfrastrukturprojekter.

Kommissionen er forpligtet til at forelægge de tre sidstnævnte i følge liberaliseringsdirektiverne, TEN-E forordningerne og in-

frastrukturforordningen.

Kapacitetsmekanismer er mekanismer, der sikrer, at elproducenter stiller produktionskapaciteten til rådighed, således at der er

tilstrækkelig kapacitet, også når variable energikilder såsom vind- og solenergi ikke producerer el.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremhæves nødvendigheden af øget samarbejde mellem agenturet af energiregulato-

rerne (ACER) og TSO-organisationerne (ENTSO-E og ENTSO-G), ligesom betydningen af det

regionale samarbejde fremhæves som trin mod at opnå fuld markedsintegration.

Udkast til rådskonklusioner

Det italienske formandskabs udkast til rådskonklusioner lægger sig tæt op ad Kommissionens

meddelelse og fremhæver både nødvendigheden af yderligere investeringer i infrastrukturen,

herunder de infrastrukturprojekter, som er identificeret i Kommissionens energiforsyningssikker-

hedsstrategi, nødvendigheden af hurtig vedtagelse og efterfølgende implementering af network

codes, samarbejde mellem alle aktører - medlemslande, regulatorer (i ACER) og TSOer (i

ENTSO-E og -G), respekt for statsstøttereglerne og de indre markedsregler generelt, herunder

ved gennemførelse af kapacitetsmekanismer, og betydningen af en mere aktiv rolle for forbru-

gerne på detailmarkedet, idet Kommissionen opfordres til snart at offentliggøre sin meddelelse

om detailmarkedet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om rådskonklusioner

på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om rådskonklusioner på bag-

grund af en meddelelse fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale om råds-

konklusioner på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lov giv-

ningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, idet der alene er ta-

le om rådskonklusioner på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kom-

missionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer , vil det skulle vurderes, om det vil medfø-

re statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser, idet der alene er tale om rådskonklusio-

ner på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, bør det vurderes, om disse vil medføre administrative konse-

kvenser.

Beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne på baggrund af Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttel-

sesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i Klima-, Energi og Bygningspolitisk Specialudvalg.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er modtaget høringssvar fra 11 eksterne høringsparter. Heraf har Dansk Arbejdsgiverforening og

Dansk Rederiforening ikke haft bemærkninger.

Dansk Energi byder meddelelsen velkommen som en statusmeddelelse, men savner konkrete tiltag

for det fremadrettede arbejde. Dansk Energi fremhæver derudover især følgende fokusområder pri-

mært på elområdet: (1) en mere konkret opfølgning på gennemførelse af infrastrukturprojekterne in-

denfor de eksisterende instrumenter, f.eks. PCIs, (2) udvikling af et fælles intra-day marked og gene-

relt markedssammenkobling, (3) løsning af forsyningssikkerhedsproblematikken i forbindelse med ind-

pasning af vedvarende energi i nettene ved en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende udlands-

forbindelser og en regional tilgang under inddragelse af forbrugssiden, (4) udvikling af network-codes,

(5) intelligente net og forbrugsfleksibilitet - også på tværs af grænserne, (6) ACERs rolle ved mar-

kedsovervågningen og sikring af overholdelse af reglerne.

Dansk Industri støtter meddelelsen og understreger især nødvendigheden for en tilgang til forsynings-

sikkerheden, der bygger på samarbejde med andre lande i samme region.

DONG støtter meddelelsen, men henleder opmærksomheden på, at det afgørende er, hvordan mar-

kedsintegrationen implementeres i praksis. Som eksempel fremhæves aktuelle jævnlige kapacitetsbe-

grænsninger på den jysk-tyske grænse pga. manglende intern kapacitet fra nord mod syd i Tyskland.

Energinet.dk hilser meddelelsen velkommen og fokuserer på tre emner: (1) udbygning af infrastruktur

som fortsat vigtig for at understøtte markedsintegration, øgede mængder vedvarende energi og den

europæiske forsyningssikkerhed, (2) vedtagelsen og efterfølgende gennemførelse af network-codes

med brug for styrkede governance-strukturer for at kunne tackle grænseoverskridende udfordringer,

og (3) brug for en regional/europæisk koordinering af kapacitetsmekanismer.

HMN påpeger, at der i forhold til grænseoverskridende elnetforbindelser fortsat skal være fokus på

andre typer af balanceringsløsninger, der allerede er tilgængelige i dag ved hjælp af andre sektorer

end elsektoren. I øvrigt er HMN ikke enig i, at det indre marked for energi ikke kan gennemføres, hvis

tarifferne forbliver et rent nationalt anliggende.

Mærsk Oil mener, at der skal tages højde for andre løsninger end udbygning af transmissionsnettene

ved udviklingen af det indre marked for energi. Mærsk mener, at udbygningen af nettene ikke nød-

vendigvis vil føre til lavere priser for forbrugeren. Endvidere tvivler Mærsk Oil på, at elbørser og

gashubs i sig selv kan sikre, at der ikke ”forekommer strømme i den økonomisk forkerte retning” (citat

fra Kommissionens meddelelse, s. 6). Dette forudsætter, at de rette produkter stilles til rådighed for

forbrugeren. I øvrigt opfordrer Mærsk Oil til, at der tages en mere aktiv tilgang til en lavest mulig kor-

rekt prisfastsættelse af transmissionskapacitetsprodukter. Endelig tvivler Mærsk Oil på forbrugerens

udnyttelse af prissignaler – gennem adfærdsændringer - som følge af et mere transparent energimar-

ked og stiller sig derfor tvivlende overfor, om øgede investeringer i innovative energitjenester i sidste

ende blot vil være en merudgift for forbrugeren, som denne ikke får retur.

Sammenslutningen af Danske Energiforbrugere (SDE) mener, at ensartethed i reguleringen er en

grundlæggende forudsætning for, at det indre energimarked i EU kan leve op til målene i Europas

energipolitik. SDE mangler dog liberaliseringen over for forbrugerne. For at få et velfungerende indre

energimarked i EU må de lokale, regionale og nationale energimarkeder være velfungerende. I forhold

til forsyningssikkerheden burde der også satses på, at de forskellige energimarkeder kan opretholde

forsyningen uafhængigt af hinanden. Hvis formålet er en fremtid med mindre CO2-udledninger, burde

VE-brændsler også være omfattet af EU’s CO2-kvotesystem.

VedvarendeEnergi kritiserer, at meddelelsen indeholder flere forslag (udbygning af gasnettet, flere

LNG-terminaler, gasimportledninger), der vil forsinke omstillingen til vedvarende energi. Forsynings-

sikkerheden burde styrkes ved at reducere gasforbruget med energibesparelser og ved brug af vedva-

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende energi. VedvarendeEnergi støtter en sammenkoblingsmålsætning på 15 %, men mener, at der

kun skal ske en elnet-udbygning, herunder etablering af off-shore net til havmøller, der giver den bil-

ligste omstilling til bæredygtig, vedvarende energi. Investeringer i smart-grid løsninger med lokal flek-

sibilitet bør vurderes på lige fod med investeringer i infrastruktur.

Det Økologiske Råd støtter et større samarbejde mellem TSO’er og markedsintegration samt

opmærksomheden på forsyningssikkerheden især for gassystemet i forbindelse med at reduce-

re afhængigheden af russisk gas. Det Økologiske Råd mener derimod, at meddelelsen er for

svag med hensyn til en forstærket indsats for energieffektivisering, anvendelse af afgifter, og

hvorvidt konstruktionen af elmarkedet og de eksisterende transmissionsforbindelser mel lem –

og interne i landene – er velegnet til at løse opgaven med omstilling til et EU -energisystem. Der

savnes fokus på udbygning af el-transmissionskapacitet internt i centrale lande og generelt på

den fremtidige forsyningssikkerhed på elområdet. Generelt savnes fokus på de alvorlige pro-

blemer, det europæiske elmarked står overfor, og at der fejles i fremlæggelsen af løsninger,

som på en omkostningseffektiv måde skal sikre en fremtidig stabil situation baseret på større in-

tegration af elmarkederne samt på større nationale incitamenter til forbrugsfleksibilitet og afbry-

delighedsaftaler. På naturgasområdet bør man identificere, hvor langt EU kan komme med en

massiv satsning på energibesparelser.

Endvidere er der indkommet høringssvar fra Dansk Energi og Vindmølleindustrien efter at sam-

lenotatet har været behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 17. no-

vember 2014.

Dansk Energi henviser til sit høringsbidrag til Kommissionens meddelelse og mener, at målet

om et integreret transmissionsnet i de ”nordlige have” bør uddybes i rådskonklusionerne.

Vindmølleindustrien opfordrer ligeledes regeringen til i forhandlingerne om rådskonklusioner ne

at arbejde for, at konklusionerne indeholder tekst, der reflekterer et regionalt fokus på udvikling

af offshore vind ressourcerne i Nordsøen og Østersøen .

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen danner baggrund for formandskabets udkast til rådskonklusioner om det indre

energimarked, der skal vedtages på energirådsmødet den 9. december. Drøftelserne af udka-

stet til rådskonklusioner i rådsarbejdsgruppen giver anledning til en forventning om, at med-

lemslandene vil støtte bredt op om udkastet til rådskonklusionerne om det indre energimarked.

Der er således enighed om, at der er blevet opnået gode resultater med at skabe et indre ener-

gimarked, men at der stadig ligger opgaver forude, før det kan konkluderes, at det indre ener-

gimarked er fuldendt.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen om emnet er desuden præget af, at landene fremfører deres

særlige interesser, herunder om at energiisolationen for enkelte medlemsstater skal bringes til

ende, behovet for markedsintegration og det rigtige markedsdesign, en mere harmoniseret til-

gang til spørgsmålet om etablering af kapacitetsmekanismer m.v.

10. Regeringens generelle holdning

For Danmark er det indre energimarked en vigtig forudsætning for at opnå EU’s klima - og ener-

gipolitiske målsætninger.

På baggrund af sammenhængen med klima- og forsyningssikkerhedsdagsorden lægger Dan-

mark derfor vægt på, at den fulde gennemførelse af det indre el - og gasmarked bliver ambitiøs,

både hvad angår indhold og timing.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I øvrigt ser Danmark et stærkt detailmarked som centralt fokusområde for det kommende arbej-

de med gennemførelsen af det indre energimarked – også i det større perspektiv med at nå kli-

mamålsætninger og at sikre forsyningssikkerheden.

Danmark er langt fremme i henhold til et markedsdesign, der forv entes at bidrage til at øge kon-

kurrencen på detailmarkedet og at give forbrugerne øget rum for at agere mere aktivt på mar-

kedet. Dertil bidrager også beslutningen om at forpligte netvirksomheder til landsdækkende at

udrulle intelligente elmålere inden 2020. Den i Vækstaftalen 2014 besluttede gasanalyse, der

skal være færdig i første halvår 2015, vil bl.a. belyse, hvorvidt lignende tiltag vil kunne gennem-

føres på gasområdet.

Regeringen agter med udgangspunkt i disse prioriteter at bakke op om rådskonklusio nerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa 2020-strategien - midtvejsevaluering

KOM-nummer foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På energirådsmødet den 9. december forventes der en politisk drøftelse af energi- og klimapoli-

tikkens bidrag til midtvejsevalueringen af Europa 2020 -strategien.

2. Baggrund

EU’s 10-årige vækststrategi, Europa 2020-strategien, blev vedtaget på Det Europæiske Råd i

juni 2010. Strategien afløste Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Formålet med E u-

ropa 2020 er at styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale bl.a. set i lyset af den finansielle krise.

Det Europæiske Råd har på baggrund af Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om ”Styr-

ket samordning af de økonomiske politikker” (KOM (2010)250) vedtaget bl.a. at introducere et

”Europæisk Semester”, som indebærer en årlig cyklus for medlemsstaternes afrapportering af

stabilitets- og konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer. Heri indgår de

nationale programmer for opnåelsen af de fem såkaldte “headline targets”, hvor af det ene er

klima- og energimålene for 2020 (20 % energieffektiviseringsforbedring, 20 % vedvarende

energi og 20 % reduktion af drivhusgasudledningerne). Det Europæiske Semester indebærer

samtidig, at de berørte rådsformationer i løbet af foråret tager en drøftelse af de nationale pro-

grammer på grundlag af Kommissionens vurdering.

Kommissionen har i maj 2013 lanceret en offentlig høring om den videre udvikling af Europa

2020-strategien. Midtvejsevalueringen forventes offentliggjort primo 2015 med henblik på drøf-

telse på Det Europæiske Råd i foråret 2015.

3. Formål og indhold

Det italienske formandskab ønsker som led i denne proces en politisk drøftelse på rådsmødet

med henblik på at formidle Rådets (Energi) input til midtvejsevalueringen. Drøftelsen forventes

at fokusere på energi- og klimapolitikkens bidrag til midtvejsevalueringen af Europa 2020 -

strategien.

Kommissionen har den 5. marts 2014 fremlagt meddelelsen “Taking stock of the Europe 2020

strategy for smart, sustainable and inclusive growth”. Her i nævner Kommissionen, at der er sket

fremskridt i forhold til opfyldelsen af 2020-målene. Selvom en del af udviklingen skyldes den

økonomiske krise og dermed lavere økonomisk vækst, er der mellem 1990 og 2012 sket en ab-

solut afkobling mellem BNP, der er vokset med 45 % , og CO2-udledningerne, der er faldet med

18 %.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg i for-

bindelse med mødet den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen har endnu ikke været drøftet i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en ambitiøs energipolitik, der sigter på at gøre EU uafhængig

af fossile brændsler på længere sigt. Regeringen finder, at en ambitiøs europæisk energipolitik

vil kunne bidrage væsentligt til vækst og beskæftigelse i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Eksterne energirelationer

KOM-nummer foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På energirådsmødet den 9. december 2014 forventes formandskabet og Kommissionen at in-

formere om den seneste udvikling i de eksterne energirelationer.

Drøftelsen om eksterne energirelationer er ikke retslig bindende og vil ikke have konsekvenser

for dansk ret.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd instruerede den 22. maj 2013 Rådet (energi) om at følge op på dets kon-

klusioner fra november 2011 for at vurdere udviklingen i EU’s eksterne energipolitik. Der blev i

den forbindelse fremlagt et udkast til rapport den 31. oktober 2013, som vurderer konklusioner-

ne fra 2011 og gennemgår eksisterende samarbejde og aftaler, der er relevante for energisekto-

ren. Rapporten blev til i dialog med Kommissionen og medlemsstaterne og blev præsenteret på

energirådsmødet den 12. december 2013.

Under punktet energisikkerhed nåede Det Europæiske Råd i oktober 2014 til enighed om føl-

gende punkter af relevans for eksterne energirelationer:

med henblik på at styrke EU's forhandlingsposition i energiforhandlingerne at gøre fuld brug af af-

gørelsen om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatsli-

ge aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet, navnlig med hensyn til stan-

dardbestemmelser og Kommissionens bistand i forhandlingerne

at opfordre medlemsstaterne og de involverede virksomheder til at give relevante oplysninger til

Kommissionen og til at bede Kommissionen om støtte under forhandlingerne, herunder om den

forudgående evaluering af de mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-lovgivningen og deres

prioriteter for energisikkerheden

yderligere at styrke Energifællesskabet, som har til formål at udvide gældende EU-ret på energi-

området til at omfatte udvidelses- og nabolande, i lyset af EU's forsyningssikkerhedshensyn

at anvende EU's og medlemsstaternes udenrigspolitiske instrumenter til at videregive konsekvente

budskaber om energisikkerhed, navnlig til strategiske partnere og større energileverandører.

3. Formål og indhold

Formandskabet og Kommissionen forventes at informere om den seneste tids udvikling i de

eksterne energirelationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der er tale om orientering fra formandskabet og

Kommissionen om den eksterne energipolitik.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenser, da der er tale om orientering fra formandskabet og Kom-

missionen om den eksterne energipolitik.

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg i for-

bindelse med mødet den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at orienteringen fra formandskabet og Kommissionen tages til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabet og Kommissionens orientering om eksterne energi-

relationer til efterretning.

Regeringen ser positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af EU’s eksterne ener-

gipolitik, herunder ved at sikre en koordineret og sammenhængende indsats, hvor EU taler med

én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organisationer på energiområdet. Dette vil

medvirke til at sikre EU’s forsyningssikkerhed, skabe velfungerende energimarkeder og indpas-

ning af vedvarende energi.

Regeringen finder, at en fuld gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er en væsentlig

forudsætning for, at EU kan have en effektiv og sammenhængende ekstern energipolitik.

Regeringen er enig i, at det er væsentligt at reducere EU’s impor tafhængighed af energi for at

sikre den samlede forsyningssikkerhed. Det bør dog samtidig understreges, at der er behov for,

at EU’s medlemslande bliver mere forpligtet på at fremme brugen af vedvarende energi og

energieffektivitet for at reducere importafhængigheden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 19