Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 39
Offentligt
1417628_0001.png
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
I DET DANSKE EL-SYSTEM
– de fremtidige udfordringer for el-nettet,
udlandsforbindelserne og den danske
el-produktionskapacitet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0002.png
INDHOLD
Indledning
Resumé
3
4
5
6
7
8
11
8
13
14
Historisk definition af forsyningssikkerheden
Behov for ny definition af forsyningssikkerhed
Ansvaret for de fem delelementer af forsyningssikkerheden
Historisk fordeling af afbrud mellem forskellige dele af el-nettet
Historisk udvikling i afbrud – nationalt og internationalt
Elementer i det danske el-system
9
14
Det danske el-system er under pres mellem tysk vindkraft og norsk vandkraft
”Uenighed” om den fremtidige tilgængelige effekt i Danmark
Behov for fokus på den danske forsyningssikkerhed
Behov for rapportering af forsyningssikkerheden – inkl. væsentlige
”nærved” hændelser, som kan give et fingerpeg om udviklingen
Udfordringer for transmission og distribution
15
16
20
Anbefalinger til forbedring af forsyningssikkerheden
Kul og vindmøller, DONG
Hvad hvis disse initiativer ikke iværksættes?
2
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0003.png
INDLEDNING
Debatten om den danske forsyningssikkerhed
på el-området er taget til i det sidste års tid.
Udbygningen med vedvarende energi, nedsat
tilgængelighed på kabelforbindelsen til Tysk-
land samt fraværet af en tilstrækkelig pris
på CO
2
har betydet, at el-prisen i det danske
marked er meget lav.
Den lave el-pris betyder, at kraftvarmeværker
i de seneste fem år er blevet lukket i stadigt
stigende omfang, således at Danmark efter en
opgørelse fra den europæiske systemansvar-
lige er afhængig af import af el hver uge året
rundt i særlige situationer. Forsyningssikkerhe-
den er således tiltagende under pres, og der bør
tages en række tiltag såvel politisk som af de
ansvarlige styrelser. Disse tiltag skal imidlertid
erkendes og besluttes i meget god tid, inden
de faktiske risikable situationer vil opstå.
Det Økologiske Råd har skrevet dette notat for
at fremme forståelsen for udfordringerne for
den danske forsyningssikkerhed på elektrici-
tetsområdet. Herved vil vi gerne understrege,
at den megen snak om en svigtende forsy-
ningssikkerhed ikke må vendes som argument
mod den igangværende udbygning med
vedvarende (fluktuerende) energi. I stedet bør
der gennemføres en forstærket indsats for
reduktion af energibehovet gennem energi-
besparelser, og der bør etableres en national
fleksibilitet i elforbruget, således at forbrug og
produktion kan følges bedre ad. Endelig skal
der fortsat udbygges ”lagermulighed”, som
f.eks. store varmepumper i fjernvarmen.
Med notatet giver Det Økologiske Råd en
gennemgang af den historiske udviklingen
i el-sektoren og den dertil hørende forsy-
ningssikkerhed. Vi definerer og beskriver fem
forskellige områder af el-nettets funktion og
tilhørende aktører, som alle har betydning for
forsyningssikkerheden, men på hver sin meget
forskellige måde.
Vi beskriver de faktorer, som har betydning
for den nuværende meget lave el-pris på det
danske marked. Hermed beskriver vi også
tilskyndelsen til, at danske kraftværker i dag
lukkes hurtigere end forventet.
Endelig beskriver vi udviklingen i vores nabo-
lande og de udfordringer dette giver.
Avedøreværket, DONG
3
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0004.png
RESUMÉ
Den danske forsyningssikkerhed har været og
er fortsat meget høj målt i det antal minutter,
som forbrugerne i gennemsnit har været uden
strøm. Der har været rigelig dansk produkti-
onskapacitet baseret på mange centrale og
decentrale kraftvarmeværker og veludbyggede
transmissions- og distributionsnet.
Situationen er imidlertid ved at skifte. Kraft-
værkerne er nu presset økonomisk af flere
grunde: Kablerne fra Danmark til især Tyskland
har en faldende udnyttelsesgrad, hvilket
skyldes en kombination af manglende trans-
missionskapacitet fra nord til syd i Tyskland
og en udbygning med vind i Slesvig Holsten
syd for den danske grænse. Dertil kommer
den stigende mængde vedvarende energi i
Danmark, primært vindkraft, som har meget
lave marginalpriser.
Disse faktorer tilsammen giver meget lave
el-priser i det danske prisområde, hvilket
betyder, at det er urentabelt for kraftværkerne
at producere el, og de må derfor lukke helt
eller delvist.
Der er nu ved at opstå en risiko for, at forsy-
ningssikkerheden forværres på grund af man-
gel på effekt på trods af, at det samlede antal
afbrudsminutter i el-nettet fortsat er lavt.
Der er derfor behov for at forlade den ”gamle”
simple danske definition af forsyningssikker-
heden opgjort som antal minutter gennem-
snitligt uden strøm for en forbruger i det
forløbne år.
Forsyningssikkerheden må fremover tage
mere direkte hensyn til de stigende system-
mæssige udfordringer for el-nettet, udlands-
forbindelserne og el-produktionskapaciteten.
Det Økologiske Råd har opstillet en række
forslag til initiativer på 10 centrale områder
med betydning for udviklingen af den danske
forsyningssikkerhed.
1
2
3
4
5
Det danske energiforbrug bør reduceres
6
7
8
9
10
Mest muligt elforbrug bør flyttes over på
fleksible og lagringsbare energiformer
Den nationale forbrugsfleksibilitet bør udbygges
Markedet for afbrydelighedsaftaler bør ud-
bygges
Der bør udvikles klarere markedsprissignaler,
som i højere grad kan få især industrien til at
tænke i fleksibelt el-forbrug
Markedet for el-kvalitetsydelser herunder
effektbalancer bør udbygges
Det bør sikres, at distributionsselskaberne
investerer i smart udbygning af nettene
Udenlandsforbindelserne bør udbygges, samt
de interne forbindelser i Norge og Tyskland
Der bør etableres et timemarked for de forbru-
gere, der allerede har fjernaflæste elmålere
EU’s CO
2
kvotehandelssystem skal bringes til
at virke
Hvis vi ikke lykkes med at gennemføre ovennævnte initiativer, kan det blive nødvendigt at indgå
aftaler med danske kraftværker om effektreserver eller indføre et egentligt effektmarked. Begge
dele er dog samfundsmæssigt dyre løsninger. I yderste konsekvens kan alternativet være, at
forbrugerne afbrydes i et større omfang end i dag.
4
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0005.png
HISTORISK DEFINITION AF
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
Når vi som forbrugere har brug for el, skal den
gerne være til stede i kontakten, og helst ikke
blive afbrudt, især ikke på kritiske tidspunkter.
Der har derfor i Danmark været stor fokus på
forsyningssikkerheden, som traditionelt måles
i antal minutter, som forbrugerne i gennem-
snit har været uden strøm. Forsyningssik-
kerheden har historisk været høj, det danske
el-system har været stabilt, og det skulle det
gerne blive ved med at være.
Da der i ganske mange år har været rigelig
dansk produktionskapacitet, baseret på man-
ge centrale og decentrale kraftvarmeværker,
har det historisk været problemer i distribu-
tionsnettene og ind imellem i transmissions-
nettene og via udlandsforbindelserne, som har
defineret den danske forsyningssikkerhed.
Der er gjort en stor indsats for at øge forsy-
ningssikkerheden, hvor bl.a. nedgravningen af
el-ledningerne i distributionsnettet har bety-
det, at det lokale el-net ikke er nær så sårbart
nu, som det var for blot få år tilbage.
Historisk ligger den danske samlede forsy-
ningssikkerhed således i den bedste ende i EU.
Situationen er ved at skifte. Kraftværkerne
lukkes relativt hurtigt, da den lave el-pris gør
det urentabelt af producere strøm. Den stigen-
de mængde vedvarende energi, især vindkraft,
giver lave el-priser og kræver stigende fokus
på el-nettets fleksibilitet. Ændringer i udlan-
det betyder bl.a., at kablerne fra Danmark til
udlandet til tider har en faldende udnyttelses-
grad i kritiske situationer.
Der er nu risiko for, at forsyningssikkerheden
vil forværres på grund af mangel på effekt en-
ten fra dansk produktion eller via udlandskab-
lerne på trods af, at antal afbrudsminutter er
reduceret i distributionsnettet.
Der er derfor behov for at forlade den ”gamle”
simple danske definition af forsyningssikker-
heden opgjort som antal minutter gennem-
snitligt uden strøm for en forbruger i det
forløbne år.
Forsyningssikkerheden må fremover tage
mere direkte hensyn til de stigende system-
mæssige udfordringer i el-nettet, udlandsfor-
bindelserne og el-produktionskapaciteten.
Minutter pr. år uden forsyning i europæiske lande 1999 - 2010
Kilde: Energistyrelsens elanalyse (CEER)- 2014
400
350
300
250
200
150
100
50
0
5
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0006.png
BEHOV FOR NY DEFINITION
AF FORSYNINGSSIKKERHED
Der er behov for en ny definition af forsynings-
sikkerheden, der er baseret på fem væsentlige
elementer i det danske el-system:
Disse fem delelementer udgør hver for sig
forskellige dele af det danske energisystem og
skal hver for sig opfylde en række krav for at
sikre en høj forsyningssikkerhed. De enkelte
elementer kan ikke erstatte hinanden. En
indsats for færre overgravede eller nedblæste
kabler i distributionsnettet kan ikke på længe-
re sigt ”erstatte” en indsats på de tre øvrige
områder af forsyningssikkerheden. Og den
stigende afhængighed af sikre it-løsninger til
komplicerede dataudvekslinger gør det stadigt
mere nødvendigt at have fokus på dette nye
element af forsyningssikkerheden.
Det er nødvendigt at se på de fem elementer
et for et - samt at se på dem fremadrettet i
stedet for at fokusere for meget på den tilba-
geskuende opgørelse af afbrudsminutter, som
årligt leveres af Energinet.dk / Dansk Energi.
1
2
3
4
5
Distributionsnettets evne til at indpasse
produceret el og levere el til forbrugeren
Transmissionsnettets evne til at trans-
portere produceret el og levere denne til
distributionsnet
Produktions- og effektkapaciteten i
Danmark
Adgangen til udlandsforbindelserne og
sandsynligheden for leverancer heri-
gennem (samt i stigende grad også for
mulighed for eksport)
IT-sikkerhed
6
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0007.png
ANSVARET FOR
DE FEM DELELEMENTER AF
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
Ansvaret for de oplistede fem elementer
af forsyningssikkerheden henhører under
forskellige instanser, som hver for sig med
forskellige virkemidler varetager hver deres
del af den samlede forsyningssikkerhed.
1
Distributionsnettets
kvalitet hører under
el-netselskaberne. Disse netselskaber
skal sikre, at deres el-net til stadighed
kan levere den nødvendige effekt til
forbrugerne og endvidere i stigende grad
kan indpasse den stigende mængde fluk-
tuerende distribuerede energiproduktion,
som kommer især fra el-produktion fra
vindmøller og i nogen grad fra solceller.
Transmissionsnettet
i Danmark
henhører under det statsejede energi-
systemansvarlige selskab Energinet.dk.
Energinet.dk skal via vedligeholdelse,
forstærkninger og udbygninger sikre, at
det overordnede transmissionsnet (400
kV og 150 kV) til stadighed kan trans-
portere den nødvendige mængde strøm
fra produktion til forbruger, uanset om
sikringen sker i Danmark eller i vores
nabolandene via udlandskablerne.
At der er
tilstrækkelig effekt
til at dæk-
ke det til enhver tid værende forbrugs-
behov i Danmark, er også Energinet.dk’s
ansvar. Dette fungerer via en markeds-
plads (Nord Pool) m.v., som drives af de
nordiske systemansvarlige selskaber,
hvor de private el-producenter melder
deres priser ind og afstemning foretages.
Energinet.dk har også som opgave at sik-
re balance i el-nettet hvert sekund, hvil-
ket foregår ved at købe og aktivere enten
reduktion af el-produktion / øgning af
forbrug eller modsat øgning af produk-
tion / nedlukning af forbrug. Også dette
foregår via et marked. Endelig har Ener-
ginet.dk mulighed for at afvise ønsker
om lukninger af kraftværker over 25 MW
med henvisning til, at de el-systembæ-
rende egenskaber ved produktion på dis-
se kraftværker ikke kan undværes uden
at forringe el-forsyningssikkerheden. En
sådan afvisning af lukning af kraftvær-
ker betyder samtidig, at Energinet.dk
er pligtig til at betale for omkostninger
ved fortsat drift af et kraftværk med en
urentabel el-produktion.
2
4
3
Ansvaret for funktionen af
kablerne til
udlandet
deles af Energinet.dk og det
pågældende lands relevante syste-
moperatør. Ansvaret for, at der i en
given krisesituation kan leveres strøm
til Danmark, er fastlagt i bilaterale
aftaler mellem Danmark og udlandet,
men der kan ofte ikke stilles absolutte
krav herom. Ansvaret for, at der faktisk
er produktion til stede til at sikre den
danske forsyningssikkerhed, vil i sidste
ende afhænge af situationen i vores na-
bolande. Dette gælder også ansvaret for,
at der kan eksporteres, når der er rigelig
el-produktion i Danmark.
Ansvaret for
it-sikkerheden
påhviler for-
skellige parter. Opbygningen af el-hub og
den tilhørende datatransport til brug for
timeafregning og engros-model påhviler
absolut mest Energinet.dk, som udvikler
denne. Men anvendelse af data, kvalitet
af data og sikring mod data-hacking
er alle involverede net- og handelssel-
skabers ansvar. Også selve driften af
el-nettene og el-produktionen bliver
stadig mere kompliceret, og herved øges
sårbarheden, hvis ikke datasikkerheden
følger med
5
7
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0008.png
HISTORISK FORDELING AF
AFBRUD MELLEM FORSKELLIGE
DELE AF EL-NETTET
Afbrudsminutter pr. år
Fordelingen af afbrud i dansk el-forsyning ser
fortsat godt ud sammenlignet med situatio-
nen i andre EU-lande. Bortset fra 3 – 4 store
hændelser forårsaget af storme eller nedbrud
uden for det danske område med effekt for
den danske el-forsyning, så ligger afbrudde-
ne de senere år på gennemsnitligt under 30
minutter pr forbruger.
Der ses kun sjældent afbrud med baggrund i
svigt i det overordnede transmissionsnet, og
der er til dato ikke sket afbrud på grund af for
lille produktionseffekt til at dække el-forbru-
get i Danmark.
150
120
90
60
30
0
Uden for eget område
Force Majerure i eget
område (fx. stormvejr)
Planlagt i eget område
Fejl i eget område
1
7
2
3
5
9
9
6
4
8
8
0
0
11
199 199 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 201 20
Afbrud i elforsyningen 1988 - 2011
Kilde: Energinet.dk’s ”Systemplan 2013”, med data fra Dansk Energi
HISTORISK UDVIKLING I
AFBRUD – NATIONALT OG
INTERNATIONALT
Historisk set har afbrud i el-forsyningen haft
forskellige årsager.
For en årrække siden var der store problemer
i det danske distributionsnet (og delvist også
i transmissionsnettet), når der var storm
som i 1999 og 2005. Væltede træer og simpel
nedblæsning af de ophængte el-ledninger af-
brød rimeligt ofte strømmen, og det tog ofte
ganske lang tid at retablere.
En stigende kabellægning af el-ledninger i
distributionsnettet har reduceret el-nettets
sårbarhed over for storme ganske betydeligt.
Til gengæld er risikoen for afbrud i el-forsy-
ningen ved overgravning af kabler f.eks. ved
jord- og vejarbejder steget, men disse har tit
haft en ganske lokal karakter og er forholdsvis
hurtige at retablere.
Endelig har en række større afbrud haft årsag
i den svenske el-produktion f.eks. nedbruddet
i 2003, hvor transmissionsnet-nedbrud afbrød
el-forbindelsen til det svenske atomkraftværk
i Ringhals, og derved fik hele det sydsvenske
og østdanske el-system til at gå i sort.
Den lave danske elpris har imidlertid gjort pro-
duktion af el fra de centrale og de decentrale
kraftvarmeværker urentabel i stadigt større
omfang. Resultatet er, at kraftværksblokke
tages ud af drift hurtigere end forventet. Disse
blokke er egentlig ikke teknisk forældede - de
er bare ikke mere rentable at drive videre.
Herved er Danmark inden for de sidste par år
gået fra at være afhængig af el-import via
udlandsforbindelser et par gange om året til i
2014 at være afhængig af import fra nabolan-
dene hver eneste uge året rundt.
Tendensen ser ud til at fortsætte, dog med en
forsinket effekt, da Energinet.dk i stigende
omfang er nødt til at ”forhindre” lukninger ved
at betale underskuddet for fortsat drift under
hensyn til den danske forsyningssikkerhed.
Senest har udskydelsen af vindmølleparken på
Kriegers Flak og den tilhørende nye transmis-
sionsforbindelse til Tyskland betydet, at Ener-
ginet.dk nu søger efter 300 MW reservekapa-
citet på Sjælland. Forsyningssikkerheden kan
være truet uden denne købte ekstra kapacitet.
Endelige har Vattenfall i august 2014 meldt
ud, at blok 7, den største kraftværksblok på
Fyn, vil blive lukket pga. af manglende renta-
bilitet.
8
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0009.png
ELEMENTER I
DET DANSKE EL-SYSTEM
Hvis vi et øjeblik udelukkende ser på el-delen
i det danske energisystem, så består dette af
en række forskellige elementer, som alle er
nødvendige for at el-systemet fungerer. Hertil
kommer så yderligere elementer, som f.eks.
understøtter indpasningen af fluktuerende
vedvarende energiproduktion i det samlede
energisystem.
De forskellige elementer er:
A
B
C
D
E
F
De danske el-forbrugere, som efter-
spørger el til deres apparater, og denne
efterspørgsel varierer over døgnet, ugen,
måneden og året
Transmissions- og distributionsnettet,
som transporterer el fra produktion af el
til forbrugerne
Den centrale kraftvarmeproduktion, som
både producerer varme til byerne og el til
el-nettet
Den decentrale kraftvarmeproduktion,
som fortrinsvis producerer el og varme
med naturgas
Den distribuerede VE-produktion især
fra vindmøller og i stigende grad også
solceller
Udlandsforbindelserne og dermed
el-produktion og el-forbrugere i vores
nabolande
Jylland - Sverige
Eksport: 735 MW
Elsystemet lige nu
Målt i MW:
Centrale krafværker
948
Decentrale kraftværker
379
Vindmøller
3.764
Solceller
314
Nettoudveksling eksport 656
Elforbrug
4.749
CO
2
udledning
149 g/kWh
Jylland - Norge
Eksport: 832 MW
Sjælland - Sverige
Eksport: 588 MW
Bornholm - Sverige
Eksport: 11 MW
Storebælt
–> 590 MW
På Energinet.dk’s hjemmeside kan man se
energistrømmene i el-nettet her og nu. På
grafikken er vist de centrale kraftvarmevær-
ker, de store vindmølleparker, de overordnede
transmissionskabler (400 kV) og de eksiste-
rende udlandsforbindelser.
Det underordnede transmissionsnet, distribu-
tionsnettet, de decentrale kraftvarmeværker
og den ganske store distribuerede decentrale
VE-produktion – især fra de landbaserede
vindmøller – er ikke medtaget.
Jylland - Tyskland
Import: 1.021 MW
Sjælland - Tyskland
Eksport: 588 MW
Kilde: Fra Energinet.dk’s hjemmeside, der viser energiproduktion og energiimport og eksport via
kablerne
9
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0010.png
Udlandsforbindelserne og deres funktion i for-
hold til at opretholde den danske forsynings-
sikkerhed beskrives i den efterfølgende figur.
Her angives den maksimale transmissionsef-
fekt, som kan leveres gennem eksisterende
kabler. Desuden er medtaget transmissions-
effekten for kabler under bygning, planlagte
kabler og ønskede kabler, som vil forbedre den
danske forsyningssikkerhed og lette den om-
kostningseffektive omstilling af den danske
el-sektor til 100 % vedvarende energi.
Udlandsforbindelser
Første hele driftår
SK – 1700 MW
År 2015
Udlandskablerne medvirker til opretholdelse
af forsyningssikkerheden gennem muligheden
for at importere el, når den danske produktion
ikke kan levere nok el til at dække forbruget.
Udlandsforbindelserne er også med til at sikre,
at dansk el-produktion især fra vindmøller,
men også fra de bagvedliggende kraftvarme-
værker, kan eksporteres til rimelige priser til
el-forbrugerne i vores nabolande.
KS – 740 MW / 680 MW
Nordjyllandsværket
Anholt
DK -UK
– op til 1400 MW
DONG Energy
Vattenfall Danmark A/S
Andre
Randersværket
Studstrupværket
Herningværket
Øresund – 1700 MW / 1300 MW
Kyndbyværket
Asnæsværket
Horns Rev
Skærbækværket
Esbjergværket
Fynsværket
Storebælt
Stigsnæsværket
Enstedværket
Kriegers Flak
Rønneværket
SB – 600 MW
60 kV
COBRAcable – 700 MW
År 2020
Kontek – 600 MW
Rødsand
Kriegers Flak – 400 MW
År 2019
Kilde: Fra Energinet.dk’s oplæg på seminar den 13.5.2014
10
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0011.png
DET DANSKE EL-SYSTEM ER
UNDER PRES MELLEM TYSK VIND-
KRAFT OG NORSK VANDKRAFT
Den stigende mængde el, der produceres med
meget lave marginale produktionsomkostnin-
ger i det danske system, reducerer el-prisen i
stadig større andel af timerne.
Dette skyldes bl.a. at den danske vindproduk-
tion ikke kan afsættes til de tyske markeder,
hvor prisen er høj, på grund af begrænsninger
i den tyske transmissionskapacitet sydover
internt i Tyskland.
Ser man på markedets forventninger til el-pri-
sen de kommende år i Danmark ved at betragte
de såkaldte ”Forward-priser”, så er forvent-
ningen, at priserne fortsat falder. Til glæde for
forbrugerne på kort sigt, men en trussel mod
den danske produktionskapacitet og forsy-
ningssikkerhed på mellemlang og lang sigt.
Hvis den danske el frit kunne eksporteres til
højprismarkeder i Tyskland, Holland og Eng-
land, ville det være en gavnlig situation. Men
dette er ikke tilfældet. Barriererne for eksport
af el med lave marginale omkostninger til
højprisområder sænker den danske el-pris.
Der er ikke noget kabel til England. Det nyligt
besluttede COBRA-kabel til Holland skal først
lægges. Der er kapacitetsproblemer på de
eksisterende kabler fra Danmark til Tyskland
gennem Slesvig-Holstein, hvor eksportkapaci-
teten er for voldsomt nedadgående, og typisk
samtidigt med, at den danske vindproduktion
er høj.
Dette skyldes især, at der internt i Tyskland er
store flaskehalse i det overordnede transmis-
sionsnet, så dansk og nordtysk produceret
strøm ikke kan komme frem til el-forbrugerne
i Midt- og Sydtyskland, hvor el-prisen generelt
er højere.
Grafen til venstre viser således den maksimale
kapacitet for eksport af dansk vindmøllestrøm
fra Jylland til Tyskland. Af grafen ses, at den
maksimale (grøn) kapacitet stort set aldrig er
til stede, idet der meget ofte er begrænsnin-
ger på eksportmuligheden (lilla), blandt andet
fordi der tit produceres store mængder el fra
vindmøller i Slesvig-Holstein, samtidig med
at der produceres i Danmark. Kablerne på tysk
side mod syd til de store el-forbrugere er ikke
særligt udbyggede, og derfor vil den tyskpro-
ducerede vindmølle-el ofte optage store dele
af transmissionskapaciteten med den effekt,
at Danmark enten må eksportere til det langt
mindre givtige norske marked eller simpelthen
krøje vindmøllerne.
Kilde: Dansk Energi - 2014
EUR / MWh
100
90
80
70
60
50
40
30
20
200
8
9
200
0
201
1
201
2
201
DK 1
DK 2
3
201
4
201
5
201
6
201
7
201
Available capacity from Western Denmark to Germany
MW
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
01.01.2012
01.04.2012
01.07.2012
01.10.2012
01.01.2013 01.04.2013
01.07.2013
Unavailable capacity
Available capacity
Kilde: Dansk Energis oplæg på seminaret den
20.5.2014
11
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0012.png
Horns Rev, DONG
Desuden ses, at tysk produktion af el på
basis af kul uden udnyttelse af spildvarmen i
stigende grad udkonkurrerer den renere dansk
naturgasbaserede el fra kraftvarme på grund
af alt for lave omkostninger for udledning af
CO
2
i EU’s kvotesystem.
Disse effekter er med til at sætte den danske
el-pris under pres, da el i sådanne perioder
ikke er en begrænset ressource. Denne effekt
betyder, at danske kraftvarmeværker ikke kan
producere til sådanne lave priser, og derfor får
undermineret deres økonomi så meget, at de i
stigende tal lukkes eller begæres lukket. Den-
ne effekt har således alvorlig indflydelse på
den langsigtede el-forsyningssikkerhed samt
også på den pris, som fjernvarmekunder, der
får varme fra centrale eller decentrale kraftvar-
meværker, må betale for deres varme.
Grafen viser den nedadgående udvikling i
dækningsbidraget. De faste omkostninger skal
naturligvis dækkes af dette faldende dæk-
ningsbidrag, hvilket for et konverteret biomas-
sefyret kraftvarmeværk er 200.000 – 400.000
kr. pr. MW afhængig af varmegrundlag og
fordelingen mellem el- og varmesiden.
Samlet betyder dette, at fortjenesten ved
drift af et kraftvarmeværk i stigende grad
vil gå mod nul eller blive negativ med den
forventede udvikling i el-prisen - særligt for
kraftvarmeværker med lille varmegrundlag,
hvor varmesalget ikke kan generere indtægter.
Dækningsbidrag pr. MW (før finansielle poster og faste omkostninger) for kul- og
biomassefyrede kraftvarmeværker med et variabelt varmegrundlag på 1000 – 4000 timer.
Kilde: Dansk Energi - 2014
Kr/MW/år
1.200.000
1.000.000
Bio
Kul
800.000
600.000
400.000
200.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
12
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0013.png
”UENIGHED” OM DEN
FREMTIDIGE TILGÆNGELIGE
EFFEKT I DANMARK
Der er ikke fuld enighed mellem f.eks. Dansk
Energi, Energistyrelsen og Energinet.dk om,
hvor hurtigt nedlukningen af de centrale og
decentrale kraftværksblokke vil gå, idet forud-
sætningerne omkring el-pris og fokus på den
tekniske levetid contra den økonomiske levetid
for kraftværkerne vurderes forskelligt.
Energistyrelsen mener på grundlag af de i
2014 offentliggjorte energiscenarier, at der
ikke er problemer med forsyningssikkerheden
pga. af effektmangel med få tilbageværende
kraftværker frem mod 2025. Dansk Energi
mener ud fra tilbagemeldinger fra kraftværks-
ejerne om rentabilitet i fortsat drift, at der kan
blive problemer ganske snart. Energinet.dk var
for ganske få år siden på linje med Energisty-
relsen, men har tilsyneladende på det seneste
ændret vurdering og mener, at forsyningssik-
kerheden er udfordret på relativt kort sigt.
Fakta er i hvert fald, at 35 % af den danske
kraftværkskapacitet er lukket fra 2008 til 2013
– og at flere lukninger vil følge.
Endvidere ses den samme tendens i hele EU
– med få undtagelser. Sammenslutningen af
internationale systemoperatører ENTSOE har
lavet en oversigt over national tilstrækkelig
effekt. Heraf fremgår, at afhængigheden
af nabolande er stærkt stigende i Tyskland,
Danmark, England, Polen, Belgien og Frankrig,
se nedenstående graf. Samtidig forventes der
faldende effektoverskud i Sverige, Østrig og
Holland, mens kun Norge sættes til at have et
stigende effektoverskud.
Tendensen fortsætter – Vattenfall har som
nævnt tidligere meddelt, at de nu har opgivet
at sælge blok 7 på Fynsværket og derfor sigter
mod at lukke den ned, da fortsat drift medfø-
rer tab.
Energinet.dk har for nylig meldt, at de for-
udser et effektunderskud på Sjælland inden
for ret få år, hvorfor det er nødvendigt at
finde løsninger med køb af reservekapacitet =
værker, som egentlig burde lukkes, men som
af hensyn til den danske energiforsynings-
sikkerhed modtager betaling fra Energinet.
dk for at holdes i køreklar stand, hvis der er
effektbehov.
Overskydende kapacitet – Scenarie
”Conservative”
Kilde: Dansk Energi - oplæg på seminaret
den 20.5.2014
GW
8
6
4
2013
2020
Holland
Finland
Belgien
0
-2
-4
-6
-8
13
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
Sverige
Østrig
Norge
Polen
2
Storbrittanien
Danmark
Tyskland
Frankrig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0014.png
BEHOV FOR FOKUS PÅ DEN DANSKE
FORSYNINGSSIKKERHED
På baggrund af de mange faktorer med betyd-
ning for forsyningssikkerheden ses, at fokus
for truslen for forsyningssikkerheden er skif-
tet. Tidligere var der fokus på distributionssy-
stemets risiko under storm. Nu er der stigende
fokus på fortsat tilstrækkelig dansk produk-
tionskapacitet. Vi vil se nedgang i kapacitet i
vores nabolande og nedsat udnyttelsesgrad af
udlandskablerne. Vil der så være tilstrækkelig
sikkerhed for, at der er effekt nok til at dække
det danske el-forbrug.
Man må nu betragte hver af de fem ”årsager”
til svigt i el-forsyningssikkerheden hver for sig,
da det ikke giver mening i en ”forebyggelses-
strategi” at blande dem sammen.
BEHOV FOR RAPPORTERING AF
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
– INKL. VÆSENTLIGE ”NÆRVED” HÆNDELSER, SOM
KAN GIVE ET FINGERPEG OM UDVIKLINGEN
Det Økologiske Råd ser derfor et klart behov
for en mere nuanceret debat om forsynings-
sikkerhed for de kommende år. Især ses behov
for rapportering opdelt efter de fem elementer
af forsyningssikkerhedsbegrebet, således at
det er muligt i tide at identificere ”faresig-
naler”, som kræver handling for at sikre en
fortsat høj forsyningssikkerhed.
Der ses særligt et klart behov for en øget
fokus på effekt-tilstrækkeligheden og tilgæn-
gelighed for både import og eksport af el via
udlandskablerne.
Endelig ses, som for luftfarten, et klart behov
for rapportering af væsentlige ”nærved”
hændelser. Det er således situationer, hvor
el-systemet er så anstrengt ofte af en række
sammenfaldende omstændigheder, at man
kan få viden om el-systemets sårbarhed.
”Nærved” hændelserne optræder oftere, end
man skulle tro. De klares dog med snarrådig
indsats fra f.eks. systemoperatører og via et
godt og tillidsfuldt samarbejde i den danske
el-forsyningssektor. Men netop derfor kommer
denne viden om el-systemets sårbarhed ikke
offentligt frem.
Skal vi i tide evne at gøre en indsats for at
sikre den langsigtede el-forsyningssikkerhed,
så må risikofaktorer, aktuel udvikling i den
danske kraftværkskapacitet, tilgængelighed
af udlandsforbindelser og ”nærved” hændel-
ser rapporteres mindst en gang om året, så
eventuelle trusler mod den danske el-forsy-
ningsikkerhed kan imødegås. Kun ved at kende
udfordringen i så god tid som muligt, kan
udfordringer imødegås med billigere og effek-
tive virkemidler, f.eks. forøgelse af den danske
kapacitet til at transportere og distribuere en
stadig mere fluktuerende el-produktion til
stadig mere fleksible forbrugere.
Energinet.dk har på strategiseminar 2014 lovet
en sådan årlig redegørelse for forsyningssik-
kerheden.
14
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0015.png
UDFORDRINGER FOR
TRANSMISSION OG DISTRIBUTION
Den nye virkelighed i den danske el-sektor
giver udfordringer både for transmission af el
og for distributionssiden, som på den ene side
i stadig stigende grad skal håndtere en el-pro-
duktion, som sker decentralt og ved hjælp af
fluktuerende vedvarende energi. På den anden
side står en forbrugsside, som i stigende grad
vil efterspørge en stigende mængde el på nog-
le tidspunkter og selv producere el på andre.
Begge dele medfører øgede omkostninger. I
forvejen er distributionssektoren i stigende
grad udfordret. Den skal blandt andet hånd-
tere den forøgede indpasningsomkostning
for vedvarende energi og stigende el-tab som
følge af øget belastning på nettet i stadig
længere perioder.
Der er behov for en ændret regulering, som
fremover giver distributionsselskaberne nye
incitamenter til at investere intelligent for at
understøtte den mest omkostningseffektive
danske grønne omstilling.
Denne omstilling vil i perioder efter al sand-
synlighed kræve forøgede investeringer og
driftsomkostninger. Men vi vurderer, at en
intelligent omstilling vil være billigere end en
fortsat udbygning med flere og stadig større
kabler til at optage den stigende elektrificering
og de stærkere svingninger i både el-produkti-
on og el-forbrug.
Studstrupværket, DONG
15
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0016.png
ANBEFALINGER TIL FORBEDRING
AF FORSYNINGSSIKKERHEDEN
Det Økologiske Råd har opstillet en række forslag til initiativer på 10 centrale områder med be-
tydning for udviklingen af den danske forsyningssikkerhed:
1. DET DANSKE ENERGIFORBRUG BØR REDUCERES
Jo mere el, der bruges unødvendigt, jo større bliver udfordringen med at fastholde en høj
forsyningssikkerhed. Så den grundlæggende indsats for at fastholde et forsyningssikkert og
omkostningseffektivt samlet energisystem er, at reducere spildet så meget som muligt. Ikke
kun på el men også for det energiforbrug såsom varme, som fremover i stigende grad skal
generes af el via varmepumper, centralt og decentralt.
2. DEN NATIONALE FORBRUGSFLEKSIBILITET BØR
UDBYGGES
Når Danmark i stigende grad er begrænset på afsætningen af elektricitet til højprismarkeder-
ne i f.eks. Tyskland, kan det være en fordel med en bevidst satsning på at udbygge fleksibi-
liteten hos de danske forbrugere, så el kan bruges, når prisen er lav, og reduceres når prisen
er høj. Særlig fokus på indbygning af store varmepumper i fjernvarmesystemerne forventes
at give god fleksibilitet. Herved kan el i timer med rigelig produktion afsættes til en højere
pris, f.eks. til varme i bygninger, end den alternative mulighed ved eksport og lagring i norske
vandkraftreservoirer. En sådan udvikling vil forbedre økonomien for danske el-producenter
– både kraftværker og vedvarende energi - og bidrage til, at den danske grønne omstilling
samlet set bliver billigere for samfundet.
3. DER BØR UDVIKLES KLARERE MARKEDSPRISSIGNALER,
SOM I HØJERE GRAD KAN FÅ ISÆR INDUSTRIEN TIL AT
TÆNKE I FLEKSIBELT EL-FORBRUG
En del af den danske industri (og handel) har faktisk muligheder for at agere fleksibelt som
følge af et prissignal. Men det kræver, at markedsmodellerne skaber højere priser for levering
af ydelsen ”Fleksibelt forbrug” end det ses i dag. Energinet.dk har igangsat et udredningsar-
bejde ”Markedsmodel 2.0” for at undersøge, om der kan skabes sådanne forbedrede og klare-
re markedsprissignaler, som i højere grad kan få industrien til at tænke i fleksibelt el-forbrug
som en del af deres indtjeningsgrundlag.
16
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0017.png
4 DET BØR SIKRES, AT DISTRIBUTIONSNET-SELSKABERNE
INVESTERER I SMART UDBYGNING, SÅ NETTENE KAN
HÅNDTERE EN STIGENDE ELEKTRIFICERING MED EN
STIGENDE DISTRIBUERET PRODUKTION OG FLEKSIBELT
FORBRUG PÅ EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV MÅDE
Hele det danske el-system er under transformation. Både fluktuerende energiproduktion fra
vindmøller og især fra solceller, samt et muligt svingende (men styrbart) elforbrug til f.eks.
varmepumper og el-biler, stiller nye krav til funktionalitet af el-nettet. Det kræver investerin-
ger i el-nettet, hvilket igen kræver fastlæggelse af nye måder, hvorpå el-netselskaberne får
reguleret deres indtægter på. Det er derfor nødvendigt gradvist at erstatte og supplere den
gammeldags udbygning med flere ledninger og transformerstationer med moderne intelli-
gent styring af el-nettene, der tager hensyn til både produktion og forbrug. Distributionsnet-
tene kan kun klare denne opgave i dag i begrænset omfang, og en omlægning støttes ikke af
de eksisterende økonomiske incitamenter. Det er derfor væsentligt, at revidere incitamenter-
ne til investeringer, så de fremmer indførelse af de funktioner, der er behov for i fremtidens
el-distribution.
5. DER BØR ETABLERES ET TIMEMARKED FOR DE
FORBRUGERE, SOM ALLEREDE HAR INTELLIGENTE
FJERNAFLÆSTE EL-MÅLERE
Store forbrugere har allerede i dag el-målere, hvor de kan afregnes time for time efter el-pri-
sen i spot-markedet. Små forbrugere har endnu ikke denne mulighed, så de små forbrugere
har i dag ingen økonomisk tilskyndelse til at agere prisfleksibelt i forhold til en timebestemt
el-pris. Dette er ved at blive ændret, idet den såkaldte el-hub, der skal håndtere timeafreg-
ningen, er ved at blive udviklet af Energinet.dk, ligesom der nu er krav om, at den halvdel
af de danske almindelige el-forbrugere som ikke har egnede fjernaflæste målere, skal have
dette senest i 2020. Når el-hub’en er klar, vil de områder, hvor forbrugerne allerede i dag kan
timeafregnes kunne overgå til dette, mens områder, som først skal have ny måler, må vente
lidt med at få muligheder for økonomiske incitamenter for at agere prisfleksibelt med sit
energiforbrug.
6. MEST MULIG ELFORBRUG BØR FLYTTES OVER PÅ
FLEKSIBLE OG LAGRINGSBARE ENERGIFORMER
El er svært at lagre, men skal el alligevel bruges til formål, som kan klares med varmt vand,
så kan det være en fordel at indrette sig efter dette. F.eks. vil det energisystemmæssigt
være langt bedre at nye danske opvaskemaskiner – og til dels også vaskemaskiner - indtager
varmt vand fra varmtvandsbeholderen i stedet for at bruge direkte el-opvarmning af vandet.
Især opvaskemaskiner tændes ofte lige efter aftensmaden, hvilket el-systemmæssigt er det
værst tænkelige tidspunkt. Ved at bruge vandet fra fjernvarmen eller varmtvandsbeholderen
kan (op)vaskemaskinen anvende el, når prisen er lav uden for spidstimen – og i øvrigt vaske
eller vaske op på den halve tid. Det samme gælder varmepumperne, som til en vis grad kan
styres efter prissignalet og dermed få længere ”køretid”, når el-prisen er lav, og dermed når
elektriciteten er produceret fra vind eller vandkraft. Endelig gør samme positive forhold sig
gældende for udbredelsen af el-biler, som naturligvis skal kunne styres, så de oplader, når der
er rigeligt el, og så man undgår at skabe overbelastning i de enkelte el-distributionsnet.
17
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0018.png
7. MARKEDET FOR AFBRYDELIGHEDSAFTALER BØR
UDBYGGES
Afbrydelighed kan være ligeså godt som etablering af reserveproduktionskapacitet, som
typisk kun skal køre, når der virkelig er pres på efterspørgslen. Etablering af aftaler med
industri og husholdninger om betaling for afbrydelighed vil efter al sandsynlighed være en
meget billigere løsning i situationer, hvor el-forbruget er højt (peak-forbrug). Industrien kan
allerede indgå i sådanne aftaler, mens husholdningerne først kan indgå, når der er etableret
timeafregning. Betalingen for at lade sig afbryde inden for aftalte grænser er imidlertid ikke
tilstrækkelig til at få antallet af afbrydelighedsaftaler til at vokse. Dette skyldes især, at
spids- og reservelast fortsat kan købes ganske billigt i vores nabolande via udlandskablerne.
Men tendensen er, at anvendeligheden af disse kabler netop i spidslastsituationer reduceres.
Derfor er der god fornuft i allerede nu at udvikle markedsfunktioner, som kan belønne frivilli-
ge afbrydelighedsaftaler til gavn for forsyningssikkerheden.
8. MARKEDET FOR EL-KVALITETSYDELSER HERUNDER
EFFEKTBALANCER BØR UDBYGGES
Ikke alle elementer i et el-system er lige gode til at sikre kvaliteten og stabiliteten i el-sy-
stemet. I dag sikres kvaliteten primært via krav i driftsaftalerne med de større kraftværker.
Dette betales der generelt ikke ekstra for, da det blot er et ”vilkår” for produktion. I en frem-
tidig markedssituation, hvor de systembærende egenskaber skal fordeles anderledes mellem
markedets aktører og måske endda kan være afgørende for forsyningssikkerheden, kan det
være en god ide at indføre et egentligt marked for levering af disse ydelser. Et sådant marked
vil være med til at skabe bedre økonomi for fastholdelse af dansk placerede anlæg.
9. UDLANDSFORBINDELSER TIL BÅDE IMPORT OG
EKSPORT AF EL BØR UDBYGGES – SAMT DE INTERNE
FORBINDELSER I NORGE OG I TYSKLAND
Udbygning af udlandsforbindelserne er en god om end bekostelig handling, som oftest giver
rigtig god samfundsøkonomisk mening. Udlandsforbindelserne er med til at sikre den danske
energiforsyningssikkerhed med mulighed for import af strøm, når Danmark er i underskud.
Udlandsforbindelser til lande og regioner, hvor el-prisen er høj, som f.eks. Tyskland, Holland og
England er med til at sikre, at dansk produceret strøm fra især vindmøller kan opnå en højere
afregningspris. Herved bliver dansk el-produktion mere rentabel og den danske omstilling til
vedvarende energi omkostningseffektiv.
Udlandsforbindelser gør det dog ikke alene. Der skal være både produktion og afsætningsmu-
lighed i den anden ende. Her kniber det især med afsætningsmuligheden, idet transmissions-
forbindelser primært internt i Tyskland i nord-syd gående retning, men også internt i nord-
gående retning i Norge, er svage. Der er brug for bilaterale kontakter til de tyske og Norske
politikere, myndigheder og TSO-er for at sikre, at vi kan udveksle energi med disse lande.
18
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0019.png
10. EU’S CO
2
KVOTEHANDELSSYSTEM SKAL BRINGES TIL
AT VIRKE MED DANNELSEN AF EN NØDVENDIG PRIS
FOR CO
2
Et af de dyreste problemer for den danske omstilling til vedvarende energi er den næsten
fraværende CO
2
pris, som i teorien skulle have været indført via EU’s kvotehandelssystem. På
grund af overtildeling af kvoter til virksomhederne, økonomisk recession, mulighed for at ind-
drage tvivlsomme CO
2
-reducerende projekter i udlandet og udbygning med vedvarende energi
og energibesparelser virker CO
2
kvotesystemet imidlertid ikke efter hensigten og har medført,
at prisen på CO
2
udledning er alt for lav. Og når prisen for at udlede CO
2
er urealistisk lav, kan
fortsat kulproduktion udkonkurrere den mindre forurenende naturgasbaserede produktion.
Samtidig presser den lave CO
2
pris el-prisen så langt ned, at omstillingen til vedvarende ener-
gi i Danmark bliver for dyr, og de nuværende danske støtteordninger til f.eks. udbygning med
landvind har svært ved at levere en rimelig business-case.
Danmark må derfor gøre alt, hvad der er muligt for at få EU-landene til at enes om en ind-
sats, som kan fjerne rigtig mange af de overskydende kvoter fra EU’s kvotesystem, således at
en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel igen kan sætte en mere korrekt pris på CO
2
og derved billiggøre den danske energiomstilling.
Stenlille gas storage, DONG
19
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0020.png
HVIS DISSE INITIATIVER IKKE
IVÆRKSÆTTES?
Hvis Danmark ikke i stigende grad vil være
afhængig af aftaler med udlandet og deres
overholdelse, kan det blive nødvendigt, at der
indgås danske aftaler om dansk placerede
effektreserver. Her er det imidlertid vigtigt at
veje risikoen for forsyningssvigt i tilspidsede
situationer op mod prisen for fastholdelse
af effektreserver. Ellers kan denne strategi,
uanset hvor nødvendig den kan synes, blive
ganske samfundsøkonomisk dyrt for Danmark.
Hvis alt andet svigter, kan det blive nødvendigt
at indføre et dansk kapacitetsmarked for at
holde nødvendig dansk el-produktion i drifts-
sikker tilstand, uanset om der er markedsøko-
nomi i dette. Løsninger vil ganske givet blive
ret dyr for de danske el-forbrugere, men kan
være et nødvendigt forsyningssikkerheds-
mæssigt svar på lignende tendenser i vores
nabolande.
Hvis Tyskland etablerer et kapacitetsmarked,
vil dette understøtte et yderligere fald i el-pri-
sen, idet der vil blive produceret el med støtte
i perioder, hvor el-prisen egentlig er for lav.
Og dermed vil tysk produceret el inkl. kapaci-
tetsbetaling få yderligere markedsfordele og
dermed accelerere en underminering af dansk
placeret el-produktion.
Endelig er der den ”kedelige” løsning, nemlig
at erkende, at det danske el-system er under
pres for øjeblikket, og vil vedblive med at være
det, ”så langt øjet rækker”. Man kan derfor
bare erkende, at den danske forsyningssikker-
hed i dag er betydelig bedre, end hvis ”marke-
det” fik lov til at bestemme.
At sikre den meget lave risiko for afbrud pga.
effektmangel på højst 5 minutter i gennem-
snit pr forbruger pr. år er rimelig dyrt på læn-
gere sigt. Dette skal modsvares af en kalkula-
tion om, hvilke afledte konsekvenser i form af
tab af velfærd og afledte produktionseffekter
en forøget accept af afbrud af el-forsyningen,
vil medføre.
20
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
DET ØKOLOGISKE RÅD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417628_0021.png
DET ØKOLOGISKE RÅD er en miljøorganisation, som arbejder på at ud-
vikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima. Vi arbejder med
en større palet af miljøsager, som energibesparelser i boliger og erhverv,
helhedstænkning i landbruget, trafik og luftforurening, klima og udvikling
af vedvarende energiformer, samt hvordan vi undgår brug af farlig kemi.
Se mere på www.ecocouncil.dk
Det Økologiske Råd, oktober 2014
Forfatter:
Søren Dyck-Madsen og Chr. Jarby
Layout:
DesignKonsortiet
ISBN:
978-87-92044-73-0
Notatet er udarbejdet med støtte fra Energifonden
Citering, kopiering og øvrig anvendelse af notatet kan frit foretages med angivelse af kilde