Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 31
Offentligt
1414704_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Som jeg orienterede udvalget om den 16. oktober 2014, blev der den 7. oktober 2014
opnået enighed med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence om
udformningen af en udbudsmodel i 2015-16, hvormed Kommissionen ville anse dis-
kriminationsproblemet for effektivt løst i denne periode. Europa-Kommissionen har nu
formelt godkendt anmeldelserne om statsstøtte til vind og sol, herunder løsningen på
PSO-diskriminationsproblemstillingen.
Det betyder, at Kommissionen nu har godkendt:
- hovedparten af vindanmeldelsen og
- reglerne vedrørende støtte til solceller.
I begge sager indgår løsningen af PSO-diskriminationsproblemstillingen for 2015-
2016. Støtten til vindmøller og solceller er derfor også kun godkendt til og med 2016.
På vindmølleområdet indeholder godkendelsen den forhøjede støtte på 150/250 øre
til husstandsmøller og forsøgspuljen på 70 øre/kWh. Mens incitamentet til lokalt ejer-
skab for det kystnære udbud og forlængelsen af de eksisterende ordninger til støtte
af husstandsmøller på 60 øre pr. kWh er udskilt af anmeldelsen.
Der vil nu blive fulgt op på vækstaftalen, således at de generelle PSO-lempelser kan
blive gennemført som planlagt.
Ministeren
30. oktober 2014
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen