Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 68
Offentligt
1425986_0001.png
Det talte ord gælder
Talepapir til Samrådsspørgsmål G -
vindudbygning
Indledning
Jeg vil gerne sige tak til udvalget for at stille
spørgsmålet om, hvorvidt en firedobling af
vindkapaciteten i Danmarks energiforsyning
frem mod 2050 er regeringens politik, og
hvordan denne udbygning med vindkraft vil
påvirke omkostningerne til PSO og Danmarks
konkurrenceevne – med reference til min kronik
i Politiken d. 31. oktober.
Den grønne omstilling og Energistyrelsens
energiscenarier
Jeg skrev kronikken i Politiken, fordi jeg synes
det er vigtigt med en debat omkring Danmarks
fortsatte grønne omstilling på længere sigt.
IPCC’s netop fremlagte rapport er i
virkeligheden det bedste argument for at
fremme en omstilling til vedvarende energi og
droppe kul og de andre fossile energikilder.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0002.png
Energistyrelsen offentliggjorde tidligere på året
en rapport med scenarier for Danmarks
energiforsyning frem mod 2050, og rapporten
viste, at omstillingen til et energisystem uden
brug af fossile brændsler i 2050 er mulig for
Danmark – vel at mærke uden at det indebærer
en kæmpe regning. Det understreger for mig at
se, at investeringen i omstillingen af
energisystemet er en sund investering til gavn
for fremtidige generationer.
En betydelig udbygning med vindkraft er en af
mulighederne for at nå målsætningen. En
anden mulighed er et øget forbrug af biomasse,
som dog på langt sigt kan være problematisk i
forhold til bæredygtighed og afhængighed af
import af brændsel. Dette tror jeg kan blive
afgørende for, at vi i 2050 ender i noget, der
ligner Energistyrelsens vindscenario mere end
biomassescenariet.
En betydelig udbygning med vindkraft er både
teknisk og økonomisk muligt. Det er en
teknologi, vi ved virker, og vi har rigelige
vindressourcer i Danmark. Derudover er
vindkraft en styrkeposition for Danmark. Jeg er
derfor overbevist om at vindkraft kommer til at
spille en central rolle i fremtidens energisystem.
Den præcise udbygning af vindkraften, og
tempoet det sker i, kan naturligvis udformes på
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0003.png
forskellige måder, og det bliver ikke
nødvendigvis som beskrevet i Energistyrelsens
vindscenario.
Indpasning vindkraft i energisystemet
En betydelig udbygning med vindkraft vil
betyde, at der vil være meget el til rådighed når
det blæser og lidt når det ikke blæser.
Udbygningen med vindkraft skal derfor gå hånd
i hånd med en markant anderledes anvendelse
af el end i dag.
Med vækstaftalen fra juli og finanslov 2015 er
der taget skridt til at fjerne barriererne for store
varmepumper, som kan medvirke til bedre
indpasning af vindkraften i energisystemet.
Vi kan altså forvente et markant øget
afsætningsmarked for vindkraft, fordi forbruget
af el kommer til at stige i fremtiden.
Udbygningen med vind skal altså ses i
sammenhæng med en elektrificering af det
øvrige energisystem.
Værdi af vindstrøm
I denne sammenhæng bringes ofte en myte til
torvs om, at vi forærer strømmen væk, når det
blæser og importerer dyr strøm, når det er
vindstille.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0004.png
Det er ganske enkelt ikke rigtigt.
Det danske elsystem er stærkt integreret både
nordpå med det norske og svenske elsystem og
sydpå med Tyskland.
Det betyder, at man ikke kan se el-prisen i DK
alene som et resultat af den danske produktion,
men at prisen derimod er bestemt af mange
faktorer og herunder også forhold i Norden og
Tyskland.
Danmark udveksler meget store mængder
strøm med vores nabolande. Det gælder, dels
når der importeres billig strøm fra de nordiske
vandkraftanlæg, dels når der eksporteres på
vindrige dage. Og derudover sker der en
betydelig transit gennem det danske el-system
mellem Tyskland og Norden. I 2012 og 2013
var den samlede udveksling med vore
nabolande samlet set svarende til
knap
halvdelen
af det samlede danske elforbrug.
Vindkraftens pris ligger gennemsnitligt kun ca.
10 % under spotprisen. Danmarks stærke
udlandsforbindelser og placering mellem det
nordiske og nordeuropæiske el-marked
bidrager til at opretholde en høj værdi af
vindkraften.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0005.png
Denne integration og samhandel giver typisk
Danmark et samlet økonomisk overskud, for vi
får også indtægter fra el-systemet ud af den
livlige trafik.
Der er altså
ikke
tale om, at vi forærer
vindstrømmen væk.
Udbygningen med mere vind vil sætte et
nedadgående pres på elprisen – det er
eksperterne enige om.
I fremtidens energisystem ser jeg for mig en
stærkt øget elektrificering og et intelligent
system, der effektivt kan udnytte den øgede
fluktuerende VE-strøm fra vind og sol til fx
varmepumper og el-biler.
Til udvalgets overvejelse vil jeg gerne tilbyde en
teknisk gennemgang af problemstillingen
omkring vindstrømmens værdi. Der er god
grund til at få aflivet diverse myter og styrke
vidensniveauet på dette område.
Fremtidens støtte
For at sikre udbygningen med vindkraft vil der
formentlig fortsat være behov for støtte i en
række år fremover.
Men der er også følgende tre forhold, der
trækker i retning af, at støttebehovet reduceres:
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0006.png
For det første: Vindteknologien bliver billigere.
For det andet: De fossile alternativer bliver
dyrere i takt med at omkostningen ved CO2-
udledning stiger
For det tredje: Et fremtidigt intelligent og
elektrificeret energisystem vil øge en effektiv
udnyttelse af vind og sol.
Sådan forholder det sig ikke helt med A-kraft.
De nye værker, der er på vej i England bliver
meget dyre og kræver en støtte, som samlet set
er langt højere end det vi betaler til eksempelvis
vindmøllerne i Danmark.
Danmarks konkurrenceevne
I vækstaftalen fra juli er det en målsætning at
den grønne omstilling og konkurrenceevnen
skal gå hånd-i-hånd, og at det ene ikke
udelukker det andet.
Dette sikres bl.a. ved hjælp af meget markante
lempelser af PSO-afgiften for dansk erhvervsliv,
herunder en særlig målrettet lempelse for
energiintensive virksomheder.
Ligeledes gennemføres der en række analyser,
der skal anvise mulige effektiviseringer i hele
forsyningssektoren, så en omkostningseffektiv
omstilling kan sikres.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0007.png
Samtidig skal man huske, at danske
virksomheder generelt er meget energieffektive,
og derfor er mindre følsomme overfor
energiudgifter.
Det er min forhåbning at udviklingen af
energisystemet også i fremtiden baseres på
brede aftaler i Folketinget, hvor der tages hånd
om konkurrenceevnen.
Udbygning med vindkraft resulterer ikke
nødvendigvis i tabt konkurrenceevne på grund
af stigende omkostninger til el for forbrugerne.
Siden 2008 har der været en stor udbygning
med vindkraft, mens den samlede forbrugerpris
på el har været nogenlunde konstant. PSO-
omkostningerne er steget, men til gengæld
presser vindkraften elprisen ned.
Derudover er det vigtigt at pointere, at
energiteknologi og især vindkraft er en styrke
for dansk erhvervsliv, hvor der er opbygget
stærke kompetencer. I 2013 udgjorde
energiteknologi mere end 10 procent af den
samlede vareeksport, en værdi svarende til
over 67 mia. kr. Med en betydelig udbygning
med vindkraft i Danmark kan man forvente at
disse kompetencer forbliver en styrkeposition –
et vigtigt perspektiv på den grønne omstilling.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425986_0008.png
Afrunding
Afslutningsvis kan jeg gentage, at min
udmelding i Politiken er et indspark til debatten
omkring Danmarks fortsatte grønne omstilling
på længere sigt, hvor målet er et energisystem
uden brug af fossile brændsler i 2050.
Udmøntning af konkrete forslag til denne
omstilling skal naturligvis bygges på grundige
analyser og brede forhandlinger.
Energistyrelsens scenarier er et nyttigt redskab,
men de skal suppleres med yderligere analyser
af virkemidler for at etablere et godt
beslutningsgrundlag for nye initiativer efter
2020.
Det er også baggrunden for, at jeg har bedt
embedsværket om at iværksætte en opdatering
af havmøllerapporten mhp at kunne finde de
bedste placeringer for fremtidens
havmølleparker.
Tak for ordet.
8