Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 72
Offentligt
1427087_0001.png
FN’s klimaforhandlinger på COP20
den 1.-12. december 2014 i Lima, Peru
Den 27. november 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0002.png
Indhold
1.
Klimaforandringerne og mulige konsekvenser
2.
Den globale udfordring og udvikling
3.
Danmarks globale indsats: prioriteter uden for FN
4.
Danmarks globale indsats: prioriteter i FN
5.
Danske styrkepositioner på erhvervssiden
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0003.png
Det videnskabelige grundlag: IPCC
•
Klodens opvarmning er utvetydig - og skyldes med altovervejende
sandsynlighed (>95 pct.) menneskelig aktivitet.
•
Scenarier, hvor det er sandsynligt (>66 pct.), at opvarmningen begrænses
til 2 °C, kræver en samlet reduktion i de globale drivhusgasudledninger på
40-70 pct. i 2050 sammenlignet med 2010.
•
Udledningerne er drevet af økonomisk vækst og befolkningstilvækst.
Kilde: IPCC,
Fifth Assessment
Report, 2014
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0004.png
FN’s ”Gap-rapport”
•
FN’s Miljøprogram (UNEP) vurderer, at
de globale udledninger af drivhusgasser
vil stige til 54-57 gigaton CO
2
i 2020. Det
medfører et ”ambitionsgap” på 7-10
gigaton CO
2
. Til sammenligning er
USA+EU’s årlige udledninger ca. 10 Gt..
•
I 2030 vil udledningerne stige til 56-59
gigaton CO
2
og gap’et til 14-17 Gt per år.
•
Med omkostningseffektive tiltag kan
emissionerne reduceres med 29 gigaton
CO
2
pr. år i 2030.
Kilde: UNEP ”The Emissions Gap Report”, 2014
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0005.png
Indhold
1.
Klimaforandringerne og mulige konsekvenser
2.
Den globale udfordring og udvikling
3.
Danmarks globale indsats: prioriteter uden for FN
4.
Danmarks globale indsats: prioriteter i FN
5.
Danske styrkepositioner på erhvervssiden
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0006.png
Udvikling i det globale
energiforbrug og udledninger
•
Fremskrivninger viser klare stigninger i energiforbrug, forventede
udledninger og befolkningstilvækst.
•
Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer en stigning på
37 pct. i det globale energiforbrug i perioden 2012-2040.
Kilde: IEA – World Energy Outlook, 2014
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0007.png
•
Ifølge World Energy Outlook 2014 vil de samlede
udledninger fortsat stige, og kul vil være den primære kilde.
Kilde: IEA – World Energy Outlook, 2014
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0008.png
Energiforbrug geografisk set
Kilde: World Energy Outlook 2013
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0009.png
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0010.png
Energisektorens karbonbudget, opbrugt i 2040
•
IEA advarer om, at det totale karbonbudget bliver brugt hurtigt. Uden nye tiltag
skal emissionerne falde til nul i 2040, hvis 2 °C målet skal nås (venstre figur).
•
Væksten i emissionerne vil primært finde sted i vækstøkonomier. F.eks.
overhaler Indiens årlige udledninger USA’s inden 2040 (højre figur).
Kilde: IEA – World Energy Outlook, 2014
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0011.png
Nye mål for Kina, USA og EU
•
Kina: Udledningerne skal toppe i 2030. Mål om, at 20 pct.
af energiforbruget skal dækkes af ikke-fossile brændsler i
2030.
•
USA: Udledningerne skal reduceres med 26-28 pct. i 2025
sammenlignet med 2005 (tidl. 17 pct. i 2020).
•
EU: Udledningerne skal reduceres med 40 pct. i 2030
sammenlignet med 1990 (tidl. 20 pct. i 2020).
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0012.png
Nye mål perspektiveret
•
Kina: Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) ville
Kinas udledninger toppe mellem 2030 og 2035 med
allerede eksisterende politikker (BAU). Målet inden for
vedvarende energi er en lineær fortsættelse af tidligere
mål om 10 pct. i 2010 og 15 pct. i 2020.
.
•
USA: Sammenlignet med 1990, som er referenceår for
EU’s udledninger, svarer det amerikanske mål til en
reduktion på 15 pct. i 2025.
.
•
USA’s udledninger pr. indbygger var i 2014 mere end
dobbelt så store som EU’s.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0013.png
Store omkostningseffektive
potentialer – også på kort sigt
•
IEA fremhæver, at omkostningsneutrale tiltag og tiltag med ”negative”
omkostninger kan levere 80 pct. af de nødvendige reduktioner inden for
energisektoren frem til 2020, der skal til for at holde vinduet åbent til 2 °C.
•
Heraf kan energieffektivitet levere godt halvdelen.
Kilde: IEA - Redrawing the Energy-Climate map – World Energy Outlook Special Report,
2013
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0014.png
Omkostninger til
vedvarende energi falder
Kilde: IEA, Renewable Energy Medium-Term Market Report 2014
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0015.png
Øget udbredelse af vedvarende energi
•
Udbygning af vedvarende energi steg i 2013 hurtigere end nogensinde
før. Fortsat vækst forudsætter stabile rammevilkår.
•
Størstedelen af tilvæksten frem mod 2030 vil finde sted i
vækstøkonomier. Kina vil f.eks. stå for 20 pct.
26 countries analysed covering 75% of the global energy use,
11 additional countries in 2014/15
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0016.png
Den Grønne Klimafond
•
Central i fremtidig klimafinansieringsarkitektur
•
Den seneste tids udmeldinger viser, at mobilisering af midler
er godt på vej.
Indledende kapitalisering af den Grønne Klimafond (mia. USD)
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Efter UN Climate Summit, 23. sep. 2014 Efter GCF Pledging Meeting, 20. nov.
2014
Kilde: Green Climate Fund
Total pr. 25. nov. 2014
2,3
9,3
9,6
10 mia.
uformelt mål
Det danske
bidrag på 400
mio. DKK (71,6
mio. USD)
kommer dels
fra Klimapuljen
(300 mio. DKK)
og dels fra
øvrige
miljøbidrag
under
finansloven
2014 og 2015
(i alt 100 mio.
DKK).
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0017.png
Indhold
1.
Klimaforandringerne og mulige konsekvenser
2.
Den globale udfordring og udvikling
3.
Danmarks globale indsats: prioriteter uden for FN
4.
Danmarks globale indsats: prioriteter i FN
5.
Danske styrkepositioner på erhvervssiden
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0018.png
Danmarks globale indsats udenfor
UNFCCC
•
Dynamisk samspil mellem samarbejde i praksis og multilaterale
forpligtelser:
.
• Dels vil samarbejde i praksis => større tiltro til, hvad der kan gennemføres.
Vil øge viljen til at lade sig forpligte multilateralt & ambitionsniveauet.
• Dels vil øgede forpligtelser multilateralt => skabe efterspørgsel efter
løsninger, hvis virkning i praksis øger tilliden til, hvad der kan gennemføres.
•
DK fremmer global omstilling gennem fokus på:
1. Samarbejde med vækstøkonomier (”de lande med størst
effekt/potentiale”).
2. Fokus på energisektoren (”de indsatsområder med størst potentiale” -
VE, EE, FFSR).
3. Fokus på nedbrydelse af barrierer for klimainvesteringer – de rette
instrumenter (”den tværgående udfordring”).
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0019.png
2) Eksempler på danske samarbejder
inden for energisektoren
Vedvarende
energi (VE)
Energi-
effektivisering
(EE)
Energi- og
klimascenarier
Sydafrika:
Videreudvikling af det sydafrikanske vindatlas/kortlægning af
vindressourcer. Teknisk assistance til det sydafrikanske statsejede elselskab, Eskom,
til integration af vedvarende energi i elsystemet.
Mexico:
Fokus på energieffektivitet, herunder barriereanalyser, udarbejdelse af
vejledninger, demonstration af energistandarder/bygningsreglementets energikrav og
energiledelsessystemer i bygninger og industrien.
Kina:
Etablering af dansk energicenter, CNREC, i 2009 med dansk støtte. Centret har
de seneste år udviklet modeller (scenarier) for Kinas samlede energisystem og
kommet med bud på, hvordan det kan udvikle sig, herunder hvordan man bedre kan
integrere VE i energisystemet. Resultaterne bliver født videre ind i det kinesiske
bureaukrati og kommer til at spille en eller anden rolle i forbindelse med Kinas næste
femårsplan (2016-2020) og dermed også Kinas nyerklærede klimamål om, at deres
CO2-udledninger skal toppe senest i 2030.
Arbejde via
IEA, Verdensbanken
(via energiprogrammet ESMAP) og den
internationale NGO,
IISD.
Fokus bl.a. på Indonesien og Mexico. Politisk proces er den
vanskeligste; det tekniske traditionelt mindre udfordrende. Deling af erfaringer og
udfordringer. Fokus bl.a. på samspil mellem finanspolitik, skattepolitik og energipolitik.
Fossil
Fuel Subsidy
Reform (FFSR)
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0020.png
3) Maksimal effekt af offentlig klimafinansiering
Indsats
Risici
Eksempler
Klimainvesteringsfonden:
• Bidrag fra klimapuljen i 2012 og 2013 på samlet 175 mio. kr. Administreres af IfU.
• Bidrager med en del af den samlede projektfinansiering i de enkelte projekter.
• Forudsætter yderligere finansiering fra andre offentlige og private investorer, som f.eks.
danske partner, lokale banker, fonde mv.
• Forventes at for hver 100 kroner fonden investerer, vil der være samlede investeringer på
godt 600 kr.
• Den samlede investering forventes derfor at blive i størrelsesorden 8 -9 mia. kr.
NAMA Facility:
• Danmark har via Klimapulje 2014 allokeret 73,8 mio. kr. til den britisk-tyske NAMA-facilitet.
• NAMA-facilitetens formål er at finansiere klimaindsatser i ulandene med ambitiøse
emissionsreduktionspotentialer.
• Faciliteten er på nuværende tidspunkt en af de eneste finansieringskilder til klimaindsatser,
der understøtter FN forhandlingerne via allokering af midler fra ilande til ulande. Vil bidrag
med erfaringer til arbejdet i Den Grønne Klimafond.
Energieffektiviseringsinitiativ:
• Udviklet i det såkaldte Global Innovation Lab for Climate Finance (britisk-amerikansk initiativ;
dansk deltagelse på myndigheds- og virksomhedsniveau)
• Bidrag fra klimapuljen på 40 mio. kr. i 2015 til Lab’ets kommende initativer, herunder nævnte
EE-initiativ som udviklet af DK.
• Koncept for forsikringsinstrument - effektivt til mobilisering af privat klimafinansiering
• Fokus på at udvikle en forretningsmodel, hvor internationale forsikringsselskaber skaber
sikkerhed for det løbende afkast fra investeringer i energieffektivitet. Pilotfase i Mexico.
20
Mobilisering af finansiering
Pipeline
af
projekter
Forsikring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0021.png
Indhold
1.
Klimaforandringerne og mulige konsekvenser
2.
Den globale udfordring og udvikling
3.
Danmarks globale indsats: prioriteter uden for FN
4.
Danmarks globale indsats: prioriteter i FN
5.
Danske styrkepositioner på erhvervssiden
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0022.png
Klimaforhandlingerne 1992 og frem
•
1992: FN’s klimakonvention
• Skarp skelnen mellem ilande og ulande. Ilande skal gå forrest
•
1997: Kyoto-protokollen
• Reduktionsmål for ilande
•
2009: COP15 og Copenhagen Accord
• Ny tilgang, hvor alle parter kan indmelde forpligtelser
• Ilande forpligter sig til 100 mia./året fra 2020 fra offentlige, private og alternative kilder
•
2010: COP16 og instrumentariet
• Formelle COP-beslutninger om finansiel mekanisme (GCF) og teknologimekanisme (CTCN+TEC)
•
2011: COP17 og Durban-mandatet
• 2015-aftale - under konventionen men “gældende for alle“ (Work Stream 1)
• Reduktionsindsatser før 2020: Fokus på højt potentiale (Work Stream 2)
•
2014 (september): FN’s generalsekretærs klimatopmøde
•
2014 (oktober): IPCC-møde i København - synteserapport
• Uden ekstra indsats: 3,7-4,8 °C ift. førindustrielle niveau. Men løsningerne findes.
•
2014 (november): Den Grønne Klimafonds første kapitalisering
• Adskillige milliarder lovet til reduktions- og tilpasningstiltag i ulande
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0023.png
UNFCCC-principper under pres
•
Konventionen fra 1992 indeholder bl.a. flg. principper:
• ‘
Common but differentiated responsibility’, ‘Respective capabilities’
•
Principperne er udmøntet i en skelnen mellem i- og ulande
(Anneks I / non-Anneks I), som i dag er under pres
• Ilande har historisk ansvar; men ulande har de største udledninger.
• Flere ”ulande” har højere BNP/capita end flere ilande (se næste slide).
• Cartagena Dialog; 2015-aftalen skal ”gælde for alle”: DK aktivt medlem
Ulande
Afrikanske lande
Ilande
Like-minded
G77
Mindst udviklede
Østater
Cartagena
Dialog
DK
Indien, Kina
Brasilien
Sydafrika
Store udledere
Latin-
amerikanske
EU
USA
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0024.png
2014: COP20 i Lima
•
COP20 er et vigtigt skridt frem mod global aftale i Paris
• Den globale aftale: Ikke en ny Kyotoprotokol, men en ramme for alle
parters nationalt bestemte reduktionsbidrag med skelet for
monitorering, rapportering og verificering (MRV) af emissioner.
.
•
Det multilaterale samarbejdes karakter: Internationale
forhandlinger eller nationale indmeldinger?
.
•
Hvad skal COP20 levere?
• Første udkast til en egentlig forhandlingstekst
• Beslutning om, hvad parternes “forventede bidrag” til den globale
aftale skal omfatte. De forventede bidrag skal fremlægges i første
kvartal 2015.
• Hvordan reduktionsindsatsen kan øges før 2020, hvor den globale
aftale træder i kraft.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0025.png
EU – og Danmark i EU
1.
Danmark deltager i forhandlingerne gennem EU
•
•
•
EU som primær platform – øger Danmarks gennemslagskraft.
Danmark præger EU’s linje: EU2030 og udvalgte indsatsområder.
EU’s forhandlerhold er ikke blot Kommissionen: Danmark centralt
placeret i EU’s maskinrum.
2.
Væsentligste EU-prioriteter i Lima:
•
•
•
•
Et fokuseret første udkast til en forhandlingstekst.
At omfanget af parternes “forventede bidrag” til den globale aftale
afgrænses til at omfatte reduktionsindsatsen.
Enighed om en konsultationsfase i 2015, så parternes reduktionsbidrag
kan vurderes i forhold til 2-gradersmålsætningen.
En beslutning, der intensiverer arbejdet med at øge den globale
reduktionsindsats før 2020, hvor den globale aftale træder i kraft.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0026.png
EU’s hjemmearbejde op til COP20: EU går
foran med ambitiøse klima- og energimål
• EU’s 2030-mål: 40 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med 1990.
27 pct. VE og 27 pct. EE i 2030.
8 % reduktion
20 % reduktion
40 % reduktion
Kyotoprotokollens
første forpligtelsesperiode (2008-2012) og
anden forpligtelsesperiode (2013-2020)
Kilde (1990-2012): EEA,
www.eea.europe.eu
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0027.png
Danske prioriteter
Danmark arbejder især for:
1. En ambitiøs og fleksibel aftale, hvor den globale reduktionsindsats
kan øges løbende efter 2015.
2. At øge den globale reduktionsindsats før 2020, hvor den globale
aftale træder i kraft.
Med fokus på sektorer og tiltag med højt potentiale, herunder VE og EE.
De positive erfaringer kan spille ind til udformningen af den globale aftale
post-2020.
3. At forbedre de internationale rammevilkår for klimainvesteringer.
Danmark overlader førertrøjen på bl.a. tilpasning
•
… men kun i forhandlingslokalet; ikke i implementeringen. F.eks. støtter
Danmark klimatilpasning af veje i Bangladesh, modstandsdygtighed i
Mozambique og Den Grønne Klimafond.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0028.png
Klimafinansiering: Forpligtelser
for alle, men ikke ens forpligtelser
Kilde : EU ADP-submission til UNFCCC, 14. oktober 2014, tilgængelig på http://unfccc.int/2860.php
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0029.png
Kalenderen frem mod COP21
Trædesten i 2015
•
8.-13. februar: Ekstra UNFCCC-
forhandlingssession i Geneve.
•
Januar-marts: bidrag til aftalen
fremlægges af parter, der er klar
til det.
•
Maj: Udkast til aftale skal være
klar.
•
3.-14. juni: UNFCCC-
forhandlingssession i Bonn.
•
Juli (forventet): Petersberg-dialog
og Major Economies Forum.
•
September (forventet): Ekstra
UNFCCC-forhandlingssession.
•
30. november – 11. december:
COP21 i Paris.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0030.png
Indhold
1.
Klimaforandringerne og mulige konsekvenser
2.
Den globale udfordring og udvikling
3.
Danmarks globale indsats: prioriteter uden for FN
4.
Danmarks globale indsats: prioriteter i FN
5.
Danske styrkepositioner på erhvervssiden
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0031.png
Danske styrkepositioner på
erhvervssiden
Kilde: Energiteknologieksporten 2013
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0032.png
Danske styrkepositioner på
erhvervssiden
Kilde: Energiteknologieksporten 2013
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427087_0033.png
Spørgsmål?