KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 3. juni 2015 om rådsmøderne (energi og miljø), der afholdes henholdsvis den 8. og 15. juni, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 284
Offentligt

S AM L ENOT AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

19. maj 2015

Rådsmøde (energi) den 8. juni 2015

Dagsorden

Side

Implementering af den europæiske energisikkerhedsstrategi

Politisk drøftelse

Energiunionen

Vedtagelse af rådskonklusioner

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 3. juni 2015 om rådsmøderne (energi og miljø), der afholdes henholdsvis den 8. og 15. juni, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Implementering af den europæiske energisikkerhedsstrategi

KOM(2014) 330 endelig

- Nyt notat

1. Resumé

På energirådsmødet den 8. juni 2015 ventes en politisk drøftelse af implementeringen af EU’s

energisikkerhedsstrategi. Kommissionen fremlagde den 28. maj 2014 en europæisk energisik-

kerhedsstrategi på anmodning af Det Europæiske Råd. Baggrunden for Kommiss ionens strategi

er bl.a. krisen i Ukraine og det fornyede fokus på EU’s afhængighed af importeret energi.

Det Europæiske Råd (DER) havde en første drøftelse af strategien på sit møde den 26 .-27. juni

2014, hvor det bl.a. blev understreget, at energisikkerhedsstrategien er tæt forbundet med

2030-rammen for klima- og energipolitikken. På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. okto-

ber 2014 var energisikkerhed igen på dagsordenen, og her pegedes d er på vigtigheden af at

igangsætte initiativer, der kan medvirke til at reducere EU’s afhængighed og styrke forsynings-

sikkerheden for både el og gas.

DER tiltrådte på dets seneste møde den 19.-20. marts 2015 Kommissionens strategi og hand-

lingsplan for Energiunionen. Strategien og handlingsplanen indeholder en styrkelse af eksiste-

rende politikker og initiativer samt en række nye initiativer, som Kommissionen vil søsætte over

de næste fem år, herunder i relation til forsyningssikkerhed.

Den politiske drøftelse på energirådsmødet vil ikke have konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 20.-21. marts 2014 at anmode Kommissio-

nen om inden juni 2014 at gennemføre en dybtgående undersøgelse af EU's energisikkerhed og

at forelægge en samlet plan for nedbringelsen af EU's energiafhængighed. Kommissionen frem-

lagde den 28. maj 2014 sin plan i en meddelelse om en europæisk EU’s energisikkerhedsstra-

tegi.

DER havde ved sit møde den 26.-27. juni 2014 en første drøftelse af strategien. I DER-

konklusionerne blev det understreget, at energisikkerhedsstrategien er tæt forbundet med 2030 -

rammen for klima- og energipolitikken, og der opfordredes til at øge bestræbelserne på at mind-

ske Europas høje energiafhængighed, gennemføre en række foranstaltninger med henblik på at

styrke Europas modstandsdygtighed og øge dets energisikkerhed på kort sigt inden vinteren

2014/2015.

På sit møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 var energisikkerhed igen på dags-

ordenen. Her fremhævedes behovet for at igangsætte initiativer, der kan medvirke til at reduce-

re EU’s energiafhængighed og samtidig styrke forsyningssikkerheden for el og gas. DER nåede

bl.a. samtidig til enighed om at gennemføre kritiske projekter af fælles interesse for gassekto-

ren, såsom Nord-Syd korridoren og den sydlige gaskorridor, at intensivere støtten for at sikre en

bedre koordinering af indsatsen for at gennemføre kritiske projekter af fælles interesse, at gøre

fuld brug af afgørelsen om indførelse af en mekanisme til udve ksling af oplysninger vedrørende

mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet og yderligere

at styrke Energifællesskabet.

Kommissionens energisikkerhedsstrategi skal ses i lyset af krisen i Ukraine og det fornyede fo-

kus på EU’s afhængighed af importeret energi, herunder især naturgas, som krisen i Ukraine

har medført.

Side 2

DER tiltrådte på dets seneste møde den 19.-20. marts 2015 Kommissionens strategi og hand-

lingsplan for Energiunionen. Her blev vigtigheden af energiforsyningssikkerhed igen bekræftet

af Kommissionen. Strategien og handlingsplanen indeholder en styrkelse af eksisterende poli-

tikker og initiativer samt en række nye initiativer, som Kommissionen vil søsætte over de næste

fem år. Energiunionen indeholder fem gensidigt understøttende og tæt forbundne dimensioner:

1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) re-

duktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2 -udledninger samt 5) forsk-

ning, innovation og konkurrenceevne. Energiforsyningssikkerhed udgør således en af de fem

dimensioner af strategien.

3. Formål og indhold

På energirådsmødet den 8. juni 2015 ventes en politisk drøftelse af Kommissionens meddelelse

om EU’s energisikkerhedsstrategi. Det er forventningen, at den politiske drøftelse vil fokusere

på konkret opfølgning på strategien.

Kommissionen anfører indledningsvist i energisikkerhedsstrategien, at EU i dag importerer 53

pct. af sin energi, 90 pct. af sin råolie og 66 pct. af s in naturgas. Naturgasimporten fra Rusland

var i 2013 39 pct. svarende til 27 pct. af EU’s samlede gasforbrug. Dertil kommer forventningen

om, at verdens samlede energiforbrug vil stige med 27 pct. frem mod 2030, hvilket vil medvirke

til at forstærke EU’s sårbarhed.

Strategien bygger på otte søjler og har til hensigt at nedbringe EU’s energiafhængighed ved

hjælp af en række foranstaltninger. Kommissionen anfører, at EU’s forsyningssikkerhed er

snævert forbundet med arbejdet med at gøre EU til en konkurrenc edygtig lavemissionsøkonomi,

hvorfor 2030-målene for klima- og energipolitikken også er udgangspunkt for strategien.

Hver af de otte søjler indeholder en række forslag til initiativer:

1. Øjeblikkelige foranstaltninger for at øge EU’s kapacitet til at afhjælpe en afbrydelse i vinteren

2014/2015: I lyset af krisen i Ukraine blev det foreslået bl.a. at udføre stresstests af medlemslan-

denes energisystemer for den kommende vinter og styrke samarbejdet med gasleverandører og

transmissionssystemoperatører. Stresstesten blev gennemført henover sommeren 2014 med det

formål at få overblik over, om EU’s energisystem og medlemslandenes nødplaner var i stand til at

modstå en afbrydelse af gasforsyningen fra Rusland vinteren 2014/2015. Kommissionen har på

baggrund af de gennemførte stresstest udarbejdet en samlet rapport, hvor den vigtigste pointe er,

at markedsbaserede foranstaltninger skal anvendes som første reaktion på afbrydelser af gasfor-

syningen. Først når disse muligheder er udtømte, og markedet ikke fungerer, kan ikke-

markedsbaserede foranstaltninger tages i anvendelse. Herudover fremhæver Kommissionen, at

potentialet for regionale løsninger på gasafbrydelser ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og at den re-

gionale dimension har stor betydning for afbødning af virkninger af en forsyningskrise særligt i de

mest sårbare områder. På baggrund af stresstesten er Kommissionen i gang med at revidere den

gældende forordning om gasforsyningssikkerhed. Forordningen er grundlaget for de nødplaner,

som medlemslandene skal udarbejde for at øge forsyningssikkerheden.

2. Styrkelse af nød-/solidaritetsmekanismer, herunder koordinering af risikovurderinger og bered-

skabsplaner samt beskyttelse af kritisk infrastruktur: Gennemgang af eksisterende mekanismer

med henblik på at sikre forsyningssikkerheden samt foreslå en ny mekanisme, der skal sikre ko-

ordination mellem medlemslandene og industrien om forsyning af energi.

3. Begrænsning af energiefterspørgslen: Energibesparelser er et centralt element i sikring af EU’s

forsyningssikkerhed med store potentialer i både boligmassen og industrien ved energieffektivise-

Side 3

ringer. Den private sektor har en stor rolle at spille, men også EU’s strukturfonde kan medvirke

hertil. Der er således afsat 27 mia. euro til investeringer i bl.a. energieffektivitet. Medlemslandene

bør øge deres fokus på at nå energieffektivitetsmålene for 2020 med fokus på bl.a. varme og iso-

lering af bygninger og industri gennem implementering af Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og

bygningsdirektivet (EPBD).

4. Opbygning af et velfungerende og fuldt integreret indre marked: EU’s forsyningssikkerhed sikres i

væsentligt omfang gennem et velfungerende og fuldt integreret indre marked for el og gas. Kom-

missionen foreslår, at medlemslandene skal igangsætte en række initiativer, herunder styrke det

regionale samarbejde om bl.a. kapacitetsmekanismer, implementering af netværkskoder og udvik-

ling af infrastrukturen. Kommissionen skal hurtigere indlede traktatkrænkelsessager, sikre hurtig

implementering af alle projekter af fælles interesse (PCI), forsøge at reducere olieafhængigheden

fra Rusland samt udvikle politikker, der kan medvirke til at reducere transportsektorens afhængig-

hed af olie.

5. Forøgelse af EU’s energiproduktion: EU kan reducere sin importafhængighed ved at øge produk-

tionen af egne energikilder. Kommissionen vil fortsætte udbygningen med vedvarende energi med

henblik på at nå VE-målet på 20 pct. i 2020, hvor VE-andelen udgjorde 14,1 pct. i 2012 for EU

som helhed. Kommissionen vil sikre udnyttelsen af eksisterende fossile ressourcer, der særligt

omfatter kul og skifergas. Kul antages dog kun at have en fremtid i EU i forbindelse med Carbon

Capture and Storage. Kommissionen forventes i den forbindelse at ville revidere CCS-direktivet.

6. Videreudvikling af energiteknologier: Kommissionen fremhæver energiforsyningssikkerhed i im-

plementeringen af prioriteterne for Horizon2020-programmet for Forskning og Udvikling og vil sik-

re, at den kommende køreplan for den Strategiske Energiteknologiplan(SET-Plan) er i overens-

stemmelse med prioriteterne i Forsyningssikkerhedsstrategien. Med det seneste arbejde omkring

Energiunionen er forsyningssikkerhedsaspektet blevet yderligere styrket i forhold til Forskning og

Udvikling, og SET-Planen ventes at afspejle dette.

7. Diversificering af den eksterne energiforsyning og dertil knyttet infrastruktur: EU bør sikre diversifi-

cering af eksterne forsyninger af energi. Kommissionen og medlemslandene bør fokusere på sik-

ring af transparens i gasforsyningssikkerhed, støtte til udviklingen af gasinfrastruktur med Norge,

den sydlige korridor og Middelhavets gashub, fremme vedtagelsen af direktivet om nuklear sikker-

hed samt sikre diversificering af nukleare brændselsforsyninger.

8. Forbedret koordinering af nationale energipolitikker og tale med én stemme i energipolitik udadtil:

En væsentlig forudsætning for EU’s forsyningssikkerhed er styrket koordinering, og at EU taler

med én stemme udadtil. Valg af energimiks er det enkelte medlemslands kompetence, men natio-

nale beslutninger kan have konsekvenser for de øvrige medlemslande. Kommissionen foreslår

etablering af en mekanisme, der gør det muligt for medlemslande at informere hinanden om vigti-

ge beslutninger angående valg af energimiks.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en politisk drøf-

telse.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en politisk drøftelse.

Side 4

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovmæssige konsekvenser, idet der alene er tale om en politisk drøftelse af

strategien. I det omfang Kommissionens energisikkerhedsstrategi udmøntes i konkrete initiativer, vil

der blive taget konkret stilling til, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, idet der alene er tale om en politisk drøftelse. I det omfang Kommissionens energisikkerhedsstra-

tegi udmøntes i konkrete initiativer, vil der blive taget konkret stilling til, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens energisikkerhedsstrategi er sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi-

og Bygningspolitik.

På mødet i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 19. maj 2015 fremkom

følgende generelle bemærkninger:

92-gruppen med opbakning fra WWF spurgte ind til den positive indstilling til at indgå i et euro-

pæisk netværk for udveksling af erfaringer og viden om skifergas i lyset af de seneste udmel-

dinger om brugen af skifergas. 92-gruppen spurgte ind til regeringens hensigt med deltagelse i

netværket og opfordrede regeringen til at overveje sin deltagelse, så man fra dansk side ikke

arbejdede for at fremme brugen af skifergas.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er generelt forventningen, at landene i den politiske drøftelse v il gruppere sig i to fløje, som

også har været tilfældet ved vedtagelse af sikkerhedsstrategien: På den ene side står de lande,

der vægter forsyningssikkerhed højest og ønsker at højne EU’s forsyningssikkerhed med fokus

på kortsigtede løsninger. Heroverfor står en anden gruppe af lande, der ønsker at højne forsy-

ningssikkerhed gennem vedvarende energi og energieffektiviseringer og dermed have fokus på

omstilling til en lavemissionsøkonomi. Disse lande, heriblandt Danmark, søger at skabe et

stærkt link til drøftelsen af EU’s klima- og energipolitiske ramme for 2030.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at EU’s importafhængighed ikke kan løses på kort sigt,

og at den kræver et svar med mange facetter. Den nuværende situation so m følge af krisen i

Ukraine kan ikke håndteres udelukkende med hurtige indgreb, men svaret må ses i sammen-

hæng med EU’s langsigtede klima- og energiklimapolitik. Det er, fordi hovedredskaberne til at

sikre den langsigtede energiforsyningssikkerhed og -uafhængighed efter regeringens opfattelse

er sammenfaldende med hovedredskaberne til at indfri EU’s langsigtede klima - og energipoliti-

ske mål. Det vil sige øget energieffektivisering, øget anvendelse af VE, udbygning af infrastruk-

turen og fuld og effektiv gennemførelse af det indre energimarked.

På den baggrund vil regeringen lægge vægt på, at der i drøftelserne af Kommissionens medde-

lelse om strategi for EU’s energiforsyningssikkerhed ikke tages beslutninger, der indebærer et

øget incitament til anlægsinvesteringer med lang levetid, som ikke harmonerer med EU’s lang-

sigtede klima- og energipolitik, f.eks. investeringer i nye kulfyrede kraftværker.

Side 5

Regeringen vil på den baggrund lægge følgende prioriteter til grund for den danske holdning til

Kommissionens meddelelse:

Regeringen er enig i, at energieffektivisering er det mest effektive middel til at reducere EU’s

afhængighed af importerede brændsler. På den baggrund vil regeringen arbejde for udvikling af

et forvaltningssystem i EU, der sikrer opfyldelse af EU’s energi- og klimamål for 2030, herunder

målet for energieffektivitet, der kan sikre en effektiv og ubureaukratisk implementering samt kan

skabe stabile investeringsrammer og skabe den nødvendige private deltagelse og innovation.

Et velfungerende liberaliseret indre marked for energi er en forudsætning for at øge energifor-

syningssikkerheden. Regeringen vil på den baggrund lægge vægt på, at der sikres, at det indre

energimarked implementeres fuldt ud og styrkes yderligere bl.a. for at fremme forsyningss ikker-

heden. Styrket regionalt samarbejde, fremme af markedssignaler i el - og gasreguleringen og

udbygning af energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige red-

skaber i den sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på båd e udbuds- og efterspørgsels-

siden i navnlig elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige

mængder fluktuerende VE på omkostningseffektiv vis.

Udviklingen af energiinfrastruktur er en central forudsætning for forsyningssikker hed. Regerin-

gen støtter, at Kommissionen sammen med de relevante lande, projektmagerne og regulatorer-

ne søger at øge hastigheden for implementering af projekter af særlig interesse (PCI’er), idet de

regionale grupper under infrastrukturforordningen dog ogs å bør have en rolle i udpegningen af

kritiske projekter for at sikre en fortsat regional forankring af beslutningerne i en velfungerende

PCI-proces. Regeringen støtter endvidere, at der for CEF-midlerne er særligt fokus på imple-

mentering af kritisk infrastruktur. Derudover er regeringen enig i, at infrastrukturforbindelser ud-

bygges, når der er behov for dem. Regeringen ønsker EU-finansiering til en sådan infrastruktur

afholdt inden for lofterne i de flerårige finansielle rammer.

Forbedret viden og erfaring vedrørende skifergas kan bidrage til en mere velfunderet afklaring

af skifergassens mulige plads som en fremtidig energikilde i EU. Derfor ser regeringen positivt

på at indgå i et europæisk netværk for udveksling af erfaringer og viden om skifergas.

Regeringen er enig i, at der sideløbende med reduktion af EU’s importafhængighed skal arbej-

des for forbedring af EU’s evne til at håndtere store energikriser på den korte bane. Der angives

relevante virkemidler i meddelelsen, som kan føre til konkrete handling er og gennemarbejdede

forslag, hvor bl.a. stress tests er et egnet virkemiddel. Et sådant arbejde bør bygge på med-

lemslandenes egne systemer for energisikkerhed og bør på det grundlag etablere en overbyg-

ning på EU-niveau, som i øget omfang sikrer koordinering og fastlæggelse af minimumsstan-

darder for medlemslandene. Regeringen ser i det lys bl.a. positivt på en revision af gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen. Regeringens endelige holdning vil blive fastlagt, når der foreligger

konkrete forslag.

Regeringen ser positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af EU’s eksterne ener-

gipolitik. Regeringen vil derfor arbejde for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats,

hvor EU taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organi sationer på ener-

giområdet. I den sammenhæng er multilaterale fora et nyttigt værktøj. Regeringen er dog skep-

tisk over for tankerne om skabelse af en mekanisme med henblik på fælles gasindkøb, hvilket

umiddelbart vurderes at være i strid med de overordnede bestræbelser i EU på at gennemføre

det indre marked for energi. Desuden kan en sådan politisering af gasindkøbet være kontrapro-

duktivt, idet det kan udløse et modtræk i form af en tilsvarende øget politisering af gassalget.

En eventuel frivillig mekanisme bør etableres i fuld overensstemmelse med EU- og WTO-

Side 6

konkurrencelovgivning. EU bør i stedet fortsætte presset på markedsaktører i retning af at ac-

ceptere EU’s indre markedsregler og WTO-regelsættet.

Endelig vil regeringen støtte initiativer, der kan øge d iversificeringen af EU’s energiforsyning

ved at udvikle de eksterne relationer med andre forsyningslande end de nuværende.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s energiforsyningssikkerhedsstrategi blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Eu-

ropaudvalg den 10. oktober 2014.

Side 7

2. Energiunionen

KOM(2015)80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

På energirådsmødet forventes vedtaget rådskonklusioner om meddelelsen om en strategi for en mod-

standsdygtig Energiunionen med en fremadskuende klimapolitik.

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdyg-

tig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Strategien baserer sig på fem gensidigt afhængi-

ge dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) reduktion af

energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og

konkurrence. Strategien, der ledsages af en handlingsplan, indeholder både en videreførelse af kend-

te politikker og initiativer samt nye udspil.

Der var en udveksling af synspunkter om Energiunionen på energirådsmødet den 5. marts. Det Euro-

pæiske Råd tiltrådte strategien for Energiunionen på mødet den 19.-20. marts 2015.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse og sætter særligt fokus

på, hvordan man styrker de europæiske forbrugere og sikrer investeringer i energisektoren.

Rådskonklusionerne om Energiunionen er ikke retsligt bindende og vil ikke have konsekvenser

for dansk ret.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det aftalt at etablere en ”modstandsdygtig

Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næ-

ste 5 år.

Ideen med en Energiunion opstod oprindeligt med Jacques Delors forslag om et europæisk energifæl-

lesskab (2010) og udspringer af et ønske om at styrke EU's interne og eksterne energipolitik. Behovet

for at skabe en mere sammenhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geo-

politiske situation, den nyligt indgåede aftale blandt EU's stats- og regeringschefer om 2030-rammen

for energi- og klimapolitikken og Juncker-kommissionens tiltrædelse.

Da kommissionsformanden omtalte Energiunionen i sin præsentation af de politiske retningslinjer for

den nye Kommission den 15. juli 2014, lagde Juncker bl.a. vægt på behovet for at samle EU’s res-

sourcer, kombinere infrastruktur, forene EU’s forhandlingsstyrke over for tredjelande, diversificere

energikilder og mindske energiafhængigheden. Derudover fremhævede Juncker ambitionen om, at

EU forbliver førende inden for vedvarende energi, øger energieffektiviteten og fører an i kampen mod

den globale opvarmning.

Næstformanden for Kommissionen med ansvar for Energiunionen Maros Šefčovič har fået i opdrag at

etablere de strategiske rammer for Energiunionen, og han skal koordinere indsatser og samarbejdet

mellem de 12 kommissærer, der er involveret i arbejdet med Energiunionen.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremsatte den 25. februar 2015 en meddelelse om en strategi for en modstandsdygtig

Energiunion med en fremadskuende klimapolitik, KOM(2015) 80. Strategien er ledsaget af en hand-

Side 8

lingsplan. Energiunionen blev drøftet på energirådsmødet den 5. marts og på miljørådsmødet den 6.

marts. Det Europæiske Råd tiltrådte strategien på mødet den 19.-20. marts 2015.

Strategien indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye udspil. Strate-

gien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimensioner:

1) Forsyningssikkerhed

2) Et fuldt integreret indre energimarked

3) Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet,

4) Reduktion af CO2-udledninger

5) Forskning, innovation og konkurrence.

Strategien omtaler desuden – ud over de fem dimensioner – et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forsyningssikkerhed

Formålet bag strategiens dimension

forsyningssikkerhed

er at sikre et mere effektivt energiforbrug

og gennemførelsen af det indre energimarked. Strategiens initiativer har bl.a. fokus på implementering

af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM (2014) 330), diversificering af energiforsyningen, forøget

udnyttelse af LNG, en styrkelse af EU’s forhandlingsevne i forhold til leverandører fra tredjelande

f.eks. gennem frivilligt gasindkøb og en forøgelse af gas- og elektricitetsforsyningssikkerheden. Der-

udover er der fokus på styrket koordinering af den eksterne energipolitik via strategiske partnerskaber

med EU’s nabolande, en revision af beslutningen om mellemstatslige aftaler (IGA’er) i 2016 og en

styrkelse af Energifællesskabet.

Gennemførelse af det indre marked

Inden for dimensionen om et

fuldt integreret indre energimarked

sættes der fokus på fire overord-

nede indsatsområder:



Udbygningen af infrastruktur med fokus på PCI-projekterne (projekter af fælles interesse) og

fremskridt mod 10 procents-målsætningen for elforbindelser.

Regulering med fokus på den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke håndhævelse af

konkurrenceregler og statsstøttereglerne, vedtagelse af netreglerne, styrkelse af ACER og

TSO’ernes samarbejdsorganisationer. Kommissionen vil endvidere forelægge et forslag til

lovgivning for et nyt markedsdesign, der bl.a. vil tage højde for øget egenproduktion og sikre

større udnyttelse af forbrugerens potentiale til øget fleksibilitet til gavn for VE-integration.

Øget regionalt samarbejde på teknisk niveau.

Aktivering af forbrugere bl.a. gennem udrulning af intelligente målere og smart grids, samt

udfasning af regulerede priser, under hensyntagen til sårbare forbrugere.



Kommissionen har foreslået oprettelse af et infrastrukturforum, der skal beskæftige sig med infrastruk-

turudbygning for EU28. Infrastrukturforummet forventes at have første møde i andet halvår af 2015

forudsat hurtig afklaring af værtsland.

Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet

Kommissionen lægger desuden op til, at Energiunionens tredje dimension, reduktion af

energiforbru-

get via energieffektivitet,

bliver en vigtig del af det fremtidige samarbejde. Strategien tager især ud-

gangspunkt i revisioner og mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektivitets-

direktivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet.

Der lægges op til, at især bygnings- og transportsektoren vil være i fokus i forbindelse med initiativer til

begrænsning af energiforbruget. For så vidt angår bygninger henvises der bl.a. til, at der er behov for,

at medlemsstaterne iværksætter tiltag, der udnytter energieffektivitetspotentialet i bygninger. Kommis-

sionen vil bl.a. støtte muligheder for at forenkle adgangen til finansiering på dette område. På trans-

Side 9

portområdet lægges der op til en opstramning af eksisterende initiativer, bl.a. CO2-krav til person- og

varebiler og tiltag med henblik på at øge effektivitet og reducere emissionerne fra tung transport, Der

vil endvidere være fokus på øget brug af alternative brændstoffer og tilhørende infrastruktur samt

yderligere elektrificering af transportsektoren.

Reduktion af CO

-udledninger

Strategiens initiativer inden for det fjerde element i Energiunionen,

reduktion af CO2,

fokuserer på de

globale klimaforhandlinger, herunder vejen til COP21 i Paris, samt en reform af EU’s kvotehandelssy-

stem. Kommissionen lægger således op til i regi af 2030-rammen at fremsætte lovgivningsforslag om

en revision af ETS-systemet samt forslag om non-ETS-sektoren.

Strategien fokuserer desuden på en fortsat udbygning af vedvarende energi (VE). I forhold til dette

gentager strategien kommissionsformand Junckers ambition om, at EU skal være verdensførende in-

den for VE. Der henvises til, at EU har sat et 2030-mål på mindst 27 pct., og at EU allerede er på vej

til at nå sit 2020-mål på 20 pct. vedvarende energi. VE skal gradvist og effektivt integreres i markedet,

som samtidig skal tilpasses vedvarende energi. Der lægges op til, at der vil komme en VE-pakke i

2016 eller 2017, som blandt andet vil indeholde en revision af det nuværende VE-direktiv.

Strategien peger endvidere på, at der er behov for at investere i avancerede, bæredygtige alternative

brændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer og bioøkonomien generelt.

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Kommissionen henviser i relation til Energiunionens femte dimension,

forskning, innovation og kon-

kurrenceevne,

til, at for at have en fuldt koordineret og fokuseret forskning, som effektivt kombinerer

EU og medlemsstaternes programmer med hensyn til fælles mål og leverancer, så er der behov for at

iværksætte en integreret tilgang, bl.a. i forhold til at sikre mere effektive links mellem forskning og in-

dustri. Kommissionen vil derfor lancere en ny europæisk energistrategi for forskning og innovation, der

skal være med til at accelerere transformationen af energisystemerne. Tiltag, der skal iværksættes, vil

blive grupperet omkring fire prioriteter: 1) at EU skal være førende inden for vedvarende energitekno-

logier, 2) deltagelse af forbrugere i energiovergangen gennem smart grids, smart cities etc., 3) effekti-

ve energisystemer og 4) mere bæredygtige transportsystemer.

Forvaltningssystem (governance)

Kommissionen henviser i strategien til, at Energiunionen har behov for en integreret forvaltnings- og

monitoreringsproces, der sikrer, at de energirelaterede initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og

lokal niveau bidrager til Energiunionens mål, jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014

og marts 2015. Ifølge Det Europæiske Råds konklusioner skal et kommende forvaltningssystem være

pålideligt og gennemsigtigt og ikke påføre medlemsstaterne unødige administrative byrder. Forvalt-

ningsprocessen skal bl.a. have til formål at sikre implementering af det indre energimarked og 2030-

rammen, navnlig målene for energieffektivitet, vedvarende energi, non-ETS systemet og interkonnek-

torer. Derudover vil den bl.a. skulle sikre strømlining af nuværende rapporteringskrav, øge samarbej-

det mellem medlemsstaterne og Kommissionen, herunder regionalt samarbejde, samt sikre en dialog

med interessenter. Kommissionen har som led i denne proces igangsat en dialog med medlemssta-

terne om nationale energiplaner.

Udkast til rådskonklusioner

Det lettiske formandskabs udkast til rådskonklusioner tager udgangspunkt i implementering af Energi-

unionen med særligt fokus på forbrugervinklen og investeringer i energisektoren. Indledningsvist refe-

rerer udkastet til DER-konklusionerne fra marts 2015 om Energiunionen og de fem dimensioner, der

er gensidigt understøttende og tæt forbundne.

Side 10

I den første halvdel af udkastet sættes fokus på en forbrugerorienteret implementering af Energiunio-

nens fem dimensioner. Fokus er bl.a. på vigtigheden af et fleksibelt, dynamisk og fuldt implementeret

indre energimarked og behovet for at give forbrugerne mulighed for at deltage aktivt i energimarkedet

og respondere på prissignaler. Derudover sættes fokus på vigtigheden af energieffektivisering, dekar-

bonisering samt behovet for at udvikle en fremsynet forsknings- og innovationsstrategi.

Anden del af rådskonklusionerne fokuserer på implementering af Energiunionens fem dimensioner fra

investeringsvinklen. Der fokuseres bl.a. på vigtigheden af at sikre de nødvendige incitamenter for in-

vesteringer i energisektoren, hvor stabile og transparente rammebestemmelser fastslås som nødven-

dige for et forudsigeligt, markedsdrevet investeringsklima.

Afslutningsvist opridser udkastet den videre proces med Energiunionen, herunder at Kommissionen

hurtigt bør fremsætte et forslag til et forvaltningssystem, og at Rådet skal rapportere til Det Europæi-

ske Råd i december 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om rådskonklusioner på bag-

grund af en meddelelse fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusioner har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusioner har ikke umiddelbart statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rådskonklusionerne udmøntes i konkrete initiativer, vil

der blive taget konkret stilling til, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vedtagelse af rådskonklusioner skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet om Energiunionen er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk

Specialudvalg den 18. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet i specialudvalget:

Dansk Energi støttede regeringens arbejde for, at Energiunionen bør fokusere på de langsigtede mål

for en lavemissionsøkonomi samt på et effektivt og integreret indre energimarked. Dansk Energi be-

mærkede endvidere, at strategien for Energiunionen bør udarbejdes i tæt samspil med Kommissio-

nens arbejde med 2030-forvaltningssystem, og at denne forvaltningsramme så vidt muligt bør indret-

tes til effektivt at fremme de fælles 2030-målsætninger. Endelig fremhævede Dansk Energi en ambiti-

øs strukturel reform af ETS, en snarlig indfasning af den foreslåede Markeds-Stabilitets Reserve

(MSR) og fokusering på udbygningen af VE og EE som væsentlige elementer i Energiunionen.

Greenpeace beklagede, at Danmarks målsætning om 100 pct. vedvarende energi ikke var afspejlet i

teksten og mente, at ”vedvarende energi” burde være indeholdt i en af titlerne på Energiunionens fem

Side 11

elementer. Vedvarende energi var heller ikke direkte nævnt i beskrivelsen af forventningerne til Ener-

giunionens fjerde element, ”reduktion af CO

”. I teksten henvistes til lavemissionsøkonomi og lavemis-

sionsteknologier, som også understøtter CCS og atomkraft. Greenpeace mente, at Danmark skulle

arbejde for en målsætning om 100 pct. vedvarende energi også på EU-plan.

NOAH fremførte, at markedet kun kan løse problemer, hvis der er en decideret politik. Det indre ener-

gimarked bør således ikke optræde som et mål i sig selv, men som et middel til at nå nogle mål. Kli-

maet bør i den sammenhæng være det vigtigste mål for Energiunionen.

Vedvarende Energi bemærkede, at der er stor sammenhæng mellem de fem elementer i Energiunio-

nen, og at Danmark bør arbejde for, at de fem elementer ikke behandles isoleret, men bliver tænkt

sammen.

Vindmølleindustrien bemærker, at regeringen bør fremhæve bidraget fra vedvarende energiressourcer

til elementerne i Energiunionen, særligt i forhold til forsyningssikkerhed, dekarbonisering og forskning

og udvikling. Vindmølleindustrien opfordrer til, at et tættere regionalt samarbejde om anvendelse af

havvind fremhæves som en konkret leverance i indsatsen mod en energiunion, ligesom fastlæggelsen

af et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem for 2030-målene skal stå centralt i udviklingen af

energiunionen.

Samlenotatet om vedtagelse af rådskonklusioner om Energiunionen er sendt i høring forud for møde i

Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 19. maj 2015. Følgende bemærkninger frem-

kom på mødet i specialudvalget:

92-gruppen efterspurgte benævnelse af energieffektivitet i udkastet til rådskonklusioner og opfordrede

regeringen til fortsat at arbejde for, at energieffektivitet indgik heri. Herudover opfordrede 92-gruppen

til, at regeringen fortsat arbejder for, at klima- og energimålsætningerne følges ad, og at energieffekti-

vitet og vedvarende energi fortsat ses som primære virkemidler til opnåelse af klimamålsætningerne.

92-gruppen opfordrede herudover regeringen til at arbejde for, at brugen af atomkraft ikke indgik i

konklusionerne.

WWF bakkede op om 92-gruppens opfordring til, at regeringen arbejdede for, at atomkraft ikke blev

fremmet i udkastet til rådskonklusioner.

Vindmølleindustrien opfordrede regeringen til at arbejde for at fremme af vedvarende energi eksem-

pelvis via formuleringer fra tidligere rådskonklusioner indgik i udkastet til rådskonklusioner. Vindmølle-

industrien ønskede herudover, at betydningen af regionalt samarbejde fremgik tydeligere.

Biorefining Alliance understregede betydningen af virkemidler, herunder iblandingskrav til biobrænd-

stoffer og opfordrede regeringen til at fremme brugen af alternative virkemidler.

Danske Arkitektvirksomheder anførte, at man i energieffektivisering af bygninger også bør have fokus

på adfærdsændringer og incitamenter til at reducere energiforbruget. Danske Arkitektvirksomheder

anførte i tillæg hertil, at et resultat af, at folk sparer på energien, er, at denne så bliver brugt andre ste-

der, og dermed ikke bliver en egentlig besparelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er vurderingen, at der generelt er stor tilslutning til Energiunionen og Energiunionens fem dimen-

sioner blandt medlemsstaterne. Betydning og prioritering af de fem dimensioner vægtes dog forskelligt

i medlemslandene. En større gruppe af medlemslande vurderes at være positivt stemte overfor øget

regionalt samarbejde, bedre infrastrukturudbygning samt et velfungerende indre energimarked baseret

på fuld implementering af 3. liberaliseringspakke. En mindre gruppe af lande prioriterer i stedet den

Side 12

første dimension om forsyningssikkerhed højere. I forhandlingerne af rådskonklusionerne har med-

lemsstaterne fremført synspunkter som følger deres generelle vægtning og prioriteter.

Det forventes, at rådskonklusionerne vil blive vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapo-

litik”.

Regeringen lægger vægt på, at strategien for Energiunionen fokuserer på at realisere det langsigtede

mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for rea-

liseringen af dette mål. Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen fokuserer på at skabe et

effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæ-

redygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet tjener som

vigtige skridt på vejen til at realisere dette mål.

Regeringen støtter Kommissionens sigte mod en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber

større sammenhæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder

bedre koordinering med relevante politikområder (eksempelvis handels-, udenrigs-, transport- og

landbrugspolitikken).

Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for 2030 og 2050 in mente,

mener regeringen, at Energiunionen skal:



Sikre at det indre energimarked, som bør være kernen i Energiunionen, fuldt ud implementeres og

styrkes yderligere for at fremme forsyningssikkerheden og sikre konkurrencedygtige energipriser.

Styrket regionalt samarbejde, fremme af markedssignaler i el- og gasreguleringen og udbygning af

energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige redskaber i den

sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig

elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktu-

erende VE på omkostningseffektiv vis.

Fortsat fokusere på reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer og udbygning af vedva-

rende energi som væsentligste midler til at nå EU’s langsigtede energi- og klimamål. Et effektivt

og ubureaukratisk forvaltningssystem (governance) til at sikre opfyldelse af 2030-målene vil i den

forbindelse være helt afgørende. Et forvaltningssystem kan samtidig fremme fuld implementering

af Energiunionens fem dimensioner, herunder det indre energimarked.

Gennemføre en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem med henblik på at sikre et tilstræk-

keligt prissignal som incitament til investeringer i vedvarende energi. Et væsentligt styrket kvote-

handelssystem er centralt for EU’s indsats for at opfylde de langsigtede klimamålsætninger.

Styrke europæisk energidiplomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globa-

le konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af EU’s eksterne energipolitik og partnerskaber

og bedre koordinering af EU’s eksterne energipolitik kan medvirke til at diversificere den eksterne

energiforsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i markedet.



Regeringen agter med udgangspunkt i disse prioriteter støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Strategien om Energiunionen er blevet forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg

den 27. februar 2015.

Side 13