PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 30
Offentligt

Til Klima-, energi- og bygningsudvalget

og Miljøudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

30. oktober 2014

DMI’s rapport om klimaudviklingen i Danmark

Sammenfatning

Notatet omhandler den meget omtalte DMI-rapport om klimaudviklin-

gen i Danmark. Klimaudviklingen er, ifølge DMI, afhængig af, hvor høj

koncentrationen af CO

i atmosfæren bliver i årene frem til 2100.

Temperaturen

beregnes at stige med mellem 1,2

C ved

henholdsvis lav og høj koncentration.

Nedbørsmængden

vil tilsvarende stige med mellem 1,6 pct. og 6,5

pct. om året. Der vil kun være små ændringer i

vindforholdene,

men

dog hyppigere storme og orkaner.

Nok så vigtigt er imidlertid

havniveauet.

Her regner man med, at ni-

veauet vil stige med 0,34 meter ved lav koncentration og helt op til 1,2

meter ved høj k ncentrati n. Det sidste er DMI’s såkaldte højeste bud

på hævningen i havniveauet.

Det betyder også, at de kritiske værdier (bl.a. i København) for stig-

ninger i vandstanden nås langt hyppigere ved ufordelagtige vindfor-

hold.

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

I rapporten, ”Fremtidige klimaforandringer i Danmark”, vurderer

DMI

scenarier

for fremtidige klimaforandringer i Danmark frem til år 2100 .

Rapporten bygger på de scenarier, som FN’s klimapanel har udarbejdet, og

der inddrages desuden DMI’s egne beregninger, som baserer sig på tal fra

bl.a. FN’s klimapanel.

DMI

opstiller fire forskellige forløb for udviklingen i

temperaturer, nedbør,

vind, havniveau

ekstremt vejr.

Scenarierne bygger på forskellige bereg-

ninger vedrørende udledning af drivhusgasser og dermed koncentrationen af

drivhusgasser i atmosfæren. De fire repræsentative koncentrationsstier – på

engelsk Representative Concentration Pathways – forkortes

RCP.

Det

mildeste

scenaries CO2-koncentration topper ved

490 ppm

inden år

2100, og det giver en strålingsvarme på 2,6 Watt/m . Scenariet kaldes derfor

RCP2,6.

Det

næst mildeste

scenaries CO

-koncentration stabiliseres efter år 2100 på

650 ppm,

hvilket giver en strålingsvarme på 4,5 Watt/m . Scenariet kaldes

RCP4,5.

I et

mere offensivt

skøn bliver CO

-koncentration

850 ppm

efter år 2100, og

det giver en strålingsvarme på 6,5 Watt/m . Dette scenarie kaldes RCP6,5.

Det

mest offensive

skøn når en CO

-koncentration efter år 2100 på

1370

ppm,

hvilket giver en strålingsvarme på 8,5 Watt/m . Scenariet kaldes

RCP8,5.

Alle de fire scenarier har således en CO

-koncentration, som ligger over de

450 ppm, der er grænsen for, at vi kan holde os indenfor en temperaturstig-

ning på 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau (ca. 1750) frem til år

2100. Denne grænse satte FN’s Klimapanel i deres fjerde rapport (2007).

http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf

Ppm betyder parts per million og er et mål for antallet af CO

-molekyler per en mio. luftmoleky-

ler.

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Temperaturerne stiger mellem 1,2 og 3,7 grader inden år 2100

Siden 1870 er den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark steget med 1,5

grad celsius. Størstedelen af denne stigning er sket siden midten af det 21.

århundrede,

figur 1.

Figur 1.

Årlige temperaturgennemsnit, 1870-2012

Anm.:

Den blå kurve er et beregnet gennemsnit over ni år.

Kilde:

Kilde: DMI, 01.10.2014

Det ses, at der er sket en større stigning indenfor de seneste 40 år end på de

foregående 100 år.

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DMI’s simulationer viser, at den årlige gennemsnitstemperatur i det mildeste

scenarie (RCP2.6) vil stige med 1,2 grad celsius i forhold til i dag, mens tem-

peraturen i det mest offensive scenarie (RCP8.5) vil stige med hele 3,7 grader

celsius. Temperaturstigningerne i de andre to scenarier placerer sig her imel-

lem, jf.

figur 2.

Figur 2.

Temperaturudvikling, observeret og simuleret

Anm.:

Den blå kurve angiver RCP2.6-scenariet og den røde angiver RCP8.5-

scenariet. Områderne omkring kurverne angiver scenariernes usikkerhed .

Kilde: DMI, 01.10.2014

Temperaturstigningerne vil være lidt højere sommer og efterår end vinter og

forår, jf.

bilag 1,

hvor fordelingen på årstider fremgår.

3. Nedbørsmængden er steget og vil stige yderligere

Ligesom temperaturen er den årlige nedbør steget siden midten af det 20. år-

hundrede. På landsplan betyder det, at der nu falder ca. 100 mm mere ned-

bør end for 150 år siden, se

figur 3.

DMI forklarer, at disse ændringer for-

mentlig både skyldes menneskeskabte klimaforandringer og almindelige kli-

mavariationer.

Simulationerne til fremskrivning af temperaturudviklingen er beregnet som en middelværdi af 23

forskellige globale klimamodeller.

Den orange og den grønne kurve i

figur XX

viser de samme to scenarier, men fremskrevet med

nogle andre klimamodeller (CRES

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.

Årlig nedbør, 1874-2012 (mm), Danmark

Anm.:

Den blå kurve er et beregnet gennemsnit over ni år.

Kilde:

Kilde: DMI, 01.10.2014

Det ses, at stigningen i nedbørsmængden er kommet nogenlunde jævnt, men

dog således at den største stigning har fundet sted siden 1950’erne.

I Danmark kan vi i fremtiden forvente at få mere nedbør, og de forskellige

scenarierne viser således alle voksende nedbørsmængder i stort set alle år,

jf.

figur 4.

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.

Årlige nedbørsændringer i % i forhold til referenceperioden (1986-

2005)

Kilde: DMI, 01.10.2014

Det ses, at alle scenarierne forudsiger øgede nedbørsmængder i forhold til

referenceperioden 1986-2005.

Derudover vil nedbøren fordele sig uens på årstiderne. Fremskrivningerne vi-

ser kraftigt øgede nedbørsmængder i vinter-, forårsmånederne og lidt øget

nedbør om efteråret, mens

sommeren vil byde på mindre nedbør,

jf.

tabel

nedenfor og

bilag 2.

Tabel 1.

Øget årlig nedbør i 2100 ift. 1986-2005

Nedbør (%)

Årlig

Vinter

Forår

Sommer

Efterår

Mildeste scenarie

(RCP2,6)

1,6 (± 4,6)

3,1 (± 7,9)

3,7 (± 11,1)

-0,5 (± 9,6)

0,8 (± 7,2)

Offensivt skøn

(RCP8,5)

6,9 (± 6,1)

18,0 (± 12,0)

10,7 (± 12,6)

-16,6 (± 21,0)

10,2 (± 10,9)

Kilde: DMI, 01.10.2014

De forskellige nedbørsmængder skyldes, at Danmark ligger lige på grænsen

mellem det nordlige Skandinavien, hvor nedbøren forventes at stige og det

centrale, østlige og sydlige Europa, hvor nedbørsmængden forventes at falde.

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tallene i parentes, er der stor usikkerhed forbundet med

nedbørsfremskrivningen, se

tabel 1.

Tallene skal altså læses med et vist for-

behold.

4. Små ændringer i vindforhold, men hyppigere storme og orkaner

DMI ser ingen klare tendenser til ændringer i Danmarks vindmønstre i perio-

den fra 1890 til i dag. Dog forekommer storme og orkaner oftere i de senere

år, end de gjorde før 1965, jf.

figur 5.

Figur 5.

Antal orkaner og orkanagtige storme.

Kilde: DMI, 01.10.2014

DMI skriver, at fremtidens vindforhold er svære at kortlægge, og at usikkerhe-

den er stor. I stedet refererer DMI analysen, ENSEMBLES (2009), som viser

en svagt tiltagende middelvind om sommeren og vinteren samt øget vindstyr-

ke i storme og orkaner. Vinden vil i højere grad komme direkte fra vest.

Analyse af klimaforandringer udarbejdet af European Environment Agency:

http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/global-and-european-

temperature/ensembles-climate-change-and-its

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Havniveauet stiger

I løbet af det 20. århundrede har der været stigende vandstande ved de dan-

ske kyster, og denne stigning forventes at fortsætte frem mod år 2100, jf.

fi-

gur 6.

Figur 6.

Ændring i middelvandstande ved de danske kyster, historisk og

fremskrevet

Anm.:

Tallene er angivet i meter. Boksen til højre viser de forskellige scenari-

ers middelværdier for perioden 2081-2100.

Kilde: DMI, 01.10.2014

Figurens blå kurve angiver FN’s Klimapanels fremskrivning i et af middelsce-

narierne, RCP4.5. Ifølge dette vil vandstanden stige med ca. 0,43 meter fra i

dag og frem til år 2100.

Tabel 2.

Stigning i vandstand i Danmark (meter)

Ændringer i vandstand

RCP2,6 (Det mildeste skøn)

RCP4,5 (Det næst mildeste skøn)

RCP6,0 (Det mere offensive skøn)

RCP8,5 (Det mest offensive skøn)

Alternative beregninger (BACC)

DMI's øvre bud

Kilde: DMI, 01.10.2014

0,34 (0,1 - 0,6)

0,43 (0,2 - 0,7)

0,44 (0,2 - 0,7)

0,61 (0,3 - 0,9)

0,64 (0,3 - 1,1)

1,2

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandstanden i Danmark forventes at stige med mindst 0,34 meter og højst

1,2 meter, se

tabel 2

nedenfor. I tabellen er vist syv forskellige scenarier: de

fire RCP-scenarier samt tre øvrige.

Ændringerne i middelvandstanden vil sammen med ændrede vindmønstre fø-

re til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavet.

6. Ekstremt vejr

Den globale opvarmning medfører både ændringer i hyppighed, intensitet og

varighed af ekstreme vejrbegivenheder, jf.

tabel 3.

Tabel 3.

Klimaparametre for Danmark i 1990, 2050 og 2100

Kilde: DMI, 01.10.2014

Som det fremgår af

tabel 3,

vil antallet af frostdøgn falde markant, mens

vækstsæsonen bliver længere.

Danmark får flere og længerevarende hedebølger, især på regionalt plan.

Vi får ændrede nedbørsmønstre, hvor de tørre perioder om sommeren bliver

længere, og kraftige nedbørshændelser bliver hyppigere. Vintrene vil generelt

være præget af øget nedbør.

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som nævnt i foregående afsnit vil ændringerne i havniveauet sammen med

ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavet.

Med venlig hilsen

Ask Lund Jakobsen og Niels Hoffmeyer (3602)

10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Temperaturudvikling fordelt på årstider

Kilde: DMI, 01.10.2014

Bilag 2.

Observeret og fremskrevet nedbør, fordelt på kvartaler (mm)

Kilde: DMI, 01.10.2014

11/11