Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 54
Offentligt
H Ø R I N G S N O T AT
28. oktober 2014
Ref. tth
Forsyning
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om kontrol og tilsyn med udbetalinger af
pristillæg og andre ydelser til elproduktionsanlæg m.v. (Stamdatabekendtgørelsen)
Energistyrelsen sendte den 19. september 2014 udkast til bekendtgørelse om kontrol og tilsyn
med udbetalinger af pristillæg og andre ydelser til elproduktionsanlæg m.v. (Stamdatabe-
kendtgørelsen) i høring.
Energistyrelsen har i forbindelse med høringen modtaget svar fra 11 høringsparter, hvoraf 9
ikke indeholder indholdsmæssige bemærkning til det udsendte udkast. Følgende parter har
haft indholdsmæssige bemærkninger: FSR - danske revisorer og Rigsrevisionen.
I det følgende redegøres for indholdet af de indkomne høringssvar.
FSR - danske revisorer finder det uhensigtsmæssigt, at betegnelsen "årsregnskab" anvendes i
§ 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1, om det materiale, som transmissionsvirksomheden
skal fremlægge over deres udbetalinger, da der ikke er tale om en sammenhængende opgørel-
se over samlede indtægter og udgifter samt aktiver og passiver for en given enhed. Det anbe-
fales derfor, at betegnelsen "årsregnskab" ændres til "regnskab" eller "opgørelse".
Energistyrelsen vil revidere udkastet i overensstemmelse med det anførte.
Rigsrevisionen påpeger, at Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet for Kø-
benhavns Kommune og andre kommunale revisionsorganer ikke længere eksisterer. Det anbe-
fales derfor at revidere § 5, stk. 2, hvor disse revisionsorganer fremgår.
Energistyrelsen vil revidere udkastet i overensstemmelse med det anførte.
Side 1