PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 66
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om fremskridt med hensyn til gennemførel-

sen af det indre marked for energi

KOM (2014) 634

Notatet oversendes også til Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg

1. Resumé

Kommissionens meddelelse om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af

det indre marked for energi af 13. oktober 2014 følger op på tidligere jævnli-

ge statusmeddelelser af samme karakter. Meddelelsen er af særlig betydning

denne gang, fordi Det Europæiske Råd i 2011 har sat en frist for fuldendelse

af det indre energimarked senest i 2014.

Meddelelsen danner baggrund for formandskabets udkast om rådskonklusio-

ner om det indre energimarked, der forventes vedtaget ved energirådsmødet

den 9. december 2014.

Kommissionens meddelelse fremhæver det indre energimarkeds bidrag til

klimadagsordenen, energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen. I

meddelelsen lægges der ikke op til konkrete nye tiltag, men Kommissionen

påpeger, at der er brug for yderligere anstrengelser især vedrørende vedta-

gelse og gennemførelse af de såkaldte network codes

, samt håndhævelse

generelt af lovgivningen på området, infrastrukturudbygningen og en dybere

integration, herunder i regionale samarbejdsrammer.

Meddelelsen om det indre energimarked er ikke retslig bindende og vil ikke

have konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. oktober 2014 offentliggjort deres meddelelse om

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi, jf.

KOM(2014) 634. Meddelelsen følger op på tidligere statusmeddelelser af

samme karakter, men denne er af særlig betydning, fordi Det Europæiske

Råd i 2011 har sat en frist for fuldendelse af det indre energimarked senest i

2014.

DER-konklusionerne af 23. oktober 2014 fremhæver således også det indre

energimarkeds afgørende betydning ikke mindst med henblik på at kunne

Udarbejdelse af network codes er en del af den 3. liberaliseringspakke. Network codes er

fælleseuropæiske operationelle regler for drift, planlægning og brug af de europæiske el- og

gassystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

integrere stigende mængder af vedvarende energi, og det understreges, at

det er nødvendigt at opretholde momentum for, at det indre energimarked

fuldendes hurtigst muligt.

Oprindelig var det påtænkt, at meddelelsen skulle ledsages af en selvstæn-

dig meddelelse om detailmarkedet. Denne er imidlertid endnu ikke offentlig-

gjort.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om gennemførelse af det indre energimarked er

ledsaget af en række baggrundsdokumenter indeholdende følgende:



Trends og udviklinger i de europæiske energimarkeder



Kommissionens arbejde med at sikre, at 3. liberaliseringspakke gen-

nemføres og implementeres i national lovgivning



En evaluering af 3. liberaliseringspakkes ITO-model



Implementeringen af TEN-E, EEPR og PCI-projekterne

(2010-2014)



Investeringsprojekter for energiinfrastruktur på baggrund af medle ms-

staternes indrapporteringer efter infrastrukturforordningen herom.

Meddelelsen ledsages endvidere af landerapporter.

Herudover har Kommissionen samtidig med meddelelsen offentliggjort en

foreløbig konsulentrapport om støtte til og samlede omkostnin ger ved forskel-

lige fossile og vedvarende energiproduktionsteknologier på tværs af EU .

Kommissionens meddelelse fremhæver det indre energimarkeds bidrag til

klimadagsordenen, energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen.

Kommissionen omtaler i meddelelsen konkret status for infrastrukturen, hvor

der med baggrund i EU-listen fra 2013 af projekter af fælles interesse (PCI-

projekter) og det europæiske genopretningsprogram for energiområdet fra

2010 allerede er gjort væsentlige fremskridt. Kommissionen vurderer imidler-

tid, at der fortsat er brug for en indsats på dette område. For gasområdet

fremhæver Kommissionen især tilkoblingen af de baltiske stater og diversifi-

cering af forsyningen i mange medlemslande i Central- og Østeuropa og i

Sydøsteuropa som prioritetsområder. I forhold til elområdet fremhæves

transmissionskapaciteten på det tyske markedsområde og mellem de baltiske

lande. Ligeledes nævnes en bedre tilkobling af elnettene på den iberiske

halvø, i Østersøområdet, Irland og UK til resten af kontinentet, samt opførel-

sen af et integreret offshore-net i de nordlige have og et forbedret intelligent

onshore-net som forudsætning for en bedre integration af vedvarende energi

ITO-modellen er en alternativ model for at sikre uafhængighed af transmissionsaktiviteten. I

Danmark er der krav om ejermæssig adskillelse.

TEN-E, EEPR og PCI betegner de overordnede EU-programmer, hvorefter der ydes støtte til

energiinfrastrukturprojekter

Kommissionen er forpligtet til at forelægge de tre sidstnævnte i følge liberaliseringsdirektiver-

ne, TEN-E forordningerne og infrastrukturforordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i elsystemet. Kommissionen nævner stabile og forudsigelige lovgivnings-

mæssige rammer, ligesom effektiv anvendelse af den eksisterende infra-

struktur og gennemførelse af de aftalte projekter af fælles interesse som vig-

tige faktorer for at sikre et forbedret investeringsklima.

Endvidere sætter Kommissionen fokus på udviklingen af network codes som

en harmoniseret retlig ramme på europæisk plan for at lette den grænse-

overskridende handel med elektricitet og gas. Også på dette område er der

brug for fortsatte anstrengelser ved at få vedtaget network-codes efter pro-

cedurerne i 3. liberaliseringspakke. Det vil også skulle sikres, at de vedtagne

regler efterfølgende anvendes og håndhæves.

Desuden fremhæver Kommissionen betydningen af de nye teknologier, navn-

lig intelligente målersystemer og smart grids også på distributionsniveauet for

at udnytte forbrugernes fleksibilitet til gavn for et mere effektivt elsystem og

bedre priser for forbrugerne.

Endvidere relaterer meddelelsen tilbage til Kommissionens handlingsplan fra

december 2012 om det indre energimarked og påpeger, at der siden hen er

blevet gjort fremskridt ved gennemførelse af 3. liberaliseringspakke i national

lovgivning og vedtagelse af nye statsstøtteregler (Kommissionens retningslin-

jer for statsstøtte på miljø- og energiområdet), som også spiller en rolle i for-

bindelse med Kommissionens vurdering af enkelte medlemslandes oprettelse

af kapacitetsmekanismer

Endelig fremhæves nødvendigheden af øget samarbejde mellem agenturet af

energiregulatorerne (ACER) og TSO-organisationerne (ENTSO-E og ENTSO-

G), ligesom betydningen af det regionale samarbejde fremhæves som et

skridt mod at opnå fuld markedsintegration.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

Kapacitetsmekanismer er mekanismer, der sikrer, at elproducenter mod betaling holder pro-

duktionskapaciteten til rådighed, således, at der er tilstrækkelig kapacitet, også når variable

energikilder såsom vind- og solenergi ikke producerer el.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene

er tale om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang

Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle

vurderes, om det vil medføre statsfinansielle og samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens medde-

lelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om disse vil med-

føre administrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra 12 eksterne høringsparter.

Heraf har Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Rederiforening ikke haft

bemærkninger.

Dansk Energi byder meddelelsen velkommen som en statusmeddelelse, men

savner konkrete tiltag for det fremadrettede arbejde. Dansk Energi fremhæ-

ver derudover især følgende fokusområder primært på elområdet: (1) en me-

re konkret opfølgning på gennemførelse af infrastrukturprojekterne indenfor

de eksisterende instrumenter, f.eks. PCIs, (2) udvikling af et fælles intra-day

marked og generelt markedssammenkobling, (3) løsning af forsyningssikker-

hedsproblematikken i forbindelse med indpasning af vedvarende energi i

nettene ved en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende udl andsforbin-

delser og en regional tilgang under inddragelse af forbrugssiden, (4) udvik-

ling af network-codes, (5) intelligente net og forbrugsfleksibilitet - også på

tværs af grænserne, (6) ACERs rolle ved markedsovervågningen og sikring

af overholdelse af reglerne.

Dansk Industri støtter meddelelsen og understreger især nødvendigheden for

en tilgang til forsyningssikkerheden, der bygger på samarbejde med andre

lande i samme region.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DONG støtter meddelelsen, men henleder opmærksomheden på, at det afgø-

rende er, hvordan markedsintegrationen implementeres i praksis. Som ek-

sempel fremhæves aktuelle jævnlige kapacitetsbegrænsninger på den jysk -

tyske grænse pga. manglende intern kapacitet fra nord mod syd i Tyskland.

Energinet.dk hilser meddelelsen velkommen og fokuserer på tre emner: (1)

udbygning af infrastruktur som fortsat vigtig for at understøtte markedsinte-

gration, øgede mængder vedvarende energi og den europæiske forsynings-

sikkerhed, (2) vedtagelsen og efterfølgende gennemførelse af network -codes

med brug for styrkede governance-strukturer for at kunne tackle grænse-

overskridende udfordringer, og (3) brug for en regional/europæisk koordine-

ring af kapacitetsmekanismer.

HMN påpeger, at der i forhold til grænseoverskridende elnetforbindelser fort-

sat skal være fokus på andre typer af balanceringsløsninger, der allerede er

tilgængelige i dag ved hjælp af andre sektorer end elsektoren. I øvrigt er

HMN ikke enig i, at det indre marked for energi ikke kan gennemføres, hvis

tarifferne forbliver et rent nationalt anliggende.

Mærsk Oil mener, at der skal tages højde for andre løsninger end udbygning

af transmissionsnettene ved udviklingen af det indre marked for energi.

Mærsk mener, at udbygningen af nettene ikke nødvendigvis vil føre til lavere

priser for forbrugeren. Endvidere tvivler Mærsk Oil på, at elbørser og

gashubs i sig selv kan sikre, at der ikke ”forekommer strømme i den økono-

misk forkerte retning” (citat fra Kommissionens meddelelse, s. 6). Dette for-

udsætter, at de rette produkter stilles til rådighed for forbrugeren. I øvrigt

opfordrer Mærsk Oil til, at der tages en mere aktiv tilgang til en lavest mulig

korrekt prisfastsættelse af transmissionskapacitetsprodukter. Endelig tvivler

Mærsk Oil på forbrugerens udnyttelse af prissignaler – gennem adfærdsæn-

dringer - som følge af et mere transparent energimarked og stiller sig derfor

tvivlende overfor, om øgede investeringer i innovative energitjenester i sidste

ende blot vil være en merudgift for forbrugeren, som denne ikke få r retur.

Sammenslutningen af Danske Energiforbrugere (SDE) mener, at ensartethed

i reguleringen er en grundlæggende forudsætning for, at det indre energi-

marked i EU kan leve op til målene i Europas energipolitik. SDE mangler dog

liberaliseringen over for forbrugerne. For at få et velfungerende indre ener-

gimarked i EU må de lokale, regionale og nationale energimarkeder være

velfungerende. I forhold til forsyningssikkerheden burde der også satses på,

at de forskellige energimarkeder kan opretholde forsyningen uafhængig t af

hinanden. Hvis formålet er en fremtid med mindre CO2-udledninger, burde

VE-brændsler også være omfattet af EU’s CO2-kvotesystem.

VedvarendeEnergi kritiserer, at meddelelsen indeholder flere forslag (udbyg-

ning af gasnettet, flere LNG-terminaler, gasimportledninger), der vil forsinke

omstillingen til vedvarende energi. Forsyningssikkerheden burde styrkes ved

at reducere gasforbruget med energibesparelser og ved brug af vedvarende

energi. VedvarendeEnergi støtter en sammenkoblingsmålsætning på 15 % ,

men mener, at der kun skal ske den elnet-udbygning, herunder etablering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

off-shore net til havmøller, der giver den billigste omstilling til bæredygtig,

vedvarende energi. Investeringer i smart-grid løsninger med lokal fleksibilitet

bør vurderes på lige fod med investeringer i infrastruktur.

Det Økologiske Råd støtter et større samarbejde mellem TSO’er og markeds-

integration samt opmærksomheden på forsyningssikkerheden især for gas-

systemet i forbindelse med at reducere afhængigheden af russisk gas. Det

Økologiske Råd mener derimod, at meddelelsen er for svag med hensyn til

en forstærket indsats for energieffektivisering, anvendelse af afgifter , og

hvorvidt konstruktionen af elmarkedet og de eksisterende transmissionsfor-

bindelser mellem – og interne i landene – er velegnet til at løse opgaven med

omstilling til et EU-energisystem. Der savnes fokus på udbygning af el-

transmissionskapacitet internt i centrale lande og generelt på den fremtidige

forsyningssikkerhed på elområdet. Generelt savnes fokus på de alvorlige

problemer, det europæiske elmarked står overfor, og at der fejles i fremlæg-

gelsen af løsninger, som på en omkostningseffektiv måde skal sikre en frem-

tidig stabil situation baseret på større integration af elmarkederne samt på

større nationale incitamenter til forbrugsfleksibilitet og afbrydelighedsaftaler.

På naturgasområdet bør man identificere, hvor langt EU kan komme med en

massiv satsning på energibesparelser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen danner baggrund for formandskabets udkast til rådskonklusio-

ner om det indre energimarked, der skal vedtages på energirådsmødet den

9. december. Drøftelserne af udkastet af rådskonklusionerne i rådsarbejds-

gruppen viser, at medlemslandene vil støtte bredt op om udkastet til råds-

konklusionerne om det indre energimarked. Der er således enighed om, at

der er opnået gode resultater med at skabe et indre energimarked, men at

der stadig ligger opgaver forude, før det kan konkluderes, at det indre ener-

gimarked er fuldendt.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen om emnet er desuden præget af, at lan-

dene fremfører deres særlige interesser, herunder om at energiisolationen for

enkelte medlemsstater skal bringes til ende, behovet for markedsintegration

og det rigtige markedsdesign, en mere harmoniseret tilgang til spørgsmålet

om etablering af kapacitetsmekanismer m.v.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

For Danmark er det indre energimarked en vigtig forudsætning for at opnå

EU’s klima- og energipolitiske målsætninger.

På baggrund af sammenhængen med klima- og forsyningssikkerhedsdagsor-

denen lægger Danmark derfor vægt på, at den fulde gennemførelse af det

indre el- og gasmarked bliver ambitiøs, både hvad angår indhold og timing.

I øvrigt ser Danmark et stærkt detailmarked som centralt fokusområde for det

kommende arbejde med gennemførelsen af det indre energimarked – også i

det større perspektiv med at nå klimamålsætninger og at sikre forsyningssik-

kerheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er langt fremme i henhold til et markedsdesign, der forventes at

bidrage til at øge konkurrencen på detailmarkedet og at give forbrugerne

øget rum for at agere mere aktivt på markedet. Dertil bidrager også beslut-

ningen om at forpligte netvirksomheder til landsdækkende at udrulle intelli-

gente elmålere inden 2020. Den i Vækstaftalen 2014 besluttede gasanalyse,

der skal være færdig i første halvår 2015, vil bl.a. belyse, hvorvidt lignende

tiltag vil kunne gennemføres på gasområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.