PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 32
Offentligt

Fremsat den [dato] af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar, hjemmel til krav om

digitalisering, mulighed for forlængelse af geotermitilladelser, hjemmel om beredskab m.v.)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

2011, foretages følgende ændringer:

Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser

til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164,

side 3, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø

på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om

strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved

Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009

om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140,

side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende

2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om

ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og dele af

Europarlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF,

EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres ”råstoffer og” til: ”råstoffer,”.

§ 1, stk. 2, nr. 3,

ændres ”virksomhed.” til: ”virksomhed og”.

§ 1, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

beredskaber til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

I denne lov forstås ved følgende:

Operatør:

Den, som udfører aktiviteter på rettighedshaverens vegne i henhold til en

tilladelse udstedt i medfør af denne lov.

På havområdet:

Beliggende i dansk territorialfarvand, den danske eksklusive

økonomiske zone eller på dansk kontinentalsokkel, som defineret i De Forende

Nationers Havretskonvention.

Rettighedshaver:

Den, der efter denne lov har tilladelse til forundersøgelse eller

efterforskning og indvinding af råstoffer, til etablering og drift af røranlæg, til

efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre forhold end

indvinding eller til videnskabelige undersøgelser. En rettighedshaver kan bestå af

en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, herunder bevillingshavere

og bistandsydere.«

§ 5

udgår

stk. 3.

Stk. 4

bliver herefter

stk. 3

Efter § 15 indsættes:

»§

15 a.

Rettighedshavere med tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf.

§ 5, eller etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af

kulbrinter, jf. § 17, og ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, jf.

lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014 om etablering og benyttelse af en rørledning

til transport af råolie og kondensat og lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005

om kontinentalsoklen, separationsfaciliteter eller terminalanlæg, skal planlægge for

opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde af

krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemføre nødvendige

foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v.

Rettighedshavere henholdsvis ejere skal koordinere dette beredskab med beredskab efter

anden lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de

opgaver, som er anført i stk. 1, herunder om fremsendelse af oplysninger af relevans for

dette arbejde.«

§ 17, stk. 2,

indsættes efter ”dimensioner”: ”transportkapacitet”.

§ 18 c, stk. 1,

affattes således:

»Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles for

et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges

med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede

efterforskningsperiode kan kun i undtagelsesvis overstige 10 år.«

§ 18 c

indsættes efter

stk. 2

som nyt stykke:

»Stk.

Det tidsrum for indvinding, der er fastsat i medfør af stk. 2 eller i den pågældende

tilladelse, kan forlænges, når særlige omstændigheder taler herfor. Såfremt det samlede

tidsrum for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder reglerne i § 6 tilsvarende

anvendelse.«

Stk. 3

bliver herefter

stk. 4.

10.

§ 27, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Det kan i tilladelser efter denne lov bestemmes, at repræsentanter for tilsynet skal

kunne overvære møder i samarbejdsorganer, der oprettes i forbindelse med den af

tilladelsen omfattede virksomhed. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og have

samme materiale, herunder mødereferater, som de øvrige deltagere.«

11.

§ 28

indsættes efter

stk. 1

som nye stykker:

»Stk.

Arbejder i boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding

af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Arbejder i boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af

kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 må kun iværksættes, såfremt klima-,

energi- og bygningsministerens godkendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende

udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 4.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter

stk. 1 og 3.«

12.

Efter

§ 28 c

indsættes:

»§ 28 d.

Udførelse af en efterforskningsboring på havområdet, hvor efterforskningsmålet

er olie og gas, fra anlæg, som ikke benyttes til indvinding, må kun iværksættes, hvis der

forinden har været foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de

eventuelle virkninger af de planlagte aktiviteter på miljøet i henhold til regler udstedt i

medfør af andre EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF eller 2011/92/EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om underretning

og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer samt om

fastsættelse af tidsrammer herfor. «

13.

§ 29

indsættes efter

stk. 1

som nye stykker:

»Stk.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan alene godkende overdragelser som

nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den

fornødne tekniske og finansielle kapacitet, og kan forventes at udøve virksomheden

sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Ministeren kan stille

vilkår for godkendelse af overdragelser.

Stk. 3.

En overdragelse, der fører til opdeling af området for en tilladelse meddelt i

medfør af §§ 5 eller 23 i dele med forskellige rettighedshavere, må ikke føre til opdeling

af en forekomst eller til opdeling af en geologisk struktur, der benyttes til lagring eller til

andre formål end indvinding af råstoffer.

Stk. 4.

En ansøgning om overdragelse, der fører til opdeling af området for en tilladelse

meddelt i medfør af §§ 5 eller 23 i dele med forskellige rettighedshavere, skal indeholde

1) en begrundelse for opdelingen,

2) en

beskrivelse af udstrækningen af de delområder, opdelingen resulterer i, og beskrivelse af

de efterforskningsmuligheder, forekomster, lagringsmuligheder eller andre forhold i

undergrunden af relevans for den konkrete tilladelse, der vil være indeholdt i de enkelte dele af

tilladelsen efter opdelingen, og

3) oplysninger om fordelingen af udestående arbejdsforpligtelser mellem de resulterende dele

af tilladelsen.

Stk. 2

bliver herefter

stk. 5.

14.

Efter

§ 29

indsættes:

»§

29 a.

En part, som overdrager en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller en andel af en

sådan tilladelse, er subsidiært økonomisk ansvarligt over for de øvrige parter med andel i

tilladelsen for så vidt angår udgifter til afvikling af anlæg, herunder afvikling af

påbegyndte anlæg og installationer, m.v., jf. § 32 a, som eksisterer på tidspunktet for

overdragelsen. Såfremt en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23 indehaves af en enkelt part,

indtræder staten som begunstiget i forhold til subsidiært økonomiske ansvar efter 1.

punktum. Ved godkendelse af en overdragelse efter § 29 kan der i den i 2. punktum

beskrevne situation fastsættes vilkår om etablering af sikkerhed for midler til afvikling af

anlæg m.v.

Stk. 2.

En overdragende part er ligeledes subsidiært økonomisk ansvarligt overfor staten

for de i stk. 1 omhandlede udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for

rettighedshaverens regning.

Stk. 3.

Det økonomiske ansvar efter stk. 1-3 beregnes på grundlag af størrelsen af den

overdragede andels del af omkostningerne til gennemførelse af afviklingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Den overdragende parts økonomiske ansvar gælder uanset, at andelen eller dele

deraf senere overdrages, dog således at krav først rettes mod den part, som senest

overdrog andelen.

Stk. 5.

Det er en forudsætning for godkendelse efter § 29 af en overdragelse af en

tilladelse efter §§ 5, 17 og 23, eller en andel af en sådan, at den overdragende part har

afgivet en erklæring om subsidiært ansvar, jf. Stk. 1-3 overfor de parter, som til enhver

tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen og overfor staten.

Stk. 6.

Klima-, energi- og bygningsministeren skal godkende erklæringer efter stk. 5 og

kan fastsætte vilkår herfor.

§ 29 b.

Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger en operatør for tilladelser efter §§

3, 5, 17, 23 eller 24. Klima-, energi- og bygningsministeren skal godkende ændring af

operatøren for en tilladelse. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår

for godkendelsen. Alene operatører, der vurderes at besidde den nødvendige tekniske og

finansielle kapacitet, kan godkendes.

Stk. 2.

Træffer den kompetente myndighed i medfør af offshoresikkerhedsloven,

havmiljøloven eller miljøskadeloven afgørelse om, at en operatør ikke længere har

kapacitet til at opfylde de relevante krav i henhold til direktiv 2013/30/EU af 12. juni

2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter

(offshoresikkerhedsdirektivet), underretter den klima-, energi- og bygningsministeren

herom. Klima-, energi- og bygningsministeren underretter herefter rettighedshaveren

herom, og rettighedshaveren skal sikre udførelsen af operatørens forpligtelser og straks

foreslå klima-, energi- og bygningsministeren en anden operatør.

§ 29 c.

Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, skal have

fornøden teknisk og finansiel kapacitet, og skal kunne forventes at udøve virksomheden

sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Rettighedshaveren til en

tilladelse skal endvidere forud for overgang til en ny fase i et arbejdsprogram for

arbejdsforpligtelserne i en tilladelse til efterforskning og indvinding, inden godkendelse

af en efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for

indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af

anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornødenteknisk og

økonomisk baggrund til at kunne udføre den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan til enhver tid anmode

rettighedshaveren til en tilladelse meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, om at

dokumentere, at de er i besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at

kunne udføre aktiviteterne.

Stk. 3.

Rettighedshaverens tekniske kapacitet skal være tilstrækkelig til at kunne drive

virksomheden på en ressourcemæssigt og fagligt forsvarlig måde og til på sikker og

betryggende vis at kunne håndtere ikke planlagte hændelser. Rettighedshaveren skal have

den fornødne tekniske kapacitet til at kunne sikre en forsvarlig forberedelse af og

øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er

nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Rettighedshaverens finansielle kapacitet skal være tilstrækkelig til at kunne udføre

alle aktiviteter, som indgår i den forestående fase af efterforsknings- eller

indvindingsaktiviteterne, med en reserve til ikke forudsete udgifter samt finansielle

sikkerhedsstillelser til at dække potentielle erstatningsansvar, som kan opstå som følge af

aktiviteterne. Den finansielle kapacitet skal omfatte midler til øjeblikkelig iværksættelse

og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv

beredskabsindsats og efterfølgende genopretning, herunder fjernelse af anlæg, når

produktionen er tilendebragt.

Stk. 5.

Såfremt en rettighedshaver til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 i de i stk. 1,

2. punktum anførte situationer ikke dokumenterer den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet, kan efterforsknings-, indvindings- og afviklingsaktiviteterne i henhold til en

tilladelse ikke videreføres og godkendelser og tilladelser efter §§ 10, 17 eller 28 ikke

meddeles. Rettighedshaveren kan i et sådant tilfælde efter ansøgning få forlænget

tilladelsen efter §§ 3, 5, 23 eller 24 med op til 3 måneder med henblik på afhjælpning af

forholdet. Under særlige omstændigheder kan perioden forlænges herudover. Klima-,

energi- og bygningsministeren kan under disse omstændigheder tillade, at visse

aktiviteter udføres. Der kan fastsættes vilkår for udførelse af sådanne aktiviteter.

Stk. 6.

Såfremt et eller flere af de selskaber, der i forening udgør en rettighedshaver til en

tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, ikke kan dokumentere at have fornøden teknisk og

finansiel kapacitet, kan klima-, energi- og bygningsministeren give påbud om at afhjælpe

forholdet inden en nærmere fastsat frist. Der kan endvidere gives påbud om helt eller

delvis at indstille virksomheden.«

15.

Efter

§ 32

indsættes:

»§

32 a.

Ansøgning om godkendelse af anlæg m.v. i forbindelse med en plan for

indvindingsvirksomheden (indvindingsforanstaltninger m.m.), herunder etablering af

rørledninger, jf. §§ 10 og 17, og godkendelse efter § 28, skal ledsages af en plan for

afvikling af samtlige anlæg m.v. omfattet af ansøgningen samt alle eventuelt tidligere

godkendte anlæg m.v. i forbindelse med den tilladelse efter §§ 5 eller 17, ansøgningen

vedrører. I afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de forventede udgifter til

gennemførelse af afviklingsplanen samt hvorledes der etableres sikkerhed for, at

midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Afviklingsplanen skal

godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan fastsættes vilkår for

godkendelsen.

Stk. 2.

Godkendelse efter § 28, stk. 1 eller stk. 3, af et program for midlertidigt at

efterlade en efterforsknings- eller vurderingsboring kan kun meddeles, hvis

rettighedshaver har stillet sikkerhed for udgifterne til permanent lukning.

Stk. 3.

Rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg til brug for virksomhed omfattet

af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og af anlæg, som er godkendt efter §§

10, 17, 23 eller 24, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, skal inden 19. juli

2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og

bygningsministerens godkendelse. Afviklingsplaner skal dog fremsendes senest 2 år

inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg

forventes at ville have udtjent deres formål. Rettighedshavere og ejere af anlæg etableret i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, skal ligeledes fremsende

afviklingsplaner for så vidt angår anlæg fra Nordsøen og indtil første terminal på land.

Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan

fastsættes vilkår for godkendelsen.

Stk. 4.

Afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 skal omfatte afvikling af samtlige anlæg samt en

opgørelse af forventede udgifter til gennemførelse af planen. I afviklingsplanen skal

indgå, hvordan der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af

afviklingsplanerne er til rådighed.

Stk. 5.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler for indholdet af en

afviklingsplan, herunder om de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg

m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opgørelse af udgifter og krav til etablering

af sikkerhed for midler til permanent lukning af efterforsknings- og vurderingsboringer.

Regler for etablering af sikkerhed har virkning for både rettighedshavere og selskaber

med ansvar efter § 29 a.«

16.

Efter

§ 34 a

indsættes:

»§

34 b.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra ministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.«

17.

Efter

§ 35

indsættes:

»§

35 a.

En rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til tilladelser efter denne lov

skal være dækket af forsikring. Forsikringen skal give en rimelig dækning ud fra

hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan godkende anden form for

sikkerhedsstillelse end forsikring samt stille krav om, at yderligere forsikringer tegnes.

Stk. 3.

En rettighedshaver ifølge §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal etablere en procedure til at

sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til

skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.

Stk. 4.

Proceduren efter stk. 3 skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren,

og ministeren kan stille vilkår for godkendelsen.

Stk. 5.

Rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren efter stk. 3 for offentligheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 6.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forsikring af

virksomheden omfattet af tilladelsen og om meddelelse af oplysninger om gældende

forsikringer til brug for ministerens tilsyn med virksomheden og om procedurer efter stk.

§ 35 b.

I tilladelser efter denne lov kan der fastsættes nærmere bestemmelser om, at

rettighedshavere skal stille sikkerhed til opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til

tilladelsen. Sikkerheden kan kræves ændret eller suppleret med et varsel.

Sikkerhedsstillelsen skal kunne godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, som

kan fastsætte vilkår for godkendelsen.«

18.

§ 37 a, stk. 3

ændres »§§ 28 a og 28 b« til »§§ 28 a eller 28 b«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 19. juli 2015, jf. dog § 3.

§3

Stk. 1.

§ 1, nr. 11 (for så vidt angår § 28, stk. 2 og 3) finder anvendelse for arbejder i boringer,

som er under udførelse eller påbegyndes den 19. juli 2016 eller senere.

Stk. 2.

§ 1, nr. 12 (for så vidt angår § 28 d, stk. 1), finder ikke anvendelse på

efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt inden den 18. juli 2013.

Stk. 3.

§ 1, nr. 14 finder anvendelse på overdragelser godkendt efter § 29, stk. 1, hvis

godkendelsen er givet efter lovens ikrafttrædelse, samt hvis den godkendte overdragelse har

virkning efter lovens ikrafttrædelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1.

1.2.

Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslagets baggrund

1.2.1.1 Formål og indhold

1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse

1.2.1.3 Relevant lovgivning

1.2.2 Krav, der går vider end offshoresikkerhedsdirektivets krev og andre ændringer

1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen

1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet

Hovedpunkter i lovforslaget

2.1.

Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Forslagets nærmere udformning

2.2.

Pligt til udarbejdelse af beredskabsplaner

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Forslagets nærmere udformning

2.3.

Forlængelse af geotermitilladelser

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Forslagets nærmere udformning

2.4.

Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.

2.4.1 Gældende ret

2.4.2 Forslagets nærmere udformning

2.5.

Præcisering af rammer ved opdeling af en tilladelse

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Forslagets nærmere udformning

2.6.

Præcisering af rammer vedrørende forsikring

2.6.1 Gældende ret

2.6.2 Forslagets nærmere udformning

2.7.

Digital kommunikation

2.7.1 Gældende ret

2.7.2 Forslagets nærmere udformning

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Hovedformålet med de foreslåede ændringer i Lov om anvendelse af Danmarks undergrund er

at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. juni 2013 om sikkerheden i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF

(offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet har som formål at forebygge større ulykker i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konsekvenserne heraf.

Gennemførelsen af direktivet sker ved ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

(undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011. Direktivet er medtaget

som bilag 2 til lovforslaget. Lovforslaget har endvidere til formål at foretage nogle justeringer af

den gældende lovgivning ud fra de hidtidige erfaringer med lovens bestemmelser vedrørende

mulighed for at forlænge geotermitilladelser, subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af

etablerede anlæg m.v., præcisering af rammer ved opdeling af tilladelser, præcisering af rammer

vedrørende forsikring, samt indførelse af hjemmel om digital kommunikation.

1.2. Lovforslagets baggrund

1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet

1.2.1.1 Formål og indhold

Offshoresikkerhedsdirektivet, som trådte i kraft den 18. juli 2013, fastsætter en række krav til

sikkerheds- og miljømæssig regulering af olie- og gasaktiviteter på havområdet i

medlemsstaterne, herunder regulering af myndighedsfunktionen. Sigtet hermed er at skabe et

ensartet retsgrundlag, der kan danne grundlag for en effektiv forebyggelse af større uheld i

forbindelse med kulbrinteaktiviteter på havområdet, uanset i hvilke EU-farvande, de indtræffer,

at begrænse følgerne af disse og at sikre, at det står klart, hvem erstatningsansvaret påhviler ved

et sådant større uheld. Direktivet fastsætter bl.a., at den myndighed, der varetager opgaver

vedrørende sikkerhed og miljø (benævnt den kompetente myndighed) ikke må være en del af den

myndighed, der regulerer de økonomiske aspekter af aktiviteterne, herunder giver tilladelser til

udnyttelse af undergrunden (benævnt ressourcemyndigheden). Af forarbejderne til direktivet og i

betragtningerne fremgår det, at dette adskillelsesprincip er en lære fra store ulykker på

havområdet, senest Macondo-ulykken i Den Mexicanske Golf.

I Danmark varetages myndighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og visse

miljøaspekter i dag af Energistyrelsen, som også varetager de økonomiske myndighedsopgaver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder tildeling af tilladelser i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på

land.

Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet vil medføre en adskillelse af den kompetente

myndighed fra ressourcemyndigheden. Det sker konkret med en overflytning af de

sikkerhedsmæssige opgaver på havområdet til Arbejdstilsynet fra Energistyrelsen, som så

bevarer opgaverne som ressourcemyndighed.

Af speciel relevans for undergrundsloven er direktivets bestemmelser om sikkerheds- og

miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner, herunder ansøgeres tekniske og finansielle

kapacitet til at udføre aktiviteterne indenfor rammerne af tilladelsen (artikel 4), offentlig

deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningers virkninger på

miljøet (artikel 5), dele af krav til drift og operatører i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6), erstatningsansvar for miljøskader (artikel

7) og krav om sanktioner (artikel 34).

Direktivets artikel 4 kræver, at medlemsstaterne sikrer, at koncessionsansøgere besidder den

nødvendige kapacitet for at kunne udføre de aktiviteter, som tilladelsen og den relevante

lovgivning kræver. Der stilles krav om, at ved vurdering af en ansøgers tekniske og finansielle

kapacitet, som i undergrundsloven har været benævnt fornøden sagkundskab og økonomisk

baggrund, i særdeleshed inddrages: a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende

det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af

havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase af olie- og

gasaktiviteterne på havområdet, c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle

sikkerhedsstillelser til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse

med de pågældende olie- og gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle

økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i national ret, d) de

oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med

hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke

der blev anmodet om koncession.

Ved vurdering af ansøgeres tekniske og finansielle kapacitet skal der desuden lægges særlig

vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer, navnlig økosystemer, der spiller en

vigtig rolle for modvirkning af og til pasning til klimaforandringer og beskyttede havområder,

såsom særlige bevaringsområder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF.

Medlemsstaterne skal sikre, at ansøger træffer passende foranstaltninger til at kunne dække

potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de aktiviteter, som tilladelsen

omfatter. Ansøgere skal på passende vis kunne forelægge dokumentation for teknisk og finansiel

kapacitet og eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende området omfattet af

koncessionen og den relevante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne. Ansøger skal desuden

råde over tilstrækkelige midler og sagkundskab til øjeblikkeligt at kunne iværksætte en effektiv

beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.

Medlemsstaterne skal desuden fremme anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter

og andre ordninger for at bistå koncessionsansøgere med at påvise, at de har en tilstrækkelig

finansiel kapacitet.

Koncessionshavere skal opretholde en tilstrækkelig stor kapacitet til at opfylde deres

finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og gasaktiviteter.

Direktivet kræver endvidere, at medlemsstaterne som minimum indfører procedurer til at

sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder skadeserstatning for

grænseoverskridende hændelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren skal i medfør af direktivet

udpege den operatør, som skal udføre de aktiviteter, som tilladelsen omfatter. Hvis

koncessionshaveren udpeger operatøren, skal myndigheden på forhånd underrettes herom og kan

gøre indsigelser mod udpegelsen og kræve at der udpeges en anden egnet operatør eller at

koncessionshaveren selv påtager sig forpligtelsen til at udføre aktiviteterne i medfør af

tilladelsen.

I medfør af direktivets artikel 5 skal medlemsstaterne sørge for, at der i forbindelse med

efterforskningsboringer har været en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de

eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet. Hvis

efterforskningsboringer ikke har været underkastet en offentlig høring i medfør af enten direktiv

2001/42/EF eller direktiv 2011/92/EU skal medlemsstaterne sørge for, at der træffes

foranstaltninger for offentlighedens inddragelse. Dette gælder dog ikke, for

efterforskningsboringer i områder, der var omfattet af en tilladelse inden direktivets

ikrafttrædelse den 18. juli 2013.

De dele af direktivets artikel 6, som skal gennemføres i undergrundsloven indeholder krav

om, at såfremt den kompetente myndighed beslutter, at en operatør ikke opfylder de relevante

krav i direktivet, skal den koncessionsgivende myndighed underrettes herom. Den

koncessionsgivende myndighed skal herefter kontakte koncessionshaveren, som herefter skal

sørge for udførelsen af operatørens forpligtelser, og straks foreslå en anden operatør til den

koncessionsgivende myndigheds godkendelse.

Artikel 6 kræver herudover, at brøndaktiviteter eller kombineret drift ikke påbegyndes eller

fortsættes, før en rapport om større farer for de involverede anlæg er blevet godkendt af den

kompetente myndighed. Operatøren skal, inden brøndaktiviteten påbegyndes, sikre sig, at der er

udarbejdet en risikovurdering for den pågældende aktivitet og på baggrund af den vurdere, om

der kan ske utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke.

Direktivets artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at koncessionshavere er

økonomisk ansvarlige for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i direktiv

2004/35/EF. Erstatningsansvaret omfatter miljøskader forvold af offshore olie- og gasaktiviteter

udført af eller på vegne af koncessionshaveren eller operatøren.

Endelig kræver direktivets artikel 34, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om

sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser i direktivet som gennemføres ved loven.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og af

afskrækkende virkning.

1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse

Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 19. juli 2015.

Offshoresikkerhedsdirektivet gennemføres delvis ved en ændring af undergrundsloven. De

resterende dele af direktivet planlægges gennemført i 2014 ved en ændring af

lov om sikkerhed

m.v. på offshoreanlæg (offshoresikkerhedsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013,

lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013

med senere ændringer, og lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader

(miljøskadeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 17. juni 2008 med senere ændringer.

1.2.1.3 Relevant lovgivning

Dele af offshoresikkerhedsdirektivets krav om sikkerheds- og miljømæssige hensyn

vedrørende koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore

olie- og gasefterforskningers virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og

gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6) gennemføres i undergrundsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets krav om erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) samt om sanktioner (artikel 34)

er allerede omfattet af undergrundslovens bestemmelser.

1.2.1.4 Gældende retstilstand og behov for lovændringer

De grundlæggende principper i direktivet ligger tæt op ad den eksisterende lovgivning på

området, men der er behov for ændringer som følge af nye krav til forebyggelse og begrænsning

af konsekvenserne af større ulykker.

På visse områder er den danske retstilstand allerede på højde med de bestemmelser, som

offshoresikkerhedsdirektivet fastsætter. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende

erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) og om sanktioner (artikel 34). Enkelte af de

ændringer, der er nødvendige for at gennemføre direktivets bestemmelser, vil kunne

gennemføres administrativt ved ændringer af reglerne i VVM-bekendtgørelsen. Det drejer sig

om fastsættelse af regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder

og organisationer samt om fastsættelse af tidsrammer herfor. Klima-, energi- og

bygningsministeren vil foretage de nødvendige ændringer i denne bekendtgørelse inden

gennemførelsesfristens udløb.

Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet kræver herudover i et vist omfang

lovændringer. Direktivets bestemmelser om sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende

koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og

gasefterforskningers virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og gasaktiviteter inden

for koncessionsområder (artikel 6) medfører således, at det er nødvendigt at ændre eller udvide

de eksisterende bestemmelser i loven og i et vist omfang indføre nye bestemmelser.

1.2.2 Krav, der går videre end offshoresikkerhedsdirektivets krav og andre ændringer

Offshoresikkerhedsdirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at

medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at den nationale retstilstand som minimum opfylder

direktivets krav, men samtidigt har ret til at indføre krav, der går videre end direktivets.

Offshoresikkerhedsdirektivet foreskriver i artikel 4, at rettighedshavere til tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i forbindelse med udstedelse eller overførsel af

tilladelser skal have vurderet deres tekniske og finansielle kapacitet i forhold til hver fase i

offshore olie og gasaktiviteter. I Danmark er sådanne tilladelser meddelt efter undergrundsloven.

Efter de gældende bestemmelser i undergrundslovens § 5 skal der forud for tildeling af en

tilladelse foretages en vurdering af om ansøgere til tilladelse til efterforskning og indvinding af

råstoffer har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne udøve den

virksomhed, som omfattes af tilladelsen. Dette gælder såvel for ansøgere til tilladelser til

efterforskning og indvinding af olie og gas som ansøgere til tilladelser til efterforskning og

indvinding af andre råstoffer. Bestemmelsen gælder desuden både på land og på havområdet.

Den nuværende bestemmelse har imidlertid i praksis givet anledning til problemer, da mindre

selskaber, som har ansøgt om tilladelse kun har kunnet dokumentere finansiel kapacitet til

færdiggørelse af første fase af efterforskningsaktiviteterne. Ligeledes ville disse selskaber næppe

selv have teknisk kapacitet til at stå for udførelse af en boring sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Selskabernes hensigt har været at sælge deres andel i tilladelsen til større selskaber, hvis der

identificeres interessante prospekter. Den nuværende udformning af loven giver ikke direkte

mulighed for at give tilladelse til den indledende efterforskning og forbeholde sig stillingtagen til

efterfølgende faser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at de krav, der i medfør af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 4 skal

stilles til olieselskaber med aktiviteter på havområdet ligeledes kommer til at omfatte selskaber

med aktiviteter på land. Det er Energistyrelsens vurdering, at eventuelle skadevirkninger fra

aktiviteter på land - som f.eks. boringer og lagring i undergrunden - vil kunne være lige så

omfattende som skadevirkninger fra aktiviteter på havområdet. Hertil kommer, at der generelt er

flere interessenter/konkurrerende interesser på landområdet. Endvidere er det lige så vigtigt at

sikre, at selskaberne har kapacitet til afvikling af udtjente anlæg på land som på havområdet.

Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser i loven, der sikrer, at der fremover vil

kunne stilles krav til teknisk og finansiel formåen på linje med direktivets krav til alle

rettighedshavere, og ikke alene til rettighedshavere til kulbrintetilladelser.

Generelt er der dog ikke så mange aktiviteter i medfør af undergrundsloven på land som på

havområdet, så det er vurderingen, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af

overimplementeringen er begrænsede.

Herudover indebærer forslaget, at der dels vil blive fastsat krav om beredskaber til sikring af

samfundets energiforsyning af kulbrinter. Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til

tilladelser til henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller etablering og drift af

rørledningsanlægsamt, dels til ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg,

separationsfaciliteter og terminalanlæg. Forslaget er dels en konsekvens af, at

offshoresikkerhedsloven, der til dels indeholder tilsvarende bestemmelser, flyttes fra klima-,

energi- og bygningsministerens ressort til beskæftigelsesministerens ressort. Dels er der tale om

en udbygning af de gældende bestemmelser for at sikre, at loven indeholder en opdateret

bestemmelse om beredskab, som dækker hele værdikæden af produktion, rørledningstransport,

separations- eller terminalvirksomhed m.v. for råolie og naturgas. Den foreslåede bestemmelse

komplementerer tilsvarende bestemmelser om beredskab i andre forsyningslove på

energiområdet, herunder elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

Endelig foreslås indført bestemmelser om mulighed for at forlænge geotermitilladelser og

enkelte andre ændringer.

1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Som led i lovforberedelsen har Energistyrelsen været i kontakt med de myndigheder i bl.a.

UK, Irland, Nederlandene og Frankrig, der har ansvaret for gennemførelsen af

offshoresikkerhedsdirektivet.

Endvidere har der været afholdt møde med brancheforeningen Olie Gas Danmark.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Teknisk og finansiel kapacitet hos rettighedshaveret

2.1.1 Gældende ret

For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myndighedsopgaverne vedrørende

sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dette gælder også

godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde af boringer både på land og på havområdet i

medfør af lovens § 28. Dog varetager Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr

over jordoverfladen ved boringer og seismikindsamling på land.

For tilladelser til virksomhed omfattet af undergrundsloven godkender Energistyrelsen i dag

den operatør, som skal udføre arbejdet på rettighedshavers vegne. Undergrundsloven indeholder

ikke procedurer til sikring af, at der udpeges en ny operatør, hvis der træffes afgørelse om, at

operatøren ikke har kapacitet til at opfylde krav fastsat i medfør af loven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I medfør af lovens § 5, stk. 3, kan tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer

omfattet af loven alene tildeles ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og

økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har

mest mulig indsigt i og gavn af denne. Lovforslaget vil give hjemmel til at der ved hver

overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen skal foretages en vurdering af om der er den

fornødne tekniske og finansielle kapacitet hos de selskaber, som udgør rettighedshaveren til en

tilladelse.

I medfør af lovens § 33 fastsættes der i tilladelser efter loven nærmere bestemmelser om,

hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forholdes med

anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg,

der forinden har udtjent deres formål. Der er ingen finansielle krav til sikring af midler til

afvikling af anlæg, som er etableret i medfør af tilladelsen.

Efter gældende ret i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM,

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v.

offshore fremgår, er det Energistyrelsen, der afgør, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse

i forbindelse med ansøgning om godkendelse af en efterforskningsboring, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Såfremt der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse, offentliggøres afgørelsen herom senest

samtidig med, at godkendelse eller tilladelse meddeles ansøgeren. Såfremt Energistyrelsen afgør,

at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse vil der ske offentlig inddragelse i forhold til de

eventuelle miljøpåvirkninger i form af en høring. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i 2012

i forbindelse med udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering (SMV) for bl.a. efterforskning og

indvinding af olie og gas i rundeområdet vest for 6° 15’, blev foretaget en offentlig høring.

Åben-dør-området, som omfatter resten af det danske område har ikke været underkastet en

SMV for efterforskning og indvinding af olie og gas.

2.1.2 Forslagets nærmere udformning

Ved gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet indføres der nye bestemmelser i

offshoresikkerhedsloven om godkendelse af arbejder i boringer, som anvendes til efterforskning

og indvinding af olie og gas på havområdet. Bestemmelserne, der indføres i

offshoresikkerhedsloven, omfatter blandt andet godkendelse af udstyr og udførelsesmåde for

arbejder i sådanne boringer, sådan at forhold af sikkerhedsmæssig karakter vedrørende udførelse

af arbejder i boringer, der anvendes til efterforskning og indvinding af olie og gas på

havområdet, reguleres i offshoresikkerhedsloven. Disse forhold skal derfor ikke længere være

omfattet af godkendelser efter bestemmelserne i undergrundsloven. Der er dog fortsat behov for

godkendelser af programmer for arbejder i boringer på havområdet omfattende blandt andet

godkendelse af boringers placering, indretning og anvendelse samt programmer for indhentning

af oplysninger om undergrunden. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til

Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37.

Godkendelse af ressourcemæssige forhold for boringer på havet skal fortsat reguleres af

undergrundsloven, og også andre aktiviteter på havområdet (borestedsundersøgelser og

seismiske undersøgelser m.v.) skal også fortsat reguleres af undergrundsloven. Boringer på land

skal fortsat reguleres af undergrundsloven i sin helhed, hvilket gælder for såvel

ressourcemæssige som sikkerhedsmæssige forhold under jordoverfladen. Miljø- og

sikkerhedsmæssige forhold udenfor boringen, altså på overfladen, vil som hidtil blive varetaget

af anden lovgivning.

Det foreslås, at den koncessionsgivende myndighed (Energistyrelsen) fremover skal godkende

den operatør, som udfører arbejder på vegne af en rettighedshaver, og at Energistyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

underretter rettighedshaveren, hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse om, at en

operatør ikke længere har kapacitet til at opfylde direktivets krav. Rettighedshaveren skal

herefter tage ansvaret for operatørforpligtelserne og skal desuden straks foreslå en anden

operatør til Energistyrelsens godkendelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den til

enhver tid aktuelle operatør for en tilladelse har kompetence til at varetage operatørskabet på

betryggende vis. Inden Energistyrelsen godkender en ny operatør for en tilladelse, vil styrelsen

høre den kompetente enhed.

Med henblik på at gennemføre direktivets krav til rettighedshavere og operatører foreslås

indført bestemmelser, der sikrer, at der ikke blot ved tildeling af en tilladelse, men også ved hver

overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen, foretages en vurdering af om der er den

fornødne tekniske og finansielle kapacitet hos de selskaber, som i forening udgør

rettighedshaveren til en tilladelse. Vurderingen foretages i relation til den kommende aktivitet.

Direktivet fastsætter endvidere en række finansielle krav til rettighedshavere til tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter på havområdet. Disse krav foreslås gennemført i

undergrundsloven. De finansielle krav vil omfatte sikring af midler til afvikling af anlæg til

indvinding og transport, som er etableret i medfør af tilladelsen. Det foreslås endvidere, at en

række af de nye bestemmelser også omfatter andre tilladelser efter undergrundsloven, da det er

naturligt at stille tilsvarende krav til rettighedshavere til f.eks. kulbrintetilladelser på land.

I forbindelse med udførelse af efterforskningsboringer på havområdet fastsættes der ved

gennemførelse af direktivet krav om inddragelse af offentligheden, hvis sådanne

efterforskningsarbejder ikke har været underkastet en strategisk miljøvurdering (SMV) eller der

ikke er udarbejdet en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for det konkrete arbejde. I

rundeområdet vest for 6° 15’ blev der i 2012 udarbejdet en SMV for bl.a. efterforskning og

indvinding af olie og gas. Da denne også omfattede efterforskningsboringer, bliver den

foreslåede bestemmelse om offentlig inddragelse i forbindelse med udførelse af

efterforskningsboringer ikke er aktuel for dette område. Åben-dør-området, som omfatter resten

af det danske område har ikke været underkastet en SMV for efterforskning og indvinding af olie

og gas. Efterforskningsboringer på havet i dette område vil således skulle underkastes en

offentlig høring for så vidt angår aktivitetens eventuelle virkninger på miljøet, inden de

iværksættes. Hvis en fuld VVM skal udarbejdes for det konkrete arbejde, vil der i den

forbindelse også foretages en høring af offentligheden. Forslaget om krav om offentlig høring

gælder dog ikke for efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt inden

den 18. juli 2013.

2.2. Beredskab til sikring af energiforsyning

2.2.1 Gældende ret

I henhold til § 24 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 som

ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014 om ændring af beredskabsloven, skal den enkelte

minister inden for sit område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets

funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner.

Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang

hvert fjerde år. Planerne og revisioner heraf sendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold hertil skal

klima-, energi- og bygningsministeren således sikre, at der foretages en beredskabsplanlægning

for at sikre opretholdelse og videreførelse af samfundets energiforsyning. Denne bestemmelse

fastlægger de enkelte ministres ansvar som led i det samlede nationale beredskab. Det er derfor

nødvendigt, at der i lovgivningen om de enkelte energisektorer er de fornødne bestemmelser om

dette beredskabsarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundets energiforsyning foretages af virksomheder inden for de enkelte energisektorer. Der

er derfor i flere forsyningslove på energiområdet, herunder elforsyningsloven og

naturgasforsyningsloven, fastsat bestemmelser om beredskab for at sikre, dels at virksomhederne

har pligt til at foretage beredskabsplanlægning, og dels at klima-, energi- og bygningsministeren

har hjemmel til at fastsætte regler herom. Sådanne bestemmelser indgår i den gældende

offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.

2.2.2 Forslagets nærmere udformning

Bestemmelserne i offshoresikkerhedsloven vedrørende virksomhedernes pligt til

beredskabsplanlægning vil med virkning fra den 19. juli 2015 udgå, som følge af, at opgaver i

medfør af offshoresikkerhedsloven fra denne dato overføres fra klima-, energi- og

bygningsministeren til beskæftigelsesministeren.

Den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 15 a (jf. forslagets § 1, nr. 7) har til

formål at sikre, at klima-, energi- og bygningsministeren som hidtil kan varetage det

ressortmæssige ansvar for forhold om beredskab om samfundets energiforsyning af kulbrinter for

virksomhed, både på land og til havs, der udføres i medfør af undergrundsloven og tilknyttet

virksomhed i form af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller

terminalanlæg. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere sikre, at ministeren som hidtil har

hjemmel til at fastsætte regler om disse opgaver, og at de relevante virksomheder forpligtes til at

etablere beredskaber, der er med til at sikre samfundets forsyning af kulbrinter. Forslaget

indeholder ikke kun ændringer som følge af den nævnte ressortændring, men indeholder også en

udvidelse i forhold til gældende lovgivning, idet hensigten er, at forslagets § 15 a skal omfatte

den samlede råolie- og naturgasvirksomhed, modsat offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5,

som kun omfatter indvinding til havs. Endvidere omfatter forslagets § 15 a tilknyttet virksomhed

i form af rørledninger, separationsfaciliteter og terminalanlæg etableret efter anden lovgivning

end undergrundsloven. Yderligere omfatter forslagets § 15 a forhold om beskyttelse af kritisk

infrastruktur på energiområdet og om cyber- og informationssikkerhed, idet disse forhold i dag

ikke på en klar måde er omfattet af offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.

Forslagets § 15 a skal således sikre et beredskab for forsyningsmæssige forhold omfattende

følgende virksomhed, som udgør en samlet værdikæde:



Virksomhed efter undergrundslovens § 5 vedrørende efterforskning og indvinding, både på

land og til havs.



Virksomhed efter undergrundslovens § 17 vedrørende etablering og drift af rørledningsanlæg

i forbindelse med indvinding af kulbrinter.



Virksomhed vedrørende råolierørledningen fra Nordsøen til Fredericia i medfør af lov om

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014.



Virksomhed vedrørende naturgasrørledninger fra Nordsøen til naturgasbehandlingsanlægget i

Nybro i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november

2005.



Virksomhed vedrørende separationsfaciliteter eller terminalanlæg for råolie, p.t. kun i

Fredericia.

Forslagets § 15 a om beredskab vedrørende forsyningsmæssige forhold vil have sammenhæng

med beredskabet efter anden lovgivning, herunder offshoresikkerhedsloven. For at undgå

utilsigtede sammenfald foreslås det i bestemmelsen fastsat, at en rettighedshaver skal koordinere

sit beredskabsarbejde efter § 15 a med beredskab efter anden lovgivning:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



For aktiviteter til havs, som ligeledes er omfattet af offshoresikkerhedsloven, skal

beredskabsarbejdet efter § 15 a således koordineres med rettighedshaverens egne

forebyggende foranstaltninger om sikkerhed og sundhed og rettighedshaverens interne

beredskabsplan, jf. § 45 i offshoresikkerhedsloven. Endvidere skal beredskabsarbejdet efter §

15 a koordineres med myndighedernes eksterne beredskabsplan, som fra den 19. juni 2015

udarbejdes i medfør af § 45 b i offshoresikkerhedsloven og § 34 b i havmiljøloven, og som

skal forhindre eskalering eller begrænsning af følgerne af en større ulykke i forbindelse med

olie- og gasaktiviteter til havs.



For aktiviteter på land skal beredskabsarbejdet efter § 15 a koordineres med den lovgivning,

som gælder for sådanne aktiviteter, herunder bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006

om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).

Forslagets § 15 a omfatter derfor dels et beredskab for forsyningsmæssige forhold, som

supplerer rettighedshaverens forebyggende foranstaltninger og de ovennævnte beredskabsplaner,

og dels særlige beredskabsopgaver som f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur på

energiområdet og cyber- og informationssikkerhed. Bestemmelsen vil alene gælde for

kulbrintevirksomhed i henhold til loven og dertil knyttet virksomhed i form af tilstødende olie-

og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalanlæg som angivet ovenfor.

2.3. Forlængelse af geotermitilladelser

2.3.1 Gældende ret

Et element i den politiske aftale fra september 2013 om harmonisering af beskatningen i

Nordsøen er, at hvis der konkret er særlige omstændigheder til stede, vil Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet forlænge kulbrintetilladelserne til rettighedshaverne med henblik på optimal

langsigtet udnyttelse af felterne. Med aftalen gives der tilsagn om, at kulbrintetilladelser vil blive

forlænget, hvis saglige hensyn taler herfor. Undergrundsloven giver allerede i dag mulighed for

at forlænge kulbrintetilladelser ud over den almindelige indvindingsperiode på 30 år, hvis der er

tale om særlige omstændigheder. En tilsvarende forlængelsesmulighed findes imidlertid ikke for

geotermitilladelser.

2.3.2 Forslagets nærmere udformning

Det foreslås etableret mulighed for at forlænge geotermitilladelser, sådan at der er en høj grad

af parallelitet mellem tilladelser til efterforskning og indvinding af forskellige typer af råstoffer,

og til at foretage justeringer i den bestemmelse, der regulerer varigheden af tilladelser til

efterforskning og indvinding af geotermisk energi.

2.4. Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.

2.4.1 Gældende ret

Virksomhed med indvinding af olie og gas i Nordsølandene har i høj grad været domineret af

selskaber med stor finansiel kapacitet. I takt med at området har udviklet sig til en såkaldt moden

olieprovins, er der sket ændring i retning af, at også mindre selskaber etablerer sig som aktører.

Nye aktører kan gennem deltagelse i eksisterende tilladelser udfordre og supplere de

etablerede selskaber og dermed bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i området

omfattet af en tilladelse. De kan også øge konkurrencen om udbudte arealer, udvikle nye

efterforskningsmodeller og fokusere på områder, som de etablerede selskaber ikke prioriterer. Et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bredere aktørbillede kan være positivt for ressourceudnyttelsen, men kan på den anden side også

indebære, at selskaber med svagere økonomisk styrke etablerer sig.

Når indvindingsvirksomheden ophører, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med de

anlæg m.v., der er benyttet i forbindelse med indvindingen. Hvis sådanne anlæg ikke længere

skal anvendes, er det rettighedshaveren, som skal sørge for, at der gennemføres en afvikling i

henhold til en afviklingsplan, jf. den foreslåede § 32 a.

Af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter den nuværende

undergrundslov fremgår, at hvis tilladelsen er meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for

opfyldelsen af forpligtelser over for staten i henhold til tilladelsen, herunder forpligtelser

vedrørende afvikling.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er siden 1984 givet med vilkår om

statsdeltagelse. Siden 2005 er tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt

med vilkår om statsdeltagelse på 20 % gennem Nordsøfonden. Gennem statsdeltagelsen kan

staten selv blive udsat for en øget risiko, hvis et eller flere af de andre deltagere i en tilladelse

ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Nordsøfonden deltager ligeledes på grundlag af

Nordsøaftalen fra 2003 i DUC, som står for efterforskning og indvinding af olie og gas i

eneretsbevillingen.

2.4.2 Forslagets nærmere udformning

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et selskab, som overdrager en tilladelse eller en

andel af en tilladelse, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for omkostninger til afvikling af

etablerede anlæg m.v.

Omkostningerne i forbindelse med afvikling af anlæg, installationer og indretninger kan være

betydelige.

Af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter den nuværende

undergrundslov fremgår, at hvis tilladelsen er meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for

opfyldelsen af forpligtelser over for staten i henhold til tilladelsen, herunder forpligtelser

vedrørende afvikling.

Hvis der er tale om en kombination af mindre solide selskaber og solidarisk ansvar kan

imidlertid få uheldig virkning. Hvis et solidt selskab i en tilladelse sælger sin andel til et mindre

solidt selskab, øges sandsynligheden for, at de øvrige selskaber kommer til at dække en større del

af deres forpligtelser end hvad størrelsen af deres andel i tilladelsen tilsiger. De øvrige selskaber

bliver dermed udsat for en øget risiko.

I Norge er der i dag bestemmelser, som indebærer, at et selskab, som overdrager en tilladelse

eller en del af en tilladelse, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for forpligtelser vedrørende

afvikling af anlæg m.v. knyttet til den overdragede andel. I Storbritannien kan tilsvarende gøres

gældende afhængig af de økonomiske forhold for de fremtidige selskaber med andele i

tilladelsen. En beslutning om, at et udtrædende selskab ikke fremover hæfter subsidiært for

afviklingsudgifter, kan omgøres, hvis de økonomiske forhold for de aktuelle selskaber ændres.

På den baggrund foreslås det at gøre udtrædende selskaber subsidiært ansvarlige, hvilket vil sige,

at de i et vist omfang forbliver ansvarlige også efter, at de har afhændet deres andele i tilladelser.

Det betyder, at hvis der på tidspunktet for overdragelsen findes anlæg m.v., vil det

overdragende selskab efter overdragelsen være subsidiært økonomisk ansvarligt for den del af

afviklingsomkostningerne, som knytter sig til overdragede andel.

Rettighedshavere er i henhold til den foreslåede bestemmelse ansvarlige for afviklingen af

anlæg m.v. Hvis et selskab, som i forening med et eller flere andre selskaber udgør

rettighedshaveren i en tilladelse, ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser, kan de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbageværende selskaber kræve, at selskabet indfrier sin andel af forpligtelsen. De

tilbageværende selskaber i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen

for tilladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske ansvar

kan gøres gældende.

Et overdragende selskab vil ligeledes være subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten,

hvis staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedshaverens regning.

2.5. Præcisering af rammer for opdeling af en tilladelse

2.5.1 Gældende ret

Når tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, er meddelt til flere selskaber i

forening, er det praksis, at tilladelsen indeholder vilkår om, at selskaberne skal indgå en

samarbejdsaftale om udøvelsen af den af tilladelsen omfattede virksomhed. Det er endvidere

normalt, at samarbejdsaftaler indeholder såkaldte sole risk-bestemmelser, der regulerer

muligheder for at gennemføre f.eks. forundersøgelser, efterforsknings- eller vurderingsboringer

eller udbygning af en forekomst i en situation, hvor det ikke er alle selskaberne i tilladelsen, der

ønsker at deltage i virksomheden. Sole risk-bestemmelserne vil kunne føre til, at der inden for

tilladelsesområdet etableres et delområde indeholdende f.eks. den forekomst, som kun nogle af

selskaberne i tilladelsen agter at udnytte, eller den geologiske struktur, som kun nogle af

selskaberne agter at efterforske I praksis vil sole risk-bestemmelserne kunne føre til opdeling af

en tilladelse i dele med forskellige rettighedshavere og med forskellige operatører. Det sidste

gælder især, hvis de oprindelige selskaber med andele i tilladelsen til et delområde senere

overdrager deres andele til selskaber, som ikke oprindeligt havde andel i tilladelsen. Selvom de

generelle vilkår for den oprindelige tilladelse vil være gældende for begge delområder, vil

opdelingen i praksis føre til oprettelsen af tilladelsesdele med forskellige arbejdsprogrammer

m.m., og delområderne vil af rettighedshaverne blive administreret som selvstændige tilladelser.

2.5.2 Forslagets nærmere udformning

Ovennævnte opdelinger er tidligere sket på baggrund af sole risk-bestemmelserne i de

samarbejdsaftaler, som selskaberne indgår i overensstemmelse med vilkårene for en tilladelse.

Som en konsekvens heraf er det fundet hensigtsmæssigt med bestemmelsen i det foreslåede § 29,

stk. 3, at præcisere, at kravet i lovens § 29, stk. 1, om godkendelse af overdragelser også omfatter

overdragelser, der fører til opdeling af en tilladelse.

Efterforskning og indvinding af forekomster, som strækker sig over flere rettighedshaveres

områder, gør det nødvendigt, at der indgås samordningsaftaler, hvilket kan være omfattende og

tidskrævende. Formålet med bestemmelsen er derfor at undgå, at der sker opdeling af

forekomster eller geologiske strukturer, der benyttes til lagring, sådan at en hensigtsmæssig

udnyttelse eller anvendelse af undergrunden vanskeliggøres.

2.6. Præcisering af rammer vedrørende forsikring

2.6.1 Gældende ret

Det fremgår af undergrundslovens § 35, stk. 1, at rettighedshavere til tilladelser efter

undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede

virksomhed, selv om skade er hændelig. Efter fast praksis kræves det i de fleste tilladelser efter

undergrundloven, at rettighedshaveres erstatningsansvar efter undergrundsloven skal være

dækket af forsikring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.2 Forslagets nærmere udformning

For at præcisere og tydeliggøre rettighedshaverens erstatningspligt efter undergrundslovens §

35 foreslås indført en bestemmelse i undergrundloven med krav om, at rettighedshaveres

virksomhed er forsikret.

Det fremgår af artikel 4, stk. 3, litra 4 i offshoresikkerhedsdirektivet, at medlemsstaterne som

et minimum indfører procedurer til at sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav,

herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser. Da en

rettighedshaver i henhold til § 35 i undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved

virksomhed i medfør af tilladelser efter undergrundsloven, uanset om skaden er hændelig, og da

der stilles krav om, at aktiviteter i medfør af tilladelser efter undergrundsloven skal være

forsikrede, vil direktivets krav om procedurer til behandling af erstatningskrav være opfyldt

hermed. Skadelidte vil således skulle henvende sig til den relevante operatør med henblik på

behandling af eventuelle erstatningskrav via det/de relevante forsikringsselskaber.

2.7. Digital kommunikation

2.7.1 Gældende ret

Undergrundsloven indeholder bestemmelser, som pålægger rettighedshavere, operatører m.fl.

at indsende en række oplysninger til myndighederne. Det drejer sig bl.a. om oplysninger til brug

for tilsyn med virksomhed omfattet af loven og indsendelse af prøver og andre oplysninger om

undergrunden, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af loven. Loven

indeholder i dag ingen hjemmel til at beslutte, at nævnte oplysninger m.v. skal indsendes digitalt

og/eller i bestemte formater.

2.7.2 Forslagets nærmere udformning

Lovforslaget indeholder en bestemmelse, som giver klima-, energi- og bygningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse

med kommunikation om forhold, som er omfattet af loven. Det kan f.eks. dreje sig om

indsendelse af ansøgning om godkendelse eller tilladelse efter loven, rapportering i medfør af

tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af loven, indsendelse af oplysninger om Danmarks

undergrund eller indsendelse af oplysninger til brug for ministerens tilsyn med virksomhed

omfattet af loven. Bemyndigelsen gælder også for oplysninger, som operatører eller

rettighedshavere m.v. skal indgive i medfør af regler udstedt i medfør af loven.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede krav om etablering af sikkerhed for udgifter til gennemførelse af

afviklingsplaner m.v. for anlæg etableret på grundlag af tilladelser efter undergrundsloven samt

etablering af subsidiært ansvar for selskaber, som sælger andele i en tilladelse, vil reducere

risikoen for, at staten kommer til skulle afholde udgifter til afhjælpning af miljømæssige

konsekvenser af efterforskning og indvinding af kulbrinter ved manglende fjernelse af udtjente

anlæg. Energistyrelsen vil dog skulle udføre en række nye opgaver som følge af lovforslaget

særligt i relation til løbende vurdering af selskabers tekniske og finansielle formåen samt i

relation til løbende vurdering af afviklingsplaner. Lovforslaget vurderes ikke at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer, at rettighedshavere skal stilles sikkerhed for midler til gennemførelse

af en afvikling af anlæg m.v. Denne sikkerhedsstillelse medfører omkostninger, men giver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtidig sikkerhed for at fysiske og juridiske personer med andel i en tilladelse ikke skal afholde

udgifter for de andre deltagere i tilladelsen. Der er i dag indgået en række aftaler mellem

selskaber med andel i tilladelser med blandt andet dette sigte. Principperne for opgørelse af

udgifter til sikkerhedsstillelse og krav til sikkerhed varierer mellem aftalerne. De økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet vil derfor være forskellen mellem udgifterne ved de nuværende

aftaler og udgifterne ved efterlevelse af de fremtidige regler. Udgifter til etablering af sikkerhed

afhænger af det enkelte selskabs økonomiske soliditet. De foreslåede bestemmelser vil tage

udgangspunkt i eksisterende aftaler med en meget høj grad af sikkerhed for, at midler er til

rådighed. Sikkerhedsstillelse vil skulle etableres i en periode forud for gennemførelse af

afviklingsplanen. Teoretisk beregnet vil de nuværende felter under et blive afviklet i 2038, hvor

produktionens værdi under et forventes at svare til driftsomkostningerne. I gennemsnit vil der

skulle stilles sikkerhed i en 8 års periode forud. I praksis vil afvikling blive indledt i de nærmeste

år.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dokumentation af fornøden teknisk og finansiel kapacitet, som hidtil kun har skullet

forelægges ved ansøgning om tilladelse, skal fremover fremlægges ved overgang til en ny fase i

et arbejdsprogram for arbejdsforpligtelser, inden godkendelser af boringer, inden godkendelse af

en plan for indvindingsvirksomhed og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg,

hvilket vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet. For selskaber, der opererer i flere

EU-lande, vil dokumentationen i et vist omfang være den samme i alle landene. Selskaber med

certificeret ledelsessystem vil i et vist omfang kunne anvende materiale fra dette.

Selskaberne skal udarbejde afviklingsplaner og estimere omkostninger til gennemførelse

heraf. Det vil allerede i dag skulle foretages efter hovedparten af de gældende tilladelser efter § 5

og efter selskabernes indbyrdes samarbejdsaftaler. Loven vil fremrykke tidspunktet for

udarbejdelse af planer og estimater over omkostninger.

De samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet forventes ikke at ville overstige

10.000 timer/år.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har blandt andet til formål at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivet, som skal

mindske hyppigheden af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og

begrænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsamfundene en bedre beskyttelse mod

forurening. Lovforslaget vil derfor medvirke til at mindske sandsynligheden for uheld og de

miljømæssige konsekvenserne af sådanne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF. Direktivet skal være

gennemført i national lovgivning senest den 19. juli 2015.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Risikoen for, at staten vil

skulle afholde udgifter til

afhjælpning af miljømæssige

konsekvenser af efterforskning

og indvinding af kulbrinter,

herunder til fjernelse af

udtjente anlæg, reduceres.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Den sikkerhed, der ifølge

lovforslaget skal stilles til

gennemførelse af afvikling af

anlæg m.v., giver selskaberne

større sikkerhed for ikke at

skulle afholde de øvrige

selskabers udgifter.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Der vil være behov for et

ekstra årsværk i

Energistyrelsen til løsning af

de yderligere opgaver,

lovforslaget vil indebære.

Dette årsværk vil være

refusionsberettiget, sådan at

erhvervet bærer omkostningen

hertil.

Lovforslaget indebærer, at en

række nye opgaver skal

varetages af Energistyrelsen,

herunder løbende opgaver med

stillingtagen til om

rettighedshavere har fornøden

teknisk og finansiel kapacitet

og til afviklingsplaner og

sikkerhed for midler til

gennemførelse af disse.

Lovforslaget indebærer, at der

skal stilles sikkerhed for

midler til gennemførelse af en

afvikling af anlæg m.v. Denne

sikkerhedsstillelse medfører

omkostninger, men giver

samtidig sikkerhed for at de

øvrige deltagere ikke skal

afholde udgifter for andre

deltagere i en tilladelse. Der er

i dag indgået en række aftaler

mellem selskaber med andel i

tilladelser med blandt andet

dette sigte. Principperne for

opgørelse af udgifter til

sikkerhedsstillelse og krav til

sikkerhed varierer mellem

aftalerne. De økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

vil derfor være forskellen

mellem udgifterne ved de

nuværende aftaler og

udgifterne ved efterlevelse af

de fremtidige regler.

Dokumentation af fornøden

teknisk og finansiel kapacitet,

som hidtil kun har skullet

forelægges ved ansøgning om

tilladelse, skal fremover

fremlægges ved overgang til

en ny fase i et arbejdsprogram

for arbejdsforpligtelser, inden

godkendelser af boringer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Lovforslaget har blandt andet

til formål at gennemføre

offshoresikkerhedsdirektivet,

som skal mindske

hyppigheden af større uheld i

forbindelse med offshore olie

og gasaktiviteter og begrænse

deres følger og derved give

havmiljøet og kystsamfundene

en bedre beskyttelse mod

forurening. Lovforslaget vil

derfor medvirke til at reducere

sandsynligheden for uheld og

de miljømæssige

konsekvenserne af sådanne

inden godkendelse af en plan

for indvindingsvirksomhed,

inden iværksættelse af en plan

for afvikling af anlæg vil have

administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Selskaberne skal udarbejde

afviklingsplaner og estimere

omkostninger til

gennemførelse. Det vil også

skulle foretages efter

hovedparten af de gældende

tilladelser efter § 5 og

selskabernes indbyrdes aftaler.

Loven vil fremrykke

tidspunktet for udarbejdelse af

planer og estimater over

omkostninger.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om

sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og

ændring

direktiv

2004/35/EF

(offshoresikkerhedsdirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten til lovens titel foreslås ændret, således at det kommer til at fremgå, at loven

indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af

30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,

efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-

Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj

2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende

2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som

ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af

kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr.

1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj

2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og dele af Europarlamentets og

Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

Til nr. 2 - 4

De foreslåede ændringer i § 1, stk. 2-3, er en konsekvens af tilføjelsen af det foreslåede nr. 4.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 4, er en udvidelse af undergrundslovens

anvendelsesområde. Forslaget er dels en konsekvens af ressortomlægningen af

offshoresikkerhedsområdet, dels en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 15 a om

beredskab, som foreslås at sikre hele værdikæden af produktion, rørledningstransport,

separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie og naturgas. Dette indebærer, at loven fremover

ligeledes vil finder anvendelse på tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg,

separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie i tilknytning til kulbrintevirksomhed, som er

omfattet af loven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 5

Med den foreslåede bestemmelse præciseres den terminologi, som har været anvendt siden

undergrundsloven trådte i kraft. Af hensyn til de nye bestemmelser til gennemførelse af

offshoresikkerhedsdirektivet er det nødvendigt, at dette klargøres.

Den foreslåede

§ 1 a, nr. 1,

definerer en operatør som værende den enhed, som udfører

aktiviteter på rettighedshavers vegne. Aktiviteterne vil være afgrænset i den tilladelse, som

rettighedshaver har fået meddelt i medfør af loven.

Den foreslåede

§ 1 a, nr. 2,

definerer havområdet som omfattende både dansk

territorialfarvand, den danske eksklusive økonomiske zone samt dansk kontinentalsokkel.

Den foreslåede

§ 1 a, nr. 3,

definerer en rettighedshaver som værende den eller de, som er

tildelt en tilladelse efter undergrundslovens §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, herunder bevillingshavere og

bistandsydere. Tilladelser tildeles normalt til juridiske personer. Det er ofte videnskabelige

forskningsinstitutioner, som tildeles tilladelse til videnskabelige undersøgelser, jf. § 24, mens

tilladelser til forundersøgelser, jf. § 3, tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, jf. §

5, tilladelser til etablering og drift af rørledninger ved virksomhed omfattet af undergrundsloven,

jf. § 17, tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelser af undergrunden til lagring eller

andre formål end indvinding, jf. § 23, normalt tildeles selskaber, som er registreret i Danmark

eller udlandet. Hvis tilladelser gives til en gruppe bestående af flere juridiske personer, udgør

disse i forening rettighedshaveren til tilladelsen.

Til nr. 6

Det foreslås, at indholdet i bestemmelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, flyttes over i en ny §

29 c i lovens kapitel 9 om andre bestemmelser.

Fremover vil lovkravet om fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund - der herefter

benævnes teknisk og finansiel kapacitet som i offshoresikkerhedsdirektivet - komme til at gælde

ikke alene for tilladelser meddelt i medfør af § 5, men også for tilladelser efter §§ 3, 17, 23 eller

24. Tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24 kan herudover alene meddeles til ansøgere, som kan

forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.

Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der også stilles lovkrav om fornøden teknisk og finansiel

kapacitet til rettighedshavere til f.eks. forundersøgelsestilladelser og tilladelser til lagring af

naturgas.

Til nr. 7

Forslagets

stk. 1

er baseret på den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk.

4, som omfatter indvinding til havs, men er i forhold til denne bestemmelse udvidet ved at

omfatte dels den samlede værdikæde af råolie- og naturgasvirksomhed på land og til havs og dels

forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområdet og om cyber- og

informationssikkerhed. Forslaget omfatter derfor mere end den hidtidige bestemmelse i

offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.

Forslaget i stk. 1 vedrører det beredskab, der følger af § 24 i beredskabsloven (senest ændret

ved lov nr. 514 af 26. maj 2014 om ændring af beredskabsloven), hvorefter de enkelte ministre

hver inden for eget område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets

funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planer skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert

fjerde år. Planer og revisioner af disse skal sendes til Beredskabsstyrelsen. Endvidere vil der

være en dialog med Beredskabsstyrelsen om disse planer.

Beredskabsarbejde efter offshoresikkerhedsloven vedrørende personsikkerhed i forbindelse

med ulykker m.v. varetages fra 1. januar 2015 af beskæftigelsesministeren, hvorimod

beredskabsarbejde vedrørende samfundets energiforsyning gennem indvinding,

rørledningstransport m.v. af råolie og naturgas forbliver hos klima-, energi- og

bygningsministeren. Indvinding, rørledningstransport m.v. efter undergrundsloven og anden

lovgivning medfører således forsyninger af naturgas, råolie m.v., som er centrale for landets

naturgasberedskab efter naturgasforsyningsloven og for landets forsyning af råolie og dermed for

olieberedskabet efter olieberedskabsloven.

Forslaget indebærer, at der dels vil blive fastsat krav om beredskaber til sikring af samfundets

energiforsyning af kulbrinter. Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til tilladelser til

henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller etablering og drift af

rørledningsanlægsamt, jf. undergrundslovens §§ 15 og 17, dels til ejere tilstødende olie- og

naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalanlæg, som er etableret efter anden

lovgivning. De nævnte tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg omfatter således anlæg

etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, og rørledninger, der ikke er

transitrørledninger, etableret i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr.

1101 af 18. november 2005, inden 19. juli 2018 er således også omfattet.

Forslaget i stk. 1 omfatter alle former for krisesituationer med potentielt alvorlige

konsekvenser for samfundets energiforsyning, herunder

- storm, orkan, oversvømmelser, skybrud og anden naturgiven skade,

- brand og eksplosioner,

- alvorlige tekniske svigt,

- indbrud, hærværk, sabotage og uautoriseret adgang til anlæg, systemer m.v. samt anden

kriminel handling,

- angreb og andre uønskede hændelser vedrørende virksomhedens kritiske it-systemer og

digitale data.

Om sådanne situationer, forudsat at de potentielt kan medføre alvorlige konsekvenser for

samfundets energiforsyning, skal rettighedshavere henholdsvis ejere dels fremsende oplysninger

til Energistyrelsen om situationen og dens udvikling og dels foretage foranstaltninger rettet mod i

muligt omfang at forhindre situationen i at opstå eller at udvikle sig yderligere, at beskytte

energiforsyningen mod sådanne situationer, at håndtere situationen, især for at reducere dens

konsekvenser og udbedre eventuelle skader, sådan at samfundets energiforsyning genoprettes

bedst muligt under de konkrete forhold. Den beredskabsplanlægning, som efter forslaget skal

foretages af rettighedshavere og ejere, omfatter relevant forebyggelse, udarbejdelse og

regelmæssig opdatering af risiko- og sårbarhedsvurderinger og beredskabsplaner, træning af

involverede medarbejdere, rapportering om relevante hændelser, afholdelse af øvelser om brug

af beredskabsplaner m.v. samt forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur og om cyber- og

informationssikkerhed. Virksomhedernes beredskabsarbejde skal indgå i deres planlægning og

driftsopgaver med henblik på

- at reducere forsyningssystemets sårbarheder og risici,

- at sikre et hensigtsmæssigt beredskab over for disse sårbarheder og risici,

- at sikre en koordineret og effektiv krisehåndtering, og

- at sikre den nødvendige kommunikation og informationsudveksling i forbindelse

hermed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er rettet mod forsyningsmæssige forhold og supplerer rettighedshaverens

forebyggende foranstaltninger og beredskabsplaner, som udarbejdes efter anden lovgivning.

Forslaget omfatter endvidere særlige beredskabsopgaver som f.eks. beskyttelse af kritisk

infrastruktur på energiområdet samt cyber- og informationssikkerhed.

Beredskabsarbejdet vil også omfatte gennemførelse af EU-regler om beredskab af betydning

for de nævnte forsyningsmæssige forhold.

Forslagets

stk. 2

indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at

fastsætte regler om varetagelse de opgaver, der fremgår af forslagets stk. 1, herunder om

indsendelse af oplysninger som er fornødne for varetagelsen af opgaverne. Det er hensigten at

anvende bemyndigelsen i forslagets stk. 2 til at fastsætte regler om forsyningsmæssige forhold,

identifikation af kritisk infrastruktur og sådan kritisk infrastrukturs beredskabsarbejde,

rapportering samt cyber- og informationssikkerhed. Endelig er det hensigten at anvende hjemlen

til gennemførelse af EU regler om disse forhold.

Forslagets

stk. 2

er ligeledes baseret på den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens

§ 45, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de

beredskabsforanstaltninger, som er angivet i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4, herunder

regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings-

og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets

energiforsyning. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder dog en udvidelse i forhold til

offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, idet forslagets stk. 1, som beskrevet ovenfor, indeholder

en udvidelse af beredskabsarbejdet i forhold til offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4.

Den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, er anvendt som hjemmel

til fastsættelse af bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikation og udpegning af

europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af behovet for bedre beskyttelse

(EPCIP-direktivet). Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december

2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet

for at beskytte den bedre (EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 75).

Sådanne regler vil blive udarbejdet i samarbejde med oliebranchen.

Til nr. 8

Ved meddelelse af tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg efter § 17, stk. 1, kan

der efter den foreslåede ændring fremover også stilles vilkår om transportkapacitet, når der

meddeles en tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg. Det sikres herved, at

rørledningsanlæg i størst mulig udstrækning anlægges og drives på en sådan måde, at de giver

mulighed for at samordne infrastruktur til indvinding af olie og gas. I forhold til den nuværende

udformning af bestemmelsen foreslås det præciseret, at der ved godkendelse vil kunne fastsættes

vilkår ikke blot om rørledningens dimension, men også om andre forhold i forbindelse med

rørledningen, der har betydning for rørledningens transportkapacitet.

Der vil herefter kunne indsættes nærmere vilkår i tilladelsen efter stk. 1 om ledningens

dimension og transportkapacitet med henblik på transport for tredjepart, hvis dette kan

gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde.

Det bemærkes, at selvom der ikke i en tilladelse til etablering og drift af en rørledning er

fastsat vilkår om ret for andre til at benytte rørledningen og betaling herfor, vil der til enhver tid

efter bestemmelserne i lovens § 16 kunne meddeles påbud om, at rørledninger skal kunne bruges

af andre rettighedshavere. Dette gælder dog ikke opstrømsrørledningsnet til naturgas, jf. § 16,

stk. 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 9

Med den foreslåede ændring af § 18 c, stk. 1, vil tilladelser til efterforskning og indvinding af

geotermisk energi, på samme måde, som det allerede gælder for kulbrintetilladelser, kunne

forlænges med indtil 2 år ad gangen med henblik på efterforskning. Forlængelse kan dog kun

ske, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis

kan begrundes, at det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om

gjorte fund af geotermisk energi er kommercielt udnyttelige. En tilladelse til efterforskning og

indvinding af geotermisk energi vil som hovedregel indeholde bestemmelser om, hvilke

arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren skal opfylde i dette tidsrum. Som vilkår

for en forlængelse af efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennemførelse af et

yderligere arbejdsprogram. Forlængelsen vil også kunne meddeles for en begrænset del af

tilladelsesområdet. Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles forlængelse ud over tilladelsens 10.

år, hvis f.eks. væsentlige uforudsete forhold har medført en forsinket vurdering af mulighederne

for at udnytte den geotermiske energi.

Almindeligvis sigtes der mod en så høj grad af parallelitet mellem tilladelserne til

efterforskning og indvinding af de forskellige råstoffer, der er omfattet af loven, som muligt.

Imidlertid findes en forlængelsesbestemmelse svarende til bestemmelsen i undergrundslovens §

13, stk. 4, der gør det muligt at forlænge kulbrintetilladelser ud over 30 år med henblik på

indvinding, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ikke i undergrundslovens

”geotermikapitel” i dag. Der kan derfor blive tale om forskelsbehandling i forbindelse med

forlængelse af henholdsvis kulbrintetilladelser og geotermitilladelser. På den baggrund findes det

derfor hensigtsmæssigt at etablere en tilsvarende hjemmel til forlængelse af geotermitilladelser.

Den foreslåede ændring skal give mulighed for at forlænge geotermitilladelser ud over den

periode, der er fastsat i medfør af stk. 2. Med ændringen indføres der mulighed for forlængelse af

indvindingsperioden, hvis der er behov for det i de situationer, hvor indvinding allerede foregår

og forventes at ville kunne opretholdes længere end oprindeligt forudsat. Gennemførelse af den

foreslåede bestemmelse indebærer, at forlængelser, der medfører, at varigheden af tilladelsen

overstiger 50 år, skal forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg på samme måde, som det

allerede gælder for kulbrintetilladelser.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, at det i en tilladelse efter § 5 kan bestemmes, at en

repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshaveres besluttende organer.

Ifølge den nuværende praksis forekommer det ofte, at repræsentanter for tilsynet overværer

møder også i tekniske fora oprettet i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed, og

altså ikke alene møder i besluttende organer.

Hensigten med den foreslåede justering af bestemmelsen er at præcisere lovgrundlaget, så det

bliver i overensstemmelse med den praksis, der har været fulgt gennem en længere årrække for

de fleste tilladelser til efterforskning og indvinding. Repræsentanter for tilsynet har efter den

foreslåede bestemmelse ret til som observatør at deltage i møder i såvel tekniske som besluttende

samarbejdsorganer hos rettighedshavere til tilladelser efter loven. Det er hensigten at videreføre

den nuværende praksis, hvor tilsynets repræsentanter kan forlade møder, hvis der for eksempel

skal drøftes besvarelse af henvendelser fra tilsynet.

Det foreslås endvidere, at beføjelsen for tilsynet til at kunne deltage i samarbejdsorganer

oprettet i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed udvides til at omfatte alle

tilladelser efter loven, og ikke alene tilladelser efter § 5. Begrundelsen herfor er især, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagelse i møderne letter tilsynets opgave, øger tilsynets informationsniveau og kan medvirke

til at nedbringe antallet af separate møder mellem rettighedshaveren og tilsynet.

Til nr. 11

For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myndighedsopgaverne vedrørende

sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dog varetager

Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr over jordoverfladen ved boringer og

seismikindsamling på land. Energistyrelsen varetager også de økonomiske myndighedsopgaver i

forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på land.

Af bemærkningerne til den gældende § 28 fremgår: ”Denne bestemmelse fastslår, at arbejder

der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af denne lov kræver godkendelse af

energiministeren. En rettighedshaver, der i medfør af en tilladelse eksempelvis ønsker at

gennemføre en boring inden for det område, tilladelsen omfatter, er forpligtet til at ansøge om

godkendelse heraf. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til Energistyrelsen, jfr. § 37.

Vurderingen af en konkret ansøgning vil omfatte udstyr, program og udførelsesmåde.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at påbyde de ændringer i forhold til det forelagte materiale

og de sikkerhedsforanstaltninger i øvrigt omkring aktiviteten, der anses for nødvendige for at

sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af aktiviteterne og forhindre, at der forårsages skader på

personer eller ejendom, omgivende miljø og materiel. Godkendelse i medfør af denne

bestemmelse fritager ikke for at indhente eventuelle andre tilladelser, der kræves i henhold til

anden lovgivning.”

Godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med olie- og gasboringer på

havområdet skal ikke fremover reguleres i undergrundsloven, men af nye regler i

offshoresikkerhedsloven som følge af offshoresikkerhedsdirektivet. Godkendelse af

ressourcemæssige forhold for boringer på havområdet skal fortsat reguleres af undergrundsloven,

og også andre aktiviteter på havområdet (borestedsundersøgelser og seismiske undersøgelser

m.v.) skal fortsat reguleres af undergrundsloven. Boringer på land skal også fremover reguleres

af § 28, stk. 1. Efter gældende praksis reguleres sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med

boringer på land sådan, at aktiviteter over jordoverfladen reguleres efter arbejdsmiljøloven, mens

forhold i boringen under jordoverfladen reguleres efter undergrundsloven.

Bestemmelsen i den foreslåede

§ 28, stk. 2,

fastslår, at arbejder i boringer på havområdet med

henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af § 5,

ikke er omfattet af

§ 28, stk. 1,

idet det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der i

grundlaget for godkendelsen indgår en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold

Den foreslåede bestemmelse i

§ 28, stk. 3,

fastslår, at godkendelse af ressourcemæssige

forhold vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde for arbejder i boringer på havområdet

med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af

§ 5, skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til

Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37. Vurderingen af en konkret ansøgning vil blandt

andet omfatte program for boringens placering, indretning og anvendelse, samt program for

indhentning af oplysninger. Vurderingen vil endvidere omfatte udstyrets og udførelsesmådens

betydning for at sikre en i ressourcemæssig henseende hensigtsmæssig gennemførelse af

boringen. Vurderingen gennemføres med henblik på at sikre en hensigtsmæssig efterforskning

og eventuel udnyttelse af de ressourcer, der planlægges anboret og indvundet med brug af

boringen. Desuden skal der ved vurderingen i givet fald tages stilling til, om en boring kan

efterlades uden permanent lukning med henblik på senere anvendelse til produktion, jf. også den

foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 2. Godkendelse i medfør af denne bestemmelse fritager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke rettighedshaveren for at indhente eventuelle andre tilladelser eller godkendelser, der kræves

i henhold til lovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

tydeliggør på lovniveau, at klima- og energi- og

bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelser i medfør af lovens § 28. Siden

vedtagelse af undergrundsloven i 1981 har været stigende fokus på hjemmelskravet til at

fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser. Der er derfor behov for at modernisere og

præcisere bestemmelsen om fastsættelse af vilkår i medfør af godkendelser udstedt med hjemmel

i lovens § 28. Ved godkendelse af arbejder omfattet af den foreslåede

§ 28, stk. 3,

kan det være

nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Det kan eksempelvis dreje sig om vilkår om

indsamling af oplysninger om undergrunden, placering og indretning af en boring eller om

dennes anvendelse m.v.

Til nr. 12

Direktivets artikel 5 foreskriver, at offentligheden skal have været inddraget før en

efterforskningsboring fra anlæg, som ikke bruges til indvirkningsvirksomhed (ikke-

produktionsanlæg), kan påbegyndes. I medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer

(miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 med senere ændringer, skal

offentligheden inddrages ved en offentlig høring når der udarbejdes en strategisk miljøvurdering

(SMV) i forbindelse med planer eller programmer. Der blev i 2012 udarbejdet en SMV for en

plan for efterforskning af olie og gas samt injektion af CO2 i eksisterende oliefelter med henblik

på forøget olieindvinding i det såkaldte rundeområde (vest for 6 15’ Ø) i den danske del af

Nordsøen. I denne forbindelse blev der således også foretaget en offentlig høring af planen.

Der er ikke udarbejdet en SMV for en plan for efterforskning af olie og gas m.v. i den

resterende del af det danske havområde.

I medfør af bekendtgørelse nr. 632 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af

kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (VVM-bekendtgørelsen) bliver

offentligheden inddraget ved en høring af VVM-redegørelser i forbindelse med projekter om

etablering af anlæg til indvinding af olie og gas på havområdet, når indvinding i kommercielt

øjemed overstiger mere end 500 tons råolie pr dag eller mere end 500.000 m3 naturgas pr. dag.

I forbindelse med godkendelse af efterforskningsboringer bliver der foretaget en såkaldt

VVM-screening, hvor myndigheden vurderer, hvorvidt der for den konkrete

efterforskningsboring skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Hvis det vurderes, at der ikke er

behov for en VVM-redegørelse, bliver offentligheden ikke inddraget ved en høring, men en

afgørelse herom offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

I forslaget til

§ 28 d, stk. 1,

foreslås det, at en efterforskningsboring på havområdet fra anlæg,

som ikke benyttes til indvindingsvirksomhed, ikke kan iværksættes, medmindre der har været

foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de

planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet i henhold til regler udstedt i medfør af andre

EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planer og programmers

indvirkning på miljøet (SMV) eller 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet (VVM).

Dette vil medføre, at dersom en efterforskningsboring skal foretages i et område, hvor der

ikke allerede er udført en SMV, og boringen ikke er omfattet af en VVM, skal der foretages en

offentlig høring vedrørende boringens eventuelle virkninger på miljøet.

Skal efterforskningsboringen udføres i et område, hvor der er udført en SMV eller er boringen

omfattet af en VVM, skal der ikke foretages en yderligere høring af offentligheden.

Begrundelsen herfor er, at der som nævnt både ved SMV og VVM foretages en høring af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentligheden om de eventuelle miljøpåvirkninger. Forslaget til stk. 2 bemyndiger ministeren til

at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om underretning og høring af offentligheden og de

berørte myndigheder og organisationer samt om fastsættelse af tidsrammer herfor. Det er

hensigten, at fastsætte disse nærmere bestemmelser i VVM-bekendtgørelsen, således at regler

vedrørende VVM, natur- og artsbeskyttelse på havområdet er samlet et sted.

Til nr. 13

Efter gældende ret er det en forudsætning og en gyldighedsbetingelse, at direkte eller

indirekte overdragelser af tilladelser efter undergrundsloven godkendes i medfør af

undergrundslovens § 29, stk. 1.

Med det foreslåede nye stk. 2 præciseres det, at overdragelser alene kan godkendes, hvis

rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle

kapacitetsamt må kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig

indsigt i og gavn af denne. Det svarer til den praksis, der er benyttet hidtil, og bidrager til at

sikre, at rettighedshaveren til enhver tid har den fornødne kapacitet. Endvidere foreslås indført

en hjemmel til at stille vilkår for godkendelse af overdragelser. Der vil f.eks. kunne være tale om

vilkår om sikkerhedsstillelse, indgåelse af samarbejdsaftaler m.v.

Endvidere gennemføres dele af bestemmelsen i offshoresikkerhedsdirektivet artikel 4, stk. 1,

med denne bestemmelse. Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i direktivet, at medlemsstaterne sikrer,

at der ved afgørelse om udstedelse eller overdragelse af en kulbrintetilladelse skal tages hensyn

til den kapacitet, som ansøgerne har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af

tilladelsen.

Af direktivets artikel 4, stk. 2, fremgår endvidere, at den koncessionsgivende myndighed

forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hvis det er

hensigtsmæssigt, hører den kompetente myndighed i relation til offshoresikkerhedsdirektivet. På

den baggrund vil Energistyrelsen høre den kompetente myndighed, forud for meddelelse eller

overførsel af en tilladelse, hvis det er hensigtsmæssigt.

I det foreslåede § 29, stk. 3, præciseres det i 1. og 2. pkt., at ansøgninger om tilladelse til

overdragelser, som fører til opdeling af en tilladelse, skal indeholde de til behandlingen af

ansøgningen nødvendige oplysninger. Efterforskning og indvinding af forekomster, som

strækker sig over flere rettighedshaveres områder, nødvendiggør indgåelse af

samordningsaftaler, som kan være omfattende og tidskrævende. Formålet med bestemmelsen i 3.

pkt. er at undgå, at der i forbindelse med overdragelser, som fører til opdeling af en tilladelse,

sker opdeling af forekomster eller geologiske strukturer, der benyttes til lagring, sådan at en

hensigtsmæssig ressourceudnyttelse eller anvendelse af undergrunden vanskeliggøres.

Til nr. 14

Bestemmelsen i den foreslåede § 29 a, stk. 1, indebærer, at et selskab, som overdrager en

tilladelse eller en andel af en tilladelse, fremover vil forblive subsidiært økonomisk ansvarlig for

omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der

ikke er særlige krav til selskabsformen for at kunne meddeles en tilladelse efter

undergrundsloven. Almindeligvis er det selskaber, der meddeles en tilladelse, men en

enkeltperson vil også kunne få andel i en tilladelse, hvis kravene til teknisk formåen, finansiel

kapacitet m.v. kan opfyldes. Den foreslåede bestemmelse gælder selskaber, som i forening udgør

rettighedshaveren i en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer efter lovens § 5, stk.

1, til en tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rørledningsanlæg samt til en tilladelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter lovens § 23, stk. 1, til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre

formål end indvinding.

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for rettighedshaveren til en tilladelse til

forundersøgelse efter lovens § 3 og rettighedshaveren til en tilladelse til videnskabelig

undersøgelse efter lovens § 24, da tilladelser efter disse bestemmelser normalt har en anden

karakter end tilladelser efter §§ 5, 17 og 23, og da der kun undtagelsesvis etableres anlæg m.v. i

forbindelse med denne type tilladelser For så vidt angår eneretsbevillingen, hvor der udover

bevillingshaverne, som er A.P. Møller- Mærsk selskaber, er deltagelse af andre selskaber som

bistandsydere, vil bestemmelsen omfatte både bevillingshaverne og bistandsyderne.

Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til den foreslåede § 32 a ansvarlige for

afviklingen af anlæg m.v. Hvis et selskab, som i forening med et eller flere andre selskaber udgør

rettighedshaveren i en tilladelse, ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser, kan de

tilbageværende selskaber kræve, at selskabet indfrier forpligtelsen sin andel af forpligtelsen. De

øvrige selskaber i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for

tilladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske ansvar

kan gøres gældende.

Med ”anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen”, menes anlæg,

installationer og indretninger m.v., herunder boringer, som eksisterer fysisk på tidspunktet for

overdragelsen, og som på dette tidspunkt er placeret på stedet for deres anvendelse. Ansvaret

gælder også påbegyndte anlæg m.v., herunder boringer, som er under placering inden for

tilladelsens område, eller, hvis der er tale om rørledninger under etablering i medfør af tilladelse

efter lovens § 17, under anbringelse i den godkendte tracé. Hvis en overdragelse er sket, inden

anlæg, herunder ufærdige anlæg, m.v. er etableret, kan det overdragende selskab ikke blive

ansvarligt for en eventuel senere afviklingsforpligtelse.

Det subsidiære ansvar for anlæg m.v. som eksisterede på overdragelsestidspunktet, knytter sig

til anlæg m.v. som sådan og er uafhængig af senere videreudbygning. Dette skyldes, at

efterfølgende ændringer af et anlæg vil have lille eller ingen betydning for den senere

afviklingsomkostning for anlægget. Der er heller ikke umiddelbart sammenhæng mellem

investering i nyt udstyr på anlægget og øgede afviklingsomkostninger. Nyt udstyr på et anlæg

kan både øge og reducere afviklingsomkostningerne. Det subsidiære ansvar vil ikke kunne øges

efter overdragelsestidspunktet som følge af efterfølgende udvikling i tilladelsen, som den

subsidiært ansvarlige ikke har indflydelse på. Det subsidiære ansvar i forbindelse med anlæg

m.v., som eksisterede på tidspunktet for overdragelsen, vil således være begrænset til maksimalt

det, den subsidiært ansvarliges andel af udgifterne ville have været på det endelige tidspunkt for

afvikling af anlæg m.v., sådan som det var på overdragelsestidspunktet.

Det subsidiære ansvar for selskaber, der tidligere har haft andele i en tilladelse, er alene et

økonomisk ansvar. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at pålægge sådanne selskaber et ansvar for

at gennemføre selve afviklingen, da selskabet ikke nødvendigvis har opretholdt en relevant

organisation.

Med tidspunktet for overdragelsen menes det tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29 har

godkendt, at overdragelsen af andelen har virkning fra. Normalt indgår køber og sælger af en

andel en aftale om salget. Denne aftale fremsendes sammen med ansøgning om godkendelse af

overdragelsen til Energistyrelsens godkendelse. Af aftalen fremgår, hvornår overdragelsen

ønskes gennemført, hvilket kan være både forud eller efter aftalens indgåelse. Normalt vil

Energistyrelsen kunne godkende det ansøgte tidspunkt for overdragelsen.

Til sikkerhed for et udtrædende selskabs subsidiære ansvar overfor de tilbageværende

selskaber med andel i tilladelsen skal der indgås aftale mellem disse parter. Aftalen skal være i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med de regler, som kan udstedes i medfør af den foreslåede § 32 a, stk. 4 om

etablering af sikkerhed for midler til afvikling af anlæg m.v.

Et subsidiært ansvarligt selskab vil kunne have behov for information om den tilladelse, som

ansvaret udspringer fra bl.a. i forbindelse med løbende vurderinger af størrelsen af ansvaret i

forbindelse med udarbejdelse af regnskab. Adgang til sådan information vil kunne sikres i den

overdragelsesaftale, som indgås med det overdragende selskab, og vil forudsætte samtykke fra

de øvrige selskaber med andele i tilladelsen. Både de tilbageværende selskaber og det subsidiært

ansvarlige selskab vil have interesse i, at der foreligger et korrekt grundlag for den løbende

vurdering af omfanget af det subsidiære ansvar.

Hvis rettighedshaveren til en tilladelse kun består af et enkelt selskab, indtræder staten som

begunstiget i forhold til subsidiært økonomisk ansvar. Næsten alle tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter har i dag flere deltagere. Det er også tilfældet for nye

kulbrintetilladelser, som tildeles et eller flere selskaber sammen med statsdeltageren,

Nordsøfonden. Nogle tilladelser til rørledninger, geotermi og indvinding af salt har kun et

deltagende selskab. Hvis afviklingsforpligtelserne ikke opfyldes, vil staten skulle forestå disse og

dermed få behov for at gøre et subsidiært økonomisk ansvar gældende overfor eventuelle

tidligere selskaber med andel i tilladelsen. Til sikring af midler i forbindelse med subsidiært

ansvar for gennemførelse af en afviklingsplan kan der ved godkendelsen af overdragelsen efter §

29 fastsættes vilkår.

Af bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 følger, at såfremt staten på grundlag af vilkår i en

tilladelse har foretaget afvikling af anlæg, er et overdragende selskab ligeledes subsidiært

ansvarlig overfor staten for udgifterne til fjernelsen.

Efter det foreslåede stk. 3 skal det subsidiære økonomiske ansvar beregnes på grundlag af

størrelsen af den overdragede andel. Omfanget af det subsidiære ansvar vil ikke påvirkes af

baggrunden for overdragelsen. Ansvaret vil endvidere være begrænset til det proratariske ansvar

i forbindelse med overdragne andel. Det subsidiære ansvar omfatter således ikke et eventuelt

senere opstået solidarisk ansvar i henhold til den samarbejdsaftale, der måtte være indgået

mellem selskaberne med andele i tilladelsen til regulering af deres indbyrdes forhold. Det

subsidiære ansvar vil også gøre sig også gældende ved overdragelse af andele mellem selskaber

internt i en tilladelse.

Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes i det foreslåede stk. 3 et ansvar, som indtræder,

når et selskab efter påkrav har misligholdt sin betalingsforpligtelse for udgifter ved udførelse af

en besluttet afvikling af anlæg m.v. og samarbejdsaftalen mellem selskaberne med andele i

tilladelsen ikke giver mulighed for dækning af kravet. Hvis en andel er overdraget flere gange,

må de øvrige selskaber rette krav mod de overdragende selskaber i successiv rækkefølge, sådan

at krav først rettes mod det selskab, som senest har overdraget andelen, og derefter mod det

næste selskab, når det forrige selskab har misligholdt sin betalingsforpligtelse. I tilfælde, hvor

flere selskaber har overdraget andele til det misligholdende selskab, kan de tilbageværende

selskaber søge dækning parallelt hos disse selskaber for deres respektive andele. Det samme

gælder i det tilfælde, hvor flere selskaber tidligere har overdraget andele til et tidligere selskab,

som ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet. I

tilfælde hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre end summen af de overdragede andele

fra tidligere selskaber, vil de tilbageværende selskaber kunne søge dækning parallelt hos de

tidligere selskaber for en forholdsmæssig del af den overdragede andel. Selskaberne skal anses

for at have misligholdt deres forpligtelse, hvis de ikke har dækket deres ansvar senest tre

måneder efter at påkrav har været dem i hænde.

I det foreslåede stk. 4 fastslås, at det overdragende selskabs forpligtelse opretholdes også i

tilfælde af, at andelen eller en del af denne senere overdrages videre. Gennem overdragelser af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andele i en tilladelse vil der opstå en række af selskaber med afhændede andele, som de

tilbageværende selskaber i tilladelsen vil kunne rejse krav overfor. Der henvises til det

vedrørende stk. 3 anførte om rækkefølge m.v. for at søge dækning.

Hvis der ansøges om indirekte overdragelse af andele i en tilladelse, kan der ved

godkendelsen efter § 29 stilles vilkår om subsidiært økonomisk ansvar hos det selskab, som helt

eller delvis ejer selskabet med andel i tilladelsen. Selskaber med andel i en dansk tilladelse er

ofte danske selskaber, som er ejet af udenlandske selskaber. Det kan derfor tænkes, at et

økonomisk solidt udenlandsk selskab overdrager et dansk datterselskab til et andet mindre

økonomisk solidt selskab. I et sådant tilfælde vil der ved godkendelsen af denne indirekte

overdragelse af tilladelsen kunne stilles vilkår om, at det overdragende selskab skal være

økonomisk ansvarlig overfor eventuelle andre selskaber med andel i tilladelsen og overfor den

danske stat for omkostninger ved gennemførelse af en afviklingsplan.

Efter det foreslåede

stk. 5

er det en forudsætning for klima-, energi- og bygningsministerens

godkendelse af en overdragelse efter § 29, at der foreligger en erklæring fra den udtrædende part

om subsidiært ansvar, jf. skt. 1-3. Erklæringen afgives overfor de parter, som til enhver tid i

forening udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og overfor staten. Erklæringen vil kunne gøres

gældende overfor den udtrædende part, hvis en part med andel i tilladelsen, som direkte eller

efter mellemliggende handler har erhvervet den pågældende andel i tilladelsen, ikke kan opfylde

sine økonomiske forpligtelser i forbindelse med afviklingsplanen.

Klima-, energi- og bygningsministeren skal efter

stk. 6

godkende erklæringer efter stk. 5 og

kan fastsætte vilkår herfor.

(§ 29 b)

Rettighedshaveren er ansvarlig for alle aktiviteter, som udføres i medfør af tilladelsen, og for

efterlevelse af vilkår og betingelser i tilladelsen og de til enhver tid i Danmark gældende

retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer af undergrundsloven og de til enhver tid

gældende forpligtelser som følge af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union. Ændring

af rettighedshaver til en tilladelse kræver godkendelse i henhold til undergrundslovens § 29. Det

gælder såvel for tilladelser, som indehaves af et enkelt selskab, og for tilladelser, som er tildelt

flere selskaber i forening. Hel eller delvis overdragelse af en andel i en tilladelse vil således

skulle godkendes, ligesom overdragelse af andele internt mellem indehavere af med andele i

samme tilladelse kræver godkendelse. Tilsvarende skal indirekte overdragelser gennem ændring

af ejerforhold til de juridiske personer, som har en tilladelse eller andel i en tilladelse,

godkendes.

I tilladelser, som er tildelt en enkelt juridisk person, forudsættes, at denne person forestår

udførelse af aktiviteterne, medmindre andet er ansøgt og godkendt.

Der skal udpeges en operatør for tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, som på

rettighedshaverens vegne udfører aktiviteterne i henhold til tilladelsen. Operatøren udpeges

samtidig med tilladelsens meddelelse. Der findes i dag enkelte tilladelser meddelt efter nogle af

de nævnte bestemmelser, hvor der ikke er en operatør. Rettighedshaverne til sådanne

eksisterende operatørløse tilladelser vil blive bedt om at pege på en operatør, der kan godkendes

af Energistyrelsen, efter en rimelig frist fastsat på i størrelsesordenen et halvt år efter lovens

ikrafttrædelse.

I offshoresikkerhedsdirektivet skelnes mellem den koncessionsgivende myndighed og den

kompetente myndighed. Den koncessionsgivende myndighed er her klima-, energi- og

bygningsministeren, som er den myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser eller for at

overvåge anvendelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF (koncessionsdirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre ressortmyndigheder fører også tilsyn med virksomhed og aktiviteter i forbindelse med

efterforskning og indvinding af olie og gas på havområdet. Det drejer sig f.eks. om

Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Hvis den kompetente myndighed i medfør af

offshoresikkerhedsloven eller miljølovgivningen træffer afgørelse om, at en operatør ikke

længere kan opfylde de relevante krav i offshoresikkerhedsdirektivet, underrettes klima-, energi-

og bygningsministeren herom. Inden den kompetente myndighed træffer en sådan afgørelse, vil

myndigheden have været i dialog med operatøren om afhjælpning samt have givet påbud i

medfør af offshoresikkerhedslovens § 32 c, og alle muligheder for at opgradere eller forbedre

den eksisterende operatør til et niveau, der kan accepteres, vil være udtømte.

Klima-, energi- og bygningsministeren skal herefter underrette rettighedshaveren til

tilladelsen om, at udførelsen af operatørens forpligtelser herefter påhviler rettighedshaveren.

Rettighedshaveren vil herefter straks skulle foreslå en ny operatør til klima-, energi- og

bygningsministerens godkendelse.

(§ 29 c)

Efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 5 stilles der krav om, at tilladelser

med eneret til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer kun kan meddeles til

ansøgere, som skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund.

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i lovens

§ 29 c,

indebærer i forhold til

gældende ret, dels at kravet udvides til også at omfatte de, der meddeles tilladelser efter §§ 3, 17,

23 eller 24. Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at alle der ønsker at få en tilladelse efter

undergrundloven er i besiddelse af de relevante saglige og økonomiske forudsætninger for at

håndtere tilladelsen på tilfredsstillende måde.

Offeshoresikkerhedsdirektivet stiller krav om, at der ved vurdering af en ansøgers tekniske og

finansielle kapacitet, som i undergrundsloven benævnes fornøden sagkundskab og økonomisk