Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 33
Offentligt
1415393_0001.png
Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC’s Femte
Hovedrapport
Baggrund
IPCC har ved et pressemøde i København d. 2. november offentliggjort
Synteserapporten for IPCC’s Femte Hovedrapport, som integrerer og syntetiserer
informationerne i de tre foregående delrapporter.
1. Første delrapport om klimaets tilstand og den naturvidenskabelige baggrund
udkom i september 2013 i Stockholm.
2. Anden delrapport om effekter af klimaforandringer, klimatilpasning og
sårbarhed udkom i marts 2014 i Yokohama.
3. Tredje delrapport om modvirkning af klimaforandringer udkom i april 2014 i
Berlin.
Synteserapporten og dens sammendrag for beslutningstagere er blevet godkendt
ved IPCC's plenarmøde d. 27.-31. oktober 2014 i København. Udgivelsen af
Synteserapporten udgør den formelle afslutning af IPCC’s Femte Hovedrapport.
Forventede hovedpunkter i Synteserapporten.
Sammendraget er opdelt i fire emner:
1.
2.
3.
4.
De observerede ændringer og deres årsager
Fremtidens klimaforandringer, risici og konsekvenser
Fremtidige muligheder for tilpasning, reduktion og bæredygtig udvikling
Tilpasning og reduktion
Danmarks
Meteorologiske Institut
1. november 2014
/ TIC, KKA, CES
/ LSH (ENS)
/ LOGRO (NST)
IPCC’s RCP-scenarier for drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren
IPCC benytter 4 repræsentative koncentrationsscenarier (RCP) for udviklingen i
atmosfærens indhold af drivhusgasser. Disse scenarier repræsenterer forskellige
udviklinger inden for klimapolitik.
RCP2.6 er et ambitiøst reduktionsscenarie. RCP4.5 og RCP6.0 er mellemliggende
scenarier. RCP8.5 er et scenarie med meget høje drivhusgasudledninger. Scenarier,
hvor der ikke iværksættes yderligere reduktionstiltag, hvorfor udledningerne
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0002.png
fortsætter med at stige (business-as-usual-scenarie eller baseline-scenarier),
rangerer mellem RCP6.0 og RCP8.5.
1. De observerede ændringer og deres årsager
Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950’erne er mange af de
observerede ændringer uden fortilfælde over årtier og helt op til årtusinder.
Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og
havniveauet er steget. Se Figur 1.
Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved Jordens overflade
end noget forudgående årti siden 1850. Den globale middeloverfladetemperatur
viser en opvarmning på 0,85 °C (0,65-1,06 °C) i perioden 1880-2012.
Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er steget siden før
industrialiseringen, i høj grad drevet af økonomisk vækst og befolkningstilvækst.
Udledningerne er i dag historisk høje. Atmosfæriske koncentrationer af CO
2
, metan
og lattergas er uden fortilfælde gennem de sidste 800.000 år. Menneskets
påvirkning af alle dele af klimasystemet er påvist og menneskelige udledninger af
drivhusgasser har ekstremt sandsynligt (≥95 %) været den dominerende årsag til
den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede.
I de seneste årtier har ændringer i klimaet påvirket de naturlige og menneskeskabte
systemer på alle kontinenter og på tværs af verdenshavene. Påvirkningerne skyldes
observerede klimaforandringer, uanset deres årsag, hvilket indikerer naturlige og
menneskeskabte systemers følsomhed over for klimaforandringer.
Ændringer i mange ekstreme vejr- og klimahændelser er blevet observeret siden
omkring 1950, herunder fald i ekstremer af kolde temperaturer, stigning i ekstremer
af varme temperaturer, stigning i ekstremer for forhøjet vandstand og stigning i
antallet af kraftige nedbørshændelser i en række områder. Nogle af disse
forandringer tilskrives menneskelige påvirkninger.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0003.png
Figur 1. Observerede indikatorer på et ændret klima. A. Den globale temperatur-
ændring relativt til perioden 1986-2005. B. Den globale havniveaustigning relativt til
perioden 1986-2005. C. Atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasserne CO
2
(grøn), metan (orange) og lattergas (rød). D. Globale menneskeskabte CO
2
-
udledninger fra arealanvendelse, fossile brændsler og cementproduktion.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0004.png
2. Fremtidens klimaforandringer, risici og konsekvenser
Fortsat udledning af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og varige
ændringer i alle dele af klimasystemet, hvilket øger sandsynligheden for alvorlige,
udbredte og uoprettelige konsekvenser for mennesker og økosystemer.
Begrænsning af klimaforandringerne kræver væsentlige og varige
drivhusgasreduktioner, som i kombination med klimatilpasning kan begrænse
klimarelaterede risici.
Der er en stærk overensstemmelse, et næsten lineært forhold, mellem
akkumulerede CO
2
-udledninger og den fremskrevne temperaturændring i det 21.
århundrede. Se figur 2, panel b. En sandsynlig (>66 %) chance for, at den samlede
menneskeskabte opvarmning forbliver mindre end 2 °C, kræver, at de samlede CO
2
-
udledninger siden 1870 begrænses til omkring 2900 Gigaton CO
2
(2550-3150 GtCO
2
).
Omtrent 1900 GtCO
2
var allerede udledt i 2011.
Stigningen i den globale middeloverfladetemperaturer vil sandsynligvis være 0,3-1,7
°C under det ambitiøse reduktionsscenarie RCP2.6 og 2,6-4,8 °C under baseline-
scenariet RCP8.5 i forhold til 1986-2005. Det bemærkes, at temperaturstigningen fra
førindustriel tid til referenceperioden 1986-2005 er 0,61 °C. Arktis fortsat vil
opvarmes hurtigere end det globale middel.
Havforsuring forventes at stige for alle scenarier. For RCP2.6 forventes en stigning i
havoverfladens syrekoncentration på 15-17 % og for RCP8.5 en stigning på 100-109
% i forhold til 1986-2005.
Reduktioner i arktisk havis året rundt er fremskrevet for alle scenarier. I september,
hvor havisudbredelsen er mindst, vil det Arktiske Ocean sandsynligvis være næsten
isfrit inden midten af århundredet for RCP8.5.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0005.png
Figur 2. Figuren viser, at klimarelaterede risici (a) afhænger af hvor store
udledninger af CO2 (b), som kan relateres til hvor store reduktioner der skal
foretages i CO2 udledningerne i 2050 (c). Forholdet mellem akkumulerede
udledninger og temperaturændringen i 2100 er lineært. De farvede cirkler angiver
forskellige reduktionsscenarier (tallene angiver CO
2
-koncentrationen i atmosfæren i
2100), og den grå ring angiver baselinescenarier, dvs. scenarier uden yderligere
reduktionstiltag.
Det er i realiteten sikkert, at udbredelsen af den overflade-nære permafrost på høje
nordlige breddegrader reduceres i takt med, at den globale
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0006.png
middeloverfladetemperatur stiger. Arealet af permafrost forventes at falde med
mellem 37 % (RCP2.6) og 81 % (RCP8.5) i forhold til 1986-2005.
Det globale gletsjervolumen, bortset fra gletsjere i Antarktis, forventes at falde med
15-55 % for RCP2.6 og med 35-85 % for RCP8.5 i forhold til 1986-2005.
Det globale middelhavniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21.
århundrede, meget sandsynligt med højere hastighed end observeret i 1971-2010.
For perioden 2081-2100 vil stigningen sandsynligvis ligge i intervallet 0,26-0,55 m for
RCP2.6 og 0,45-0,82 m for RCP8.5 i forhold til 1986-2005.
Klimaforandringerne vil forstærke eksisterende risici og skabe nye risici for naturlige
og menneskeskabte systemer. Større hastighed og omfang af klimaforandringerne
øger sandsynligheden for at overstige grænsen for mulig tilpasning.
Der er øget risiko for at et stort antal arter vil uddø på grund af klimaforandringer.
Dette omfatter både planter, pattedyr og bløddyr, der ikke vil kunne flytte
habitatområder ved temperaturstigninger på 1,8 °C i slutningen af dette
århundrede. Kystområderne vil fortsat være udsatte ved havniveaustigninger, der vil
fortsætte i de kommende århundreder, selv hvis temperaturen stabiliseres.
Figur 3. Hovedrisici identificeret for Europa, og hvordan risikoen kan reduceres ved
klimatilpasningstiltag.
Af Figur 3 fremgår, at for Europa giver det nuværende klima anledning til
oversvømmelser fra floder og ved kysterne samt øget risiko for kysterosion. Der er
potentiale for at reducere risikoen ved yderligere tilpasningstiltag. Ved 4 °C
temperaturstigning i slutningen af århundredet, er der meget høj risiko for skader
forårsaget af oversvømmelser, men risikoen kan halveres, hvis der foretages
yderligere tilpasningstiltag. Begrænsninger indenfor vandområdet, særligt for
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0007.png
Sydeuropa, og skader i forbindelse med ekstrem varme er også identificeret som
risici for den europæiske region.
3. Fremtidige muligheder for tilpasning, reduktion og bæredygtig udvikling
Tilpasning og reduktion er komplimentære strategier til at reducere og håndtere
risici i et ændret klima. Reduktioner i drivhusgasudledningerne over de næste få
årtier, kan nedsætte de klimarelaterede risici på lang sigt, øge mulighederne for
effektiv klimatilpasning og generelt reducere udfordringerne ved at modvirke
klimaforandringerne. Hvis øget handling udsættes til 2030 eller senere, vil det
derimod øge udfordringen med at begrænse opvarmningen til 2 °C betydeligt. Det
vil kræve væsentligt større reduktioner i fremtiden, langt hurtigere udbredelse af
lavemissionsteknologier, en langt større afhængighed af teknologier, der fjerner CO
2
(Carbon Dioxide Removal, CDR), og øgede omkostninger.
Uden øget handling vil opvarmningen desuden, selv med klimatilpasning føre til
meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan,
i slutningen af århundredet.
Tilpasning kan reducere klimarelaterede risici, men der er grænser for hvor effektiv
tilpasningen kan være, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres.
Det er stadig muligt at reducere udledningerne til det niveau, der er nødvendigt for
at begrænse opvarmningen til 2 °C, men dette kræver betydelige reduktioner over
de næste få årtier, og de globale udledninger bringes til eller under nul i slutningen
af århundredet.
Scenarier, hvor det er sandsynligt (>66 %), at opvarmningen begrænses til 2 °C,
kræver en samlet reduktion i de globale drivhusgasudledninger på 40-70 % i 2050
sammenlignet med 2010.
Uden yderligere reduktionstiltag (baseline-scenarier) viser scenarierne en
opvarmning i slutningen af århundredet på 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle
niveau.
De ambitiøse reduktionsscenarier, hvor det er sandsynligt (>66 %) at begrænse
opvarmningen til 2 °C, beror typisk på teknologier til at fjerne CO2, herunder
bioenergi med kulstofopsamling og -lagring (BECCS) samt skovrejsning.
Tilgængeligheden af disse teknologier er dog usikker og anvendelsen er forbundet
med en række udfordringer og risici.
Rapporten vurderer omkostningerne ved reduktionsindsatsen, men det er vigtigt at
bemærke, at estimaterne varierer meget afhængig af beregningsmetoder. Det er
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415393_0008.png
især vigtigt at bemærke, at beregninger ikke tager højde for de besparelser, der vil
følge ved at undgå de værste klimaforandringer.
I de scenarier, hvor det er sandsynligt (>66 %) at begrænse temperaturstigningen til
2 °C, findes en reduktion i væksten i forbruget på 0.06 årligt i det 21. århundrede.
Det skal sammenlignes med en forventet årlig vækst i forbruget på mellem 1,6
og 3 %
Både reduktions- og tilpasningsindsatsen kan desuden medføre betydelige positive
sidegevinster, herunder forbedret luftkvalitet, øget energisikkerhed, reduceret
vandforbrug og bæredygtig landbrugs- og skovdrift.
4. Tilpasnings og reduktion
Både tilpasningstiltag og reduktion af drivhusgasudledningerne kan bidrage til at
reducere virkningerne af det ændrede klima, men ingen af de to er tilstrækkelig i sig
selv. Effektiv implementering af løsninger afhænger af understøttende politikker og
kan øges gennem integrerede løsninger, der sammenkæder tilpasnings- og
reduktionstiltag med andre samfundsmæssige målsætninger.
Muligheden for tilpasning eksisterer i alle sektorer, men implementeringen og
potentialet for at reducere klimarelaterede risici er forskellig for de enkelte sektorer
og regioner.
Der findes mulige reduktionstiltag i alle større sektorer. Det mest
omkostningseffektive er en tilgang, der kombinerer øget energieffektivisering, en
omlægning til fossilfri energiforsyning og en reduktion i udslip fra samt et øget optag
af drivhusgasser i skove og jorde.
Beskatning af CO2-udledninger har i nogle lande – sammen med andre teknologier
og politikker – bidraget til at afkoble væksten i drivhusgasudladninger og BNP.
Reguleringstiltag som energieffektiviseringstandarder og informationstiltag som
mærkningsordninger anvendes bredt og er ofte effektive i at reducere
udledningerne. En reduktion af subsidier til drivhusgasrelaterede aktiviteter kan
bidrage til reduktioner afhængig af den sociale og økonomiske kontekst.
Der er behov for store ændringer i de globale investeringsmønstre. For
emissionsscenarier, der er i overensstemmelse med at nå 2-graders-
målsætningen, skal de årlige investeringer i klimavenlige løsninger stige med
flere hundrede milliarder USD om året før 2030. Den private sektor kan spille
en vigtig rolle, hvis man sikrer gode rammevilkår for klimainvesteringer.
Gode rammevilkår omfatter bl.a. at skabe langsigtet investeringssikkerhed og
minimere risici ved klimainvesteringer.
8