PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 29
Offentligt

N O T AT

24. oktober 2014

Forsyning

Regeringens forslag til ændringer i engrosmodellen

Som led i Energiaftale 2012 blev det aftalt at fremme konkurrencen på elmarkedet ved at ind-

føre en engrosmodel, hvor al kontakt til elkunderne varetages af elhandelsvirksomhederne.

Engrosmodellen forudsættes at øge gennemsigtigheden og fremme konkurrencen på elmarke-

det. Dette giver et pres på elprisen ved, at forbrugerne kun vil modtage én samlet elregning og

ved, at en større del af de forbrugerrelaterede opgaver varetages af konkurrenceudsatte elhan-

delsvirksomheder.

Den vedtagne engrosmodel har vist sig at rumme kontrol og provenumæssige udfordringer,

hvilket er baggrunden for regeringens forslag til ændringer i engrosmodellen, som uddybes i

det følgende.

Regeringens forslag til ændringer vil sikre en hensigtsmæssig skattekontrol og sikring af af-

giftsprovenuet samtidig med, at konkurrencen på elmarkedet fremmes, som forudsat i Energi-

aftalen 2012.

Afgiftsprovenu og bibeholdelse af afgiftspligt hos netvirksomhederne

For at imødegå risikoen for afgiftstab blev der med den vedtagne engrosmodel forudsat etab-

lering af en obligatorisk kollektiv forsikringsordning. Arbejdet med den praktiske udformning

af en forsikringsordning og administration af afgifterne i engrosmodellen har imidlertid vist

sig at indebære en række udfordringer ved elhandelsvirksomhedernes fakturering af forbru-

gerne for afgifterne og på grund af vanskeligheder med at fastslå, om afgifterne er indbetalt

korrekt til staten, bl.a. fordi den såkaldte datahub ikke kan levere de forudsatte oplysninger.

Hertil kommer, at elhandelsvirksomhed kan drives fra udlandet, hvilket yderligere komplice-

rer skattekontrollen med afgifterne.

Den vedtagne kollektive forsikringsordning vurderes samlet set ikke at kunne give den forud-

satte sikkerhed for statens afgiftsprovenu.

Regeringen foreslår derfor, at netvirksomhederne fortsat har afgiftspligten over for staten.

Ved at fastholde elafgiftspligten hos netvirksomhederne opstår der ikke øget usikkerhed om

elafgiftsprovenuet for staten, hvorfor den kollektive forsikringsordning som konsekvens fore-

slås afskaffet.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I modellen vil al kontakt til forbrugerne fortsat være samlet i handelsselskaberne, og dermed

vil kunderne som forudsat fremadrettet kunne nøjes med at modtage én regning.

Engrosmodellen foreslås konkret justeret således, at netvirksomhederne pålægges at varetage

indbetalingen af elafgifterne til staten. Elhandelsvirksomhederne vil som forudsat i den ved-

tagne engrosmodel opkræve den fulde pris for leveret elektricitet, herunder elafgifterne, hos

kunderne, der dermed fortsat kun vil modtage én regning. Da netvirksomhederne vil fakturere

elhandelsvirksomhederne for afgifterne, er det enkelt at gennemføre skattekontrollen.

Der vil imidlertid være en øget risikoudsættelse af momsprovenuet i forhold til i dag. Skatte-

ministeriet undersøger momsproblematikken nøjere, herunder muligheden for at indføre om-

vendt betalingspligt på moms af el.

Tab, der måtte opstå, ved at netvirksomhederne bærer usikkerheden vedrørende manglende

betaling fra elhandelsvirksomhederne, kan efter gældende regler indregnes i netvirksomhe-

dernes tariffer, hvis de berørte netvirksomheder har rum til det inden for deres indtægtsram-

me. Det foreslås, at denne adgang til at indregne tab som følge af en elhandelsvirksomheds

manglende betaling af elafgifter i tarifferne udvides, således at indtægtsrammen forhøjes i år,

hvor sådanne tab måtte opstå i det omfang tabet ikke kan rummes inden for den eksisterende

indtægtsramme.

Generelle spørgsmål vedrørende sammenhæng mellem opgaveflytning og netselskabernes

indtægtsrammer vil i øvrigt skulle håndteres i forbindelse med opfølgning på det af regerin-

gen nedsatte elreguleringsudvalg, der afrapporter ultimo 2014.

Ændringerne til engrosmodellen vil medføre et engangstab for statskassen i overgangsperio-

den på skønnet ca. 1 mia. kr., fordi en del af elafgifterne vil blive indbetalt til SKAT senere

end i dag. Med ændringen er det forventningen, at der vil ske en forskydning af tidspunktet

for indbetaling af elafgifter til staten. Ca. halvdelen af elafgifterne indbetales en måned senere

ved overgangen til engrosmodellen, fordi netvirksomhederne fremad skal fakturere efter for-

brugsmåneden og således ud fra afholdt forbrug. Grunden til, at det kun er halvdelen af elaf-

gifterne, der er omfattet, er, at den anden halvdel af elforbrugerne allerede i dag faktureres på

afholdt forbrug. Statens årlige bruttoprovenu fra elafgifter er ca. 26 mia. kr., og halvdelen af

dette beløb forventes at blive forskudt, således at dette kan resultere i, at afgifter for ca. 1 mia.

kr. indbetales en måned senere end i dag, i det år engrosmodellen indføres.

Den foreslåede model vil både reducere risiko for tab af afgiftsprovenuet og sikre fuld kon-

kurrencefordel ved den vedtagne engrosmodel, idet den stiller alle elhandelsvirksomheder li-

ge, uanset om de er koncernforbundne med netvirksomheder eller ikke. Desuden vil ingen el-

handelsvirksomheder blive pålagt omkostningsbelastende garanti- eller forsikringskrav.

Da afklaring af spørgsmålet om sikring af provenuet fra elafgifter til staten har været tidskræ-

vende, finder jeg det mest hensigtsmæssigt, at engrosmodellen nu sættes til ikrafttræden den

1. marts 2016. Dette skal give branchen tilstrækkelig tid til at implementere engrosmodellen.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er forudsat, at den nye forsyningspligtregulering, som blev vedtaget af Folketinget i juni

2014, skal indføres samtidig med engrosmodellen. Som konsekvens af udskydelsen kan den

nye forsyningspligtregulering derfor ligeledes udskydes til 1. marts 2016.

Værnsregel

Regeringen foreslår, at der indføres en værnsregel, som indebærer, at en elhandelsvirksomhed

tidligst kan fakturere sine momsregistrerede kunder for elafgifter, når elhandelsvirksomheden

selv har modtaget den månedlige faktura fra netvirksomhederne.

Værnsreglen skal sikre, at en erhvervsvirksomhed, der har ret til godtgørelse af elafgifter, ikke

kræver godtgørelsen, før netvirksomheden har faktureret elhandelsvirksomheden for afgiften

med henblik på indbetaling til staten. Dermed sikres det, at momsregistrerede virksomheder,

der har ret til at få godtgjort dele af elafgiften, ikke kan kræve godtgørelsen, før afgiften er ud-

faktureret af netvirksomheden.

Privatkunder berøres i udgangspunktet ikke af værnsreglen. For privatkunder kan fakture-

ringstidspunkter og -kadencer fortsat være parametre i elhandelsvirksomhedernes markedsfø-

ring.

Elforbrugere med et forbrug over 100.000 kWh pr. målepunkt, har alle fjernaflæste elmålere.

De faktureres i dag i måneden efter forbrugsmåneden. For dem vil en værnsregel indebære, at

dagens praksis lovfæstes.

Mindre erhvervsdrivende vil med værnsreglen ikke længere kunne forudfaktureres, som det i

vid udstrækning sker fra netvirksomhedernes side i dag. De vil fremover først blive faktureret

af afholdt forbrug. De får dermed en likviditetsmæssig fordel.

Erhvervskunderne udsættes med værnsreglen ikke for den økonomiske risiko, der i alle tilfæl-

de vil være for forbrugere, der køber forudbetalte produkter, hvis deres elhandelsvirksomhed

går konkurs.

Elhandelsvirksomhederne begrænses i deres mulighed for at sælge forudfakturerede produkter

til momsregistrerede kunder. Elhandelsvirksomhederne vil fortsat have en mulighed for at be-

grænse deres behov for fremmedfinansiering gennem salg af forudfakturerede produkter til

privatkunder, der står for ca. 45 pct. af elforbruget.

Side 3