KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 291: Skriftlig orientering om det kommende energirådsmøde d. 8. juni og det kommende miljørådsmøde d. 15. juni 2015, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 291
Offentligt

Skriftlig orientering for Folketingets Europaudvalg om energi-

rådsmøde den 8. juni 2015

Der er to sager på dagsordenen for energirådsmødet den

8. juni. Det drejer sig om implementering af den europæi-

ske energisikkerhedsstrategi og vedtagelse af rådskonklu-

sioner om strategien for Energiunionen. Begge sager fore-

lægges til orientering. Der henvises i øvrigt til de frem-

sendte samlenotater.

[1. Den europæiske energisikkerhedsstrategi]

Den første sag på dagsordenen er den europæiske energi-

sikkerhedsstrategi, som jeg tog forhandlingsoplæg på i ok-

tober sidste år, og hvor der på energirådsmødet vil være en

politisk drøftelse af, hvordan det går med implementerin-

gen af strategien.

Energisikkerhedsstrategien blev fremlagt i maj 2014 efter

ønske fra Det Europæiske Råd som reaktion på krisen mel-

lem Ukraine og Rusland. Strategien fokuserer på, hvordan

EU’s energiafhængighed i fremtiden kan nedbringes.

Kommissionen har efterfølgende fremlagt deres strategi og

handlingsplan for Energiunionen. Her er EU’s energisik-

kerhed nævnt som én af de fem dimensioner. Energiuni-

onsstrategien og Energisikkerhedsstrategien har til dels

samme fokus og indhold. Det gælder således for diversifi-

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 291: Skriftlig orientering om det kommende energirådsmøde d. 8. juni og det kommende miljørådsmøde d. 15. juni 2015, fra klima-, energi- og bygningsministeren

cering af energiforsyning, forøgelse af energiproduktion i

EU, forbedret koordination og teknologiudvikling. Energi-

strategien har herudover et udvidet fokus på, hvordan for-

syningssikkerheden kan forbedres gennem øjeblikkelige

foranstaltninger, styrkelse af nød- og solidaritetsmekanis-

mer samt begrænsning af energiefterspørgslen ved energi-

effektiviseringer.

På energirådsmødet den 8. juni forventes drøftelsen kon-

kret at fokusere på, hvor EU bør sætte ind for at styrke

energisikkerheden.

Regeringen er af den opfattelse, at udfordringerne for EU’s

energisikkerhed ikke kan løses med hurtige indgreb, men

skal ses sammen med EU’s langsigtede klima- og energipo-

litik.

Derfor bør en langsigtet løsning på energisikkerhedsud-

fordringen indebære, at der skal sættes fokus på energief-

fektivisering, øget anvendelse af vedvarende energi, ud-

bygning af infrastruktur og en fuld og effektiv gennemfø-

relse af det indre marked for el og gas.

Energieffektivisering og vedvarende energi er således ef-

fektive midler til at reducere EU’s afhængighed af importe-

rede brændsler. Udbygning af infrastruktur og et velfunge-

rende indre energimarked vil desuden betyde større fleksi-

bilitet, bedre integration af vedvarende energi og markant

større sikkerhed for, at der er lys, når man tænder for kon-

takten uanset, hvor man befinder sig i EU.

Fra dansk side støttes arbejdet med at styrke energiforsy-

ningssikkerheden i EU, og vi vil derfor deltage aktivt i det

kommende arbejde med at sikre dette.

[2. Vedtagelse af rådskonklusioner om Energiunionen]

Det andet punkt på dagsordenen for energirådsmødet er

Energiunionen, som jeg tog forhandlingsoplæg på i februar

i år, og hvor det lettiske formandskab nu lægger op til, at

der skal vedtages rådskonklusioner.

Kommissionen fremlagde strategien og handlingsplanen

for Energiunionen den 25. februar, og der har efterfølgen-

de været en drøftelse af emnet på energi- og miljørådsmø-

derne den 5.-6. marts og på Det Europæiske Råd den 19.-

20. marts 2015.

Rådskonklusionerne går et spadestik dybere med Energi-

unionen end konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

marts. Energirådet giver dermed deres politiske anbefalin-

ger til Kommissionen om det videre arbejde med Energi-

unionen.

Rådskonklusionerne er først og fremmest en støtte til

Kommissionens overordnede strategi og handlingsplan for

Energiunionen. I udkastet rettes et særligt fokus på at

fremme en forbrugerorienteret implementering af Energi-

unionen og på at fremme de investeringer, der er nødven-

dige for at implementere alle fem dimensioner i Energi-

unionen. Endelig indeholder konklusionerne retningslinjer

for og opfordringer til Kommissionen i den videre proces

med implementering af Energiunionen.

Regeringen lægger overordnet vægt på, at Energiunionen

fokuserer på at realisere det langsigtede mål om en lave-

missionsøkonomi i 2050. I forlængelse heraf bør Energi-

unionen fokusere på at skabe et effektivt indre energimar-

ked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed,

konkurrenceevne og bæredygtighed.

Danmark har som en lille, åben økonomi i det regionale

energimarked en betydelig interesse i et udbygget og vel-

fungerende indre energimarked og i, at der sker en større

regional markedsintegration. Danmark er allerede tæt in-

tegreret i omverdenen gennem blandt andet Nordpool og

har gode erfaringer hermed. Regeringen støtter derfor, at

Energiunionen lægger op til en større koordinering og in-

tegrering af energi- og klimapolitikken på regionalt og EU-

niveau.

Kommissionen er i den forbindelse meget opmærksom på

de muligheder, som et udbygget regionalt samarbejde gi-

ver, og vil blandt andet med basis heri udvikle et såkaldt

forvaltningssystem for Energiunionen (governance). For-

valtningssystemet, der skal være effektivt og ubureaukra-

tisk, skal samtidig sikre, at EU når 2030-målene for CO2-

reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet.

Det er vigtigt, at forvaltningssystemet bliver gennemsigtigt

og overskueligt og foreligger i endelig form i god tid inden

2020, således at branchen har tilstrækkelig tid til at ind-

stille

sig

på

rammebetingelserne

frem

til

2030.

Forvaltningssystemet skal også bidrage til en fornuftig ko-

ordination af landenes respektive energipolitik, så landene

ikke agerer, som var de selvstændige ”øer”, men tværtimod

tænker egne tiltag ind i en regional og EU-mæssig sam-

menhæng.

Også det indre energimarked er en væsentlig forudsætning

for energiforsyningssikkerheden. Derfor lægger regeringen

vægt på, at der sikres en fuld og effektiv implementering af

det indre energimarked. I tillæg hertil arbejdes for, at der

gennemføres den nødvendige infrastrukturudbygning –

både mellem EU-landene og internt i EU-landene - for at

undgå ”flaskehalse” og sikre en effektiv indpasning af ved-

varende energi.

Forbedret infrastruktur og sammenhængende energisy-

stemer og –markeder regionalt og i EU samlet vil give bed-

re mulighed for at udnytte kapaciteten i Danmark samt

sikre fortsat forsyningssikkerhed med færre omkostninger,

end hvis Danmark stod alene.

Regeringen ser i forlængelse heraf meget positivt på, at det

som del af Energiunionen er besluttet at etablere et infra-

strukturforum. Værtskabet for infrastrukturforummet er

endnu ikke offentliggjort, men Kommissionen forventes på

energirådsmødet at meddele, at Danmark tildeles vært-

skabet på baggrund af interesse udtrykt tidligere på for-

året. Danmark ville med værtskabet få en unik mulighed

for at påvirke den europæiske debat om energiinfrastruk-

tur og derved bidrage til politikudviklingen på området de

næste mange år.

De danske prioriteter er blevet afspejlet i udkastet til råds-

konklusioner, og vi kan derfor fra dansk side støtte dem.

[3. Undertegnelse af erklæring om regionalt samarbejde]

Jeg vil samtidigt gerne orientere udvalget om den tyskle-

dede proces om regionalt samarbejde på elområdet som 12

EU-lande, herunder Danmark, og Kommissionen, har del-

taget i.

Jeg vil gerne kort benytte denne lejlighed til oprigtigt at

rose det tyske initiativ. Det minder os om, hvor vigtigt re-

gionalt energisamarbejde er. Måden, hvorpå landene om-

kring os vælger at indrette deres energimarkeder, og hvad

der besluttes på EU-plan, påvirker vores handlerum her-

hjemme. Derfor har vi også blikket rettet udad, og Dan-

mark har, som jeg allerede har nævnt, lange og gode erfa-

ringer med energisamarbejde i Norden. Her komplimente-

rer vi hinandens energimiks og høster synergieffekter. Et

lille eksempel er, at Skåne er koblet på det danske gasnet.

Et andet og større eksempel er udvekslingen mellem vind-

og vandkraft.

Der er i denne gruppe af lande nu opnået enighed om en

regional hensigtserklæring, som planlægges underskrevet i

marginen af energirådsmødet.

Hensigtserklæringen indeholder en række principper for

den fremtidige udvikling af elmarkedet, som vil kunne bi-

drage positivt til integrationen af vedvarende energi, om-

kostningseffektivitet og en højere forsyningssikkerhed.

Større sammenhængende energisystemer og energimarke-

der vil således give bedre mulighed for at omkostningsop-

timere udnyttelsen af kapaciteten i Danmark samt som

nævnt sikre fortsat forsyningssikkerhed med færre om-

kostninger, end hvis Danmark stod alene. Det er i tråd

med vores hidtidige opbakning til det indre energimarked

og til det indre marked helt generelt.

Hensigtserklæringen ligger i fin forlængelse af de områder

og initiativer, som Kommissionen har fokus på under

energiunionen og dækker såvel nytten af regional og mar-

kedsmæssig samordning som betydning af infrastruktur-

udbygning. Det sidste adresserer på dansk foranledning

også landes interne flaskehalse samt ønsket om øget flek-

sibilitet på forbrugssiden.

Regeringen kan fuldt ud støtte op om den foreliggende er-

klæringstekst, men har meddelt Tyskland som facilitator

for det regionale samarbejde, at regeringen på grund af

udskrivelsen af valg til Folketinget ikke aktuelt kan under-

skrive erklæringen. Jeg vil anbefale, at den på dét tids-

punkt siddende regering hurtigt efter valget underskriver

erklæringen, da det er min klare vurdering, at det vil være i

Danmarks interesse.