KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 3. juni 2015 om rådsmøderne (energi og miljø), der afholdes henholdsvis den 8. og 15. juni, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 284
Offentligt

S AM L E N O T AT

Klima-, Energi- og Bygningsministe-

riet

19. maj 2015

Rådsmøde (miljø) den 15. juni 2015

Dagsorden

Side

Internationale klimaforhandlinger

Politisk drøftelse

Side 1

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 3. juni 2015 om rådsmøderne (energi og miljø), der afholdes henholdsvis den 8. og 15. juni, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Internationale klimaforhandlinger

- Nyt notat

1. Resumé

På miljørådsmødet den 15. juni 2015 lægges op til en politisk drøftelse af de internationale for-

handlinger om en ny global klimaaftale, der forventes vedtaget ved den 21. partskonference

(COP21) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris i december 2015. Rådsmødet finder

sted umiddelbart efter den næste forhandlingssession under UNFCCC, der afholdes i Bonn,

Tyskland, den 1.-11. juni 2015. Drøftelsen vil være en anledning til, at ministrene drøfter status i

forhandlingerne samt EU’s strategi frem mod Paris. Det forventes, at drøftelsen vil give mini-

strene mulighed for at udveksle synspunkter omkring EU’s prioriteter og de centrale udeståen-

der i forhandlingerne om klimaaftalen. Det lettiske formandskab forventes forud for mødet at

cirkulere spørgsmål, der skal fokusere ministrenes drøftelse.

Drøftelsen vil ikke have konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Status for FN’s klimaforhandlinger

Næste forhandlingssession under de internationale klimaforhandlinger vil finde sted i Bonn,

Tyskland, den 1.-11. juni 2015. Udgangspunktet for forhandlingerne vil være den såkaldte

”ADP-tekst” (eller Genève-tekst), der under årets første forhandlingssession i Genève i februar

voksede fra 39 sider til over det dobbelte. Dermed er alle parters positioner reflekteret i teksten

og risikoen for, at der kan sættes spørgsmålstegn ved tekstens legitimitet derfor mindre. Det

kan dog blive en udfordring at korte teksten ned. De to formænd for forhandlingerne (ADP -

formænd) har udtrykt ønske om at opnå en forenklet og mere strømlinet forhandlingstekst på

forhandlingssessionen i Bonn. UNFCCC-sekretariatet ventes at fremlægge et dokument før

Bonn, der identificerer overlappende tekst i Genève -teksten for derved at gøre det lettere at kor-

te teksten ned. Dertil ventes under forhandlingssession også at være fokus på fremdriften i for-

hold til parternes bidrag til den nye aftale (”Intended Nationally determined Contribution”,

INDC). EU fremlagde som den første store aktør sit bidrag den 6. marts 2015.

EU’s prioriteter

EU’s prioriteter i henhold til seneste rådskonklusioner om klimaforhandl ingerne (forberedelse af

COP20) vedtaget på miljørådsmøde den 28. oktober 2014 er: 1) En ambitiøs, juridisk bindende

global aftale med reduktionsforpligtelser for alle parter, 2) at aftalen bliver fleksibel, så redukti-

onsindsatsen kan øges løbende efter 2020 og 3) et robust regelbaseret regime, så parternes

reduktionsindsats kan vurderes ift. hinanden og målsætningen om at holde den globale tempe-

raturstigning på under 2 grader (2-gradersmålsætningen). Desuden arbejder EU for, at alle par-

ter kommunikerer deres bidrag til den globale klimaftale til FN hurtigst muligt.

Europa-Kommissionens meddelelse om en global klimaaftale

Den 25. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om ”Parisprotokollen - En

plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020”. Denne indeholder Kommissionens

vision for en transparent og dynamisk juridisk bindende global klimaaftale. Meddelelsen tager

afsæt i EU’s position om at arbejde for vedtagelse af en juridisk bindende ambitiøs global aftale

med reduktionsforpligtelser for alle parter. Meddelelsen er bygget op omkring fem overordnede

temaer, som i Kommissionens optik bør være indeholdt eller reflekteret i en global klimaaftale,

herunder ambitiøse reduktionsbidrag; løbende vurdering af ambitionsniveauet; transpa rens og

regler; tilpasning til klimaforandringerne; klimafinansiering og øget samarbejde. Af meddelelsen

fremgår bl.a., at Kommissionen gerne ser den nye aftale blive en protokol under UNFCCC, og

Side 2

at deltagelse vil kræve, at parterne påtager sig reduktionsm ål. Meddelelsen indeholder herud-

over Kommissionens bud på, hvordan forskellige EU-politikområder aktivt kan bruges til at un-

derstøtte EU’s prioriteter i klimaforhandlingerne, samt hvilke skridt man fra EU’s side bør tage

frem mod Paris.

EU’s handlingsplan for klimadiplomati

EU’s Høje Repræsentant Mogherini har desuden fremlagt en EU-handlingsplan for klimadiplo-

mati, som har til formål at styrke og koordinere EU’s budskaber og politiske kontakter med stra-

tegisk vigtige lande forud for COP21. På dansk initiativ er der blevet oprettet en referencegrup-

pe til gennemførelsen af planen, som består af udenrigsministre fra Danmark, Nederlandene,

Sverige, Tyskland, Storbritannien og Norge.

3. Formål og indhold

Det lettiske formandskab har sat de internationale klimafor handlinger på dagsordenen for miljø-

rådsmødet med henblik på politisk drøftelse.

Drøftelsen på rådsmødet finder sted umiddelbart efter forhandlingssessionen i Bonn, Tyskland,

den 1.-11. juni 2015. Derfor vil drøftelsen give ministrene mulighed for at gøre status for for-

handlingerne frem mod COP21 i Paris. Samtidig vil drøftelsen have til formål at danne ud-

gangspunkt for de rådskonklusioner om COP21, som ventes vedta get ved et ekstraordinært mil-

jørådsmøde, som afholdes den 18. september 2015.

Det lettiske formandskab forventes forud for mødet at cirkulere en række spørgsmål, der skal

danne rammen for drøftelsen, herunder om indholdet af de kommende rådskonklusioner. Drøf-

telsen forventes således at sigte på at opnå en fælles forståelse af EU’s prioriteter og de cen-

trale udeståender i de internationale forhandlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Det kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres, hvilke økonomiske konsekven-

ser indgåelsen af en global klimaaftale på COP21 i Paris vil have for Danmark. Et nyt globalt

klimaregime kan således være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for de

ilande, der deltager i dette regime, herunder Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en så-

dan aftales nærmere udformning, såvel som af en intern byrdefordeling i EU af sådanne konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen ventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Side 3

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik. På mø-

det i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 19. maj 2015 fremkom følgende

generelle bemærkninger:

92- gruppen anførte, at Danmark i højere grad burde vægte allianceopbygning med ligesindede

lande, herunder de øvrige nordiske lande, og ikke nødvendigvis i fællesskab med EU. I allian-

ceopbygningen var det vigtigt at være lydhør overfor ulandenes synspunkter og ikke blot genta-

ge egne positioner. 92-gruppen opfordrede til, at man fra dansk side, i god tid inden COP21, tog

initiativ til at påbegynde drøftelser af centrale udeståender så som kompromis på klimafinansie-

ring og evt. forøgelse af EU’s egen reduktionsindsats. Dertil betonede 92-gruppen, at det var

vigtigt ikke kun at se på regulering af den internationale skibs -og luftfarts CO2–udledninger,

men også på mulighederne for en finansieringsmekanisme. Endvidere efterspurgte 92 -gruppen

klarhed om, hvorvidt positionen om udfasning af subsider til fossile brændstoffer omfattede bå-

de subsider til forbrug og produktion.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er der fortsat bred enighed blandt medlemsstaterne om at fastholde fokus på EU´s

prioriteter. Endvidere forventes generelt at være enighed om, hvad de centrale udeståender i

forhandlingerne er, herunder aftalens juridiske form, hvorledes klimafinansiering og tilpasning

reflekteres i den globale aftale samt differentiering mellem i - og ulande. Dog må det forventes,

at der blandt medlemsstaterne vil være en forskellig betoning af relevansen af de enkelte områ-

der.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anses det som centralt, at EU sikres størst mulig indflydelse i forhandlingerne .

Regeringen hilser derfor muligheden for en drøftelse af FN’s klimaforhandlinger, herunder EU’s

hovedprioriteter, velkommen. Regeringen vægter behovet for en koordineret tilgang og fælles

forståelse af EU´s prioriteter frem mod Paris. Ligesom regeringen b etoner relevansen af en klar

og fokuseret kommunikation af EU’s prioriteter. Derfor lægges fra dansk side vægt på korte og

fokuserede budskaber i de rådskonklusioner, der forventes at blive vedtaget på det ekstraordi-

nære miljøråde i september - med særlig fokus på nedenstående prioriteter.

Regeringen støtter, at EU arbejder for en juridisk bindende ambitiøs global klimaaftale med re-

duktionsmål for alle parter. Ligeledes støtter regeringen, at EU arbejder for en aftale, der er til-

strækkelig fleksibel til, at reduktionsindsatsen kan øges løbende efter 2020, hvor den nye aftale

ventes at træde i kraft.

Regeringen arbejder for, at EU i FN´s klimaforhandlinger prioriterer fokuseret og målrettet alli-

anceopbygning med særligt de progressive ulande, herunder de afrikanske lande og de små

østater, samt øget klimadiplomati for at sikre indgåelse af en ambitiøs, juridisk bindende global

klimaaftale på COP21 med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt de store udlede-

re. I den forbindelse kan fremhæves EU’s ambitiøse reduktionsbidrag til den globale klimaaftale

i første kvartal af 2015 og mangeårige klimabistand til udviklingslandene.

En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil formentligt ikke i sig selv være til-

strækkelig til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Derfor arbejder regerin-

gen under hensyntagen til EU’s ambitiøse reduktionsbidrag for 2030 for at sikre en fleksibel af-

tale, så parterne løbende kan øge reduktionsindsatsen samt for et globalt og langsigtet redukti-

onsmål. Dette er også prioriteter for de afrikanske og mindst udviklede lande samt de små østa-

Side 4

ter, og Danmark arbejder derfor for at styrke alliancen med disse grupper ved at fremme de fæl-

les prioriteter med henblik på at lægge pres på nogle af de s tørre og mindre progressive parter.

Regeringen arbejder ligeledes for, at EU har fokus på at adressere klimatilpasning i den nye af-

tale og mobilisere klimafinansiering til ulandene, herunder særligt privat klimafinansiering, da

dette er centralt for ulandenes omstilling til lavemission samt for at øge den globale reduktion-

sindsats før 2020. Desuden har Danmark fokus på at forbedre rammevilkårene for klimainveste-

ringer bl.a. ved at reducere subsidier til fossile brændstoffer. Det er dog fortsat ganske usik kert,

hvordan det endelige kompromis om klimafinansiering på COP21 vil se ud.

Regeringen arbejder også gennem EU for, at den nye globale aftale omfatter alle sektorer, her-

under udledninger fra skibs- og luftfart. Selve reguleringen af den internationale skibs- og luft-

farts CO2-udledning håndteres i regi af IMO og ICAO.

Derudover har Danmark bidraget til EU’s fokus på at øge reduktionsindsatsen før 2020. På

COP20 i Lima var den danske indsats bl.a. med til at sikre, at det lykkedes at fortsætte og in-

tensivere indsatsen for at reducere de globale udledninger før 2020. Endelig har Danmark gen-

nem flere år arbejdet for udfasning af subsider til forbrug af fossile brændstoffer og har medvir-

ket til, at dette nu er blandt EU’s prioriteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 26. marts 2015 om Kommissionens meddelelse

om ”Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020”.

Side 5