KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 283
Offentligt

Klima-, energi- og bygningsministerens

besvarelse af samrådsspørgsmål L om

priser på elektricitet fra landvindmøller og

kulkraftværker i Klima-, Energi-, og Byg-

ningsudvalget den 20. maj 2015

KEB alm. del Samrådsspørgsmål L

”Vil ministeren redegøre for prisen på elektricitet fra land-

vindmøller sammenholdt med prisen på elektricitet fra

kulkraftværker?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian

Schmidt (V).

Indledning:

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, der lægger

op til en drøftelse af nogle af de helt centrale

elementer for omstillingen fra det samfund vi

har i dag, hvor vi jo bruger meget CO

på at

fremstille vores energi, til et lav-

emissionssamfund.

Indledningsvist ser min besvarelse på de to

produktionsformer i forhold til hinanden, og det

er dermed ikke en redegørelse for alle de en-

kelte priselementer i de to produktionsformer.

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Hovedpunkter:

Så lad mig starte med at slå tre ting fast:

For det første:

Vindkraft er et økonomisk reelt alternativ til kul-

kraft - landvind har endda lavere omkostninger

end kulkraft, når det gælder etablering af ny

kapacitet. Det var det, som jeg har udtrykt stor

glæde over i bemeldte avisartikel.

For det andet:

Den fortsatte udbygning med vindkraft skal na-

turligvis ses i et systemperspektiv. Fordi når

vindkraft kombineres med en klog integration i

det samlede energisystem, så kan vindkraft må-

le sig med kulkraft.

For det tredje:

Fortsat anvendelse af kul er ikke et reelt alter-

nativ i fremtidens energisystem, når vi skal op-

fylde vores langsigtede internationale klimamål-

sætninger – og klimaforpligtelser.

Nuværende status

Når man ser på de rene teknologiomkostninger

ved opførelse af nye anlæg i dag, så er billedet

lige nu, at landvind er billigst med omkostninger

på ca. 32 øre/kWh. Kul og havvind ligger på

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

samme niveau med omkostninger på ca. 60

øre/kWh.

Det er en beregning, der anvender en sam-

fundsøkonomisk rente på 4 pct. og inkluderer

dermed ikke eventuelle forskelle i risikovurde-

ringen fra investorer.

Beregningerne tager ikke højde for, at der ud-

over selve kapaciteten også skal etableres back-

up og systemintegration for vindkraften.

Hvis vi ser på omkostningerne for et eksisteren-

de kulkraftværk, der er afskrevet, så ligger om-

kostningerne naturligvis lavere – ofte under 40

øre/kWh. Men disse værker har ofte en ret be-

grænset restlevetid.

Forventet udvikling

Så vindkraft er altså konkurrencedygtigt, når det

gælder etablering af ny elproduktionskapacitet.

Som med alt andet i energisektoren, så er det

dog vigtigt også at se tingene i et længere per-

spektiv.

Kulkraft er i dag en moden teknologi - der er ik-

ke er det store potentiale for yderligere effektivi-

seringer. De forbedringer i virkningsgrader, vi

måtte se i fremtiden, vil formentlig mere end

modsvares af de forventede stigninger i både

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

brændselspriser og kvotepriser.

Vindkraft derimod, har det modsatte forløb i sig.

Her forventes der en væsentligt mere positiv ud-

vikling i løbet af de kommende årtier.

I Energistyrelsens teknologikatalog, der forven-

tes det, at teknologiomkostningerne for anlæg

opsat i 2030 vil være ca. 24 øre/kWh for land-

vind og ca. 44 øre/kWh for havvind. For kulkraft

forventes omkostningerne at være ca. 67

øre/kWh. Og det er de bedste bud fra bedste

mand, som man ser det i dag.

Vi kommer altså meget hurtigt til at stå i en situ-

ation, hvor ny vindkraft er det klart billigste alter-

nativ.

Omkostningerne i et systemperspektiv

Som jeg nævnte i indledningen, så er det vigtigt

at se på omkostningerne ud fra et systemper-

spektiv.

Og her er det klart, at kraftværkerne har nogle

fordele sammenlignet med vind. Dette gælder

særligt evnen til at regulere produktionen op og

ned.

Det er også netop derfor, at vi har fokus på om-

stilling af kulkraftværkerne til biomasse, der og-

så er regulerbar, selvom omkostningerne umid-

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

delbart ligger over dem for vind.

Vi kan ikke nøjes med kun at udbygge med

vindkraft. Vi skal også fremover have et sam-

menhængende energisystem, med en høj forsy-

ningssikkerhed.

Samarbejde med udlandet

Og det er derfor, at et endnu tættere samarbejde

med udlandet også en meget afgørende para-

meter for fremtidens energisystem, baseret på

vedvarende energi.

Ved at sikre en høj kapacitet i vores udlandsfor-

bindelser kan vi sikre, at vindkraften kan afsæt-

tes når det blæser meget, og at vi kan importere

den nødvendige energi ved lav produktion fra

vindkraften.

Dermed udnytter vi udlandet på en intelligent

måde, og vi sænker de samlede omkostninger til

at drive el-systemet, i øvrigt både her og i ud-

landet.

Det samme gælder for andre teknologier, der er

med til at integrere vindkraften.

Det er varmepumper, det er elbiler, som flytter

energiforbrug væk fra fossile brændsler til el,

samtidig med at de er mere effektive end de

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

kedler og konventionelle benzin- og dieselbiler,

de erstatter.

Og det er gode eksempler på, at effektiviteten i

energisystemet kan forbedres, når man sam-

mentænker teknologierne, og fx ser vindkraften i

sammenhæng med elbilerne.

Integrationen af vindkraft giver altså ikke kun ud-

fordringer, men i høj grad også muligheder, for

den samlede langsigtede omstilling af energisy-

stemet.

Internationale klimaforpligtelser

Der er en ting til, at lægge til det. Og det er, at

fremtidens energisystem skal leve op til de kli-

mamålsætninger, der er givet på både kort og

lang sigt. Og her er kul ikke et alternativ.

Vi har i Danmark en langsigtet målsætning om

at blive fri af fossile brændsler.

Hvis man i dag begynder at bygge et nyt kul-

kraftværk, ville det stadig være i drift selv mange

år efter 2050.

Nye kulkraftværker passer derfor ikke sammen

med den langsigtede målsætning, som et bredt

flertal i Folketinget bakker op om.

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Samtidig er der bred enighed i EU om en samlet

reduktion i CO

-udledningerne på mellem 80 og

95 procent i forhold til år 1990.

Det mål betyder i praksis, at energiforsyningen i

Danmark skal være fuldstændig CO

-neutral i

2050.

Fordi CO

-udledningsmålet på 80 til 95 procent

gælder jo på tværs af alle sektorer, inklusiv

landbrug og andet. Når der fortsat skal være

plads til f.eks. landbrug i 2050, så vil det her mål

i praksis betyde, at energiforsyningen i Danmark

skal være fuldstændig CO

-neutral i 2050.

På sigt må man samtidig forvente, at der kom-

mer en global klimaaftale, der også vil forpligte

os til at nedbringe vores CO

-udledninger. Står

det til mig, bliver det i Paris her til vinter.

Regeringen mener ikke, at vi bare kan ignorere

vores forpligtelser overfor både klimaet og de

lande, vi samarbejder med.

Vi bør forholde os realistisk til dem og anerken-

de, at de er der.

Gør vi det, har vi samtidig muligheden for at hø-

ste de mange andre fordele, det giver at være

det gode eksempel.

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Der tænker jeg fx på at sikre de mange arbejds-

pladser og den store eksport, som energibran-

chen står for.

Afslutning

Så lad mig kort opsummere:

Vindkraft forventes fremover at kunne producere

el til en lavere pris end ny kulkraft.

Fordelen øges på sigt, og derfor er vindkraft en

teknologi, vi skal satse på i den grønne omstil-

ling – især fordi den er billig.

De konventionelle kraftværker har stadig en rol-

le, men her er kul ikke et reelt alternativ. Det

gælder både i forhold til økonomi og klima.

Så vi skal holde fast i vores langsigtede mål-

sætninger, så vi sikrer, at omstillingen sker på

effektive vilkår, og at de vedvarende energitek-

nologier fortsætter deres positive udvikling.

Politisk ro omkring de langsigtede målsætninger

er samtidig med til at reducere omkostningerne,

fordi det giver investorerne større sikkerhed.

Lad mig konkludere: Når der skal bygges ny el-

producerende kapacitet – så ER landvind billige-

re end kulkraft.

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 283: Talepapir fra samråd d. 20/5-2015 om priser på elektricitet fra landvindmøller og kulkraftværker, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Mange tak.