Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 64
Offentligt
Lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.
Kapitel 1
Anvendelsesområde og tilskud
§ 1.
Der kan gives statstilskud til delvis dækning af udgifter til PSO-tariffen af elektricitet i
produktionsenheder i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven. Statstilskud kan
gives, hvis virksomheden har produktionsenheder der hører til de sektorer, der er nævnt i bilag 3 i
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
(2014/C 200/1 af 28. juni 2014), og hvis virksomheden indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer i disse produktionsenheder.
Stk. 2.
Aftaler efter stk. 1, skal omhandle energiledelse, energieffektiviseringer og gennemførelse
af disse.
Stk. 3.
Aftaler efter stk. 1, kan indgås mellem Energistyrelsen og brancheorganisationer, grupper
af virksomheder eller enkelte virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller
grupper af virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at kunne udløse tilskud.
§ 2.
Statstilskud efter denne lov må maksimalt udgøre 85 pct. af den del af PSO-tariffen, der går
til støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende energi.
Stk. 2.
Det årlige tilskud opgjort efter stk. 1 udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr.
Tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller
grupper af virksomheder, udbetales uden fradrag.
Kapitel 2
Administration af ordningen
§ 3.
Ansøgning om tilskud skal indsendes til Energistyrelsen. Ansøgningen skal indsendes
sammen med en dokumentation for, at der er indgået en aftale efter § 1, stk. 1, eller en underskrevet
hensigtserklæring om, at virksomheden vil indgå en sådan aftale.
Stk. 2.
På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud. Tilsagn om
tilskud meddeles for en nærmere fastsat periode på maksimalt 3 år. På grundlag af tilsagnet
udbetales tilskuddet til virksomheden. Hvis der ikke er indgået en aftale efter § 1, stk. 1, og hvis
ansøgningen er vedlagt en underskrevet hensigtserklæring, jf. § 3, stk. 1, kan der meddeles betinget
tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter de nærmere regler om ansøgningens og
hensigtserklæringens indhold og regler om, hvilken dokumentation virksomheden skal tilvejebringe
for at dokumentere at være berettiget til at modtage tilskud efter loven.
§ 4.
Ansøgning om tilskud og oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen, skal
indsendes digitalt. Skiftlig kommunikation mellem virksomheder omfattet af denne lov og den
relevante myndighed vedrørende emner omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal ligeledes ske digitalt. Energistyrelsen kan afvise at behandle ansøgninger og henvendelser, der
ikke indsendes digitalt.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater m.v.,
og regler om, at hvis der foreligger helt særlige forhold, kan en virksomhed tilbydes, at ansøgningen
eller henvendelsen kan indgives på anden måde end digitalt.
§ 5.
Energistyrelsen kan træffe afgørelser og udfærdige dokumenter efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov uden personlig underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles
med personlig underskrift.
Stk. 2.
Dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender.
§ 6.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens
gennemførelse, herunder om indgåelse af aftale, om energieffektiviseringer og gennemførelse af
disse, om særlige undersøgelser af energiforbruget og om tilsagn om betinget tilskud
Kapitel 3
Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
§ 7.
Såfremt der er ydet uberettiget tilskud, kræves tilskuddet tilbagebetalt. Såfremt der er ydet for
stort et tilskud jf. § 2, stk. 1, afkræver Energistyrelsen eller den, Energistyrelsen bemyndiger dertil,
den del af tilskuddet, der udgør mere end 85 pct., tilbagebetalt af virksomheden. Betaling skal ske
senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2.
Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i pct. i månedlig
rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
virksomheden, dog mindst 50 kr.
§ 8.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af afgivne
tilsagn, herunder om tilbagebetaling af udbetalte tilskud.
Kapitel 4
Tilsyn
§ 9.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf
overholdes.
Stk. 2.
Energistyrelsen og den, Energistyrelsen bemyndiger dertil kan uden retskendelse og mod
forevisning af behørig legitimation til brug for udførelse af tilsyn foretage sig følgende:
1) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder korrespondance,
regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data,
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler, herunder adgang til at besigtige
energimålere, procesanlæg og øvrigt energiforbrugende udstyr.
Stk. 3.
Indehavere og beskæftigede i virksomheden og sammenslutningen skal yde, fornøden
vejledning og hjælp i forbindelse med tilsynets udførelse.
Stk. 4.
Leverandører af elektricitet skal på begæring meddele Energistyrelsen oplysning om
lagrede data for måling og afregning af elektricitet. Energistyrelsen har, hvis det skønnes
nødvendigt til brug for kontrollen efter loven, uden retskendelse og mod behørig legitimation
adgang til på stedet hos de pågældende virksomheder at gøre sig bekendt med og tage kopi af
lagrede data for måling og afregning af elektricitet.
§ 10.
Enhver, der modtager tilskud efter denne lov, er forpligtet til efter anmodning fra
Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for ydelse af tilsagn og udbetaling af
tilskud og for Energistyrelsens tilsyn med, at de fastsatte vilkår overholdes.
§ 11.
Virksomheder, der modtager statstilskud efter denne lov skal årligt dokumentere, at de
overholder aftaleforpligtelserne. Dokumentation skal udarbejdes af et certificerende organ, der er
akkrediteret af DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskaber, revision
og tilsyn og kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse, herunder regler om
opkrævning af betaling til kontrol.
Kapitel 5
Bemyndigelse, bistand fra andre myndigheder og Lovtidende
§ 12.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
institution, anden offentlig myndighed eller en privat virksomhed til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan bemyndige en anden offentlig myndighed, offentlig institution eller
privat virksomhed til at udøve de beføjelser, der i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf er tillagt Energistyrelsen.
§ 13.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheders
energiledelse og til indgåelse af aftale om energieffektivisering m.v., som der henvises til i regler
udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan
indhentes.
Kapitel 6
Klage
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 14.
Energiklagenævnet behandler klager over følgende afgørelser truffet i henhold til denne lov
eller regler udstedt i henhold til denne lov:
1) Afslag på tilskud, herunder afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1, stk. 1,
og opgørelse af tilskudsgrundlaget efter § 2, stk. 1.
2) Afgørelser efter § 7, stk. 1, om tilbagebetaling af tilskud.
§ 15.
Klage over afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf skal
være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 2.
Ved afgørelse af klage efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf består
Energiklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af § 5 i lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxid i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
Stk. 3.
Energistyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan
ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler,
der er udstedt i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra bekendtgørelsens
tidspunkt.
Stk. 5.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
§ 16.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at
klage over afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder klagefrister m.v.
Kapitel 7
Straf og ransagning
§ 17.
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
undlader at afgive oplysninger efter § 10 eller fortier oplysninger om grundlaget for udbetaling af
tilskud efter loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til uberettiget at få udbetalt
tilskud, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3.
I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 18.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
Kapitel 8
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ikrafttrædelses-, overgangs- og øvrige bestemmelser
§ 19.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren.
Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
§ 20.
§§ 1, 1 a, 1 b, 1 c, 1 d, 1 e, 1 f, 2, 3, 4, 6, 6 a, 6 b, 7, 8, 9 og 10 i lov om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, ophæves. Loven og regler i medfør heraf finder dog
fortsat anvendelse på forhold vedrørende virksomheders aftale med Energistyrelsen om
energieffektivisering, indtil disse aftaler er endeligt afsluttede.
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 22.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret
blandt andet ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. [L48 fremsat den 30.
oktober 2014] 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
udgår », 9«.
2.
§ 9
ophæves.
3.
I
§ 28, stk. 2, nr. 13,
udgår », 9«.
4.
I
§ 89, stk. 2,
udgår », og § 8, stk. 5, jf. § 9«.
5.
I
§ 89, stk. 2,
indsættes efter »§ 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4«: », og § 58 c og regler udstedt i
henhold til § 58 c«.
§ 23.
I lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober 2014] 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov
om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget
(Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikke-
kvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for
biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energiforbrugere med fordelingsmålere, ændring
af klageregler m.v.), foretages følgende ændring:
1.
§ 1, nr. 9,
ophæves.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.2.1.
2.1.2.2.
2.1.2.3.
2.1.2.4.
2.1.2.5.
2.1.2.6.
2.1.2.7.
2.1.2.8.
2.2.
2.2.1
2.2.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslagets baggrund
Hovedpunkter i lovforslaget
Ny lov om støtte til el-intensive virksomheder
Gældende ret
Den foreslåede ordning
Støttemodtagere og støtteberettiget elforbrug
Tilskudsbeløbets beregning og størrelse
Tilskudsadministrative regler
Hovedelementer i aftaler om energieffektivisering
Energiledelse
Gennemførelse af energiprojekter/særlige undersøgelser
Gennemførelse af energiprojekter under en vis tilbagebetalingstid
Tilskudsudbetaling og kontrol heraf
Ophævelse af 100 GWh-ordningen
Gældende ret
Lovforslagets udformning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1.
Indledning
1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 14. juli
2014 indgået en delaftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af
PSO som led i en samlet aftale om Vækstpakke 2014, herefter benævnt aftale om lempelser af PSO
mv.
Lovforslaget gennemfører en del af aftale om lempelser af PSO mv. Med lovforslaget indføres der
nye regler om støtte til el-intensive virksomheder. Lovforslaget medfører, at visse virksomheder kan
få statstilskud til delvis dækning af virksomhedens betaling af PSO-tariffen for elektricitet.
Tilskuddet er betinget af, at den el-intensive virksomhed indgår en aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer.
Tilskudsordningens hovedformål er dels at sikre, at el-intensive virksomheder ikke belastes af PSO-
tariffen i en sådan grad, at deres konkurrenceevne svækkes mærkbart, dels at fremme
energieffektivisering i el-intensive virksomheder.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der afsættes en ramme på 185 mio. kr. om året i 2015-2020. Tilskuddet vil blive givet til delvis
dækning af den del af PSO-tariffen, der går til støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende
energi, herefter benævnt VE-andelen.
Derudover har lovforslaget til formål at ophæve § 9 i lov om elforsyning, herefter benævnt 100
GWh-ordningen, hvorefter virksomheder med et elforbrug over 100 GWh om året er fritaget for
betaling af VE-andelen af PSO-tariffen, for det elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt.
1.2 Lovforslagets baggrund
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 14. juli
2014 indgået en delaftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af
PSO som led i en samlet aftale om Vækstpakke 2014. Dette lovforslag om statstilskud til el-
intensive virksomheder udmønter dele af den politiske aftale om lempelser af PSO m.v.
Aftale om lempelser af PSO mv. indebærer blandt andet, at der afsættes en pulje på 185 mio. kr.
årligt fra 2015-2020 målrettet el-intensive virksomheder for at lempe disse virksomheders betaling
af PSO-tariffen for elektricitet. Puljen skal udmøntes som et tilskud til el-intensive virksomheders
betaling af PSO-tariffen. På baggrund af puljens størrelse og det forventede antal virksomheder, der
forventeligt vil kunne få tilskud efter lovforslaget, forventes tilskuddet at blive på ca. 7 øre per
kWh.
Alle elforbrugere betaler en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders
nødvendige omkostninger til at gennemføre en række offentlige forpligtelser kaldet PSO (Public
Service Obligations). Omkostningerne går til at støtte VE-baseret elproduktion og anden
miljøvenlig elproduktion og til støtte til forskning og udvikling, forsyningssikkerhed m.v. PSO-
tariffen betragtes juridisk set som et gebyr. Lempelser i virksomheders betaling til PSO skal således
have form af et tilskud til betalingen. I 2014 har den gennemsnitlige PSO-tarif været 21,6 øre per
kWh, hvoraf VE-andelen udgjorde gennemsnitligt 14,56 øre per kWh.
Tilskuddet er betinget af, at den el-intensive virksomhed indgår en aftale om energieffektivisering
med Energistyrelsen. Det vil sikre, at de el-intensive virksomheder effektiviserer deres elforbrug,
selvom virksomhedernes omkostning til elektricitet bliver mindre.
Europa-Kommissionen har udstedt nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020 (2014/C 200/01), herefter benævnt Europa-Kommissionens retningslinjer, som trådte i
kraft den 1. juli 2014. Lovforslaget skal holde sig indenfor retningslinjernes rammer, hvilket blandt
andet betyder, at tilskuddet til de el-intensive virksomheder maksimalt må udgøre 85 pct. af VE-
andelen af PSO-tariffen. Endvidere er de støtteberettigede sektorer fastlagt på baggrund af
retningslinjerne.
I følge retningslinjerne skal tidligere godkendte statsstøtteordninger bringes i overensstemmelse
med Europa-Kommissionens retningslinjer inden den 1. januar 2016.
100 GWh-ordningen kan ikke videreføres under de nye retningslinjer eller tilpasses på en måde, så
den lever op til de nye retningslinjer. Det foreslås derfor, at ordningen ophæves.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Ny lov om støtte til el-intensive virksomheder
2.1.1 Gældende ret
El-intensive virksomheder betaler som alle andre elforbrugere i Danmark en PSO-tarif. PSO-
tariffen går til at dække de nødvendige omkostninger, som kollektive elforsyningsvirksomheder har
ved at skulle gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser.
Husholdninger og virksomheder betaler samme PSO-tarif per kWh. Dog er virksomheder, der er
omfattet af 100 GWh-ordningen, fritaget for at skulle betale VE-andelen af PSO-tariffen, for det
elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt.
El-intensive virksomheder med et betydeligt el-forbrug er i et vist omfang belastet af at skulle
betale PSO-omkostninger, hvilket har betydning for disse virksomheders konkurrenceevne overfor
tilsvarende virksomheder i udlandet, der ikke i samme omfang er belastet af PSO-omkostninger.
Der findes ikke i dag en støtteordning, hvorefter el-intensive virksomheder kan tildeles støtte til
delvis dækning af virksomhedens udgifter til PSO for el. Der har imidlertid tidligere været en
ordning om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug. Reglerne i dette lovforslag er udformet med inspiration fra den tidligere
tilskudsordning.
2.1.2 Den foreslåede ordning
2.1.2.1 Støttemodtagere og støtteberettiget elforbrug
El-intensive virksomheder og afgrænsning af virksomhedsbegrebet
Lovforslaget retter sig mod virksomheder, som kan betegnes som el-intensive virksomheder. El-
intensive virksomheder er virksomheder med produktionsenheder, hvis branchekode svarer til en af
de såkaldte NACE-branchekoder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer.
Bilag 3 omfatter brancher, som på grund af deres elektricitetsintensitet og internationale samhandel
er i en udsat konkurrencemæssig situation på grund af de omkostninger, som virksomheden
afholder til finansieringen af støtte til energi fra vedvarende energikilder. Det drejer sig p.t. om 68
brancher. Bilaget omfatter blandt andet fremstilling af cement, fremstilling af raffinerede
mineralolieprodukter, støbning af jernprodukter og fremstilling af råjern og råstål samt
jernlegeringer, fremstilling af papir og pap, fremstilling af andre organiske basiskemikalier,
fremstilling af industrigasser, fremstilling af glasfiber og andre ikke-metalholdige mineralske
produkter og en række øvrige produkter.
NACE-kodesystemet klassificerer økonomiske aktiviteter efter EU’s fælles, firecifrede
branchenomenklatur. I Danmark anvender man Dansk Branchekode 2007 (DB07), som er en
tilsvarende statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter. DB07 er en dansk underopdeling af
EU’s branchenomenklatur – det europæiske NACE-kodesystem. DB07 er en sekscifret
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
branchenomenklatur. DB07 har således direkte overtaget strukturen og kodesystemet fra NACE rev.
2. De første fire cifre i DB07 svarer således til EU’s NACE-koder.
Støtteberettiget elforbrug
Ved opgørelse af det støtteberettigede elforbrug, foreslås det, at virksomheden kan medtage det
samlede elforbrug i de af deres produktionsenheder, der har aktiviteter, som er nævnt på bilag 3 i
Europa-Kommissionens retningslinjer. Det er kun det elforbrug, hvoraf der betales fuld PSO-tarif,
som er støtteberettiget.
2.1.2.2 Tilskudsbeløbets beregning og størrelse
Det foreslås, at tilskudspuljen administreres på en sådan måde, at virksomheder, der indgår aftale
med Energistyrelsen om energieffektiviseringer, gives et kvartalsvist tilskud til betaling til PSO for
elektricitet med henblik på at forbedre virksomhedernes løbende likviditet.
I årets sidste kvartal vil eventuelt resterende midler blive fordelt, således at der sikres fuldt afløb for
puljen, under hensynstagen til puljens størrelse samt retningslinjernes bestemmelse om et
tilskudsloft på maksimalt 85 pct. af VE-andelen af PSO-tariffen. Samtlige virksomheder med en
aftale om energieffektiviseringer vil i samme tilskudsår modtage det samme ørebeløb per kWh i
støtte.
Det tilskudsberettigede elforbrug er vurderet til ca. 2,6 TWh (2012-tal). Der er med aftale om
lempelser af PSO mv. afsat 185 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020. På den baggrund vurderes det,
at der kan gives ca. 7 øre per kWh i tilskud.
Ifølge Europa-Kommissionens retningslinjer må tilskuddet dog maksimalt udgøre 85 pct. af VE-
andelen af PSO-tariffen. Det foreslås derfor, at tilskuddet reduceres, hvis det nævnte tilskud på ca. 7
øre per kWh udgør mere end nævnte 85 pct.
Samtidig foreslås det, at støtten kan øges til mere end 7 øre per kWh, hvis dette kan rummes
indenfor den årligt afsatte pulje på 185 mio. kr. og statsstøtteretningslinjernes krav om tilskuddets
maksimale størrelse. Omvendt foreslås støtten reduceret til mindre end 7 øre per kWh, såfremt det
støtteberettigede elforbrug bliver højere end forventet med henblik på samlet set at holde sig inden
for puljens ramme på 185 mio. kr.
PSO-tariffen fastlægges forud for hvert kvartal. I 2014 har VE-andelen af PSO-tariffen i gennemsnit
været 14,56 øre per kWh. VE-andelen stiger og falder med elprisens udvikling. Er denne høj, er
VE-andelen lav, og omvendt.
Der er således tale om et skøn over en lovbunden udgift.
2.1.2.3 Tilskudsadministrative regler
Det foreslås, at der indføres hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at udfærdige en
række tilskudsadministrative regler, herunder regler om kravene til de aftaler, som el-intensive
virksomheder skal indgå med Energistyrelsen med henblik på at opnå støtte, hvilke krav der skal
iagttages ved indsendelse af ansøgning om tilskud, om hvilke oplysningspligter, der påhviler
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansøger og tilskudsmodtager, om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, kontrol, klage og straf. Det
foreslås desuden, i overensstemmelse med andre tilskudslove, at den nærmere udmøntning af en
række af de tilskudsadministrative regler sker i bekendtgørelsesform.
2.1.2.4 Hovedelementer i aftaler om energieffektivisering
Det foreslås, at støtten gøres betinget af, at el-intensive virksomheder, grupper af el-intensive
virksomheder eller brancheorganisationer på vegne af el-intensive virksomheder gennem aftaler
med Energistyrelsen forpligter sig til at gennemføre energieffektiviseringer. Det foreslås, at aftaler,
der indgås med grupper af el-intensive virksomheder eller brancheorganisationer skal tiltrædes af
den enkelte virksomhed for at udløse tilskud. Aftaler, der indgås med grupper af el-intensive
virksomheder eller brancheorganisationer, indgås på vegne af virksomheder med ensartet
produktion.
Det foreslås endvidere, at elementerne i nævnte aftale i høj grad baseres på det tidligere
aftalesystem, som har eksisteret i forskellige udgaver i perioden 1996-2013. Årsagen til dette er
blandt andet, at den seneste eksterne evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter fra 2008
viste, at aftalesystemet har en meget høj samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet blandt de
danske energispareaktiviteter. Samtidig har flere af de støtteberettigede virksomheder tidligere haft
en aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringer, og disse virksomheder vil derfor kunne
tilslutte sig ordningen uden at blive pålagt større administrative byrder.
2.1.2.5 Energiledelse
Det foreslås, at virksomheden, der ansøger om støtte, skal forpligte sig til at indføre
energieffektiviseringer, herunder anvende certificeret energiledelse efter den internationale standard
for energiledelse ISO 50001. Virksomheden skal for eksempel kortlægge sit energiforbrug, løbende
overvåge energiforbruget, lave korrigerende og forebyggende handlinger, motivere medarbejderne
til at være energibevidste, udføre intern og ekstern audit, evaluering m.v. Virksomheden forpligter
sig også til energibevidst indkøb og projektering, der typisk kan generere betydelige
energieffektiviseringer.
Erfaringsmæssigt opnår virksomheden en betydelig energibesparelse de første år efter indførelse af
energiledelse. Det bemærkes, at energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU stiller krav om, at
medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der ikke er små og mellemstore virksomheder
(SMV’er) får foretaget et energisyn af virksomhedens processer m.v. senest den 5. december 2015
og derefter som minimum hvert fjerde år. Nævnte virksomheder lever ifølge direktivet op til dette
krav ved for eksempel at have indført et certificeret energiledelsessystem efter ISO 50001 i
overensstemmelse med den foreslåede aftalemodel. Der er således en høj grad af samspil mellem
denne del af energieffektivitetsdirektivet, der er gennemført ved lov nr. 345 af 8. april 2014 og den
foreslåede lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.
2.1.2.6 Gennemførelse af særlige undersøgelser
Mulighederne for energieffektivisering af anlæg, de centrale processer og procesafsnit kan typisk
kun identificeres gennem mere detaljerede vurderinger og analyser af energiforbruget. Det foreslås
derfor, at den støttemodtagende virksomhed, som et supplement til arbejdet med energiledelse, og
som en del af aftaleindgåelsen i sit oplæg til aftale skal beskrive de særlige undersøgelser,
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomheden vil foretage i aftaleperioden. Hensigten med en særlig undersøgelse er at identificere
konkrete, dokumenterbare energieffektiviseringer på baggrund af en gennemgribende analyse af
energiforbruget til en proces eller et procesanlæg, eller at foretage en analyse af de overordnede
produktions- og energisystemer, som har fokus på, om det på sigt vil være muligt at nedbringe
energiforbruget ved indførelse af ny produktionsteknologi eller ændrede metoder.
Det foreslås, at virksomhederne får mulighed for at vælge, om de særlige undersøgelser skal
foretages på enten elektricitets- eller brændselsforbruget, eller begge dele, desuagtet at tilskuddet
kun gives til støttemodtagerens PSO-belagte elforbrug. Identificeres projekter med en
tilbagebetalingstid på under 5 år, skal projektet gennemføres, jf. pkt. 2.1.2.7. nedenfor.
Det foreslås endvidere, at Energistyrelsen får mulighed for at fastsætte krav til undersøgelserne,
ligesom der også på andre områder kan stilles krav til foretagelse af specifikke eller generelle
undersøgelser, eksempelvis i forhold til tiltag som smart grid-, elektrificerings- og
overskudsvarmeprojekter.
Ovenstående vurderes ikke at stille virksomhederne væsentligt anderledes end i tidligere lignende
ordninger.
2.1.2.7 Gennemførelse af energiprojekter under en vis tilbagebetalingstid
Det foreslås, at ordningen indrettes således, at virksomheden skal forpligte sig til at gennemføre alle
energibesparelsesprojekter med en nærmere fastsat simpel tilbagebetalingstid på de relevante
produktionsenheder. Kravet i tidligere ordninger var, at virksomheden skulle gennemføre alle
projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under fire år. Hvis kriteriet fra tidligere ordninger
fastholdes i den foreslåede ordning, vil det betyde, at virksomhederne skal gennemføre færre
projekter. Dette skyldes, at virksomhedernes samlede udgifter til energi er reduceret over de seneste
år som følge af blandt andet aftale om en vækstplan af 24. april 2013 og aftale om lempelser af PSO
m.v. af 14. juli 2014.
Når udgiften til elektricitet reduceres, stiger tilbagebetalingstiden for energibesparelsesprojekter.
Samtidigt foreslås det, at tilskudsbeløbet til virksomhederne fastsættes til ca. 7 øre per kWh, hvor
tilskuddet i den tidligere aftaleordning var på ca. 2,4 øre per kWh.
Det foreslås på den baggrund, at virksomhederne forpligtes til at gennemføre
energibesparelsesprojekter, som har en simpel tilbagebetalingstid på under 5 år. Forpligtelsen
gælder for projekter med elforbrug, der får statstilskud til PSO-betalingen og for projekter, der er
identificeret via de særlige undersøgelser.
2.1.2.8 Tilskudsudbetaling og kontrol heraf
Det foreslås, at virksomheder, som ønsker at ansøge om tilskud, skal sende ansøgningen om tilskud
til Energistyrelsen. I ansøgningen skal det blandt andet oplyses, hvilke produktionsenheder, der
ønskes omfattet. Ligeledes skal ansøgningen indeholde dokumentation for, at virksomheden er
tilskudsberettiget, herunder oplysning m.v. vedrørende NACE-kode for de produktionsenheder, der
ønskes støtte til.
Såfremt ansøgeren opfylder kriterierne for støtte, kan der meddeles ansøgeren et betinget tilsagn.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af tilsagnet vil det blandt andet fremgå, at den ansøgende virksomhed er berettiget til tilskud, fra
hvilket tidspunkt tilskuddet udbetales, og betingelser i tilsagnet, herunder at tilsagnet er betinget af,
at virksomheden indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.
Tilskuddet vil typisk gælde fra det tidspunkt, Energistyrelsen modtager ansøgningen.
Med dette lovforslag foreslås det, at det bliver muligt for klima-, energi- og bygningsministeren at
indgå en samarbejdsaftale med en relevant myndighed eller relevant privat virksomhed om måling
af det tilskudsberettigede elforbrug, således at beregning og udbetaling af tilskud kan ske på
baggrund heraf.
Det forventes, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med Energinet.dk omkring måling af
støtteberettiget elforbrug og på baggrund heraf vil Energinet.dk beregne og udbetale tilskud. Hvis
der er udbetalt for meget tilskud, vil det også være Energinet.dk, der kræver dette tilbagebetalt.
Tilskuddet til el-intensive virksomheder udbetales på baggrund af timebaserede fjernaflæste
målinger af elforbrug, og tilskuddet beregnes ud fra det samlede elforbrug, der er på
produktionsenheden.
Det foreslås, at tilskuddet udbetales til virksomhederne med det beløb, der overstiger 20.000 kr.,
men at tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en aftale, der er indgået med brancheorganisationer
eller grupper af el-intensive virksomheder, udbetales uden dette fradrag. Dette skal medvirke til at
sikre, at også små og mellemstore virksomheder har et incitament til at deltage i ordningen.
Det foreslås, at den tilskudsudbetalende myndighed hvert kvartal fremsender en opgørelse til
Energistyrelsen over, hvilke virksomheder, der har modtaget tilskud, og hvor meget der er udbetalt i
tilskud. Opgørelsen krydstjekkes med Energistyrelsens liste over tilskudsberettigede
virksomheder/produktionsenheder.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres krav om, at virksomheder, som modtager et betydeligt
årligt tilskud, det følgende år skal indsende en revisorerklæring med bekræftelse fra en
statsautoriseret eller registreret revisor m.v., der attesterer, at tilskuds- og regnskabsgrundlag m.v.
for tilskuddet er korrekt. Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får bemyndigelse til
at fastsætte nærmere retningslinjer for revisionen i en revisionsinstruks. Endvidere foreslås det, at
ministeren får bemyndigelse til at fastlægge, hvilket betydeligt årligt tilskud, der udløser krav om
revisorerklæring. Grænsen vil blandt andet blive fastsat ud fra et ønske om, at en væsentlig del at
den årlige tilskudspulje på 185 mio. kr. bliver omfattet af en revisorerklæring og at kravet omfatter
en begrænset del af de tilskudsberettigede virksomheder. Dette skal også henses til
Finansministeriets tilskudsforvaltningsrapport.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om ansøgningens indhold, herunder blandet andet krav til dokumentation for de
tekniske målepunkter og dokumentation for korrekt branchekodeplacering. Det foreslås desuden, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskudsperioden.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2 Ophævelse af 100 GWh-ordningen
2.2.1 Gældende ret
Som udgangspunkt skal alle elforbrugere betale en forholdsmæssig andel af de kollektive
elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række nærmere
definerede offentlige forpligtelser (betaling af PSO for elektricitet). Det drejer sig hovedsageligt om
finansiering af en række tilskud til elproduktion og til forskning og udvikling.
Elforbrugere med et årligt forbrug over 100 GWh er i medfør af § 9 i lov om elforsyning i dag
fritaget for betaling af VE-andelen af PSO-tariffen, for det elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt.
Europa-Kommissionen har i foråret 2014 vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi i perioden 2014-2020, som er gældende fra 1. juli 2014. Det er et krav, at
tidligere godkendte statsstøtteordninger skal tilpasses til de nye retningslinjer. Dette medfører, at
Danmark skal udarbejde en tilpasningsplan for eksisterende støtteordningers tilpasning til de
nævnte retningslinjer, som skal meddeles til Europa-Kommissionen senest d. 1. juli 2015.
100 GWh-ordningen kan ikke videreføres under Europa-Kommissionens nye retningslinjer, eller
tilpasses på en måde, så den lever op til de nye retningslinjer. Det foreslås derfor, at ordningen
ophæves.
2.2.2. Lovforslagets udformning
Med aftale om lempelser af PSO mv. blev der truffet beslutning om at gennemføre to lempelser af
virksomheders betaling til PSO for elektricitet. Dels skal der gennemføres en generel erhvervsrettet
lempelse af PSO for elektricitet, dels er der afsat en pulje på 185 mio. kr. årligt fra 2015-2020 til
lempelser af PSO for elektricitet målrettet el-intensive virksomheder. Den generelle erhvervsrettede
lempelse af virksomheders betaling til PSO for elektricitet, gennemføres ved lovforslag L48 om
ændring af blandt andet elforsyningsloven.
Lempelser af betaling til PSO for elektricitet målrettet el-intensive virksomheder foreslås
gennemført ved dette lovforslag. Forudsat et uændret elforbrug i de virksomheder, som hidtil har
været omfattet af 100 GWh-ordningen forventes de to lempelser at reducere de økonomiske
konsekvenser for de hidtil omfattede virksomheder for bortfaldet af 100 GWh-ordningen.
Det foreslås derfor, at 100 GWh-ordningen ophæves, og at dette sker samtidigt med indførelsen af
de målrettede lempelser af betaling til PSO for elektricitet, således at de økonomiske konsekvenser
for de virksomheder, som hidtil har været omfattet af 100 GWh-ordningen minimeres. Ophævelse
af 100 GWh-ordningen vil medføre, at de hidtil omfattede virksomheders betaling til PSO for
elektricitet isoleret set øges, da de ikke længere er omfattet af den delvise fritagelse, som ordningen
udgør. De øvrige elforbrugeres betaling til PSO for elektricitet nedsættes tilsvarende, hvilket
imidlertid kun forventes at have en marginal effekt for den enkelte forbruger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget etablerer en ny tilskudspulje på 185 mio. kr. fra 2015-2020 til lempelser af de el-
intensive virksomheders betaling til PSO for elektricitet. Den målrettede tilskudsordning udmøntes
som et tilskud til PSO-betalingen på ca. 7 øre per kWh, dog maksimalt 85 pct. af VE-andelen af
PSO-tariffen, som anført i Europa-Kommissionens retningslinjer.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er en vis usikkerhed forbundet med det anslåede tilskudsbeløb, der blandt andet afhænger af
udsving i PSO-tariffen samt antallet af virksomheder, der vil gøre brug af tilskudspuljen. Hertil
kommer den konjunkturelle udvikling, der kan være afgørende for virksomhedernes produktion og
dermed elforbruget. Såfremt lovforslaget vedtages, vil Energistyrelsen derfor følge de deltagende
virksomheders elforbrug kvartalsvist og sørge for, at de udbetalte tilskud ikke overstiger det afsatte
beløb. Den nye støtteordning har administrative konsekvenser for Energistyrelsen og andre
myndigheder, som står for administrationen af ordningen. Der er afsat 5,6 mio. kr. årligt i perioden
2015-2020 til Energistyrelsen.
Energiklagenævnet behandler efter lovforslaget klager over afgørelser, som er truffet af
Energistyrelsen. Det skønnes derfor, at lovforslaget vil kunne medføre et begrænset øget
ressourceforbrug for Energiklagenævnet, der vil blive afholdt indenfor Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets eksisterende rammer.
Den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen vurderes kun at have en marginal økonomisk
konsekvens for det offentlige, da der er tale om en PSO-lempelse, som bortfalder. Da PSO-systemet
er finansieret direkte af elforbrugerne, har dette således alene konsekvenser for de elforbrugere, der
betaler PSO-tariffen. Det vurderes, at alle elforbrugere, herunder det offentlige, vil få en samlet
lempelse på i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt som følge af ophævelsen af 100 GWh-ordningen.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og
kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). Det er
TER’s vurdering, at lovforslaget ikke udgør væsentlige ændringer som nødvendiggør måling af de
økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne. Det bemærkes, at flere af de
støtteberettigede virksomheder tidligere har haft en aftale med Energistyrelsen om
energieffektiviseringer, og disse virksomheder vil derfor kunne tilslutte sig denne nye ordning uden
at blive pålagt større administrative byrder.
Erhvervslivet får med denne ordning adgang til en tilskudsordning på 185 mio. kr. årligt i perioden
2015-2020. Samtidig med ikrafttrædelsen af denne tilskudsordning vil 100 GWh-ordningen ophøre.
For de få virksomheder, der har været omfattet af 100 GWh-ordningen, betyder det isoleret set et
tab på i størrelsesordenen 50 mio. kr. Da denne lempelse har været afholdt af de øvrige
elforbrugere, betyder ordningens ophør en tilsvarende lempelse for de resterende elforbrugere,
herunder erhvervslivet.
De lempelser, der indføres med henholdsvis den generelle lempelse af virksomheders betaling til
PSO, som foreslået i lovforslag L48 fremsat af klima-, energi- og bygningsministeren den 30.
oktober 2014, og den i dette lovforslag foreslåede pulje til statstilskud til el-intensive virksomheder,
forventes for et uændret elforbrug at være af nogenlunde samme størrelsesorden årligt som
lempelserne i kraft af 100 GWh-ordningen for de hidtil omfattede virksomheder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lovforslaget pålægger ikke borgerne administrative byrder eller lettelser, idet der er tale om en
frivillig støtteordning, der er målrettet erhvervslivet. Alle elforbrugere, herunder husholdningerne,
vil få en samlet lempelse på i størrelsesordenen ca. 50 mio. kr. årligt som følge af ophævelsen af
100 GWh-ordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget lægger op til at genbruge de væsentligste elementer fra den tidligere aftaleordning og
forventes dermed at bibeholde virksomhedernes incitament til at fokusere på energibesparelser og
dermed bidrage til en reduktion af drivhusgasudledninger.
Overslagsmæssigt forventes den nye ordning at have en effekt på i størrelsesordenen 0,1 til 0,2 mio.
tons CO2 i 2020. Det skal dog understreges, at det er vanskelligt at tilskrive ordningen en forventet
effekt, da der er overlap og synergi med andre virkemidler på området, herunder energiselskabernes
spareindsats.
7. Forholdet til EU-retten
Tilskudsordningen skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler, inden den kan træde i kraft. Statsstøttegrundlaget er de nye
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som er trådt i kraft den 1. juli
2014.
Ophævelse af 100 GWh-ordningen vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november 2014 til den 2. januar 2015 været sendt i
høring til følgende myndigheder og organisationer:
Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk
Arkitektforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri - håndværk), Boligselskabernes
Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander
Nielsen), Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU),
Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening
(DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, A/S
Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Biobrændsel- og
Kulimportørers Association (DBKA), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand-
og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det
Økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen,
DONG Energy A/S, Dong E&P, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – afdelingen
for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren,
Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S,
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424705_0016.png
Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer
(FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg
Kommune, Frie Elforbrugere, De frie energiselskaber, FSR Danske revisorer, Greenpeace, Green
Ways, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet,
Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind,
A/S/HOFOR, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen),
KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening),
KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer
til Kæmpevindmøller, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S,
NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Olie Gas Danmark,
Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solenergi Danmark A/S, Statens
ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-
Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi
Danmark, Vindmølleindustrien , WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Ingen.
Negative konsekvenser/
merudgifter
Lovforslaget etablerer en
ny tilskudspulje i perioden
2015-2020 med en ramme
på 185 mio.kr. årligt, heraf
er 5,6 mio. kr. afsat til
administration af ordningen
Forslaget vurderes ikke at
have økonomiske
konsekvenser for regioner
og kommuner.
Lovforslaget etablerer en
ny tilskudspulje i perioden
2015-2020 med en ramme
på 185 mio.kr. årligt, heraf
er 5,6 mio. kr. afsat til
administration af
ordningen. Forslaget
vurderes ikke at have
administrative
konsekvenser for regioner
og kommuner.
Ophævelse af 100 GWh-
ordningen vil isoleret set
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen.
Økonomiske
konsekvenser for
Lovforslaget giver det el-
intensive erhvervsliv et
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424705_0017.png
erhvervslivet mv.
årligt tilskud på samlet
185 mio. kr., som
forventes at øge
erhvervslivets
konkurrenceevne.
medføre øgede betalinger
til PSO for elektricitet for
de hidtil omfattede
virksomheder på i
størrelsesordenen 50 mio.
kr. beregnet på baggrund af
Ophævelse af 100 GWh- elforbrug i 2013. De
ordningen vil medføre en lempelser, der indføres med
marginal lempelse af
henholdsvis den generelle
betalinger til PSO for
lempelse af virksomheders
elektricitet for alle
betaling til PSO og den i
elforbrugere, herunder
dette lovforslag foreslåede
erhvervslivet. Lempelsen pulje til statstilskud til el-
forventes at udgøre i
intensive virksomheder,
størrelsesordenen 50 mio. forventes for et uændret
kr. beregnet på baggrund elforbrug at være af samme
af elforbrug i 2013.
størrelsesorden som
lempelserne i kraft af 100
GWh-ordningen for de
hidtil omfattede
virksomheder.
Ingen.
Ingen. Det er frivilligt at
søge om tilskud.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Overslagsmæssigt
Ingen.
forventes den nye
ordning at have en effekt
på 0,1-0,2 mio. tons CO2
i 2020. Der er dog en
betydelig usikkerhed
forbundet med dette
skøn, blandt andet fordi
der er overlap og synergi
med andre tiltag på
området.
Ophævelse af 100 GWh- Ingen.
ordningen vil medføre en
marginal lempelse af
betalinger til PSO for
elektricitet for alle
elforbrugere, herunder
husholdningerne.
Lempelsen forventes at
udgøre i
størrelsesordenen 50 mio.
kr. beregnet på baggrund
af elforbrug i 2013.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424705_0018.png
Forholdet til EU-retten
Tilskudsordningen skal notificeres og godkendes af
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler inden den kan træde i kraft.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
giver mulighed for at yde statstilskud til delvis dækning af
udgifter til PSO-tariffen til de af en virksomheds produktionsenheder, der tilhører en af de sektorer,
der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer. Bestemmelsen er dermed udformet
således, at det ikke vil være muligt for en virksomhed at opnå tilskud, hvis ikke virksomhedens eller
dele af virksomhedens produktion falder ind under en af de sektorer, der fremgår af bilag 3. Det
fremgår videre af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at det er en betingelse, at virksomheden i hele
tilskudsperioden tilhører en af de 68 sektorer, der er nævnt i bilag 3, hvorfor tilskuddet bortfalder,
hvis virksomheden grundet ændringer i produktion eller af anden årsag ikke længere falder ind
under en af de angivne sektorer.
Hvis virksomheden har flere produktionsenheder – også kaldet arbejdssteder – er det alene
elektricitetsforbruget i de af virksomhedens produktionsenheder, der har den i bilag 3 angivne
NACE-kode (branche-kode), der er berettiget til at få tilskud.
NACE-koder er EU’s fælles branchenomenklatur og bygger på FN’s branchenomenklatur ISIC
Rev. 4. NACE-kodesystemet klassificerer økonomiske aktiviteter efter EU’s fælles, firecifrede
branchenomenklatur. I Danmark anvender man Dansk Branchekode 2007 (DB07), som er en
tilsvarende statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter. DB07 er en dansk underopdeling af
EU’s branchenomenklatur og har direkte overtaget strukturen og kodesystemet fra NACE-
kodesystemet. De første fire cifre i DB07 svarer således til EU’s NACE-koder. Begge systemer er
først og fremmest udarbejdet til statistisk brug.
Efter gældende regler indberetter virksomheder under strafansvar blandt andet
produktionsenhedernes branchekode til det offentlige. Virksomhederne er derfor selv ansvarlige for,
at den branchekode, som produktionsenhederne benytter sig af, er den rigtige. Danmarks Statistik er
ansvarlige for branchekoderegisteret, DB07, og monitorerer blandt andet, når virksomheder og
produktionsenheder skifter branchekode. Hvis der er uoverensstemmelser mellem branchekoden og
de aktiviteter, som fremgår af virksomhedens og produktionsenhedens regnskaber mv., vil
Danmarks Statistik sørge for, at branchekoden bliver ændret.
I Danmark er der i dag virksomheder indenfor næsten alle af de 68 sektorer.
Hvis Europa-Kommissionen reviderer bilag 3, vil det reviderede bilag være gældende fra
ikrafttrædelsestidspunktet. Dette kan betyde, at visse virksomheder, der har været berettiget til
tilskud, ikke længere vil kunne få tilskud. Og modsat at visse virksomheder, der ikke før var på
bilag 3, vil få mulighed for at få statstilskud til PSO-betalingen.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil en støtteberettiget virksomhed ved opgørelsen af det
støtteberettigede elforbrug, kunne medtage det samlede elforbrug i alle de relevante
produktionsenheder i virksomheden. Det vil imidlertid kun være det elforbrug, hvoraf der betales
fuld PSO-tarif, som vil være støtteberettiget. Det vil sige, at elproduktion, som er omfattet af en
PSO-lempelse, ikke vil være tilskudsberettiget. Det gælder eksempelvis elproduktion til eget
forbrug, hvis nettoafregningsordningen anvendes, da der efter denne ordning kan opnås hel eller
delvis fritagelse for betaling til PSO for elektricitet.
Det vil endvidere være en betingelse for at opnå tilskud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at
den virksomhed, som ønsker tilskud, indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.
Ligesom det alene er elektricitetsforbruget i de produktionsenheder, der er omfattet af bilag 3, der
vil være tilskudsberettiget, vil aftalen om energieffektivisering alene omfatte energiforbruget i den
del af virksomheden, som har produktionsenheder med aktiviteter som nævnt i bilag 3.
Der vil være et vist sammenfald mellem de virksomheder, der tidligere har haft en aftale om
energieffektivisering, og virksomheder, der vil kunne modtage støtte efter den foreslåede nye
ordning. De pågældende virksomheder vil derfor uden større administrative byrder kunne tilslutte
sig den nye tilskudsordning.
Det forslås med
stk. 2,
at aftalen, som virksomheden skal indgå med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, skal fokusere på energiledelse, energieffektiviseringer og
gennemførelse af disse. De bærende elementer i aftaleordningen vil, som i den tidligere
aftaleordning, være med fokus på især energiledelse, særlige undersøgelser og gennemførsel af
energiprojekter med længere tilbagebetalingstider end dem, der normalt vil blive realiseret i
erhvervslivet.
Virksomheden vil således skulle forpligte sig til at indføre og anvende certificeret energiledelse
efter den internationale standard for energiledelsessystemer ISO 50001, der sikrer, at virksomheden
fastlægger egen energipolitik, målsætninger og opfyldelse heraf. Virksomheden skal
for eksempel
kortlægge sit energiforbrug, løbende overvåge energiforbruget, lave korrigerende og forebyggende
handlinger, motivere medarbejderne til at være energibevidste, udføre intern og ekstern audit,
evaluering m.v. Erfaringsmæssig kan der være en betydelig energibesparelse ved at indføre
energiledelse i en virksomhed.
Virksomheden vil endvidere i henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 2, også skulle forpligte
sig til energibevidst indkøb og projektering, der typisk kan generere betydelige
energieffektiviseringer. Det bemærkes, at energieffektivitetsdirektivet, som implementeret i dansk
ret ved L nr. 345 af 8. april 2014 stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der
ikke er SMV’ere senest i december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år får foretaget
energisyn. Virksomheder vil blandt andet leve op til dette krav ved at have indført ISO 50001 i
overensstemmelse med den foreslåede aftalemodel, der fremgår af stk. 2. Der er således en høj grad
af samspil mellem energieffektivitetsdirektivet og den kommende lov om statstilskud til el-intensive
virksomheder.
Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i stk. 2 et krav om, at virksomheden skal
gennemføre særlige undersøgelser af virksomhedens energiforbrug.
Mulighederne for energieffektivisering af anlæg, de centrale processer og procesafsnit kan typisk
kun identificeres gennem mere detaljerede vurderinger og analyser af energiforbruget. Det foreslås
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
derfor, at den støttemodtagende virksomhed, som et supplement til arbejdet med energiledelse, som
en del af aftaleindgåelsen i sit oplæg til aftale skal beskrive de særlige undersøgelser af
energiforbruget, den vil foretage i aftaleperioden. Undersøgelsen skal have fokus på, om det på sigt
vil være muligt at nedbringe energiforbruget ved indførelse af ny produktionsteknologi eller
ændrede metoder. Hensigten med en særlig undersøgelse er således at identificere konkrete,
dokumenterbare energieffektiviseringer på baggrund af en gennemgribende analyse af
energiforbruget til en proces eller et procesanlæg, eller af de overordnede produktions- og
energisystemer.
Virksomheden vil kunne udvælge de særlige undersøgelser på baggrund af virksomhedens
screeningsliste af de væsentligste energiforbrug eller på baggrund af energigennemgangen som
følge af energiledelsessystemet, anbefalinger fra et energisyn eller fra en energisynskonsulent.
Virksomhederne vil som udgangspunkt skulle foretage de særlige undersøgelser på det
tilskudsberettigede elektricitetsforbrug. Det vil dog være muligt for en virksomhed, efter aftale med
Energistyrelsen, at bytte en særlig undersøgelse vedrørende elektricitetsforbruget ud med særlige
undersøgelser af brændselsforbruget. Dette kan for eksempel skyldes manglende relevante særlige
undersøgelser vedrørende elforbruget eller en meget relevant særlig undersøgelse vedrørende
brændsel. Hvis det skønnes relevant, kan virksomheden endvidere efter aftale med Energistyrelsen
udarbejde en særlig undersøgelse, der sigter mod at begrænse CO2-udledningen, for eksempel ved
at omlægge til vedvarende energi. Energistyrelsen har mulighed for at stille krav om gennemførelse
af særlige undersøgelser af generel karakter, som det for eksempel tidligere er sket vedrørende
intern og ekstern udnyttelse af overskudsvarme.
Virksomheden skal endvidere forpligte sig til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter med en
nærmere fastsat simpel tilbagebetalingstid. Kravet i den tidligere aftaleordning var, at
virksomheden skulle gennemføre alle projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under fire år
vedrørende det energiforbrug, der får tilskud, eller som indgår i en særlig undersøgelse. Hvis
kriteriet på 4 år blev indført i denne nye tilskudsordning, ville det betyde, at virksomhederne skulle
gennemføre færre projekter end tidligere. Dette skyldes, at virksomhedens samlede udgifter til
elektricitet er blevet væsentlig reduceret, fordi energispareafgiften på elektricitet er afskaffet,
eldistributionsbidraget er bortfaldet fra 1. januar 2014 og fordi den samlede elafgift til proces er
reduceret til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet.
Når udgiften til elektricitet mindskes, bliver tilbagebetalingstiden for besparelsesprojektet længere.
Denne omstændighed sammenholdt med, at tilskuddet pr. kWh med den foreslåede ordning, der
fremgår af dette lovforslag, vil blive væsentligt højere – fra tidligere ca. 2,4 øre per kWh til den
foreslåede tilskudsordnings ca. 7 øre per kWh – fører til, at tilbagebetalingstiden skal være 5 år for
at være mere på linje med kravet til tilbagebetalingstid i den tidligere ordning.
Energistyrelsen vil med de foreslåede bestemmelser i § 11 få mulighed for nøje at kontrollere
virksomhedernes overholdelse af aftalen. Dette vil som udgangspunkt ske ved hjælp af firmaer, der
af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) er akkrediteret til at certificere energiledelse efter
ISO 50001. Kontrol med de virksomheder, der opnår tilskud (auditering) skal ske årligt og vil skulle
omfatte alle produktionsenheder, der er omfattet aftalen. En auditrapport vil skulle fremsendes til
Energistyrelsen, der herefter kontrollerer, at en akkrediteret auditor har godkendt auditrapporten.
I
stk. 3,
foreslås det, at ordningen på tilsvarende vis som den tidligere aftaleordning tilrettelægges
således, at virksomheder på en smidig måde vil kunne blive omfattet af ordningen ved at kunne
indgå i brancheaftaler, hvor eksempelvis brancheorganisationerne står for store dele af
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
administrationen m.v. Hermed vil de administrative byrder for den enkelte virksomhed blive
reduceret.
Til § 2
I § 1 stk. 1 foreslås det, at der ydes tilskud til elforbruget i virksomhedens tilskudsberettigede
produktionsenheder. Både elektricitet til proces og rumvarme vil således være tilskudsberettiget,
forudsat at der betales fuld PSO-tarif af elforbruget.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 1,
vil tilskuddet være begrænset til 85 pct. af den del af
PSO-tariffen, der går til støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende energi. Den foreslåede
bestemmelse i stk. 1 følger af artiklerne 184 og 188 i Europa-Kommissionens retningslinjer, som
bestemmer, at støtten dels kun må ydes til den del af PSO-tariffen, som går til vedvarende energi og
dels definerer tilskudsloftet til 85 pct. af denne del af PSO-tariffen.
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, at alle elforbrugere skal betale en forholdsmæssig
andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger til at gennemføre en
række offentlige forpligtelser kaldet PSO (Public Service Obligations). En del af disse forpligtelser
vedrører støtte til elproduktion baseret på vedvarende energi, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1.
Det er Energinet.dk, som fastsætter PSO-tariffen. Det sker kvartalsvis og tariffen udmeldes 15
hverdage, før det kommende kvartals ikrafttrædelse. I 2014 har den gennemsnitlige PSO-tarif været
21,6 øre per kWh, hvoraf støtten til VE-elektricitet udgjorde gennemsnitligt 14,56 øre per kWh.
Der er på Finansloven for 2015 og med den politiske aftale fra 14. juli 2014 afsat 185 mio. kr. (i
2014-pl) årligt i perioden 2015-2020.
Den samlede tilskudspulje på 185 mio. kr. bygger på en forventning om, at støttemodtagere er
virksomheder med produktionsenheder med NACE-koder, som er nævnt i retningslinjernes bilag 3,
et støtteberettiget elforbrug på ca. 2,6 TWh (2012-tal) og et tilskud til VE-andelen af PSO-tariffen
på ca. 7 øre per kWh.
Da støtteordningen som nævnt først forventes at træde i kraft et stykke ind i 2015, vil der i 2015 om
muligt blive givet et tilpasset tilskud svarende til, at virksomheden havde fået et tilskud på ca. 7 øre
per kWh hele året. Hvis ordningen for eksempel træder i kraft 1. maj 2015 gives der 10,5 øre per
kWh, hvis dette tilskud kan rummes indenfor statsstøtteretningslinjernes 85 pct.-grænse. Fra 2016
og frem vil tilskuddet blive normaliseret til ca. 7 øre per kWh.
Hvis det viser sig, at det tilskudsberettigede elforbrug i ordningen er større eller mindre end
forventet, vil tilskuddet blive reguleret, således at tilskudsbeløbet på ca. 7 øre per kWh reduceres
eller øges for at ramme afløb på puljen på 185 mio. kr.
Det anslås, at i størrelsesordenen 1.400 produktionsenheder vil kunne blive omfattet af ordningen,
hvorfor det ligesom i den tidligere aftaleordning foreslås, at der fastlægges en minimumsgrænse for
tilskudsudbetaling for at sikre, at alene el-intensive virksomheder med et vist elforbrug bliver
omfattet af tilskudsordningen.
Det foreslås derfor i
stk. 2,
at tilskuddet kun udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr.
årligt. Det foreslås endvidere i stk. 2, at den brancheaftaleomfattede virksomhed vil få udbetalt
tilskuddet uden fradrag. Det er særligt små og mellemstore virksomheder, der vil have fordel af
bestemmelsen.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at ansøgning om tilsagn om tilskud og ansøgning om indgåelse eller tiltrædelse
af aftale skal indsendes til Energistyrelsen, som vil varetage sagsbehandlingen af ansøgningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Energistyrelsen gives kompetence til at meddele tilsagn om tilskud eller
betinget tilsagn om tilskud.
Det er hensigten med bestemmelsen om det betingede tilskud, at der kan fastsættes regler om, at
virksomheder, der er omfattet af § 1, foreløbigt kan få udbetalt tilskud ved at underskrive en
hensigtserklæring om at ville indgå aftale om energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med
virksomheden derefter ikke i en aftale, vil det betingede tilskud skulle tilbagebetales, idet
grundlaget for at være berettiget til tilskud efter § 1 i så fald ikke vil være til stede. Dette er
reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1.
Tilsagn og betinget tilsagn skal meddeles på grundlag af den modtagne ansøgning og meddeles for
en nærmere fastsat periode på maksimalt 3 år. Dette betyder, at det i afgørelsen om, at der meddeles
tilsagn vil skulle anføres, i hvilken periode tilskuddet vil blive ydet. Der kan dog ikke meddeles
tilsagn for en periode på mere end 3 år.
Tilskuddet til virksomheden vil blive ydet på grundlag af det tilsagn om tilskud, som
Energistyrelsen meddeler virksomheden.
Det foreslås i
stk. 3,
at klima-, energi- og bygningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om tilskudsansøgningens og hensigtserklæringens indhold og regler om, at
virksomheden skal vedlægge dokumentation for, at den er berettiget til at opnå tilskud efter loven.
Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at stille krav til virksomheden om dokumentation for,
at produktionsenheden har en tilskudsberettiget NACE-kode og dokumentation for, at elmåleren
kun måler elforbrug fra denne produktionsenhed.
Til § 4
Der kræves hjemmel i lov for at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at anvende
digital kommunikation ved skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder.
Med dette lovforslags § 9, foreslås det, at det bliver obligatorisk for de virksomheder, der bliver
omfattet af loven, at anvende digital kommunikation ved ansøgning om indgåelse eller tiltrædelse af
aftale og ansøgning om tilsagn om tilskud inden for lovens anvendelsesområde. Derudover foreslås
det, at al anden skriftlig kommunikation mellem Energistyrelsen og de virksomheder, der er
omfattet af loven, om emner der henhører under loven eller regler udstedt i medfør heraf, ligeledes
skal ske digitalt.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
pålægger således de af loven omfattede virksomheder at
anvende digitale løsninger ved skriftlig kommunikation med myndighederne i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf, herunder ved ansøgning om tilskud inden for lovens
anvendelsesområde. Bestemmelsen gælder også for henvendelser med oplysninger, som ansøger og
tilskudsmodtager skal indgive i medfør af regler udstedt med hjemmel i loven. Konsekvensen af, at
en ansøgning eller en henvendelse ikke indgives digitalt, er, at Energistyrelsen kan afvise at
behandle ansøgningen eller henvendelsen.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en ansøgning afvises fra en virksomhed, der ikke har anvendt en digital kommunikationsform,
kan Energistyrelsen henvise til, at ansøgninger skal indgives digitalt.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til
at kunne fastsætte nærmere regler om digital kommunikation. Bestemmelsen giver blandt andet
ministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser om, at bestemte IT-systermer skal anvendes,
herunder at bestemte selvbetjeningsløsninger eller indberetningssystemer, der stilles til rådighed af
myndigheden, skal anvendes eller at materiale, der indsendes til myndigheden skal anvende et
særlig digitalt format, ligesom der kan fastsættes regler om, at virksomheden skal kunne modtage
digitale meddelelser fra myndighederne i et bestemt format.
Ved henvendelser kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse,
som vedkommende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller
henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende pligt til at
underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes
eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-
mailadresse.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, kan der desuden
fastsættes regler om, at myndigheden kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v. til
virksomhedens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.
Kravet om digital indberetning gælder såvel ansøgere, tilskudsmodtagere som andre, der indsender
oplysninger m.v. på deres vegne, for eksempel en evt. konsulent eller advokat. Bemyndigelsen vil
blive udmøntet, når der foreligger et driftssikkert system.
Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at en virksomhed i helt særlige tilfælde kan blive tilbudt at indgive ansøgningen
eller henvendelsen på anden måde end digitalt. Det er den administrative myndighed, der skal
afklare, om der foreligger særlige forhold, der gør, at virksomheden må forventes ikke at kunne
anvende den digitale kommunikationsform, således at virksomheden kan få mulighed for at søge på
anden vis.
Muligheden for at ansøge på en anden måde end digitalt skal afhjælpe situationer, hvor sagens
karakter eller særlige omstændigheder medfører et særligt behov for, at kommunikationen mellem
virksomheden og myndigheden ikke skal foregå digitalt.
Hvor der foreligger særlige forhold, er det myndigheden, der beslutter på hvilken måde,
ansøgningen i givet fald skal indgives. Ansøgning på en anden måde kan for eksempel indebære
telefonisk eller personlig betjening, anvendelse af blanketter eller anden skriftlig kommunikation.
Personlig eller telefonisk betjening forudsættes i givet fald at foregå i den almindelige åbningstid.
Der kan eksempelvis være tale om, at det digitale system er ude af drift, eller at systemet ikke er
indrettet til at håndtere en given situation, eksempelvis indsendelse af bilag i et bestemt format eller
lignende. Der kan også være tale om tilfælde, hvor kravet om digital ansøgning indebærer en
uforholdsmæssigt omkostningskrævende omlægning af Energistyrelsens digitale systemer.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det vil kun helt undtagelsesvist være muligt for virksomheder at blive tilbudt at indgive en
ansøgning på anden måde end digitalt på grund af særlige forhold. Det forhold, at en virksomhed
ikke er i besiddelse af computer og internetforbindelse, vil ikke berettige virksomheden til at
indgive ansøgninger på anden vis end digitalt. I så fald må virksomheden eksempelvis anmode en
rådgiver, herunder en advokat eller revisor, om at varetage opgaven på virksomhedens vegne. Det
vil således være muligt for en virksomhed at give fuldmagt til en repræsentant for virksomheden,
eksempelvis en advokat eller anden rådgiver, til at foretage ansøgninger mv. på virksomhedens
vegne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partsrepræsentation.
Endvidere vil det ikke berettige en virksomhed til at ansøge på anden vis end digitalt, at
virksomheden er fritaget for tilslutning til Digital Post.
Undtagelse fra pligten til at anvende digital kommunikation kan også tænkes anvendt, hvor en
virksomhed med hjemsted i udlandet af forskellige årsager ikke kan få adgang til en dansk signatur
Retsvirkningen af at undlade at indsende ansøgning, oplysninger eller henvendelser via det digitale
system vil være, at det afsendte ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af
myndigheden.
I
stk. 3,
foreslås der fastsat, at en digital ansøgning, oplysninger, henvendelser m.v. anses for at
være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten, det vil sige
fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af
meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det
tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er
tilgængelig efter kl. 24:00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.
En ansøgning, der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30.
november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en
medarbejder fra myndigheden og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger
uden for normal arbejdstid/åbningstid. Dette er i overensstemmelse med reglerne på en lang række
andre lovgivningsområder, hvor der er indført krav om digital kommunikation, eksempelvis
området for ansøgning om byggetilladelse. Det kan med digital selvbetjening præcist registreres,
hvornår en ansøgning, meddelelse mv. er kommet frem. Hvorvidt, fremkomsten er rettidig, må
bedømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i
medfør af lovgivningen.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med
Energistyrelsens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at en
ansøgning eller henvendelse mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud
hos myndigheden. Opstår it-problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan
problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig
frist efter, at forhindringen er ophørt. Det forudsættes, at myndigheden fortsat lever op til de
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning, herunder
vejledningsforpligtelsen og kravet om at oplyse sagen. Myndigheden vil derfor, som det er tilfældet
i dag, skulle sikre, at en ansøgning, meddelelse eller lignende, der indgives til den forkerte
myndighed henvises til den rette myndighed.
Til § 5
Bemyndigelsen i
stk. 1
kan udnyttes til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser
fra myndigheden digitalt uden at dokumentet er personligt underskrevet. Det omfatter alle
dokumenter, som myndigheden udsteder på lovens område, således at dokumenterne kan udstedes
uden personlig underskrift men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
medfører, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan sendes til modtageren alene med angivelse af
myndigheden som afsender. Bestemmelsen omfatter alene dokumenter, der udsendes i forbindelse
med den løbende sagsbehandling. Bestemmelsen omfatter således ikke afgørelser. Det vil derfor
altid være muligt at identificere den, som har udstedt dokumentet, hvis dokumentet indeholder en
afgørelse.
Til § 6
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens
gennemførelse, herunder om indgåelse af aftale om energieffektiviseringer og gennemførelse af
disse, om særlige undersøgelser af energiforbruget og om tilsagn om betinget tilskud.
Bestemmelsen foreslås indsat i loven, da det må forudses, at der vil hengå en vis periode med
udarbejdelse af forhandlingsoplæg og forhandling af aftalegrundlag.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet således, at der fastsættes regler om, at virksomheden
på grundlag af en hensigtserklæring kan opnå betinget tilsagn om tilskud for en nærmere angiven
periode, i hvilken den med udgangspunkt i energiledelsessystemet skal udarbejde et oplæg til
forhandling med Energistyrelsen om de forpligtelser, som aftalen om energieffektivisering skal
indeholde.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at ved
virksomheder, der er en del af samme sektor, og som har fællestræk, hvad angår energiforbrug, vil
en brancheforening eller en gruppe af virksomheder i fællesskab kunne opstille et oplæg til
forhandling for virksomheder i den pågældende sektor. Oplægget skal udarbejdes på grundlag af
fastlagte retningslinjer og omfatte blandt andet forslag til gennemførsel af særlige undersøgelser.
Oplægget skal danne grundlag for forhandling om aftalen med Energistyrelsen. I aftalen vil skulle
indgå forskellige standardvilkår, eksempelvis om at virksomheden skal indføre og anvende
certificeret energiledelse efter den internationale standard for energiledelse ISO 50001, og at
virksomheden skal gennemføre energieffektiviseringsprojekter med en simpel tilbagebetalingstid
under 5 år vedrørende det energiforbrug, der får tilskud eller som indgår i en særlig undersøgelse.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis der i forhandlingen opnås enighed om aftalevilkårene, kan der meddeles et tilsagn om tilskud
for en periode på samlet maksimalt 3 år. Ved aftaler forhandlet med en brancheorganisation eller en
gruppe af virksomheder vil aftalen skulle tiltrædes af de enkelte virksomheder.
Brancheaftalerne, eller aftaler med en gruppe virksomheder, vil som følge af ovenstående ligeledes
være maksimalt treårige og uanset, hvornår enkeltvirksomheden indtræder i aftalen, udløber
brancheaftalen samtidig for alle deltagere. Overholdelsen af brancheaftalen vil dermed blive en
forudsætning for, at virksomheden kan oppebære tilskuddet.
Den nærmere regelfastsættelse vil ske efter høring af de berørte parter, herunder de myndigheder
m.v., som ministeren henlægger sine beføjelser efter denne lov til og relevante
erhvervsorganisationer.
Til § 7
Bestemmelsen om tilbagebetaling af for stort et ydet tilskud og forrentning af ikke rettidigt
tilbagebetalt skyldigt beløb svarer til bestemmelsen i § 3 i lov nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug
(energiaftaleloven). Denne bestemmelse foreslås ophævet i forslagets § 17.
Med bestemmelsen i
stk. 1,
foreslås indført en bestemmelse om, at virksomheder som uberettiget
har modtaget tilskud fra Energistyrelsen, skal tilbagebetale tilskuddet. Uberettiget tilskud kan
eksempelvis være, hvis tilsagn om tilskud er baseret på urigtige oplysninger, eller hvis
virksomheden forsømmer at overholde vilkårene i aftalen om gennemførelse af
energieffektiviseringer.
Derudover foreslås det, at hvis det ydede tilskud udgør mere end 85 pct. af den del af PSO-tariffen,
der går til støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende energi, kræver Energistyrelsen den
del af tilskuddet, der udgør mere end 85 pct. tilbagebetalt af virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse skal også ses i lyset af, at Europa-Kommissionen i sager om statsstøtte
lægger vægt på, at der indføres en mekanisme til efterfølgende kontrol for at sikre, at virksomheder,
der eventuelt har modtaget for meget i støtte, tilbagebetaler denne støtte inden den 1. juli i det
følgende år. Dette følger af artikel 192 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Det forventes, at Energistyrelsen vil henlægge sine beføjelser til at udbetale tilskud efter denne lov
til Energinet.dk, som også forventes at komme til at stå for at kræve for meget udbetalt tilskud
tilbage.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at der pålægges renter på det skyldige beløb, såfremt
virksomheden ikke tilbagebetaler beløbet rettidigt. Der vil således ikke kunne pålægges renter, hvis
virksomheden betaler det skyldige beløb rettidigt, hvilket giver virksomheden mulighed for at
undgå at skulle betale renteudgiften. Denne bestemmelse foreslås indført, således at der skabes
incitament for virksomhederne til inden for rimelig tid at tilbagebetale det beløb, der uberettiget er
ydet i tilskud til virksomheden.
Til § 8
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bortfald af afgivne
tilsagn og om tilbagebetaling af tilskud.
Bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud vil blandet andet kunne ske i tilfælde,
hvor virksomheden væsentligt misligholder aftalen med Energistyrelsen, eller hvis virksomheden
ikke ønsker at videreføre en indgået aftale med Energistyrelsen.
Bestemmelsen foreslås indsat som følge af anbefalingen i Finansministeriets
tilskudsforvaltningsrapport. I den gældende energiaftalebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 1229 af
14. december 2011 fremgår en række tilfælde, hvor Energistyrelsen har hjemmel til at træffe
afgørelse om bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud. Den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 8 påtænkes anvendt til at fastsætte regler, der svarer til de regler, der fremgår af
energiaftalebekendtgørelsen vedrørende bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud.
Bestemmelsen medfører, at der kan fastsættes nærmere regler om, at såfremt ansøgeren har afgivet
urigtige vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskud eller ikke
efterkommer en anmodning om at afgive oplysning, der har betydning for ydelse af tilsagn og
udbetaling af tilskud og for kontrollen med, at de fastsatte vilkår overholdes, kan der træffes
afgørelse om, at tilsagnet om tilskud bortfalder, og at tilskuddet skal tilbagebetales.
Til § 9
Det foreslås, at Energistyrelsen får hjemmel til at føre tilsyn med, at reglerne i lovforslaget
overholdes. Herved sikres det, at tilskudsmidlerne anvendes efter hensigten, og at det tilsigtede
formål med ordningen opnås.
Det er fundet nødvendigt at medtage bestemmelserne i stk. 2-4 for at sikre en klar og utvetydig
hjemmel til, at Energistyrelsen og den, Energistyrelsen bemyndiger dertil, kan varetage deres
tilsynsopgaver vedrørende tilskudsudbetalinger og overholdelse af aftaleforpligtelser på et effektivt
og betryggende grundlag. Det vurderes, at betryggende tilsyn med ordningen ikke kan opnås på
anden måde.
Bestemmelserne skal også ses på baggrund af, at Europa-Kommissionen typisk i sager om
statsstøttegodkendelse lægger vægt på, at myndighederne fører tæt kontrol med virksomhedernes
overholdelse af aftalen om energieffektivisering.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver ifølge forslaget hjemmel til at foretage kontrol på stedet
(stikprøvekontrol), uden retskendelse. Der er i overensstemmelse med fast lovgivningspraksis ikke i
lovforslaget fastsat krav om retskendelse, da der ikke er et retsindhold for retten at tage stilling til.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni
2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med
senere ændringer (retssikkerhedsloven).
Retssikkerhedsloven fastsætter generelle regler for den fremgangsmåde, som
forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af en række former for tvangsindgreb,
der foretages uden for strafferetsplejen, og retssikkerhedsloven overfører en række af
forvaltningslovens regler om partsrettigheder til dette område, herunder blandet andet reglerne om
aktindsigt, begrundelse og klagevejledning.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere bestemmer retssikkerhedsloven, at forvaltningen som hovedregel skal give underretning
til borgere og virksomheder forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, medmindre formålet med
indgrebet i så fald ikke kan varetages, eller afgørende hensyn til private eller offentlige interesser
taler imod underretning.
Desuden indeholder retssikkerhedsloven regler om pligt for myndigheden til at forevise legitimation
i forbindelse med gennemførelse af tvangsindgreb, pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under
et tvangsindgrebs gennemførelse samt pligt til i en række tilfælde at udfærdige en rapport om
udførelsen af et tvangsindgreb.
Herudover lovfæstes det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvilket indebærer, at en
forvaltningsmyndighed kun kan beslutte at iværksætte et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb
uden for strafferetsplejen, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis
indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.
Adgangen til en virksomheds eller en sammenslutnings ejendom er begrænset til de lokaliteter på
ejendommen, hvor de oplysninger, der skal kontrolleres, forefindes. Hvis en brancheorganisation
står for administrationen af en række fællesaftaler, vil der være adgang til organisationens lokaler,
hvis organisationen ligger inde med oplysninger, der kan være genstand for kontrol.
Energistyrelsens adgang til at bemyndige andre til at foretage kontrolbesøg m.v. på
aftalevirksomhederne vil blive udnyttet ved udførelsen af stikprøvekontroller, hvor et uafhængigt
certificerende organ, der er akkrediteret af DANAK, gennemgår virksomhedernes overholdelse af
aftalen.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
pålægger indehaveren og de beskæftigede i en virksomhed, der
har modtaget tilsagn om tilskud, at yde den fornødne hjælp i forbindelse med kontrolbesøget i
virksomheden, herunder at yde hjælpe med at finde det nødvendige materiale ved kontrollens
gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på
disses begæring. Bestemmelsen kan i overensstemmelse med retssikkerhedsloven ikke anvendes til
at pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere materiale, hvis der på forhånd foreligger
begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig. Forpligtelsen til at udlevere oplysninger
begrænses således af det almindelige forbud mod selvinkriminering, der blandt andet kan udledes af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
sikrer Energistyrelsen adgang til lagrede data for måling og
afregning af elektricitet. For at kontrollere at en virksomhed, der har indgået en aftale om
energieffektivisering, modtager det korrekte tilskudsbeløb, er det nødvendigt at kunne kontrollere
de data for måling og afregning af elektricitet, der indgår i tilskudsgrundlaget.
Til § 10
For at myndighederne kan træffe afgørelser og føre kontrol på så veloplyst og veldokumenteret et
grundlag som muligt, foreslås, at ansøgeren og tilskudsmodtager er forpligtet til at meddele til rette
myndighed enhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud
og for kontrol med, at aftalen og vilkår overholdes. Bestemmelsen er en følge af Finansministeriets
anbefalinger i tilskudsforvaltningsrapporten.
Til § 11
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
pålægger de virksomheder, der modtager statstilskud efter
denne lov, at dokumentere, at de overholder de forpligtelser, som indgår i de aftaler, der indgås i
henhold til lovens § 1, stk. 1. Dokumentationen skal foreligge årligt og skal udarbejdes på
virksomhedernes egen regning.
Certificerende organer, der er akkrediteret af DANAK, skal stå for udarbejdelsen af denne
dokumentation. I situationer, hvor der er indgået en brancheaftale med flere mindre virksomheder
kan imidlertid tænkes et forenklet kontrolsystem.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
indeholder en hjemmel for ministeren til at fastsætte
bestemmelser om regnskaber, revision, kontrol og tilsyn og er en følge af Finansministeriets
anbefalinger i tilskudsforvaltningsrapporten.
Som nævnt under bemærkningerne til § 7 forventes det, at Energistyrelsen vil henlægge sine
beføjelser til at udbetale tilskud efter denne lov til Energinet.dk, således at Energinet.dk vil skulle
stå for tilskudsudbetalingen. Energinet.dk vil i denne forbindelse blive forpligtet til at fremsende en
opgørelse over de produktionsenheder i virksomheder, der har modtaget tilskud og en opgørelse
over hvor meget, der er udbetalt i tilskud. Opgørelsen krydstjekkes med Energistyrelsens liste over
virksomheder, der er indgået aftale med, eller som har modtaget betinget tilsagn.
Bestemmelsen vil blive udmøntet således, at der fastsættes regler om, at virksomheder, der årligt
modtager et nærmere fastsat tilskud, det følgende skal år indsende en revisorerklæring med
bekræftelse fra en statsautoriseret eller registreret revisor, der attesterer, at regnskabsgrundlag m.v.
for tilskuddet er korrekt opgjort. Der vil i denne forbindelse blive fastsat nærmere retningslinjer for
revisionen i en revisionsinstruks.
Derudover bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af betaling til
kontrol. Bestemmelsen kan for eksempel anvendes i forbindelse med kontrol af virksomheders
overholdelse af aftaleforpligtelser i forbindelse med en brancheaftale. Hvis kontrollen sker ved, at
enkelte af de brancheomfattede virksomheder trækkes ud til kontrol, vil bestemmelsen kunne sikre,
at alle virksomheder, der er med i brancheaftalen, bidrager til at dække de udtagne virksomheders
udgifter til stikprøvekontrollen. Den årlige betaling vurderes i gennemsnit at ville være i
størrelsesordenen kr. 1.000. Beløbet vil dog kunne variere med antallet af deltagere i
brancheaftalen.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
indebærer en generel hjemmel for klima-, energi- og
bygningsministeren til at bemyndige en institution under ministeriet, en anden offentlig myndighed
eller en privat virksomhed til at udøve ministerens beføjelser efter loven.
Det forventes, at ministeren i nærmere bestemt omfang vil delegere sine beføjelser efter loven til
Energistyrelsen og til Energinet.dk, der er en særlig offentlig virksomhed, der også i andre
sammenhænge udøver myndighed. Det forventes blandt andet, at kompetencen til at fastsætte regler
om den nærmere udmøntning og tilrettelæggelse af ordningen, dvs. i praksis de kommende
bekendtgørelser, vil blive delegeret til Energistyrelsen.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2,
giver Energistyrelsen mulighed for at uddelegere opgaver efter denne lov til en anden
offentlig institution, offentlig myndighed eller privat virksomhed. Kompetencen til at tilrettelægge
og udbetale tilskud forventes delegeret til Energinet.dk.
Det forventes, at Energinet.dk på baggrund af Energistyrelsens tilsagn om tilskud kommer til at stå
for udbetaling af tilskud.
Energinet.dk vil i så fald skulle udbetale tilskud til virksomhederne på basis af timebaserede
fjernaflæste målinger af elforbrug. Tilskuddet vil efter de i dette lovforslag foreslåede bestemmelser
skulle beregnes ud fra det samlede elforbrug, der er på den tilskudsberettigede produktionsenhed.
Til § 13
Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering
af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om
støtte til el-intensive virksomheder, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Endvidere foreslås, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan indhentes.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
bemyndiger således ministeren til at fastsætte regler om, at
visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende.
Bestemmelsen tager primært sigte på standarder, guides, guidelines, normer, rekommendationer
eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale og internationale standardiseringsorganer som f.
eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International
Organisation for Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og
sammenslutninger som for eksempel Den Danske Akkrediterings (DANAK) m.v.
Bestemmelsen vil blandt andet blive anvendt til at undtage ISO-standarder om energiledelse fra at
skulle kundgøres i Lovtidende.
Til § 14
Energiklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, der er nedsat i henhold til lov nr. 405 af 14. juni
1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug (energiaftaleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012.
Energiklagenævnet er et sagkyndigt nævn, hvor erhvervs- og energimæssig, teknisk og juridisk
indsigt er repræsenteret. To repræsentanter udpeges efter indstilling af Dansk Industri og Landbrug
& Fødevarer.
Med henblik på at varetage retssikkerhedsmæssige aspekter foreslås der indført en administrativ
klagemulighed, således at afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan
påklages til Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, medfører, at energiklagenævnet bliver 2. instans for
Energistyrelsens afgørelser truffet i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven. De
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afgørelser, der er nævnt, svarer således stort set til de afgørelser, der kunne påklages til
Energiklagenævnet efter energiaftaleloven. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil der kunne
klages over afgørelser om, hvorvidt virksomheden er tilskudsberettiget, herunder afslag på
ansøgning om tilskud, afgørelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud og afgørelser om
opgørelsen af selve tilskudsgrundlaget.
Til § 15
Det foreslås i
stk. 1,
at fristen for at påklage afgørelser for Energiklagenævnet fastsættes til 4 uger.
Det foreslås endvidere, at klage skal indsendes skriftligt.
Energiklagenævnet er oprettet ved lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Det fremgår af denne
lov, hvilke medlemmer nævnet består af. Da Energiklagenævnet er oprettet i henhold til en ældre
lov, og da Energiklagenævnet uændret skal fortsætte sin funktion, foreslås det med bestemmelsen i
stk. 2,
at Energiklagenævnet består af de medlemmer, som fremgår af denne ældre lov. Klager over
afgørelser truffet i henhold af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf vil blive behandlet i
henhold til Energiklagenævntes forretningsorden, der i medfør af den foreslåede stk. 4, fastsættes af
ministeren.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk.
3,
kan afgørelser nævnt i § 14, ikke indbringes for
nogen anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan derfor ikke påklages til klima-, energi- og
bygningsministeren. Det følger endvidere af bestemmelsen, at afgørelserne ikke vil kunne
indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Det foreslås i
stk. 4,
at retssag til prøvelse af Energiklagenævnets afgørelser skal være anlagt inden
6 måneder efter, at afgørelsen er medet den pågældende. Formålet med bestemmelsen er at give en
rimelig frist til at indbringe Energiklagenævnets afgørelse for domstolene og desuden at sikre, at
Energiklagenævnets afgørelse bliver endelig, hvis den ikke er indbragt for domstolene inden fristen
på 6 måneder. Tilsvarende frist findes i VE-lovens § 66, stk. 6, og i miljøbeskyttelseslovens § 101,
stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 6. juni 2010.
Ikke alle sager, som Energiklagenævnet skal behandle i henhold til lovforslaget, kræver
nødvendigvis stillingtagen fra et samlet nævn, hvorfor det i
stk. 5,
foreslås, at formanden gives
mulighed for efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i nogle typer af
sager. Dette kan eksempelvis være tilfældet i sagstyper, hvor der fra nævnets side er en meget fast
og ensartet praksis og i sager, hvor afgørelsen kan træffes på baggrund af formelle regler, såsom
fristoverskridelse, klageberettigelse m.v.
Til § 16
Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage
over afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder regler om klagefrister m.v.
Til § 17
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der kan pålægges straf for overtrædelse af reglerne i
loven. Straf kan pålægges for både handlinger og undladelser, der har betydning for, at grundlagt
for udbetaling af tilskud efter loven er korrekt.
Bestemmelsen foreslås indsat således, at overtrædelse af loven kan sanktioneres med bøde.
Overtrædelse af loven medfører uberettiget tilegnelse af midler, der finansieres af det offentlige,
hvorfor der i sådanne tilfælde bør komme en reaktion til udtryk ved, at overtrædelsen kan straffes
med bøde.
Bestemmelsen strafpålægger afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, undladelse af at
afgive oplysninger og fortielse af oplysninger om grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven.
Det er en betingelse, at handlingen eller undladelsen sker forsætligt eller groft uagtsomt.
Lovforslaget indeholder komplekse regler om energiledelse, beregning af tilskudstørrelse m.v. Det
foreslås derfor, at der som minimum skal foreligger grov uagtsomhed for at en fysisk eller juridisk
person kan ifalde strafansvar.
Grov uagtsomhed vil omfatte de tilfælde, hvor virksomheden burde have vidst eller haft en rimelig
formodning om, at de oplysninger der blev indgivet til brug for oplysning om grundlaget for tilskud
efter loven ikke var korrekte. Grov uagtsomhed vil ligeledes omfatte de tilfælde, hvor
virksomheden burde have vidst eller haft en rimelig formodning om, at der ikke blev indgivet de
fornødne oplysninger til brug for grundlaget for tilsagn om tilskud, eller i de tilfælde, hvor
virksomheden forsømmer at tage skridt til at tilvejebringe oplysninger, som virksomheden burde
have vidst var en forudsætning for en korrekt behandling af virksomhedens ansøgning om tilskud.
Udgangspunktet er, at overtrædelser straffes med bøde. Såfremt højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, vil denne anden lovgivning dog finde anvendelse forud for straffebestemmelsen i denne
lov, således at den højeste straf pålægges.
Såfremt overtrædelsen begås med forsæt til uberettiget at få udbetalt tilskud, kan der straffes med
fængsel i op til 1 år og 6 måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Straffelovens § 289 finder alene anvendelse, såfremt der henvist til bestemmelsen i
særlovgivningen, hvilket er årsagen til, at der henvises til straffelovens § 289. Det er alene
forsætlige overtrædelser, der kan straffes efter straffelovens § 289. Dette følger af straffelovens §
19, 1. pkt. Straf efter § 289 forudsætter endvidere berigelsesforsæt. Det afgørende for, om
straffelovens § 289 eller den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan anvendes er, om overtrædelsen kan
betegnes som værende særligt grov.
Stk. 1,
i den foreslåede bestemmelse vedrører, den der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger eller fortier oplysninger
om grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven. Bestemmelsen omfatter således ikke alene
handlinger, men også undladelser
Stk. 2,
i den foreslåede bestemmelse henviser til straffelovens § 289, således at der er mulighed for
at idømme fængsel i længere tid end 1 år og 6 måneder, hvis højere straf er forskyldt efter denne
bestemmelse. Det betyder, at særlig grove overtrædelser kan straffes på linje med anden grov
berigelseskriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
straf i form af bøde for overtrædelser af de regler, der i øvrigt fastsættes i medfør af loven.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
at der også kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Til § 18
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (energiaftaleloven), og er med til at
sikre, at myndighederne kan foretage ransagning i forbindelse med efterforskning af sager, hvori
der kan idømmes en frihedsstraf. Ransagning vil skulle ske i henhold til retsplejelovens til enhver
tid gældende regler herom.
Til § 19
Loven skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens retningslinjer
og kan ikke sættes i kraft, før Kommissionens godkendelse foreligger. Den foreslåede ophævelse af
100 GWh-ordningen, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, forventes at skulle træde i kraft samtidig med de
målrettede lempelser af betaling til PSO for elektricitet, som fremgår af lovforslaget.
Det foreslås af lovtekniske grunde, at der foretages visse ændringer i lov om elforsyning
(elforsyningsloven), således at elforsyningslovens bestemmelser bringes i overensstemmelse med
den retstilstand, der vil eksistere efter ophævelsen af 100 GWh-ordningen.
Konkret foreslås det, at elforsyningslovens § 89, stk. 2, som vedrører klageadgang, ændres, jf.
lovforslagets § 22, nr. 4 og 5. Der er, for så vidt angår § 22, nr. 4, tale om en konsekvensændring i
forhold til den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen. For så vidt angår lovforslagets § 22,
nr. 5, er der tale om en videreførelse af en ændring, som berører elforsyningslovens § 58 c om støtte
til elektricitet produceret ved industriel kraftvarme. Hverken § 58 c eller den nævnte ændring af §
89 i lov om elforsyning er dog sat i kraft, da ordningen i § 58 c afventer Europa-Kommissionens
godkendelse efter statsstøttereglerne. Da det ikke er muligt at forudse, hvornår § 58 c kan sættes i
kraft, er det nødvendigt have mulighed for at indsætte en henvisning hertil uafhængigt af de øvrige
ændringer af § 89. Tidspunktet for ikraftsættelse af § 58 c og dermed også den foreslåede ændring i
§ 22, nr. 5, afhænger af tidspunktet for Europa-Kommissionens afgørelse efter statsstøttereglerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 22.
Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, herunder at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Til § 20
Tilskudsordningen, der er udmøntet i lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, skal
ophæves, idet virksomhedernes betaling af energispareafgiften (tidligere CO2-afgift) på elektricitet
til proces blev afskaffet med virkning fra den 1. januar 2014. Samtidig bortfaldt tilskuddet til
virksomhedernes betaling til energispareafgiften, som var et væsentligt incitament for
virksomhedernes interesse i at indgå aftaler om energieffektivisering.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved en aftale om energieffektivisering i henhold til reglerne i lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj
2012 forpligter virksomheden sig blandt andet til at etablere energiledelse. Til gengæld herfor
udstedes et tilsagn om tilskud til delvis dækning af virksomhedens betaling af energispareudgift.
Indgåede aftaler om støtte til elektricitet til proces vil ophøre i og med, at tilsagnets forudsætning
om, at tilskuddet gives til elektricitet, der betaler energispareafgiften, ikke er til stede længere. Det
foreslås derfor, at bestemmelserne i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug (energiaftaleloven), der omhandler tilskud til delvis
dækning af virksomhedens betaling af energispareudgiften, ophæves.
Uagtet at muligheden for at indgå aftale om energieffektivisering ophører, er der behov for
overgangsregler, der sikrer, at energiaftaleloven og regler fastsat i medfør heraf finder anvendelse
på allerede indgåede aftaler, indtil disse er endeligt afsluttede. Virksomhederne er forpligtede til at
lave slutindberetninger senest tre måneder efter, at en aftale er udløbet. Dertil kommer, at
virksomhederne senest den 1. april 2015 skal indsende en revisorerklæring for, om støttebeløbet er
korrekt, eller om der er udbetalt for meget i støtte til virksomheden.
Der er derfor behov for at bibeholde bestemmelser i lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, således at Energistyrelsen fortsat
vil have mulighed for at sanktionere aftalebrud, hvis en virksomhed ikke har opfyldt sin del af
aftalen, ligesom Energistyrelsen vil have mulighed for at kræve tilbagebetaling, såfremt det viser
sig, at der er blevet udbetalt for meget i støtte. Det er således bestemmelser om tilbagebetaling af
tilskud, hvis aftalen misligholdes, der vil kunne håndhæves i medfør af overgangsbestemmelsen.
Når alle aftalerne er udløbet, og der er sket endelig afslutning af sagerne, herunder kontrol af om det
udbetalte støttebeløb er korrekt, vil bestemmelserne om tilskudsordningen i lov om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug ophøre med
at have virkning.
Energiklagenævnet er nedsat i medfør af § 5 i lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012. Energiklagenævnet er klageinstans efter de foreslåede
bestemmelser i dette lovforslag. Bestemmelsen i § 5 skal således ikke ophæves, men skal fortsætte
uændret.
Til § 21
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Til § 22
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning 8, stk. 1, vedrører alle elforbrugeres pligt til at
betale en forholdsmæssig del af de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger ved at
gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (PSO). Den foreslåede ændring af
§ 8, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslagets § 22, nr. 2, om ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at
elforbrugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt, betaler en reduceret PSO-takst for det
elforbrug, der overstiger 100 GWh.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 2
Som udgangspunkt skal alle elforbrugere i Danmark, jf. de gældende principper i § 8, stk. 1, betale
en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved
at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (betaling af PSO for
elektricitet). Det drejer sig hovedsageligt om finansiering af en række tilskud til elproduktion i
medfør af lov om fremme af vedvarende energi, men også tilskud til elproduktion i decentrale kraft-
varme-anlæg, forskning m.v. finansieres via PSO-midlerne.
Elforbrugere med et årligt elforbrug på over 100 GWh er i medfør af lov om elforsyning § 9 i dag
fritaget for den del af betalingen til offentlige forpligtelser (PSO), der finansierer vedvarende
energi, for den del af deres elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt (100 GWh-ordningen).
100 GWh-ordningen er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Europa-
Kommissionen har i foråret 2014 vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi i perioden 2014-2020, som er gældende fra 1. juli 2014. Det er herefter et krav, at tidligere
godkendte statsstøtteordninger skal tilpasses til de nye retningslinjer, hvilket skal være sket inden
den 1. januar 2019. Danmark skal udarbejde en tilpasningsplan for eksisterende støtteordningers
tilpasning til de nævnte retningslinjer, som skal meddeles til Europa-Kommissionen senest d. 1. juli
2015. 100 GWh-ordningen vurderes ikke at kunne videreføres under de nye retningslinjer. Det
foreslås derfor, at ordningen ophører og § 9 i lov om elforsyning ophæves.
De lempelser af betaling til PSO for elektricitet, der indføres med henholdsvis den generelle PSO-
lempelse, som gennemføres ved lovforslag fremsat i oktober 2014, og puljen til målrettede
lempelser, som foreslås gennemført ved dette lovforslag, forventes for et uændret elforbrug at være
af nogenlunde samme størrelsesorden som 100 GWh-ordningen for de hidtil omfattede
virksomheder. Det foreslås derfor, at ophævelsen af 100 GWh-ordningen sker samtidig med
indførelsen af de målrettede lempelser for at minimere de økonomiske konsekvenser for de
virksomheder, som hidtil har været omfattet af 100 GWh-ordningen, jf. også bemærkningerne til §
19.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13, vedrører afgræsning af
Energinet.dk's opgaver i forbindelse med opfyldelse af de offentlige forpligtelser, jf. lovens § 8.
Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 13, indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af forslagets § 22, nr. 2, om ophævelse af elforsyningslovens
§ 9, der indebærer, at elforbrugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt, betaler en
reduceret PSO-takst for det elforbrug, der overstiger 100 GWh.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 89, stk. 2, vedrører Energiklagenævnets
behandling af klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter lov om elforsyning § 8, stk. 5, jf. §
8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9. Den foreslåede ændring af § 89, stk. 2, indebærer, at
henvisningen til § 9 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 22, nr. 2,
om ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at elforbrugere med et elforbrug, der
overstiger 100 GWh årligt, betaler en reduceret PSO-takst for det elforbrug, der overstiger 100
GWh.
Til nr. 5
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 89 vedrører Energiklagenævnets behandling af
klager. Der blev ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, vedtaget ændringer af § 89,
hvor der blev indsat en klageadgang til Energiklagenævnet over Energinet.dk’s afgørelser i henhold
til § 58 c og regler udstedt i medfør heraf. Disse ændringer er henholdsvis ophævet ved § 6 og
videreført ved § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober 2014]. Ændringerne i § 1, nr. 8,
som ikke berører § 58 c i lov om elforsyning, er sat i kraft. Ændringerne i § 1, nr. 9, som berører §
58 c i lov om elforsyning, er endnu ikke sat i kraft, fordi § 58 c i elforsyningsloven indeholder
elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det
tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.
Affattelsen af § 89 i elforsyningsloven ved § 1, nr. 9, i lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober 2014]
indeholder en henvisning til § 9 i lov om elforsyning, som foreslås ophævet ved dette lovforslags §
22, nr. 2. Det er derfor nødvendigt at ændre bestemmelsen, så henvisningen til § 9 udgår. Da § 1, nr.
9 i lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober 2014] endnu ikke er sat i kraft, foreslås bestemmelsen
ophævet og ændringen indsat i dette lovforslags § 22, nr. 5. Den foreslåede ændring af § 89, stk. 2,
indebærer, at der indsættes en henvisning til § 58 c, som oprindeligt vedtaget ved § 2. nr. 10 og 11, i
lov nr. 576 af 18. juni 2012 og videreført ved § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober
2014] 2014. Herefter bør § 1, nr. 9, lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober 2014]2014 ophæves, jf.
dette lovforslags § 23 og bemærkningerne hertil.
Til § 23
Til nr. 1
§ 1, nr. 9, i lov nr. [L48 fremsat den 30. oktober 2014] om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, som
vedrører § 89 i elforsyningsloven, bør ophæves af lovtekniske grunde.
Det skyldes, at den vedtagne ændring i § 1, nr. 9, i lov nr. [LF 48, fremsat den 30. oktober 2014]
genindsættes i dette lovforslags § 22, stk. 5. Dette er nødvendigt for at sikre, at henvisningerne i §
89, stk. 2, i lov om elforsyning er korrekte. Konkret skal henvisningen til § 58 c i § 89, stk. 2, i lov
om elforsyning kunne indsættes samtidig med ikrafttrædelsen af § 58 c. ikrafttrædelsen af § 58 c
afventer fortsat godkendelse hos Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Desuden skal
henvisningen til § 9 i § 89, stk. 2, uafhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet for § 58 c, kunne fjernes
samtidig med ophævelsen af § 9, som fremgår af dette lovforslags § 22, nr. 2. Den foreslåede
ændring er nødvendig, da det ikke er muligt at forudsige ikrafttrædelsestidspunkterne for hhv.
indsættelsen af § 58 c og ophævelsen af § 9 i lov om elforsyning. Der henvises også til
bemærkningerne til § 22, stk. 5.
Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren i lighed med hvad der gælder for § 1, nr. 9,
i lov nr. [LF 48, fremsat den 30. oktober 2014], ved dette lovforslag får mulighed for at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. dette lovforslags § 19 og bemærkningerne hertil.
36