Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 32
Offentligt
1415026_0001.png
1
Fremsat den [dato] af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
1)
(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar, hjemmel til krav om
digitalisering, mulighed for forlængelse af geotermitilladelser, hjemmel om beredskab m.v.)
§1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september
2011, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser
til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164,
side 3, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets
direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om
strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved
Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009
om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0002.png
2
tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og dele af
Europarlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF,
EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres ”råstoffer og” til: ”råstoffer,”.
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres ”virksomhed.” til: ”virksomhed og”.
4.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
nr. 4:
»
beredskaber til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.
«
5.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ
1 a.
I denne lov forstås ved følgende:
1)
Operatør:
Den, som udfører aktiviteter på rettighedshaverens vegne i henhold til en
tilladelse udstedt i medfør af denne lov.
2)
På havområdet:
Beliggende i dansk territorialfarvand, den danske eksklusive
økonomiske zone eller på dansk kontinentalsokkel, som defineret i De Forende
Nationers Havretskonvention.
3)
Rettighedshaver:
Den, der efter denne lov har tilladelse til forundersøgelse eller
efterforskning og indvinding af råstoffer, til etablering og drift af røranlæg, til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre forhold end
indvinding eller til videnskabelige undersøgelser. En rettighedshaver kan bestå af
en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, herunder bevillingshavere
og bistandsydere.«
6.
I
§ 5
udgår
stk. 3.
Stk. 4
og
5
bliver herefter
stk. 3
og
4.
7.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ
15 a.
Rettighedshavere med tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf.
§ 5, eller etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af
kulbrinter, jf. § 17, og ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014 om etablering og benyttelse af en rørledning
til transport af råolie og kondensat og lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005
om kontinentalsoklen, separationsfaciliteter eller terminalanlæg, skal planlægge for
opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde af
krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemføre nødvendige
foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v.
Rettighedshavere henholdsvis ejere skal koordinere dette beredskab med beredskab efter
anden lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0003.png
3
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de
opgaver, som er anført i stk. 1, herunder om fremsendelse af oplysninger af relevans for
dette arbejde.«
8.
I
§ 17, stk. 2,
indsættes efter ”dimensioner”: ”transportkapacitet”.
9.
§ 18 c, stk. 1,
affattes således:
»Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles for
et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges
med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede
efterforskningsperiode kan kun i undtagelsesvis overstige 10 år.«
I
§ 18 c
indsættes efter
stk. 2
som nyt stykke:
»Stk.
3.
Det tidsrum for indvinding, der er fastsat i medfør af stk. 2 eller i den pågældende
tilladelse, kan forlænges, når særlige omstændigheder taler herfor. Såfremt det samlede
tidsrum for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder reglerne i § 6 tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 3
bliver herefter
stk. 4.
10.
§ 27, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Det kan i tilladelser efter denne lov bestemmes, at repræsentanter for tilsynet skal
kunne overvære møder i samarbejdsorganer, der oprettes i forbindelse med den af
tilladelsen omfattede virksomhed. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og have
samme materiale, herunder mødereferater, som de øvrige deltagere.«
11.
I
§ 28
indsættes efter
stk. 1
som nye stykker:
»Stk.
2.
Arbejder i boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding
af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Arbejder i boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af
kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 må kun iværksættes, såfremt klima-,
energi- og bygningsministerens godkendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende
udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter
stk. 1 og 3.«
12.
Efter
§ 28 c
indsættes:
Ȥ 28 d.
Udførelse af en efterforskningsboring på havområdet, hvor efterforskningsmålet
er olie og gas, fra anlæg, som ikke benyttes til indvinding, må kun iværksættes, hvis der
forinden har været foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de
eventuelle virkninger af de planlagte aktiviteter på miljøet i henhold til regler udstedt i
medfør af andre EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF eller 2011/92/EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0004.png
4
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om underretning
og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer samt om
fastsættelse af tidsrammer herfor. «
13.
I
§ 29
indsættes efter
stk. 1
som nye stykker:
»Stk.
2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan alene godkende overdragelser som
nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet, og kan forventes at udøve virksomheden
sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Ministeren kan stille
vilkår for godkendelse af overdragelser.
Stk. 3.
En overdragelse, der fører til opdeling af området for en tilladelse meddelt i
medfør af §§ 5 eller 23 i dele med forskellige rettighedshavere, må ikke føre til opdeling
af en forekomst eller til opdeling af en geologisk struktur, der benyttes til lagring eller til
andre formål end indvinding af råstoffer.
Stk. 4.
En ansøgning om overdragelse, der fører til opdeling af området for en tilladelse
meddelt i medfør af §§ 5 eller 23 i dele med forskellige rettighedshavere, skal indeholde
1) en begrundelse for opdelingen,
2) en
beskrivelse af udstrækningen af de delområder, opdelingen resulterer i, og beskrivelse af
de efterforskningsmuligheder, forekomster, lagringsmuligheder eller andre forhold i
undergrunden af relevans for den konkrete tilladelse, der vil være indeholdt i de enkelte dele af
tilladelsen efter opdelingen, og
3) oplysninger om fordelingen af udestående arbejdsforpligtelser mellem de resulterende dele
af tilladelsen.
Stk. 2
bliver herefter
stk. 5.
14.
Efter
§ 29
indsættes:
Ȥ
29 a.
En part, som overdrager en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller en andel af en
sådan tilladelse, er subsidiært økonomisk ansvarligt over for de øvrige parter med andel i
tilladelsen for så vidt angår udgifter til afvikling af anlæg, herunder afvikling af
påbegyndte anlæg og installationer, m.v., jf. § 32 a, som eksisterer på tidspunktet for
overdragelsen. Såfremt en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23 indehaves af en enkelt part,
indtræder staten som begunstiget i forhold til subsidiært økonomiske ansvar efter 1.
punktum. Ved godkendelse af en overdragelse efter § 29 kan der i den i 2. punktum
beskrevne situation fastsættes vilkår om etablering af sikkerhed for midler til afvikling af
anlæg m.v.
Stk. 2.
En overdragende part er ligeledes subsidiært økonomisk ansvarligt overfor staten
for de i stk. 1 omhandlede udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for
rettighedshaverens regning.
Stk. 3.
Det økonomiske ansvar efter stk. 1-3 beregnes på grundlag af størrelsen af den
overdragede andels del af omkostningerne til gennemførelse af afviklingen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0005.png
5
Stk. 4.
Den overdragende parts økonomiske ansvar gælder uanset, at andelen eller dele
deraf senere overdrages, dog således at krav først rettes mod den part, som senest
overdrog andelen.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for godkendelse efter § 29 af en overdragelse af en
tilladelse efter §§ 5, 17 og 23, eller en andel af en sådan, at den overdragende part har
afgivet en erklæring om subsidiært ansvar, jf. Stk. 1-3 overfor de parter, som til enhver
tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen og overfor staten.
Stk. 6.
Klima-, energi- og bygningsministeren skal godkende erklæringer efter stk. 5 og
kan fastsætte vilkår herfor.
§ 29 b.
Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger en operatør for tilladelser efter §§
3, 5, 17, 23 eller 24. Klima-, energi- og bygningsministeren skal godkende ændring af
operatøren for en tilladelse. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår
for godkendelsen. Alene operatører, der vurderes at besidde den nødvendige tekniske og
finansielle kapacitet, kan godkendes.
Stk. 2.
Træffer den kompetente myndighed i medfør af offshoresikkerhedsloven,
havmiljøloven eller miljøskadeloven afgørelse om, at en operatør ikke længere har
kapacitet til at opfylde de relevante krav i henhold til direktiv 2013/30/EU af 12. juni
2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
(offshoresikkerhedsdirektivet), underretter den klima-, energi- og bygningsministeren
herom. Klima-, energi- og bygningsministeren underretter herefter rettighedshaveren
herom, og rettighedshaveren skal sikre udførelsen af operatørens forpligtelser og straks
foreslå klima-, energi- og bygningsministeren en anden operatør.
§ 29 c.
Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, skal have
fornøden teknisk og finansiel kapacitet, og skal kunne forventes at udøve virksomheden
sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Rettighedshaveren til en
tilladelse skal endvidere forud for overgang til en ny fase i et arbejdsprogram for
arbejdsforpligtelserne i en tilladelse til efterforskning og indvinding, inden godkendelse
af en efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for
indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af
anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornødenteknisk og
økonomisk baggrund til at kunne udføre den af tilladelsen omfattede virksomhed.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan til enhver tid anmode
rettighedshaveren til en tilladelse meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, om at
dokumentere, at de er i besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at
kunne udføre aktiviteterne.
Stk. 3.
Rettighedshaverens tekniske kapacitet skal være tilstrækkelig til at kunne drive
virksomheden på en ressourcemæssigt og fagligt forsvarlig måde og til på sikker og
betryggende vis at kunne håndtere ikke planlagte hændelser. Rettighedshaveren skal have
den fornødne tekniske kapacitet til at kunne sikre en forsvarlig forberedelse af og
øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er
nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0006.png
6
Stk. 4.
Rettighedshaverens finansielle kapacitet skal være tilstrækkelig til at kunne udføre
alle aktiviteter, som indgår i den forestående fase af efterforsknings- eller
indvindingsaktiviteterne, med en reserve til ikke forudsete udgifter samt finansielle
sikkerhedsstillelser til at dække potentielle erstatningsansvar, som kan opstå som følge af
aktiviteterne. Den finansielle kapacitet skal omfatte midler til øjeblikkelig iværksættelse
og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv
beredskabsindsats og efterfølgende genopretning, herunder fjernelse af anlæg, når
produktionen er tilendebragt.
Stk. 5.
Såfremt en rettighedshaver til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 i de i stk. 1,
2. punktum anførte situationer ikke dokumenterer den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet, kan efterforsknings-, indvindings- og afviklingsaktiviteterne i henhold til en
tilladelse ikke videreføres og godkendelser og tilladelser efter §§ 10, 17 eller 28 ikke
meddeles. Rettighedshaveren kan i et sådant tilfælde efter ansøgning få forlænget
tilladelsen efter §§ 3, 5, 23 eller 24 med op til 3 måneder med henblik på afhjælpning af
forholdet. Under særlige omstændigheder kan perioden forlænges herudover. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan under disse omstændigheder tillade, at visse
aktiviteter udføres. Der kan fastsættes vilkår for udførelse af sådanne aktiviteter.
Stk. 6.
Såfremt et eller flere af de selskaber, der i forening udgør en rettighedshaver til en
tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, ikke kan dokumentere at have fornøden teknisk og
finansiel kapacitet, kan klima-, energi- og bygningsministeren give påbud om at afhjælpe
forholdet inden en nærmere fastsat frist. Der kan endvidere gives påbud om helt eller
delvis at indstille virksomheden.«
15.
Efter
§ 32
indsættes:
Ȥ
32 a.
Ansøgning om godkendelse af anlæg m.v. i forbindelse med en plan for
indvindingsvirksomheden (indvindingsforanstaltninger m.m.), herunder etablering af
rørledninger, jf. §§ 10 og 17, og godkendelse efter § 28, skal ledsages af en plan for
afvikling af samtlige anlæg m.v. omfattet af ansøgningen samt alle eventuelt tidligere
godkendte anlæg m.v. i forbindelse med den tilladelse efter §§ 5 eller 17, ansøgningen
vedrører. I afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de forventede udgifter til
gennemførelse af afviklingsplanen samt hvorledes der etableres sikkerhed for, at
midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Afviklingsplanen skal
godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan fastsættes vilkår for
godkendelsen.
Stk. 2.
Godkendelse efter § 28, stk. 1 eller stk. 3, af et program for midlertidigt at
efterlade en efterforsknings- eller vurderingsboring kan kun meddeles, hvis
rettighedshaver har stillet sikkerhed for udgifterne til permanent lukning.
Stk. 3.
Rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg til brug for virksomhed omfattet
af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og af anlæg, som er godkendt efter §§
10, 17, 23 eller 24, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, skal inden 19. juli
2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og
bygningsministerens godkendelse. Afviklingsplaner skal dog fremsendes senest 2 år
inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg
forventes at ville have udtjent deres formål. Rettighedshavere og ejere af anlæg etableret i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0007.png
7
medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, skal ligeledes fremsende
afviklingsplaner for så vidt angår anlæg fra Nordsøen og indtil første terminal på land.
Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan
fastsættes vilkår for godkendelsen.
Stk. 4.
Afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 skal omfatte afvikling af samtlige anlæg samt en
opgørelse af forventede udgifter til gennemførelse af planen. I afviklingsplanen skal
indgå, hvordan der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af
afviklingsplanerne er til rådighed.
Stk. 5.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler for indholdet af en
afviklingsplan, herunder om de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg
m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opgørelse af udgifter og krav til etablering
af sikkerhed for midler til permanent lukning af efterforsknings- og vurderingsboringer.
Regler for etablering af sikkerhed har virkning for både rettighedshavere og selskaber
med ansvar efter § 29 a.«
16.
Efter
§ 34 a
indsættes:
Ȥ
34 b.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra ministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.«
17.
Efter
§ 35
indsættes:
Ȥ
35 a.
En rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til tilladelser efter denne lov
skal være dækket af forsikring. Forsikringen skal give en rimelig dækning ud fra
hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan godkende anden form for
sikkerhedsstillelse end forsikring samt stille krav om, at yderligere forsikringer tegnes.
Stk. 3.
En rettighedshaver ifølge §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal etablere en procedure til at
sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til
skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.
Stk. 4.
Proceduren efter stk. 3 skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren,
og ministeren kan stille vilkår for godkendelsen.
Stk. 5.
Rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren efter stk. 3 for offentligheden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0008.png
8
Stk. 6.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forsikring af
virksomheden omfattet af tilladelsen og om meddelelse af oplysninger om gældende
forsikringer til brug for ministerens tilsyn med virksomheden og om procedurer efter stk.
3.
§ 35 b.
I tilladelser efter denne lov kan der fastsættes nærmere bestemmelser om, at
rettighedshavere skal stille sikkerhed til opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til
tilladelsen. Sikkerheden kan kræves ændret eller suppleret med et varsel.
Sikkerhedsstillelsen skal kunne godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, som
kan fastsætte vilkår for godkendelsen.«
18.
I
§ 37 a, stk. 3
og
5,
ændres »§§ 28 a og 28 b« til »§§ 28 a eller 28 b«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 19. juli 2015, jf. dog § 3.
§3
Stk. 1.
§ 1, nr. 11 (for så vidt angår § 28, stk. 2 og 3) finder anvendelse for arbejder i boringer,
som er under udførelse eller påbegyndes den 19. juli 2016 eller senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12 (for så vidt angår § 28 d, stk. 1), finder ikke anvendelse på
efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt inden den 18. juli 2013.
Stk. 3.
§ 1, nr. 14 finder anvendelse på overdragelser godkendt efter § 29, stk. 1, hvis
godkendelsen er givet efter lovens ikrafttrædelse, samt hvis den godkendte overdragelse har
virkning efter lovens ikrafttrædelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0009.png
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
1.2.
Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslagets baggrund
1.2.1.1 Formål og indhold
1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse
1.2.1.3 Relevant lovgivning
1.2.2 Krav, der går vider end offshoresikkerhedsdirektivets krev og andre ændringer
1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen
1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet
2.
Hovedpunkter i lovforslaget
2.1.
Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Forslagets nærmere udformning
2.2.
Pligt til udarbejdelse af beredskabsplaner
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Forslagets nærmere udformning
2.3.
Forlængelse af geotermitilladelser
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Forslagets nærmere udformning
2.4.
Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Forslagets nærmere udformning
2.5.
Præcisering af rammer ved opdeling af en tilladelse
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Forslagets nærmere udformning
2.6.
Præcisering af rammer vedrørende forsikring
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Forslagets nærmere udformning
2.7.
Digital kommunikation
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Forslagets nærmere udformning
3.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0010.png
10
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Hovedformålet med de foreslåede ændringer i Lov om anvendelse af Danmarks undergrund er
at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet har som formål at forebygge større ulykker i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konsekvenserne heraf.
Gennemførelsen af direktivet sker ved ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011. Direktivet er medtaget
som bilag 2 til lovforslaget. Lovforslaget har endvidere til formål at foretage nogle justeringer af
den gældende lovgivning ud fra de hidtidige erfaringer med lovens bestemmelser vedrørende
mulighed for at forlænge geotermitilladelser, subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af
etablerede anlæg m.v., præcisering af rammer ved opdeling af tilladelser, præcisering af rammer
vedrørende forsikring, samt indførelse af hjemmel om digital kommunikation.
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet
1.2.1.1 Formål og indhold
Offshoresikkerhedsdirektivet, som trådte i kraft den 18. juli 2013, fastsætter en række krav til
sikkerheds- og miljømæssig regulering af olie- og gasaktiviteter på havområdet i
medlemsstaterne, herunder regulering af myndighedsfunktionen. Sigtet hermed er at skabe et
ensartet retsgrundlag, der kan danne grundlag for en effektiv forebyggelse af større uheld i
forbindelse med kulbrinteaktiviteter på havområdet, uanset i hvilke EU-farvande, de indtræffer,
at begrænse følgerne af disse og at sikre, at det står klart, hvem erstatningsansvaret påhviler ved
et sådant større uheld. Direktivet fastsætter bl.a., at den myndighed, der varetager opgaver
vedrørende sikkerhed og miljø (benævnt den kompetente myndighed) ikke må være en del af den
myndighed, der regulerer de økonomiske aspekter af aktiviteterne, herunder giver tilladelser til
udnyttelse af undergrunden (benævnt ressourcemyndigheden). Af forarbejderne til direktivet og i
betragtningerne fremgår det, at dette adskillelsesprincip er en lære fra store ulykker på
havområdet, senest Macondo-ulykken i Den Mexicanske Golf.
I Danmark varetages myndighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og visse
miljøaspekter i dag af Energistyrelsen, som også varetager de økonomiske myndighedsopgaver
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0011.png
11
herunder tildeling af tilladelser i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på
land.
Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet vil medføre en adskillelse af den kompetente
myndighed fra ressourcemyndigheden. Det sker konkret med en overflytning af de
sikkerhedsmæssige opgaver på havområdet til Arbejdstilsynet fra Energistyrelsen, som så
bevarer opgaverne som ressourcemyndighed.
Af speciel relevans for undergrundsloven er direktivets bestemmelser om sikkerheds- og
miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner, herunder ansøgeres tekniske og finansielle
kapacitet til at udføre aktiviteterne indenfor rammerne af tilladelsen (artikel 4), offentlig
deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningers virkninger på
miljøet (artikel 5), dele af krav til drift og operatører i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6), erstatningsansvar for miljøskader (artikel
7) og krav om sanktioner (artikel 34).
Direktivets artikel 4 kræver, at medlemsstaterne sikrer, at koncessionsansøgere besidder den
nødvendige kapacitet for at kunne udføre de aktiviteter, som tilladelsen og den relevante
lovgivning kræver. Der stilles krav om, at ved vurdering af en ansøgers tekniske og finansielle
kapacitet, som i undergrundsloven har været benævnt fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund, i særdeleshed inddrages: a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende
det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af
havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase af olie- og
gasaktiviteterne på havområdet, c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle
sikkerhedsstillelser til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse
med de pågældende olie- og gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle
økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i national ret, d) de
oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med
hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke
der blev anmodet om koncession.
Ved vurdering af ansøgeres tekniske og finansielle kapacitet skal der desuden lægges særlig
vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer, navnlig økosystemer, der spiller en
vigtig rolle for modvirkning af og til pasning til klimaforandringer og beskyttede havområder,
såsom særlige bevaringsområder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF.
Medlemsstaterne skal sikre, at ansøger træffer passende foranstaltninger til at kunne dække
potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de aktiviteter, som tilladelsen
omfatter. Ansøgere skal på passende vis kunne forelægge dokumentation for teknisk og finansiel
kapacitet og eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende området omfattet af
koncessionen og den relevante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne. Ansøger skal desuden
råde over tilstrækkelige midler og sagkundskab til øjeblikkeligt at kunne iværksætte en effektiv
beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.
Medlemsstaterne skal desuden fremme anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter
og andre ordninger for at bistå koncessionsansøgere med at påvise, at de har en tilstrækkelig
finansiel kapacitet.
Koncessionshavere skal opretholde en tilstrækkelig stor kapacitet til at opfylde deres
finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og gasaktiviteter.
Direktivet kræver endvidere, at medlemsstaterne som minimum indfører procedurer til at
sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder skadeserstatning for
grænseoverskridende hændelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0012.png
12
Den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren skal i medfør af direktivet
udpege den operatør, som skal udføre de aktiviteter, som tilladelsen omfatter. Hvis
koncessionshaveren udpeger operatøren, skal myndigheden på forhånd underrettes herom og kan
gøre indsigelser mod udpegelsen og kræve at der udpeges en anden egnet operatør eller at
koncessionshaveren selv påtager sig forpligtelsen til at udføre aktiviteterne i medfør af
tilladelsen.
I medfør af direktivets artikel 5 skal medlemsstaterne sørge for, at der i forbindelse med
efterforskningsboringer har været en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de
eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet. Hvis
efterforskningsboringer ikke har været underkastet en offentlig høring i medfør af enten direktiv
2001/42/EF eller direktiv 2011/92/EU skal medlemsstaterne sørge for, at der træffes
foranstaltninger for offentlighedens inddragelse. Dette gælder dog ikke, for
efterforskningsboringer i områder, der var omfattet af en tilladelse inden direktivets
ikrafttrædelse den 18. juli 2013.
De dele af direktivets artikel 6, som skal gennemføres i undergrundsloven indeholder krav
om, at såfremt den kompetente myndighed beslutter, at en operatør ikke opfylder de relevante
krav i direktivet, skal den koncessionsgivende myndighed underrettes herom. Den
koncessionsgivende myndighed skal herefter kontakte koncessionshaveren, som herefter skal
sørge for udførelsen af operatørens forpligtelser, og straks foreslå en anden operatør til den
koncessionsgivende myndigheds godkendelse.
Artikel 6 kræver herudover, at brøndaktiviteter eller kombineret drift ikke påbegyndes eller
fortsættes, før en rapport om større farer for de involverede anlæg er blevet godkendt af den
kompetente myndighed. Operatøren skal, inden brøndaktiviteten påbegyndes, sikre sig, at der er
udarbejdet en risikovurdering for den pågældende aktivitet og på baggrund af den vurdere, om
der kan ske utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke.
Direktivets artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at koncessionshavere er
økonomisk ansvarlige for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i direktiv
2004/35/EF. Erstatningsansvaret omfatter miljøskader forvold af offshore olie- og gasaktiviteter
udført af eller på vegne af koncessionshaveren eller operatøren.
Endelig kræver direktivets artikel 34, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser i direktivet som gennemføres ved loven.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og af
afskrækkende virkning.
1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse
Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 19. juli 2015.
Offshoresikkerhedsdirektivet gennemføres delvis ved en ændring af undergrundsloven. De
resterende dele af direktivet planlægges gennemført i 2014 ved en ændring af
lov om sikkerhed
m.v. på offshoreanlæg (offshoresikkerhedsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013,
lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013
med senere ændringer, og lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøskadeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 17. juni 2008 med senere ændringer.
1.2.1.3 Relevant lovgivning
Dele af offshoresikkerhedsdirektivets krav om sikkerheds- og miljømæssige hensyn
vedrørende koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore
olie- og gasefterforskningers virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og
gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6) gennemføres i undergrundsloven.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0013.png
13
Direktivets krav om erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) samt om sanktioner (artikel 34)
er allerede omfattet af undergrundslovens bestemmelser.
1.2.1.4 Gældende retstilstand og behov for lovændringer
De grundlæggende principper i direktivet ligger tæt op ad den eksisterende lovgivning på
området, men der er behov for ændringer som følge af nye krav til forebyggelse og begrænsning
af konsekvenserne af større ulykker.
På visse områder er den danske retstilstand allerede på højde med de bestemmelser, som
offshoresikkerhedsdirektivet fastsætter. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende
erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) og om sanktioner (artikel 34). Enkelte af de
ændringer, der er nødvendige for at gennemføre direktivets bestemmelser, vil kunne
gennemføres administrativt ved ændringer af reglerne i VVM-bekendtgørelsen. Det drejer sig
om fastsættelse af regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder
og organisationer samt om fastsættelse af tidsrammer herfor. Klima-, energi- og
bygningsministeren vil foretage de nødvendige ændringer i denne bekendtgørelse inden
gennemførelsesfristens udløb.
Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet kræver herudover i et vist omfang
lovændringer. Direktivets bestemmelser om sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende
koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og
gasefterforskningers virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og gasaktiviteter inden
for koncessionsområder (artikel 6) medfører således, at det er nødvendigt at ændre eller udvide
de eksisterende bestemmelser i loven og i et vist omfang indføre nye bestemmelser.
1.2.2 Krav, der går videre end offshoresikkerhedsdirektivets krav og andre ændringer
Offshoresikkerhedsdirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at
medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at den nationale retstilstand som minimum opfylder
direktivets krav, men samtidigt har ret til at indføre krav, der går videre end direktivets.
Offshoresikkerhedsdirektivet foreskriver i artikel 4, at rettighedshavere til tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i forbindelse med udstedelse eller overførsel af
tilladelser skal have vurderet deres tekniske og finansielle kapacitet i forhold til hver fase i
offshore olie og gasaktiviteter. I Danmark er sådanne tilladelser meddelt efter undergrundsloven.
Efter de gældende bestemmelser i undergrundslovens § 5 skal der forud for tildeling af en
tilladelse foretages en vurdering af om ansøgere til tilladelse til efterforskning og indvinding af
råstoffer har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne udøve den
virksomhed, som omfattes af tilladelsen. Dette gælder såvel for ansøgere til tilladelser til
efterforskning og indvinding af olie og gas som ansøgere til tilladelser til efterforskning og
indvinding af andre råstoffer. Bestemmelsen gælder desuden både på land og på havområdet.
Den nuværende bestemmelse har imidlertid i praksis givet anledning til problemer, da mindre
selskaber, som har ansøgt om tilladelse kun har kunnet dokumentere finansiel kapacitet til
færdiggørelse af første fase af efterforskningsaktiviteterne. Ligeledes ville disse selskaber næppe
selv have teknisk kapacitet til at stå for udførelse af en boring sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Selskabernes hensigt har været at sælge deres andel i tilladelsen til større selskaber, hvis der
identificeres interessante prospekter. Den nuværende udformning af loven giver ikke direkte
mulighed for at give tilladelse til den indledende efterforskning og forbeholde sig stillingtagen til
efterfølgende faser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0014.png
14
Det foreslås endvidere, at de krav, der i medfør af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 4 skal
stilles til olieselskaber med aktiviteter på havområdet ligeledes kommer til at omfatte selskaber
med aktiviteter på land. Det er Energistyrelsens vurdering, at eventuelle skadevirkninger fra
aktiviteter på land - som f.eks. boringer og lagring i undergrunden - vil kunne være lige så
omfattende som skadevirkninger fra aktiviteter på havområdet. Hertil kommer, at der generelt er
flere interessenter/konkurrerende interesser på landområdet. Endvidere er det lige så vigtigt at
sikre, at selskaberne har kapacitet til afvikling af udtjente anlæg på land som på havområdet.
Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser i loven, der sikrer, at der fremover vil
kunne stilles krav til teknisk og finansiel formåen på linje med direktivets krav til alle
rettighedshavere, og ikke alene til rettighedshavere til kulbrintetilladelser.
Generelt er der dog ikke så mange aktiviteter i medfør af undergrundsloven på land som på
havområdet, så det er vurderingen, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af
overimplementeringen er begrænsede.
Herudover indebærer forslaget, at der dels vil blive fastsat krav om beredskaber til sikring af
samfundets energiforsyning af kulbrinter. Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til
tilladelser til henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller etablering og drift af
rørledningsanlægsamt, dels til ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg,
separationsfaciliteter og terminalanlæg. Forslaget er dels en konsekvens af, at
offshoresikkerhedsloven, der til dels indeholder tilsvarende bestemmelser, flyttes fra klima-,
energi- og bygningsministerens ressort til beskæftigelsesministerens ressort. Dels er der tale om
en udbygning af de gældende bestemmelser for at sikre, at loven indeholder en opdateret
bestemmelse om beredskab, som dækker hele værdikæden af produktion, rørledningstransport,
separations- eller terminalvirksomhed m.v. for råolie og naturgas. Den foreslåede bestemmelse
komplementerer tilsvarende bestemmelser om beredskab i andre forsyningslove på
energiområdet, herunder elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.
Endelig foreslås indført bestemmelser om mulighed for at forlænge geotermitilladelser og
enkelte andre ændringer.
1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen
Som led i lovforberedelsen har Energistyrelsen været i kontakt med de myndigheder i bl.a.
UK, Irland, Nederlandene og Frankrig, der har ansvaret for gennemførelsen af
offshoresikkerhedsdirektivet.
Endvidere har der været afholdt møde med brancheforeningen Olie Gas Danmark.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Teknisk og finansiel kapacitet hos rettighedshaveret
2.1.1 Gældende ret
For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myndighedsopgaverne vedrørende
sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dette gælder også
godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde af boringer både på land og på havområdet i
medfør af lovens § 28. Dog varetager Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr
over jordoverfladen ved boringer og seismikindsamling på land.
For tilladelser til virksomhed omfattet af undergrundsloven godkender Energistyrelsen i dag
den operatør, som skal udføre arbejdet på rettighedshavers vegne. Undergrundsloven indeholder
ikke procedurer til sikring af, at der udpeges en ny operatør, hvis der træffes afgørelse om, at
operatøren ikke har kapacitet til at opfylde krav fastsat i medfør af loven.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0015.png
15
I medfør af lovens § 5, stk. 3, kan tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer
omfattet af loven alene tildeles ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og
økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har
mest mulig indsigt i og gavn af denne. Lovforslaget vil give hjemmel til at der ved hver
overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen skal foretages en vurdering af om der er den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet hos de selskaber, som udgør rettighedshaveren til en
tilladelse.
I medfør af lovens § 33 fastsættes der i tilladelser efter loven nærmere bestemmelser om,
hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forholdes med
anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg,
der forinden har udtjent deres formål. Der er ingen finansielle krav til sikring af midler til
afvikling af anlæg, som er etableret i medfør af tilladelsen.
Efter gældende ret i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM,
konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v.
offshore fremgår, er det Energistyrelsen, der afgør, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse
i forbindelse med ansøgning om godkendelse af en efterforskningsboring, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.
Såfremt der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse, offentliggøres afgørelsen herom senest
samtidig med, at godkendelse eller tilladelse meddeles ansøgeren. Såfremt Energistyrelsen afgør,
at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse vil der ske offentlig inddragelse i forhold til de
eventuelle miljøpåvirkninger i form af en høring. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i 2012
i forbindelse med udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering (SMV) for bl.a. efterforskning og
indvinding af olie og gas i rundeområdet vest for 6° 15’, blev foretaget en offentlig høring.
Åben-dør-området, som omfatter resten af det danske område har ikke været underkastet en
SMV for efterforskning og indvinding af olie og gas.
2.1.2 Forslagets nærmere udformning
Ved gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet indføres der nye bestemmelser i
offshoresikkerhedsloven om godkendelse af arbejder i boringer, som anvendes til efterforskning
og indvinding af olie og gas på havområdet. Bestemmelserne, der indføres i
offshoresikkerhedsloven, omfatter blandt andet godkendelse af udstyr og udførelsesmåde for
arbejder i sådanne boringer, sådan at forhold af sikkerhedsmæssig karakter vedrørende udførelse
af arbejder i boringer, der anvendes til efterforskning og indvinding af olie og gas på
havområdet, reguleres i offshoresikkerhedsloven. Disse forhold skal derfor ikke længere være
omfattet af godkendelser efter bestemmelserne i undergrundsloven. Der er dog fortsat behov for
godkendelser af programmer for arbejder i boringer på havområdet omfattende blandt andet
godkendelse af boringers placering, indretning og anvendelse samt programmer for indhentning
af oplysninger om undergrunden. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til
Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37.
Godkendelse af ressourcemæssige forhold for boringer på havet skal fortsat reguleres af
undergrundsloven, og også andre aktiviteter på havområdet (borestedsundersøgelser og
seismiske undersøgelser m.v.) skal også fortsat reguleres af undergrundsloven. Boringer på land
skal fortsat reguleres af undergrundsloven i sin helhed, hvilket gælder for såvel
ressourcemæssige som sikkerhedsmæssige forhold under jordoverfladen. Miljø- og
sikkerhedsmæssige forhold udenfor boringen, altså på overfladen, vil som hidtil blive varetaget
af anden lovgivning.
Det foreslås, at den koncessionsgivende myndighed (Energistyrelsen) fremover skal godkende
den operatør, som udfører arbejder på vegne af en rettighedshaver, og at Energistyrelsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0016.png
16
underretter rettighedshaveren, hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse om, at en
operatør ikke længere har kapacitet til at opfylde direktivets krav. Rettighedshaveren skal
herefter tage ansvaret for operatørforpligtelserne og skal desuden straks foreslå en anden
operatør til Energistyrelsens godkendelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den til
enhver tid aktuelle operatør for en tilladelse har kompetence til at varetage operatørskabet på
betryggende vis. Inden Energistyrelsen godkender en ny operatør for en tilladelse, vil styrelsen
høre den kompetente enhed.
Med henblik på at gennemføre direktivets krav til rettighedshavere og operatører foreslås
indført bestemmelser, der sikrer, at der ikke blot ved tildeling af en tilladelse, men også ved hver
overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen, foretages en vurdering af om der er den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet hos de selskaber, som i forening udgør
rettighedshaveren til en tilladelse. Vurderingen foretages i relation til den kommende aktivitet.
Direktivet fastsætter endvidere en række finansielle krav til rettighedshavere til tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter på havområdet. Disse krav foreslås gennemført i
undergrundsloven. De finansielle krav vil omfatte sikring af midler til afvikling af anlæg til
indvinding og transport, som er etableret i medfør af tilladelsen. Det foreslås endvidere, at en
række af de nye bestemmelser også omfatter andre tilladelser efter undergrundsloven, da det er
naturligt at stille tilsvarende krav til rettighedshavere til f.eks. kulbrintetilladelser på land.
I forbindelse med udførelse af efterforskningsboringer på havområdet fastsættes der ved
gennemførelse af direktivet krav om inddragelse af offentligheden, hvis sådanne
efterforskningsarbejder ikke har været underkastet en strategisk miljøvurdering (SMV) eller der
ikke er udarbejdet en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for det konkrete arbejde. I
rundeområdet vest for 6° 15’ blev der i 2012 udarbejdet en SMV for bl.a. efterforskning og
indvinding af olie og gas. Da denne også omfattede efterforskningsboringer, bliver den
foreslåede bestemmelse om offentlig inddragelse i forbindelse med udførelse af
efterforskningsboringer ikke er aktuel for dette område. Åben-dør-området, som omfatter resten
af det danske område har ikke været underkastet en SMV for efterforskning og indvinding af olie
og gas. Efterforskningsboringer på havet i dette område vil således skulle underkastes en
offentlig høring for så vidt angår aktivitetens eventuelle virkninger på miljøet, inden de
iværksættes. Hvis en fuld VVM skal udarbejdes for det konkrete arbejde, vil der i den
forbindelse også foretages en høring af offentligheden. Forslaget om krav om offentlig høring
gælder dog ikke for efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt inden
den 18. juli 2013.
2.2. Beredskab til sikring af energiforsyning
2.2.1 Gældende ret
I henhold til § 24 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 som
ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014 om ændring af beredskabsloven, skal den enkelte
minister inden for sit område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner.
Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang
hvert fjerde år. Planerne og revisioner heraf sendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold hertil skal
klima-, energi- og bygningsministeren således sikre, at der foretages en beredskabsplanlægning
for at sikre opretholdelse og videreførelse af samfundets energiforsyning. Denne bestemmelse
fastlægger de enkelte ministres ansvar som led i det samlede nationale beredskab. Det er derfor
nødvendigt, at der i lovgivningen om de enkelte energisektorer er de fornødne bestemmelser om
dette beredskabsarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0017.png
17
Samfundets energiforsyning foretages af virksomheder inden for de enkelte energisektorer. Der
er derfor i flere forsyningslove på energiområdet, herunder elforsyningsloven og
naturgasforsyningsloven, fastsat bestemmelser om beredskab for at sikre, dels at virksomhederne
har pligt til at foretage beredskabsplanlægning, og dels at klima-, energi- og bygningsministeren
har hjemmel til at fastsætte regler herom. Sådanne bestemmelser indgår i den gældende
offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.
2.2.2 Forslagets nærmere udformning
Bestemmelserne i offshoresikkerhedsloven vedrørende virksomhedernes pligt til
beredskabsplanlægning vil med virkning fra den 19. juli 2015 udgå, som følge af, at opgaver i
medfør af offshoresikkerhedsloven fra denne dato overføres fra klima-, energi- og
bygningsministeren til beskæftigelsesministeren.
Den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 15 a (jf. forslagets § 1, nr. 7) har til
formål at sikre, at klima-, energi- og bygningsministeren som hidtil kan varetage det
ressortmæssige ansvar for forhold om beredskab om samfundets energiforsyning af kulbrinter for
virksomhed, både på land og til havs, der udføres i medfør af undergrundsloven og tilknyttet
virksomhed i form af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller
terminalanlæg. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere sikre, at ministeren som hidtil har
hjemmel til at fastsætte regler om disse opgaver, og at de relevante virksomheder forpligtes til at
etablere beredskaber, der er med til at sikre samfundets forsyning af kulbrinter. Forslaget
indeholder ikke kun ændringer som følge af den nævnte ressortændring, men indeholder også en
udvidelse i forhold til gældende lovgivning, idet hensigten er, at forslagets § 15 a skal omfatte
den samlede råolie- og naturgasvirksomhed, modsat offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5,
som kun omfatter indvinding til havs. Endvidere omfatter forslagets § 15 a tilknyttet virksomhed
i form af rørledninger, separationsfaciliteter og terminalanlæg etableret efter anden lovgivning
end undergrundsloven. Yderligere omfatter forslagets § 15 a forhold om beskyttelse af kritisk
infrastruktur på energiområdet og om cyber- og informationssikkerhed, idet disse forhold i dag
ikke på en klar måde er omfattet af offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.
Forslagets § 15 a skal således sikre et beredskab for forsyningsmæssige forhold omfattende
følgende virksomhed, som udgør en samlet værdikæde:
Virksomhed efter undergrundslovens § 5 vedrørende efterforskning og indvinding, både på
land og til havs.
Virksomhed efter undergrundslovens § 17 vedrørende etablering og drift af rørledningsanlæg
i forbindelse med indvinding af kulbrinter.
Virksomhed vedrørende råolierørledningen fra Nordsøen til Fredericia i medfør af lov om
etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014.
Virksomhed vedrørende naturgasrørledninger fra Nordsøen til naturgasbehandlingsanlægget i
Nybro i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november
2005.
Virksomhed vedrørende separationsfaciliteter eller terminalanlæg for råolie, p.t. kun i
Fredericia.
Forslagets § 15 a om beredskab vedrørende forsyningsmæssige forhold vil have sammenhæng
med beredskabet efter anden lovgivning, herunder offshoresikkerhedsloven. For at undgå
utilsigtede sammenfald foreslås det i bestemmelsen fastsat, at en rettighedshaver skal koordinere
sit beredskabsarbejde efter § 15 a med beredskab efter anden lovgivning:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0018.png
18
For aktiviteter til havs, som ligeledes er omfattet af offshoresikkerhedsloven, skal
beredskabsarbejdet efter § 15 a således koordineres med rettighedshaverens egne
forebyggende foranstaltninger om sikkerhed og sundhed og rettighedshaverens interne
beredskabsplan, jf. § 45 i offshoresikkerhedsloven. Endvidere skal beredskabsarbejdet efter §
15 a koordineres med myndighedernes eksterne beredskabsplan, som fra den 19. juni 2015
udarbejdes i medfør af § 45 b i offshoresikkerhedsloven og § 34 b i havmiljøloven, og som
skal forhindre eskalering eller begrænsning af følgerne af en større ulykke i forbindelse med
olie- og gasaktiviteter til havs.
For aktiviteter på land skal beredskabsarbejdet efter § 15 a koordineres med den lovgivning,
som gælder for sådanne aktiviteter, herunder bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006
om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).
Forslagets § 15 a omfatter derfor dels et beredskab for forsyningsmæssige forhold, som
supplerer rettighedshaverens forebyggende foranstaltninger og de ovennævnte beredskabsplaner,
og dels særlige beredskabsopgaver som f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur på
energiområdet og cyber- og informationssikkerhed. Bestemmelsen vil alene gælde for
kulbrintevirksomhed i henhold til loven og dertil knyttet virksomhed i form af tilstødende olie-
og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalanlæg som angivet ovenfor.
2.3. Forlængelse af geotermitilladelser
2.3.1 Gældende ret
Et element i den politiske aftale fra september 2013 om harmonisering af beskatningen i
Nordsøen er, at hvis der konkret er særlige omstændigheder til stede, vil Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet forlænge kulbrintetilladelserne til rettighedshaverne med henblik på optimal
langsigtet udnyttelse af felterne. Med aftalen gives der tilsagn om, at kulbrintetilladelser vil blive
forlænget, hvis saglige hensyn taler herfor. Undergrundsloven giver allerede i dag mulighed for
at forlænge kulbrintetilladelser ud over den almindelige indvindingsperiode på 30 år, hvis der er
tale om særlige omstændigheder. En tilsvarende forlængelsesmulighed findes imidlertid ikke for
geotermitilladelser.
2.3.2 Forslagets nærmere udformning
Det foreslås etableret mulighed for at forlænge geotermitilladelser, sådan at der er en høj grad
af parallelitet mellem tilladelser til efterforskning og indvinding af forskellige typer af råstoffer,
og til at foretage justeringer i den bestemmelse, der regulerer varigheden af tilladelser til
efterforskning og indvinding af geotermisk energi.
2.4. Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.
2.4.1 Gældende ret
Virksomhed med indvinding af olie og gas i Nordsølandene har i høj grad været domineret af
selskaber med stor finansiel kapacitet. I takt med at området har udviklet sig til en såkaldt moden
olieprovins, er der sket ændring i retning af, at også mindre selskaber etablerer sig som aktører.
Nye aktører kan gennem deltagelse i eksisterende tilladelser udfordre og supplere de
etablerede selskaber og dermed bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i området
omfattet af en tilladelse. De kan også øge konkurrencen om udbudte arealer, udvikle nye
efterforskningsmodeller og fokusere på områder, som de etablerede selskaber ikke prioriterer. Et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0019.png
19
bredere aktørbillede kan være positivt for ressourceudnyttelsen, men kan på den anden side også
indebære, at selskaber med svagere økonomisk styrke etablerer sig.
Når indvindingsvirksomheden ophører, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med de
anlæg m.v., der er benyttet i forbindelse med indvindingen. Hvis sådanne anlæg ikke længere
skal anvendes, er det rettighedshaveren, som skal sørge for, at der gennemføres en afvikling i
henhold til en afviklingsplan, jf. den foreslåede § 32 a.
Af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter den nuværende
undergrundslov fremgår, at hvis tilladelsen er meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for
opfyldelsen af forpligtelser over for staten i henhold til tilladelsen, herunder forpligtelser
vedrørende afvikling.
Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er siden 1984 givet med vilkår om
statsdeltagelse. Siden 2005 er tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt
med vilkår om statsdeltagelse på 20 % gennem Nordsøfonden. Gennem statsdeltagelsen kan
staten selv blive udsat for en øget risiko, hvis et eller flere af de andre deltagere i en tilladelse
ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Nordsøfonden deltager ligeledes på grundlag af
Nordsøaftalen fra 2003 i DUC, som står for efterforskning og indvinding af olie og gas i
eneretsbevillingen.
2.4.2 Forslagets nærmere udformning
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et selskab, som overdrager en tilladelse eller en
andel af en tilladelse, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for omkostninger til afvikling af
etablerede anlæg m.v.
Omkostningerne i forbindelse med afvikling af anlæg, installationer og indretninger kan være
betydelige.
Af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter den nuværende
undergrundslov fremgår, at hvis tilladelsen er meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for
opfyldelsen af forpligtelser over for staten i henhold til tilladelsen, herunder forpligtelser
vedrørende afvikling.
Hvis der er tale om en kombination af mindre solide selskaber og solidarisk ansvar kan
imidlertid få uheldig virkning. Hvis et solidt selskab i en tilladelse sælger sin andel til et mindre
solidt selskab, øges sandsynligheden for, at de øvrige selskaber kommer til at dække en større del
af deres forpligtelser end hvad størrelsen af deres andel i tilladelsen tilsiger. De øvrige selskaber
bliver dermed udsat for en øget risiko.
I Norge er der i dag bestemmelser, som indebærer, at et selskab, som overdrager en tilladelse
eller en del af en tilladelse, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for forpligtelser vedrørende
afvikling af anlæg m.v. knyttet til den overdragede andel. I Storbritannien kan tilsvarende gøres
gældende afhængig af de økonomiske forhold for de fremtidige selskaber med andele i
tilladelsen. En beslutning om, at et udtrædende selskab ikke fremover hæfter subsidiært for
afviklingsudgifter, kan omgøres, hvis de økonomiske forhold for de aktuelle selskaber ændres.
På den baggrund foreslås det at gøre udtrædende selskaber subsidiært ansvarlige, hvilket vil sige,
at de i et vist omfang forbliver ansvarlige også efter, at de har afhændet deres andele i tilladelser.
Det betyder, at hvis der på tidspunktet for overdragelsen findes anlæg m.v., vil det
overdragende selskab efter overdragelsen være subsidiært økonomisk ansvarligt for den del af
afviklingsomkostningerne, som knytter sig til overdragede andel.
Rettighedshavere er i henhold til den foreslåede bestemmelse ansvarlige for afviklingen af
anlæg m.v. Hvis et selskab, som i forening med et eller flere andre selskaber udgør
rettighedshaveren i en tilladelse, ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser, kan de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0020.png
20
tilbageværende selskaber kræve, at selskabet indfrier sin andel af forpligtelsen. De
tilbageværende selskaber i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen
for tilladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske ansvar
kan gøres gældende.
Et overdragende selskab vil ligeledes være subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten,
hvis staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedshaverens regning.
2.5. Præcisering af rammer for opdeling af en tilladelse
2.5.1 Gældende ret
Når tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, er meddelt til flere selskaber i
forening, er det praksis, at tilladelsen indeholder vilkår om, at selskaberne skal indgå en
samarbejdsaftale om udøvelsen af den af tilladelsen omfattede virksomhed. Det er endvidere
normalt, at samarbejdsaftaler indeholder såkaldte sole risk-bestemmelser, der regulerer
muligheder for at gennemføre f.eks. forundersøgelser, efterforsknings- eller vurderingsboringer
eller udbygning af en forekomst i en situation, hvor det ikke er alle selskaberne i tilladelsen, der
ønsker at deltage i virksomheden. Sole risk-bestemmelserne vil kunne føre til, at der inden for
tilladelsesområdet etableres et delområde indeholdende f.eks. den forekomst, som kun nogle af
selskaberne i tilladelsen agter at udnytte, eller den geologiske struktur, som kun nogle af
selskaberne agter at efterforske I praksis vil sole risk-bestemmelserne kunne føre til opdeling af
en tilladelse i dele med forskellige rettighedshavere og med forskellige operatører. Det sidste
gælder især, hvis de oprindelige selskaber med andele i tilladelsen til et delområde senere
overdrager deres andele til selskaber, som ikke oprindeligt havde andel i tilladelsen. Selvom de
generelle vilkår for den oprindelige tilladelse vil være gældende for begge delområder, vil
opdelingen i praksis føre til oprettelsen af tilladelsesdele med forskellige arbejdsprogrammer
m.m., og delområderne vil af rettighedshaverne blive administreret som selvstændige tilladelser.
2.5.2 Forslagets nærmere udformning
Ovennævnte opdelinger er tidligere sket på baggrund af sole risk-bestemmelserne i de
samarbejdsaftaler, som selskaberne indgår i overensstemmelse med vilkårene for en tilladelse.
Som en konsekvens heraf er det fundet hensigtsmæssigt med bestemmelsen i det foreslåede § 29,
stk. 3, at præcisere, at kravet i lovens § 29, stk. 1, om godkendelse af overdragelser også omfatter
overdragelser, der fører til opdeling af en tilladelse.
Efterforskning og indvinding af forekomster, som strækker sig over flere rettighedshaveres
områder, gør det nødvendigt, at der indgås samordningsaftaler, hvilket kan være omfattende og
tidskrævende. Formålet med bestemmelsen er derfor at undgå, at der sker opdeling af
forekomster eller geologiske strukturer, der benyttes til lagring, sådan at en hensigtsmæssig
udnyttelse eller anvendelse af undergrunden vanskeliggøres.
2.6. Præcisering af rammer vedrørende forsikring
2.6.1 Gældende ret
Det fremgår af undergrundslovens § 35, stk. 1, at rettighedshavere til tilladelser efter
undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede
virksomhed, selv om skade er hændelig. Efter fast praksis kræves det i de fleste tilladelser efter
undergrundloven, at rettighedshaveres erstatningsansvar efter undergrundsloven skal være
dækket af forsikring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0021.png
21
2.6.2 Forslagets nærmere udformning
For at præcisere og tydeliggøre rettighedshaverens erstatningspligt efter undergrundslovens §
35 foreslås indført en bestemmelse i undergrundloven med krav om, at rettighedshaveres
virksomhed er forsikret.
Det fremgår af artikel 4, stk. 3, litra 4 i offshoresikkerhedsdirektivet, at medlemsstaterne som
et minimum indfører procedurer til at sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav,
herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser. Da en
rettighedshaver i henhold til § 35 i undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved
virksomhed i medfør af tilladelser efter undergrundsloven, uanset om skaden er hændelig, og da
der stilles krav om, at aktiviteter i medfør af tilladelser efter undergrundsloven skal være
forsikrede, vil direktivets krav om procedurer til behandling af erstatningskrav være opfyldt
hermed. Skadelidte vil således skulle henvende sig til den relevante operatør med henblik på
behandling af eventuelle erstatningskrav via det/de relevante forsikringsselskaber.
2.7. Digital kommunikation
2.7.1 Gældende ret
Undergrundsloven indeholder bestemmelser, som pålægger rettighedshavere, operatører m.fl.
at indsende en række oplysninger til myndighederne. Det drejer sig bl.a. om oplysninger til brug
for tilsyn med virksomhed omfattet af loven og indsendelse af prøver og andre oplysninger om
undergrunden, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af loven. Loven
indeholder i dag ingen hjemmel til at beslutte, at nævnte oplysninger m.v. skal indsendes digitalt
og/eller i bestemte formater.
2.7.2 Forslagets nærmere udformning
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, som giver klima-, energi- og bygningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse
med kommunikation om forhold, som er omfattet af loven. Det kan f.eks. dreje sig om
indsendelse af ansøgning om godkendelse eller tilladelse efter loven, rapportering i medfør af
tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af loven, indsendelse af oplysninger om Danmarks
undergrund eller indsendelse af oplysninger til brug for ministerens tilsyn med virksomhed
omfattet af loven. Bemyndigelsen gælder også for oplysninger, som operatører eller
rettighedshavere m.v. skal indgive i medfør af regler udstedt i medfør af loven.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
De foreslåede krav om etablering af sikkerhed for udgifter til gennemførelse af
afviklingsplaner m.v. for anlæg etableret på grundlag af tilladelser efter undergrundsloven samt
etablering af subsidiært ansvar for selskaber, som sælger andele i en tilladelse, vil reducere
risikoen for, at staten kommer til skulle afholde udgifter til afhjælpning af miljømæssige
konsekvenser af efterforskning og indvinding af kulbrinter ved manglende fjernelse af udtjente
anlæg. Energistyrelsen vil dog skulle udføre en række nye opgaver som følge af lovforslaget
særligt i relation til løbende vurdering af selskabers tekniske og finansielle formåen samt i
relation til løbende vurdering af afviklingsplaner. Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer, at rettighedshavere skal stilles sikkerhed for midler til gennemførelse
af en afvikling af anlæg m.v. Denne sikkerhedsstillelse medfører omkostninger, men giver
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0022.png
22
samtidig sikkerhed for at fysiske og juridiske personer med andel i en tilladelse ikke skal afholde
udgifter for de andre deltagere i tilladelsen. Der er i dag indgået en række aftaler mellem
selskaber med andel i tilladelser med blandt andet dette sigte. Principperne for opgørelse af
udgifter til sikkerhedsstillelse og krav til sikkerhed varierer mellem aftalerne. De økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet vil derfor være forskellen mellem udgifterne ved de nuværende
aftaler og udgifterne ved efterlevelse af de fremtidige regler. Udgifter til etablering af sikkerhed
afhænger af det enkelte selskabs økonomiske soliditet. De foreslåede bestemmelser vil tage
udgangspunkt i eksisterende aftaler med en meget høj grad af sikkerhed for, at midler er til
rådighed. Sikkerhedsstillelse vil skulle etableres i en periode forud for gennemførelse af
afviklingsplanen. Teoretisk beregnet vil de nuværende felter under et blive afviklet i 2038, hvor
produktionens værdi under et forventes at svare til driftsomkostningerne. I gennemsnit vil der
skulle stilles sikkerhed i en 8 års periode forud. I praksis vil afvikling blive indledt i de nærmeste
år.
5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Dokumentation af fornøden teknisk og finansiel kapacitet, som hidtil kun har skullet
forelægges ved ansøgning om tilladelse, skal fremover fremlægges ved overgang til en ny fase i
et arbejdsprogram for arbejdsforpligtelser, inden godkendelser af boringer, inden godkendelse af
en plan for indvindingsvirksomhed og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg,
hvilket vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet. For selskaber, der opererer i flere
EU-lande, vil dokumentationen i et vist omfang være den samme i alle landene. Selskaber med
certificeret ledelsessystem vil i et vist omfang kunne anvende materiale fra dette.
Selskaberne skal udarbejde afviklingsplaner og estimere omkostninger til gennemførelse
heraf. Det vil allerede i dag skulle foretages efter hovedparten af de gældende tilladelser efter § 5
og efter selskabernes indbyrdes samarbejdsaftaler. Loven vil fremrykke tidspunktet for
udarbejdelse af planer og estimater over omkostninger.
De samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet forventes ikke at ville overstige
10.000 timer/år.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har blandt andet til formål at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivet, som skal
mindske hyppigheden af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og
begrænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsamfundene en bedre beskyttelse mod
forurening. Lovforslaget vil derfor medvirke til at mindske sandsynligheden for uheld og de
miljømæssige konsekvenserne af sådanne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF. Direktivet skal være
gennemført i national lovgivning senest den 19. juli 2015.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0023.png
23
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Risikoen for, at staten vil
skulle afholde udgifter til
afhjælpning af miljømæssige
konsekvenser af efterforskning
og indvinding af kulbrinter,
herunder til fjernelse af
udtjente anlæg, reduceres.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Den sikkerhed, der ifølge
lovforslaget skal stilles til
gennemførelse af afvikling af
anlæg m.v., giver selskaberne
større sikkerhed for ikke at
skulle afholde de øvrige
selskabers udgifter.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Der vil være behov for et
ekstra årsværk i
Energistyrelsen til løsning af
de yderligere opgaver,
lovforslaget vil indebære.
Dette årsværk vil være
refusionsberettiget, sådan at
erhvervet bærer omkostningen
hertil.
Lovforslaget indebærer, at en
række nye opgaver skal
varetages af Energistyrelsen,
herunder løbende opgaver med
stillingtagen til om
rettighedshavere har fornøden
teknisk og finansiel kapacitet
og til afviklingsplaner og
sikkerhed for midler til
gennemførelse af disse.
Lovforslaget indebærer, at der
skal stilles sikkerhed for
midler til gennemførelse af en
afvikling af anlæg m.v. Denne
sikkerhedsstillelse medfører
omkostninger, men giver
samtidig sikkerhed for at de
øvrige deltagere ikke skal
afholde udgifter for andre
deltagere i en tilladelse. Der er
i dag indgået en række aftaler
mellem selskaber med andel i
tilladelser med blandt andet
dette sigte. Principperne for
opgørelse af udgifter til
sikkerhedsstillelse og krav til
sikkerhed varierer mellem
aftalerne. De økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
vil derfor være forskellen
mellem udgifterne ved de
nuværende aftaler og
udgifterne ved efterlevelse af
de fremtidige regler.
Dokumentation af fornøden
teknisk og finansiel kapacitet,
som hidtil kun har skullet
forelægges ved ansøgning om
tilladelse, skal fremover
fremlægges ved overgang til
en ny fase i et arbejdsprogram
for arbejdsforpligtelser, inden
godkendelser af boringer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0024.png
24
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Lovforslaget har blandt andet
til formål at gennemføre
offshoresikkerhedsdirektivet,
som skal mindske
hyppigheden af større uheld i
forbindelse med offshore olie
og gasaktiviteter og begrænse
deres følger og derved give
havmiljøet og kystsamfundene
en bedre beskyttelse mod
forurening. Lovforslaget vil
derfor medvirke til at reducere
sandsynligheden for uheld og
de miljømæssige
konsekvenserne af sådanne
inden godkendelse af en plan
for indvindingsvirksomhed,
inden iværksættelse af en plan
for afvikling af anlæg vil have
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Selskaberne skal udarbejde
afviklingsplaner og estimere
omkostninger til
gennemførelse. Det vil også
skulle foretages efter
hovedparten af de gældende
tilladelser efter § 5 og
selskabernes indbyrdes aftaler.
Loven vil fremrykke
tidspunktet for udarbejdelse af
planer og estimater over
omkostninger.
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og
om
ændring
af
direktiv
2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0025.png
25
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til lovens titel foreslås ændret, således at det kommer til at fremgå, at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af
30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-
Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende
2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som
ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af
kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr.
1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og dele af Europarlamentets og
Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
Til nr. 2 - 4
De foreslåede ændringer i § 1, stk. 2-3, er en konsekvens af tilføjelsen af det foreslåede nr. 4.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 4, er en udvidelse af undergrundslovens
anvendelsesområde. Forslaget er dels en konsekvens af ressortomlægningen af
offshoresikkerhedsområdet, dels en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 15 a om
beredskab, som foreslås at sikre hele værdikæden af produktion, rørledningstransport,
separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie og naturgas. Dette indebærer, at loven fremover
ligeledes vil finder anvendelse på tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg,
separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie i tilknytning til kulbrintevirksomhed, som er
omfattet af loven.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0026.png
26
Til nr. 5
Med den foreslåede bestemmelse præciseres den terminologi, som har været anvendt siden
undergrundsloven trådte i kraft. Af hensyn til de nye bestemmelser til gennemførelse af
offshoresikkerhedsdirektivet er det nødvendigt, at dette klargøres.
Den foreslåede
§ 1 a, nr. 1,
definerer en operatør som værende den enhed, som udfører
aktiviteter på rettighedshavers vegne. Aktiviteterne vil være afgrænset i den tilladelse, som
rettighedshaver har fået meddelt i medfør af loven.
Den foreslåede
§ 1 a, nr. 2,
definerer havområdet som omfattende både dansk
territorialfarvand, den danske eksklusive økonomiske zone samt dansk kontinentalsokkel.
Den foreslåede
§ 1 a, nr. 3,
definerer en rettighedshaver som værende den eller de, som er
tildelt en tilladelse efter undergrundslovens §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, herunder bevillingshavere og
bistandsydere. Tilladelser tildeles normalt til juridiske personer. Det er ofte videnskabelige
forskningsinstitutioner, som tildeles tilladelse til videnskabelige undersøgelser, jf. § 24, mens
tilladelser til forundersøgelser, jf. § 3, tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, jf. §
5, tilladelser til etablering og drift af rørledninger ved virksomhed omfattet af undergrundsloven,
jf. § 17, tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelser af undergrunden til lagring eller
andre formål end indvinding, jf. § 23, normalt tildeles selskaber, som er registreret i Danmark
eller udlandet. Hvis tilladelser gives til en gruppe bestående af flere juridiske personer, udgør
disse i forening rettighedshaveren til tilladelsen.
Til nr. 6
Det foreslås, at indholdet i bestemmelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, flyttes over i en ny §
29 c i lovens kapitel 9 om andre bestemmelser.
Fremover vil lovkravet om fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund - der herefter
benævnes teknisk og finansiel kapacitet som i offshoresikkerhedsdirektivet - komme til at gælde
ikke alene for tilladelser meddelt i medfør af § 5, men også for tilladelser efter §§ 3, 17, 23 eller
24. Tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24 kan herudover alene meddeles til ansøgere, som kan
forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.
Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der også stilles lovkrav om fornøden teknisk og finansiel
kapacitet til rettighedshavere til f.eks. forundersøgelsestilladelser og tilladelser til lagring af
naturgas.
Til nr. 7
Forslagets
stk. 1
er baseret på den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk.
4, som omfatter indvinding til havs, men er i forhold til denne bestemmelse udvidet ved at
omfatte dels den samlede værdikæde af råolie- og naturgasvirksomhed på land og til havs og dels
forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområdet og om cyber- og
informationssikkerhed. Forslaget omfatter derfor mere end den hidtidige bestemmelse i
offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.
Forslaget i stk. 1 vedrører det beredskab, der følger af § 24 i beredskabsloven (senest ændret
ved lov nr. 514 af 26. maj 2014 om ændring af beredskabsloven), hvorefter de enkelte ministre
hver inden for eget område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Disse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0027.png
27
planer skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert
fjerde år. Planer og revisioner af disse skal sendes til Beredskabsstyrelsen. Endvidere vil der
være en dialog med Beredskabsstyrelsen om disse planer.
Beredskabsarbejde efter offshoresikkerhedsloven vedrørende personsikkerhed i forbindelse
med ulykker m.v. varetages fra 1. januar 2015 af beskæftigelsesministeren, hvorimod
beredskabsarbejde vedrørende samfundets energiforsyning gennem indvinding,
rørledningstransport m.v. af råolie og naturgas forbliver hos klima-, energi- og
bygningsministeren. Indvinding, rørledningstransport m.v. efter undergrundsloven og anden
lovgivning medfører således forsyninger af naturgas, råolie m.v., som er centrale for landets
naturgasberedskab efter naturgasforsyningsloven og for landets forsyning af råolie og dermed for
olieberedskabet efter olieberedskabsloven.
Forslaget indebærer, at der dels vil blive fastsat krav om beredskaber til sikring af samfundets
energiforsyning af kulbrinter. Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til tilladelser til
henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller etablering og drift af
rørledningsanlægsamt, jf. undergrundslovens §§ 15 og 17, dels til ejere tilstødende olie- og
naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalanlæg, som er etableret efter anden
lovgivning. De nævnte tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg omfatter således anlæg
etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, og rørledninger, der ikke er
transitrørledninger, etableret i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1101 af 18. november 2005, inden 19. juli 2018 er således også omfattet.
Forslaget i stk. 1 omfatter alle former for krisesituationer med potentielt alvorlige
konsekvenser for samfundets energiforsyning, herunder
- storm, orkan, oversvømmelser, skybrud og anden naturgiven skade,
- brand og eksplosioner,
- alvorlige tekniske svigt,
- indbrud, hærværk, sabotage og uautoriseret adgang til anlæg, systemer m.v. samt anden
kriminel handling,
- angreb og andre uønskede hændelser vedrørende virksomhedens kritiske it-systemer og
digitale data.
Om sådanne situationer, forudsat at de potentielt kan medføre alvorlige konsekvenser for
samfundets energiforsyning, skal rettighedshavere henholdsvis ejere dels fremsende oplysninger
til Energistyrelsen om situationen og dens udvikling og dels foretage foranstaltninger rettet mod i
muligt omfang at forhindre situationen i at opstå eller at udvikle sig yderligere, at beskytte
energiforsyningen mod sådanne situationer, at håndtere situationen, især for at reducere dens
konsekvenser og udbedre eventuelle skader, sådan at samfundets energiforsyning genoprettes
bedst muligt under de konkrete forhold. Den beredskabsplanlægning, som efter forslaget skal
foretages af rettighedshavere og ejere, omfatter relevant forebyggelse, udarbejdelse og
regelmæssig opdatering af risiko- og sårbarhedsvurderinger og beredskabsplaner, træning af
involverede medarbejdere, rapportering om relevante hændelser, afholdelse af øvelser om brug
af beredskabsplaner m.v. samt forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur og om cyber- og
informationssikkerhed. Virksomhedernes beredskabsarbejde skal indgå i deres planlægning og
driftsopgaver med henblik på
- at reducere forsyningssystemets sårbarheder og risici,
- at sikre et hensigtsmæssigt beredskab over for disse sårbarheder og risici,
- at sikre en koordineret og effektiv krisehåndtering, og
- at sikre den nødvendige kommunikation og informationsudveksling i forbindelse
hermed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0028.png
28
Forslaget er rettet mod forsyningsmæssige forhold og supplerer rettighedshaverens
forebyggende foranstaltninger og beredskabsplaner, som udarbejdes efter anden lovgivning.
Forslaget omfatter endvidere særlige beredskabsopgaver som f.eks. beskyttelse af kritisk
infrastruktur på energiområdet samt cyber- og informationssikkerhed.
Beredskabsarbejdet vil også omfatte gennemførelse af EU-regler om beredskab af betydning
for de nævnte forsyningsmæssige forhold.
Forslagets
stk. 2
indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at
fastsætte regler om varetagelse de opgaver, der fremgår af forslagets stk. 1, herunder om
indsendelse af oplysninger som er fornødne for varetagelsen af opgaverne. Det er hensigten at
anvende bemyndigelsen i forslagets stk. 2 til at fastsætte regler om forsyningsmæssige forhold,
identifikation af kritisk infrastruktur og sådan kritisk infrastrukturs beredskabsarbejde,
rapportering samt cyber- og informationssikkerhed. Endelig er det hensigten at anvende hjemlen
til gennemførelse af EU regler om disse forhold.
Forslagets
stk. 2
er ligeledes baseret på den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens
§ 45, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de
beredskabsforanstaltninger, som er angivet i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4, herunder
regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings-
og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets
energiforsyning. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder dog en udvidelse i forhold til
offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, idet forslagets stk. 1, som beskrevet ovenfor, indeholder
en udvidelse af beredskabsarbejdet i forhold til offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4.
Den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, er anvendt som hjemmel
til fastsættelse af bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikation og udpegning af
europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af behovet for bedre beskyttelse
(EPCIP-direktivet). Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december
2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet
for at beskytte den bedre (EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 75).
Sådanne regler vil blive udarbejdet i samarbejde med oliebranchen.
Til nr. 8
Ved meddelelse af tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg efter § 17, stk. 1, kan
der efter den foreslåede ændring fremover også stilles vilkår om transportkapacitet, når der
meddeles en tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg. Det sikres herved, at
rørledningsanlæg i størst mulig udstrækning anlægges og drives på en sådan måde, at de giver
mulighed for at samordne infrastruktur til indvinding af olie og gas. I forhold til den nuværende
udformning af bestemmelsen foreslås det præciseret, at der ved godkendelse vil kunne fastsættes
vilkår ikke blot om rørledningens dimension, men også om andre forhold i forbindelse med
rørledningen, der har betydning for rørledningens transportkapacitet.
Der vil herefter kunne indsættes nærmere vilkår i tilladelsen efter stk. 1 om ledningens
dimension og transportkapacitet med henblik på transport for tredjepart, hvis dette kan
gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde.
Det bemærkes, at selvom der ikke i en tilladelse til etablering og drift af en rørledning er
fastsat vilkår om ret for andre til at benytte rørledningen og betaling herfor, vil der til enhver tid
efter bestemmelserne i lovens § 16 kunne meddeles påbud om, at rørledninger skal kunne bruges
af andre rettighedshavere. Dette gælder dog ikke opstrømsrørledningsnet til naturgas, jf. § 16,
stk. 6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0029.png
29
Til nr. 9
Med den foreslåede ændring af § 18 c, stk. 1, vil tilladelser til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi, på samme måde, som det allerede gælder for kulbrintetilladelser, kunne
forlænges med indtil 2 år ad gangen med henblik på efterforskning. Forlængelse kan dog kun
ske, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis
kan begrundes, at det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om
gjorte fund af geotermisk energi er kommercielt udnyttelige. En tilladelse til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi vil som hovedregel indeholde bestemmelser om, hvilke
arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren skal opfylde i dette tidsrum. Som vilkår
for en forlængelse af efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennemførelse af et
yderligere arbejdsprogram. Forlængelsen vil også kunne meddeles for en begrænset del af
tilladelsesområdet. Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles forlængelse ud over tilladelsens 10.
år, hvis f.eks. væsentlige uforudsete forhold har medført en forsinket vurdering af mulighederne
for at udnytte den geotermiske energi.
Almindeligvis sigtes der mod en så høj grad af parallelitet mellem tilladelserne til
efterforskning og indvinding af de forskellige råstoffer, der er omfattet af loven, som muligt.
Imidlertid findes en forlængelsesbestemmelse svarende til bestemmelsen i undergrundslovens §
13, stk. 4, der gør det muligt at forlænge kulbrintetilladelser ud over 30 år med henblik på
indvinding, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ikke i undergrundslovens
”geotermikapitel” i dag. Der kan derfor blive tale om forskelsbehandling i forbindelse med
forlængelse af henholdsvis kulbrintetilladelser og geotermitilladelser. På den baggrund findes det
derfor hensigtsmæssigt at etablere en tilsvarende hjemmel til forlængelse af geotermitilladelser.
Den foreslåede ændring skal give mulighed for at forlænge geotermitilladelser ud over den
periode, der er fastsat i medfør af stk. 2. Med ændringen indføres der mulighed for forlængelse af
indvindingsperioden, hvis der er behov for det i de situationer, hvor indvinding allerede foregår
og forventes at ville kunne opretholdes længere end oprindeligt forudsat. Gennemførelse af den
foreslåede bestemmelse indebærer, at forlængelser, der medfører, at varigheden af tilladelsen
overstiger 50 år, skal forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg på samme måde, som det
allerede gælder for kulbrintetilladelser.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, at det i en tilladelse efter § 5 kan bestemmes, at en
repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshaveres besluttende organer.
Ifølge den nuværende praksis forekommer det ofte, at repræsentanter for tilsynet overværer
møder også i tekniske fora oprettet i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed, og
altså ikke alene møder i besluttende organer.
Hensigten med den foreslåede justering af bestemmelsen er at præcisere lovgrundlaget, så det
bliver i overensstemmelse med den praksis, der har været fulgt gennem en længere årrække for
de fleste tilladelser til efterforskning og indvinding. Repræsentanter for tilsynet har efter den
foreslåede bestemmelse ret til som observatør at deltage i møder i såvel tekniske som besluttende
samarbejdsorganer hos rettighedshavere til tilladelser efter loven. Det er hensigten at videreføre
den nuværende praksis, hvor tilsynets repræsentanter kan forlade møder, hvis der for eksempel
skal drøftes besvarelse af henvendelser fra tilsynet.
Det foreslås endvidere, at beføjelsen for tilsynet til at kunne deltage i samarbejdsorganer
oprettet i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed udvides til at omfatte alle
tilladelser efter loven, og ikke alene tilladelser efter § 5. Begrundelsen herfor er især, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0030.png
30
deltagelse i møderne letter tilsynets opgave, øger tilsynets informationsniveau og kan medvirke
til at nedbringe antallet af separate møder mellem rettighedshaveren og tilsynet.
Til nr. 11
For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myndighedsopgaverne vedrørende
sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dog varetager
Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr over jordoverfladen ved boringer og
seismikindsamling på land. Energistyrelsen varetager også de økonomiske myndighedsopgaver i
forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på land.
Af bemærkningerne til den gældende § 28 fremgår: ”Denne bestemmelse fastslår, at arbejder
der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af denne lov kræver godkendelse af
energiministeren. En rettighedshaver, der i medfør af en tilladelse eksempelvis ønsker at
gennemføre en boring inden for det område, tilladelsen omfatter, er forpligtet til at ansøge om
godkendelse heraf. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til Energistyrelsen, jfr. § 37.
Vurderingen af en konkret ansøgning vil omfatte udstyr, program og udførelsesmåde.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at påbyde de ændringer i forhold til det forelagte materiale
og de sikkerhedsforanstaltninger i øvrigt omkring aktiviteten, der anses for nødvendige for at
sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af aktiviteterne og forhindre, at der forårsages skader på
personer eller ejendom, omgivende miljø og materiel. Godkendelse i medfør af denne
bestemmelse fritager ikke for at indhente eventuelle andre tilladelser, der kræves i henhold til
anden lovgivning.”
Godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med olie- og gasboringer på
havområdet skal ikke fremover reguleres i undergrundsloven, men af nye regler i
offshoresikkerhedsloven som følge af offshoresikkerhedsdirektivet. Godkendelse af
ressourcemæssige forhold for boringer på havområdet skal fortsat reguleres af undergrundsloven,
og også andre aktiviteter på havområdet (borestedsundersøgelser og seismiske undersøgelser
m.v.) skal fortsat reguleres af undergrundsloven. Boringer på land skal også fremover reguleres
af § 28, stk. 1. Efter gældende praksis reguleres sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med
boringer på land sådan, at aktiviteter over jordoverfladen reguleres efter arbejdsmiljøloven, mens
forhold i boringen under jordoverfladen reguleres efter undergrundsloven.
Bestemmelsen i den foreslåede
§ 28, stk. 2,
fastslår, at arbejder i boringer på havområdet med
henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af § 5,
ikke er omfattet af
§ 28, stk. 1,
idet det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der i
grundlaget for godkendelsen indgår en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold
Den foreslåede bestemmelse i
§ 28, stk. 3,
fastslår, at godkendelse af ressourcemæssige
forhold vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde for arbejder i boringer på havområdet
med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af
§ 5, skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til
Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37. Vurderingen af en konkret ansøgning vil blandt
andet omfatte program for boringens placering, indretning og anvendelse, samt program for
indhentning af oplysninger. Vurderingen vil endvidere omfatte udstyrets og udførelsesmådens
betydning for at sikre en i ressourcemæssig henseende hensigtsmæssig gennemførelse af
boringen. Vurderingen gennemføres med henblik på at sikre en hensigtsmæssig efterforskning
og eventuel udnyttelse af de ressourcer, der planlægges anboret og indvundet med brug af
boringen. Desuden skal der ved vurderingen i givet fald tages stilling til, om en boring kan
efterlades uden permanent lukning med henblik på senere anvendelse til produktion, jf. også den
foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 2. Godkendelse i medfør af denne bestemmelse fritager
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0031.png
31
ikke rettighedshaveren for at indhente eventuelle andre tilladelser eller godkendelser, der kræves
i henhold til lovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
tydeliggør på lovniveau, at klima- og energi- og
bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelser i medfør af lovens § 28. Siden
vedtagelse af undergrundsloven i 1981 har været stigende fokus på hjemmelskravet til at
fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser. Der er derfor behov for at modernisere og
præcisere bestemmelsen om fastsættelse af vilkår i medfør af godkendelser udstedt med hjemmel
i lovens § 28. Ved godkendelse af arbejder omfattet af den foreslåede
§ 28, stk. 3,
kan det være
nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Det kan eksempelvis dreje sig om vilkår om
indsamling af oplysninger om undergrunden, placering og indretning af en boring eller om
dennes anvendelse m.v.
Til nr. 12
Direktivets artikel 5 foreskriver, at offentligheden skal have været inddraget før en
efterforskningsboring fra anlæg, som ikke bruges til indvirkningsvirksomhed (ikke-
produktionsanlæg), kan påbegyndes. I medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer
(miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 med senere ændringer, skal
offentligheden inddrages ved en offentlig høring når der udarbejdes en strategisk miljøvurdering
(SMV) i forbindelse med planer eller programmer. Der blev i 2012 udarbejdet en SMV for en
plan for efterforskning af olie og gas samt injektion af CO2 i eksisterende oliefelter med henblik
på forøget olieindvinding i det såkaldte rundeområde (vest for 6 15’ Ø) i den danske del af
Nordsøen. I denne forbindelse blev der således også foretaget en offentlig høring af planen.
Der er ikke udarbejdet en SMV for en plan for efterforskning af olie og gas m.v. i den
resterende del af det danske havområde.
I medfør af bekendtgørelse nr. 632 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af
kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (VVM-bekendtgørelsen) bliver
offentligheden inddraget ved en høring af VVM-redegørelser i forbindelse med projekter om
etablering af anlæg til indvinding af olie og gas på havområdet, når indvinding i kommercielt
øjemed overstiger mere end 500 tons råolie pr dag eller mere end 500.000 m3 naturgas pr. dag.
I forbindelse med godkendelse af efterforskningsboringer bliver der foretaget en såkaldt
VVM-screening, hvor myndigheden vurderer, hvorvidt der for den konkrete
efterforskningsboring skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Hvis det vurderes, at der ikke er
behov for en VVM-redegørelse, bliver offentligheden ikke inddraget ved en høring, men en
afgørelse herom offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
I forslaget til
§ 28 d, stk. 1,
foreslås det, at en efterforskningsboring på havområdet fra anlæg,
som ikke benyttes til indvindingsvirksomhed, ikke kan iværksættes, medmindre der har været
foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de
planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet i henhold til regler udstedt i medfør af andre
EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planer og programmers
indvirkning på miljøet (SMV) eller 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (VVM).
Dette vil medføre, at dersom en efterforskningsboring skal foretages i et område, hvor der
ikke allerede er udført en SMV, og boringen ikke er omfattet af en VVM, skal der foretages en
offentlig høring vedrørende boringens eventuelle virkninger på miljøet.
Skal efterforskningsboringen udføres i et område, hvor der er udført en SMV eller er boringen
omfattet af en VVM, skal der ikke foretages en yderligere høring af offentligheden.
Begrundelsen herfor er, at der som nævnt både ved SMV og VVM foretages en høring af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0032.png
32
offentligheden om de eventuelle miljøpåvirkninger. Forslaget til stk. 2 bemyndiger ministeren til
at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om underretning og høring af offentligheden og de
berørte myndigheder og organisationer samt om fastsættelse af tidsrammer herfor. Det er
hensigten, at fastsætte disse nærmere bestemmelser i VVM-bekendtgørelsen, således at regler
vedrørende VVM, natur- og artsbeskyttelse på havområdet er samlet et sted.
Til nr. 13
Efter gældende ret er det en forudsætning og en gyldighedsbetingelse, at direkte eller
indirekte overdragelser af tilladelser efter undergrundsloven godkendes i medfør af
undergrundslovens § 29, stk. 1.
Med det foreslåede nye stk. 2 præciseres det, at overdragelser alene kan godkendes, hvis
rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitetsamt må kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig
indsigt i og gavn af denne. Det svarer til den praksis, der er benyttet hidtil, og bidrager til at
sikre, at rettighedshaveren til enhver tid har den fornødne kapacitet. Endvidere foreslås indført
en hjemmel til at stille vilkår for godkendelse af overdragelser. Der vil f.eks. kunne være tale om
vilkår om sikkerhedsstillelse, indgåelse af samarbejdsaftaler m.v.
Endvidere gennemføres dele af bestemmelsen i offshoresikkerhedsdirektivet artikel 4, stk. 1,
med denne bestemmelse. Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i direktivet, at medlemsstaterne sikrer,
at der ved afgørelse om udstedelse eller overdragelse af en kulbrintetilladelse skal tages hensyn
til den kapacitet, som ansøgerne har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af
tilladelsen.
Af direktivets artikel 4, stk. 2, fremgår endvidere, at den koncessionsgivende myndighed
forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hvis det er
hensigtsmæssigt, hører den kompetente myndighed i relation til offshoresikkerhedsdirektivet. På
den baggrund vil Energistyrelsen høre den kompetente myndighed, forud for meddelelse eller
overførsel af en tilladelse, hvis det er hensigtsmæssigt.
I det foreslåede § 29, stk. 3, præciseres det i 1. og 2. pkt., at ansøgninger om tilladelse til
overdragelser, som fører til opdeling af en tilladelse, skal indeholde de til behandlingen af
ansøgningen nødvendige oplysninger. Efterforskning og indvinding af forekomster, som
strækker sig over flere rettighedshaveres områder, nødvendiggør indgåelse af
samordningsaftaler, som kan være omfattende og tidskrævende. Formålet med bestemmelsen i 3.
pkt. er at undgå, at der i forbindelse med overdragelser, som fører til opdeling af en tilladelse,
sker opdeling af forekomster eller geologiske strukturer, der benyttes til lagring, sådan at en
hensigtsmæssig ressourceudnyttelse eller anvendelse af undergrunden vanskeliggøres.
Til nr. 14
Bestemmelsen i den foreslåede § 29 a, stk. 1, indebærer, at et selskab, som overdrager en
tilladelse eller en andel af en tilladelse, fremover vil forblive subsidiært økonomisk ansvarlig for
omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der
ikke er særlige krav til selskabsformen for at kunne meddeles en tilladelse efter
undergrundsloven. Almindeligvis er det selskaber, der meddeles en tilladelse, men en
enkeltperson vil også kunne få andel i en tilladelse, hvis kravene til teknisk formåen, finansiel
kapacitet m.v. kan opfyldes. Den foreslåede bestemmelse gælder selskaber, som i forening udgør
rettighedshaveren i en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer efter lovens § 5, stk.
1, til en tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rørledningsanlæg samt til en tilladelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0033.png
33
efter lovens § 23, stk. 1, til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding.
Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for rettighedshaveren til en tilladelse til
forundersøgelse efter lovens § 3 og rettighedshaveren til en tilladelse til videnskabelig
undersøgelse efter lovens § 24, da tilladelser efter disse bestemmelser normalt har en anden
karakter end tilladelser efter §§ 5, 17 og 23, og da der kun undtagelsesvis etableres anlæg m.v. i
forbindelse med denne type tilladelser For så vidt angår eneretsbevillingen, hvor der udover
bevillingshaverne, som er A.P. Møller- Mærsk selskaber, er deltagelse af andre selskaber som
bistandsydere, vil bestemmelsen omfatte både bevillingshaverne og bistandsyderne.
Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til den foreslåede § 32 a ansvarlige for
afviklingen af anlæg m.v. Hvis et selskab, som i forening med et eller flere andre selskaber udgør
rettighedshaveren i en tilladelse, ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser, kan de
tilbageværende selskaber kræve, at selskabet indfrier forpligtelsen sin andel af forpligtelsen. De
øvrige selskaber i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for
tilladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske ansvar
kan gøres gældende.
Med ”anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen”, menes anlæg,
installationer og indretninger m.v., herunder boringer, som eksisterer fysisk på tidspunktet for
overdragelsen, og som på dette tidspunkt er placeret på stedet for deres anvendelse. Ansvaret
gælder også påbegyndte anlæg m.v., herunder boringer, som er under placering inden for
tilladelsens område, eller, hvis der er tale om rørledninger under etablering i medfør af tilladelse
efter lovens § 17, under anbringelse i den godkendte tracé. Hvis en overdragelse er sket, inden
anlæg, herunder ufærdige anlæg, m.v. er etableret, kan det overdragende selskab ikke blive
ansvarligt for en eventuel senere afviklingsforpligtelse.
Det subsidiære ansvar for anlæg m.v. som eksisterede på overdragelsestidspunktet, knytter sig
til anlæg m.v. som sådan og er uafhængig af senere videreudbygning. Dette skyldes, at
efterfølgende ændringer af et anlæg vil have lille eller ingen betydning for den senere
afviklingsomkostning for anlægget. Der er heller ikke umiddelbart sammenhæng mellem
investering i nyt udstyr på anlægget og øgede afviklingsomkostninger. Nyt udstyr på et anlæg
kan både øge og reducere afviklingsomkostningerne. Det subsidiære ansvar vil ikke kunne øges
efter overdragelsestidspunktet som følge af efterfølgende udvikling i tilladelsen, som den
subsidiært ansvarlige ikke har indflydelse på. Det subsidiære ansvar i forbindelse med anlæg
m.v., som eksisterede på tidspunktet for overdragelsen, vil således være begrænset til maksimalt
det, den subsidiært ansvarliges andel af udgifterne ville have været på det endelige tidspunkt for
afvikling af anlæg m.v., sådan som det var på overdragelsestidspunktet.
Det subsidiære ansvar for selskaber, der tidligere har haft andele i en tilladelse, er alene et
økonomisk ansvar. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at pålægge sådanne selskaber et ansvar for
at gennemføre selve afviklingen, da selskabet ikke nødvendigvis har opretholdt en relevant
organisation.
Med tidspunktet for overdragelsen menes det tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29 har
godkendt, at overdragelsen af andelen har virkning fra. Normalt indgår køber og sælger af en
andel en aftale om salget. Denne aftale fremsendes sammen med ansøgning om godkendelse af
overdragelsen til Energistyrelsens godkendelse. Af aftalen fremgår, hvornår overdragelsen
ønskes gennemført, hvilket kan være både forud eller efter aftalens indgåelse. Normalt vil
Energistyrelsen kunne godkende det ansøgte tidspunkt for overdragelsen.
Til sikkerhed for et udtrædende selskabs subsidiære ansvar overfor de tilbageværende
selskaber med andel i tilladelsen skal der indgås aftale mellem disse parter. Aftalen skal være i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0034.png
34
overensstemmelse med de regler, som kan udstedes i medfør af den foreslåede § 32 a, stk. 4 om
etablering af sikkerhed for midler til afvikling af anlæg m.v.
Et subsidiært ansvarligt selskab vil kunne have behov for information om den tilladelse, som
ansvaret udspringer fra bl.a. i forbindelse med løbende vurderinger af størrelsen af ansvaret i
forbindelse med udarbejdelse af regnskab. Adgang til sådan information vil kunne sikres i den
overdragelsesaftale, som indgås med det overdragende selskab, og vil forudsætte samtykke fra
de øvrige selskaber med andele i tilladelsen. Både de tilbageværende selskaber og det subsidiært
ansvarlige selskab vil have interesse i, at der foreligger et korrekt grundlag for den løbende
vurdering af omfanget af det subsidiære ansvar.
Hvis rettighedshaveren til en tilladelse kun består af et enkelt selskab, indtræder staten som
begunstiget i forhold til subsidiært økonomisk ansvar. Næsten alle tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter har i dag flere deltagere. Det er også tilfældet for nye
kulbrintetilladelser, som tildeles et eller flere selskaber sammen med statsdeltageren,
Nordsøfonden. Nogle tilladelser til rørledninger, geotermi og indvinding af salt har kun et
deltagende selskab. Hvis afviklingsforpligtelserne ikke opfyldes, vil staten skulle forestå disse og
dermed få behov for at gøre et subsidiært økonomisk ansvar gældende overfor eventuelle
tidligere selskaber med andel i tilladelsen. Til sikring af midler i forbindelse med subsidiært
ansvar for gennemførelse af en afviklingsplan kan der ved godkendelsen af overdragelsen efter §
29 fastsættes vilkår.
Af bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 følger, at såfremt staten på grundlag af vilkår i en
tilladelse har foretaget afvikling af anlæg, er et overdragende selskab ligeledes subsidiært
ansvarlig overfor staten for udgifterne til fjernelsen.
Efter det foreslåede stk. 3 skal det subsidiære økonomiske ansvar beregnes på grundlag af
størrelsen af den overdragede andel. Omfanget af det subsidiære ansvar vil ikke påvirkes af
baggrunden for overdragelsen. Ansvaret vil endvidere være begrænset til det proratariske ansvar
i forbindelse med overdragne andel. Det subsidiære ansvar omfatter således ikke et eventuelt
senere opstået solidarisk ansvar i henhold til den samarbejdsaftale, der måtte være indgået
mellem selskaberne med andele i tilladelsen til regulering af deres indbyrdes forhold. Det
subsidiære ansvar vil også gøre sig også gældende ved overdragelse af andele mellem selskaber
internt i en tilladelse.
Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes i det foreslåede stk. 3 et ansvar, som indtræder,
når et selskab efter påkrav har misligholdt sin betalingsforpligtelse for udgifter ved udførelse af
en besluttet afvikling af anlæg m.v. og samarbejdsaftalen mellem selskaberne med andele i
tilladelsen ikke giver mulighed for dækning af kravet. Hvis en andel er overdraget flere gange,
må de øvrige selskaber rette krav mod de overdragende selskaber i successiv rækkefølge, sådan
at krav først rettes mod det selskab, som senest har overdraget andelen, og derefter mod det
næste selskab, når det forrige selskab har misligholdt sin betalingsforpligtelse. I tilfælde, hvor
flere selskaber har overdraget andele til det misligholdende selskab, kan de tilbageværende
selskaber søge dækning parallelt hos disse selskaber for deres respektive andele. Det samme
gælder i det tilfælde, hvor flere selskaber tidligere har overdraget andele til et tidligere selskab,
som ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet. I
tilfælde hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre end summen af de overdragede andele
fra tidligere selskaber, vil de tilbageværende selskaber kunne søge dækning parallelt hos de
tidligere selskaber for en forholdsmæssig del af den overdragede andel. Selskaberne skal anses
for at have misligholdt deres forpligtelse, hvis de ikke har dækket deres ansvar senest tre
måneder efter at påkrav har været dem i hænde.
I det foreslåede stk. 4 fastslås, at det overdragende selskabs forpligtelse opretholdes også i
tilfælde af, at andelen eller en del af denne senere overdrages videre. Gennem overdragelser af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0035.png
35
andele i en tilladelse vil der opstå en række af selskaber med afhændede andele, som de
tilbageværende selskaber i tilladelsen vil kunne rejse krav overfor. Der henvises til det
vedrørende stk. 3 anførte om rækkefølge m.v. for at søge dækning.
Hvis der ansøges om indirekte overdragelse af andele i en tilladelse, kan der ved
godkendelsen efter § 29 stilles vilkår om subsidiært økonomisk ansvar hos det selskab, som helt
eller delvis ejer selskabet med andel i tilladelsen. Selskaber med andel i en dansk tilladelse er
ofte danske selskaber, som er ejet af udenlandske selskaber. Det kan derfor tænkes, at et
økonomisk solidt udenlandsk selskab overdrager et dansk datterselskab til et andet mindre
økonomisk solidt selskab. I et sådant tilfælde vil der ved godkendelsen af denne indirekte
overdragelse af tilladelsen kunne stilles vilkår om, at det overdragende selskab skal være
økonomisk ansvarlig overfor eventuelle andre selskaber med andel i tilladelsen og overfor den
danske stat for omkostninger ved gennemførelse af en afviklingsplan.
Efter det foreslåede
stk. 5
er det en forudsætning for klima-, energi- og bygningsministerens
godkendelse af en overdragelse efter § 29, at der foreligger en erklæring fra den udtrædende part
om subsidiært ansvar, jf. skt. 1-3. Erklæringen afgives overfor de parter, som til enhver tid i
forening udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og overfor staten. Erklæringen vil kunne gøres
gældende overfor den udtrædende part, hvis en part med andel i tilladelsen, som direkte eller
efter mellemliggende handler har erhvervet den pågældende andel i tilladelsen, ikke kan opfylde
sine økonomiske forpligtelser i forbindelse med afviklingsplanen.
Klima-, energi- og bygningsministeren skal efter
stk. 6
godkende erklæringer efter stk. 5 og
kan fastsætte vilkår herfor.
(§ 29 b)
Rettighedshaveren er ansvarlig for alle aktiviteter, som udføres i medfør af tilladelsen, og for
efterlevelse af vilkår og betingelser i tilladelsen og de til enhver tid i Danmark gældende
retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer af undergrundsloven og de til enhver tid
gældende forpligtelser som følge af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union. Ændring
af rettighedshaver til en tilladelse kræver godkendelse i henhold til undergrundslovens § 29. Det
gælder såvel for tilladelser, som indehaves af et enkelt selskab, og for tilladelser, som er tildelt
flere selskaber i forening. Hel eller delvis overdragelse af en andel i en tilladelse vil således
skulle godkendes, ligesom overdragelse af andele internt mellem indehavere af med andele i
samme tilladelse kræver godkendelse. Tilsvarende skal indirekte overdragelser gennem ændring
af ejerforhold til de juridiske personer, som har en tilladelse eller andel i en tilladelse,
godkendes.
I tilladelser, som er tildelt en enkelt juridisk person, forudsættes, at denne person forestår
udførelse af aktiviteterne, medmindre andet er ansøgt og godkendt.
Der skal udpeges en operatør for tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, som på
rettighedshaverens vegne udfører aktiviteterne i henhold til tilladelsen. Operatøren udpeges
samtidig med tilladelsens meddelelse. Der findes i dag enkelte tilladelser meddelt efter nogle af
de nævnte bestemmelser, hvor der ikke er en operatør. Rettighedshaverne til sådanne
eksisterende operatørløse tilladelser vil blive bedt om at pege på en operatør, der kan godkendes
af Energistyrelsen, efter en rimelig frist fastsat på i størrelsesordenen et halvt år efter lovens
ikrafttrædelse.
I offshoresikkerhedsdirektivet skelnes mellem den koncessionsgivende myndighed og den
kompetente myndighed. Den koncessionsgivende myndighed er her klima-, energi- og
bygningsministeren, som er den myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser eller for at
overvåge anvendelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF (koncessionsdirektivet).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0036.png
36
Andre ressortmyndigheder fører også tilsyn med virksomhed og aktiviteter i forbindelse med
efterforskning og indvinding af olie og gas på havområdet. Det drejer sig f.eks. om
Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Hvis den kompetente myndighed i medfør af
offshoresikkerhedsloven eller miljølovgivningen træffer afgørelse om, at en operatør ikke
længere kan opfylde de relevante krav i offshoresikkerhedsdirektivet, underrettes klima-, energi-
og bygningsministeren herom. Inden den kompetente myndighed træffer en sådan afgørelse, vil
myndigheden have været i dialog med operatøren om afhjælpning samt have givet påbud i
medfør af offshoresikkerhedslovens § 32 c, og alle muligheder for at opgradere eller forbedre
den eksisterende operatør til et niveau, der kan accepteres, vil være udtømte.
Klima-, energi- og bygningsministeren skal herefter underrette rettighedshaveren til
tilladelsen om, at udførelsen af operatørens forpligtelser herefter påhviler rettighedshaveren.
Rettighedshaveren vil herefter straks skulle foreslå en ny operatør til klima-, energi- og
bygningsministerens godkendelse.
(§ 29 c)
Efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 5 stilles der krav om, at tilladelser
med eneret til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer kun kan meddeles til
ansøgere, som skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund.
Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i lovens
§ 29 c,
indebærer i forhold til
gældende ret, dels at kravet udvides til også at omfatte de, der meddeles tilladelser efter §§ 3, 17,
23 eller 24. Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at alle der ønsker at få en tilladelse efter
undergrundloven er i besiddelse af de relevante saglige og økonomiske forudsætninger for at
håndtere tilladelsen på tilfredsstillende måde.
Offeshoresikkerhedsdirektivet stiller krav om, at der ved vurdering af en ansøgers tekniske og
finansielle kapacitet, som i undergrundsloven benævnes fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund, i særdeleshed inddrages: a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende
det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af
havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase af olie- og
gasaktiviteterne på havområdet, c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle
sikkerhedsstillelser til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse
med de pågældende olie- og gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle
økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i national ret, d) de
oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med
hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke
der blev anmodet om koncession.
Fremover vil dette krav komme til at gælde ikke alene for tilladelser meddelt i medfør af § 5,
men også for tilladelser efter §§ 3, 17, 23 eller 24. Tilladelser kan herudover alene meddeles til
ansøgere, som kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i
og gavn af denne. Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der som foreslået også stilles lovkrav
om fornøden teknisk og finansiel kapacitet til indehavere af eksempelvis
forundersøgelsestilladelser og tilladelser til lagring af for eksempel naturgas.
Imidlertid er det ikke hensigtsmæssigt, at kravene til ansøgerens tekniske og finansielle
kapacitet alene gælder ved meddelelsen af tilladelsen, da ansøgerens tekniske og finansielle
kapacitet ofte ændrer sig over tid. Der er der flere gange modtaget ansøgninger fra selskaber
eller grupper af selskaber, som på ansøgningstidspunktet har den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet til at kunne udføre den eller de indledende faser af en efterforskning, men
ikke vil have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne stå for udførelse af senere
aktiviteter i forbindelse med efterforskning, udbygning og produktion. Selskabernes hensigt er,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0037.png
37
dersom et efterforskningsprospekt modnes til et boremål, at afhænde deres andel af en tilladelse
helt eller delvis til selskaber, som teknisk og økonomisk vil kunne forestå udførelse af en boring.
Tilsvarende gør sig gældende ved overgang fra efterforskning til udbygning af et felt. Disse
forhold har gjort sig gældende i forbindelse med ansøgninger til tilladelser inden for hele lovens
anvendelsesområde, dvs. på land, på kontinentalsokkelområdet og i den eksklusive økonomiske
zone.
Det foreslås, at der fremover skal foretages en fornyet vurdering af selskabet eller de
selskaber, som i forening udgør rettighedshaveren, som skal dokumentere fornøden teknisk og
finansiel kapacitet forud for overgang til en ny fase i efterforskningsprogram for
arbejdsforpligtelserne i en tilladelse til efterforskning og indvinding, inden godkendelse af en
efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. undergrundslovens § 28, inden godkendelse af en plan
for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af
anlæg til indvinding og transport.
Omfanget og karakteren af en sådan vurdering vil blive tilpasset den aktuelle situation. Er der
foretaget en vurdering ved overgang til en fase i efterforskningsprogrammet, som omfatter
udførelse af en efterforskningsboring, vil vurderingen af det samme ske under hensyn hertil i
forbindelse med godkendelse efter § 28. Ligeledes vil vurderingen bliv tilpasset i forbindelse
med en plan for videreudbygning af et felt med aktiviteter af begrænset omfang og af samme
karakter, som nyligt måtte være blevet godkendt.
Rettighedshavere skal kunne udføre efterforskning og indvinding på et højt fagligt niveau
både i relation til ressource- og sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er nødvendigt for at kunne udføre
aktiviteten med størst mulig sandsynlighed for at finde kommercielt indvindelige ressourcer, og
for at kunne maksimere indvindingen af de tilstedeværende mængder. En høj faglig kompetence
er også en forudsætning for at kunne udføre aktiviteterne sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sådan at
risikoen for uheld reduceres mest mulig. Det er ofte hensigtsmæssigt, at sammensætningen af
selskaber i en tilladelse er sådan, at mindst et andet selskab udover operatøren og statsdeltageren
i kulbrintetilladelser, Nordsøfonden, har fornøden teknisk kapacitet, da det giver mulighed for en
faglig dialog ved planlægning af aktiviteter i tilladelsen. Forslaget indebærer, at de selskaber,
som i forening udgør rettighedshaveren til en tilladelse til efterforskning og indvinding, på en
række tidspunkter i tilladelsens levetid skal dokumentere at være i besiddelse af den fornødne
tekniske og finansielle kapacitet. Endvidere kan klima-, energi- og bygningsministeren til enhver
tid anmode selskaberne, om at dokumentere, at de er i besiddelse af den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet til at udføre aktiviteterne i den aktuelle fase. Et sådan behov kan
eksempelvis opstå, fordi der er sket eller forventes at ske ændringer i organisatoriske,
personalemæssige eller økonomiske forhold for et eller flere af selskaber med andel i en
tilladelse. Forhold i forbindelse med udførte eller planlagte aktiviteter vil ligeledes kunne give
anledning til, at der er behov for en dokumentation. Det vil være rettighedshaverens ansvar at
forsyne myndighederne med den relevante dokumentation.
Dokumentation af fornøden teknisk kapacitet vil blandt andet indebære, at et selskab skal
forelægge oplysninger om selskabets organisation til udførelse af aktiviteter i forbindelse med
tilladelsen til efterforskning og indvinding, de ansattes faglige kompetencer og dokumentation
for erfaringer med lignende aktiviteter.
Dokumentationen skal beskrive de krav til faglige kompetencer, som medarbejderne i
forening skal kunne opfylde i de enkelte elementer i organisationen. Rettighedshaveren skal sikre
og kunne dokumentere, at der til enhver tid er ansatte i de enkelte funktioner, som er i besiddelse
af de beskrevne faglige kompetencer. Hvis en rettighedshaver ikke selv råder over de fornødne
faglige kompetencer, skal det ved dokumenterbar aftale sikres, at ekstern sagkyndig bistand med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0038.png
38
de fornødne faglige kompetencer indgår i udfyldelse af funktionerne. Anvendelse af ekstern
faglig bistand kan finde sted, men skal beskrives i dokumentationen.
Den økonomiske baggrund for det enkelte selskab i en tilladelse vil skulle vurderes under
hensyn til selskabets andel i tilladelsen og størrelsen af de økonomiske forpligtelser i forbindelse
med de planlagte aktiviteter i den aktuelle fase for tilladelsen. Det vil normalt være et krav, at
egenkapitalen er positiv og står i rimelig forhold til balancens størrelse. Endvidere skal selskabet
kunne dokumentere at have rådighed over sin andel af de krævede midler med en passende
margin til dækning af uforudsete hændelser i den aktuelle fase.
Dokumentation af økonomisk baggrund vil blandt andet indebære, at et selskab skal
fremlægge de senere års årsrapporter, evt. sikkerhedsstillelser med relevans for tilladelsen til
efterforskning og indvinding m.v., redegøre for andre relevante forhold herunder planlagte
aktiviteter, som har betydning for vurderingen af den økonomiske baggrund. Disse vil kunne
omfatte selskabets planer og forpligtelser med økonomiske konsekvenser, f.eks. efterforsknings
og udbygningsaktiviteter i Danmark og udlandet samt økonomiske konsekvenser af anden ikke-
kulbrinterelateret virksomhed, som kan få betydning for vurderingen af den økonomiske
baggrund. På baggrund af årsrapporterne vil der kunne beregnes en række nøgletal til belysning
af et selskabs økonomiske forhold. I en vurdering af den økonomiske baggrund vil endvidere
kunne inddrages andre forhold, herunder de nævnte øvrige forhold. Den økonomiske baggrund
skal foreligge i form af kontanter, anfordringsindskud eller andre aktiver, som er let omsættelige
til kontanter med meget kort varsel.
Sikkerhed for det potentielle erstatningsansvar vil kunne omfatte forsikringer, jf. den
foreslåede § 35 a.
I dag kan der efter tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter stilles krav om, at
rettighedshaveren til tilladelsen til opfyldelse af samtlige forpligtelse stiller sikkerhed af en sådan
form og beskaffenhed, som kan godkendes af Energistyrelsen. Det er normalt, at der stilles
moderselskabsgaranti, men det forudsætter, at moderselskabets økonomiske situation giver
grundlag for dette. Dette kan være en tilfredsstillende rating fra et anderkendt ratingfirma, f.eks.
Standard & Poor's, Moody's og Fitch Ratings. Alternativt skal anden sikkerhed stilles. Dette kan
være en indestående på en klausuleret bankkonto, bankgaranti fra en bank med tilfredsstillende
rating eller sikkerhedsstillelse fra andre organer med en tilfredsstillende rating.
Konsekvensen af manglende sagkyndig baggrund eller økonomisk formåen vil være, at
aktiviteterne i den efterfølgende fase af arbejdsprogrammet for arbejdsforpligtelserne ikke kan
indledes. Tilsvarende vil det føre til, at en planlagt efterforsknings- eller vurderingsboring, plan
for indvindingsvirksomheden eller iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg ikke kan
godkendes og dermed iværksættes. Efter ansøgning fra rettighedshaveren kan tilladelsen
forlænges med indtil 3 måneder med henblik afhjælpning af manglen. Under særlige
omstændigheder kan perioden forlænges yderligere. Der vil dog være tale om en kortere
forlængelse i størrelsesordenen nogle få måneder. Det vil i visse tilfælde kunne være vanskeligt
at gennemføre en afhjælpning inden for en sådan frist, men så længe tilladelsen er gældende, vil
den afskære andre fra at søge om tilladelse til det pågældende område. Hvis det kun er et enkelt
selskab i en tilladelse med flere deltagere, der har mangler, vil det kunne medføre en forsinkelse
af aktiviteten også for de selskaber, der har en tilfredsstillende sagkyndig baggrund og
økonomisk formåen. Det kan forebygges ved et omhyggeligt valg af partnere.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil under disse omstændigheder kunne tillade, at visse
aktiviteter udføres. Det vil være aktiviteter, hvor ministeren finder, at rettighedshaveren har den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Der kan fastsættes vilkår for udførelse af sådanne
aktiviteter. Hvis et eller flere af de selskaber, der i forening udgør en rettighedshaver, ikke kan
dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet, kan klima-, energi- og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0039.png
39
bygningsministeren give påbud om at afhjælpe forholdet inden en nærmere fastsat frist. Der kan
endvidere gives påbud om helt eller delvis at indstille virksomheden. Ved vurderingen af den
økonomiske baggrund vil det blive lagt til grund, at selskabet skal kunne forventes at finansiere
sin andel af udgifterne i forbindelse med den aktuelle fase i tilladelsen, jf. kravene i stk. 4. Det
vil således blive forudsat, at et selskabs forpligtelser ikke skal betales på grundlag af andre
deltagere, herunder den statslige deltager, Nordsøfonden, på grundlag af det solidariske ansvar.
Til nr. 15
Der er i dag etableret et betydeligt antal anlæg i Nordsøen til indvinding og transport af olie
og gas. Danmark har i henhold til Convention for the Protection of the Marine Environment of
the North-East Atlantic (OSPAR-konventionen) forpligtet sig til at sørge for fjernelse af
hovedparten af disse anlæg. Visse større anlæg kan der søges om dispensation for fra
fjernelsesforpligtelsen. Fjernelse af anlæg sker blandt andet med henblik på at undgå udsivning
af kulbrinter og kemikalier til det omgivende miljø fra udtjente anlæg.
Der er til dato ikke foretaget fjernelse af anlæg m.v. fra indvinding og transport af olie og gas
i Danmark, men enkelte felter har ikke produceret i en række år, hvorfor anlæggene må forventes
at skulle fjernes i de nærmeste år. Energistyrelsen har estimeret, at fjernelse af de eksisterende
platforme og lukning af boringer m.v. vil koste i størrelsesordenen 35 mia. kr. Dette beløb
omfatter afvikling af nuværende anlæg og godkendte anlæg, som endnu ikke er etableret. Da der
kun er afviklet et begrænset antal anlæg i Nordsøen i øvrigt, er usikkerheden ved opgørelsen af
disse omkostninger betydelig.
De nuværende tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter giver mulighed for at
kræve, at selskaberne fjerner anlæg, når virksomheden indstilles. I nogle tilladelser indgår vilkår
om, at staten kan overtage anlæg ved tilladelsens udløb. Vilkårene for dette er fastsat i de enkelte
tilladelser. Statens stillingtagen til udnyttelse af denne ret vil ske i overensstemmelse med
vilkårene i den enkelte tilladelse. I nyere tilladelserne indgår vilkår om indsendelse af planer for
fjernelse af anlæg, når tidspunktet for dette nærmer sig. Der indgår imidlertid ikke vilkår om, at
der skal stilles sikkerhed for, at de fornødne midler til fjernelsen er til rådighed. Det er
sædvanligt, at der kræves en moderselskabsgaranti, hvis et selskab med andel i en tilladelse, har
et moderselskab. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, ligesom en moderselskabsgaranti ikke
sikrer, at der er de fornødne midler i moderselskabet. Tilladelserne meddelt efter den nuværende
undergrundslov fra 1981 har vilkår om, at selskaber med andel i en tilladelse hæfter solidarisk
for blandt andet forpligtelser overfor staten. Den solidariske hæftelse reducerer risikoen for, at
staten - for at efterleve den ovenfor nævnte konvention - vil komme til at afholde udgifter til
fjernelse af anlæg, hvis selskaberne ikke økonomisk er i stand til dette. I nyere tilladelser
varetager den statslige Nordsøfonden statsdeltagelsen, jf. § 8, mens DONG E&P A/S tidligere
udøvede statsdeltagelsen i tilladelserne. Den solidariske hæftelse kan indebære, at også
statsdeltageren kommer til at betale for andre selskabers forpligtelser til blandt andet fjernelse af
anlæg, hvis de andre selskaber ikke selv er i stand til dette.
Der foretages normalt hensættelser til fjernelsesomkostninger i de deltagende selskabers
regnskaber i takt med, at reserverne i et felt produceres. Det giver imidlertid ikke sikkerhed for
hverken staten eller de øvrige selskaber i tilladelsen for, at midlerne er til rådighed, når
udgifterne skal afholdes.
Efter den nuværende model for samarbejdsaftale til regulering af forholdet mellem
selskaberne i en tilladelse, som er udarbejdet af Energistyrelsen, skal selskaber med andel i en
tilladelse indbyrdes indgå en aftale om fjernelse af anlæg m.v. og sikkerhedsstillelse, inden en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0040.png
40
ansøgning om godkendelse af en udbygningsplan indsendes til myndighederne. I praksis er dette
ikke altid sket.
Forundersøgelsestilladelser efter undergrundslovens § 3 giver mulighed for udførelse af
boringer til dybere liggende geologiske formationer. Disse boringer skal der foretages permanent
lukning af ligesom for boringer i forbindelse med indvinding af olie og gas. Der etableres
normalt ikke anlæg i forbindelse med forundersøgelsestilladelser, jf. § 3, og videnskabelige
undersøgelser, jf. § 24. En enkelt boring er dog udført på grundlag af en
forundersøgelsestilladelse.
Med henblik på at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets krav om sikring af den fornødne
finansielle kapacitet i den relevante fase af olie og gasaktiviteterne og for at reducere risikoen
for, at en deltager i en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter kommer til at betale
for andre selskabers andel af fjernelsesomkostningerne, hvis de andre selskaber ikke selv er i
stand til det, er der behov for at modernisere de gældende regler. I dag er der i Danmark kun
iværksat indvinding på havområdet (i Nordsøen), men tilsvarende forhold vil gøre sig gældende
ved iværksættelse af produktion på land. Af de nuværende tilladelser fremgår, at de er undergivet
de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder blandt andet ændringer af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund og forpligtelser som følge af Danmarks medlemsskab af
Den Europæiske Union. Eneretsbevillingen, som er meddelt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj
1950, er reguleret af lov om anvendelse af Danmarks undergrund med de undtagelser, som
fremgår af § 40. En ændring af undergrundsloven vil således være gældende for de eksisterende
tilladelser.
Det foreslås, at en ansøgning om godkendelse af anlæg i forbindelse med tilladelse til
forundersøgelse, jf. § 3, en plan for indvindingsvirksomheden (indvindingsforanstaltninger
m.m.), herunder etablering af rørledninger, jf. §§ 10 og 17, tilladelse til efterforskning og
anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding, jf. § 23, eller tilladelse
til videnskabelige undersøgelser, jf. § 24, skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg
m.v. i forbindelse med den tilladelse ansøgningen vedrører. I planen skal indgå en opgørelse af
de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen. I afviklingsplanen skal endvidere
indgå, hvordan der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er
til rådighed.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er allerede i planlægningen af udbygningen at
sikre indarbejdelse af hensyn vedrørende fjernelse af anlæg m.v.
I tilfælde af en videreudbygning af en forekomst vil afviklingsplanen skulle omfatte både nye
anlæg og alle tidligere godkendte anlæg, sådan at der findes en samlet koordineret plan for alle
anlæg.
Hvis en indvindingsplan er baseret på, at en forekomst indvindes ved hjælp af anlæg ejet af
andre, f.eks. behandling og transport i eksisterende anlæg, som eventuelt modificeres, vil
afviklingsplanen for disse anlæg skulle være udarbejdet i samarbejde med ejeren af anlæggene,
sådan at planen for eksisterende anlæg omfatter disse anlæg med modifikationer som følge af
udbygningen.
Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne fastsætte vilkår for
godkendelse af afviklingsplaner både med hensyn til udformning af planen, opgørelsen af
omkostningerne og art og størrelse af sikkerhedsstillelse.
Endvidere foreslås det, at der kan fastsættes regler om indholdet af en afviklingsplan.
Reglerne vil kunne omfatte en model for en aftale mellem selskaberne med andel i en tilladelse
efter § 5 for hvornår, hvordan og hvor stor sikkerhedsstillelsen overfor de andre deltagere i
tilladelsen skal tilvejebringes. Der skal stilles sikkerhed i takt med, at fjernelsesomkostningerne
overstiger værdien af reserverne efter afholdelse af omkostninger til produktion. Denne type
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0041.png
41
aftaler findes allerede i forbindelse med en række anlæg, men med betydelig variation i indhold
og dermed sikkerhed for midlerne.
Normalt vil anlæg til indvinding og transport af olie og gas samt til lagring af gas blive taget i
brug, sådan at der skabes indtægter gennem produktionen. I enkelte sjældne tilfælde fører
udbygningen til, at der ikke opnås den forventede produktion og dermed de forventede indtægter.
Der vil derfor skulle være etableret sikkerhed for midler til afvikling allerede fra påbegyndelsen
af udbygningen. Efter 6 måneders kontinuert produktion vil behovet for sikkerhedsstillelsen
kunne revurderes. Såfremt produktionen forløber som forventet, vil sikkerhedsstillelsen kunne
ske efter reglerne i foregående afsnit.
Anlæg etableret i forbindelse med forundersøgelser og videnskabelige undersøgelser vil
normalt ikke skabe indtægter. Udgangspunktet vil derfor være, at der allerede fra påbegyndelsen
af udbygningen skal være etableret sikkerhed for midler til dækning af fjernelsesomkostningerne
er til rådighed.
De eksisterende anlæg er etableret fra 1971 og frem og godkendt efter forskellige love.
Enkelte af anlæggene er ikke ejet af rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter. Endvidere er der godkendt planer for indvinding af olie og gas, som
omfatter etablering af nye anlæg eller videreudbygning af eksisterende anlæg til indvinding og
transport af olie og gas, som endnu ikke er etableret eller er under etablering. Det foreslås, at
rettighedshavere og ejere af disse anlæg skal indsende afviklingsplaner for deres anlæg inden den
19. juli 2018 til klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse. Under visse
omstændigheder skal afviklingsplaner dog fremsendes tidligere. Afviklingsplaner skal således
fremsendes senest 2 år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller
flere anlæg forventes at ville have udtjent deres formål.
Ved rettighedshavere forstås rettighedshavere til tilladelser meddelt efter undergrundslovens
§§ 3, 5, 17, 23 og 24, Bevillingshaverne til Eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund med senere ændringer samt rettighedshavere til
tilladelser til nedlæggelse af rørledninger meddelt efter kontinentalsokkellovens bestemmelser.
Ved lov nr. 1276 af 20. december 2000 om ændring af lov om kontinentalsoklen blev det
præciseret, at kontinentalsokkelloven kun regulerer transitrørledninger, der ikke står i forbindelse
med kulbrinteindvinding på dansk sokkelområde, idet disse er omfattet af undergrundsloven.
Tilladelser til etablering og drift af rørledninger meddelt efter kontinentalsokkellovens
bestemmelser før undergrundslovens tilblivelse er således også omfattet af bestemmelsen. Hvis
en tilladelse er meddelt til flere selskaber, er rettighedshaveren selskaberne i forening.
Afviklingsplanerne vil skulle omfatte de samme dele som for nye anlæg.
De omfattede anlæg vil være anlæg til indvinding og transport af olie og gas, dvs. boringer,
brøndplatforme, undersøiske brøndinstallationer, procesanlæg og anlæg til beboelse i forbindelse
med disse anlæg samt rørledninger internt på felter, mellem flere felter og til land. Kun
rørledninger til brug for indvinding af kulbrinter fra dansk område samt rørledninger og
behandlingsanlæg på dansk kontinentalsokkel til brug for indvinding af udenlandske felter er
omfattet. Transitrørledninger for transport af gas over dansk sokkel er ikke omfattet. For så vidt
angår rørledninger til transport af olie og gas til land er de omfattet indtil den første terminal i
Danmark eller til grænsen mellem dansk kontinentalsokkel og en udenlandsk. For gaslagre i
Stenlille og Lille Torup skal afviklingsplanerne omfatte de underjordiske anlæg og anlæg på
overfladen til brug for virksomheden.
Bestemmelsen omfatter endvidere anlæg etableret til indvinding af salt og udnyttelse af
geotermisk energi. Reglerne for hensættelse af midler til afviklingsplanen for rørledninger, der
indehaves af en rettighedshaver, som ikke selv anvender disse til transport, samt for salt og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0042.png
42
udnyttelse af geotermisk energi vil på grund af karakteren af denne virksomhed afvige fra de,
som vil blive udformet for anlæg, der er etableret til indvinding af et specifikt felt.
Reglerne vil foreskrive at estimater for omkostningerne til gennemførelse af
afviklingsplanerne skal ajourføres, så det sikres, at de nyeste foreliggende oplysninger om anlæg,
nye erfaringer fra gennemførelse af andre fjernelsesplaner og om omkostningerne hertil indgår i
grundlaget. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af
ajourførte afviklingsplaner både med hensyn til udformning af planen, opgørelsen af
omkostningerne og tidspunkt, art og størrelse af sikkerhedsstillelse.
I visse tilfælde er det blevet godkendt, at efterforsknings- og vurderingsboringer efterlades
uden at være permanent lukket, sådan at der er mulighed for at komme tilbage til brønden og
eventuelt anvende den i forbindelse med produktion af kulbrinter. Godkendelse af lukning af en
boring sker efter bestemmelserne i lovens § 28. Det kan kun godkendes at efterlade en boring
uden permanent lukning, hvis rettighedshaver har stillet sikkerhed for udgifterne til permanent
lukning. Der er ikke behov for ajourføring af en plan for permanent lukning, men da de
forventede udgifter til permanent lukning kan ændre sig over tid, kan klima-, energi- og
bygningsministeren forlange sikkerheden ændret eller suppleret over tid. Det er hensigten at
fastsætte nærmere regler for indholdet af en afviklingsplan, herunder om de forudsætninger, som
skal anvendes for afvikling af anlæg m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering af
sikkerhed for midler til fjernelse. Da der i dag reelt kun er fjernet et mindre antal anlæg i
Nordsøen, er usikkerheden ved opgørelse af omkostningerne meget betydelig. Dette vil indgå
ved fastlæggelse af krav til opgørelse af omkostningerne.
I Storbritannien har sådanne krav til afviklingsplaner og sikkerhedsstillelse været gældende i
en årrække, og det er hensigten at inddrage erfaringerne herfra ved udarbejdelse af regler.
Til nr. 16
Forslaget til § 34 b er ny og indfører en generel hjemmel til digital kommunikation til og fra
tilsynsmyndigheden. Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der indføres hjemmel til
obligatorisk digital kommunikation, således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere
regler for obligatorisk digital kommunikation, for at gennemføre regeringens målsætning om, at
al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal forgå digitalt inden
udgangen af 2015.
Digital kommunikation, der omfatter personoplysninger, skal ske med de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger efter persondataloven og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige
forvaltning. Dette indebærer bl.a., at der ved transmission over det åbne internet af følsomme og
eller fortrolige personoplysninger, skal foretages kryptering, jf. sikkerhedsbekendtgørelsens § 14
og udmøntning heraf i Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528
af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning.
Endvidere skal det bemærkes, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf.
persondatalovens § 57.
Den foreslåede
§ 34 b, stk. 1,
er møntet på Energistyrelsens kommunikation til og fra
virksomheder, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Kravet om digital
kommunikation vil således gælde for såvel operatører og rettighedshavere som andre, der
indsender oplysninger på deres vegne, f.eks. en konsulent eller advokat. Bemyndigelsen
forventes udnyttet til at udstede bekendtgørelser om, at kommunikation mellem Energistyrelsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0043.png
43
og virksomhederne skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er
til stede.
Energistyrelsen anvender allerede i vid udstrækning almindelig e-mail-kommunikation med
virksomheder til udveksling af oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme
personoplysninger.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at en meddelelse anses for at være kommet frem til
adressaten, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden
betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed
bliver kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og sker med samme
retsvirkninger som ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem,
når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for,
hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet for en
digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med Energistyrelsens it-system eller
andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor
meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen
m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos Energistyrelsen.
Forslagets
stk. 3
er en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren om at fastsætte
krav om anvendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af digital
signatur eller lignende, som tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender.
Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Energistyrelsen ikke anses for behørigt
modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via det digitale system vil være, at
oplysningerne ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden.
Modtages oplysninger på anden måde end den forskrevne digitale måde, har Energistyrelsen en
forpligtigelse til at vejlede om pligten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens § 7.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan også efter denne bestemmelse fastsætte regler,
hvorefter der kan ske fritagelse af fysiske og juridiske personer for digital kommunikation. En
fysisk person kan fritages hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke at
personen er hindret i at modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger,
hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv eller fysisk
funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer
kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse.
Endvidere kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID.
Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske personer, for så vidt angår kommunikation om
personers erhvervsaktiviteter samt juridiske personer. Kommunikation om personers
erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for
erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kommunikation om
personers private forhold beskrevet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på kommunikation
om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital kommunikation for fysiske personers
erhvervsaktiviteter og juridiske personer kan kun komme på tale, hvis der foreligger ganske
særlige omstændigheder, ligesom fritagelsen kan gøres tidsbegrænset. Udenlandske
virksomheder vil som udgangspunkt også være omfattet af pligten til obligatorisk digital
kommunikation, hvis de tekniske løsninger giver mulighed herfor.
Til nr. 17
Det fremgår af undergrundslovens § 35, at rettighedshavere til tilladelser efter
undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0044.png
44
virksomhed, også selv om skaden er hændelig. Efter fast praksis kræves det i en række tilladelser
efter undergrundloven, at rettighedshaveres erstatningsansvar i henhold til undergrundsloven
skal være dækket af forsikring. For at præcisere dette forhold foreslås der indført en bestemmelse
i undergrundloven med krav om, at rettighedshaveres virksomhed er forsikret. Forsikringen vil
skulle give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse.
I lyset af offshoresikkerhedsdirektivets krav om finansiel kapacitet til at dække det potentielle
erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet, er det
fundet hensigtsmæssigt at præcisere dette krav i undergrundsloven, jf. herved den foreslåede
indsættelse af en bestemmelse i
§ 35 a, stk. 1.
Klima- energi- og bygningsministeren vil ifølge det foreslåede stk. 2, kunne godkende anden
form for sikkerhedsstillelse end forsikring, hvilket i praksis vil kunne være f.eks. selvforsikring,
hvis der er tale om et større selskab. Ved vurderingen heraf vil der blive lagt vægt på, om der
efter omstændighederne er en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen i forbindelse med de
berørte aktiviteter. Der kan også tænkes at foreligge særlige forhold i forbindelse med f.eks.
tilladelser til videnskabelige undersøgelser, der kan danne grundlag for, at en anden form for
sikkerhedsstillelse end forsikring kan accepteres. Ministeren vil endvidere kunne kræve, at
yderligere forsikringer tegnes, hvilket f.eks. vil kunne ske, hvis der er forhold, der bevirker, at
risikoen ved virksomheden er forøget.
Det fremgår af artikel 3 i offshoresikkerhedsdirektivet, at medlemsstaterne som et minimum
indfører procedurer til at sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder
med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser. Da en rettighedshaver skal
erstatte skader, der forvoldes ved virksomhed i medfør af tilladelser efter undergrundsloven
uanset om skaden er hændelig, og da der stilles krav om, at aktiviteter i medfør af tilladelser efter
undergrundloven skal være forsikrede, vil direktivets krav om procedurer til behandling af
erstatningskrav være opfyldt hermed. Skadelidte vil således skulle henvende sig til den relevante
operatør med henblik på behandling af eventuelle erstatningskrav via det/de relevante
forsikringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse i§
35 a, stk. 3,
skal sikre, at der etableres en procedure, så
skadelidte kan få viden om, hvor og hvordan de skal anmelde en skade. Proceduren skal
indeholde oplysninger om, hvortil der skal ske anmeldelse. Det vil typisk være til
rettighedshaverens forsikringsselskab. Proceduren skal også omfatte oplysninger om, hvilke
oplysninger der skal angives i en anmeldelse af skade.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at procedurer efter § 35 a, stk. 3, som udarbejdes af
rettighedshavere, skal indsendes til klima-, energi-, og bygningsministerens godkendelse.
Bemyndigelsen til at foretage denne godkendelse forudses delegeret til Energistyrelsen jf.
undergrundslovens § 37.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 5 fastslår, at procedurer efter § 35 a, stk. 3, skal gøres
offentligt tilgængelige, sådan at skadelidte kan få oplysninger om hvordan der kan ske
anmeldelse af skader. Offentliggørelse kan eksempelvis ske på rettighedshavers hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at
kunne fastsætte regler om forsikring og om meddelelse af oplysninger om gældende forsikringer
til brug for ministerens tilsyn med virksomheden og om procedurer efter § 35 a, stk. 3. Reglerne
vil eksempelvis kunne omfatte bestemmelser om indhold, offentliggørelse og revidering. Ved
fastlæggelse af krav til rettighedshaveres forsikringsmæssige dækninger er det for så vidt angår
rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter hensigten at tage
udgangspunkt i tilsvarende krav i andre relevante Nordsølande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0045.png
45
Efter fast praksis kræves det i en række tilladelser efter undergrundsloven, at der til sikring af
opfyldelse af rettighedshaveren forpligtelser i henhold til tilladelsen stilles sikkerhed af en sådan
størrelse og beskaffenhed, der kan godkendes af Energistyrelsen. Sikkerhedsstillelsen er typisk
stillet i form af en moderselskabsgaranti, og det er også normalt i de andre relevante
Nordsølande, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse. For at præcisere dette forhold foreslås der
nu indført en bestemmelse i § 35 b med mulighed for at kræve, at rettighedshaveres vil skulle
stille en sikkerhed. Sikkerheden vil kunne kræves ændret eller suppleret med et varsel, der som
udgangspunkt vil blive fastsat til 30 dage. Sikkerheden vil skulle kunne godkendes af klima-,
energi- og bygningsministeren, der vil kunne fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Vilkårene vil
f.eks. kunne omfatte omfanget, karakteren og varigheden af sikkerhedsstillelsen.
Til nr. 18
Forslaget er en præcisering af, at afgørelser i medfør af undergrundslovens §§ 10, 17, 23 d, 23
u og 28, blot skal være omfattet af enten § 28 a eller § 28 b, og ikke nødvendigvis begge
bestemmelser, for at foreninger eller organisationer, som nævnt i § 37 a, stk. 3, bliver
klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i en afgørelse.
Forslaget er en præcisering af, at tilladelser i medfør af undergrundslovens §§ 10, 17, 23 d, 23
u og 28 blot skal være omfattet af § 28 a eller § 28 b for at forbuddet mod at udnytte en tilladelse
før klagefristens udløb er gældende.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. juli 2015 samtidig med fristen for implementering
af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk ret.
Til § 3
I stk. 1 foreslås, at lovforslagets ændringer, der vedrører nr. 7 (for så vidt angår § 28, stk. 2 og
3), om arbejder i boringer på havområdet i medfør af tilladelser efter § 5 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter skal finde anvendelse for arbejder i boringer, som er under udførelse
eller påbegyndes den 19. juli 2016 eller senere. Bestemmelsen gennemfører
overgangsbestemmelsen i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 42, stk. 1.
I stk. 2 foreslås, at § 28 d, stk. 1, ikke finder anvendelse på efterforskningsboringer, der
udføres på baggrund af tilladelser meddelt før den 18. juli 2013. Bestemmelsen i stk. 2
gennemfører artikel 5, stk. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet. Det fremgår heraf, at bestemmelsen
ikke finder anvendelse på områder, der var omfattet af en tilladelse, inden den 18. juli 2013, som
er direktivets ikrafttrædelsesdato. Høringsforpligtelsen i forbindelse med efterforskningsboringer
er således kun gældende for nye godkendelser eller tilladelser, som gives i områder, hvor der
ikke er foretaget en SMV, og efterforskningsboringen ikke er omfattet af en VVM.
For så vidt angår bestemmelsen i lovforslagets § 29 a om subsidiært ansvar bemærkes, at
dersom godkendelsen af overdragelsen er sket efter lovens ikrafttræden, finder bestemmelsen i §
29 a anvendelse, selvom overdragelsen, der er godkendt efter § 29, stk. 1, eventuelt måtte være
sket med tilbagevirkende kraft, eller hvis den godkendte overdragelse har virkning efter lovens
ikrafttrædelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0046.png
46
Lovforslagets øvrige bestemmelser vil finde anvendelse fra lovens ikrafttræden den 19. juli
2015.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0047.png
47
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af
13. september 2011, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes
således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-
Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992,
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.
september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L
284, side 1), dele af Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende
1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende
2003 nr. L 156, side 17), dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF
af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr.
L 328, side 28), dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16),
dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009, (EU-
Tidende 2009 nr. L 140, side 114) og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009, (EU-
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om
betingelser for tildeling og udnyttelse af
tilladelser til prospektering, efterforskning og
produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994,
nr. L 164, side 3, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-
Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret
senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.
maj 2013 om tilpasning af visse direktiver
vedrørende miljø på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L
158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november
2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0048.png
48
Tidende 2010 nr. L 20, side 7)
side 16, som ændret ved Rådets direktiv
2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder på grund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk
lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF,
2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og
forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende
2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-
Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010,
nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets
direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø
på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-
Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og dele af
Europarlamentets
og
Rådets
direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden
i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178,
side 66.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0049.png
49
§ 1. ......................
…………….
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på
1) forundersøgelse, efterforskning og
indvinding af råstoffer i undergrunden,
som ikke har været undergivet
privatøkonomisk udnyttelse her i landet
før den 23. februar 1932,
2) anvendelse af undergrunden til lagring
eller andre formål end indvinding af
råstoffer og
3) videnskabelige undersøgelser af
undergrunden af betydning for den under
nr. 1 og 2 nævnte virksomhed.
………….
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres ”råstoffer og”
til: ”råstoffer,”.
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres
”virksomheden.” til: ”virksomheden og”.
4.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
nr. 4:
»beredskaber til sikring af samfundets
forsyning af kulbrinter.«
5.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ
1 a.
I denne lov forstås ved følgende:
1)
Operatør:
Den, som udfører aktiviteter på
rettighedshaverens vegne i henhold til en
tilladelse udstedt i medfør af denne lov.
2)
På havområdet:
Beliggende i dansk
territorialfarvand, den danske ekslusive
økonomiske zone eller på dansk
kontinentalsokkel, som defineret i De
Forende Nationers Havretskonvention.
3)
Rettighedshaver:
Den, der efter denne lov
har tilladelse til forundersøgelse eller
efterforskning og indvinding af råstoffer,
til etablering og drift af røranlæg, til
efterforskning og anvendelse af
undergrunden til lagring eller andre
forhold end indvinding eller til
videnskabelige undersøgelser. En
rettighedshaver kan bestå af en eller flere
fysiske eller juridiske personer i forening,
herunder bevillingshavere og
bistandsydere.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0050.png
50
§ 5. ......................
…………….
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte tilladelser kan kun
meddeles til ansøgere, der skønnes at have
fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund, og som kan forventes at udøve
virksomheden således, at samfundet har mest
mulig indsigt i og gavn af denne.
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan afslå
at behandle en ansøgning om tilladelse efter
stk. 1, hvis efterforskning eller indvinding af
det pågældende råstof ikke kan forventes at
være forenelig med anden igangværende eller
planlagt anvendelse af undergrunden eller
med en hensigtsmæssig udnyttelse af
undergrunden i øvrigt.
Stk. 5.
Klima- og energiministeren kan
fastsætte bestemmelser om betaling for
ansøgninger om meddelelse af tilladelser som
nævnt i stk. 1.
6.
I
§ 5
udgår
stk. 3.
Stk. 4
og
5
bliver herefter til
stk. 3 og 4.
7.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ
15 a.
Rettighedshavere med
tilladelse til efterforskning og indvinding
af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og
drift af rørledningsanlæg i forbindelse
med indvinding af kulbrinter, jf. § 17, og
ejere af tilstødende olie- og
naturgasrørledningsanlæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts
2014 om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og
kondensat og lovbekendtgørelse nr. 1101
af 18. november 2005 om
kontinentalsoklen, separationsfaciliteter
eller terminalanlæg, skal planlægge for
opretholdelse og videreførelse af
forsyningen af kulbrinter til samfundet i
tilfælde af krisesituationer, herunder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0051.png
51
udarbejde beredskabsplaner og
gennemføre nødvendige foranstaltninger
til sikring af egne anlæg, rørledninger,
kritiske systemer og data m.v.
Rettighedshavere henholdsvis ejere skal
koordinere dette beredskab med
beredskab efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte regler
om varetagelse af de opgaver, som er
anført i stk. 1, herunder om fremsendelse
af oplysninger af relevans for dette
arbejde.«
§ 17.
...............
Stk. 2.
En tilladelse kan meddeles på vilkår
om linjeføring, dimensioner, ejerforhold, ret
for andre til at benytte rørledningen, betaling
herfor, afgift til staten m.v.
………….
8.
I
§ 17, stk. 2,
indsættes efter
”dimensioner”: ”transportkapacitet”.
§ 18 c.
Tilladelser efter § 5 til efter-
forskning og indvinding af geotermisk energi
meddeles for et tidsrum af indtil 6 år.
Stk. 2.
Når vilkårene i en tilladelse efter
stk. 1 er opfyldt, har rettighedshaveren ret til
forlængelse af tilladelsen med henblik på
indvinding. Klima- og energiministeren kan i
særlige tilfælde forlænge tilladelsen, selv om
vilkårene herfor ikke er opfyldt. Tilladelsen
kan dog kun forlænges for de dele af området,
hvorfra der agtes indvundet geotermisk
energi, og højst for et tidsrum af 30 år.
Klima- og energiministeren kan som vilkår
for forlængelsen bestemme, at der inden for
en nærmere fastsat frist skal indsendes
ansøgning om godkendelse af en plan for
indvindingsvirksomheden i henhold til § 10.
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan,
9.
§ 18 c, stk. 1,
affattes således:
»Tilladelser efter § 5 til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi meddeles
for et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt
særlige omstændigheder foreligger, kan
forlænges med henblik på efterforskning
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede
efterforskningsperiode kan kun i
undtagelsesvis overstige 10 år.«
I
§ 18 c
indsættes efter
stk. 2
som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Det tidsrum for indvinding, der er
fastsat i medfør af stk. 2 eller i den
pågældende tilladelse, kan forlænges, når
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0052.png
52
såfremt særlige forhold gør det påkrævet,
meddele tilladelser for tidsrum, der er
længere end nævnt i stk. 1 og 2.
særlige omstændigheder taler herfor.
Såfremt det samlede tidsrum for
tilladelsen dermed vil overstige 50 år,
finder reglerne i § 6 tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 3
bliver herefter
stk. 4.
§ 27.
................
Stk. 2.
Det kan i en tilladelse efter § 5
bestemmes, at en repræsentant for tilsynet
skal kunne overvære møder i rettig-
hedshaveres besluttende organer.
10.
§ 27, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Det kan i tilladelser efter denne
lov bestemmes, at repræsentanter for
tilsynet skal kunne overvære møder i
samarbejdsorganer, der oprettes i
forbindelse med den af tilladelsen
omfattede virksomhed. Tilsynet skal
indkaldes med samme varsel og have
samme materiale, herunder mødereferater,
som de øvrige deltagere.«
§ 28.
Arbejder, der udføres i forbindelse
med virksomhed omfattet af denne lov,
herunder boringer, nedsænkning af skakter og
indsættelse af stoller, må kun iværksættes,
såfremt
klima-
og
energiministerens
godkendelse af udstyr, program og
udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt
tilfælde.
11.
I
§ 28
indsættes efter
stk. 1
som nye
stykker:
»Stk.
2.
Arbejder i boringer på
havområdet med henblik på
efterforskning og indvinding af kulbrinter
i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 er
ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Arbejder i boringer på havområdet
med henblik på efterforskning og
indvinding af kulbrinter i medfør af
tilladelser udstedt efter § 5 må kun
iværksættes, såfremt klima-, energi- og
bygningsministerens godkendelse af
ressourcemæssige forhold vedrørende
udstyr, program og udførelsesmåde er
indhentet i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4.
Klima-, energi- og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0053.png
53
bygningsministeren kan fastsætte vilkår
ved godkendelser efter stk. 1 og 3.«
12.
Efter
§ 28 c
indsættes:
Ȥ 28 d.
Udførelse af en
efterforskningsboring på havområdet,
hvor efterforskningsmålet er olie og gas,
fra anlæg, som ikke benyttes til
indvinding, må kun iværksættes, hvis der
forinden har været foretaget en tidlig og
effektiv offentlig deltagelse vedrørende
de eventuelle virkninger af de planlagte
aktiviteter på miljøet i henhold til regler
udstedt i medfør af andre EU-retsakter,
navnlig direktiv 2001/42/EF eller
2011/92/EU.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
bygningsministeren fastsætter nærmere
regler om underretning og høring af
offentligheden og de berørte myndigheder
og organisationer samt om fastsættelse af
tidsrammer herfor. «
§ 29.
En tilladelse kan hverken direkte eller
indirekte overdrages til andre, medmindre
klima-
og
energiministeren
tillader
overdragelsen og godkender vilkårene for
denne.
Stk. 2.
En tilladelse i henhold til denne lov
er undtaget fra retsforfølgning.
13.
I
§ 29
indsættes efter
stk. 1
som nye
stykker:
»Stk.
2.
Klima-, energi- og
bygningsministeren kan alene godkende
overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis
rettighedshaveren også efter
overdragelsen skønnes at have den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet,
og kan forventes at udøve virksomheden
sådan, at samfundet har mest mulig
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0054.png
54
indsigt i og gavn af denne. Ministeren kan
stille vilkår for godkendelse af
overdragelser.
Stk. 3.
En overdragelse, der fører til
opdeling af området for en tilladelse
meddelt i medfør af §§ 5 eller 23 i dele
med forskellige rettighedshavere, må ikke
føre til opdeling af en forekomst eller til
opdeling af en geologisk struktur, der
benyttes til lagring eller til andre formål
end indvinding af råstoffer.
Stk. 4.
En ansøgning om overdragelse, der
fører til opdeling af området for en
tilladelse meddelt i medfør af §§ 5 eller
23 i dele med forskellige
rettighedshavere, skal indeholde
1) en begrundelse for opdelingen,
2) en beskrivelse af udstrækningen af
de delområder, opdelingen
resulterer i, og beskrivelse af de
efterforskningsmuligheder,
forekomster, lagringsmuligheder
eller andre forhold i undergrunden
af relevans for den konkrete
tilladelse, der vil være indeholdt i
de enkelte dele af tilladelsen efter
opdelingen, og
3) oplysninger om fordelingen af
udestående arbejdsforpligtelser
mellem de resulterende dele af
tilladelsen.
Stk. 2
bliver herefter
stk. 5.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0055.png
55
14.
Efter
§ 29
indsættes:
Ȥ
29 a.
En part, som overdrager en
tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller en
andel af en sådan tilladelse, er subsidiært
økonomisk ansvarligt over for de øvrige
parter med andel i tilladelsen for så vidt
angår udgifter til afvikling af anlæg,
herunder afvikling af påbegyndte anlæg
og installationer, m.v., jf. § 32 a, som
eksisterer på tidspunktet for
overdragelsen. Såfremt en tilladelse efter
§§ 5, 17 eller 23 indehaves af en enkelt
part, indtræder staten som begunstiget i
forhold til subsidiært økonomiske ansvar
efter 1. punktum. Ved godkendelse af en
overdragelse efter § 29 kan der i den i 2.
punktum beskrevne situation fastsættes
vilkår om etablering af sikkerhed for
midler til afvikling af anlæg m.v.
Stk. 2.
En overdragende part er ligeledes
subsidiært økonomisk ansvarligt overfor
staten for de i stk. 1 omhandlede udgifter,
såfremt staten har måttet påtage sig
afvikling for rettighedshaverens regning.
Stk. 3.
Det økonomiske ansvar efter stk.
1-3 beregnes på grundlag af størrelsen af
den overdragede andels del af
omkostningerne til gennemførelse af
afviklingen.
Stk. 4.
Den overdragende parts
økonomiske ansvar gælder uanset, at
andelen eller dele deraf senere
overdrages, dog således at krav først
rettes mod den part, som senest overdrog
andelen.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for
godkendelse efter § 29 af en overdragelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0056.png
56
af en tilladelse efter §§ 5, 17 og 23, eller
en andel af en sådan, at den overdragende
part har afgivet en erklæring om
subsidiært ansvar, jf. Stk. 1-3 overfor de
parter, som til enhver tid udgør
rettighedshaveren til tilladelsen og
overfor staten.
Stk. 6.
Klima-, energi- og
bygningsministeren skal godkende
erklæringer efter stk. 5 og kan fastsætte
vilkår herfor.
§ 29 b.
Klima-, energi- og
bygningsministeren udpeger en operatør
for tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24.
Klima-, energi- og bygningsministeren
skal godkende ændring af operatøren for
en tilladelse. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte vilkår
for godkendelsen. Alene operatører, der
vurderes at besidde den nødvendige
tekniske og finansielle kapacitet, kan
godkendes.
Stk. 2.
Træffer den kompetente
myndighed i medfør af
offshoresikkerhedsloven, havmiljøloven
eller miljøskadeloven afgørelse om, at en
operatør ikke længere har kapacitet til at
opfylde de relevante krav i henhold til
direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter
(offshoresikkerhedsdirektivet),
underretter den klima-, energi- og
bygningsministeren herom. Klima-,
energi- og bygningsministeren underretter
herefter rettighedshaveren herom, og
rettighedshaveren skal sikre udførelsen af
operatørens forpligtelser og straks foreslå
klima-, energi- og bygningsministeren en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0057.png
57
anden operatør.
§ 29 c.
Rettighedshaveren til en tilladelse
efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, skal have
fornøden teknisk og finansiel kapacitet,
og skal kunne forventes at udøve
virksomheden sådan, at samfundet har
mest mulig indsigt i og gavn af denne.
Rettighedshaveren til en tilladelse skal
endvidere forud for overgang til en ny
fase i et arbejdsprogram for
arbejdsforpligtelserne i en tilladelse til
efterforskning og indvinding, inden
godkendelse af en efterforsknings- eller
vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan
for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og
17, og inden iværksættelse af en plan for
afvikling af anlæg til indvinding og
transport, jf. § 32 a, dokumentere at have
fornødenteknisk og økonomisk baggrund
til at kunne udføre den af tilladelsen
omfattede virksomhed.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
bygningsministeren kan til enhver tid
anmode rettighedshaveren til en tilladelse
meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, om
at dokumentere, at de er i besiddelse af
den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet til at kunne udføre aktiviteterne.
Stk. 3.
Rettighedshaverens tekniske
kapacitet skal være tilstrækkelig til at
kunne drive virksomheden på en
ressourcemæssigt og fagligt forsvarlig
måde og til på sikker og betryggende vis
at kunne håndtere ikke planlagte
hændelser. Rettighedshaveren skal have
den fornødne tekniske kapacitet til at
kunne sikre en forsvarlig forberedelse af
og øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt
fortsættelse af alle de foranstaltninger, der
er nødvendige for en effektiv
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0058.png
58
beredskabsindsats og efterfølgende
genopretning.
Stk. 4.
Rettighedshaverens finansielle
kapacitet skal være tilstrækkelig til at
kunne udføre alle aktiviteter, som indgår i
den forestående fase af efterforsknings-
eller indvindingsaktiviteterne, med en
reserve til ikke forudsete udgifter samt
finansielle sikkerhedsstillelser til at
dække potentielle erstatningsansvar, som
kan opstå som følge af aktiviteterne. Den
finansielle kapacitet skal omfatte midler
til øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt
fortsættelse af alle de foranstaltninger, der
er nødvendige for en effektiv
beredskabsindsats og efterfølgende
genopretning, herunder fjernelse af anlæg,
når produktionen er tilendebragt.
Stk. 5.
Såfremt en rettighedshaver til en
tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 i de
i stk. 1, 2. punktum anførte situationer
ikke dokumenterer den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet, kan
efterforsknings-, indvindings- og
afviklingsaktiviteterne i henhold til en
tilladelse ikke videreføres og
godkendelser og tilladelser efter §§ 10, 17
eller 28 ikke meddeles. Rettighedshaveren
kan i et sådant tilfælde efter ansøgning få
forlænget tilladelsen efter §§ 3, 5, 23 eller
24 med op til 3 måneder med henblik på
afhjælpning af forholdet. Under særlige
omstændigheder kan perioden forlænges
herudover. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan under disse
omstændigheder tillade, at visse
aktiviteter udføres. Der kan fastsættes
vilkår for udførelse af sådanne aktiviteter.
Stk. 6.
Såfremt et eller flere af de
selskaber, der i forening udgør en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0059.png
59
rettighedshaver til en tilladelse efter §§ 3,
5, 17, 23 eller 24, ikke kan dokumentere
at have fornøden teknisk og finansiel
kapacitet, kan klima-, energi- og
bygningsministeren give påbud om at
afhjælpe forholdet inden en nærmere
fastsat frist. Der kan endvidere gives
påbud om helt eller delvis at indstille
virksomheden.«
15.
Efter
§ 32
indsættes:
Ȥ
32 a.
Ansøgning om godkendelse af
anlæg m.v. i forbindelse med en plan for
indvindingsvirksomheden
(indvindingsforanstaltninger m.m.),
herunder etablering af rørledninger, jf. §§
10 og 17, og godkendelse efter § 28, skal
ledsages af en plan for afvikling af
samtlige anlæg m.v. omfattet af
ansøgningen samt alle eventuelt tidligere
godkendte anlæg m.v. i forbindelse med
den tilladelse efter §§ 5 eller 17,
ansøgningen vedrører. I afviklingsplanen
skal indgå en opgørelse af de forventede
udgifter til gennemførelse af
afviklingsplanen samt hvorledes der
etableres sikkerhed for, at midlerne til
gennemførelse af afviklingsplanen er til
rådighed. Afviklingsplanen skal
godkendes af klima-, energi- og
bygningsministeren. Der kan fastsættes
vilkår for godkendelsen.
Stk. 2.
Godkendelse efter § 28, stk. 1 eller
stk. 3, af et program for midlertidigt at
efterlade en efterforsknings- eller
vurderingsboring kan kun meddeles, hvis
rettighedshaver har stillet sikkerhed for
udgifterne til permanent lukning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0060.png
60
Stk. 3.
Rettighedshavere til tilladelser
omfattende anlæg til brug for virksomhed
omfattet af loven, som er etableret inden
den 19. juli 2015, og af anlæg, som er
godkendt efter §§ 10, 17, 23 eller 24, men
som endnu ikke er etableret på dette
tidspunkt, skal inden 19. juli 2018
fremsende afviklingsplaner for deres
anlæg til klima-, energi- og
bygningsministerens godkendelse.
Afviklingsplaner skal dog fremsendes
senest 2 år inden en tilladelses ophør eller
senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller
flere anlæg forventes at ville have udtjent
deres formål. Rettighedshavere og ejere af
anlæg etableret i medfør af lov om
etablering og benyttelse af en rørledning
til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts
2014, skal ligeledes fremsende
afviklingsplaner for så vidt angår anlæg
fra Nordsøen og indtil første terminal på
land. Afviklingsplanerne skal godkendes
af klima-, energi- og bygningsministeren.
Der kan fastsættes vilkår for
godkendelsen.
Stk. 4.
Afviklingsplaner efter stk. 1 og 3
skal omfatte afvikling af samtlige anlæg
samt en opgørelse af forventede udgifter
til gennemførelse af planen. I
afviklingsplanen skal indgå, hvordan der
etableres sikkerhed for, at midlerne til
gennemførelse af afviklingsplanerne er til
rådighed.
Stk. 5.
Klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte regler
for indholdet af en afviklingsplan,
herunder om de forudsætninger, som skal
anvendes for afvikling af anlæg m.v.,
opgørelse af udgifterne og krav til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0061.png
61
etablering af sikkerhed for midler til
fjernelse. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om opgørelse af udgifter
og krav til etablering af sikkerhed for
midler til permanent lukning af
efterforsknings- og vurderingsboringer.
Regler for etablering af sikkerhed har
virkning for både rettighedshavere og
selskaber med ansvar efter § 29 a.«
16.
Efter
§ 34 a
indsættes:
Ȥ
34 b.
Klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra
ministeren om forhold, som er omfattet af
denne lov eller regler fastsat i medfør
heraf , skal foregå digitalt.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses efter
denne lov for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.«
17.
Efter
§ 35
indsættes:
Ȥ
35 a.
En rettighedshavers
erstatningsansvar i henhold til tilladelser
efter denne lov skal være dækket af
forsikring. Forsikringen skal give en
rimelig dækning ud fra hensynet til
risikoen ved virksomhedens udøvelse og
præmieomkostningerne.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0062.png
62
bygningsministeren kan godkende anden
form for sikkerhedsstillelse end forsikring
samt stille krav om, at yderligere
forsikringer tegnes.
Stk. 3.
En rettighedshaver ifølge §§ 3, 5,
17, 23 eller 24 skal etablere en procedure
til at sikre omgående og passende
behandling af erstatningskrav, herunder
med hensyn til skadeserstatning for
grænseoverskridende hændelser.
Stk. 4.
Proceduren efter stk. 3 skal
godkendes af klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministeren kan
stille vilkår for godkendelsen.
Stk. 5.
Rettighedshaveren skal
bekendtgøre proceduren efter stk. 3 for
offentligheden.
Stk. 6.
Klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte regler
om forsikring af virksomheden omfattet
af tilladelsen og om meddelelse af
oplysninger om gældende forsikringer til
brug for ministerens tilsyn med
virksomheden og om procedurer efter stk.
3.
§ 35 b.
I tilladelser efter denne lov kan
der fastsættes nærmere bestemmelser om,
at rettighedshavere skal stille sikkerhed til
opfyldelse af samtlige forpligtelser i
henhold til tilladelsen. Sikkerheden kan
kræves ændret eller suppleret med et
varsel. Sikkerhedsstillelsen skal kunne
godkendes af klima-, energi- og
bygningsministeren, som kan fastsætte
vilkår for godkendelsen.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0063.png
63
§ 37 a.
.............
.................
Stk. 3.
Endvidere er lokale og
landsdækkende
foreninger
eller
organisationer, der som hovedformål har
beskyttelse af natur og miljø, eller som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative
interesser, når en afgørelse berører sådanne
interesser, klageberettigede, for så vidt angår
de miljømæssige forhold i afgørelser i
henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvis
afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og
28 b. Disse foreninger eller organisationer
fremsender senest samtidig med klagen deres
vedtægter til Energiklagenævnet som
dokumentation for, at de er lokale eller
landsdækkende, og at deres formål opfylder
de angivne krav.
.................
Stk. 5.
En tilladelse i henhold til §§ 10, 17,
23 d, 23 u og 28, hvor tilladelsen tillige er
omfattet af §§ 28 a og 28 b, må ikke udnyttes,
før klagefristen er udløbet.
.................
18.
I
§ 37 a, stk. 3
og
5,
ændres »§§ 28 a og
28 b« til »§§ 28 a eller 28 b«.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0064.png
64
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/30/EU
af 12. juni 2013
om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk.
1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(
1
),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure
(
2
),
og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter mål bevarelse,
beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og en forsigtig og rationel udnyttelse af
naturressourcerne. Artiklen fastsætter, at Unionens indsats skal understøttes med et højt
beskyttelsesniveau, som bygger på forsigtighedsprincippet og på principperne om, at en
forebyggende indsats er nødvendig, at der skal gribes ind over for miljøskader fortrinsvis ved
kilden, og at forureneren skal betale.
(2) Målet med dette direktiv er så vidt muligt at mindske hyppigheden af større uheld i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og at begrænse deres følger og derved give
havmiljøet og kystsamfundene en bedre beskyttelse mod forurening, at fastlægge mindstekrav
til sikker offshore efterforskning og udnyttelse af olie og gas og at begrænse eventuelle
afbrydelser af Unionens egen energiproduktion og at forbedre beredskabsmekanismerne i
tilfælde af uheld.
(3) Dette direktiv bør ikke alene gælde for kommende offshore olie- og gasanlæg og -
aktiviteter, men også for bestående anlæg, for hvilke der bør indføres overgangsordninger.
(4) Større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter vil med stor sandsynlighed
have ødelæggende og uoprettelige følger for hav- og kystmiljøet samt alvorlige negative
indvirkninger på kystsamfundenes økonomi.
(5) Uheldene i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, navnlig uheldet i Den
Mexicanske Golf i 2010, har vakt offentlighedens interesse for de risici, der er forbundet med
offshore olie- og gasaktiviteter, og har givet anledning til en gennemgang af de politikker, som
har til formål at sikre, at disse aktiviteter foregår på en sikker måde. Kommissionen iværksatte
en gennemgang af offshore olie- og gasaktiviteter og fremlagde sine foreløbige synspunkter om
sikkerheden i forbindelse hermed i meddelelsen »Håndtering af sikkerheden i forbindelse med
olie- og gasaktiviteter offshore« den 13. oktober 2010. Europa-Parlamentet vedtog beslutninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0065.png
65
om dette emne den 7. oktober 2010 og den 13. september 2011. Medlemsstaternes
energiministre gav udtryk for deres holdning i Rådets konklusioner af 3. december 2010.
(6) De risici, der knytter sig til større offshore olie- og gasuheld, er betydelige. Ved at mindske
risikoen for en forurening af offshore farvande bør dette direktiv derfor bidrage til at sikre
beskyttelse af havmiljøet og især til at opnå eller bevare en god miljøtilstand for havmiljøet
senest i år 2020, et mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af
17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet)
(
3
).
(7) Direktiv 2008/56/EF sigter som et af sine vigtigste formål mod at tage hensyn til den
kumulerede virkning af alle aktiviteter på havmiljøet og er hjørnestenen i den integrerede
havpolitik. Den politik er relevant for offshore olie- og gasaktiviteter, da den forudsætter, at
hver økonomisk sektors særlige interesser sammenknyttes med det generelle mål om at sikre en
vidtfavnende forståelse af hav- og kystområder og med målsætningen om at udvikle en
sammenhængende strategi for havene, der tager hensyn til alle økonomiske, miljømæssige og
sociale aspekter ved hjælp af fysisk planlægning for havområder og viden om havene.
(8) Der findes offshore olie- og gasindustrier i en række EU-regioner, og der er udsigt til nye
regionale tiltag i medlemsstaternes offshore farvande med en teknologisk udvikling, der giver
mulighed for at bore i mere udfordrende omgivelser. Offshore produktion af olie og gas er et
væsentligt element, når det gælder Unionens energiforsyningssikkerhed.
(9) De nuværende uoverensstemmende og fragmenterede reguleringsrammer, som finder
anvendelse på sikkerheden af offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen, og industriens aktuelle
praksis på sikkerhedsområdet giver ikke en fuldt ud tilstrækkelig garanti for, at risikoen for
offshore uheld mindskes mest muligt i hele Unionen, og for at den mest effektive
beredskabsindsats gennemføres rettidigt, hvis der sker et uheld i medlemsstaternes offshore
farvande. Under de nuværende ansvarsordninger er det ikke sikkert, at den ansvarlige part klart
kan identificeres, og vedkommende er måske ikke i stand til eller ansvarlig for at betale alle
omkostninger i forbindelse med den skade, der er forvoldt. Den ansvarlige part bør altid klart
kunne identificeres, inden offshore olie- og gasaktiviteter påbegyndes.
(10) Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser
for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af
kulbrinter
(
4
)
kan offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen udføres såfremt der først opnås en
tilladelse. Den koncessionsgivende myndighed skal i denne sammenhæng overveje de tekniske
og finansielle risici og, hvis det er relevant, den tidligere ansvarsadfærd hos ansøgere, der
ønsker at få en tilladelse, som giver eneret til efterforskning og produktion. Det må sikres, at
den koncessionsgivende myndighed, når den undersøger koncessionshaverens tekniske og
finansielle kapacitet, også grundigt undersøger dennes evne til at sikre fortsatte sikre og
effektive aktiviteter under alle forudsigelige forhold. Når medlemsstaterne vurderer den
finansielle kapacitet hos enheder, der anmoder om tilladelse i henhold til direktiv 94/22/EF,
skal de efterprøve, at sådanne enheder har fremlagt relevante beviser for, at der er blevet eller
vil blive truffet passende forholdsregler til at dække erstatningsansvar, som opstår som følge af
større uheld.
(11) Der er behov for at præcisere, at indehavere af tilladelser til offshore olie- og gasaktiviteter
i medfør af direktiv 94/22/EF også er de ansvarlige »operatører« i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(
5
)
og ikke bør overdrage deres forpligtelser i
denne henseende til tredjeparter, som de har kontraheret med.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0066.png
66
(12) Generelle tilladelser i henhold til direktiv 94/22/EF sikrer koncessionshavere eneret til at
efterforske eller producere olie eller gas inden for et givet koncessionsområde, men offshore
olie- og gasaktiviteter i det pågældende område bør være underlagt løbende lovpligtigt tilsyn
udført af medlemsstaternes sagkyndige for at sikre, at der forefindes effektive
begrænsningsforanstaltninger, som skal forhindre større uheld og begrænse deres virkninger på
personer, miljøet og energiforsyningssikkerheden.
(13) Offshore olie- og gasaktiviteter bør kun udføres af operatører, der er udpeget af
koncessionshaverne eller de koncessionsgivende myndigheder. Operatøren kan være en
tredjepart eller koncessionshaveren eller en af koncessionshaverne afhængigt af kommercielle
ordninger eller nationale administrative krav. Operatøren bør altid være enheden med det
primære ansvar for aktiviteters sikkerhed og bør til enhver tid være kompetent til at handle i
den forbindelse. Denne rolle er forskellig afhængigt af, hvilken fase af aktiviteterne
koncessionen omfatter. Operatørens rolle er derfor at drive en brønd i efterforskningsfasen og
drive et produktionsanlæg i produktionsfasen. Det bør være muligt for operatøren af en brønd i
efterforskningsfasen og operatøren af et produktionsanlæg at være samme enhed i et givet
koncessionsområde.
(14) Operatører bør bringe risikoen for større uheld så langt ned som praktisk muligt indtil det
punkt, hvor omkostningerne ved yderligere nedbringelse af risikoen ville stå i klart misforhold
til fordelene ved en sådan nedbringelse. Den praktiske mulighed for
risikonedbringelsesforanstaltninger bør overvåges i lyset af ny viden og den teknologiske
udvikling. Når det vurderes, om tid, omkostninger og indsats vil stå i klart misforhold til
fordelene ved yderligere nedbringelse af risikoen, bør der tages hensyn til bedste praksis inden
for risikoniveauer, der er forenelige med de aktiviteter, der udføres.
(15) Det er vigtigt at sikre, at offentligheden tidligt får en effektiv mulighed for at deltage i
beslutningsprocessen vedrørende aktiviteter, der potentielt kan få betydelige indvirkninger på
miljøet i Unionen. Denne politik er i overensstemmelse med Unionens internationale
forpligtelser som f.eks. FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
(
6
)
(Århuskonventionen). Artikel 6 i Århuskonventionen indeholder bestemmelser om offentlig
deltagelse i afgørelser vedrørende de konkrete aktiviteter, der er opført i konventionens bilag I,
og aktiviteter, som ikke er indeholdt i nævnte bilag I, men som kan have væsentlige
indvirkninger på miljøet. Artikel 7 i Århuskonventionen kræver offentlig deltagelse i planer og
programmer vedrørende miljøet.
(16) Der findes relevante krav i EU-retsakter vedrørende udviklingen af planer og projekter,
navnlig i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet
(
7
),
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet
(
8
),
Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet
(
9
)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af
4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
(
10
).
Dog er ikke alle
efterforskningsmæssige offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af eksisterende EU-krav om
offentlig deltagelse. Dette gælder navnlig for beslutningsprocesser, der sigter mod eller kan
føre til, at efterforskningsaktiviteter påbegyndes fra et ikke-produktionsanlæg. Sådanne
efterforskningsaktiviteter kan dog under visse omstændigheder potentielt have betydelig
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0067.png
67
indvirkning på miljøet, og beslutningsprocessen bør derfor omfattes af offentlig deltagelse som
påkrævet i henhold til Århuskonventionen.
(17) I Unionen findes der allerede eksempler på gode standarder i den nationale
reguleringspraksis vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter. Disse anvendes dog ikke
ensartet i hele Unionen, og der er endnu ingen medlemsstat, som har indarbejdet den samlede
bedste reguleringspraksis i sin lovgivning om forebyggelse af større uheld eller begrænsning af
følgerne for menneskers liv og sundhed og for miljøet. Bedste reguleringspraksis er nødvendig
for at levere en effektiv regulering, der sikrer de højeste sikkerhedsstandarder og beskytter
miljøet; dette kan opnås bl.a. ved at integrere indbyrdes forbundne funktioner i en kompetent
myndighed, som kan trække på en eller flere nationale organers ressourcer.
(18) I overensstemmelse med Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om
minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF)
(
11
)
bør arbejdstagere og/eller deres repræsentanter høres om sikkerhed
og sundhed i arbejdsmiljøet og kunne tage del i drøftelser af alle spørgsmål om sikkerhed og
sundhed i arbejdsmiljøet. Derudover er bedste praksis i Unionen, at medlemsstaterne formelt
indfører høringsmekanismer på et trepartsgrundlag, der omfatter den kompetente myndighed,
operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter. Et eksempel på en sådan formel høring er
ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af
internationale arbejdsstandarder (nr. 144).
(19) Medlemsstaterne bør sikre, at den kompetente myndighed har retlige beføjelser og
passende ressourcer til at kunne træffe effektive, forholdsmæssige og gennemsigtige
håndhævelsesforanstaltninger, herunder, når det er hensigtsmæssigt, standsning af aktiviteterne
i tilfælde af operatørers og ejeres utilfredsstillende sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelse.
(20) Den kompetente myndigheds uafhængighed og objektivitet bør sikres. I den forbindelse
viser erfaringerne fra større uheld tydeligt, at tilrettelæggelsen af administrative beføjelser i en
medlemsstat kan forebygge interessekonflikter ved hjælp af en klar adskillelse mellem
myndighedsfunktioner og dertil knyttede afgørelser vedrørende offshore sikkerhed og miljø og
myndighedsfunktioner vedrørende den økonomiske udvikling af offshore naturressourcer,
herunder udstedelse af koncessioner og forvaltning af indtægter. Sådanne interessekonflikter
forebygges bedst ved en fuldstændig adskillelse af den kompetente myndighed fra de
funktioner, der vedrører den økonomiske udvikling af offshore naturressourcer.
(21) Fuldstændig adskillelse af den kompetente myndighed fra den økonomiske udvikling af
offshore naturressourcer kan dog være uforholdsmæssig, hvis niveauet for offshore olie- og
gasaktiviteter i en medlemsstat er lavt. I et sådant tilfælde forventes den pågældende
medlemsstat at indføre de bedst mulige alternative ordninger for at sikre den kompetente
myndigheds uafhængighed og objektivitet.
(22) Der er brug for særlovgivning til at tage højde for de større farer i forbindelse med den
offshore olie- og gasindustri, navnlig inden for processikkerhed, sikker indeslutning af
kulbrinter, strukturel integritet, forhindring af brand og eksplosion, evakuering, flugt og
redning, og begrænsningen af et større uhelds indvirkning på miljøet.
(23) Dette direktiv bør gælde med forbehold af kravene i andre EU-retsakter, især vedrørende
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af
12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
og sundhed under arbejdet
(
12
)
og direktiv 92/91/EØF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0068.png
68
(24) En regulering af offshore aktiviteter må nødvendigvis gælde både for aktiviteter, som
udføres på faste anlæg og for dem på mobile anlæg, og for hele efterforsknings- og
produktionslivscyklussen, fra projektering til demontering og permanent nedlæggelse.
(25) Den bedste aktuelle praksis for forebyggelse af større uheld i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter bygger på en målsætningsorienteret tilgang og på at opnå de ønskede
resultater ved hjælp af omhyggelig risikovurdering og pålidelige ledelsessystemer.
(26) I henhold til bedste praksis i Unionen tilskyndes operatører og ejere til at indføre en
effektiv sikkerheds- og miljøpolitik for selskabet og til at sætte den i værk inden for rammerne
af et omfattende sikkerheds- og miljøledelsessystem og i en beredskabsplan. Med henblik på at
indføre egnede ordninger for forebyggelse af større uheld bør operatører og ejere foretage en
omfattende og systematisk identificering af alle større uheldsscenarier for alle farlige
aktiviteter, som kan tænkes udført på det pågældende anlæg, herunder indvirkninger på miljøet
som følge af et større uheld. Denne bedste praksis kræver også vurdering af sandsynligheden
og konsekvenserne og derfor risikoen for større uheld og også de foranstaltninger, der er
nødvendige for at forebygge dem, samt de nødvendige foranstaltninger i en
beredskabssituation, skulle et større uheld alligevel ske. Risikovurderingerne og ordningerne
for forebyggelse af større uheld bør beskrives klart og samles i rapporten om større farer.
Rapporten om større farer bør supplere det sikkerheds- og sundhedsdokument, der er
omhandlet i direktiv 92/91/EØF. Arbejdstagerne bør høres i de relevante faser af udarbejdelsen
af rapporten om større farer. Rapporten om større farer bør skulle vurderes grundigt og
accepteres af den kompetente myndighed
(27) Med sigte på at bevare effektiviteten af farebegrænsningsforanstaltninger i forbindelse
med større uheld i medlemsstaternes offshore farvande bør rapporten om større farer udarbejdes
og om nødvendigt ændres under hensyntagen til alle væsentlige aspekter i et produktionsanlægs
livscyklus, herunder projektering, drift, aktiviteter, aktiviteter i kombination med andre anlæg,
flytning af et sådant anlæg inden for den pågældende medlemsstats offshore farvande, større
ændringer og endelig nedlæggelse. På samme måde bør rapporten om større farer også
udarbejdes under hensyntagen til ikke-produktionsanlæg og ændres om nødvendigt for at tage
højde for væsentlige ændringer af anlægget. Intet anlæg bør sættes i drift i medlemsstaternes
offshore farvande, medmindre den kompetente myndighed har accepteret den rapport om større
farer, operatøren eller ejeren har forelagt den. Den kompetente myndigheds accept af rapporten
om større farer bør ikke medføre nogen overdragelse af ansvar for kontrol med større farer fra
operatøren eller ejeren til den kompetente myndighed.
(28) Brøndaktiviteter bør kun foretages med et anlæg, som teknisk er i stand til at kontrollere
alle forudsigelige farer på stedet, hvor brønden er placeret, og med hensyn til hvilket der
foreligger en accepteret rapport om større farer.
(29) Ud over at benytte et egnet anlæg bør operatøren udarbejde en detaljeret udformningsplan
og en driftsplan tilpasset de særlige forhold og farer, der gør sig gældende for hver
brøndaktivitet. Operatøren bør i overensstemmelse med bedste praksis i Unionen lade foretage
en undersøgelse af brøndudformningen udført af en uafhængig sagkyndig. Operatøren bør
fremsende en anmeldelse af planerne for brønden til den kompetente myndighed i så god tid, at
den kompetente myndighed kan iværksætte de fornødne foranstaltninger i forbindelse med den
planlagte brøndaktivitet. I denne forbindelse kan medlemsstaterne indføre strengere nationale
krav inden påbegyndelsen af en brøndaktivitet.
(30) Med henblik på en sikker udformning og fortsatte sikre aktiviteter skal industrien følge
den bedste praksis, som er fastlagt i autoritative standarder og retningslinjer. Sådanne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0069.png
69
standarder og retningslinjer bør ajourføres på baggrund af ny viden og innovationer og for at
sikre løbende forbedringer. Operatører, ejere og kompetente myndigheder bør samarbejde om
at fastlægge prioriteterne for nye og forbedrede standarder og retningslinjer ud fra erfaringerne
med Deepwater Horizon-uheldet og andre større uheld. Under hensyntagen til de etablerede
prioriteter bør udarbejdelsen af nye eller forbedrede standarder og retningslinjer iværksættes
ufortøvet.
(31) I lyset af kompleksiteten af offshore olie- og gasaktiviteter bør operatørernes og ejernes
gennemførelse af bedste praksis være omfattet af en ordning med uafhængig verifikation af
sikkerheds- og miljøkritiske elementer i hele anlæggets livscyklus, herunder i tilfælde af
produktionsanlæg i udformningsfasen.
(32) I det omfang, mobile offshore boreenheder befinder sig i transit og skal betragtes som
skibe, er de underlagt internationale maritime konventioner, navnlig Solas, Marpol eller de
tilsvarende standarder i den gældende version af kodeksen for bygning og udstyring af mobile
offshore boreenheder (MODU-koden). Når de befinder sig i transit i offshore farvande, er
sådanne mobile offshore boreenheder også underlagt EU-retten vedrørende havnestatskontrol
og overholdelse af flagstatens bestemmelser. Dette direktiv er rettet mod sådanne enheder, når
de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produktion eller andre aktiviteter, der
er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
(33) Rapporten om større farer bør bl.a. tage højde for miljørisici, herunder også virkningen af
klimatiske forhold og klimaforandringer på anlæggenes langsigtede robusthed. Eftersom
offshore olie- og gasaktiviteter i én medlemsstat kan have betydelige negative miljøvirkninger i
en anden medlemsstat, er det nødvendigt at indføre og anvende særlige bestemmelser i
overensstemmelse med FN-ECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på
tværs af landegrænserne udfærdiget i Espoo (Finland) den 25. februar 1991. Medlemsstater
med offshore farvande, der er inaktive med hensyn til offshore olie- og gasaktiviteter, bør
udpege kontaktpunkter for at lette et effektivt samarbejde i den forbindelse.
(34) Operatører bør øjeblikkeligt underrette medlemsstaterne, såfremt der sker et større uheld,
eller at det måske er ved at ske, således at medlemsstaten kan iværksætte en indsats efter
omstændighederne. Derfor bør operatører i anmeldelsen medtage egnede og tilstrækkelige
oplysninger om, hvor det aktuelle eller umiddelbart forestående uheld er beliggende, hvilket
omfang det har, og af hvilken art det er, deres egen indsats og det værst tænkelige scenario for
eskalering, herunder grænseoverskridende potentiale.
(35) For at sikre en effektiv beredskabsindsats i nødsituationer bør operatørerne udarbejde
interne beredskabsplaner, der er lokalitetsspecifikke og baseret på de risiko- og farescenarier,
der er identificeret i rapporten om større farer, forelægge dem for deres kompetente myndighed
og opretholde de ressourcer, der er nødvendige for umiddelbart at kunne omsætte planerne, når
der er behov for dem. For så vidt angår mobile offshore boreenheder skal operatørerne sikre, at
ejernes interne beredskabsplaner for anlægget om nødvendigt ændres for at kunne finde
anvendelse i forhold til den specifikke placering og brøndaktivitetsfarer. Sådanne ændringer
bør medtages i anmeldelsen af brøndaktiviteter. Det bør vurderes, om adgangen til
beredskabsressourcer er passende i forhold til kapaciteten til at indsætte dem på uheldsstedet.
Beredskabsressourcernes parathed og effektivitet bør sikres og testes regelmæssigt af
operatørerne. I behørigt begrundede tilfælde kan beredskabsindsatsen baseres på, at
beredskabsudstyr, såsom afspærringsanordninger og andre ressourcer, hurtigt transporteres fra
fjerntliggende placeringer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0070.png
70
(36) Bedste globale praksis kræver, at koncessionshaverne, operatørerne og ejerne tager det
primære ansvar for at kontrollere de risici, de skaber med deres aktiviteter, herunder aktiviteter,
der udføres af entreprenøren på deres vegne, og derfor som led i en selskabspolitik for
forebyggelse af større uheld indfører mekanismer og det højeste niveau for selskabsejerskab for
at gennemføre denne politik på en konsekvent måde gennem hele organisationen i Unionen og
uden for Unionen.
(37) Ansvarlige operatører og ejere bør forventes at udføre deres aktiviteter i hele verden i
overensstemmelse med bedste praksis og standarder. Konsekvent anvendelse af sådan bedste
praksis og sådanne standarder bør være obligatorisk i Unionen, og det ville være ønskeligt, at
operatører og ejere registreret på en medlemsstats område anvender selskabspolitikken for
forebyggelse af større uheld, når de udfører aktiviteter uden for medlemsstaternes offshore
farvande i videst muligt omfang inden for rammerne af gældende national lovgivning.
(38) Selvom det må erkendes, at det måske ikke er muligt at håndhæve anvendelsen af
selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld uden for Unionen, bør medlemsstaterne
sikre, at operatører og ejere medtager deres offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen i
deres dokumenter vedrørende selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld.
(39) Oplysninger om større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen kan hjælpe til en yderligere forståelse af deres potentielle årsager ved bedre at drage
lære af centrale erfaringer og ved yderligere at udvikle reguleringsrammerne. Derfor bør alle
medlemsstater, herunder indlandsmedlemsstater og medlemsstater med offshore farvande, som
ikke har offshore olie- og gasaktiviteter eller koncessionsgivende aktiviteter, kræve rapporter
om større uheld, der finder sted uden for Unionen og som involverer selskaber, der er
registreret på deres område, og de bør udveksle disse oplysninger på EU-plan.
Rapporteringskravene bør ikke hæmme beredskabsindsatsen eller berøre retsforfølgning i
tilknytning til et uheld. I stedet bør de fokusere på uheldets relevans for yderligere udvikling af
sikkerheden ved offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen.
(40) Medlemsstaterne bør forvente, at operatører og ejere, når de følger bedste praksis,
opbygger et effektivt samarbejde med den kompetente myndighed til støtte for dennes bedste
reguleringspraksis og proaktivt sikrer det højeste sikkerhedsniveau, og herunder, når det er
nødvendigt, suspenderer aktiviteter, uden at den kompetente myndighed behøver at gribe ind.
(41) Med henblik på at sikre, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer, der overses eller
ignoreres, er det vigtigt at indføre og fremme anvendelsen af midler for fortrolig indberetning
af denne type problemer og at beskytte informanter (»whistleblowers«). Skønt medlemsstaterne
ingen mulighed har for at håndhæve regler uden for Unionen, bør disse midler gøre det muligt
for personer, der er involveret i offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, at indberette
forhold, der vækker bekymring.
(42) Da der ikke findes et fælles dataindberetningsformat for alle medlemsstater, er det
vanskeligt for dem at udveksle sammenlignelige og pålidelige data. Et fælles format for
operatørers og ejeres indberetning af data til medlemsstaterne ville gøre operatørernes og
ejernes sikkerheds- og miljøresultater mere gennemsigtige og give offentligheden adgang til
relevante og EU-dækkende sammenlignelige oplysninger om offshore olie- og gasaktiviteters
sikkerhed og ville lette formidlingen af de indvundne erfaringer i forbindelse med større uheld
og næsten-uheld.
(43) For at sikre ensartede betingelser for informationsdeling og for at fremme
gennemsigtigheden i offshore olie- og gassektorens virke bør Kommissionen tillægges
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0071.png
71
gennemførelsesbeføjelser med hensyn til formatet og de nærmere vilkår for de oplysninger, der
skal udveksles og gøres offentligt tilgængelige. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de
generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
(
13
).
(44) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af relevante gennemførelsesretsakter
eftersom disse retsakter hovedsagelig er af en rent praktisk art. Derfor vil anvendelsen af
undersøgelsesproceduren ikke være berettiget.
(45) Med henblik på at fremme offentlighedens tillid til autoriteten og integriteten af offshore
olie- og gasaktiviteter i Unionen bør medlemsstaterne jævnligt forelægge Kommissionen
rapporter om aktiviteter og hændelser. Kommissionen bør med jævne mellemrum offentliggøre
rapporter om EU-aktiviteter og tendenser inden for offshore olie- og gassektorens sikkerheds-
og miljøresultater. Medlemsstaterne bør straks underrette Kommissionen og alle andre
medlemsstater, hvis områder eller farvande er berørt, samt den berørte offentlighed, om et
større uheld.
(46) Erfaringerne viser, at det er nødvendigt at sikre fortroligheden af følsomme data, hvis der
skal skabes en åben dialog mellem den kompetente myndighed og operatøren og ejeren. Med
dette mål for øje bør dialogen mellem operatører og ejere og alle medlemsstater baseres på de
relevante gældende internationale retsinstrumenter og EU-retten om adgang til miljørelaterede
oplysninger, dog med forbehold af eventuelle tvingende sikkerheds- og miljøhensyn.
(47) Værdien af et samarbejde mellem offshore myndigheder fremgår allerede tydeligt af
aktiviteterne i North Sea Offshore Authorities Forum og International Regulators Forum.
Lignende samarbejdstiltag er blevet oprettet i hele Unionen i en ekspertgruppe, Den
Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter
(
14
),
hvis opgave
er at fremme effektivt samarbejde mellem nationale repræsentanter og Kommissionen,
herunder formidling af bedste praksis og operationel erfaring, fastlæggelse af prioriteter for
højnelse af standarder og for rådgivning af Kommissionen om reguleringsreformer.
(48) Beredskabsindsatsen og beredskabsplanlægningen i forbindelse med større uheld bør gøres
mere effektiv ved hjælp af systematisk og planlagt samarbejde både medlemsstaterne imellem
og mellem medlemsstaterne og olie- og gasindustrien og ved at dele kompatible
beredskabsindsatsmidler, herunder også ekspertise. Såfremt det er hensigtsmæssigt, bør
sådanne indsatser og planlægninger også gøre brug af de bestående ressourcer og den bistand,
der findes i Unionen, herunder navnlig Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
(»agenturet«) nedsat ved forordning (EF) nr. 1406/2002
(
15
)
og Unionens
civilbeskyttelsesordning nedsat ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom
(
16
).
Medlemsstaterne bør også have lov til at anmode om yderligere bistand fra agenturet via
Unionens civilbeskyttelsesordning.
(49) I henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002 blev agenturet oprettet med det formål at sikre
et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe
i Unionen samt sikre bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg.
(50) Ved gennemførelsen af forpligtelserne i medfør af dette direktiv bør der tages højde for det
forhold, at havområder under en medlemsstats overhøjhed eller suveræne rettigheder og
jurisdiktion udgør en integreret del af de fire havregioner, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i
direktiv 2008/56/EF, dvs. Østersøen, det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet.
Derfor bør det være en prioritet for Unionen at styrke samordning med tredjelande, som har
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0072.png
72
overhøjhed eller suveræne rettigheder og jurisdiktion over havområder i disse havregioner.
Hensigtsmæssige samarbejdsrammer herfor omfatter bl.a. regionale havkonventioner, som
fastsat i artikel 3, punkt 10, i direktiv 2008/56/EF.
(51) For så vidt angår Middelhavet blev der sideløbende med dette direktiv iværksat de
nødvendige foranstaltninger for at Unionen kan tiltræde protokollen om beskyttelse af
Middelhavet mod forurening som følge af udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen,
havbunden og undergrunden
(
17
)
(»offshore protokollen«) til konventionen om beskyttelse af
havmiljøet og kystområdet i Middelhavet (»Barcelonakonventionen«), som blev indgået ved
Rådets afgørelse 77/585/EØF
(
18
).
(52) De arktiske farvande er et særlig vigtigt nabohavmiljø for Unionen og spiller en vigtig
rolle for at modvirke klimaforandringer. På grund af de alvorlige miljøproblemstillinger i
forbindelse med de arktiske farvande bør der lægges særlig vægt på miljøbeskyttelsen af de
arktiske egne i forbindelse med alle offshore olie- og gasaktiviteter, herunder også
efterforskning, idet der tages hensyn til risikoen for større uheld og behovet for en effektiv
beredskabsindsats. Medlemsstater, der er medlem af Det Arktiske Råd, opfordres til aktivt at
arbejde for de højeste standarder med hensyn til miljøsikkerhed i dette sårbare og enestående
økosystem, f.eks. ved hjælp af internationale instrumenter vedrørende forebyggelse, beredskab
og indsats i forbindelse med olieforurening af havet i det arktiske område, og ved hjælp af
arbejdet i bl.a. den taskforce, som er oprettet af Det Arktiske Råd, og Det Arktiske Råds
eksisterende retningslinjer for offshore olie- og gasaktiviteter.
(53) De nationale eksterne beredskabsplaner bør baseres på risikovurdering og tage hensyn til
rapporterne om større farer for de anlæg, der er placeret i de berørte offshore farvande.
Medlemsstaterne bør tage højde for de seneste retningslinjer vedrørende risikovurdering og -
kortlægning med henblik på katastrofehåndtering som forberedt af Kommissionen.
(54) En effektiv indsats i nødsituationer kræver umiddelbar handling af operatøren og ejeren og
et tæt samarbejde med medlemsstaternes beredskabsorganisationer, som samordner indsatsen af
yderligere beredskabsressourcer, efterhånden som situationen udvikler sig. En sådan indsats
omfatter også en grundig undersøgelse af nødsituationen, som bør påbegyndes straks, så der går
mindst mulig information og færrest mulige beviser tabt. Efter en nødsituation bør
medlemsstaterne drage passende konklusioner og træffe eventuelle nødvendige
foranstaltninger.
(55) Det er meget vigtigt, at alle relevante oplysninger, herunder de tekniske data og parametre,
er tilgængelige for den senere undersøgelse. Medlemsstaterne bør sikre, at relevante
oplysninger indsamles under olie- og gasaktiviteterne, og at relevante oplysninger i tilfælde af
et større uheld sikres, og at indsamlingen af oplysninger intensiveres hensigtsmæssigt. I denne
forbindelse bør medlemsstaterne tilskynde til anvendelse af passende tekniske hjælpemidler for
at fremme pålideligheden og registreringen af relevante data og for at forebygge mulig
manipulation heraf.
(56) Dette direktiv bør omfatte virksomme, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for
krænkelser for at sikre en effektiv gennemførelse af kravene i direktivet.
(57) For at tilpasse visse bilag til at omfatte supplerende oplysninger, der kan blive nødvendige
i lyset af de tekniske fremskridt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde for så vidt angår ændringen af kravene i visse bilag til dette direktiv. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0073.png
73
arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(58) Definitionen af skade på vandmiljøet i direktiv 2004/35/EF bør ændres for at sikre, at
koncessionshaveres ansvar i henhold til nævnte direktiv gælder for medlemsstaternes
havområder som defineret i direktiv 2008/56/EF.
(59) Mange bestemmelser i dette direktiv er ikke relevante for indlandsmedlemsstater, dvs.
Østrig, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Luxembourg og Slovakiet. Det er ikke desto mindre
ønskeligt, at disse medlemsstater støtter principperne og de høje standarder, der findes i EU-
retten for sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, i deres bilaterale
kontakter med tredjelande og med relevante internationale organisationer.
(60) Ikke alle medlemsstater med offshore farvande tillader offshore olie- og gasaktiviteter
under deres jurisdiktion. Disse medlemsstater giver ikke tilladelser til eller forebygger større
uheld i forbindelse med sådanne aktiviteter. Det vil derfor være en uforholdsmæssig og
unødvendig forpligtelse, hvis disse medlemsstater skulle gennemføre og implementere alle
bestemmelser i dette direktiv. Uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter kan
imidlertid påvirke deres kyster. Derfor bør disse medlemsstater bl.a. være parate til at reagere
på og efterforske i tilfælde af større uheld og bør samarbejde gennem kontaktpunkter med
andre berørte medlemsstater og med relevante tredjelande.
(61) I kraft af deres geografiske placering er indlandsmedlemsstater hverken involveret i at
koncessionere eller forebygge større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter,
eller potentielt berørt af sådanne uheld i andre medlemsstaters offshore farvande. De bør derfor
ikke forpligtes til at gennemføre størstedelen af bestemmelserne i dette direktiv. Beskæftiger et
selskab, som er registreret i en indlandsmedlemsstat, sig selv eller via datterselskaber med
offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, bør den pågældende medlemsstat anmode
selskabet om at udarbejde en rapport om uheld, der forekommer ved sådanne aktiviteter, som
kan udveksles på EU-plan, for at alle interesserede parter i Unionen kan drage nytte af
erfaringerne fra sådanne uheld.
(62) Ud over de foranstaltninger, som indføres ved dette direktiv, bør Kommissionen
undersøge, om der er andre hensigtsmæssige midler, hvormed større uheld kan forebygges og
deres virkninger begrænses.
(63) Operatørerne bør sikre, at de har adgang til tilstrækkelige fysiske, menneskelige og
finansielle midler til forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.
Da der ikke er nogen af de nuværende finansielle sikkerhedsinstrumenter, herunder
risikopuljeordninger, som kan dække alle mulige følgevirkninger af større uheld, bør
Kommissionen imidlertid foretage yderligere analyser og undersøgelser af hensigtsmæssige
foranstaltninger, som kan sikre en tilstrækkelig robust erstatningsansvarsordning i forbindelse
med skader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter, og af krav til den finansielle kapacitet,
herunder hvorvidt der forefindes passende finansielle sikkerhedsinstrumenter eller andre
ordninger. Dette kan omfatte en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at indføre en gensidig
erstatningsordning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
sine resultater, om nødvendigt ledsaget af forslag.
(64) På EU-plan er det vigtigt, at tekniske standarder suppleres med tilsvarende retlige rammer
i form af produktsikkerhedslovgivning, og at sådanne standarder gælder for offshore anlæg i
medlemsstaternes offshore farvande, og ikke kun faste produktionsanlæg. Kommissionen bør
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0074.png
74
derfor foretage yderligere analyser af de produktsikkerhedsstandarder, der gælder for offshore
olie- og gasaktiviteter.
(65) Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af minimumskrav for forebyggelse af større
uheld og begrænsning af følgerne af større uheld i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund
af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel,
går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastsætter minimumskrav for forebyggelse af større uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.
2. Dette direktiv berører ikke EU-lovgivning vedrørende arbejdstageres sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen, navnlig direktiv 89/391/EØF og direktiv 92/91/EØF.
3. Dette direktiv berører ikke direktiv 94/22/EF, 2001/42/EF, 2003/4/EF
(
19
),
2003/35/EF,
2010/75/EU
(
20
)
og 2011/92/EU.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »større uheld«: i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur:
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas
eller farlige stoffer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller
alvorlig personskade
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og
som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig
personskade
c) enhver anden hændelse, der medfører døden eller alvorlige kvæstelser for fem eller flere
personer, der befinder sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en
olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og c).
Med henblik på at fastslå, hvorvidt en hændelse udgør et større uheld i henhold til litra a), b)
eller d), anses et anlæg, der normalt er ubemandet, som om det var bemandet
2) »offshore«: beliggende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller
på dens kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0075.png
75
3) »offshore olie- og gasaktiviteter«: alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet
infrastruktur, herunder udformning, planlægning, opførelse, drift og demontering deraf, i
forbindelse med efterforskning og produktion af olie eller gas men med undtagelse af transport
af olie og gas fra en kyst til en anden
4) »risiko«: kombinationen af sandsynligheden for en hændelse og konsekvenserne af denne
hændelse
5) »operatør«: den enhed, der er udpeget af koncessionshaveren eller den koncessionsgivende
myndighed til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, herunder planlægning og gennemførelse
af brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af et produktionsanlægs funktioner
6) »egnet«: rigtig eller fuldt ud passende, også med hensyn til forholdsmæssig indsats og
omkostninger, ud fra et givet krav eller i en given situation baseret på objektive beviser og påvist
ved en analyse, sammenligning med passende standarder eller andre løsninger, der anvendes i
sammenlignelige situationer af andre myndigheder eller af industrien
7) »enhed«: en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer
8) »acceptabel« i forbindelse med en risiko: et risikoniveau, for hvilket tid, omkostninger eller
indsats i forbindelse med en nedbringelse heraf vil stå i klart misforhold til fordelene ved en
sådan nedbringelse. Når det vurderes, om tid, omkostninger eller indsats vil stå i klart misforhold
til fordelene ved yderligere nedbringelse af risikoen, skal der tages hensyn til bedste praksis
inden for risikoniveauer, der er forenelige med virksomheden
9) »koncession«: en tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. direktiv 94/22/EF
10) »koncessionsområde«: det geografiske område, der er omfattet af koncessionen
11) »koncessionshaver«: indehaveren eller fælles indehavere af en koncession
12) »entreprenør«: enhver enhed, der har indgået kontrakt med operatøren eller ejeren om at
udføre specifikke opgaver på operatørens eller ejerens vegne
13) »koncessionsgivende myndighed«: den offentlige myndighed, der er ansvarlig for at give
tilladelser eller for at overvåge anvendelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF
14) »kompetent myndighed«: den offentlige myndighed, der er udnævnt i henhold til dette
direktiv, og som er ansvarlig for de opgaver, der er pålagt den i dette direktiv. Den kompetente
myndighed kan bestå af et eller flere offentlige organer
15) »efterforskning«: boring i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der
er nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter
16) »produktion«: offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i koncessionsområdet,
herunder også offshore behandling af olie og gas og transport heraf gennem tilsluttet
infrastruktur
17) »ikke-produktionsanlæg«: andre anlæg end anlæg, der anvendes til produktion af olie og gas
18) »offentligheden«: en eller flere enheder og i henhold til national lovgivning eller praksis
disses foreninger, organisationer eller grupper
19) »anlæg«: en stationær, fast eller mobil indretning eller en kombination af indretninger, som
er permanent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer, som bruges til
offshore olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg omfatter kun
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0076.png
76
mobile offshore boreenheder, når de er placeret i offshore farvande med henblik på boring,
produktion eller andre aktiviteter, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
20) »produktionsanlæg«: anlæg, der anvendes til produktion
21) »tilsluttede infrastruktur«: inden for sikkerhedszonen eller inden for en nærliggende zone på
længere afstand fra anlægget efter medlemsstatens skøn:
a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger tilsluttet
anlægget
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem
22) »accept« i forbindelse med rapporten om større farer: den kompetente myndigheds skriftlige
fremsendelse til operatøren eller ejeren af meddelelse om, at rapporten, hvis den gennemføres
som beskrevet deri, opfylder kravene i dette direktiv. Accept medfører ingen overførsel af ansvar
for styring af større farer til den kompetente myndighed
23) »større fare«: en situation, der har potentiale til at føre til et større uheld
24) »brøndaktivitet«: enhver aktivitet vedrørende en brønd, som kan medføre utilsigtet udslip af
materialer, der potentielt kan føre til et større uheld, herunder boring af en brønd, reparation eller
ændring af en brønd, standsning af brøndaktiviteter og permanent nedlæggelse af en brønd
25) »kombineret drift«: en aktivitet, som udføres fra et anlæg sammen med et eller flere andre
anlæg, og hvis formål vedrører det eller de andre anlæg, og som derved i betydelig grad påvirker
sikkerhedsrisikoen for personer eller beskyttelsen af miljøet på et, flere eller alle anlæg
26) »sikkerhedszone«: et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af anlægget,
som medlemsstaten har udpeget
27) »ejer«: en enhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikke-produktionsanlæg
28) »intern beredskabsplan«: en plan, som er udarbejdet af operatøren eller ejeren i henhold til
kravene i dette direktiv, vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller
begrænse følgerne af et større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
29) »uafhængig verifikation«: en vurdering og bekræftelse af gyldigheden af bestemte skriftlige
erklæringer foretaget af en enhed eller en organisatorisk del af operatøren eller ejeren, som ikke
er kontrolleret eller påvirket af den enhed eller den organisatoriske del, der anvender disse
erklæringer
30) »væsentlig ændring«:
aa)i tilfælde af en rapport om større farer en ændring af det grundlag, på hvilket den oprindelige
rapport blev accepteret, herunder bl.a. fysiske forandringer, tilgængelig ny viden eller teknologi
og ændringer i driftsledelsen
)b) tilfælde af anmeldelse af brøndaktiviteter eller kombineret drift en ændring af det grundlag,
på hvilket den oprindelige anmeldelse blev indgivet, herunder bl.a. fysiske forandringer,
udskiftning af et anlæg med et andet, tilgængelig ny viden eller teknologi og ændringer i
ledelsen af driften
31) »påbegyndelse af aktiviteterne«: det tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede
infrastruktur for første gang benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0077.png
77
32) »beredskabseffektivitet ved olieudslip«: effektiviteten af beredskabssystemer for udslip, når
der reageres på et olieudslip på grundlag af en analyse af frekvensen, varigheden og
tidsbestemmelsen af miljøforhold, som kan forhindre en indsats. Vurderingen af
beredskabseffektivitet ved olieudslip udtrykkes som en procentdel af den tid, hvor sådanne
forhold ikke er til stede, og omfatter en beskrivelse af driftsbegrænsningerne på de berørte anlæg
som et resultat af denne vurdering
33) »sikkerheds- og miljøkritiske elementer«: dele af et anlæg, herunder computerprogrammer,
hvis formål det er at forebygge eller begrænse følgerne af et større uheld, og som, hvis de
svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til et større uheld
34) »trepartshøring«: en formel ordning for at muliggøre dialog og samarbejde mellem den
kompetente myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter
35) »industri«: enheder, som er direkte involveret i offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af
dette direktiv, eller hvis aktiviteter er tæt knyttet til disse aktiviteter
36) »ekstern beredskabsplan«: en lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre
eskalering eller begrænse følgerne af et større uheld i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter under anvendelse af alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i den
relevante interne beredskabsplan og enhver yderligere ressource, som medlemsstaterne stiller til
rådighed
37) »større miljøhændelse«: en hændelse, som får eller sandsynligvis får betydelig negativ
indvirkning på miljøet i henhold til direktiv 2004/35/EF.
KAPITEL II
FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD I FORBINDELSE MED OFFSHORE OLIE-
OG GASAKTIVITETER
Artikel 3
Generelle principper for risikostyring inden for offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører sikrer, at alle egnede foranstaltninger træffes for at
forebygge større uheld som følge af offshore olie- og gasaktiviteter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det forhold, at det var entreprenørers handlinger eller undladelser,
der førte til eller bidrog til større uheld, ikke fritager operatørerne fra deres opgaver i medfør af
dette direktiv.
3. I tilfælde af et større uheld, sikrer medlemsstaterne, at operatørerne træffer alle egnede
foranstaltninger for at begrænse dets virkninger på menneskers sundhed og på miljøet.
4. Medlemsstaterne kræver, at operatørerne sikrer, at offshore olie- og gasaktiviteter udføres på
grundlag af systematisk risikostyring, således at de resterende risici ved større uheld for
mennesker, miljøet og offshore anlæg er acceptable.
Artikel 4
Sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0078.png
78
1. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om udstedelse eller overførsel af koncessioner til at
udføre offshore olie- og gasaktiviteter tager hensyn til den kapacitet, som ansøgeren om en sådan
koncession har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af koncessionen som
krævet i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen, navnlig dette direktiv.
2. I særdeleshed, når der foretages en vurdering af ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet,
tages behørigt hensyn til følgende:
a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende det pågældende
koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet,
jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF
) b)den relevante fase af de offshore olie- og gasaktiviteter
cc)ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække det
potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de pågældende offshore olie- og
gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et sådant
erstatningsansvar har hjemmel i national ret.
dd) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder
med hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med
hvilke der blev anmodet om koncession.
Forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hører den
koncessionsgivende myndighed, hvis hensigtsmæssigt, den kompetente myndighed.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udsteder en koncession,
medmindre den er tilfreds med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har truffet eller vil
træffe passende foranstaltninger på grundlag af ordninger, som medlemsstaterne beslutter, til
dækning af det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens
offshore olie- og gasaktiviteter. En sådan foranstaltning skal være på plads og virksom fra starten
af offshore olie- og gasaktiviteterne. Medlemsstaterne kræver, at ansøgere på passende vis
forelægger dokumentation for teknisk og finansiel kapacitet og eventuelle andre relevante
oplysninger vedrørende det område, der er omfattet af koncessionen og den relevante fase af
offshore olie- og gasaktiviteterne.
Medlemsstaterne vurderer, hvorvidt de i første afsnit omhandlede bestemmelser er
fyldestgørende med henblik på at fastslå, hvorvidt ansøgeren råder over tilstrækkelige finansielle
midler til øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er
nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.
Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter og andre
ordninger for at bistå ansøgere om koncession med at påvise deres finansielle kapacitet i henhold
til første afsnit.
Medlemsstaterne indfører som et minimum procedurer til at sikre omgående og passende
behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for
grænseoverskridende hændelser.
Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren opretholder en tilstrækkelig stor kapacitet til at
opfylde deres finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og
gasaktiviteter.
4. Den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren udpeger operatøren. Når
operatøren skal udpeges af koncessionshaveren, underrettes den koncessionsgivende myndighed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0079.png
79
om udpegelsen på forhånd. I sådanne tilfælde kan den koncessionsgivende myndighed, om
nødvendigt i samråd med den kompetente myndighed, gøre indsigelse mod udpegelsen af
operatøren. Når der gøres en sådan indsigelse, kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren
udpeger en egnet alternativ operatør eller påtager sig operatørens forpligtelser i henhold til dette
direktiv.
5. Koncessionsprocedurerne for offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse med et givent
koncessionsområde tilrettelægges på en sådan måde, at medlemsstaten kan tage hensyn til de
oplysninger, der er indsamlet som resultat af efterforskningen, inden produktionen går i gang.
6. Når der foretages en vurdering af de tekniske og finansielle kapaciteter, som en ansøger om en
koncession har, lægges der særlig vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer,
navnlig økosystemer, der spiller en vigtig rolle for modvirkning af og tilpasning til
klimaforandringer, såsom salt- og havgræsenge, og beskyttede havområder, såsom særlige
bevaringsområder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter
(
21
),
særlige beskyttede områder i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle
(
22
)
og beskyttede havområder som aftalt af Unionen eller de berørte medlemsstater inden
for rammerne af de internationale eller regionale aftaler, som de er part i.
Artikel 5
Offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningers
virkninger på miljøet
1. Boringen af en efterforskningsbrønd fra et ikke-produktionsanlæg påbegyndes kun, hvis
medlemsstatens relevante myndigheder forinden har sikret, at der er iværksat tidlig og effektiv
offentlig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og
gasaktiviteter på miljøet i henhold til andre EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF eller
2011/92/EU alt efter omstændighederne.
2. Når der ikke er iværksat offentlig deltagelse i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at der
træffes følgende foranstaltninger:
a a) offentligheden informeres ved offentlige meddelelser eller andre egnede midler såsom
elektroniske medier om, hvor det planlægges at tillade efterforskningsaktiviteter
b b) den berørte offentlighed identificeres, herunder den del af offentligheden, som er berørt
af eller sandsynligvis vil blive berørt af, eller som har en interesse i afgørelsen om at
tillade efterforskningsaktiviteter, herunder relevante ikke-statslige organisationer, f.eks.
de organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og andre relevante organisationer
c c) relevante oplysninger om sådanne planlagte aktiviteter stilles til rådighed for
offentligheden, herunder bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningstagningen
og om, hvem kommentarer eller spørgsmål kan rettes til
d d) offentligheden kan fremkomme med kommentarer og synspunkter på et tidspunkt, hvor
alle muligheder stadig står åbne, inden der træffes afgørelser om at tillade efterforskning
e e) når de i litra d) omhandlede afgørelser træffes, tages der behørigt hensyn til resultaterne
af offentlighedens deltagelse, og
f f) den berørte medlemsstat oplyser omgående offentligheden, efter at have behandlet dens
kommentarer og udtalelser, om de afgørelser, der er truffet, og om begrundelserne herfor
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0080.png
80
og overvejelser, der ligger til grund for disse afgørelser, herunder information om
processen for offentlighedens deltagelse.
Der fastsættes rimelige tidsrammer, således at der er tilstrækkelig tid til hver af de forskellige
etaper i offentlighedens deltagelse.
1. Denne artikel finder ikke anvendelse på områder, der var omfattet af en koncession,
inden den 18. juli 2013.
Artikel 6
Offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder
1. Medlemsstaterne sikrer, at produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur kun drives i et
koncessionsområde og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk.
4.
2. Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren sikrer, at operatøren har kapacitet til at
opfylde kravene for specifik drift inden for koncessionens rammer.
3. Under alle olie- og gasaktiviteter kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren tager alle
rimelige skridt for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og lever op til
sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
4. Beslutter den kompetente myndighed, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde
de relevante krav i henhold til dette direktiv, underrettes den koncessionsgivende myndighed
herom. Den koncessionsgivende myndighed underretter herefter koncessionshaveren herom, og
koncessionshaveren skal tage ansvaret for udførelsen af de pågældende forpligtelser og straks
foreslå den koncessionsgivende myndighed en anden operatør.
5. Medlemsstaterne sikrer, at aktiviteter, der knytter sig til produktionsanlæg og ikke-
produktionsanlæg, ikke påbegyndes eller fortsættes, før den kompetente myndighed har
accepteret rapporten om større farer i overensstemmelse med dette direktiv.
6. Medlemsstaterne sikrer, at brøndaktiviteter eller kombineret drift ikke påbegyndes eller
fortsættes, før rapporten om større farer for de involverede anlæg er blevet accepteret i
overensstemmelse med dette direktiv. Derudover må sådanne aktiviteter ikke påbegyndes eller
fortsættes, hvis der ikke er indgivet en anmeldelse af brøndaktiviteter eller en anmeldelse af
kombineret drift i henhold til henholdsvis artikel 11, stk. 1, litra h) eller i), til den kompetente
myndighed, eller hvis den kompetente myndighed gør indsigelse mod en anmeldelses indhold.
7. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres en sikkerhedszone omkring et anlæg, og at fartøjer
forbydes indsejling eller ophold i denne sikkerhedszone.
Dette forbud finder dog ikke anvendelse på et fartøj, der sejler ind eller opholder sig i
sikkerhedszonen:
a i. i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring,
fornyelse eller fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær
sikkerhedszonen
b ii. for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra ethvert
anlæg i sikkerhedszonen
c iii. for at inspicere ethvert anlæg eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0081.png
81
d iv.
v.
) vi.
g vii.
sikkerhedszone i henhold til medlemsstatens bemyndigelse
i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom
på grund af uvejr
fordi det er i havsnød, eller
hvis operatøren, ejeren eller medlemsstaten, hvori sikkerhedszonen befinder sig, har
givet sit samtykke.
8. Medlemsstaterne udarbejder en mekanisme til effektiv deltagelse i trepartskonsultationer
mellem den kompetente myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter om
formuleringen af standarder og politikker vedrørende forebyggelse af større uheld.
Artikel 7
Erstatningsansvar for miljøskader
Uden at det berører det eksisterende anvendelsesområde for erstatningsansvar vedrørende
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader i henhold til direktiv 2004/35/EF, sikrer
medlemsstaterne, at koncessionshaveren er økonomisk ansvarlig for forebyggelse og afhjælpning
af miljøskader som defineret i nævnte direktiv forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført
af eller på vegne af koncessionshaveren eller operatøren.
Artikel 8
Udpegelse af den kompetente myndighed
1. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed med ansvar for følgende
myndighedsfunktioner:
a a) at vurdere og acceptere rapporter om større farer, vurdere designanmeldelser og vurdere
anmeldelser af brøndaktiviteter eller kombineret drift samt øvrige lignende dokumenter,
som indgives til den
b b) at føre tilsyn med operatørers og ejeres overholdelse af dette direktiv, herunder
inspektioner, undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger
c c) at rådgive andre myndigheder eller organer, herunder den koncessionsgivende
myndighed
) d) at udarbejde årlige planer i overensstemmelse med artikel 21
f
e) at udarbejde rapporter
f) at samarbejde med de kompetente myndigheder eller kontaktpunkter i henhold til artikel
27.
2. Medlemsstaterne sikrer til enhver tid, at den kompetente myndighed er uafhængig og objektiv,
når den udfører sine myndighedsfunktioner, og navnlig med hensyn til stk. 1, litra a), b) og c). I
overensstemmelse hermed forebygges interessekonflikter mellem på den ene side den
kompetente myndigheds myndighedsfunktioner og på den anden side myndighedsfunktionerne
vedrørende den økonomiske udvikling af de offshore naturressourcer og udstedelse af
koncessioner til offshore olie- og gasaktiviteter i medlemsstaten og indsamlingen og
forvaltningen af indtægter fra disse aktiviteter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0082.png
82
3. For at opfylde målene i stk. 2 kræver medlemsstaterne, at den kompetente myndigheds
funktioner udføres inden for en myndighed, der er uafhængig af alle medlemsstatens opgaver i
forbindelse med den økonomiske udvikling af de offshore naturressourcer og udstedelse af
koncessioner til offshore olie- og gasaktiviteter i medlemsstaten og indsamlingen og
forvaltningen af indtægter fra disse aktiviteter.
Er det samlede antal normalt bemandede anlæg på under seks, kan den pågældende medlemsstat
dog beslutte ikke at anvende stk. 3, første afsnit. En sådan beslutning træffes med forbehold af
dens forpligtelser i henhold til stk. 2.
4. Medlemsstaterne stiller en beskrivelse af, hvordan den kompetente myndighed er organiseret,
til rådighed for offentligheden, herunder hvorfor de har etableret den kompetente myndighed på
en sådan måde, og hvordan de har sikret, at myndighedsfunktionerne i stk. 1 udføres, og
forpligtelserne i stk. 2 overholdes.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed råder over tilstrækkelige menneskelige
og finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv. Disse ressourcer
skal svare til medlemsstaternes omfang af offshore olie- og gasaktiviteter.
6. Medlemsstaterne kan indgå formelle aftaler med hensigtsmæssige EU-agenturer eller andre
egnede organer, hvis sådanne findes, om ydelse af specialiseret ekspertise til støtte for den
kompetente myndighed, når den udfører sine myndighedsfunktioner. For så vidt angår dette
stykke anses et organ for uegnet, hvis dets objektivitet kan blive bragt i fare på grund af
interessekonflikter.
7. Medlemsstaterne kan indføre mekanismer, i henhold til hvilke de finansielle omkostninger for
den kompetente myndighed ved udførelsen af sine opgaver i henhold til dette direktiv kan
dækkes af koncessionshavere, operatører eller ejere.
8. Når den kompetente myndighed består af mere end et organ, gør medlemsstaterne alt, hvad de
kan, for at undgå duplikering af myndighedsfunktioner organerne imellem. Medlemsstaterne kan
udpege et af organerne til at være det ledende organ med ansvar for at koordinere de
myndighedsfunktioner, der er pålagt i henhold til dette direktiv, og for at aflægge rapport til
Kommissionen.
9. Medlemsstaterne gennemgår den kompetente myndigheds aktiviteter og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til forbedring af dens effektivitet i forbindelse med udførelse af
myndighedsfunktionerne i stk. 1.
Artikel 9
Den kompetente myndigheds funktioner
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a a) handler uafhængigt af politikker, myndighedsafgørelser eller andre overvejelser, der ikke
vedrører dens opgaver i henhold til dette direktiv
b b) præciserer omfanget af sine ansvarsområder og operatørens og ejerens ansvar for
kontrollen med risikoen for større uheld i henhold til dette direktiv
c c) udarbejder en politik, en proces og procedurer for grundig vurdering af rapporter om
større farer og anmeldelser, som indgives i henhold til artikel 11 samt tilsyn med
overholdelse af dette direktiv i medlemsstatens jurisdiktion, herunder inspektion,
undersøgelse og håndhævelsesforanstaltninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0083.png
83
d
e
f
d) gør politikken, processen og procedurerne i henhold til litra c) tilgængelige for
operatører og ejere og gør sammenfatninger heraf tilgængelige for offentligheden
e) hvor det er nødvendigt, forbereder og gennemfører koordinerede eller fælles procedurer
med andre myndigheder i medlemsstaten for at påtage sig opgaverne i henhold til dette
direktiv, og
f) baserer sin politik, organisation og sine arbejdsprocedurer på principperne i bilag III.
Artikel 10
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds opgaver
1. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA, herefter »agenturet«) yder
medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand i overensstemmelse med sit
mandat i henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002.
2. Inden for rammerne af dets mandat skal agenturet:
a a) bistå Kommissionen og den berørte medlemsstat, når den anmoder herom, med at påvise
og overvåge omfanget af et olie- eller gasudslip
b b) bistå medlemsstaterne, når de anmoder herom, med at forberede og gennemføre eksterne
beredskabsplaner, især når der forekommer grænseoverskridende virkninger inden for og
uden for medlemsstaternes offshore farvande
c c) sammen med medlemsstaterne og operatørerne udarbejde et katalog over tilgængelige
beredskabsudstyr og -tjenester på grundlag af medlemsstaternes eksterne og interne
beredskabsplaner.
3. Agenturet kan, hvis det anmodes om det:
a a) bistå Kommissionen med at vurdere medlemsstaternes eksterne beredskabsplaner for at
kontrollere, hvorvidt planerne er i overensstemmelse med dette direktiv
b b) evaluere øvelser, der har det at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænser og på
EU-plan som fokus.
KAPITEL III
FORBEREDELSE OG UDFØRELSE AF OFFSHORE OLIE- OG GASAKTIVITETER
Artikel 11
Dokumenter, der skal forelægges vedrørende udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren forelægger følgende dokumenter for den
kompetente myndighed:
a a) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld eller en fyldestgørende beskrivelse
heraf i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og 5
b b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der gælder for anlægget, eller en fyldestgørende
beskrivelse heraf i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3 og 5
c c) hvis der er tale om et planlagt produktionsanlæg, en designanmeldelse i
overensstemmelse med kravene i bilag I, del 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0084.png
84
d
e
f
d) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning i overensstemmelse med artikel
17
e) en rapport om større farer i overensstemmelse med artikel 12 og 13
f) i tilfælde af en væsentlig ændring eller demontering af et anlæg, en ændret rapport om
større farer i overensstemmelse med artikel 12 og 13
g g) den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf i overensstemmelse
med artikel 14 og 28
h h) i tilfælde af en brøndaktivitet en anmeldelse af den pågældende brøndaktivitet og
oplysninger om den pågældende brøndaktivitet i overensstemmelse med artikel 15
i i) i tilfælde af en kombineret aktivitet en anmeldelse af kombineret drift i overensstemmelse
med artikel 16
j j) i tilfælde af et eksisterende produktionsanlæg, som skal flyttes til en ny driftsplacering,
en flytningsanmeldelse i overensstemmelse bilag I, del 1
k k) ethvert andet relevant dokument, som den kompetente myndighed anmoder om.
2. De dokumenter, der skal forelægges i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og g), indgår i den i
henhold til stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer. Brøndoperatørens selskabspolitik
for forebyggelse af større uheld skal, hvis ikke tidligere indgivet, indgå sammen med
anmeldelsen af brøndaktiviteter, der skal indgives i henhold til stk. 1, litra h).
3. Den designanmeldelse, der er påkrævet i henhold til stk. 1, litra c), indgives til den kompetente
myndighed inden for en frist, der fastsættes af den kompetente myndighed, inden den påtænkte
forelæggelse af rapporten om større farer for den planlagte aktivitet. Den kompetente myndighed
skal reagere på designanmeldelsen med bemærkninger, der skal tages i betragtning i rapporten
om større farer.
4. Skal et eksisterende produktionsanlæg bringes ind i eller ud af en medlemsstats offshore
farvand, underretter operatøren den kompetente myndighed skriftligt herom inden den dato, hvor
produktionsanlægget planlægges ført ind i eller ud af medlemsstatens offshore farvand.
5. Den flytningsanmeldelse, der kræves i henhold til stk. 1, litra j), indgives til den kompetente
myndighed på et tilstrækkelig tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan til, at operatøren kan tage
hensyn til forhold, som den kompetente myndighed måtte fremføre under udarbejdelsen af
rapporten om større farer.
6. Sker der en væsentlig ændring, der får virkning for design- eller flytningsanmeldelsen inden
forelæggelsen af rapporten om større farer, underrettes den kompetente myndighed om den
ændring så hurtigt som muligt.
7. Den i henhold til stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer forelægges for den
kompetente myndighed inden for en frist, der fastlægges af den kompetente myndighed, og som
er inden den planlagte påbegyndelse af aktiviteterne.
Artikel 12
Rapport om større farer for et produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren udarbejder en rapport om større farer for et
produktionsanlæg, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0085.png
85
indeholde de i bilag I, del 2 og 5, omhandlede oplysninger og skal ajourføres, når det er
hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myndighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser af
forberedelsen af rapporten om større farer for et produktionsanlæg, og at der forelægges
dokumentation herfor i overensstemmelse med bilag I, del 2, punkt 3.
3. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg kan udarbejdes, så den gælder for en
gruppe anlæg, hvis dette er godkendt af den kompetente myndighed.
4. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer kan accepteres, sikrer
medlemsstaterne, at operatøren på anmodning fra den kompetente myndighed leverer sådanne
oplysninger og foretager de nødvendige ændringer af den forelagte rapport om større farer.
5. Skal der foretages ændringer af et produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring, eller
påtænkes det at demontere et fast produktionsanlæg, udarbejder operatøren en ændret rapport om
større farer, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der
fastsættes af den kompetente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de planlagte ændringer ikke tages i brug eller, at en demontering
ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om større
farer for produktionsanlægget.
7. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af
operatøren, mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det.
Resultaterne af gennemgangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 13
Rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at ejeren udarbejder en rapport om større farer for et ikke-
produktionsanlæg, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal
omfatte de oplysninger, der er anført i bilag I, del 3 og 5, og skal ajourføres, når det er
hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myndighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser i
forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg, og at
der forelægges dokumentation herfor i overensstemmelse med bilag I, del 3, punkt 2.
3. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer for et ikke-
produktionsanlæg kan accepteres, kræver medlemsstaterne, at ejeren på anmodning fra den
kompetente myndighed leverer sådanne oplysninger og foretager de nødvendige ændringer af
den forelagte rapport om større farer.
4. Skal der foretages ændringer af et ikke-produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring,
eller påtænkes det at demontere et fast ikke-produktionsanlæg, udarbejder ejeren en ændret
rapport om større farer, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en
frist, der fastsættes af den kompetente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6, punkt
1, 2 og 3.
5. For så vidt angår et fast ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte
ændringer ikke tages i brug eller, at en demontering ikke påbegyndes, før den kompetente
myndighed har accepteret den ændrede rapport om større farer for det stationære ikke-
produktionsanlæg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0086.png
86
6. For så vidt angår et mobilt ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte
ændringer ikke tages i brug, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport
om større farer for det mobile ikke-produktionsanlæg.
7. Rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af
ejeren, mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det.
Resultaterne af gennemgangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 14
Interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne eller, i givet fald, ejere udarbejder interne
beredskabsplaner, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g). Planerne udarbejdes
i overensstemmelse med artikel 28 under hensyntagen til den risikovurdering vedrørende større
uheld, som er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste rapport om større farer.
Planen omfatter en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
2. Skal et mobilt ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre brøndaktiviteter, tages der i den
interne beredskabsplan for anlægget højde for den risikovurdering, der er gennemført under
udarbejdelsen af den anmeldelse af brøndaktiviteterne, der skal indgives i henhold til artikel 11,
stk. 1, litra h). Skal den interne beredskabsplan ændres på grund af særlige forhold for eller
placeringen af brønden, sikrer medlemsstaterne, at brøndoperatøren forelægger den ændrede
interne beredskabsplan, eller en fyldestgørende beskrivelse heraf, for den kompetente myndighed
som et supplement til den relevante anmeldelse af brøndaktiviteterne.
3. Skal et ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre kombineret drift, ændres den interne
beredskabsplan til at omfatte den kombinerede drift og forelægges for den kompetente
myndighed som et supplement til den relevante anmeldelse af den kombinerede drift.
Artikel 15
Anmeldelse af og oplysninger om brøndaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forbereder anmeldelsen, der skal indgives til den
kompetente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, litra h). Den skal forelægges inden for en frist, der
fastsættes af den kompetente myndighed, der ligger forud for påbegyndelsen af brøndaktiviteten.
Denne anmeldelse af brøndaktiviteter skal indeholde nærmere oplysninger om brøndens
udformning og de foreslåede brøndaktiviteter i overensstemmelse med bilag I, del 4. Dette
omfatter en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes
nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger, før brøndaktiviteterne påbegyndes, hvilket kan
omfatte forbud mod, at aktiviteterne påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren inddrager den uafhængige verifikator i
planlægningen og udarbejdelsen af en væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse af
brøndaktiviteterne i henhold til artikel 17, stk. 4, litra b), og at denne straks underretter den
kompetente myndighed om enhver væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse af
brøndaktiviteterne. Den kompetente myndighed gennemgår disse ændringer, og iværksætter,
hvis det skønnes nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0087.png
87
4. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forelægger rapporter om brøndaktiviteter for den
kompetente myndighed i overensstemmelse med kravene i bilag II. Rapporterne forelægges med
ugentlige intervaller begyndende på den dag, hvor brøndaktiviteterne påbegyndes, eller med
intervaller, der fastsættes af den kompetente myndighed.
Artikel 16
Anmeldelse af kombineret drift
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, i
fællesskab udarbejder anmeldelsen, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra i).
Anmeldelsen skal indeholde de i bilag I, del 7, omhandlede oplysninger. Medlemsstaterne sikrer,
at en af de berørte operatører indgiver anmeldelsen af den kombinerede drift til den kompetente
myndighed. Anmeldelsen skal indgives inden for en frist, som fastsættes af den kompetente
myndighed, inden den kombinerede drift påbegyndes.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes
nødvendigt, passende foranstaltninger, før den kombinerede drift påbegyndes, hvilket kan
omfatte forbud mod, at driften påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den operatør, der indgav anmeldelsen, straks underretter den
kompetente myndighed om enhver væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse. Den
kompetente myndighed gennemgår disse ændringer, og iværksætter, hvis det skønnes
nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger.
Artikel 17
Uafhængig verifikation
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere fastsætter ordninger for uafhængig verifikation,
og at de udarbejder en beskrivelse af sådanne ordninger, som skal forelægges i henhold til artikel
11, stk. 1, litra d), og som skal indgå i det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal
forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b). Beskrivelsen skal indeholde de i bilag I, del 5,
omhandlede oplysninger.
2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berører ikke det ansvar, som operatøren eller
ejeren bærer for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer fungerer korrekt og
sikkert.
3. Udvælgelsen af en uafhængig verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig
verifikation skal opfylde kriterierne i bilag V.
4. Ordningerne for uafhængig verifikation indføres:
a a) i forbindelse med anlæg for på en uafhængig måde at skabe sikkerhed for, at de
sikkerheds- og miljøkritiske elementer, der er identificeret i risikovurderingen for
anlægget, som beskrevet i rapporten om større farer, er egnede, og at tidsplanen for
undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er egnet, ajourført
og fungerer efter hensigten
b b) i forbindelse med anmeldelser af brøndaktiviteter for på en uafhængig måde at skabe
sikkerhed for, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er
egnede til de forventede brøndforhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0088.png
88
5. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere reagerer på og træffer passende foranstaltninger
på grundlag af den uafhængige verifikators rådgivning.
6. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at rådgivning fra den uafhængige
verifikator i henhold til stk. 4, litra a), og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på
grundlag af sådan rådgivning, stilles til rådighed for den kompetente myndighed og opbevares af
operatøren eller ejeren i en periode på seks måneder efter afslutningen af de offshore olie- og
gasaktiviteter, som de vedrører.
7. Medlemsstaterne kræver, at brøndoperatører sikrer, at den uafhængige verifikators resultater
og bemærkninger i henhold til nærværende artikels stk. 4, litra b), og at deres foranstaltninger
som reaktion på disse resultater og bemærkninger fremgår af anmeldelsen af brøndaktiviteterne
udarbejdet i overensstemmelse med artikel 15.
8. For et produktionsanlæg skal verifikationsordningen være indført, inden designet færdiggøres.
For et ikke-produktionsanlæg skal ordningen være indført, inden aktiviteterne påbegyndes i
medlemsstaternes offshore farvande.
Artikel 18
Den kompetente myndigheds beføjelser i forbindelse med aktiviteter på anlæg
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a a) forbyder drift af eller påbegyndelse af aktiviteter på ethvert anlæg eller enhver tilsluttet
infrastruktur, hvis de foreslåede foranstaltninger i rapporten om større farer til
forebyggelse eller begrænsning af følgerne af større uheld eller anmeldelserne af
brøndaktiviteter eller kombineret drift forelagt i henhold til artikel 11, stk.1, litra h) eller
i), henholdsvis anses for at være utilstrækkelige til at opfylde kravene fastsat i dette
direktiv
b b) i ekstraordinære situationer, og hvor den ikke mener, at sikkerhed og miljøbeskyttelse
bringes i fare, afkorter det tidsinterval, der er påkrævet mellem indgivelsen af rapporten
om større farer eller andre dokumenter, der skal forelægges i henhold til artikel 11, og
påbegyndelsen af aktiviteterne
c c) kræver, at operatøren træffer sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, som den
kompetente myndighed anser for nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 3, stk. 1
d d) når artikel 6, stk. 4, finder anvendelse, træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre
aktiviteternes vedvarende sikkerhed
e e) har beføjelser til at kræve forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat drift af ethvert
anlæg eller dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruktur, hvis det fremgår af resultaterne
af en inspektion, en beslutning, jf. artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang af rapporten
om større farer forelagt i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), eller af ændringer i
anmeldelser indgivet i henhold til artikel 11, at dette direktivs krav ikke opfyldes, eller
der er rimelig tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters eller anlægs sikkerhed.
KAPITEL IV
POLITIK FOR FOREBYGGELSE
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0089.png
89
Artikel 19
Operatørers og ejeres forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som beskriver deres
selskabspolitik for forebyggelse af større uheld, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk.
1, litra a), og sikrer, at den for alle deres offshore olie- og gasaktiviteter, herunder ved at indføre
passende overvågningstiltag, som sikrer, at politikken fungerer effektivt. Dokumentet skal
indeholde de i bilag I, del 8, omhandlede oplysninger.
2. I selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld tages der højde for operatørens primære
ansvar for bl.a. at begrænse risiciene for et større uheld som følge af operatørens aktiviteter og
for hele tiden at forbedre kontrollen med disse risici, så der til enhver tid sikres et højt
beskyttelsesniveau.
3. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som fastlægger deres
sikkerheds- og miljøledelsessystemer, og som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra
b). Dokumentet skal indeholde en beskrivelse af de:
a a) organisatoriske procedurer for kontrol med større farer
b
c
b) procedurer for udarbejdelse og forelæggelse af rapporter om større farer, og i givet fald
andre dokumenter i henhold til dette direktiv, og
c) ordninger for uafhængig verifikation fastsat i henhold til artikel 17.
4. Medlemsstaterne skaber mulighed for, at operatører og ejere kan bidrage til mekanismer for
effektive trepartskonsultationer som fastsat i henhold til artikel 6, stk. 8. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der redegøres for en operatørs og en ejers tilsagn om sådanne mekanismer i
selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld.
5. Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld og sikkerheds- og miljøledelsessystemerne
skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 8 og 9, og bilag IV. Følgende betingelser
finder anvendelse:
a a) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld skal foreligge skriftligt og fastlægge
de overordnede mål for og procedurer til at kontrollere risikoen for et større uheld og
klarlægge, hvordan disse mål opnås og procedurer får virkning på selskabsniveau
b b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet skal indgå i operatørens eller ejerens overordnede
ledelsessystem og omfatte organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer
og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af selskabspolitikken for forebyggelse af
større uheld.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder og ajourfører en fuldstændig
opgørelse over udstyr til beredskabsindsats, der er relevant for deres offshore olie- og
gasaktiviteter.
7. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere i samråd med den kompetente myndighed og
ved at gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring, jf. artikel 27, stk. 1, udarbejder
og reviderer standarder og retningslinjer for bedste praksis inden for kontrol af større farer
gennem hele design- og driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter, og at de som
minimum følger retningslinjerne i bilag VI.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0090.png
90
8. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at deres dokument om selskabspolitik
for forebyggelse af større uheld, jf. stk. 1, også omfatter deres produktions- og ikke-
produktionsanlæg uden for Unionen.
9. Medfører en aktivitet, der gennemføres af en operatør eller en ejer, en umiddelbar fare for
menneskers sundhed eller øger risikoen for et større uheld væsentligt, sikrer medlemsstaterne, at
operatøren eller ejeren træffer egnede foranstaltninger, som, hvis det skønnes nødvendigt, kan
omfatte en suspension af den relevante aktivitet, indtil faren eller risikoen er bragt under
tilstrækkelig kontrol. Træffes sådanne foranstaltninger, sikrer medlemsstaterne, at operatøren
eller ejeren underretter den kompetente myndighed herom straks og inden for 24 timer efter at
have truffet disse foranstaltninger.
10. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne, når det er hensigtsmæssigt, træffer egnede
foranstaltninger til at anvende passende tekniske midler eller procedurer for at fremme
pålideligheden og registreringen af relevante data og for at forebygge mulig manipulation heraf.
Artikel 20
Offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen
1. Medlemsstaterne kræver, at virksomheder, der er registreret på deres område, og som selv
eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen som
koncessionshavere eller operatører, på anmodning rapporterer til dem i tilfælde af ethvert større
uheld, som de har været involveret i.
2. På anmodning om en rapport, jf. nærværende artikels stk. 1, præciserer den relevante
medlemsstat de krævede oplysninger nærmere. Sådanne rapporter udveksles i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 1. Medlemsstater, der hverken har en kompetent myndighed eller et
kontaktpunkt, forelægger Kommissionen de rapporter, der modtages.
Artikel 21
Sikring af overholdelsen af reguleringsrammerne for forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne overholder de foranstaltninger, der er fastsat
i rapporten om større farer og i de planer, der er omhandlet i anmeldelsen af brøndaktiviteter og
anmeldelsen af kombineret drift, der indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), h) og i)
henholdsvis.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere stiller transport til rådighed for den kompetente
myndighed eller enhver person, der handler under ledelse af den kompetente myndighed, til eller
fra et anlæg eller fartøj, der er forbundet med olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af
udstyr, inden for en rimelig frist, samt kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på
anlæggene med henblik på at lette den kompetente myndigheds tilsyn, herunder inspektioner,
undersøgelser og håndhævelse af overholdelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed udarbejder årlige planer for effektivt
tilsyn, herunder inspektioner af større farer på grundlag af risikostyring og med særlig vægt på
overholdelse af rapporten om større farer og andre dokumenter, der forelægges i henhold til
artikel 11. Planernes effektivitet gennemgås med regelmæssige mellemrum, og den kompetente
myndighed træffer alle fornødne foranstaltninger til forbedring heraf.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0091.png
91
Artikel 22
Fortrolig indberetning af sikkerhedsproblemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed iværksætter mekanismer:
a a) for fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter fra alle kilder, og
b b) for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørger for, at de berørte personer forbliver
anonyme.
2. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere informerer deres egne ansatte og entreprenører
tilknyttet aktiviteten og deres ansatte om de nærmere detaljer af de nationale procedurer for den i
stk. 1 omhandlede mekanisme, og sørger for, at der findes en henvisning til fortrolig
indberetning i den relevante uddannelse eller de relevante meddelelser.
KAPITEL V
GENNEMSIGTIGHED OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Artikel 23
Udveksling af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere som minimum forelægger de oplysninger, der
er beskrevet i bilag IX, for den kompetente myndighed.
2. Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles
dataindberetningsformat og de nærmere vilkår for udveksling af oplysninger. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 24
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne offentliggør oplysningerne i bilag IX.
2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles
offentliggørelsesformat, som gør det nemt at sammenligne data på tværs af grænserne. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 37, stk. 2. Det fælles
offentliggørelsesformat gør det muligt at foretage en pålidelig sammenligning af de enkelte
landes praksis i henhold til nærværende artikel og artikel 25.
Artikel 25
Rapportering om sikkerheds- og miljøvirkninger
1. Medlemsstaterne forelægger en årlig rapport for Kommissionen, der indeholder de i bilag IX,
punkt 3, omhandlede oplysninger.
2. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som er ansvarlig for udvekslingen af oplysninger i
henhold til artikel 23 og for offentliggørelsen af oplysninger i henhold til artikel 24.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0092.png
92
3. Kommissionen offentliggør en årlig rapport på grundlag af de indberettede oplysninger fra
medlemsstaterne i henhold til stk. 1.
Artikel 26
Undersøgelse efter et større uheld
1. Medlemsstaterne indleder grundige undersøgelser af større uheld, der finder sted under deres
jurisdiktion.
2. En sammenfatning af resultaterne i henhold til stk. 1 stilles til rådighed for Kommissionen
enten ved undersøgelsens afslutning eller eventuelt ved retssagens afslutning. Medlemsstaterne
offentliggør en ikke-fortrolig udgave af resultaterne.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, efter de i stk. 1 omhandlede
undersøgelser, gennemfører alle de af undersøgelsens anbefalinger, som den er bemyndiget til at
gennemføre.
KAPITEL VI
SAMARBEJDE
Artikel 27
Samarbejde mellem medlemsstater
1. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed jævnligt udveksler viden,
oplysninger og erfaringer med andre kompetente myndigheder bl.a. gennem Den Europæiske
Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG), og at den deltager i
høringer om anvendelsen af relevant national lovgivning og EU-lovgivning med industrien,
andre interesseparter og Kommissionen.
For medlemsstater uden olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion modtages de i første
afsnit omhandlede oplysninger af de kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 32, stk.
1.
2. Viden, oplysninger og erfaringer, der udveksles i henhold til stk. 1, skal navnlig vedrøre
effektiviteten af foranstaltninger til risikostyring, forebyggelse af større uheld, verifikation af
overholdelsen og beredskab i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen og uden
for Unionen, hvor dette er relevant.
3. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed deltager i fastsættelsen af klare
fælles prioriteter for udarbejdelse og ajourføring af standarder og retningslinjer med henblik på
at identificere og fremme gennemførelsen og en konsekvent anvendelse af bedste praksis inden
for offshore olie- og gasaktiviteter.
4. Senest den 19. juli 2014 forelægger Kommissionen medlemsstaterne en rapport om, hvorvidt
der er tilstrækkelige nationale ekspertressourcer til at udføre myndighedsfunktionerne i henhold
til dette direktiv, hvilket om nødvendigt omfatter forslag med henblik på at sikre, at alle
medlemsstater har adgang til tilstrækkelige ekspertressourcer.
5. Senest den 19. juli 2016 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de nationale
foranstaltninger, de har truffet, vedrørende adgang til viden, aktiver og ekspertressourcer,
herunder formelle aftaler i henhold til artikel 8, stk. 6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0093.png
93
KAPITEL VII
BEREDSKAB OG INDSATS I FORBINDELSE MED UHELD
Artikel 28
Krav til interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes af operatøren eller
ejeren i overensstemmelse med artikel 14 og forlægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g):
a a) iværksættes straks for at reagere på ethvert større uheld eller en situation, hvor der er en
umiddelbar risiko for et større uheld, og
b b) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan, jf. artikel 29.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren og ejeren råder over det udstyr og den ekspertise, der
indgår i den interne beredskabsplan, således at det pågældende udstyr og den pågældende
ekspertise er til rådighed til hver en tid og efter behov står til rådighed for myndighederne, som
er ansvarlige for gennemførelsen af den eksterne beredskabsplan, i den medlemsstat, hvor den
interne beredskabsplan finder anvendelse.
3. Den interne beredskabsplan udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 10, og ajourføres
som følge af enhver væsentlig ændring af rapporten om større farer eller anmeldelserne, som er
indgivet i henhold til artikel 11. Alle ajourføringer forelægges den kompetente myndighed i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra g), og meddeles den eller de relevante myndigheder, der er
ansvarlige for udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan for det pågældende område.
4. Den interne beredskabsplan integreres med de andre foranstaltninger vedrørende beskyttelse
og redning af personale fra det uheldsramte anlæg, således at der sikres gode chancer for
personlig sikkerhed og overlevelse.
Artikel 29
Eksterne beredskabsplaner og indsats i forbindelse med uheld
1. Medlemsstaterne udarbejder eksterne beredskabsplaner, som dækker alle offshore olie- og
gasanlæg eller tilsluttet infrastruktur og alle områder under deres jurisdiktion, som kan tænkes at
blive berørt. Medlemsstaterne præciserer koncessionshavernes og operatørernes rolle og
finansielle forpligtelser i forbindelse med den eksterne beredskabsplan.
2. De eksterne beredskabsplaner udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de relevante
operatører og ejere og, hvis det er relevant, koncessionshavere og den kompetente myndighed og
tager hensyn til den mest ajourførte udgave af de interne beredskabsplaner for eksisterende eller
planlagte anlæg og tilsluttet infrastruktur i det område, der er omfattet af den eksterne
beredskabsplan.
3. Eksterne beredskabsplaner udarbejdes i overensstemmelse med bilag VII og stilles til rådighed
for Kommissionen, andre potentielt berørte medlemsstater og offentligheden. Medlemsstaterne
sørger for, når de stiller deres eksterne beredskabsplaner til rådighed, at de offentliggjorte
oplysninger ikke udgør en risiko for sikkerheden og beskyttelsen af offshore olie- og gasanlæg
og deres drift og ikke skader medlemsstaternes økonomiske interesser eller medlemsstaternes
embedsmænds personlige sikkerhed og trivsel.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0094.png
94
4. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger for at nå et højt kompatibilitets- og
interoperabilitetsniveau for beredskabsudstyr og -ekspertise blandt alle medlemsstater i et
geografisk område og i givet fald uden for dette. Medlemsstaterne opmuntrer industrien til at
udvikle beredskabsudstyr og kontraherede tjenester, der er kompatible og interoperable i hele det
geografiske område.
5. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over beredskabsudstyr og -tjenester i overensstemmelse
med bilag VIII, punkt 1. Fortegnelserne stilles til rådighed for andre potentielt berørte
medlemsstater og Kommissionen og på gensidig basis for nabotredjelande.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne regelmæssigt tester deres evne til at
gennemføre en effektiv indsats i forbindelse med større uheld i nært samarbejde med
medlemsstaternes relevante myndigheder.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller, i givet fald, kontaktpunkterne
udvikler samarbejdsscenarier for nødsituationer. Sådanne scenarier vurderes og ajourføres
regelmæssigt efter behov.
Artikel 30
Beredskab
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller i givet fald ejeren straks underretter de relevante
myndigheder om et større uheld eller om en situation, som indebærer en umiddelbar risiko for et
større uheld. Underretning skal beskrive omstændighederne, herunder om muligt oprindelsen,
mulige indvirkninger på miljøet og de potentielle alvorlige konsekvenser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren i tilfælde af et større uheld træffer alle
egnede foranstaltninger for at forhindre dets eskalering og begrænse dets virkninger.
Medlemsstaternes relevante myndigheder kan bistå operatøren eller ejeren, herunder med at stille
supplerende ressourcer til rådighed.
3. I løbet af beredskabsindsatsen indsamler medlemsstaten de nødvendige oplysninger for at
kunne foretage en grundig undersøgelse i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1.
KAPITEL VIII
GRÆNSEOVERSKRIDENDE VIRKNINGER
Artikel 31
Beredskab og indsats på tværs af grænserne i medlemsstater med offshore olie- og
gasaktiviteter under deres jurisdiktion
1. Mener en medlemsstat, at en alvorlig fare i forbindelse med offshore olie- eller gasaktiviteter,
som skal finde sted under dens jurisdiktion, kan tænkes at have betydelige virkninger på miljøet i
en anden medlemsstat, fremsender den, forud for påbegyndelsen af aktiviteten, de relevante
oplysninger til den potentielt berørte medlemsstat og tilstræber sammen med den pågældende
medlemsstat, at der vedtages foranstaltninger for at forebygge skade.
Medlemsstater, der vurderer, at de selv er potentielt berørte, kan anmode den medlemsstat, under
hvis jurisdiktion den offshore olie- og gasaktivitet skal finde sted, om at fremsende dem alle
relevante oplysninger. Disse medlemsstater kan i fællesskab vurdere foranstaltningernes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0095.png
95
effektivitet, uden at det berører myndighedsfunktionerne for den kompetente myndighed, der har
jurisdiktion over den berørte aktivitet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), b) og c).
2. I de interne og eksterne beredskabsplaner tages der hensyn til de større farer, der er
identificeret i henhold til stk. 1, med henblik på at lette en fælles effektiv beredskabsindsats i
forbindelse med et større uheld.
3. Hvor der er en risiko for, at de forudsigelige grænseoverskridende virkninger i forbindelse
med større uheld påvirker tredjelande, stiller medlemsstaterne oplysninger til rådighed for
tredjelandene på gensidig basis.
4. Medlemsstaterne samordner indbyrdes foranstaltninger, der vedrører områder uden for
Unionen, med henblik på at forebygge potentielle negative virkninger som følge af offshore olie-
og gasaktiviteter.
5. Medlemsstaterne tester regelmæssigt deres evne til at gennemføre en effektiv
beredskabsindsats i forbindelse med større uheld i samarbejde med potentielt berørte
medlemsstater, relevante EU-agenturer og på gensidig basis potentielt berørte tredjelande.
Kommissionen kan yde et bidrag ved øvelser, som har til formål at teste beredskabsmekanismer
på tværs af grænserne.
6. I tilfælde af et større uheld eller overhængende fare for et større uheld, der har eller kan få
grænseoverskridende virkninger, underretter den medlemsstat, under hvis jurisdiktion situationen
opstår, straks Kommissionen og de medlemsstater eller tredjelande, som kan tænkes at blive
berørt af situationen, og stiller løbende de oplysninger til rådighed, der er relevante med henblik
på en effektiv beredskabsindsats.
Artikel 32
Grænseoverskridende beredskab og indsats i medlemsstater uden offshore olie- og
gasaktiviteter under deres jurisdiktion
1. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion udpeger et
kontaktpunkt med henblik på udveksling af oplysninger med relevante nabomedlemsstater.
2. I medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion finder artikel 29,
stk. 4 og 7, anvendelse, så det sikres, at der findes en passende beredskabskapacitet, såfremt de
berøres af et større uheld.
3. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion samordner deres
nationale beredskabsplanlægning for havmiljøet med andre relevante medlemsstater i det
omfang, det er nødvendigt for at sikre den mest effektive beredskabsindsats i forbindelse med et
større uheld.
4. Såfremt en medlemsstat uden offshore olie- og gasaktiviteter under sin jurisdiktion er berørt at
et større uheld:
a a) træffer den de egnede foranstaltninger i overensstemmelse med den i stk. 3 omhandlede
nationale beredskabsplanlægning
b b) sikrer den, at enhver oplysning, som er under dens kontrol og tilgængelig inden for dens
jurisdiktion, og som kan være relevant for en fuldstændig undersøgelse af det større
uheld, på anmodning gives til eller stilles til rådighed for den medlemsstat, der
gennemfører undersøgelsen i henhold til artikel 26.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0096.png
96
Artikel 33
Samordnet tilgang til sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
internationalt
1. Kommissionen fremmer i nært samarbejde med medlemsstaterne, og med forehold af
relevante internationale aftaler, samarbejdet med tredjelande, som gennemfører offshore olie- og
gasaktiviteter i de samme havområder som medlemsstaterne.
2. Kommissionen fremmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater med offshore
olie- og gasaktiviteter og tilgrænsende tredjelande med lignende aktiviteter med henblik på
fremme af forebyggende foranstaltninger og regionale beredskabsplaner.
3. Kommissionen fremmer høje sikkerhedsstandarder for offshore olie- og gasaktiviteter
internationalt i de relevante globale og regionale fora, herunder også fora vedrørende arktiske
farvande.
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 34
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige
foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne
giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den 19. juli 2015 og meddeler
straks senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 35
Beføjelser delegeret til Kommissionen
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 36 med henblik på tilpasning af bilag I, II, VI og VII, så de omfatter supplerende
oplysninger, der kan blive nødvendige i lyset af tekniske fremskridt. Disse tilpasninger må ikke
føre til væsentlige ændringer i kravene i dette direktiv.
Artikel 36
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 35, tillægges Kommissionen for en
periode på fem år fra den 18. juli 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0097.png
97
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet
eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest fire måneder inden udløbet af hver
periode.
3. Den i artikel 35 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er
trådt i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet
og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 35 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 37
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 38
Ændring af direktiv 2004/35/EF
1. Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/35/EF affattes således:
»»b) »skade på vandmiljøet«, dvs. en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af:
i
i)
de pågældende vandressourcers økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det
økologiske potentiale som defineret i direktiv 2000/60/EF, med undtagelse af negative
virkninger, der er omfattet af artikel 4, stk. 7, i nævnte direktiv, eller
i
ii) de pågældende marine vandressourcers miljøtilstand som defineret i direktiv
2008/56/EF, for så vidt som de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke
allerede er omfattet af direktiv 2000/60/EF«.
2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme stk. 1 senest den 19. juli 2015. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 39
Rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0098.png
98
1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om tilgængeligheden af instrumenter for finansiel sikkerhedsstillelse og om behandling
af erstatningskrav, eventuelt ledsaget af forslag.
2. Kommissionen forelægger senest den 19. juli 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om sin vurdering af effektiviteten af erstatningsansvarsordningerne i Unionen med hensyn til de
skader, der er forårsaget af offshore olie- og gasaktiviteter. Denne rapport skal omfatte en
vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide bestemmelserne om erstatningsansvar.
Rapporten ledsages eventuelt af forslag.
3. Kommissionen undersøger, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at adfærd, der forårsager et større
uheld, underlægges anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF
af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet
(
23
).
Kommissionen forelægger
senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne,
eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag, med forbehold af, at medlemsstaterne stiller relevante
oplysninger til rådighed.
Artikel 40
Rapportering og revision
1. Senest den 19. juli 2019 vurderer Kommissionen, under behørig hensynstagen til de
kompetente myndigheders bestræbelser og erfaringer, erfaringen med gennemførelsen af dette
direktiv.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultatet af denne
vurdering. Rapporten omfatter relevante forslag om ændring af dette direktiv.
Artikel 41
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv senest den 19. juli 2015.
De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, underretter medlemsstater med offshore
farvande, der ikke har offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion, og som ikke har
planer om at koncessionere sådanne aktiviteter, Kommissionen herom og er kun forpligtede til
senest den 19. juli 2015 at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre
overholdelse af artikel 20, 32 og 34. Sådanne medlemsstater må ikke koncessionere sådanne
aktiviteter, før de har gennemført de resterende bestemmelser i dette direktiv og har underrettet
Kommissionen herom.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0099.png
99
4. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, er indlandsmedlemsstater kun
forpligtede til senest den 19. juli 2015 at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er
nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 20.
5. Er der ikke den 18. juli 2013 registreret noget selskab, der udfører aktiviteter omfattet af
artikel 20, i en medlemsstat, som er omfattet af stk. 3 eller 4, er den pågældende medlemsstat
kun forpligtet til at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre
overholdelse af artikel 20, fra 12 måneder efter en eventuel senere registrering af et sådant
selskab i den pågældende medlemsstat eller senest den 19. juli 2015, alt efter hvilken dato der er
den seneste.
Artikel 42
Overgangsbestemmelser
1. Med hensyn til ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger
eller gennemfører brøndaktiviteter, anvender medlemsstaterne de love og administrative
bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 41, senest den 19. juli 2016.
2. Med hensyn til eksisterende anlæg anvender medlemsstaterne de love og administrative
bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 41, fra datoen for den planlagte gennemgang
af dokumentation for risikovurdering, dog senest den 19. juli 2018.
Artikel 43
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 44
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. juni 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
L. CREIGHTON
Formand
(
1
)EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125.
(
2
)
Europa-Parlamentets holdning af 21.5.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.6.2013.
(
3
)EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(
4
)EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.
(
5
)EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(
6
)EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(
7
)EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0100.png
100
(
8
)EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
(
9
)EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.
(
10
)EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1.
(
11
)EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
(
12
)EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(
13
)EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(
14
)
Kommissionens afgørelse af 19. januar 2012 om etablering af Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for
Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUT
C 18 af 21.1.2012, s. 8).
(
15
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur
for søfartssikkerhed (EFT
L 208 af 5.8.2002, s. 1).
(
16
)EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.
(
17
)
Rådets afgørelse af 17. december 2012 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af
Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes
undergrund (EUT
L 4 af 9.1.2013, s. 13).
(
18
)EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.
(
19
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT
L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(
20
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret
forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT
L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(
21
)EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(
22
)EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(
23
)EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.
BILAG I
Oplysninger, der skal medtages i dokumenter, der forelægges for den kompetente
myndighed i henhold til artikel 11
1. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN DESIGN- ELLER
FLYTNINGSANMELDELSE FOR ET PRODUKTIONSANLÆG
Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, der indgives i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra c) og j), henholdsvis, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på anlægsoperatøren
2) en beskrivelse af designprocessen for produktionsaktiviteterne fra det første koncept
2
til det indsendte design eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte
standarder og processens designkoncepter
3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til scenarierne for større fare for
3
det pågældende anlæg og dets placering og af de vigtigste risikobegrænsende
elementer
4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte risikoen for større fare til et
4
acceptabelt niveau
5) en beskrivelse af anlægget og af forholdene på det sted, hvor det tænkes placeret
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0101.png
101
6
7
8
6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for
sikker drift, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår
fra havbunden og havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af
tilstødende anlæg
7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres
8) en generel beskrivelse af det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal sikre, at de
påtænkte foranstaltninger til begrænsning af risikoen for større uheld fungerer efter
hensigten
9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over
sikkerheds- og miljøkritiske elementer og disses påkrævede ydeevne
10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en
anden produktionsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede
produktionsaktivitet
11) hvor et ikke-produktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en
begrundelse, der påviser, at anlægget er egnet til en sådan konvertering.
9
1
1
2. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR
DRIFT AF ET PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse med
artikel 12 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
1 1) en beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til den kompetente myndigheds reaktion
på designanmeldelsen
2) navn og adresse på anlægsoperatøren
3 3) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af
rapporten om større farer
4 4) en beskrivelse af anlægget og eventuelle forbindelser med andre anlæg eller tilsluttede
infrastrukturer, herunder boringer
5 5) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er
vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter
for sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder
forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen i
forbindelse med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; denne eftervisning
omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
6 6) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der skal udføres
på anlægget, og hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
7 7) en beskrivelse af udstyr og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over boringen,
processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og eksplosion,
beskyttelse af arbejdstagere mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et
begyndende større uheld
8 8) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på
anlægget mod større farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0102.png
102
9
1
1
1
1
1
foranstaltninger for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader
på anlægget og miljøet i en situation, hvor alt personale er evakueret
9) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og
ibrugtagningen af anlægget
10) oplysninger om operatørens sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er relevante for
produktionsanlægget
11) en intern beredskapsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
12) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
13) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en
måde, der påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
14) alle oplysninger, der er relevante for andre krav i dette direktiv, og som er fremskaffet i
henhold til kravene vedrørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
15) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger om forebyggelse af
større uheld, der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader, der er relevante for andre
krav i henhold til dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU
16) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende
indeslutning af forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske
og ikke-tekniske foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller
kompensere for dem, herunder overvågning.
1
3. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR ET
IKKE-PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et ikke-produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse
med artikel 13 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde
følgende oplysninger:
1) navn og adresse på ejeren
2 2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af
rapporten om større farer
3 3) en beskrivelse af anlægget og — for mobile anlæg — en beskrivelse af, hvordan det
flyttes mellem forskellige placeringer, og om dets stationeringssystem
4 4) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der kan udføres
på anlægget, og hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
5 5) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er
vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter
for sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder
forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen i
forbindelse med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; denne eftervisning
omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
6 6) en beskrivelse af anlægsmaskineri og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen
over boringen, processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0103.png
103
7
8
9
1
1
1
1
1
1
eksplosion, beskyttelse af arbejdstagere mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod
et større uheld
7) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på
anlægget mod større farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og
foranstaltninger for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader
på anlægget og miljøet i en situation, hvor alt personale er evakueret
8) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og
ibrugtagningen af anlægget
9) eftervisning af, at alle større farer er identificeret for alle de aktiviteter, som kan udføres
på anlægget, og af, at risikoen i forbindelse med et større uheld er nedbragt til et
acceptabelt niveau
10) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker
drift, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra
havbunden og havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af
tilstødende anlæg
11) oplysninger om sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der er relevante for ikke-
produktionsanlægget
12) en intern beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
13) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
14) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en
måde, der påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
15) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger indhentet i henhold til
direktiv 2011/92/EU om forebyggelse af større uheld, der fører til betydelige eller
alvorlige miljøskader, der er relevante for andre krav i henhold til nærværende direktiv
16) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende
indeslutning af forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske
og andre foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller
kompensere for dem, herunder overvågning.
1
4. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF
BRØNDAKTIVITETER
Anmeldelser af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 15 og
indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra h), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på brøndoperatøren
2 2) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af
et produktionsanlæg, på entreprenøren som udfører boreaktiviteter
3 3) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med
anlæg eller tilsluttet infrastruktur
4 4) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere
enkeltheder og verifikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr,
borevæsker og cement osv.), styring af boreretningen og grænser for sikker drift i
overensstemmelse med risikostyringen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0104.png
104
5
6
5) for en eksisterende brønd: oplysninger om dens historie og tilstand
6) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i
den aktuelle rapport om større farer for anlægget
7 7) en risikovurdering med beskrivelse af:
a a) de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser
miljø-, vejr- og havbundsforholdene eventuelt sætter for sikker drift
b) farer under havoverfladen
c c) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører et samtidigt potentiale
for større fare
d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger
d
8 8) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller
midlertidigt forladt, og om produktionsudstyret er blevet placeret i brønden til fremtidig
anvendelse
9 9) ved ændring af en tidligere indgivet anmeldelse af brøndaktiviteter: oplysninger, der er
tilstrækkelige til en fuldstændig ajourføring af anmeldelsen
10) i tilfælde, hvor en boring skal opbygges, ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-
produktionsanlæg: følgende supplerende oplysninger:
a a) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker
drift, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra
havbunden og havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af
tilstødende anlæg
b b) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne
beredskabsplan
c c) en beskrivelse af beredskabsindsatsens forholdsregler, herunder forholdsregler i tilfælde
af miljøhændelser, som ikke er beskrevet i rapporten om større farer, og
d d) en beskrivelse af, hvordan brøndens operatørs og ejers ledelsessystemer skal koordineres
for at sikre, at større farer til enhver tid begrænses effektivt
1 11) en rapport med resultaterne af den uafhængige brøndundersøgelse og en erklæring fra
operatøren, om, efter at denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den
uafhængige verifikators uafhængige brøndundersøgelse, at risikostyringen vedrørende
udformningen af brønden og de barrierer, der skal hindre tab af brøndkontrol, er egnet til
alle forudsete forhold og omstændigheder
1 12) alle oplysninger, der er relevante for dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til
kravene vedrørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
1 13) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for
andre krav i dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU om
forebyggelse af større uheld, der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader.
5. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VERIFIKATIONSORDNING
Beskrivelser, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), i forbindelse med
uafhængige verifikationsordninger, der fastsættes i henhold til artikel 17, stk. 1, skal indeholde:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0105.png
105
a)
en erklæring fra operatøren eller fra ejeren afgivet efter at have gennemgået den
uafhængige verifikators rapport, om, at de sikkerhedskritiske elementer og det system for
vedligeholdelse af dem, der er specificeret i rapporten om større farer, er eller vil blive
egnede
en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og
midlerne til verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og i givet fald
nærmere specificeret anlægsmaskineri holdes i god stand
en beskrivelse af midlerne til verifikation, jf. litra b), som skal omfatte oplysninger om
de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne under ordningen, og for at
føre tilsyn med ordningen i hele anlæggets levetid, herunder:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af
uafhængige og kompetente verifikatorer
verifikation af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, hvad angår
udformning, standarder og certificering eller andet system til sikring af overensstemmelse
undersøgelse af igangværende arbejder
indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse
afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.
b)
6. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF
ET ANLÆG, HERUNDER DEMONTERING AF ET FAST ANLÆG
Når der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, jf. artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 4, skal
den ændrede rapport om større farer, hvori indgår de væsentlige ændringer, der skal forelægges i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), mindst indeholde følgende oplysninger:
1)
2)
3)
navn og adresse på operatøren eller ejeren
en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den
reviderede rapport om større farer
oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den tidligere rapport om større farer og den
dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises,
at risikoen for større fare nedbringes til et acceptabelt niveau
a)
b)
midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er boringer forbundet med anlægget,
permanent forsegling mellem boringerne og anlægget og miljøet
en beskrivelse af de risici for større fare for arbejdstagere og miljø, der er forbundet
med demonteringen af anlægget, af den samlede udsatte befolkning og af de risikobegrænsende
foranstaltninger
c)
beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personalet kan evakueres
4) når et fast produktionsanlæg tages ud af brug:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0106.png
106
og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så et større miljøuheld forebygg
7. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF KOMBINERET
DRIFT
Anmeldelser af kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til artikel 16, og indgives i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra i), skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1)
2)
3)
navn og adresse på den operatør, der indgiver anmeldelsen
når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: disses navne og
adresser, herunder en bekræftelse af, at de er enige i anmeldelsens indhold
en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende
parter, af, hvordan ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede
aktivitet, vil blive samordnet, således at risikoen for et større uheld nedbringes til et acceptabelt
niveau
en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som
ikke er beskrevet i den eksisterende rapport om større farer for nogen af de anlæg, der er
involveret i den kombinerede drift
der er involveret i den kombinerede drift, herunder:
a)
b)
6)
en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære farer med
potentiale til at forårsage et større uheld på eller i forbindelse med anlægget
en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som
følge af risikovurderingen
en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.
4)
5) en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere,
8. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN SELSKABSPOLITIK FOR
FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD
Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19,
stk. 1, og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), skal mindst omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for forebyggelse af
større uheld er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten
foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur med høj
sandsynlighed for fortsatte sikre aktiviteter
omfanget og intensiteten af procesrevision
foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd
evalueringen af selskabets evner og mål
foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en central
værdi for selskabet
formelle kommando- og kontrolsystemer, der indbefatter inddragelse af
bestyrelsesmedlemmerne og den øverste ledelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0107.png
107
8)
9)
tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet
omfanget af anvendelsen af punkt 1-8 i selskabets offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen.
9. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM ET SIKKERHEDS- OG
MILJØLEDELSESSYSTEM
Sikkerheds- og miljøledelsessystemet, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19, stk. 3, og
forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), skal mindst omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt personalet
identifikation og bedømmelse af større farer — såvel som deres sandsynlighed og eventuelle
følger
inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af større risici for uheld i rapporten om større
farer
begrænsning af større farer under normal drift
håndtering af ændringer
beredskabsplanlægning og beredskabsindsats
begrænsning af skader på miljøet
resultatovervågning
ordninger med henblik på revision og fornyet gennemgang og
de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes
foranstaltninger, der er et resultat af disse høringer, gennemføres.
10. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN INTERN
BEREDSKABSPLAN
Interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes i henhold til artikel 14 og forelægges i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra g), skal mindst omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte
beredskabsprocedurer, og på lederen af det interne beredskab
navn eller stillingsbetegnelse på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med den
myndighed eller de myndigheder, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører
en beskrivelse af alle forudselige forhold eller hændelser, der kan tænkes at blive årsag til et
større uheld, som beskrevet i den rapport om større farer, som planen er et bilag til
en beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at holde forhold eller hændelser,
der kunne forårsage et større uheld, under kontrol og for at begrænse deres følger
en beskrivelse af udstyret og de til rådighed stående ressourcer, herunder til begrænsning af et
eventuelt udslip
ordninger, der har til formål at begrænse risikoen for personer, der befinder sig på anlægget og
i miljøet, herunder en redegørelse for, hvordan der slås alarm, og hvad tilstedeværende skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0108.png
108
foretages sig, hvis der slås alarm
7)
i tilfælde af kombineret drift, foranstaltninger til at koordinere flugt, evakuerings og redning
mellem de berørte anlæg, og som har til formål at give tilstedeværende på anlæggene gode
overlevelseschancer under et større uheld
medtages i denne beredskabsanalyse, skal omfatte:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
9)
vejr, herunder vind, sigt, nedbør og temperatur
havforhold, tidevand og strøm
tilstedeværelse af is og fremmedlegemer
dagtimer, og
andre kendte miljøforhold, som kan påvirke beredskabsudstyrets effektivitet
eller en beredskabsindsats' generelle effektivitet
foranstaltninger til udsendelse af tidlig varsling om et større uheld til de myndigheder, der har
ansvaret for at iværksætte den eksterne beredskabsplan, med angivelse af, hvilke oplysninger
en tidlig varsling skal indeholde, og hvordan nærmere oplysninger skal fremsendes,
efterhånden som de foreligger
foranstaltninger til uddannelse af personale i de opgaver, de forventes at udføre, og om
nødvendigt koordinering heraf med de eksterne beredskabsorganisationer
foranstaltninger til koordinering af den interne og den eksterne beredskabsindsats
dokumentation for tidligere vurderinger af eventuelle kemikalier, der anvendes som
dispergeringsmidler, og som er udført for at minimere indvirkningen på den offentlige
sundhed og eventuel yderligere miljøskade.
8) et skøn over effektiviteten af beredskabet ved olieudslip. Miljøforhold, som skal
10)
11)
12)
BILAG II
Rapporter om brøndaktiviteter, der skal forelægges i henhold til artikel 15, stk. 4
De rapporter, der skal forelægges den kompetente myndighed i henhold til artikel 15, stk. 4, skal
mindst indeholde følgende oplysninger:
1)
2)
3)
4)
5)
navn og adresse på brøndoperatøren
navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren
nærmere oplysninger, der identificerer boringen og beskriver eventuelle forbindelser med
anlæg eller tilsluttet infrastruktur
en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført siden aktiviteterne gik i gang eller siden den
seneste rapport
diameter og den reelle lodrette og målte dybde af:
a)
b)
alle borede huller og
alle monterede foringsrør
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0109.png
109
6)
7)
borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten og
den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0110.png
110
BILAG III
Bestemmelser om udpegelse af den kompetente myndighed og dennes funktionsmåde i
henhold til artikel 8 og 9
1. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MEDLEMSSTATERNE
1) Når medlemsstaterne tildeler en myndighed kompetence til at løse opgaverne i artikel 8, skal de
som et minimum foretage følgende:
a)
indføre organisatoriske arrangementer, der muliggør effektiv løsning af de opgaver, som den
kompetente myndighed har fået i henhold til dette direktiv, herunder arrangementer til upartisk
regulering af sikkerheds- og miljøbeskyttelse
udarbejde en hensigtserklæring om tilsyn og håndhævelse og den kompetente myndigheds pligter
til at sikre gennemskuelighed, ensartethed, proportionalitet og objektivitet i reguleringen
af offshore olie- og gasaktiviteter
b)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0111.png
111
2)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sætte arrangementerne i punkt 1
i kraft, herunder:
a)
finansiering af tilstrækkelig specialiseret ekspertise, som skal være til rådighed internt eller ved
formelle aftaler med tredjeparter eller begge dele, således at den kompetente myndighed kan
inspicere og undersøge aktiviteterne, håndhæve forskrifterne og behandle rapporter om større
farer og anmeldelser
i tilfælde, hvor man støtter sig på eksterne ekspertisekilder: finansiering af
udarbejdelsen af skriftlig vejledning og tilsyn i tilstrækkeligt omfang til, at en
ensartet fremgangsmåde kan opretholdes, og til at det kan sikres, at den lovmæssigt
udpegede kompetente myndighed bevarer det fulde ansvar i henhold til dette direktiv
c)
finansiering af nødvendig uddannelse, kommunikation, adgang til teknologi, og rejseudgifter
og diæter for den kompetente myndigheds personale til udførelsen af deres opgaver, og
for at fremme et aktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medfør af
artikel 27
d)
e)
f)
krav om, at operatørerne eller ejerne i relevante tilfælde godtgør den kompetente myndighed
dennes udgifter til varetagelse sine opgaver i medfør af dette direktiv
finansiering og fremme af forskning svarende til den kompetente myndigheds opgaver i
henhold til dette direktiv
tilvejebringelse af midler til den kompetente myndigheds rapporter.
b)
2. BESTEMMELSER OM DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS FUNKTIONSMÅDE
1)
Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 9 effektivt udarbejder den
kompetente myndighed
a)
en skriftlig strategi, som beskriver dens opgaver, handlingsprioriteter, dvs.
inden for udformning og drift af anlæg, integritetshåndtering, beredskab og beredskabsindsats,
og hvordan den er organiseret
b)
arbejdsprocedurer, der beskriver, hvordan den vil gennemføre inspektioner hos
operatører og ejere, der er omfattet af dette direktiv, og sikre, at de opfylder deres forpligtelser,
herunder hvordan den vil behandle, bedømme og godkende rapporter om større farer, behandle
anmeldelser af brøndaktiviteter, og hvordan det skal fastsættes, hvor
hyppigt der skal foretages inspektioner af et givet anlægs foranstaltninger til at begrænse risici
for større fare, herunder for miljøet
c)
procedurer for udførelsen af dens opgaver, uden at det går ud over andre opgaver, f.eks.
vedrørende olie- og gasaktiviteter til lands og vedrørende ordninger i medfør af
direktiv 92/91/EØF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0112.png
112
d)
tilfælde, hvor den kompetente myndighed omfatter mere end ét organ, en formel
aftale, der fastsætter de nødvendige mekanismer for fælles varetagelse af den
kompetente myndigheds opgaver, herunder den øverste ledelses overopsyn,
overvågning og kontrol, fælles planlægning og inspektion, fordeling af
ansvaret for behandling af rapporter om større farer, fælles undersøgelser,
intern kommunikation og rapporter, der i fællesskab offentliggøres eksternt.
2) De detaljerede procedurer for vurdering af rapporter om større farer skal sikre, at operatøren eller
ejeren giver alle faktuelle oplysninger og andre enkeltheder, der er påkrævet i henhold til
nærværende direktiv. Som et minimum skal den kompetente myndighed sikre, at kravene i forbindelse
med de følgende oplysninger er klart anført i retningslinjer for operatører og ejere:
a)
alle forudsigelige farer, som potentielt kan udløse et større uheld, herunder for miljøet, er blevet
identificeret, deres risici er blevet vurderet, og der er identificeret foranstaltninger, herunder
beredskab, til at kontrollere risiciene
sikkerheds- og miljøledelsessystemet er tilstrækkeligt beskrevet til at godtgøre, at dette direktiv er
overholdt
der er beskrevet passende ordninger for uafhængig verifikation og for operatørens eller
ejerens revision.
3) I forbindelse med en grundig vurdering af rapporter om større farer sikrer de kompetente myndigheder,
3
)
a)
b)
at alle nødvendige faktiske oplysninger er fremlagt
at operatøren eller ejeren har identificeret alle risici for større uheld, som med
rimelighed kan forudses, og som angår anlægget og dets funktioner, samt potentielle udløsende
begivenheder, og at den vedtagne metode og vurderingskriterierne for risikostyringen for større
uheld er tydeligt forklaret, herunder usikkerhedsfaktorer i
analysen
c)
at risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets livscyklus og har forudset
alle situationer, som kan forudses, herunder:
i)
hvordan konstruktionsmæssige beslutninger i designanmeldelsen har taget højde for
risikostyringen med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og
miljøprincipper
hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift
hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen
påbegynder fra et produktionsanlæg
iv)
v)
d)
hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg
hvordan demonteringen af anlægget skal foregå
b)
c)
ii)
iii)
at risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, skal
anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske risici til et acceptabelt niveau
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0113.png
113
e)
at operatøren eller ejeren ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå
acceptable risikoniveauer klart har påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og
vurdering på grundlag af solid teknisk viden, bedste forvaltningspraksis og menneskelige og
organisatoriske faktorer
f)
g)
at foranstaltninger og ordninger til opdagelse af og hurtig og effektiv respons på en nødsituation
er klart identificerede og berettigede
at flugt-, evakuerings- og redningsindsatser og foranstaltninger, som skal hindre en nødsituation
i at eskalere og mindske dets indvirkning på miljøet, er integreret på en logisk og systematisk
måde, som tager højde for de sandsynlige nødsituationer, de skal udføres under
h)
at kravene er indarbejdet i de interne beredskabsplaner, og den interne beredskabsplan er
medtaget i rapporten om større farer, og at den kompetente myndighed har fået forelagt en kopi
eller en fyldestgørende beskrivelse af den interne beredskabsplan
i)
at det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er beskrevet i rapporten om større farer, er
tilstrækkeligt til at sikre begrænsning af risikoen for større uheld på hvert enkelt trin i
anlæggets livscyklus og sikrer overholdelse af alle relevante bestemmelser og sørger for, at
systemet revideres, og at revisionsanbefalingerne gennemføres
j)
at ordningen for uafhængig verifikation er tydeligt forklaret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0114.png
114
BILAG IV
Foranstaltninger truffet af operatører og ejere til forebyggelse af større uheld i
overensstemmelse med artikel 19
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere:
a)
især har opmærksomheden rettet mod vurderingen af kravene til alle sikkerheds- og
miljøsikkerhedskritiske systemers pålidelighed og integritet og opbygger deres inspektions- og
vedligeholdelsessystemer med det formål at nå det krævede niveau af sikkerheds- og
miljøintegritet.
træffer passende foranstaltninger til, så vidt det er praktisk muligt, at sikre, at der ikke sker
noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til
formål at holde dem forsvarligt afsondret. Desuden skal alle operatører og ejere sikre,
at intet enkeltsvigt i en indeslutningsbarriere kan føre til et større uheld
c)
udarbejder en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem
der ejer det, hvor det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget
samt eventuelle enheder, som er relevante for gennemførelsen af den interne
beredskabsplan.
Der skal i fortegnelsen redegøres for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at
udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand
d)
sørger for at være i besiddelse af et egnet system til overvågning af, at alle relevante
lovforskrifter efterleves, ved at indarbejde deres lovmæssige forpligtelser til at kontrollere
større farer og beskytte miljøet i deres almindelige driftsrutiner og
e)
især er opmærksomme på at opbygge og vedligeholde en stærk sikkerhedskultur, der med
stor sandsynlighed løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med
hensyn til at sikre samarbejdet mellem arbejdstagere, og bl.a.
i)
ii)
iii)
iv)
2.
synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf
fremmer og anerkender indberetninger om uheld og næsten-uheld
samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter
beskytter informanter (»whistleblowers«).
b)
Medlemsstaterne sikrer, at erhvervet samarbejder med de kompetente myndigheder om at
udarbejde og gennemføre en prioritetsplan for udvikling af standarder, retningslinjer og regler,
som sikrer ibrugtagning af bedste praksis inden for forebyggelse af større uheld og
begrænsning af virkningerne af større uheld, hvis de alligevel sker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0115.png
115
BILAG V
Udvælgelse af den uafhængige verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig
verifikation i henhold til artikel 17, stk. 3
1. Medlemsstaterne forpligter operatøren og ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er
opfyldt i forbindelse med verifikatorens uafhængighed af operatøren og ejeren:
a)
funktionen indebærer ikke, at den uafhængige verifikator skal undersøge noget aspekt af et
sikkerheds- og miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en
brøndudformning, hvor verifikatoren har været involveret forud for verifikationen, eller hvor
hans eller hendes objektivitet kunne blive bragt i fare
den uafhængige verifikator skal være tilstrækkeligt uafhængig af et ledelsessystem, som har
eller har haft ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningen for
uafhængig verifikation eller brøndundersøgelse, således at han eller hun udfører sine
funktioner i henhold til ordningen med objektivitet.
2. Medlemsstaterne forpligter operatøren eller ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er opfyldt for
så vidt angår ordningen for uafhængig verifikation i forbindelse med et anlæg eller en brønd:
a)
den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et
tilstrækkeligt kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i
nærværende bilags punkt 1
den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen for uafhængig verifikation
til personale, der er kvalificeret til at varetage dem
der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatøren eller ejeren
og den uafhængige verifikator
den uafhængige verifikator tillægges passende beføjelser til at udføre funktionerne effektivt.
Væsentlige ændringer forelægges for den uafhængige verifikator med henblik på yderligere
verifikation i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af
denne yderligere verifikation meddeles efter anmodning den kompetente myndighed.
b)
b)
c)
d)
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0116.png
116
BILAG VI
Oplysninger om prioriteter for samarbejde mellem operatører og ejere og de kompetente
myndigheder i henhold til artikel 19, stk. 7
De spørgsmål, der skal overvejes ved fastsættelsen af prioriteter for udarbejdelse af standarder
og retningslinjer, skal sikre en praktisk gennemførelse af forebyggelse af større uheld og
begrænsning af følgerne. Spørgsmålene skal omfatte:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
forbedring af brøndintegriteten, udstyret til at holde boringen under kontrol og barriererne og
overvågning af disses effektivitet
forbedring af den primære indeslutning
forbedring af den sekundære indeslutning, som begrænser eskaleringen af et begyndende større
uheld, herunder brøndudblæsninger
pålidelige beslutningsprocesser
forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, der indebærer større fare
kompetencen hos personer i nøglestillinger
effektiv risikostyring
vurdering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske systemer
centrale ydeevneindikatorer
effektiv integration mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemerne hos operatører og ejere og
andre enheder, der er involveret i olie- og gasaktiviteter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0117.png
117
BILAG VII
Oplysninger, der skal fremlægges i eksterne beredskabsplaner i henhold til artikel 29
Eksterne beredskabsplaner, der udarbejdes i henhold til artikel 29, skal mindst indeholde:
a)
navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte
beredskabsprocedurer, og på personer, der har beføjelse til at lede den eksterne
beredskabsindsats
foranstaltninger med henblik på modtagelse af tidlig varsling om større uheld samt de dertil
hørende procedurer for alarmering og beredskabsindsats
foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der er nødvendige for at iværksætte den
eksterne beredskabsplan
foranstaltninger med henblik på at yde bistand til det interne beredskab
en detaljeret beskrivelse af foranstaltninger med henblik på en ekstern beredskabsindsats
foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige oplysninger og vejledning i
forbindelse med det større uheld til personer og organisationer, der kunne tænkes at være berørt
af det
foranstaltninger med henblik på at underrette andre medlemsstaters beredskabstjenester og
Kommissionen i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger
foranstaltninger med henblik på at afbøde skader på både havets og landjordens flora og fauna,
også i situationer, hvor olieramte dyr når kysten før selve udslippet.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0118.png
118
BILAG VIII
Oplysninger, der skal medtages ved udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner i henhold
til artikel 29
1. Den myndighed eller de myndigheder, der har ansvaret for at koordinere beredskabsindsatsen, stiller
følgende til rådighed:
a)
en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det, hvor
det findes, og hvordan og med hvilke midler det skal føres frem til og sættes ind på stedet for
det større uheld
en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne
holdes i indsatsklar stand
en fortegnelse over udstyr, der ejes af virksomheder i branchen, og som kan stilles til rådighed i
en nødsituation
en redegørelse for de almindelige foranstaltninger i forbindelse med indsatsen ved større uheld,
herunder oplysning om alle involverede parters kompetencer og ansvar og om, hvilke organer
der har ansvaret for at vedligeholde sådanne foranstaltninger
foranstaltninger med henblik på at sikre, at udstyr, personale og procedurer og et tilstrækkeligt
antal uddannede arbejdstagere til enhver tid er til rådighed og ajourført
dokumentation for tidligere miljø- og sundhedsvurderinger af eventuelle kemikalier, der
planlægges anvendt som opløsningsmidler.
Det skal klart fremgå af de eksterne beredskabsplaner, hvordan rollerne er fordelt mellem
myndigheder, beredskabsorganisationer, koordinatorer og andre agenter i beredskabet, således
at samarbejdet er sikret i forbindelse med indsatsen ved større uheld.
b)
c)
d)
e)
f)
2.
3. Foranstaltningerne skal omfatte forholdsregler med henblik på indsatsen ved et større uheld, der
overstiger den enkelte medlemsstats formåen eller overskrider dens grænser, herunder:
a)
b)
fremsendelse af eksterne beredskabsplaner til nabomedlemsstaterne og Kommissionen
udarbejdelse på grænseoverskridende plan af fortegnelser over beredskabsaktiver, herunder
både dem, der ejes af virksomheder i branchen, og de statsejede, og gennemførelse af alle de
tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at udstyr og procedurer er kompatible mellem
nabolande og -medlemsstater
etablering af procedurer for alarmering af Unionens civilbeskyttelsesordning
afholdelse af grænseoverskridende øvelser for det eksterne beredskab.
c)
d)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0119.png
119
BILAG IX
Udveksling af oplysninger og gennemsigtighed
1.
Det fælles dataindberetningsformat til indikatorer for større farer skal gøre det muligt at
sammenligne oplysninger fra de kompetente myndigheder og at sammenligne oplysninger fra
individuelle operatører og ejere.
2. De oplysninger, som den kompetente myndighed og operatørerne og ejerne skal udveksle, skal
indeholde oplysninger om:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
utilsigtede udslip af olie, gas eller andre farlige stoffer, antændte eller ikke antændte
tab af kontrol over boringen, som kræver aktivering af borehulskontroludstyr, eller om et svigt i
en borehulsbarriere, der kræver, at den udskiftes eller repareres
tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element
væsentligt tab af konstruktiv integritet eller tab af beskyttelse mod virkningerne af brand eller
eksplosion eller tab af positionsstabilitet i forbindelse med et mobilt anlæg
fartøjer på kollisionskurs og indtrufne kollisioner mellem fartøjer og et offshore anlæg
helikopteruheld på eller nær offshore anlæg
ethvert uheld med dødelig udgang
enhver alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld
enhver evakuering af personale
en større miljøhændelse.
3. De årlige rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 25, skal mindst indeholde
følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
e)
4.
anlæggenes antal, alder og placering
antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser, eventuelle
håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser
hændelsesdata i henhold til det fælles indberetningssystem, der er fastsat i artikel 23
alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshore aktiviteter
resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter med hensyn til forebyggelse af større uheld og
begrænsning af følgerne af større uheld, hvis de alligevel sker.
De oplysninger, der er omhandlet i punkt 2, omfatter både faktiske oplysninger og analytiske
data angående olie- og gasaktiviteter, og de skal være utvetydige. Oplysningerne og dataene
skal gøre det muligt at sammenligne individuelle operatørers og ejeres præstationer inden for
samme medlemsstat og præstationer inden for branchen som helhed på tværs af medlemsstater.
De oplysninger, der er indsamlet og sammensat, jf. punkt 2 skal gøre det muligt for
medlemsstaterne at udsende tidlig varsling om en potentiel forringelse af sikkerheds- og
miljømæssigt afgørende barrierer og skal gøre dem i stand til at træffe forebyggende
foranstaltninger. Oplysningerne skal også godtgøre den samlede effektivitet af de
foranstaltninger og kontrolmekanismer, som individuelle operatører og ejere og branchen som
helhed har iværksat, navnlig for at forebygge større uheld og minimere risikoen for miljøet.
5.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0120.png
120
6.
Til opfyldelse af kravet i artikel 24 skal der udarbejdes et forenklet dataformat, som gør det
lettere at offentliggøre relevante data i medfør af dette bilags punkt 2 og at udarbejde rapporter
i medfør af artikel 25 på en sådan måde, at de er let tilgængelige for offentligheden og letter
grænseoverskridende sammenligning af data.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415026_0121.png
121
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN
1.
Kommissionen beklager, at nogle medlemsstater i medfør af artikel 41, stk. 3 og 5, er delvis
fritaget for pligten til at gennemføre direktivet, og er af den opfattelse, at sådanne fritagelser af
hensyn til EU-rettens integritet ikke må danne præcedens.
Kommissionen noterer sig, at medlemsstaterne har mulighed for ikke at gennemføre og
anvende direktivets artikel 20, når der for nuværende ikke er registreret noget selskab under
deres jurisdiktion, der har offshore aktiviteter uden for EU's område.
Med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af dette direktiv skal Kommissionen understrege,
at det påhviler disse medlemsstater at sikre sig, at selskaber, der allerede er registreret hos dem,
ikke omgår direktivets formål ved at udvide deres forretningsformål til at omfatte offshore
aktiviteter uden at underrette de kompetente nationale myndigheder om denne udvidelse,
således at de kan tage de fornødne skridt til at sikre fuld anvendelse af artikel 20.
Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå enhver omgåelse, den
måtte få kendskab til.
2.