Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 273
Offentligt
1531889_0001.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
1
RESULTATER OG
UDFORDRINGER
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0002.png
ENERGITILSYNET |
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0003.png
1
indhold
Profil af EnErgitilsynEt
forord
sammEnfatning
dokumEntation
EnErgiprisEr
dEn historiskE udvikling i prisErnE
på naturgas, fjErnvarmE og El
krav om EffEktivitEt i naturgassEktorEn
krav om EffEktivitEt i ElsEktorEn
ovErskuElig ElrEgning på vEj til forbrugErnE
kundErnE og ElmarkEdEt
kundErnE og naturgasmarkEdEt8
analysE:
udviklingEn i værdiEn af EldistributionsnEttEt
ovErdækningEr i fjErnvarmEsEktorEn
bEdrE sammEnkobling af dEt danskE
gasmarkEd mEd tyskland
EnErgitilsynEts oPgavEr
ny lovgivning
mEdlEmmEr af EnErgitilsynEt
sEkrEtariatEt for EnErgitilsynEt
størrE sagEr for EnErgitilsynEt
størrE sagEr i dEt
intErnationalE samarbEjdE
sagsbEhandling
EnErgiklagEnævnEt
økonomi
andrE myndighEdEr På EnErgiområdEt
48
58
68
78
81
84
86
89
95
98
100
102
104
8
12
26
28
40
44
46
2
4
6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0004.png
2
ENERGITILSYNET
profil af
EnErgitilsynEt
Energitilsynet er en myndighed, der er
uafhængig af regeringen. Energitilsy­
nets opgaver er fastlagt i el­, naturgas­
og varmeforsyningslovene, og i kraft af
dem skal Energitilsynet:
ovErvågE
Energitilsynet overvåger en række områder på engrosmarkedet
og detailmarkedet for el, naturgas og fjernvarme, håndteringen
af lagerkapaciteten på naturgasmarkedet, visse priser på elek­
tricitet og naturgas, branchevejledninger og forskellige anmel­
delser fra energivirksomheder til Energitilsynet. Energitilsynet
gennemfører i øvrigt analyser af de regulerede virksomheders
opgavevaretagelse mv.
fortolkE EnErgilovEnE
Energilovene er i vidt omfang ram­
melovgivning, og det betyder, at Energi­
tilsynet i mange tilfælde har et vidt skøn
ved udmøntning af de dele af energilo­
vene, hvor Energitilsynet er myndighed.
skabE gEnnEmsigtighEd
Energitilsynet arbejder for gennemsigtighed for kunderne på
energimarkedet, f.eks. ved at offentliggøre priser på energi,
fastsætte regler om oplysninger som skal fremgå af forbru­
gernes energiregninger, deltager i arbejdsgrupper om drift af
elpristavlen og gasprisguiden mv.
bEstEmmE/fastlæggE
Energitilsynet fastlægger bestemte
niveauer på en række områder, f.eks.
effektivitetskrav til netselskaberne
inden for el og naturgas, prisloft for af­
faldsforbrændingsværker, forrentning af
indskudskapital i fjernvarmeværker mv.
EnErgitilsynEts mission
Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el,
gas og varme.
det indebærer:
− rimelige vilkår for kunder og virksomheder
− Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen
− bedst mulige rammevilkår.
godkEndE
Energitilsynet godkender f.eks. metoder,
som netselskaberne på el­ og naturgas­
markedet bruger til at fastsætte priser
og adgangsvilkår for kunderne, om
prisen på varme fra et fjernvarmeværk
er rimelig og om indberetninger fra kom­
munerne om modtagelse af vederlag fra
energivirksomheder er korrekte.
EnErgitilsynEts vision
at være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handle­
kraft og mod til nytænkning.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0005.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
3
Energitilsynet er en myndighed, der er
uafhængig af regeringen. Energitilsynets
opgaver er fastlagt i el­, naturgas­ og varme­
forsyningslovene.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0006.png
4
ENERGITILSYNET
forord
”resultater & udfordringer” afspejler,
at ændringer i energilovene i de senere
år har pålagt Energitilsynet en særlig
overvågningsopgave på el­, naturgas­ og
fjernvarmemarkederne – og vi er mere
end godt i gang med den opgave.
i dette års udgave af ”resultater &
udfordringer” offentliggør vi således tre
analyser.
på det seneste har det været omdisku­
teret, om der bliver investeret tilstræk­
keligt i det danske elnet. Energitilsynet
fremlægger med en analyse af værdien
af eldistributionsnettet et bidrag til
belysning af problemstillingen. vores
analyse viser, hvordan elnetvirksomhe­
dernes investeringer og afskrivninger
har ført til en stigning i realværdien
af distributionsnettet i perioden
fra 2005 til 2013. Energitilsynet kan
imidlertid ikke drage konklusioner om
distributionsnettets tekniske tilstand
på baggrund af analysen. men analysen
indikerer ikke umiddelbart ­ med ud­
gangspunkt i de regnskabsoplysninger,
som elnetselskaberne har indberettet til
os – at der skulle være underinvesteret i
nettet fra 2005 til 2013.
ud over denne analyse sætter vi også
i dette års udgave af ”resultater &
udfordringer” analytisk fokus på
overdækninger i fjernvarmesektoren og
på sammenkoblingen af det danske og
tyske gasmarked. i løbet af 2014 har vi desuden offentliggjort
analyser om engrosmarkedet og detailmarkedet for naturgas,
om forrentningen i elnetselskaberne og om hvor mange forbru­
gere, der modtager fjernvarme fra dyre forsyninger.
En hjørnesten i Energitilsynets arbejde er at træffe afgørelser
i konkrete sager og fastlægge en praksis. Energitilsynet har
således truffet afgørelse i godt og vel 20 sager i 2014.
på elområdet har Energitilsynet ved udgangen af 2014 truffet
afgørelse om på ny at tilskynde elnetselskaberne til at blive
mere effektive og har derfor sænket loftet over de maksimalt
tilladte indtægter i selskaberne. loftet er sænket med ca. 80
mio. kr.
på gasområdet har Energitilsynet i 2014 godkendt et regelsæt,
der regulerer tilførslen af biogas til det danske naturgassy­
stem. dermed er der nu skabt grundlag for, at det danske gas­
net ikke alene kan transportere naturgas, men også biogas til
kunderne. herudover har Energitilsynet godkendt en ny model
til opretholdelse af gasforsyningen til ”beskyttede” kunder som
husholdninger, mindre virksomheder, sygehuse, plejehjem mv.
på fjernvarmeområdet har Energitilsynet vedtaget en ny stra­
tegi for tilsynet med fjernvarmevirksomhedernes efterlevelse
af fjernvarmelovgivningen. tidligere blev 20 fjernvarmevirk­
somheder hvert år underkastet et gennemgribende tilsyn.
fremover vil tilsynet med fjernvarmevirksomhederne blive
gennemført med fokus på de forhold, der især har indflydelse
forbrugerprisen ­ altså ikke længere et gennemsyn af alle
forhold. dermed kan tilsynet også komme til at omfatte flere
virksomheder år for år end hidtil.
Energitilsynet har taget stilling til, hvordan omkostninger i
forbindelse med efterforskning i geotermiprojekter kan indreg­
nes i varmeprisen. Efter Energitilsynets opfattelse kan alene
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
5
omkostninger til efterforskning indregnes i priserne. alle øvrige
omkostninger, der ikke direkte vedrører efterforskning, men
som for eksempel er afholdt med henblik på en senere produk­
tionsfase, er ikke berettiget til at blive betalt af forbrugerne
over varmeprisen som efterforskningsomkostninger. spørgs­
målet kom op i Energitilsynet i forbindelse med et fejlslagent
geotermi­projekt ved viborg. de samlede omkostninger til
projektet løb op i ca. 165 mio. kr. der var imidlertid brugt et to­
cifret millionbeløb undervejs til blandt andet indkøb af udstyr,
der ikke havde noget at gøre med efterforskningsaktiviteter, og
dette beløb må ikke indregnes i varmeprisen.
ud over tilsynsafgørelserne har Energitilsynets sekretariat i
2014 truffet afgørelse i op mod 800 sager på grundlag af den
praksis, som Energitilsynet har fastlagt gennem sine afgørelser.
sekretariatet arbejder kontinuerligt med at gøre sagsbehand­
lingen så effektiv og smidig som muligt. særlig fokus er der i de
kommende måneder på at behandle og afslutte ældre sager om
indtægtsrammer i elnetselskaber og fastsættelse af forrent­
ningen af indskudskapitalen i fjernvarmeselskaber.
der er i den kommende tid udsigt til forandringer i lovgivnin­
gen på energiområdet og dermed på flere af de områder, som
Energitilsynet regulerer. forandringerne skal blandt andet ses
i lyset af det politiske mål om uafhængighed af fossil energi i
2050.
her er el­, naturgas­ og fjernvarmesektorerne nøglesektorer, og
på den baggrund har regeringen sat et omfattende udvalgs­ og
analysearbejde af de tre sektorer i gang. Ét analysearbejde er
allerede afsluttet, og det er Elreguleringsudvalget, et særligt
ekspertudvalg, der efter et dybtgående eftersyn af elforsy­
ningssektoren har fremlagt en række anbefalinger til ny regule­
ring for elforsyningssektoren. Energitilsynet har noteret sig, at
der er foreslået ændringer på områder, som også Energitilsy­
net finder unødigt administrativt tunge og ressourcekrævende.
Energitilsynet finder, at der i forbindelse
med den politiske opfølgning bør være
fokus på, at reglerne bliver så admini­
strerbare som muligt ­ og i særdeleshed,
at reglerne om den økonomiske regule­
ring af elnetselskaberne bliver forenklet,
så trækket på ressourcer og tvister med
sektoren søges minimeret.
Elreguleringsudvalgets analyse og an­
befalinger kommer ikke til at stå alene.
nye analyser af naturgas­ og fjernvar­
mesektoren er på vej. Energitilsynets
sekretariat har i forbindelse med disse
analyser stillet både data og sek­
torspecifik viden til rådighed. vores
bidrag er ­ også i forbindelse disse
analyser ­ alene præget af den saglig­
hed, objektivitet og neutralitet, der er
og skal være Energitilsynets grund­
læggende opgave. det er vores håb, at
bidragene medvirker til, at opfølgende
politiske beslutninger kan træffes på
det bedst mulige grundlag og sikre en
praktisk administrerbarhed.
Energitilsynet finder desuden, at
såfremt den politiske opfølgning måtte
indebære nye opgaver for Energitilsy­
net, så bør der også være fokus på, at
Energitilsynets økonomiske ressourcer
bliver afstemt med opgaverne.
uffe bundgaard-jørgensen
formand for Energitilsynet
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0008.png
6
ENERGITILSYNET
sammEnfatning
EnErgiPrisEr
de gennemsnitlige forbrugerpriser på el, naturgas og fjernvar­
me har udviklet sig moderat i 2014. Elprisen er steget lidt mere
end den generelle udvikling i forbrugerpriserne, mens priserne
på naturgas og fjernvarme er faldet. set over en periode på
otte år er det dog kun forbrugerprisen på naturgas, der har
udviklet sig i lavere takt end den generelle prisudvikling.
dEn historiskE udvikling i PrisErnE
På naturgas, fjErnvarmE og El
set over en otteårig periode er forbrugernes pris på naturgas
i 2014 lige knapt på niveau med prisen i 2007, forbrugernes
pris på fjernvarme er næsten på niveau med prisen i 2010/11 og
forbrugernes pris på el er på det hidtil højeste niveau.
krav om EffEktivitEt i naturgassEktorEn
Energitilsynet har i 2013 sænket loftet over indtægterne i
landets tre netdistributionsselskaber med i alt 20 mio. kr. fra
2014 til 2017. netselskaberne er ikke udsat for konkurrence,
og derfor er sigtet med Energitilsynets regulering at tilskynde
selskaberne til at blive mere effektive ved at sænke loftet over
de indtægter, som selskaberne kan opkræve hos forbrugerne.
krav om EffEktivitEt i ElsEktorEn
Energitilsynet har i 2014 sænket loftet over de maksimalt
tilladte indtægter i landets 71 elnetselskaber med ca. 82 mio.
kr. netselskaberne er naturlige monopoler og er ikke udsat
for konkurrence. sigtet med Energitilsynets regulering er at
tilskynde selskaberne til at blive mere effektive ved at lægge et
loft over selskabernes indtægter.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
7
ovErskuElig ElrEgning På vEj til forbrugErnE
Energitilsynet har udstedt en ny bekendtgørelse om udform­
ning af elregningen. bekendtgørelsen betyder, at forbrugerne
kan se frem til en enkel og overskuelig elregning.
kundErnE og ElmarkEdEt
der ses en svagt stigende interesse blandt de mindre elkunder­
ne for at bruge det frie valg til selv at vælge elleverandør.
kundErnE og naturgasmarkEdEt
også på gasmarkedet ses en svagt stigende interesse blandt
de mindre gaskunder for at bruge det frie valg til selv at vælge
leverandør.
har naturgas som primært brændsel de
største overdækninger. store overdæk­
ningsprocenter skyldes i høj grad ind­
gåelsen af privatretlige fastprisaftaler
samt, at det ikke er sædvane i sektoren
at justere priserne i løbet af året, selv
om dette kunne reducere overdæknin­
gernes størrelse væsentligt, og selv
om varmeforsyningsloven giver god
mulighed herfor.
udvikling i værdiEn af EldistributionsnEttEt
Elnetvirksomhedernes investeringer og afskrivninger i
2005­2013 har generelt set ført til en stigning i realværdien
af distributionsnettet over perioden. netvirksomhedernes
årlige investeringer overstiger de årlige afskrivninger i alle år.
samtidig har netvirksomhedernes leveringskvalitet generelt
set været stigende.
bEdrE sammEnkobling
af dEt danskE gasmarkEd
mEd tyskland
gasinfrastrukturen mellem danmark og
tyskland er næsten færdigbygget. ud­
bygningen bidrager til en bedre kobling
af det danske gasmarked med resten af
det europæiske gasmarked. samhande­
len med naturgas mellem danmark og
tyskland har imidlertid ikke konsekvent
fulgt prissignalerne i 2014 trods udbyg­
ning af transportkapaciteten i danmark.
den danske børspris har været højere
end de tyske priser i ca. halvdelen af
dagene i 2014.
ovErdækningEr i fjErnvarmEsEktorEn
133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en
overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste
år har oversteget 10 procent af de nødvendige omkostninger.
den samlede overdækning for disse virksomheder udgør i
alt ca. 1 mia. kr., som skal tilbageføres til forbrugerne. blandt
disse har især kommercielle virksomheder, virksomheder med
regnskabsafslutning i vinterhalvåret og virksomheder, som
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0010.png
8
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
EnErgiprisEr
de gennemsnitlige forbruger-
priser på el, naturgas og fjern-
varme har udviklet sig mode-
rat i 2014. Elprisen er steget
lidt mere end den generelle
udvikling i forbrugerpriserne,
mens priserne på naturgas og
fjernvarme faldet. set over
en periode på otte år er det
dog kun forbrugerprisen på
naturgas, der har udviklet sig
i lavere takt end den generelle
prisudvikling.
udvikling i PrisErnE fra 2013 til 2014
udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser ­ inklusive
energi, net, abonnement, afgifter og moms ­ på el, naturgas og
fjernvarme har fulgt et forskelligt forløb i 2014. den gen­
nemsnitlige forbrugerpris på el er steget en smule, mens de
gennemsnitlige forbrugerpriser på naturgas og fjernvarme er
faldet (figur 1).
udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser på leveret
energi til kunderne fra 2013 til 2014 sammenlignet med den
generelle udvikling i forbrugerpriserne (forbrugerprisindekset)
har været denne:
− Elprisen
1
er steget med 2,4 pct.
− naturgasprisen
2
er faldet med 9,3 pct.
− fjernvarmeprisen er faldet med 2,3 pct.
− forbrugerprisindekset er steget med 0,6 pct.
historisk udvikling
udviklingen i priserne fra 2013 til 2014 er imidlertid et øje­
bliksbillede. set over en længere periode fra 2007­2014 har
forbrugernes priser på elektricitet, naturgas og fjernvarme
udviklet sig på denne måde i sammenligning med den generelle
udvikling i forbrugerpriserne (figur 1):
− Elprisen er steget med 23,9 pct.
− naturgasprisen er steget med 4,9 pct.
− fjernvarmeprisen er steget med 16 pct.
− forbrugerprisindekset er steget med 14,3 pct.
1
Med elprisen menes den gennemsnitlige, månedlige forsyningspligtpris. Dansk Energi
leverer disse data og beregner de gennemsnitlige, månedlige priser på baggrund af
de priser, Energitilsynet udmelder for selskaber med forsyningspligt. Herefter vægtes
priserne mellem øst og vest.
2 Med gasprisen menes der elementet
Gaspris
fra Energitilsynets kvartalsvise gaspris-
statistikker. Dette element er en kunde- og volumenvægtet listepris af forsynings-
pligtpriser og priser på de ikke-regulerede produkter fra DONG, HMN og NGF.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0011.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
9
fakta |
udvikling i priselementer som Energitilsynet fører tilsyn med
Energitilsynets tilsyn med priserne på el, naturgas og fjernvarme retter sig blot mod
en del af forbrugerpriserne. Prisudviklingen for de elementer, som Energitilsynet
fører tilsyn med, har været denne fra 2007 til 2014 i løbende priser:
El:
−
Gennemsnitlig forsyningspligtspris steget med 3,9 pct.
−
Gennemsnitlig distributionspris er faldet med 10,2 pct. (jf. figur 10).
naturgas:
−
Gennemsnitligforsyningspligtspris er faldet 21,4 pct.
−
Gennemsnitlig distributionspris er faldet med 4,7 pct. (jf. figur 5)
fjernvarme:
−
Gennemsnitlig fjernvarmepris er steget med 16 pct. (jf. figur 6)
figur 1 |
udvikling i forbrugerpriserne på el, naturgas og fjernvarme samt
forbrugerprisindekset, indeks 2007-2014 (2007=100)
130
120
110
100
90
2007
2008
2009
2010
2011
Fjernvarme
2012
2013
Naturgas
2014
Forbrugerprisindeks
Elektricitet
Kilder:
Sekretariatet for Energitilsynets prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0012.png
10
ENERGITILSYNET
figur 2 |
udgifter til elektricitet og fjernvarme for en typisk familie*, kr.,
løbende priser.
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2007
Elektricitet
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Fjernvarme
Kilde:
*
Sekretariatet for Energitilsynet ”Elprisstatistik” og Dansk Fjernvarme ”Fjernvarmepriserne i Danmark”
Typisk familie består af fire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug på 4000 kWh og et
varmeforbrug på 18,1 MWh
figur 3 |
udgifter til elektricitet og naturgas for en typisk familie*, kr.,
løbende priser
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2007
Elektricitet
2008
Naturgas
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde:
Note:
Prisstatistik på el og naturgas, Sekretariatet for Energitilsynet
Typisk familie består af fire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug på 4000 kWh og et
varmeforbrug på 18,1 MWh
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
11
husholdningErnEs udgiftEr
til ElEktricitEt og fjErnvarmE
i løbende priser faldt de gennemsnitlige udgifter til elektrici­
tet og fjernvarme fra 24.800 kr. i 2013 til 24.640 i 2014 for en
typisk familie (jf. figur 2). En typisk familie er defineret som en
familie på fire personer, der bor i et standardhus på 130 kvm.
og har et årligt elforbrug på 4000 kWh og et årligt varmefor­
brug på 18,1 mWh.
faldet i de gennemsnitlige forbrugerudgifter til elektricitet og
fjernvarme svarer til, at en typisk familie har sparet 0,6 pct. på
el­ og fjernvarmeregningen i 2014 i forhold til 2013.
husholdningErnEs udgiftEr
til ElEktricitEt og naturgas
i løbende priser faldt de gennemsnitlige forbrugerudgifter til
elektricitet og naturgasopvarmning fra ca. 24.000 kr. i 2013
til 22.900 kr. i 2014 for en typisk familie (jf. figur 3). En typisk
familie er defineret som en familie på fire personer, der bor i et
standardhus på 130 kvm. og har et årligt elforbrug på 4000 kWh
og et årligt varmeforbrug på 18,1 mWh.
faldet i de gennemsnitlige udgifter til elektricitet og naturgas
til opvarmning svarer til, at en typisk familie har sparet 5,2 pct.
på el­ og gasregningen.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0014.png
12
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
dEn historiskE
udvikling
i prisErnE på
naturgas, fjErn­
varmE og El
set over en otteårig periode
er forbrugernes pris på natur-
gas i 2014 lige knapt på niveau
med prisen i 2007, forbru-
gernes pris på fjernvarme er
næsten på niveau med prisen
i 2010/11 og forbrugernes pris
på el er på det hidtil højeste
niveau
udvikling i forbrugErPrisEn På naturgas
den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas – udtrykt ved
forsyningspligtproduktet som Energitilsynet fører tilsyn med –
faldt med 9,3 pct. fra 2013 til 2014 i løbende priser, primært på
grund af faldende priser på distribution og gas.
set over en periode på de nærmest foregående otte år har den
gennemsnitlige forbrugerpris dog svinget med op til ca. 1 kr.
pr. kubikmeter i op­ og nedadgående retning. i forhold til 2007
er den gennemsnitlige pris i løbende priser (inkl. skatter og
afgifter) steget med 4,9 pct. i 2014 (jf. figur 4).
de gennemsnitlige forbrugeromkostninger til forsyningspligtig
naturgas og til distribution i nettene (ekskl. skatter og afgifter),
to områder som Energitilsynet fører tilsyn med, er imidlertid
faldet. omkostningerne til forsyningspligtig naturgas er faldet
med 21,4 pct. fra 2007 til 2014, mens omkostningerne til distri­
bution er faldet med 4,7 pct. i samme periode (figur 5).
dermed er forbrugernes omkostninger til disse to elementer
i 2014 på det hidtil laveste niveau set over en periode på de
nærmest foregående otte år.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0015.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
13
fakta |
Energitilsynet og naturgaspriserne
Energitilsynet fører tilsyn med priserne på
forsyningspligt­ og tilbagefaldsprodukter
for naturgas. de øvrige priser på det frie
kommercielle detailmarked er ikke underlagt
Energitilsynets tilsyn.
figur 4 |
gennemsnitlig forsyningspligtpris på naturgas,
løbende priser, kr. pr. m
3
10
8
6
4
2
0
2007
Gaspris
2008
2009
2010
CO2-afgi
2011
2012
Distribution
2013
2014
Moms
Naturgasafgi
Kilde:
Prisstatistik, Sekretariatet for Energitilsynet
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0016.png
14
ENERGITILSYNET
figur 5 |
forbrugeromkostninger som Energitilsynet fører tilsyn med
(forsyningspligtig naturgas og distribution, ekskl. skatter og afgifter, kr. pr. m
3
)
5
4
3
2
1
0
2007
Gaspris
2008
2009
Distribution
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet
Figur 5 er i løbende priser
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0017.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
15
fakta |
sådan fungerer naturgasmarkedet
naturgasmarkedet:
Har været fuldt liberaliseret siden 2004. Det betyder, at
gaskunderne selv kan vælge leverandør. Der er 15 leverandører på det danske slut-
kundemarked.
Engrosmarkedet:
Handelen på engrosmarkedet foregår på den danske gasbørs Gas-
point Nordic og ved bilaterale aftaler, hvor naturgassen transporteres fra gasfelter i
Nordsøen eller fra gasbørser og gashubs i Tyskland og Holland til det danske marked.
Produkter på naturgasmarkedet:
Kunderne kan købe naturgas på forskellig vis og
til forskellige priser. Der udbydes i størrelsesordenen et halvt hundrede forskellige
naturgasprodukter til kunderne. Hovedgrupperne er fast pris, hvor kunden aftaler en
fast pris over en periode med sin leverandør, og variabel pris, hvor gasprisen følger
markedets udsving.
Kunderne kan modtage naturgasprodukter, hvor Energitilsynet fører tilsyn med
prisen. Det er forsyningspligtprodukter og tilbagefaldsprodukter (basisprodukter).
hvad skal kunderne vælge?
Da markedspriserne for naturgas varierer dagligt, kan
man ikke på forhånd fastlægge prisforskellen mellem faste og variable priser. Valget
afhænger af forventninger til prisudviklingen.
overblik:
På hjemmesiden gasprisguiden.dk kan kunderne få et dagligt overblik over
gaspriserne og de forskellige valgmuligheder og produkter på detailmarkedet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
16
ENERGITILSYNET
udvikling i PrisEn På fjErnvarmE
den gennemsnitlige forbrugerpris på fjernvarme inkl. moms
faldt med 2,3 pct. fra 2012/2013 til 2013/2014 i løbende priser
(figur 6). dermed er forbrugerprisen i 2013/2014 på niveau
med forbrugerprisen 2010/2011.
set over en periode på de nærmest foregående otte år er den
gennemsnitlige forbrugerpris på fjernvarme dog steget med
16 pct. i løbende priser.
beregningen af den gennemsnitlige fjernvarmepris dækker
dog over, at der er markante forskelle i omkostninger hos de
enkelte fjernvarmeværker, og som følge deraf er der også
store forskelle i priserne hos de enkelte værker (figur 7). tre
tendenser træder tydeligt frem:
− de naturgasfyrede fjernvarmeværker har den højeste
gennemsnitlige pris
− de centrale kraftvarmeværker har den laveste gennemsnit­
lige varmepris
− det er blandt de naturgasfyrede fjernvarmeværker, hvor
der er størst afstand mellem fjernvarmeværker med de
laveste og højeste priser (figur 7).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0019.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
17
figur 6 |
gennemsnitlig forbrugerpris på fjernvarme, løbende priser, kr. pr. år
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2006-07
Varme
Kilde:
Note:
2007-08
Moms
2008-09
2009-10
2010-11
2011-12
2012-13
2013-14
Egne beregninger, Dansk Fjernvarme og Sekretariatet for Energitilsynet
Prisen er beregnet på basis af de faktiske afregningspriser i fyringssæsonen inkl. moms for et standardhus på
130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh. I fjernvarmeprisen indgår afgifter på det brændsel, som fjernvarmen
produceres med. Statistikken giver ikke mulighed for at opdele varmeprisen i delkomponenter som netbetaling,
abonnement o. lign.
figur 7 |
laveste, højeste og gennemsnitlige varmepris opdelt på værktype,
løbende priser, kr.
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Centrale værker
Laveste
Kilde:
Note:
Biomasse mv.
Gennemsnit
Naturgasfyrede
Affald
Højeste
Egne beregninger, Dansk Fjernvarme og Sekretariatet for Energitilsynet
Priserne er beregnet for et standardhus på 130 kvm. med fire personer og et varmeforbrug på 18,1 MWh. Flere
forhold har indflydelse på priserne, f.eks. forskelle i anlægsomkostninger, anlægstype, størrelse, antal for-
brugere. Fjernvarmeværkerne er også underlagt forskellige rammebetingelser som f.eks. brændselsvalg og
forskellige tilslutningsregler for kunderne.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0020.png
18
ENERGITILSYNET
figur 8 |
Prisspredning blandt naturgasfyrede fjernvarmeværker 2013/2014,
i løbende priser
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1
22
44
66
88
110
132
154
Antal virksomheder
Individuel olieopvarmning
Individuel naturgasopvarmning
Naturgasfyret ernvarme
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0021.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
19
fakta |
Energitilsynet og fjernvarmepriserne
Energitilsynet fører tilsyn med og regulerer
fjernvarmeværkernes priser, der bygger på
hvile­i­sig­selv princippet. princippet inde­
bærer, at fjernvarmepriserne alene må af­
spejle de nødvendige produktions­, distribu­
tions­ og administrationsomkostninger.
det er blandt de naturgasfyrede fjernvarmeværker, man finder
de højeste varmepriser. En sammenligning mellem priserne hos
disse fjernvarmeværker med varmeprisen i et standardhus med
eget naturgasfyr viser, at der er 77 værker, der har højere priser
end opvarmning med individuelt naturgasfyr (figur 8).
de dyreste naturgasfyrede fjernvarmeværker er barmarksvær­
kerne. de høje priser hos barmarksværkerne skyldes især:
− store investeringer i anlæg som skal betales af forholdsvis
få forbrugere
− et distributionsnet med lange ledningsstrækninger som skal
betales af få forbrugere
− stort ledningstab som følge af lange ledningsstrækninger.
ud over disse forhold er det først og fremmest de enkelte
fjernvarmeværkers udgifter til brændselsindkøb og den
økonomiske effektivitet på de enkelte fjernvarmeværker, der
bestemmer priserne på fjernvarme. derfor er det afgørende,
at de enkelte fjernvarmeværkers bestyrelser og ledelser driver
fjernvarmeværkerne med størst mulig effektivitet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
20
ENERGITILSYNET
udvikling i PrisEn På El
gennemsnitsprisen på el til forbrugerne – udtrykt ved forsy­
ningspligtproduktet som Energitilsynet fører tilsyn med – er
inkl. skatter, afgifter og pso steget med 2,4 pct. i løbende
priser fra 2013 til 2014 (jf. figur 9).
set over en periode på de nærmest foregående otte år er der
generelt en tendens til en stigende forbrugerpris på el. det
skyldes ikke mindst stigende afgifter samt støtte til miljøvenlig
elproduktion og forskning (pso).
fra 2007 til 2014 er forbrugernes pris på elektricitet således
steget med 23,9 pct. i løbende priser inkl. skatter, afgifter og
pso og er i 2014 på det hidtil højeste niveau 2007 (jf. figur 9).
fokuseres der alene på de elementer i elprisen, hvor Energitil­
synet fører tilsyn; nemlig de gennemsnitlige forbrugeromkost­
ninger til forsyningspligtig el og til distribution i nettene, tegner
der sig imidlertid et noget andet billede. begge omkostnings­
elementer har været faldende siden 2010 og er ved udgangen
af 2014 på niveau med 2009 (jf. figur 10).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0023.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
21
figur 9 |
gennemsnitlige forbrugerpriser på el fra 2007 - 2014,
forsyningspligt, løbende priser, øre pr. kWh
250
200
150
100
50
0
2007
Energi
2008
Netbetaling
2009
2010
Abonnement
2011
2012
2013
2014
Moms
Afgi er og PSO
Kilde:
Elprisstatistik for forsyningspligtig el, Sekretariatet for Energitilsynet
figur 10 |
udvikling i forbrugeromkostninger som Energitilsynet fører
tilsyn med, øre pr. kWh (forsyningspligtig el og distribution i lokale net, ekskl.
skatter, afgifter og Pso)
90
75
60
45
30
15
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Elpris (forsyningspligt)
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet
Figur 10 er opgjort i løbende priser.
Distribution
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0024.png
22
ENERGITILSYNET
figur 11 |
Elprisens sammensætning 2014
ENERGI
ENERGI
NETBETALING
NETBETALING
ABONNEMENT
ABONNEMENT
AFGIFTER & PSO
AFGIFTER & PSO
MOMS
MOMS
Kilde:
Note:
Elprisstatistik for forsyningspligtig el, Sekretariatet for Energitilsynet
PSO (Public Service Obligations er afgifter, der finansierer tilskud til vedvarende energi og energiforskning.
figur 12 |
Elprisens sammensætning engros, detail 2014
MOMS
MOMS
ENERGI ENGROS
ENERGI ENGROS
ENERGI DETAIL
ENERGI DETAIL
NETBETALING
NETBETALING
ABONNEMENT
ABONNEMENT
AFGIFTER & PSO
AFGIFTER & PSO
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
23
ElPrisEns sammEnsætning
forbrugerprisen på elektricitet er sammensat af flere forskelli­
ge elementer (figur 11).
Energiprisen – elprisen uden afgifter, transport, levering og
abonnement – udgør ca. 32,8 øre/kWh eller 15 pct. af elprisen.
afgifter og moms udgør ca. 150 øre/kWh, ca. 66 pct. af elprisen.
de resterende 43,5 øre/kWh eller ca. 19 pct. går til netbetaling
og abonnement.
Elprisen – energiprisen ­ består af et engros­ og et detailele­
ment (jf. figur 12).
Ca. 90 pct. af energiprisen går til engrosleddet, hvor prisen
fastsættes på den nordiske elbørs. resten af energiprisen er
dét element, som detail­leddet reelt kan konkurrere på. ifølge
Energitilsynets prisstatistik var den gennemsnitlige energipris
i 2014 på 32,8 øre/kWh eller ca. 15 pct. af elprisen. detail­led­
det konkurrerer således om ca. 3,3 øre/kWh af den samlede
gennemsnitlige forbrugerpris på el på 2,27 kr./kWh i 2014. det
er således blot ca. 1 pct. af den samlede forbrugerpris, som
elleverandørerne konkurrerer om på markedet.
forbrugernes samlede udgifter til køb af elektricitet er i en
størrelsesorden på ca. 23 mia. kr. skønnet er baseret på, at det
samlede elforbrug i husholdningerne var på lige godt 10.000
gWh i 2013.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0026.png
24
ENERGITILSYNET
fakta |
Energitilsynet og elpriserne
Energitilsynet fører tilsyn med priserne på
forsyningspligtprodukter og fra 1. oktober
2014 et nyt handelsprodukt, som de tidligere
kunder på tilbagefaldsprodukterne modta­
ger. priserne på de øvrige produkter på det
frie kommercielle detailmarked er ikke om­
fattet af Energitilsynets tilsyn.
Energitilsynet godkender desuden net­
selskabernes metoder til at fastsætte
prisen på transport af el i elnettet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0027.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
25
fakta |
sådan fungerer elmarkedet
Elmarkedet:
Har været fuldt liberaliseret siden 2003. Det betyder, at elkunderne
selv kan vælge, hvilken leverandør de ønsker at købe deres elektricitet hos.
Engrosmarkedet:
Det danske elmarked er en integreret del af det nordiske elmar-
ked. Handelen på engrosmarkedet foregår på den fælles-nordiske elbørs, Nord Pool,
hvor producenter og elhandlere/elleverandører handler med hinanden med henblik
på videresalg til kunderne på detailmarkedet.
Elpriserne:
Priserne på elektricitet afhænger primært af udviklingen i elpriserne på
den nordiske elbørs, Nordpool. Børsprisen fastsættes time for time og påvirkes bl.a.
af nedbørsmængderne i Norden, brændselspriserne på de termiske kraftværker,
efterspørgslen fra kunderne og afbrydelser i transportnettet.
Produkter på elmarkedet:
Elkunderne kan købe elektricitet på forskellig vis. Lige
som den finansielle sektor sælger flere forskellige finansielle produkter, så sælger
elselskaberne flere forskellige elprodukter. Elleverandørerne udbyder ca. 100 for-
skellige elprodukter.
kundernes priser:
Elkunderne kan vælge mellem de forskellige elprodukter. Hoved-
grupperne er produkter med
fast pris
(kunden aftaler en fast pris for elektriciteten
med sin leverandør i en kortere eller længere periode),
variabel/spotpris
(elprisen
følger markedets svingninger, typisk på Nord Pool, og prisen kan variere dagligt eller
med længere intervaller – alt efter hvad kunden har aftalt med sin leverandør).
Kunderne har muligheden for at modtage produkter, hvor Energitilsynet fører tilsyn
med prisen. Det er forsyningspligtprodukter og det handelsprodukt, som de tidligere
tilbagefaldskunder har modtaget fra oktober 2014.
hvad skal kunderne vælge?
Da markedspriserne kan variere time for time, kan man
ikke på forhånd beregne prisforskellen på produkter med variable og faste priser.
Valget afhænger bl.a. af kundens forventninger til elprisens udvikling.
overblik:
På hjemmesiden elpristavlen.dk kan kunderne få et overblik over elpriser-
ne og de forskellige produkter på detailmarkedet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0028.png
26
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
krav om
EffEktivitEt
i naturgas­
sEktorEn
Energitilsynet har i 2013 sæn-
ket loftet over indtægterne i
landets tre netdistributions-
selskaber med i alt 20 mio. kr.
fra 2014 til 2017. netselska-
berne er ikke udsat for kon-
kurrence, og derfor er sigtet
med Energitilsynets regule-
ring at tilskynde selskaberne
til at blive mere effektive ved
at sænke loftet over selska-
bernes indtægter
Energitilsynet sænkede i 2013 loftet over de maksimalt tilladte
indtægter i netselskaberne på naturgasområdet med henblik
på, at selskaberne bliver mere effektive. Energitilsynets
afgørelse indebærer, at netselskaberne vil få beskåret deres
mulighed for at hente indtægter hos kunderne med i alt 20 mio.
kr. fra 2014 til 2017.
Energitilsynets effektivitetskrav udmøntes i årlige, individuelle
krav til hvert af de tre netselskaber, som skal blive mellem 0,6
pct. og 2,05 pct. mere effektive hvert år fra 2014 til 2017.
Energitilsynets regulering har baggrund i, at netselskaberne er
naturlige monopoler, der ikke er udsat for et effektivitetspres
fra konkurrencen som kommercielle virksomheder.
Energitilsynet har to gange tidligere fastsat effektiviserings­
krav til netselskaberne ­ ud over den indeværende regulerings­
periode fra 2014 til 2017. fra 2006 til 2009 blev selskaberne
pålagt at blive mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. mere effektive om året.
Eller hvad der svarer til effektivitetskrav på i alt 24,8 mio. kr. fra
2010 til 2013 blev selskaberne pålagt at effektivisere driften
med mellem 0,6 pct. og 1,2 pct. om året. Eller hvad der svarer til
et krav på ca. 10,5 mio. kr. dermed har Energitilsynet i alt pålagt
netselskaberne at effektivisere driften med godt 57 mio. kr.
(2012­priser) fra 2006 til 2017.
til illustration af reguleringen viser figur 13 udviklingen i selska­
bernes driftsomkostninger.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0029.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
27
figur 13 |
udvikling i selskabernes driftsomkostninger 2005-2013,
2013-priser, mio. kr.
400
300
200
100
0
2005
2006
2007
HMN
2008
2009
DONG
2010
2011
2012
2013
NGF Nature Energy
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet
Figuren skal ses i forhold til selskabernes relative størrelse og relative driftsomkostninger
fakta |
reguleringen af netdistributionsselskaberne
Netselskaberne på naturgasområdet er naturlige monopoler, og fraværet af konkurrence
medfører, at selskaberne er underlagt en effektivitetsregulering, administreret af Ener-
gitilsynet. Reguleringen skal i videst mulig omfang skabe den dynamik i effektivitets-,
markeds- og strukturudvikling, som konkurrencen skaber på kommercielle markeder.
Reguleringen er udformet, så den lægger et ”loft” over de enkelte selskabers indtæg-
ter – kaldet indtægtsrammer -- med det sigte, at selskaberne hvert år bliver mere
effektive. I praksis betyder det, at Energitilsynet fastsætter en øvre grænse for de
indtægter, som selskaberne må opkræve hos kunderne over naturgasregningen.
Energitilsynet beregner loftet på grundlag af en benchmarkanalyse af selskabernes
omkostninger og stiller krav til effektiviteten i landets tre netselskaber. Kravene
sigter på at afspejle det effektivitetspres, som selskaberne ville have stået over for,
hvis de var kommercielle virksomheder på et konkurrenceudsat marked.
Reguleringen fastsættes for fire år ad gangen.
regulering af den systemansvarlige transmissionsvirksomhed
Den systemansvarlige transmissionsvirksomhed, Energinet.dk reguleres efter hvile-
i-sig-selv princippet. Det betyder, at selskabet alene må opkræve nødvendige om-
kostninger ved effektiv drift over tarifferne. Energitilsynet godkender hovedparten
af selskabets metoder til fastsættelse af tarifferne og kan bestemme, om en konkret
omkostning er udtryk for en nødvendig omkostning ved effektiv drift og derfor ikke
må indregnes helt eller delvist i selskabets tariffer.
Energinet.dk ejer og driver det overordnede gastransmissionsnet og de to gaslagre i
Danmark og er en selvstændig, offentlig virksomhed, ejet af den danske stat.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0030.png
28
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
krav om
EffEktivitEt
i ElsEktorEn
Energitilsynet har i 2014 sæn-
ket loftet over de maksimalt
tilladte indtægter i landets
71 elnetselskaber med ca.
82 mio. kr. netselskaberne
er naturlige monopoler og er
ikke udsat for konkurrence.
sigtet med Energitilsynets
regulering er at tilskynde
selskaberne til at blive mere
effektive ved at lægge et loft
over selskabernes indtægter
Energitilsynets analyse af omkostningsniveauet i elnetsel­
skaberne viser, at der fortsat er store forskelle i økonomisk
effektivitet mellem selskaberne. den seneste analyse og
benchmarking af omkostningsniveauet i selskaberne afdækker,
at det mest effektive selskab er dobbelt så effektivt som det
mindst effektive selskab i gruppen af mellemstore netselska­
ber. i gruppen af små netselskaber – transformerforeninger
­ er forskellen mere markant. det mest effektive selskab har
omkostninger, der er fem gange lavere end det mindst effektive
selskab (jf. figur 14).
tallene er fremkommet i Energitilsynets benchmarkanalyse af
den økonomiske effektivitet i elnetselskaberne i 2014. analy­
sen har baggrund i, at elnetselskaberne er naturlige monopoler,
der ikke er udsat for et effektivitetspres fra konkurrencen som
kommercielle virksomheder.
Energitilsynets benchmarkanalyse bliver foretaget med den
såkaldte netvolumenmodel på grundlag af netselskabernes
regnskabstal for 2013. der er således tale om modelberegnede
effektivitetsforskelle mellem netselskaberne (jf. figur 14).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0031.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
29
figur 14 |
forskelle i elnetselskabernes beregnede effektivitet
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Distributionselskaber
Mindst effektive
Transformerforeninger
Mest effektive
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af benchmarkanalyse.
Note 1:
Figuren viser indeks for elnetselskabernes omkostningseffektivitet. Et højt indeks er udtryk for en høj opgjort
effektivitet, mens et lavt indeks er udtryk for en lav opgjort effektivitet.
Note 2:
Energitilsynets benchmarkinganalyse omfatter 71 elnetselskaber, fordelt på tre kategorier: To store selskaber
med net på 50-60 kV, 48 mellemstore selskaber med net på 0,4-60 kV og 21 mindre selskaber (transformerfor-
eninger), primært med net på 0,4 kV. Da kategorien af store selskaber med net på 50-60 kV alene indeholder
data for to selskaber, er denne gruppe udeladt i figuren.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
30
ENERGITILSYNET
nyt loft ovEr indtægtErnE
Energitilsynets benchmarkanalyse i 2014 af selskabernes
omkostningseffektivitet har ført til, at Energitilsynet har redu­
ceret loftet over de maksimalt tilladte indtægter og fastsat nye
effektivitetskrav for hvert enkelt selskab. kravene indebærer
en samlet nedsættelse af selskabernes indtægtsrammer i
2015 med ca. 82 mio. kr. eller 4,3 pct. af selskabernes såkaldt
påvirkelige omkostninger – det er f.eks. omkostninger til løn,
administration og vedligeholdelse.
nedsættelsen af indtægtsrammen fordeler sig på varige
effektivitetskrav begrundet i lav økonomisk effektivitet og på
ét­årige effektivitetskrav, der er begrundet i leveringskvalite­
ten. det varige effektivitetskrav er på ca. 81,7 mio. kr., og det
ét­årige er på 0,2 mio. kr. – et udtryk for at netselskaberne har
en høj kvalitet i leverancen af strøm til kunderne. En illustration
af, hvordan kravene er blevet udmøntet over for hvert enkelt af
de 71 netsselskaber, fremgår af figur 15.
Effektiviseringskravet er opgjort som en fjerdedel af elnetsel­
skabernes effektiviseringspotentiale. det er således 25 pct. af
det opgjorte effektiviseringspotentiale, der udmøntes som et
krav. det er for at tage hensyn til den usikkerhed, der altid vil
være i sådanne benchmarks og for at give selskaberne tid til
at tilpasse sig nye indtægtsvilkår, at alene en fjerdedel af det
opgjorte effektivitetspotentiale udmøntes i krav.
Effektiviseringskravet skal ses i forhold til selskabernes stør­
relse, da det udmøntede krav i kr. beregnes på baggrund af det
enkelte selskabs påvirkelige omkostninger, der opgøres som
selskabets samlede omkostninger fratrukket afskrivninger,
omkostninger til nettab samt godkendte ekstraordinære om­
kostninger. de påvirkelige omkostninger – som løn, administra­
tion og vedligeholdelse ­ udgør ca. halvdelen af selskabernes
samlede omkostninger.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0033.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
31
figur 15 |
Elnetselskabernes beregnede effektiviseringskrav
(pct. af påvirkelige omkostninger)
25
20
15
10
5
0
Elnetselskaber
Effektiviseringskrav i procent
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af benchmarkinganalyse (2013-data).
Note 1:
Figuren viser, hvordan Energitilsynet udmønter effektivitetskravene til landets 71 elnetselskaber – hvert enkelt
selskab er vist som en søjle i figuren - gennem reduktion af de maksimalt tilladte indtægter (indtægtsrammer).
Afgørelsen blev truffet i 2014 til udmøntning i 2015. To selskaber er ikke blevet pålagt reduktion i selskabets
indtægtsramme. De øvrige 69 selskaber har alle fået beskåret deres indtægtsramme.
Note 2:
Figuren indeholder data for 71 selskaber fordelt på tre grupperinger: To store selskaber med net på 50-60 kV,
48 mellemstore selskaber med net på 0,4-60 kV og 21 mindre selskaber (transformerforeninger), primært med
net på 0,4 kV). Transformerforeningerne er de mindste aktører blandt netselskaberne, typisk med nogle få
hundrede kunder, om end de er forskellige med hensyn til antal kunder, elforsyningsanlæg, antal ansatte etc.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0034.png
32
ENERGITILSYNET
samlEdE rEduktion
det er ottende gang, at Energitilsynet fastsætter et loft over de
driftsindtægter, som elnetselskaberne kan opkræve hos kun­
derne over elregningen. Energitilsynets krav betyder, at landets
elnetselskaber i perioden 2008­2015 har fået reduceret deres
opkrævningsmuligheder hos kunderne med lige knapt 700 mio.
kr. beløbet er et varigt reduktionskrav, som elnetselskaberne
ikke længere har mulighed for at opkræve hos kunderne. til
illustration af de årlige effektiviseringskrav, der er udmøntet
over for selskaberne, se tabel 1.
indtægtsrammerne ­ det loft, som Energitilsynet lægger over
selskabernes driftsindtægter og altså det beløb, selskaberne
maksimalt kan opkræve hos forbrugerne – har været relativt
stabile siden 2008, opgjort i løbende priser (jf. tabel 1). det skal
dog bemærkes, at selskaberne har mulighed for at få forhøjet
indtægtsrammerne. det gælder f.eks., når selskaberne har
omkostninger til nødvendige nyinvesteringer
3
, der primært er
investeringer i kabellægning af luftledninger og tilslutning af
nye, større boligområder.
Energitilsynets krav om effektivisering i elnetselskaberne har
som helhed udgjort mellem 0,6 – 2,0 pct. af den samlede ind­
tægtsramme i perioden 2008­2013 (jf. tabel 1). dette er dog en
betragtning for selskaberne set under ét, og forholdet mellem
krav og indtægtsramme kan således variere, når selskaberne
betragtes individuelt.
3
Tabel 1 skal således læses med det forbehold, at der kan forekomme ikke afgjorte og
uanmeldte ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammerne som følge af nødvendi-
ge nyinvesteringer. Dette gælder specielt for de sidste år i perioden.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0035.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
33
tabEl 1 |
Effektiviseringskrav til elnetselskaberne i løbende priser
2008 2009 2010
Effektiviseringskrav (mio. kr.), heraf:
Økonomisk effektivitet
Kvalitet i levering
Indtægtsramme før
effektiviseringskrav (mio. kr.)
Effektiviseringskrav
ift. indtægtsramme (pct.)
1
2011
121
117
3,9
6.895
2012
103
99
4,3
6.914
2013 2014
88
84
4,9
6.834
78
76
2,5
-
2015
82
82
0,2
-
44
44
0
6.646
78
69
9,2
6.512
132
127
5,0
6.587
0,67
1,20
2,01
1,76
1,49
1,29
-
-
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet.
Note 1:
Det bemærkes, at reguleringen giver mulighed for ansøgninger om ændringer af indtægtsrammerne med tilbagevirkende kraft. Som følge
heraf kan indtægtsrammeværdierne i denne opgørelse ændre sig. Indtægtsrammerne for 2014 og 2015 kan først opgøres efter virksomheder-
nes indberetning af reguleringsregnskaber i maj 2015 og i maj 2016. Det bemærkes endvidere, at benchmarkingen af selskaber foretages forud
for reguleringsåret, hvor indtægtsrammerne reduceres. Reduktionen af indtægtsrammerne i 2008 sker således på baggrund af Sekretariatet
for Energitilsynets benchmarking i 2007 og så fremdeles.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
34
ENERGITILSYNET
udviklingEn i dE samlEdE omkostningEr
i perioden 2006­2013 er elnetselskabernes samlede driftsom­
kostninger faldet med ca. 1.379 mio. kr. (jf. figur 16). lovgivningen
er imidlertid blevet ændret i perioden, og fra 2010 er selska­
bernes omkostninger til energirådgivning af og gennemførelse
af energibesparelser hos kunderne blevet opgjort særskilt. når
der tages højde for denne ændring er de samlede driftsomkost­
ninger faldet med ca. 800 mio. kr. fra 2006­2013 (jf. figur 16).
i samme periode er afskrivningerne steget med ca. 365 mio. kr.,
hvorved afskrivningernes andel af de samlede omkostninger er
steget fra 25 til 36 pct. (jf. figur 16).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0037.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
35
figur 16 |
Elnetselskabernes omkostninger 2006-2013, 2006-priser, mio. kr.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Afskrivninger
2012
2013
Dri somkostninger
Energispareaktiviteter
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet.
Note 1:
Omkostningerne er opgjort i 2006-priser.
Note 2:
Det skal bemærkes, at der siden 2010, jf. indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2010, har
været regnskabsmæssig adskillelse mellem energispareaktiviteter og den øvrige drift. Elnetselskaberne er
forpligtet til at rådgive kunderne om at spare og effektivisere energiforbruget. Omkostningerne til energispa-
reaktiviteter beløb sig i 2013 til ca. 474 mio. kr. og dækker elnetselskabernes omkostninger til at opnå en samlet
energibesparelse hos kunderne på ca. 1.016 GWh.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0038.png
36
ENERGITILSYNET
figur 17 |
Elnetselskabernes påvirkelige omkostninger i forhold til
effektiviseringskravene, mio. kr.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
140
120
100
80
60
40
20
0
Påvirkelige omkostninger
Effektiviseringskrav (højre akse)
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet.
Note 1:
De påvirkelige omkostninger samt effektiviseringskravene er opgjort i løbende priser.
Note 2:
Det bemærkes, at figuren er udarbejdet på baggrund af årene for Energitilsynets benchmarkingafgørelser,
dvs. at værdierne for år 2007 er beregnet med afsæt i regnskabsdata for 2006 og effektiviseringskravet er
udmøntet i 2008 og så fremdeles. De påvirkelige omkostninger i 2007 viser derfor ligeledes regnskabsdata for
2006 osv.
Note 3:
I 2012 opkøbte Energinet.dk de regionale transmission selskaber. Dette kommer til udtryk i figuren i 2013, hvor
en del af faldet i omkostningerne kan forklares herved.
Note 4:
Siden 2004, hvor den nuværende regulering af netselskaberne blev indført, er der sket en konsolidering. I 2004
var der 115 elnetselskaber på distributionsniveau. I 2014 er antallet af elnetselskaber på distributionsniveau
reduceret til 71 selskaber.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
37
udviklingEn i dE PåvirkEligE omkostningEr
Energitilsynets regulering sigter på, at selskaberne effekti­
viserer omkostninger til eksempelvis løn, administration og
vedligeholdelse, de såkaldt påvirkelige omkostninger. også på
dette område er der tale om faldende omkostninger (jf. figur 17).
de påvirkelige omkostninger er således faldet med ca. 965 mio.
kr. fra 2007 til 2014 (jf. figur 17).
samtidig ses det, at effektiviseringskravene er faldet fra 2009
og frem til 2014 i absolutte tal (jf. figur 17). det skal dog bemær­
kes, at denne udvikling er set for elnetselskaberne som helhed,
og udviklingen for det enkelte selskab kan derfor afvige herfra.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0040.png
38
fakta |
reguleringen af elnetselskaberne
landets elnetselskaber, der har bevilling til at transportere el i et givent geografisk
område, er naturlige monopoler, fordi det ikke er samfundsøkonomisk optimalt med
konkurrerende netselskaber. da transport af elektricitet er en monopolaktivitet, har
netselskaberne i udgangspunktet ikke de samme incitamenter til økonomisk effekti­
vitet som virksomheder på et konkurrencemarked.
netselskaberne er derfor underlagt en økonomisk regulering, administreret af Ener­
gitilsynet. reguleringen sigter på at afspejle det pres på effektivitet, som konkurren­
ceudsatte virksomheder står over for på konkurrencemarkeder.
den økonomiske regulering
består primært af tre mekanismer: indtægtsrammer,
forrentningsloft og benchmarking.
indtægtsrammerne
fastsætter den overordnede ramme for netselskabernes
driftsindtægter. populært sagt lægger indtægtsrammerne et loft over selskabernes
maksimale driftsindtægter. der er dog enkelte elementer, der er undtaget fra dette
princip. undtaget fra indtægtsrammerne er eksempelvis omkostninger til nødvendi­
ge godkendte nyinvesteringer (primært kabellægning af luftledninger og tilslutning
af nye, større boligområder) og energispareaktiviteter (omkostninger til eksempelvis
rådgivning af kunderne om at bruge energien effektivt).
forrentningsloftet
fastsætter den maksimale forrentning, netvirksomhederne
kan opnå. i praksis er forrentningsloftet udtryk for det maksimalt tilladte drifts­
overskud. overskridelse af forrentningsloftet resulterer i reduktion af selskabets
indtægtsramme.
benchmarkingen
har i sidste ende til formål at sikre, at forbrugerne ikke betaler
mere for netselskabernes ydelser end de ville have gjort, hvis selskaberne var udsat
for konkurrence. såfremt netselskabets faktiske omkostninger er højere end dette,
pålægges selskabet krav om effektivisering – i praksis reduktion af selskabets ind­
tægtsramme.
selskaberne
kan frit vælge, om de vil udnytte den indtægtsramme, som Energitilsy­
net årligt fastsætter for hvert enkelt selskab. nogle selskaber – typisk andelsselska­
ber – vælger således at holde driftsindtægterne nede gennem lave tariffer og und­
lader dermed at opkræve den maksimalt tilladte indtægtsramme hos forbrugerne.
Ca. ti pct. af de driftsindtægter, som elnetselskaberne har tilladelse til at opkræve på
landsplan, bliver således ikke opkrævet hos kunderne. det svarer til et beløb i størrel­
sesordenen ca. 680 mio. kr.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0041.png
39
fakta |
reguleringen af den systemansvarlige transmissionsvirksomhed
det systemansvarlige transmissionsselskab, Energinet.dk, der ejer og driver det over­
ordnede eltransmissionsnet, reguleres efter hvile­i­sig­selv princippet, hvor selska­
bets tariffer kun må dække selskabets nødvendige omkostninger ved effektiv drift.
Energitilsynet godkender hovedparten af selskabets metoder til fastsættelse af
tarifferne og kan bestemme, at en konkret omkostning ikke er udtryk for en nød­
vendig omkostning ved effektiv drift og derfor ikke må indregnes helt eller delvist i
selskabets tariffer.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0042.png
40
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
ovErskuElig
ElrEgning på vEj
til forbrugErnE
Energitilsynet har udstedt
en ny bekendtgørelse om
udformning af elregningen.
bekendtgørelsen betyder, at
forbrugerne kan se frem til en
enkel og overskuelig elregning
Energitilsynet har ændret reglerne for udformningen af
elregningen. på nuværende tidspunkt er udgangspunktet, at
forbrugerne modtager en elregning, der indeholder en lang
række enkeltposter. for fremtiden vil udgangspunktet imid­
lertid være et andet; nemlig en elregning, der er enkel og uden
mange enkelposter og specifikationer. forbrugeren har dog
fortsat mulighed for at vælge at få en elregning med detaljere­
de oplysninger og enkeltposter.
de nye regler om udformningen af elregningen træder i kraft
samtidig med engrosmodellen, som folketinget har vedtaget at
indføre (se også faktaboks om engrosmodellen). med folketin­
gets vedtagelse af engrosmodellen var det under alle omstæn­
digheder nødvendigt at ændre reglerne for elregningen, og
Energitilsynet valgte derfor at foretage en samlet revision af
reglerne for elregningen.
i forhold til de nugældende regler bliver der tale om noget nær
en halvering af mængden af specifikationer på den nye elreg­
ning. samtidig bliver visse svært tilgængelige ord og begreber
fjernet fra regningen.
det er Energitilsynet, der fastsætter reglerne for udformnin­
gen af elregningen. reglerne er udmøntet i en faktureringsbe­
kendtgørelse, som Energitilsynet udstedte i 2014 og som altså
træder i kraft samtidig med engrosmodellen.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0043.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
41
fakta |
Engrosmodellen
Den forbruger, der vælger en elleverandør, som ikke er koncernforbundet med for-
brugerens eget netselskab, modtager i dag som oftest to regninger – én fra netsel-
skabet og en anden fra elleverandøren. For at sikre en situation, hvor forbrugeren
altid kun får én elregning, er der vedtaget nye regler for markedsdesign. De nye regler
betegnes oftest som engrosmodellen. I denne model er det elleverandøren, der køber
net- og systemydelser af netvirksomheden og af Energinet.dk og sælger leveret el til
forbrugeren som et samlet produkt. Det er derfor også elleverandøren, der sender en
samlet regning til forbrugeren.
Det var oprindeligt hensigten, at engrosmodellen skulle træde i kraft 1. oktober 2015.
Men det har vist sig vanskeligt for markedets aktører at nå at få alle funktioner på
plads inden for denne frist. Folketinget har på den baggrund udskudt engrosmodellen
til 1. april 2016.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0044.png
42
ENERGITILSYNET
dEn nyE ElrEgning
den nye bekendtgørelse fastlægger, at
elregningen fremover som minimum skal
indeholde fem
4
overordnede oplysnin­
ger, så forbrugerne kan se hvilke elemen­
ter, der tilsammen fører til det beløb,
som regningen lyder på.
i forbindelse med udformningen af
bekendtgørelsen er der lagt vægt på,
at det skal være nemt for forbrugerne
at bruge regningen til at finde frem til
prisen pr. kilowatt­time, simpelt hen for
at gøre det så enkelt for forbrugerne
som muligt at gå på markedet og finde
konkurrerende tilbud. bekendtgørelsen
fastlægger også, at det skal være nemt
for forbrugerne at finde frem til, hvilken
”vare­ og pristype” forbrugeren køber,
altså om kilowatt­timeprisen er baseret
på en aftale om fastpris, variabel pris
eller andet. også det kan være en hjælp
for forbrugerne, når markedet skal son­
deres, og der eventuelt skal indhentes
konkurrerende tilbud.
forbrugerne bliver imidlertid ikke på­
tvunget at skulle nøjes med den enkle og
overskuelige elregning. Energitilsynets
regningsregler fastlægger, at forbrugerne skal have et tilbud
om, at de kan modtage en elregning, der indeholder alle spe­
cifikationer og detailposter gratis. i praksis kan forbrugerne
altså bede elselskabet om at få en elregning, der i vidt omfang
indeholder det samme antal specifikationer og detailposter,
som det er tilfældet under de nugældende regler.
baggrund for ændring
Elregningen og især mængden af specifikationer på regningen
har været omdiskuteret i de seneste år, og forbrugere har givet
udtryk for, at det er svært at forstå regningen under de nuvæ­
rende regler. kritikken har i særlig grad gået på, at elregningen
indeholder for mange oplysninger og svært tilgængelige begre­
ber til, at forbrugerne reelt kan forstå, hvad de betaler for.
de detaljerede regler var indført med henblik på at skabe
gennemsigtighed om elpriserne. det er dog omtvistet, om
detaljerede elregninger reelt skaber gennemsigtighed for
forbrugerne.
EnkEl ElrEgning
Engrosmodellen betyder bl.a., at der bliver sat punktum for
tiden med to elregninger. og med Energitilsynets nye faktu­
reringsbekendtgørelse er der desuden åbnet for, at livet som
elforbruger kan blive lidt nemmere. kravene til elregningen
bliver i hvert fald mere enkle og dermed har elleverandørerne
mulighed for at droppe de hidtil meget detaljerede specifikati­
oner post for post.
Enkelthed og overskuelighed er også bærende principper for
de nye regler for acontobetalinger. reglerne til acontoreg­
ningen er således i alt væsentligt identiske med reglerne til
elregningen for perioden. Eneste væsentlige undtagelse er, at
acontoregningen skal indeholde en oplysning om, hvor mange
kWh elhandelsselskabet forventer, at forbrugeren vil bruge i
acontoperioden. forbrugeren kan også på dette område bede
om at få tilsendt en udspecificeret acontoregning.
4 Regningen vil indeholde 1) den totale pris til betaling,
2) elprisen i øre pr. kWh, 3) prisen for abonnenment,
4) aconto betalinger 5) udgifter som net- og system-
ydelser, skatter og afgifter mv. Derudover vil regnin-
gen indeholde praktiske oplysninger som installati-
onsadresse, kontaktoplysninger, evt. gebyrer mv.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0045.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
43
fakta |
faktureringsreglerne på elområdet
Energitilsynet skal i medfør af elforsyningsloven sikre gennemsigtighed om priser,
tariffer, rabatter og vilkår på elområdet. Tilsynet skal ifølge loven fastsætte regler
om, hvordan disse forhold skal offentliggøres af virksomhederne samt regler om
fakturering.
Reglerne er rettet mod de elselskaber, der har et direkte afregningsforhold til elkun-
den – i praksis elhandelsvirksomheder, når engrosmodellen træder i kraft. Reglerne
skal bruges ved fakturering af energiydelser til samtlige kundegrupper.
Faktureringsreglerne indeholder en række minimumskrav til, hvad kundernes regnin-
ger skal indeholde af oplysninger. Der er dog en vis fleksibilitet indbygget i bestem-
melserne, idet regningen alt efter forbrugerens ønske kan suppleres med yderligere
oplysninger.
De nye faktureringsregler fastlægger en ensartet faktureringspraksis over for samt-
lige kundegrupper, herunder erhvervsdrivende og åbner for, at elleverandøren kan
udforme enkle og overskuelige elregninger.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0046.png
44
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
kundErnE
og ElmarkEdEt
svagt stigende interesse
blandt de mindre elkunderne
for at bruge det frie valg til
selv at vælge elleverandør
der synes at være en øget interesse blandt de mindre elkunder
for at bruge elmarkedet. En undersøgelse, som Energitilsynet
har foretaget blandt samtlige elleverandører i 2014, viser en
mindre stigning i antallet af el­kunder, der er aktive på det frie
el­marked og selv vælger et el­produkt og en el­leverandør.
undersøgelsen viser, at andelen af aktive el­kunder i løbet af
2013 er steget med 5 procentpoint fra 28 pct. pr. 1. april 2013 til
33 pct. pr. 31. december 2013. i tal svarer det til, at godt og vel 1
mio. kunder har gjort brug af markedet ved indgangen til 2014.
i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2012 er andelen af
passive el­kunder faldet med ca. 16 procentpoint.
selv om tallene fra el­leverandørerne med stor sandsynlighed
kan tolkes sådan, at et stigende antal husstandskunder har
valgt at afsøge markedet, så står det dog klart, at størstedelen
af kunderne på el­markedet er passive (jf. figur 18).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0047.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
45
figur 18 |
fordeling af kunder (”skabelonkunder”) på produktkategorier, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2012
Forsyningspligtskunder pct.
Kunder på handelsprodukter
1. april 2013
31. december 2013
Gamle forsyningspligtskunder pr. 31 december 2013
Kunder på tilbagefaldsprodukter
Nye forsyningspligtskunder pr. 31 december 2013
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet
Reglerne på detailmarkedet er ændret undervejs i den undersøgte periode. Handelsprodukterne – den lilla
søjle – er produkter, der i hele perioden har været handlet på det frie marked. De øvrige produkter i figuren er
alle produkter, der er eller har været omfattet af en prisregulering
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0048.png
46
ENERGITILSYNET
dokumEntation:
kundErnE
og naturgas­
markEdEt
svagt stigende interesse
blandt de mindre gaskunder
for at bruge det frie valg til
selv at vælge leverandør
der synes at være en svagt stigende interesse blandt de
mindre gaskunder for at bruge markedet. En undersøgelse, som
Energitilsynet har gennemført i 2014 blandt alle væsentlige
gasleverandørerne, viser således en mindre stigning i antallet
af aktive kunder.
fra 2012 til 2013 er antallet af kunder, der selv har opsøgt en
gasleverandør og valgt et gasprodukt, vokset med fem procent­
point. i 2012 var ca. 21 pct. af gaskunderne aktive. i 2013 var ca.
26 pct. af gaskunderne aktive. i tal svarer det til, at ca. 106.000
gaskunder i 2013 har brugt mulighederne på markedet, mens
tallet i 2012 var ca. 86.000 gaskunder.
selv om tallene fra gasleverandørerne med stor sandsynlighed
kan tolkes sådan, at et stigende antal husstandskunder har
valgt at afsøge markedet, så står det dog klart, at størstedelen
af kunderne på gas­markedet fortsat er passive (figur 19).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0049.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
47
figur 19 |
fordeling af kunder på produktkategorier, pct.
100
80
60
40
20
0
2012
Gamle forsyningspligtprodukter
Nye forsyningspligtprodukter
Kilde:
Note:
2013
Handelsprodukter
Tilbagefaldsprodukter
Sekretariatet for Energitilsynet
Reglerne på detailmarkedet er ændret undervejs i den undersøgte periode. Handelsprodukterne – den grønne
søjle – er produkter, der i hele perioden har været handlet på det frie marked. De øvrige produkter i figuren er
alle produkter, der er eller har været omfattet af en prisregulering
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0050.png
48
ENERGITILSYNET
analysE:
udviklingEn
i værdiEn af
Eldistributions­
nEttEt
Elnetvirksomhedernes inve-
steringer og afskrivninger i
2005-2013 har generelt set
ført til en stigning i realværdi-
en af distributionsnettet over
perioden. netvirksomheder-
nes årlige investeringer over-
stiger de årlige afskrivninger
i alle år. netvirksomhedernes
leveringskvalitet har samtidig
generelt set været stigende
det er vigtigt for elmarkedet, at eldistributionsnettet er vel­
fungerende. kvaliteten af distributionsnettet er vanskeligt at
vurdere ud fra den viden om elnetvirksomhedernes økonomiske
forhold, som sekretariatet for Energitilsynet har oplysninger
om. Et fingerpeg om situationen kan imidlertid være, hvordan
værdien af distributionsnettet – elnetvirksomhedernes kapi­
talapparat – har udviklet sig.
Elnetvirksomhedernes kapitalapparat i form af distributions­
net er kendetegnet ved meget lange levetider. med henblik
på at opretholde en tilstrækkelig leveringskvalitet og for at
opfylde kravene til kollektiv elforsyningsvirksomhed, som
er specificeret i elforsyningsloven, foretager netvirksomhe­
derne løbende reinvesteringer i nettet. derfor forventes en
sammenhæng mellem omfanget af reinvesteringer i nettet
og nettets leveringskvalitet. netvirksomhederne er imidlertid
underlagt en økonomisk regulering, der bl.a. fastsætter et loft
over de årlige driftsmæssige indtægter (indtægtsramme) og
et loft over det årlige driftsoverskud (forrentningsloft). på den
baggrund er det omdiskuteret, hvilken betydning den øko­
nomiske regulering har for netselskabernes investeringer og
derfor undersøges det i denne analyse som et pejlemærke for
udviklingen , hvordan netvirksomhedernes kapitalbase (vær­
dien af netaktiver), investeringer og afskrivninger har udviklet
sig under den økonomiske regulering, som har været gældende
siden 2005 og er administreret af Energitilsynet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0051.png
49
fakta |
Elnetvirksomhedernes reguleringsregnskab:
revisorpåtegnet årsrapport for netvirksomhedernes bevillingspligtige aktiviteter,
som aflægges til Energitilsynet. i reguleringsregnskabet indgår blandt andet oplys­
ninger om kapital primo, reinvesteringer, nyinvesteringer, nødvendige nyinvesterin­
ger, afskrivninger og kapital ultimo. disse størrelser indgår i følgende sammenhæng:
Kapital primo:
værdien af netaktiver primo året.
+ Reinvesteringer:
investeringer til erstatning for et nedslidt kapitalapparat
+ Nyinvesteringer (inkl. ”nødvendige nyinvesteringer”):
investeringer, som ikke er
reinvesteringer, fx udbygning af nettet.
- Afskrivninger:
årlig reduktion af den bogførte værdi af et aktiv.
- Afgang af aktiver:
bogført værdi af afhændede anlæg på afhændelsestidspunktet.
= Kapital ultimo:
værdien af virksomhedernes netaktiver ultimo året.
netvirksomhederne indberetter ikke særskilt en størrelse for afgang af aktiver, men
kapital ultimo afspejler værdien af netaktiver
efter
en eventuel afgang af aktiver.
Nødvendige nyinvesteringer:
En delmængde af nyinvesteringer, som kan give anled­
ning til en forhøjelse af indtægtsrammen svarende til forrentning og afskrivning af
den kapital, der finansierer investeringen. typerne er defineret i indtægtsrammebe­
kendtgørelsens § 2, nr. 19,
5
og inkluderer eksempelvis kabellægning af luftledninger.
ved sammenligning af netvirksomheder med industrielle virksomheder anvendes
følgende begreber:
Anlægsaktiver:
aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomhe­
den. de kan opdeles i materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver og finan­
sielle anlægsaktiver.
Materielle anlægsaktiver:
fx grunde, bygninger og produktionsanlæg
Immaterielle anlægsaktiver:
fx patenter og goodwill
Finansielle anlægsaktiver:
fx tilgodehavender og værdipapirer
5
Indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0052.png
50
ENERGITILSYNET
figur 20 |
netvirksomhedernes årlige investeringer og afskrivninger i
2005-2013, mia. kr.
6
5
4
3
2
1
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Investeringer i alt
Afskrivninger
Kilde:
Egne beregninger samt reguleringsregnskaber 2005-2013, Sekretariatet for Energitilsynet
Note 1:
Omregnet til faste 2013-priser ved brug af reguleringsprisindekset.
Note 2:
Data baserer sig på 90 pct. af netvirksomhederne målt på antal tilslutninger i 2013 og er derefter skaleret
proportionalt op på brancheniveau. Fusionerede eller opkøbte virksomheder indgår i hele perioden, dvs. også
forud for året for fusion/opkøb.
Note 3:
”Investeringer i alt” inkluderer nyinvesteringer, herunder nødvendige nyinvesteringer, samt reinvesteringer.
Note 4:
Netvirksomhederne kan have forskellig praksis for, om afgang af anlægsaktiver modregnes i investeringerne.
Derfor er det sandsynligt, at de samlede bruttoinvesteringer overstiger det niveau, som fremgår af figur 20.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0053.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
51
invEstEringEr og afskrivningEr
der er relativ stor variation i forholdet mellem investeringer og
afskrivninger i elnetselskaberne fra 2005 – 2013 (jf. figur 20,
der er baseret på de årlige reguleringsregnskaber, se fakta­
boks, som elnetselskaberne indberetter til sekretariatet for
Energitilsynet).
investeringerne overstiger i højere grad afskrivningerne i 2006­
2010, hvilket indikerer, at der især er foretaget reinvesteringer
og nyinvesteringer i disse år, f.eks. i form udbygninger af nettet
eller kabellægning af luftledninger. ud over investeringer og
afskrivninger påvirker afhændelse af anlæg også en virksom­
heds kapitalbase.
6
det bemærkes, at afskrivningerne på intet
tidspunkt i løbet af perioden har overskredet investeringerne,
men at forskellen mellem investeringer og afskrivninger er
indsnævret i 2011­2013.
6 Sekretariatet for Energitilsynet har ikke data for omfanget af afhændede anlæg.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0054.png
52
ENERGITILSYNET
figur 21 |
netvirksomhedernes årlige nyinvesteringer og reinvesteringer i
2005-2013, mia. kr.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Nyinvesteringer
Reinvesteringer
Gns. årlige reinvesteringer 2005-2013
Kilde:
Egne beregninger samt reguleringsregnskaber 2005-2013, Sekretariatet for Energitilsynet.
Note 1:
Omregnet til faste 2013-priser ved brug af reguleringsprisindekset.
Note 2:
Data baserer sig på 90 pct. af netvirksomhederne målt på antal tilslutninger i 2013 og er derefter skaleret
proportionalt op på brancheniveau. Fusionerede eller opkøbte virksomheder indgår i hele perioden, dvs. også
forud for året for fusion/opkøb.
Note 3:
Antallet af ikke afgjorte ansøgninger om nødvendige nyinvesteringer påvirker ikke opgørelsen i figur 21.
Kilde:
Egne beregninger samt reguleringsregnskaber 2005-2013.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0055.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
53
nyinvEstEringEr og rEinvEstEringEr
investeringer kan opdeles i henholdsvis nyinvesteringer og
reinvesteringer. i figur 21 vises et overblik over udviklingen
i henholdsvis nyinvesteringer og reinvesteringer, som de er
indberettet til sekretariatet for Energitilsynet af netvirksom­
hederne i de respektive år. netvirksomhedernes årlige investe­
ringer udgøres i store træk af lige store dele nyinvesteringer og
reinvesteringer.
i perioden 2005­2013 overstiger nyinvesteringerne dog
reinvesteringerne i syv ud af de ni år fra 2005 til 2013. figur 21
indikerer, at nyinvesteringer i højere grad overstiger reinveste­
ringer i perioder, hvor der investeres meget, som i 2006­2010,
sammenlignet med perioder, hvor der investeres mindre, som i
2011­2013. observationen for 2005 skiller sig dog ud fra dette
mønster.
reinvesteringer samt nyinvesteringer, som ikke er omfattet af
bestemmelsen om nødvendige nyinvesteringer (se faktaboks),
skal afholdes inden for netvirksomhedernes eksisterende ind­
tægtsrammer, som blev fastlagt i 2004, og siden da er blevet
pristalsfremskrevet og justeret for ændringer i den leverede
mængde kWh. taget i betragtning, at en stor andel af netvirk­
somhedernes aktiver har lange økonomiske levetider med
afskrivningshorisonter på op mod 40 år, tyder en ren gennem­
snitsbetragtning over størrelsen af de årlige reinvesteringer
på ca. 1,5 mia. kr. i forhold til distributionsnettets bogførte
værdi ultimo 2013 på 41,3 mia. kr. (begge i 2013­priser) på, at der
generelt set er foretaget tilstrækkelige investeringer i nettet i
perioden 2005­2013.
dertil kommer, at en del af nyinvesteringerne, herunder kabel­
lægning af luftledninger, har karakter af reinvestering. hvis
en kabellægning af luftledninger er foretaget ved udløbet af
luftledningernes levetid, er det således en reinvestering (eller
en afløsning for en reinvestering), som dog indgår i katego­
rien for nyinvesteringer. når man i stedet betragter summen
af de årlige nyinvesteringer og reinvesteringer i perioden,
er gennemsnittet på ca. 3,2 mia. kr. (i
faste 2013­priser), hvilket igen – når
nettets levetid og bogførte værdi tages
i betragtning – tyder generelt på, at der
er foretaget tilstrækkelige investerin­
ger i distributionsnettet, og under alle
omstændigheder tyder udviklingen ikke
på, at der skulle være underinvesteret.
gennemsnittet af de årlige investeringer
er dog baseret på en relativ kort periode
(ni år).
i perioden 2005­2013 har netvirksomhe­
derne bl.a. investeret i kabellægning af
luftledninger. på alle spændingsniveauer
er der sket en stigning i andelen af ka­
bellagt net i forhold til det samlede antal
km net på det pågældende spændings­
niveau.
7
for 0,4 kv­nettet, som udgør i
omegnen af 57 pct. af nettets samlede
længde, har stigningen været størst i
perioden 2006­2009. i 2006 var 90 pct.
af 0,4 kv nettet kabellagt, mens andelen
er 98 pct. i 2013.
den totale længde af distributionsnet­
tet, dvs. luftledninger og jordkabler på
samtlige spændingsniveauer, har også
overordnet været stigende i perioden.
den største stigning i længden af det
samlede net er sket fra 2008­2009, som
også ser ud til at afspejle sig i et særligt
højt niveau for investeringer i 2008.
7
Kilde: Indberetninger til benchmarking 2006-2013,
Sekretariatet for Energitilsynet
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0056.png
54
ENERGITILSYNET
figur 22 |
kapital ultimo 2005-2013, mia. kr., 2013-priser
46
44
42
40
38
36
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kapital ultimo
Kilde:
Egne beregninger, reguleringsregnskaber 2005-2013, Sekretariatet for Energitilsynet.
Note 1:
Omregnet til faste 2013-priser ved brug af reguleringsprisindekset.
Note 2:
Data baserer sig på 90 pct. af netvirksomhederne målt på antal tilslutninger i 2013 og er derefter skaleret
proportionalt op på brancheniveau. Fusionerede eller opkøbte virksomheder indgår i hele perioden, dvs. også
forud for året for fusion/opkøb.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0057.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
55
rEalværdiEn af
nEtvirksomhEdErnEs kaPitalbasE
En netvirksomheds kapitalbase falder, alt andet lige, når årets
afskrivninger (samt en eventuel afhændelse af anlægsaktiver)
overstiger årets investeringer. realværdien af en netvirk­
somheds kapitalbase kan imidlertid godt falde, selv om årets
investeringer overstiger årets afskrivninger, når investerin­
gerne ikke overstiger afskrivningerne i en grad, der kan opveje
inflationseffekten
8
på den eksisterende kapitalbase.
realværdien af elnetvirksomhedernes kapitalbase har overord­
net set været stigende frem til 2010 (figur 22). fra et niveau på
ca. 37,2 mia. kr. i 2005 er kapitalbasen steget til ca. 44,3 mia. kr. i
2010, hvorefter den falder til et niveau på ca. 41,3 mia. kr. i 2013
(faste 2013­priser).
stigningen i den reale kapitalværdi fra 2006­2010 kan blandt
andet tilskrives kabellægning af luftledninger, tilslutning af nye
områder og indkøb af fjernaflæste målere. på den anden side
kan en faldende realværdi være forårsaget af afhændelse af
anlægsaktiver
9
eller et faldende investeringsniveau i forhold
til afskrivninger. figur 20 viser netop, at marginen mellem
investeringer og afskrivninger er mindre særligt i 2011 og
2013 sammenlignet med resten af perioden 2005­2013. årets
afskrivninger overstiger på intet tidspunkt årets investeringer
(figur 20), hvorfor den faldende realværdi af kapitalen kan til­
skrives afhændelse af anlægsaktiver samt en inflationseffekt.
10
implementering af smart grid kan også
være medvirkende til en faldende real­
værdi af kapitalbasen i den udstrækning,
at smart grid løsninger eksempelvis
forbedrer udnyttelsesgraden af kapital­
tunge anlæg og derigennem reducerer
behovet for kapitaltunge investeringer.
i hvilket omfang denne effekt er slået
igennem endnu kan ikke vurderes ud fra
Energitilsynets data, men implemente­
ringen af smart grid kan være en medvir­
kende årsag til, at kapitalapparatet ikke
har været stigende i de senere år.
at realværdien af kapitalapparatet er
stagneret fra 2010­2013 sammenlignet
med den tidligere periode kan også
skyldes, at der ikke er samme behov for
udbygning af nettet, som der har været i
tidligere år. behovet for reinvesteringer
kan også være reduceret i senere år, hvis
nettets tekniske levetid overstiger den
økonomiske levetid. i disse tilfælde vil
der ikke nødvendigvis være behov for
at reinvestere i nettet på det tidspunkt,
hvor et anlæg måtte være fuldt ud
afskrevet og ikke længere indgår i den
bogførte værdi.
8
Realværdien af netvirksomhedernes kapitalbase findes ved at opgøre de indberette-
de tal fra reguleringsregnskaberne i faste 2013-priser ved brug af reguleringsprisin-
dekset. En uændret nominel kapitalbase mellem to år vil således medføre en faldende
real kapitalbase mellem samme år, hvis der er stigninger i reguleringsprisindekset.
9 Fx har SEAS-NVE Net A/S afhændet fiberaktiviteter til en værdi af ca. 458 mio. kr.
ultimo 2011.
10 Fx udgør inflationseffekten på kapitalbasen 1,94 mia. kr. fra 2010-2011. For at opretholde
en konstant realværdi af kapitalbasen fra 2010 til 2011, skulle investeringerne i 2011 så-
ledes have overskredet summen af afskrivninger og afhændede anlæg med 1,94 mia. kr.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0058.png
56
ENERGITILSYNET
tabEl 2 |
gennemsnitlig varighed af afbrud per kunde (saidi) 2008-2013
2005 2006
Uvarslet SAIDI
N/A
N/A
2007 2008 2009
N/A
16,45
15,29
2010
15,17
2011
16,09
2012
14,75
2013
11,25
Kilde:
CEER Benchmarking report 5.2
Note 1:
SAIDI er en forkortelse for System Average Interruption Duration Index og beskriver således den gennemsnitlige varighed af et afbrud per kunde.
Note 2:
Ekstraordinære begivenheder er ekskluderet i opgørelsen.
figur 23 |
årlig vækst i kapitalbase i 2005-2013, pct.
10
5
0
-5
-10
2005
Industri
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Netvirksomheder
Kilde:
Egne beregninger i Sekretariatet for Energitilsynet, reguleringsregnskaber 2005-2013 samt Danmarks Stati-
stiks tabel, REGN2, som er ”Regnskabsstatistik for private byerhverv efter tid, branche og regnskabsposter”.
Note 1:
Omregnet til faste 2013-priser ved brug af reguleringsprisindekset.
Note 2:
Data baserer sig på 90 pct. af netvirksomhederne målt på antal tilslutninger i 2013 og er derefter skaleret
proportionalt op på brancheniveau. Fusionerede eller opkøbte virksomheder indgår i hele perioden, dvs. også
forud for året for fusion/opkøb.
Note 3:
Figur 23 viser forholdet (kapitalbase
t
– kapitalbase
t-1
)/ kapitalbase
t-1
. Alle størrelser, som indgår i beregningen,
er omregnet til 2013-priser ved brug af reguleringsprisindekset.
Note 4:
Danmarks Statistiks tabel, REGN2, som her er anvendt til illustration af industriens udvikling, er endnu ikke
opgjort for 2013.
Note 5:
”Kapitalbase” udgøres af kapital ultimo fsva. netvirksomhederne og af anlægsaktiver ekskl. immaterielle og
finansielle anlægsaktiver fsva. industrien.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0059.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
57
den faldende realværdi af netvirksomhedernes kapitalbase fra
2010­2013 er ikke kommet til udtryk i en forringet leveringskva­
litet i samme periode. tabel 2 viser udviklingen i netvirksomhe­
dernes leveringskvalitet målt ved den gennemsnitlige varighed
af en afbrydelse per kunde. den gennemsnitlige afbrudsvarig­
hed per kunde er faldet fra 16,45 minutter i 2008 til 11,25 mi­
nutter i 2013. leveringskvaliteten er således forbedret gennem
perioden og især i 2013 (tabel 2).
Energitilsynet har ikke den tekniske viden om distributions­
nettet til at kunne vurdere og estimere det optimale niveau af
kapitalbasens størrelse, som på sigt kan fastholde den høje
leveringskvalitet eller blot en tilstrækkelig leveringskvalitet.
det hænger sammen med spørgsmålet om, hvorvidt marginal­
omkostningen ved den høje leveringskvalitet stemmer overens
med forbrugernes marginale betalingsvillighed.
for netvirksomhederne – som i alle øvrige virksomheder – kan
en faldende investeringslyst også skyldes, at afkastet af inve­
steringerne ikke er højt nok til, at investeringerne bliver foreta­
get. ud over rent markedsmæssige forhold, som f.eks. udgifter
til finansiering, afhænger netvirksomheders investeringslyst
også af regulatoriske forhold i form af indtægtsramme og
forrentningsloft, som begrænser muligheden for forrentning
af de foretagne investeringer. på trods heraf følger udviklingen
i netvirksomhedernes vækst i den reale kapitalbase til en vis
grad udviklingen for industrien i samme periode (figur 23).
11
udviklingen for både netvirksomheder og industri ses at have
vendepunkter i samme år, 2007 og 2011. netvirksomhedernes
reale kapitalbase har generelt oplevet højere vækstrater i
den pågældende periode end industriens vækstrater i samme
periode. specielt ses det, at industriens vækstrater i højere
grad end netvirksomhedernes har været negative i den pågæl­
dende periode. det bemærkes, at netvirksomhederne oplever
den største negative vækst i perioden i 2011, hvor væksten er
negativ, nemlig på minus 5 pct.
sammEnfatning
denne undersøgelse af udviklingen i net­
virksomhedernes kapitalapparat tager
udgangspunkt i regnskabsdata indberet­
tet af netvirksomhederne. der kan på
dette grundlag ikke drages konklusioner
om distributionsnettets tekniske til­
stand, men konstaterer alene følgende
tendenser i data for 2005­2013:
− netvirksomhederne ser ud til i
særlig høj grad at have investeret
i perioden 2006­2010 og mindre i
senere år. investeringerne overstiger
dog afskrivningerne i hele perioden
2005­2013.
− En simpel gennemsnitsbetragtning
over størrelsen af de årlige reinve­
steringer i forhold til nettes bogførte
værdi indikerer ikke, at der generelt
set skulle være underinvesteret i
nettet i perioden 2005­2013.
− realværdien af netvirksomhedernes
kapital har generelt set været sti­
gende over perioden, men er faldet i
2010­2013, mens leveringskvaliteten
er forbedret over perioden og i
særlig grad fra 2012­2013.
− netvirksomhedernes vækst i den
reale kapitalbase følger i store træk
samme udvikling som den øvrige
industri i 2005­2013, om end netvirk­
somhedernes vækstrater generelt
ligger højere end industriens.
11 Data for industrien er indhentet fra Danmarks Statistiks tabel, REGN2.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0060.png
58
ENERGITILSYNET
analysE:
ovErdækningEr
i fjErnvarmE­
sEktorEn
133 varmevirksomheder har
de seneste to år i træk haft
en overdækning samtidig
med, at overdækningen i det
seneste år har oversteget 10
procent af omkostningerne.
den samlede overdækning for
disse virksomheder udgør i alt
ca. 1 mia. kr., som skal tilbage-
føres til forbrugerne. blandt
disse har især kommercielle
virksomheder, virksomheder
med regnskabsafslutning i
vinterhalvåret og virksom-
heder, som har naturgas
som primært brændsel de
største overdækninger. store
overdækningsprocenter skyl-
des i høj grad indgåelsen af
privatretlige fastprisaftaler
samt, at det ikke er sædvane
i sektoren at justere priserne
i løbet af året, selv om dette
kunne reducere overdæknin-
gernes størrelse væsentligt,
og selv om varmeforsynings-
loven giver god mulighed
herfor
ifølge varmeforsyningsloven må en varmevirksomheds pris på
fjernvarme ikke overstige virksomhedens nødvendige omkost­
ninger ved at producere og levere fjernvarmen til forbrugerne.
kommer en varmevirksomhed i et givet år til at opkræve en
højere pris end de nødvendige omkostninger, så opstår der
en såkaldt overdækning. overdækningen skal tilbageføres til
forbrugerne senest i det efterfølgende regnskabsår.
En overdækning opstår som hovedregel som følge af bud­
getmæssige udfordringer. varmeprisen fastsættes, inden
regnskabsåret træder i kraft på baggrund af budgettal for
fjernvarmesalget, henholdsvis de nødvendige omkostninger.
når regnskabsåret er gået, kan der være opstået en overdæk­
ning, hvis virksomheden ved regnskabsårets afslutning har
flere realiserede indtægter end realiserede nødvendige om­
kostninger. budgettallene vil i praksis sjældent være identiske
med de realiserede tal, da budgettallene er baseret på usikre
prognoser om bl.a. antallet af kolde dage, brændselsprisernes
udvikling mv.
overdækninger kan tilbageføres til forbrugerne i løbet af
regnskabsåret, f.eks. ved at reducere fjernvarmeprisen i løbet
af året. men senest i det efterfølgende regnskabsår skal
overdækningen være tilbageført, medmindre virksomheden på
grund af særlige forhold har indgået aftale med Energitilsynet
om andet. hvis virksomhederne ikke tilbagefører overdæknin­
ger til forbrugerne, er der reelt tale om, at virksomhederne i
strid med varmeforsyningsloven låner penge af forbrugerne
frem for lån i pengeinstitutter.
omfangEt af ovErdækningEr
i fjErnvarmEsEktorEn
i forbindelse med en analyse af virksomhedernes ikke til­
bageførte overdækninger er der identificeret 294 virksom­
heder, som i begge de to seneste regnskabsår havde en over­
dækning. virksomheder med overdækning i to på hinanden
følgende år har således ikke (reelt) formået at tilbageføre
overdækningen fra år 1. de 294 virksomheder svarer til ca.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0061.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
59
tabEl 3 |
virksomheder med overdækninger de seneste to
regnskabsår – overdækning i pct. af omkostningerne
Overdækning i alt
i mio. kr.
120
152
362
247
767
1.648
Størrelse af overdækning
overdækning < 1 %
1 % ≤ overdækning < 5 %
5 % ≤ overdækning < 10 %
10 % ≤ overdækning < 15 %
15 % ≤ overdækning
alle virksomheder
Antal virksomheder
41
69
51
55
78
294
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet: Bearbejdning af varmeforsyningernes priseftervisninger.
fakta |
virksomhedernes muligheder for tilbageførsel af overdækninger
indregning i budget på baggrund af budgetopfølgning:
Varmeforsyningsloven er
indrettet således, at virksomheden på budgettidspunktet for næste års priser skal
estimere årets over-/underdækning for det år, der ikke er afsluttet. Denne estimere-
de over-/underdækning indregnes i budgettet for det kommende år. Som udgangs-
punkt skal alle virksomheder følge denne model.
budgetopfølgning og prisændring:
Varmeforsyningsloven giver mulighed for at æn-
dre varmeprisen i løbet af et regnskabsår på baggrund af et nyt anmeldt budget og
ny anmeldt varmepris. Såfremt ledelsen vil sikre en tilbageførsel af en overdækning
til forbrugerne, kan virksomheden med fordel anvende prisnedsættelse.
kontant tilbagebetaling:
En varmevirksomhed kan efter afvejning af forskellige
hensyn vælge at tilbagebetale en overdækning til forbrugerne som et engangsbeløb
i forbindelse med en årsafregning frem for at indregne overdækningen i det følgende
års varmepris.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0062.png
60
ENERGITILSYNET
48 pct. af de i alt 617 virksomheder,
som er omfattet af varmeforsyningslo­
ven prisbestemmelser.
de 294 virksomheder havde en samlet
overdækning i år 2 på i alt 1.648 mio. kr.
(jf. tabel 3). overdækningerne er i tabel
3 opdelt efter størrelsen af overdæk­
ninger i forhold til virksomhedernes
omkostninger.
En mindre overdækning to år i træk er
ikke nødvendigvis i strid med varme­
forsyningslovens bestemmelser, da en
varmevirksomhed vil have vanskeligt ved
helt præcist at få indtægterne afstemt
med omkostningerne i de enkelte år. der
kan dog være grund til at se nærmere
på virksomhedens budgetprocedure og
planerne for tilbageførsel af overdæk­
ningen, særligt hvis overdækningen har
en størrelse af væsentlig betydning.
der er flere måder at tilbageføre en
overdækning, hvilket er uddybet i
faktaboks.
overdækning, og hvor overdækningsprocenten i år to har været
på over 10. denne kontrol er nærmere beskrevet i appendixet
sidst i denne analyse. det kan tillige bemærkes, at der har væ­
ret kontakt til samtlige af de varmevirksomheder, som omtales
i denne analyse med henblik på at sikre, at overdækningerne
tilbageføres til forbrugerne. En del af virksomhederne har
allerede foretaget kontant tilbagebetaling til forbrugerne eller
indgået afviklingsaftale med sekretariatet for Energitilsynet.
de øvrige virksomheder har i forbindelse med sagsbehandlin­
gen i sekretariatet for Energitilsynet oplyst, at det er ledelsens
forventning, at overdækningen vil være fuldt tilbageført i
indeværende eller det følgende regnskabsår. sekretariatet
for Energitilsynet vil fremover følge op på, at dette også sker i
praksis.
i hovedparten af virksomhederne, som indgik i kontrolundersø­
gelsen, oplyste ledelsen, at overdækningerne er opstået som
følge af almindelige budgetafvigelser. de har særligt anført,
at brændselsprisen og antallet af graddage i regnskabsåret er
svære at forudsige og dermed at budgettere.
det er i analysen valgt at sammenholde virksomhedernes
overdækningsprocenter med:
1. virksomhedens primære brændselstype
2. virksomhedens regnskabsår
3. virksomhedens størrelse
4. virksomhedens ejerforhold
analysen omfatter alle virksomheder med en overdækning i to
på hinanden følgende regnskabsår, hvor overdækningsprocen­
ten i år 2 udgjorde mere end 10. analysen har således omfattet
de 133 virksomheder med en samlet overdækning på i alt
(247+767=) 1.014 mio. kr., (jf. tabel 3). overdækningsprocenten
for de (55+78=) 133 virksomheder har et vægtet gennemsnit på
21,9.
analysen af, om virksomhederne med store overdæknings­
procenter har særlige karakteristika, sammenholdes ikke med
resten af sektoren, da dette ligger uden for rammerne af denne
artikel, da det bl.a. ville kræve en yderligere dataindsamling og
­bearbejdning
12
.
12 Analysen er lavet på baggrund af data indsamlet i forbindelse med kontrollen af
virksomhedernes ikke tilbageførte overdækninger, som er beskrevet nærmere i
appendiks sidst i denne analyse.
hvad karaktErisErEr
virksomhEdErnE mEd
storE ovErdækningEr?
i det følgende undersøges det nærmere,
hvad der kendetegner de virksomheder,
der har store overdækningsprocenter.
såfremt virksomheder med store over­
dækningsprocenter har særlige karak­
teristika, kan disse virksomheder være
specielt opmærksomme i budgetterin­
gen og indføre procedurer med henblik
på at undgå store overdækninger.
det kan i øvrigt bemærkes, at sekreta­
riatet for Energitilsynet i 2014 har gen­
nemført en kontrolundersøgelse af alle
virksomheder, der to år i træk har haft en
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0063.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
61
figur 24 |
overdækning i pct. af omkostninger år 2 sammenholdt med
virksomhedens primære brændselstype
300
250
200
150
100
50
0
1
10
25
40
55
70
Antal virksomheder
Industriel overskudsvarme,
vægtet gns.: 13 pct.
Biobrændsel,
vægtet gns.: 21 pct.
Andet brændsel,
vægtet gns.: 15 pct.
Naturgas,
vægtet gns.: 25 pct.
Affald,
vægtet gns.: 20 pct.
Kul,
vægtet gns.: 28 pct.
85
100
115
130
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet: Bearbejdning af varmeforsyningernes priseftervisninger.
Vægtet gennemsnit er beregnet med virksomhedernes omkostninger som vægt.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
62
ENERGITILSYNET
brændsElstyPE
virksomhederne har angivet, at en stor
del af deres budgetmæssige udfor­
dringer består i, at brændselsprisen
varierer over tid og derved er svær at
budgettere. i figur 24 sammenholdes
virksomhedernes overdækningsprocent
i år 2 med virksomhedernes primære
brændselstype.
virksomhederne med de største over­
dækningsprocenter anvender naturgas
som primært brændsel (jf. figur 24). det
skal bemærkes, at dette er kraftigt på­
virket af en enkelt kommerciel koncern.
En koncern bestående af 29 virksomhe­
der med en samlet overdækning på 83
mio. kr., hvor overdækningerne er opstå­
et som følge af indgåelse af privatretlige
fastprisaftaler, og hvor varmeprisen ikke
fastsættes i henhold til årets nødvendi­
ge omkostninger. de privatretlige aftaler
må i henhold til varmeforsyningsloven
ikke resultere i overdækning, hvorfor der
er truffet afgørelse om tilbageførsel til
forbrugerne.
der er store forskelle på overdæknings­
procenterne inden for hver gruppe af
primært brændsel, og forskellene i den
vægtede gennemsnitlige overdæk­
ningsprocent synes at være forholdsvis
begrænsede. det indikerer umiddelbart,
at selv om brændselstypen kan have en
betydning for overdækningsprocentens
størrelse for visse virksomheder, så
synes det ikke at være et afgørende
karakteristika eller en årsag til overdæk­
ningsprocenter over 10.
der kan uden tvivl være udfordringer i
forbindelse med budgettering af brænd­
selspriser. i forhold til spørgsmålet, om
sådanne budgetteringsvanskeligheder skal give anledning til
overdækninger, skal det dog bemærkes, at det ikke er sædvane
i sektoren at justere varmepriserne i løbet af året, heller ikke
når brændselsprisen fluktuerer. varmeforsyningsloven giver
ellers virksomhederne mulighed for at ændre priserne løbende
igennem regnskabsåret.
rEgnskabsår
virksomhedens valg af regnskabsår/­periode kan have betyd­
ning for de usikkerheder, der medvirker til, at overdækninger
opstår.
En virksomhed, som afslutter regnskabsåret i vinterhalvåret
(typisk ved kalenderårsskiftet), er væsentligt påvirket af,
hvornår på året de kolde dage falder i de enkelte år, da varme­
salget i den enkelte måned er påvirket af, hvor koldt det er den
pågældende måned.
virksomheder, som afslutter regnskabsåret i sommerhalvåret,
dvs. 1. maj – 31. oktober, vil derimod ikke være påvirket af, om
de kolde dage hovedsageligt falder tidligt (dvs. 4. kvartal) eller
sent (dvs. 1. kvartal).
den vægtede gennemsnitlige overdækningsprocent er væsent­
ligt højere for de virksomheder, som afslutter regnskabsåret i
vinterhalvåret (jf. figur 25). resultatet for virksomhederne med
regnskabsafslutning i vinterhalvåret er kraftigt påvirket af den
ene kommercielle koncern; koncernen der består af 29 virksom­
heder med privatretlige fastprisaftaler og med en gennemsnit­
lig vægtet overdækningsprocent på 71.
der væsentligt større forskelle på overdækningsprocenten
blandt de undersøgte virksomheder, der afslutter regnskabs­
året i vinterperioden end de virksomheder, der afslutter
regnskabet i sommerperioden – også hvis man ser bort fra
ovennævnte kommercielle koncern bestående af 29 virksom­
heder. det indikerer, at det har en vis betydning for overdæknin­
gens størrelse, om en varmevirksomhed afslutter regnskabet i
sommer­ eller vinterhalvåret.
virksomhEdEns størrElsE
man kunne have en hypotese om, at størrelsen af den enkelte
virksomhed kunne have indvirkning på størrelsen af virksomhe­
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0065.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
63
figur 25 |
overdækning i pct. af omkostninger år 2 sammenholdt med
regnskabsår
300
250
200
150
100
50
0
1
10
25
40
Vinter,
vægtet gns.: 32 pct.
55
70
Antal virksomheder
Sommer,
vægtet gns.: 12 pct.
85
100
115
130
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet: Bearbejdning af varmeforsyningernes priseftervisninger.
Vægtet gennemsnit er beregnet med virksomhedernes omkostninger som vægt. Vinter er her defineret som
1. november til 30. april, hvor virksomhederne afslutter deres regnskab, mens sommer er defineret som regn-
skabsafslutning i perioden 1. maj til 31. oktober.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0066.png
64
ENERGITILSYNET
figur 26 |
overdækning i pct. af omkostninger år 2 sammenholdt med virksomhedens
forventede salg i mWh
275
250
225
200
175
150
125
100
75
50
25
0
0
100.000
200.000
300.000
400.000
Forventet årssalg
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet:Bearbejdning af varmeforsyningernes priseftervisninger og budgetter.
Vægtet gennemsnit er beregnet med virksomhedernes omkostninger som vægt.
500.000
600.000
700.000
800.000
figur 27 |
overdækninger i pct. af omkostninger år 2 fordelt efter ejerforhold
300
250
200
150
100
50
0
1
10
25
40
Kommunalt,
vægtet gns.: 24 pct.
55
70
Antal virksomheder
Forbrugerejet,
vægtet gns.: 15 pct.
Kommercielt,
vægtet gns.: 38 pct.
85
100
115
130
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet: Bearbejdning af varmeforsyningernes priseftervisninger.
Vægtet gennemsnit er beregnet med virksomhedernes omkostninger som vægt.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
65
dens overdækningsprocent. større virksomheder har således
flere økonomiske ressourcer til rådighed og kunne derfor
alt andet lige have en større kompetence til udarbejdelse af
budgetter, budgetopfølgning og fastsættelse af varmeprisen.
det kunne medføre, at overdækningensprocenten var mindre i
større virksomheder.
det er især de virksomheder med et meget beskedent varme­
salg, som har de helt store overdækningsprocenter (jf. figur 26).
imidlertid har de tre største af de udvalgte virksomheder alle
en overdækningsprocent på over 25, og der er en del virksom­
heder med et meget lille eller forholdsvist beskedent varme­
salg, hvor overdækningsprocenten er forholdsvis tæt på 10. så
der er ikke en klar sammenhæng mellem varmesalgets og over­
dækningsprocentens størrelse. billedet påvirkes meget af den
kommercielle koncern med 29 virksomheder med privatretlige
fastprisaftaler med et forholdsvist beskedent varmesalg.
det er erfaringen fra den løbende kontakt med varmeforsy­
ningsvirksomhederne, at virksomheder har et ønske om stabile
priser for forbrugerne og derfor kan være tilbageholdende med
at anvende de muligheder til imødegåelse af over­ og under­
dækninger, som varmeforsyningslovens bestemmelser giver.
kommercielle koncern; en koncern
bestående af 29 virksomheder med
privatretlige fastprisaftaler med en
vægtet gennemsnitlig overdæknings­
procent på 71.
den vægtede gennemsnitlige over­
dækningsprocent for de kommunalt
ejede virksomheder er meget påvirket
af et enkelt relativt stort kommunalt,
affaldsbaseret varmeværk med en
overdækningsprocent på 56. hvis denne
virksomhed udelades reduceres den
gennemsnitlige kommunale overdæk­
ningsprocent til 20. der er desuden sto­
re forskelle på overdækningsprocenten
inden for hver gruppe af ejerskab.
sammEnfatning
på baggrund af analysen kan det
konkluderes, at blandt virksomhederne
med en overdækningsprocent på over 10
har især de kommercielle virksomheder,
virksomheder med regnskabsafslutning
i vinterhalvåret og virksomheder, som
har naturgas som primært brændsel, de
største overdækninger. der synes ikke
at være en klar sammenhæng mellem
overdækningsprocenten og virksomhe­
dernes størrelse.
de store overdækningsprocenter, som
har indgået i analysen, skyldes i høj grad
indgåelsen af privatretlige fastpris­
aftaler samt, at det ikke er sædvane i
sektoren at justere priserne i løbet af
året ­ selv om dette væsentligt kunne
reducere overdækningernes størrelse,
og selv om varmeforsyningsloven giver
god mulighed herfor.
EjErforhold
blandt virksomhederne med en overdækningsprocent på over
10 har de kommercielle virksomheder med en gennemsnitlig
overdækningsprocent på 38 en markant højere gennemsnitlig
overdækningsprocent end de kommunale virksomheder, som
har en gennemsnitlig overdækningsprocent på 24, og de for­
brugerejede virksomheder, som har en gennemsnitlig overdæk­
ningsprocent på 15 (jf. figur 27).
det er uden for rammerne af denne analyse at dokumentere,
hvad den dybereliggende årsag til disse væsentlige forskelle i
overdækningsprocent fordelt på ejerskab er. tallene understøt­
ter umiddelbart en hypotese om, at jo større sammenfald, der
er mellem ejerne af varmevirksomhederne og varmeaftagerne,
desto større er incitamentet til at undgå meget store overdæk­
ninger.
gruppen af kommercielle virksomheder med overdæknings­
procenter over 10 består udelukkende af den tidligere nævnte
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0068.png
66
aPPEndix |
Energitilsynets nye, mere målrettede kontrolstrategi
på baggrund af, at alle varmevirksomheder i 2012 har udført en selvevaluering og
efterfølgende arbejdet med og løst de identificerede fejl og mangler, vedtog Ener­
gitilsynet 25. februar 2014 en ny, mere målrettet kontrolstrategi på varmeområdet
14
.
Energitilsynet vil fremover på baggrund af en konkret vurdering udtage udvalgte
risikofyldte områder til kontrol. disse kontroller vil omfatte væsentligt flere virksom­
heder end de hidtidige 20 regnskabsgennemgange om året. mens de 20 årlige regn­
skabsgennemgange har omhandlet alle virksomhedernes forhold, så vil de målrettede
kontroller fokusere på et enkelt risikofyldt område ad gangen.
risikovurderingen vil primært have fokus på områder, hvor der er risiko for urimelige
priser for forbrugerne. der vil dog også være fokus på, om virksomhederne overhol­
der anmeldelsesbekendtgørelsen og vejledningen for udarbejdelse af budgetter og
priseftervisninger.
kontrol i 2014
det er blevet vurderet, at virksomheder, der to år i træk har en overdækning, og hvor
overdækningensprocenten i år 2 er på over 10, skal indgå i kontrollen. dette er dels
begrundet i, at virksomhederne har flere muligheder for at modvirke, at overdæknin­
gen opstår og for at sikre tilbageførsel til forbrugerne. og dels begrundet i, at over­
dækningsprocenter, som overgår 10, anses for at have en betydning for varmeprisen
og dermed for den enkelte forbruger. hermed kan imidlertid ikke udledes, at over­
dækningsprocenter under 10 er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.
14 Der kan læses mere om den mere målrettede strategi her:
http://energitilsynet.dk/varme/artikler-og-analyser/
energitilsynet-lancerer-ny-maalrettet-kontrolstrategi-april-2014/
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0069.png
67
i alt 133 virksomheder med en samlet overdækning på 1.014 mio. kr. blev på bag­
grund af ovenstående kriterier udtaget til kontrol af ikke tilbageførte overdæknin­
ger. 42 af de 133 virksomheder, med en samlet overdækning på 412 mio. kr. blev dog
efterfølgende udeholdt af kontrollen, da disse enten havde en afviklingsaftale med
sekretariatet for Energitilsynet eller i anden anledning er under kontrol af sekreta­
riatet.
91 virksomheder med en samlet overdækning på 602 mio. kr. har således været un­
derlagt den målrettede kontrol i forbindelse med ikke tilbageførte overdækninger.
kontrollen har bestået i en stillingtagen til virksomhedens redegørelse om bag­
grunden for overdækningen samt en vurdering af, hvorvidt virksomhedens bud­
getprocedure er tilrettelagt i tilfredsstillende grad for at sikre en overholdelse af
varmeforsyningsloven.
12 virksomheder med en samlet overdækning på 44,5 mio. kr. har i indeværende
regnskabsår valgt at tilbageføre deres overdækning ved en 100 pct. kontant til­
bagebetaling til forbrugerne eller en kombination af kontant tilbagebetaling og
prisnedsættelse. 6 virksomheder har i forbindelse med kontrollen fået godkendt en
tilbageførsel over 3 år.
73 virksomheder med en samlet overdækning på 549 mio. kr. har i forbindelse med
sagsbehandlingen oplyst, at det er ledelsens forventning, at overdækningen vil
være fuldt tilbageført i indeværende eller det følgende regnskabsår.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0070.png
68
ENERGITILSYNET
analysE:
bEdrE sammEn­
kobling af dEt
danskE gas­
markEd mEd
tyskland
gasinfrastrukturen mellem
danmark og tyskland er
næsten færdigbygget. ud-
bygningen bidrager til en
bedre kobling af det danske
gasmarked med resten af
det europæiske gasmarked.
samhandelen med naturgas
mellem danmark og tyskland
har imidlertid ikke konsekvent
fulgt prissignalerne i 2014
trods udbygning af transport-
kapaciteten i danmark. den
danske børspris har været
højere end de tyske hubpriser
ca. halvdelen af dagene i 2014.
det langsigtede mål i danmark er at udfase brugen af fossile
brændsler – herunder også naturgas. det er imidlertid vigtigt
at naturgasmarkedet i perioden indtil den konkrete udfasning
fungerer godt.
udbygningen af gastransporten på både den danske og tyske
side af grænsen er et vigtigt skridt i den videre udvikling af
det danske engrosmarked for naturgas. det danske gasmar­
ked bliver mindre sårbart overfor hændelser i nordsøen, som
eksempelvis produktionsnedbrud, der kan påvirke den danske
gaspris isoleret set. derudover forventes det, at bedre adgang
til transport kan gøre det danske gasmarked mere attraktivt
for aktører, der ønsker at handle med gas over den dansk/tyske
grænse. sidste del af udbygningen i det nordtyske system
forventes endvidere at have en positiv effekt på det danske
gasmarked, da det bliver muligt at transportere gas fra tysk­
land til danmark på uafbrydelige vilkår.
transPortkaPacitEt mEllEm danmark og tysk-
land
det danske naturgassystem blev i sin tid bygget til at føre na­
turgas fra de danske felter i nordsøen ind til den jyske vestkyst
(ved nybro) og videre ud til de danske slutkunder (husholdnin­
ger, industri, erhverv, el­ og varmeproduktion), til lagring og til
eksport via tyskland (ved Ellund).
13
danmark har i mange år været selvforsynende med naturgas og
vil fortsat være dette i en årrække fremover. produktionen af
13 Den danske naturgas eksporteres også fra Nordsøen direkte til Nederlandene og til
Sverige via Danmark (grænsepunktet Dragør).
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0071.png
69
EnErgitilsynEt |
rEsultatEr og udfordringEr 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0072.png
70
ENERGITILSYNET
naturgas i nordsøen ventes imidlertid
på sigt at falde, hvilket vil medføre et
stigende behov for gasimport til dan­
mark. det har derfor været nødvendigt
at udbygge det danske og tyske natur­
gassystem for at sikre det øgede behov
for import af naturgas og dermed sikre
forsyningssikkerheden i danmark og
sverige. hidtil har der fortrinsvis været
behov for import af gas fra tyskland i
vinterperioden, når forbruget af gas til
opvarmning i danmark er højt.
udbygningen af det danske naturgassy­
stem mod tyskland blev afsluttet i 2013,
mens udbygningen af det tyske system
først forventes afsluttet ultimo 2015/
primo 2016. det har siden den 1. oktober
2013 været muligt fysisk at importere
naturgas til danmark via tyskland. når
den tyske udbygning bliver færdig­
gjort, bliver fysisk flow fra tyskland til
danmark på uafbrydelige vilkår muligt.
det betyder, at sandsynligheden for
flaskehalse reduceres.
udbygningen af transportkapacitet er
vigtig i et bredere perspektiv, da den er
med til at koble det danske gasmarked
sammen med resten af det europæiske
gasmarked (via tyskland). En sammen­
kobling ventes at have en positiv effekt
på udviklingen af det danske gasmarked,
der dermed bliver mindre isoleret. koblingen med det europæi­
ske gasmarked forventes således at gøre det danske naturgas­
marked mere velfungerende og øge forsyningssikkerheden, da
danmark får endnu en gasforsyningskilde.
førstE driftsår
i det første driftsår har anvendelsen af den ny infrastruktur
udviklet sig anderledes end ventet. det skyldes, at den fysiske
import fra tyskland har været begrænset. den fysiske import
af naturgas fra tyskland udgjorde i gasåret 2013/2014 (okt.
2013 ­ okt. 2014) under halvdelen af den samlede import fra
tyskland. den resterende import er såkaldt ikke­fysisk import,
hvor mængden af gas, der fysisk eksporteres til tyskland, redu­
ceres.
15
den samlede import af gas fra tyskland har imidlertid
været væsentligt lavere end den samlede eksport til tyskland
i 2014. ifølge tal fra Energistyrelsen har danmark importeret
148 mio. m
3
fra tyskland i 2014, mens eksporten til tyskland i
samme periode var 673 mio. m
3
. den kommende udvidelse i det
tyske transmissionssystem forventes fremadrettet gradvist at
resultere i øget fysisk import også som følge af at nordsø­pro­
duktionen falder.
Øget transportkapacitet mellem danmark og tyskland ventes
at gøre det lettere at udnytte eventuelle prisforskelle mellem
det danske og tyske gasmarked. forbedrede transportmulig­
heder øger samhandelen på tværs af den dansk/tyske grænse
og ventes at føre til større priskonvergens mellem danmark og
tyskland. dette uddybes senere i denne analyse.
15 Ikke-fysisk import (kommerciel import) er et kommercielt flow af naturgas i modgå-
ende retning af den fysiske eksport af naturgas. Ved kommerciel import af gas vil den
fysiske eksport blive reduceret med den mængde gas, der ønskes importeret. Den
samlede mængde gas, der fysisk eksporteres, bliver derfor mindre.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0073.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
71
figur 28 |
nettoflow til danmark i Ellund (nettoimport og nettoeksport)
mWh/h
4.000
3.000
2.000
1.000
0
-1.000
-2.000
-3.000
-4000
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14
aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Kilde:
Note:
Sekretariatet for Energitilsynet baseret på data fra Energinet.dk.
Figuren viser nettoflowet i Ellund, dvs. hvad der er blevet importeret til Danmark og eksporteret fra Danmark
i 2014. Negative værdier betyder nettoeksport fra Danmark til Tyskland og positive værdier betyder netto-
import til Danmark fra Tyskland. Den 7. oktober kl. 14 blev således eksporteret 6.659 MWh/h.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0074.png
72
ENERGITILSYNET
udbygning af Ellund
På dEn danskE sidE
(dansk Ellund Entry)
16
udbygningen af det danske gassystem
består af en kompressorstation (med
fire kompressorer) i Egtved og en rør­
dublering fra Ellund til Egtved.
kompressorerne gør fysisk import af
naturgas via tyskland mulig, da gassen
i det tyske transmissionssystem har et
lavere gastryk end gassen i det danske
transmissionssystem. kompressorsta­
tionen suger gassen ind fra det tyske
gassystem og øger trykket, så det bliver
muligt at transportere gassen videre
rundt i det danske gassystem.
rørdubleringen og kompressorstatio­
nen har øget transportkapaciteten ind i
det danske system betragteligt, jf. om­
stående fakta. udbygningen i det danske
system har ført til en samlet import­
kapacitet på 700.000 nm
3
/time. dette
svarer til ca. 6.000 mio. nm
3
om året ved
100 pct. udnyttelse af kapaciteten.
17
til
sammenligning var det samlede danske
og svenske forbrug i 2014 omkring 3.300
mio. nm
3. 18
2009, hvor markedsaktørerne tilkendegav, hvor meget kapaci­
tet de ønskede at reservere på forhånd. open season kapacite­
ten reserveres oftest på lange kontrakter (f.eks. 10 år).
transportkapacitet kan sælges på afbrydelige og uafbrydelig
vilkår. hvis det ikke kan garanteres, at gassen kan transpor­
teres i rørledningerne uden afbrud, sælges kapaciteten som
afbrydelig kapacitet til en reduceret transmissionstarif, der
afspejler risikoen for afbrud. aktører, der har reserveret kapa­
citet ved open season, har påtaget sig en økonomisk risiko ved
at forpligte sig til at skulle betale for transportkapaciteten i en
årrække på forhånd.
udbuddet af uafbrydelig kapacitet på både den danske og
tyske side af Ellund er vigtig, da risikoen for at få afbrudt ga­
sleverancerne kan påvirke aktørernes opfyldelse af kontrakter
i udlandet og dermed deres langsigtede beslutninger om køb
eller salg af gas. hvis der er en begrænset mængde uafbrydelig
kapacitet til rådighed, kan det øge efterspørgslen efter alterna­
tive fleksibilitetsredskaber.
bookEt kaPacitEt i dansk Ellund Entry
i danmark er 35 pct. af den samlede importkapacitet kapacitet
reserveret på forhånd ved open season på lange kontrakter.
for gasåret 2014/2015 blev der solgt ca. 0,8 pct. af kapaciteten
på årskontrakter. det vil sige, at ca. 36 pct. af kapaciteten var
solgt på forhånd for gasåret 2014/2015. den resterende kapa­
citet (ca. 64 pct.) sælges i løbet af gasåret som korte produkter.
i det danske gassystem er der således rigelig tilgængelig
kapacitet.
tilgængElig imPortkaPacitEt?
udbygningen af transportkapaciteten
på den danske og tyske side af Ellund er
baseret på såkaldt ”open season”
19
i
bookEt kaPacitEt i tysk Ellund Exit
størstedelen af den nye kapacitet i tyskland er reserveret
på forhånd på lange kontrakter ved tysk open season og den
ledige kapacitet udbydes kun på afbrydelige vilkår. transport­
kunder (der ikke har reserveret kapacitet via open season eller
ønsker at supplere deres open season kontrakter) har dermed
ikke mulighed for at købe kapacitet via lange kontrakter på
uafbrydelige vilkår. den reserverede open season kapacitet,
der ikke udnyttes bliver imidlertid udbudt til markedet som
dagskapacitet. det vil sige, at det kan være muligt at reservere
kapacitet fra dag til dag på uafbrydelige vilkår.
på nuværende tidspunkt er udbygningen på den danske side
af Ellund væsentligt større end udbygningen i tyskland. det
betyder, at det trods rigelig kapacitet i danmark ikke er muligt
fysisk at importere mere gas via tyskland, end der er kapacitet
til i det nordtyske system.
16 I dansk Ellund Entry føres naturgassen fra det dansk/
tyske grænsepunkt ind i det danske naturgassystem.
17 En typisk udnyttelsesgrad i en transitforbindelse er
på omkring 80 pct. (Energinet.dk).
18 Ofte ser man på naturgasforbruget både i Danmark
og Sverige, da Danmark er eneste gasforsyningskilde
i Sverige. Det samlede danske forbrug var ca. 2,4 mio.
m
3
i 2014. Forbruget er beregnet 2014.
19 Open Season er en udbudsmodel, som giver mar-
kedsaktørerne mulighed for at byde ind på lange
transportkontrakter på ny transmissionskapacitet.
Transmissionssystemoperatøren forpligter sig til at
etablere kapaciteten, hvis efterspørgslen er tilstræk-
kelig stor.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0075.png
73
fakta |
udbygning af transportkapacitet i nordgående retning
i grænsepunktet Ellund
dEn danskE sidE af Ellund (dansk Ellund Entry)
før 1. oktober 2010
fysisk import af naturgas via tyskland var ikke muligt. imid­
lertid mulighed for såkaldt virtuel import ved at reducere en
del af den mængde naturgas, der ellers skulle have været
eksporteret fysisk via Ellund. kapaciteten til import af natur­
gas blev dermed solgt på afbrydelige vilkår, hvor transport­
kunder risikererede at få afbrudt deres virtuelle leverancer af
naturgas fra tyskland til danmark, da Energinet.dk ikke kunne
garantere ledig kapacitet i systemet til import af naturgas.
mulighed for fysisk import af begrænsede mængder
naturgas via tyskland som følge af aftale om brug af tysk
kompressor. kapaciteten blev fortsat solgt på afbrydelige
vilkår. der blev udbudt afbrydelige kapacitet svarende til ca.
200.000 nm
3
/time.
En ny kompressorstation (med fire kompressorer) i Egtved
og dublering af den eksisterende transmissionsrørledning
fra Ellund til Egtved har gjort det muligt fysisk at importere
naturgas. den ”nye” kapacitet sælges på uafbrydelige vilkår.
der bliver udbudt ca. 700.000 nm
3
/time.
Efter 1. oktober 2010
Efter 1. oktober 2013
dEn tyskE sidE af Ellund (tysk Ellund Exit)
Efter 1. oktober 2013
mulighed for fysisk eksport af naturgas til danmark via
Ellund. der udbydes ca. 310.000 nm
3
/time på afbrydelige
vilkår.
mulighed for fysisk eksport af naturgas til danmark på
uafbrydelige vilkår. herudover sker der en stigning i mængden
af udbudt kapacitet. den ekstra kapacitet udbydes imidlertid
på afbrydelige vilkår. der udbydes i alt 310.000 nm
3
/time på
uafbrydelige vilkår og 40.000 nm
3
/time på afbrydelige vilkår.
En udbygning af transmissionssystemet på den tyske side
mellem fockbek og Ellund øger mængden af uafbrydelig
kapacitet. udbygningen forventer at øge udbuddet af kapaci­
tet til ca. 450.000 nm
3
/time. dette svarer til en årskapacitet
på ca. 4.000 mio. nm
3
ved 100 pct. udnyttelse af kapaciteten,
hvilket fortsat er væsentligt mindre end kapaciteten i det
danske system.
Efter 1. oktober 2014
Efter 1. oktober 2015
Note:
Ved omregning fra kWh til m3 er anvendt en brændværdi på 11.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0076.png
74
ENERGITILSYNET
floW i Ellund imod
PrissignalEr i 2014
priserne på den danske gasbørs
gaspoint nordic (gpn) følger generelt
priserne på de nordvesteuropæiske gas­
hubs. dette fremgår af figur 29, der viser
udviklingen i priserne på den danske
gasbørs og de to tyske gashubs, gaspool
(gpl) og netConnect germany (nCg).
prisen på gpn har i over halvdelen af
dagene i 2014 været højere end priserne
på de tyske gashubs. i den resterende
tid har der enten været ens priser eller
højere priser på de tyske hubs. dette kan
ses i figur 30, der viser prisforskellen
mellem det danske og tyske marked de
dage, hvor prisen på det tyske marked
har været højere end prisen på det dan­
ske marked. for at vurdere, om der kan
opnås en gevinst ved at eksportere gas
fra danmark via tyskland på disse dage,
skal omkostningerne til transport fra
danmark til tyskland medtages. når der
tages højde for dette, har den danske
pris været højere end prisen på de tyske
gashubs (inkl. omkostninger til transport
fra danmark til tyskland) i en stor del
af 2014. den præcise omkostning til
transport vil afhænge af, om der købes
kapacitet på eksempelvis årskontrakter
eller dagskontrakter og på afbrydelige
eller uafbrydelige vilkår. den forvente­
de omkostning til transport af gas fra
danmark til tyskland er illustreret med
det grønne bånd i figur 30.
20
20 Det kan desuden antages at de aktører, der har købt
kapacitet på lange kontrakter ikke tager denne
omkostning med i vurderingen om eksport, da de
allerede har kapaciteten til rådighed.
der er i 2014 eksporteret gas via tyskland over 300 dage i
året.
21
der er ikke nogen klar tendens til, at der i de dage, hvor
der er mulighed for at opnå en gevinst ved eksport, bliver
eksporteret væsentligt mere eller reserveret væsentligt mere
dagskapacitet end andre dage. det giver et billede af, at der i
en stor del af 2014 har været et gasflow over grænsen imod
prissignalerne.
22
det nordvesteuropæiske gasmarked er den mest velfunge­
rende gasregion i Europa, hvor der eksisterer relativt likvide
handelspladser for gas, det vil sige handelspladser med et stort
udbud af gas og mange handlende. handelspladserne ligger
tæt på hinanden, hvilket gør det let at udnytte potentielle ar­
bitragemuligheder som følge af prisforskelle på de forskellige
handelspladser. i et ”perfekt marked” vil arbitragemulighederne
blive udnyttet ved handel, og eventuelle prisforskelle mellem
markederne kan forklares af diverse handels­ og transportom­
kostninger.
den højere pris i danmark i 2014 kan være et udtryk for, at disse
arbitragemuligheder ikke er blevet udnyttet, og der har dermed
været en tendens til, at flowet af naturgas over den dansk/
tyske grænse ikke har fulgt prissignalerne.
der kan være forskellige årsager til, at der i 2014 er et flow over
grænsen, der går imod prissignalerne. En del af naturgassen
handles på længerevarende kontrakter. det kan betyde, at for­
skellige aktører har forpligtet sig til at levere naturgas syd for
grænsen. Et af alternativerne til eksport af gas til tyskland er at
afsætte gassen på gpn. forskellige aktører peger imidlertid på,
at restriktioner som en lav afsat mængde og få handler (lavere
likviditet) på den danske gasbørs samt forskellige lukketider
på gasmarkederne gør tyskland til et mere attraktivt marked
uanset den lavere pris.
21 Sekretariatet for Energitilsynet baseret på data fra Energinet.dk (Ellund Border Exit -
Allocation Exit kWh/h).
22 Sekretariatet for Energitilsynet forventer, at der er blevet eksporteret gas imod
prissignalerne ca. 4/5 af dagene i 2014. Eksport i en given time ekskluderer ikke
import. Det vil sige, at i perioder, hvor der er eksporteret gas i mod prissignalerne, kan
der også være importeret gas til Danmark.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0077.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
75
figur 29 |
udvikling i spotpriser i danmark (gPn) og tyskland (gPl og ncg) i
2014 Eur/ mWh
30
28
26
24
22
20
18
16
14
Januar
Marts
Februar
April
GPN
Maj
Juni
Juli
August
September
November
December
Oktober
NCG
GPL
Kilder:
Sekretariatet for Energitilsynet baseret på data fra Gaspoint Nordic og Gaspool.
Noter:
GPN (Gaspoint Nordic) er den danske gasbørs. GPL (Gaspool) og NCG (NetConnect Germany) er de tyske
gashubs. Figuren viser udviklingen i de daglige spotpriser (day ahead) i 2014.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0078.png
76
ENERGITILSYNET
figur 30 |
dage hvor den tyske spotpris overstiger den danske spotpris, 2014
Eur/mWh
Januar
0,00
-0,25
-0,50
-0,75
-1,00
-1,25
-1,50
Marts
Maj
Juli
September
November
Omkostninger til transmission
Dansk pris - tysk pris (”pris-spread”)
Kilder:
Sekretariatet for Energitilsynet baseret på data fra Gaspoint Nordic, Gaspool, Gasunie og Energinet.dk.
Noter:
Figuren viser de tidspunkter, hvor der potentielt kunne opnås en gevinst ved at eksportere gas til det tyske
marked (NCG eller GPL). Figuren viser forskellen mellem priserne på den danske gasbørs og de tyske gashubs
på de dage, hvor prisen har været højere i Tyskland end i Danmark. Den negative pris indikerer, at den tyske
gaspris er højere end den danske gaspris (spotpris på GPN). De dage, hvor der ventes en gevinst ved eksport af
gas, er de dage, hvor de blå streger er længere end det grønne felt. Den tyske pris er den højeste pris fra de to
gashubs (GPL og NCG), når der fratrækkes omkostninger til transport til det enkelte handelsområde, da denne
omkostning varierer mellem de to områder. Omkostninger til transmission indeholder exitkapacitet i dansk
Ellund, entrykapacitet i tysk Ellund (der afhænger af handelsområde – GPL og NCG) og en volumenbetaling
i dansk Ellund Exit for transporteret volumen. Der antages dagskapacitet. Den 1/1 og 13/1 var prisforskellen
mellem GPN og NCG hhv. -2,216 og -2,035 EUR/MWh. Prisen på GPN var højere end prisen på GPL og NCG hhv.
232 og 198 dage i 2014.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0079.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
77
der har i 2014 været eksporteret en betydelig mængde gas til
tyskland. det kan til dels skyldes, at vinteren 2014 var relativ
mild i det meste af nordvesteuropa, hvilket har reduceret
efterspørgslen efter naturgas, og at gaslagrene, herunder især
de danske, har været velfyldte. aktører, der fortsat aftager gas
via længere gasindkøbskontrakter, kan foretrække at afsætte
ubrugt gas i eksempelvis tyskland og nederlandene. det må
formodes, at danske aktører har nemmere ved at afsætte store
gasmængder på de mere likvide markeder i tyskland og neder­
landene sammenlignet med det mindre danske marked.
den danske gasbørs er en forholdsvis lille handelsplads (målt
på både handlet volumen og antal handlende) sammenlignet
med de tyske og nederlandske gashubs. danske gpn er mindre
likvid, og prisen på gpn kan dermed være ”følsom” over for
enkelte store handler. gpn’s størrelse (den handlede volumen)
er på nuværende tidspunkt en naturlig begrænsning, der
betyder, at det ikke er muligt at afsætte al naturgas i danmark
på børsen. handlerne på gpn svarede i 2014 til ca. en tredjedel
af det danske naturgasforbrug.
23
indtil oktober 2014 lukkede det danske day ahead­marked på
gpn kl. 15:00, hvilket er tidligere end andre europæiske day
ahead­markeder. når gasmarkederne i eksempelvis nordvest­
europa lukker på forskellige tidspunkter, har en trader, der
ønsker at afsætte gas, ikke mulighed for at vurdere priserne
på disse markeder i forhold til hinanden. det betyder, at når
et marked er ved at lukke, så må traderen vurdere, om der er
mulighed for at opnå en bedre pris ved at vente og handle på et
af de andre markeder. dette indebærer imidlertid også en risiko
for, at der ikke opnås en bedre pris. forskellige lukketider på
det danske og tyske gasmarked betød, at det kunne være mere
attraktivt for traderne at benytte det tyske gasmarked, da der
potentielt kan opnås mere attraktive priser. gasprisen på de
europæiske gasbørser bestemmes traditionelt først lige
inden lukketid, hvor handelsaktiviteten er størst.
24
disse for­
hold kan betyde, at traderne foretrækker at handle på det tyske
23 Sekretariatet for Energitilsynet, baseret på data fra Gaspoint Nordic og
Energistyrelsen.
gasmarked frem for det danske. det har
siden den 1. oktober 2014 været muligt
at handle Within day, day ahead og
Weekend­kontrakter på gpn ”24/7”, dvs.
op til det aktuelle leveringstidspunkt
(time, døgn, weekend).
25
gpn’s størrelse har ligeledes betydning
for tradernes mulighed for prissikring
af kontrakter med levering af gas på et
senere tidspunkt, da gasbørsen ikke
har mulighed for at tilbyde såkaldte
futures­produkter. futures­produkter*
på det tyske og nederlandske marked,
gør det muligt at handle gas med leve­
ring om eksempelvis tre, fire og fem år.
mange forward­ og futures­kontrakter
på gasmarkedet fører til fysisk levering.
det vil sige, at tradere, der har indgået
forward­ og futures­kontrakter, kan have
forpligtelser om levering af gas i eksem­
pelvis tyskland og nederlandene.
sekretariatet for Energitilsynet er ikke
desto mindre særligt opmærksom på
problematikken og følger løbende ten­
densen med flow af gas over grænsen
imod prissignaler
*
Futures- og forward-produkter er grundlæggende
ens. Det er kontrakter om køb/salg af gas med
levering på et senere tidspunkt. Futures udbydes
på børser. Forwards udbydes over-the-counter, et
børslignende marked.
24 Ifølge gasaktørerne ligger en stor del af handlerne
på det tyske Day Ahead-marked om morgenen og lige
inden lukketid.
25 Gasdøgnet starter kl. 6 om morgenen. Gas handlet
gennem en Weekend-kontrakt leveres fra kl. 6:00
lørdag til kl. 6:00 mandag.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0080.png
78
ENERGITILSYNET
EnErgitilsynEts
opgavEr
Energitilsynets hovedopgaver er
fastlagt i de tre energiforsyningslove
(elforsyningsloven, varmeforsynings­
loven og naturgasforsyningsloven) og
loven om Energinet.dk.
ENERGITILSyNET
blev etableret i
2000 som et tilsyn, der fungerer uden
instruktionsbeføjelse fra ministeren
og uafhængigt af sektorinteresser
og andre myndigheder. Energitilsynet
er en uafhængig tilsynsmyndighed,
hvis medlemmer udnævnes af klima­,
energi­ og bygningsministeren.
SEKRETARIATET FOR ENERGITILSy-
NET
er en selvstændig statslig myndig­
hed, der fører tilsyn med energisektoren
og sekretariatsbetjener Energitilsynet.
Energitilsynet kan tage spørgsmål og
sager op af egen drift eller på baggrund
af f.eks. henvendelser fra virksomheder
og kunder mv. det vil ske på baggrund af
en vurdering af, om en henvendelse giver
en begrundet mistanke om, at et forhold
er i strid med loven. Er det tilfældet,
behandles sagen, uanset om den er
udformet som en klage eller andet.
Energitilsynets afgørelser offentliggø­
res løbende på tilsynets hjemmeside
www.energitilsynet.dk.
Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energiklage­
nævnet af de interessenter, der har en væsentlig og individuel
interesse i afgørelsen.
EnErgitilsynEts oPgavEr – kort fortalt:
− fører tilsyn med priser og kundevilkår hos de ”naturlige mono­
poler”, elnet­, naturgasnet­ og fjernvarmevirksomhederne
− fastsætter årlige krav til elnet­ og naturgasnetselskabernes
effektivitet
− fører tilsyn med og regulerer, at fjernvarmeselskaberne
alene indregner nødvendige omkostninger i priserne
− fører tilsyn med og regulerer, at Energinet.dk alene indreg­
ner nødvendige omkostninger i selskabets priser
− overvåger og regulerer visse priser for el og naturgas
− deltager i internationalt samarbejde om et velfungerende
europæisk marked for el og naturgas
− overvåger engrosmarkederne for el og naturgas
− gennemfører specialanalyser på områder, hvor der er brug
for kortlægning og nytænkning
det betyder, at Energitilsynet bl.a. fokuserer på:
ElsEktorEn
Energitilsynets opgaver over for elsektoren fokuserer på de
naturlige monopoler, elnetselskaberne og på prisen for forsy­
ningspligtkunder.
reguleringen omfatter selskabernes priser og vilkår over for
kunderne. gennem indtægtsrammeregulering og benchmarking
af elnetselskaberne lægger Energitilsynet et effektivitetspres
på selskaberne, et effektivitetspres der sigter på at erstatte
effekten af det pres fra konkurrencen, der er på frie og velfun­
gerende markeder. Energitilsynet fører tilsyn med elprisen på
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
79
forsyningspligtprodukt og på handelsprodukter, der har afløst
det tidligere tilbagefaldsprodukt fra oktober 2014. tilsynet
omfatter også godkendelse af netselskabernes metoder til
fastsættelse af tariffer og vilkår. derudover deltager sekretari­
atet for Energitilsynet i lovforberedende arbejde med afgivelse
af høringssvar, deltager i internationalt samarbejde mv.
dEt systEmansvarligE
transmissionssElskab
EnErginEt.dk
Energinet.dk reguleres efter hvile­i­sig­
selv princippet, hvor selskabets tariffer
alene må dække selskabets nødvendige
omkostninger ved effektiv drift og en
forrentning til sikring af realværdien
af selskabets grundkapital pr. 1. januar
2005. Energitilsynet kan bestemme, at
en konkret omkostning – eller størrelsen
heraf – ikke er udtryk for en nødvendig
omkostning ved effektiv drift og derfor
ikke må indregnes (eller kun indregnes
delvis) i Energinet.dks tariffer.
naturgassEktorEn
Energitilsynets opgaver over for naturgassektoren fokuserer
på de naturlige monopoler, netselskaberne, og på prisen for
kunder med forsyningspligt­ og tilbagefaldsprodukter.
reguleringen omfatter selskabernes priser og vilkår over for
kunderne. gennem indtægtsrammeregulering og benchmarking
af netselskaberne lægger Energitilsynet et effektivitetspres på
selskaberne. Energitilsynet fører desuden tilsyn med priserne
på forsyningspligt­ og tilbagefaldsprodukter og godkender net­
distributionsselskabernes metoder til fastsættelse af tariffer
og vilkår. Energitilsynet regulerer også betingelserne for brug
af de to danske naturgaslagre. derudover deltager Energitil­
synet i lovforberedende arbejde med afgivelse af høringssvar,
deltager i internationalt samarbejde mv.
fjErnvarmEsEktorEn
Energitilsynet regulerer hele forbrugerprisen på fjernvarme.
i fjernvarmesektoren må selskabernes priser alene afspejle
nødvendige omkostninger til produktion og distribution (hvile­
i­sig­selv regulering). Energitilsynet fastsætter ikke direkte
effektivitetsmål over for fjernvarmeselskaberne, men kravet
om, at en omkostning skal være nødvendigt, omfatter både om­
kostningsart og ­størrelse. det giver Energitilsynet mulighed
for at stille krav til omkostningsudviklingen i selskaberne.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0082.png
ENERGITILSYNET |
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0083.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
81
ny lovgivning
i det forløbne år er der sket en række ændringer i energilovene.
de ændringer, der har størst betydning for Energitilsynet, er:
El- og naturgasområdEt
ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, og lov om energinet.dk
(Lov nr. 633 af 16. juni 2014)
lovændringen angår først og fremmest elforsyningsloven og
udmønter Elreguleringsudvalgets anbefaling om at afskaffe
forsyningspligtbevillingssystemet og den gældende regulering
af forsyningspligtpriser. den gældende forsyningspligt inde­
bærer, at alle elforbrugere, der ikke har valgt en elleverandør,
automatisk modtager elektricitet til priser, der er reguleret af
Energitilsynet.
med lovændringen er der i stedet indført en leveringspligt, som
forpligter alle elhandelsvirksomheder til mod betaling at levere
elektricitet til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om
det. videre er der indført regler til håndtering af dårlige beta­
lere og regler, der beskytter elforbrugere i tilfælde af konkurs
eller lignende i en elhandelsvirksomhed. desuden er der indført
nye regler om bygningsejeres betalingsforpligtelse for levering
af elektricitet, medmindre der foreligger en aftale med en lejer
e.l. på adressen.
som led i lovændringen fik Energitilsynet til opgave at etablere
en ny prisportal, hvor forbrugerne nemt kan sammenligne
elpriserne på markedet. i tilknytning hertil skal Energitilsynet
fremover gennemføre årlige prisundersøgelser.
med ændringen af elforsyningslo­
ven blev indførelsen af den såkaldte
engrosmodel for elmarkedet udsat.
Engrosmodellen, som blev vedtaget med
lov nr. 575 af 18. juni 2012, indebærer en
omlægning af rollefordelingen mellem
net­ og elhandelsvirksomheder, men
med lovændringen blev engrosmodellen
udskudt med et år til den 1. oktober 2015.
baggrunden er, at opgaverne med imple­
menteringen af engrosmodellen har vist
sig mere komplekse end først antaget.
Engrosmodellen og de nye regler for
leveringspligt forventes imidlertid ud­
skudt endnu en gang til 1. april 2016 med
et lovforslag, som er fremsat i 2015.
lovændringen i forhold til naturgasfor­
syningsloven giver klima­, energi­ og
bygningsministeren hjemmel til at
fastsætte regler for distributionssel­
skabernes anvendelse og den regn­
skabsmæssige håndtering af beløb,
der modtages som økonomisk kompen­
sation. der tænkes her f.eks. på beløb,
der modtages som kompensation for
manglende fremtidige indtægter, når
naturgasforsynede områder overgår til
fjernvarmeforsyning eller ved frasalg af
større aktiver.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
82
ENERGITILSYNET
ændring af bekendtgørelse om
indtægtsrammer og åbningsbalance
for naturgasdistributionsselskaber
(Bekendtgørelse nr. 1117 af 14. oktober
2014 med efterfølgende ændringsbe-
kendtgørelse nr. 1169 af 3. november
2014)
bekendtgørelsen udmønter den hjem­
mel, som klima­, energi­ og bygnings­
ministeren fik med ændringen af lov
om naturgasforsyning i § 2 i lov nr. 633
af 16. juni 2014 til at udstede regler om
distributionsselskabers anvendelse
og regnskabsmæssige håndtering af
beløb, der modtages som økonomisk
kompensation. hermed sigtes til beløb,
som distributionsselskaberne mod­
tager i forbindelse med omlægning af
forsyningsområder til fjernvarme som
kompensation for manglende fremtidige
driftsindtægter, og som skal bruges til
ekstra­ordinær nedbringelse af selska­
bets nettogæld.
med den nye indtægtsrammebekendt­
gørelse får distributionsselskaberne
desuden mulighed for, med Energitil­
synets godkendelse, at ændre afskriv­
ningsprincip eller afskrivningsperiode.
tilsvarende får distributionsselskaberne
mulighed for, med Energitilsynets god­
kendelse, at benytte et andet ydelses­
forløb end en annuitet, f.eks. et serielån,
og en anden løbetid for opkrævning af
nettogælden end tidligere anmeldt til
Energitilsynet.
bekendtgørelse om elhandelsesvirksomheders fakturering af
omkostninger over for elforbrugerne
(Energitilsynet, bekendtgørelse nr. 821 Af 27. Juni 2014)
bekendtgørelsen har til formål at sikre gennemsigtighed om
priser, tariffer, rabatter og vilkår samt sammenlignelige infor­
mationer ved faktureringen. bekendtgørelsen er en udløber
af folketingets vedtagelse af engrosmodellen, hvorefter
elhandelsvirksomhederne bliver den primære kontakt til
elforbrugerne.
bekendtgørelsen fastsætter regler om elhandelsvirksomhe­
ders fakturering og specificering af omkostninger over for
elforbrugere og er grundlæggende en forenkling af kravene til
elregningens indhold. bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober
2015. i det omfang at engrosmodellen udskydes, vil ikrafttræ­
delse af faktureringsbekendtgørelsen også blive udskudt.
varmEområdEt
lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energi-
forbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal
fjernkøling og forskellige andre love (implementering af Eu’s
energieffektiviseringsdirektiv m.v.)
(Lov nr. 345 af 8. april 2014)
Efter denne lovændring betragtes varmepumper til kombi­
neret produktion af både rumvarme og køling som kollektive
varmeforsyningsanlæg. private og kommunale virksomheder
kan således etablere, eje og drive denne type af anlæg som kol­
lektive varmeforsyningsanlæg. den varmeforsyningsvirksom­
hed, der leverer opvarmet vand fra varmepumpen, skal levere i
overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisregulering,
som administreres af Energitilsynet. virksomhedens levering af
køling er ikke omfattet af prisreguleringen og vil kunne ske på
markedsmæssige vilkår. konkret medfører dette, at varmepro­
ducenten som udgangspunkt må holde varme og køling regn­
skabsmæssigt adskilt på baggrund af en omkostningsfordeling.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
83
dels ved budgettering forud for det pågældende varmeår og
dels i forbindelse med priseftervisningen, således at Energitil­
synet kan føre tilsyn med, at varmeforbrugerne kun belastes af
de omkostninger, der er medgået til produktion og levering af
varme. da varme og køling produceres på samme anlæg, stilles
der ikke krav om selskabsmæssig adskillelse.
lovændringen udvider desuden klima­, energi­ og bygningsmi­
nisterens bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 20, stk. 3,
således at der kan fastsættes regler om omkostningsfordeling
mellem levering af energi til rumvarmeformål og andre ydelser,
som en varmeforsyningsvirksomhed måtte levere. bestem­
melsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler vedrørende
eksempelvis kraftvarmeanlæg, der producerer både el og
varme, affaldsforbrændingsanlæg, hvor omkostninger skal
fordeles mellem affaldshåndtering, el og varme, procesanlæg,
der både producerer rumvarme og procesvarme, og varme­
pumper, der producerer varme og køling.
bekendtgørelse om anmeldelse af priser, omkostnings-
fordeling og andre betingelser for produktion, transport
og levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger
til brug for fastsættelse af prislofter
(Energitilsynet, bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014)
Energitilsynet har udstedt en ny bekendtgørelse for fjern­
varmevirksomhedernes anmeldelser til Energitilsynet. den
ændrede bekendtgørelse omhandler virksomhedernes anmel­
delse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for
produktion, transport og levering af fjernvarme samt pro­
duktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter.
bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2015.
den nye bekendtgørelse er udstedt, fordi fjernvarmevirksom­
hederne skal have pligt til at bruge Energitilsynets nye online
anmeldelsessystem, Enao, til at foretage anmeldelser på
området til Energitilsynet. derudover havde lovgiver foretaget
en række ændringer af bestemmelser i
varmeforsyningsloven, der også havde
relevans for at blive indarbejdet i den
eksisterende bekendtgørelse.
med den nye bekendtgørelse er kravet
om, at varmeforsyningsvirksomhederne
skal anmelde elektronisk i Energitilsy­
nets nye elektroniske indberetningssy­
stem, Enao, indarbejdet med virkning
fra 1. januar 2015. derudover havde lov­
giver foretaget en række ændringer af
bestemmelser i varmeforsyningsloven,
og de er nu i relevant omfang indarbej­
det i den nye bekendtgørelse.
anvendelsesområdet for bekendtgørel­
sen er ligeledes ændret, således at der
er overensstemmelse med prisbestem­
melsernes anvendelsesområde efter
varmeforsyningsloven. ændringen inde­
bærer, at de regulerede virksomheder
som udgangspunkt kun er omfattet af en
anmeldelsespligt til Energitilsynet ved
levering til rumvarmeformål. Endelig er
virksomhedernes anmeldelse af produk­
tionsomkostninger til brug for Energi­
tilsynets fastsættelse af prislofter for
affaldsforbrændingsanlæg også blevet
ændret for at opnå overensstemmelse
med varmeforsyningsloven. ændringen
indebærer, at Energitilsynet fremover
alene indhenter produktionsoplysninger
fra de centrale kraftvarmeanlæg.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0086.png
84
ENERGITILSYNET
mEdlEmmEr af
EnErgitilsynEt
Energitilsynet består af en formand, en næstformand, fem
medlemmer og to suppleanter, der alle udnævnes af klima­,
energi­ og bygningsministeren.
Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkundskab inden
for jura, økonomi, teknik og miljø samt erhvervs­ og forbruger­
forhold.
EnErgitilsynEts mødEr og arrangEmEntEr
Energitilsynet afholdt ti møder i 2014. Energitilsynet har
desuden været på studietur i tyskland, hvor Energitilsynet
afholdt møder med den tyske regulator, bundesnetzagentur, og
energiselskaber på det tyske marked.
Energitilsynet har desuden afholdt flere udadvendte infor­
mations­ og debatmøder: et Energiforum med deltagelse af
branchens virksomheder og organisationer, to internationale
seminarer om henholdsvis den fremtidige regulering af
elnetselskaberne og om rEmit­forordningen samt et gå­hjem­
møde ­ et Energiting ­ om Energitilsynets analyse af detailmar­
kedet for naturgas, alle sammen med deltagelse af myndighe­
der, interessenter og energivirksomheder i energisektoren.
udtrådt af EnErgitilsynEt Pr. 31.12. 2014
direktør, cand.polit. jacob Erik holmblad, næstformand
direktør, akademiingeniør mogens arndt
direktør, cand. merc. annette timmermann, suppleant
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0087.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
85
direktør, cand.polit., ph.d.
uffe bundgaard-jørgensen
formand
udpeget for perioden
1/1 2012 – 31/12 2016.
cand. polit.
Peter skak-iversen
næstformand
udpeget for perioden
1/1 2015 – 31/12 2019.
Præsident, cand. scient.
Ella maria bisschop-larsen
mEdlEm
udpeget for perioden
1/1 2012 – 31/12 2016.
lektor i energiret
anita rønne
mEdlEm
udpeget for perioden
1/1 2015 – 31/12 2019.
adm. direktør, cand. scient. pol.
jørgen g. jørgensen
mEdlEm
udpeget for perioden
1/1 2012 – 31/12 2016.
chief Executive advisor
bjarke Pålsson
mEdlEm
udpeget for perioden
1/1 2015 – 31.12 2019
direktør
holger blok
mEdlEm
udpeget indtil 31/12 2019.
indtræder som medlem når
nuværende ansættelse i
Energimidt ophører.
civilingeniør, lic. techn.
niels Erik andersen
supplEant
udpeget for perioden
1/4 2012 – 31/12 2016
Prodekan, professor
birgitte sloth
supplEant
udpeget for perioden
1/1 2015 – 31/12 2019.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0088.png
86
ENERGITILSYNET
sEkrEtariatEt
for
EnErgitilsynEt
sekretariatet for Energitilsynet forbereder sager til behandling
i Energitilsynet og træffer afgørelse efter den praksis og de
retningslinjer, som Energitilsynet har fastlagt.
ledelsen af sekretariatet består af direktør finn dehlbæk, kon­
torchef for detail og distribution, rune moesgaard, kontorchef
for ret og administration, pia rønager, kontorchef for varme,
martin Windelin og kontorchef for Engros og transmission,
mads lyndrup.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0089.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
87
figur 31 |
Energitilsynets organisation
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
ENERGITILSYNET
ENERGISTYRELSEN
SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET
(SET)
DIREKTØR
RET OG
ADMINISTRATION
DETAIL OG
DISTRIBUTION
ENGROS OG
TRANSMISSION
VARME
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0090.png
ENERGITILSYNET |
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0091.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
89
stØrrE
sagEr for
EnErgitilsynEt
ElområdEt
PILOTPROjEKT OM OMKOSTNINGSEFFEKTIV
RISIKOAFDæKNING På STOREBæLTS-FORBINDELSEN
Energitilsynet har udstedt en tidsbegrænset godkendelse af et
pilotprojekt om indførelse af fysiske transmissionsrettigheder,
såkaldte ptr, på den elektriske storebæltsforbindelse mellem
de to prisområder, dk1 i vestdanmark og dk2 i Østdanmark.
pilotprojektet omfatter en kapacitet på 150 mW – store­
bælts­forbindelsen er samlet på 600 mW.
introduktionen af ptr mellem Østdanmark og vestdanmark
betyder, at der introduceres et nyt princip til risikoafdækning
af pris mellem de to prisområder som et supplement til de
allerede eksisterende muligheder for prisafdækning.
ptr udbydes til aktørerne på en auktion af Energinet.dk.
køberen sikrer sig retten til en mulig flaskehalsindtægt i
den periode, som ptr´en dækker, dvs. i en måned eller et år.
flaskehalsindtægten er lig med den eventuelle prisforskel
mellem dk1 og dk2 multipliceret med den overførte mængde. i
teorien vil auktionsindtægten være lig med flaskehalsindtæg­
ten – og dermed kan ptr alt i alt give markedsaktørerne bedre
muligheder for en omkostningseffektiv risikoafdækning over
for prisudsving mellem dk1 og dk2. dertil kommer, at det nye
princip forventes at have en positiv effekt på konkurrencen på
de finansielle markeder i Øst­ og vestdanmark.
Energitilsynets metodegodkendelse af ptr­projektet er gæl­
dende, indtil Energitilsynet har truffet afgørelse om fortsættel­
se, ændring eller ophævelse af projektet. Energitilsynet tager
på ny stilling i sagen, når Energinet.dk har forelagt en evaluering
og analyse af effekterne af pilotprojektet. Energinet.dk skal
Energitilsynet får forelagt
et større spektrum af sager
i løbet af et typisk år. her er
en oversigt over en række
væsentlige nationale sager,
som Energitilsynet har taget
stilling til i det forløbne år
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
90
ENERGITILSYNET
forelægge evaluering og analyse efter
en prøveperiode på et år.
naturgasområdEt
ANALySE AF DETAILMARKEDET
sekretariatet for Energitilsynet identi­
ficerede i en analyse en række barrierer
på detailmarkedet for naturgas:
− at forbrugerne mangler kendskab og
interesse for gasmarkedet og derfor
ikke aktivt orienterer sig i markedet
og undlader at skifte leverandør, også
selv om der kan være en økonomisk
gevinst ved det
− at inaktive forbrugere svækker
konkurrencen i markedet, hvilket gør
det svært for nye og mindre gasle­
verandører at skabe sig en forretning
i markedet
− at det er tvivlsomt, om antallet af
leverandører kan holdes på et hen­
sigtsmæssigt niveau og dermed sikre
de lavest mulige priser til forbru­
gerne på langt sigt
− at den nuværende regulering
fastholder forbrugerne i en passiv
rolle, og
− at den nuværende regulering fastlå­
ser forsyningspligtpriserne på et
(for) lavt niveau og gør det yderligere
svært for de øvrige leverandører at
skabe og fastholde en forretning i
markedet.
konkret betyder barriererne, at for­
brugernes stilling bliver svækket, fordi
barriererne begrænser konkurrencen og
dermed svækker et centralt virkemiddel
i naturgaslovgivningen. barriererne risi­
kerer desuden at medføre højere priser
end nødvendigt på langt sigt.
analysen peger også på, at markedet
er svært gennemskueligt for forbruger­
ne; blandt andet fordi leverandørerne
er stillet forskelligt. visse leverandører har således både
distributionsnet (monopolaktivitet) og detailhandel (konkur­
renceaktivitet) i én og samme koncern, samlet under ét og
samme navn.
analysen konkluderer, at det vil være vanskeligt at opnå en høj
grad af forbrugermobilitet i markedet på kort sigt under de
nuværende forhold. der bliver derfor peget på, at konkurrence­
situationen på langt sigt ikke kan forbedres uden en revision af
den nuværende forsyningspligtregulering, uden at alle forbru­
gere frem over modtager én fælles regning på alle ydelser og
uden at de koncernforbundne selskaber tydeligt skilter med,
om det er monopoldelen eller konkurrence­ og detaildelen, der
markedsfører sig over for forbrugerne.
NyT REGELSæT FOR TILFØRSEL AF
OPGRADERET BIOGAS TIL NATURGASSySTEMET
Energitilsynet har metodegodkendt vilkårene i tre aftaler
– regler for bionaturgas, tilslutningsaftale og bionaturgas­
sælgeraftale – der udgør et fælles regelsæt, der skal regulere
tilførslen af bionaturgas til det danske naturgassystem.
de anmeldte aftaler er udarbejdet i fællesskab mellem gasdi­
stributionsselskaberne hmn naturgas i/s, ngf nature Energy
distribution, dong Energy distribution a/s og aalborg kom­
munale gasforsyning samt Energinet.dk med udgangspunkt i en
række ændringer i naturgasforsyningsloven i 2012. her blev der
fastsat en række rammebetingelser for tilførsel af opgraderet
biogas til naturgasnettet samt en række nye støtteordninger
for biogas.
i regler for bionaturgas er fastsat en række generelle tilslut­
ningsbetingelser for opgraderingsanlæg. tilslutningsaftalen
og bionaturgassælgeraftalen regulerer de individuelle vilkår
mellem de respektive parter for specifikke anlæg.
det er første gang, der er metodeanmeldt regelsæt om tilførsel
af opgraderet biogas til naturgassystemet. Energitilsynet har
vurderet, at aftalerne – i relation til naturgasforsyningslovens
generelle krav om rimelighed – ikke fremstår som urimelige
eller er mere vidtgående, end driften af systemet tilsiger.
ANALySE AF ENGROSMARKEDET FOR NATURGAS
oliepriserne er ikke længere stærkt styrende for prisen på
naturgas på det danske engrosmarked for naturgas. det er ho­
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
91
vedkonklusionen i en analyse af engrosmarkedet for naturgas,
foretaget af Energitilsynet.
analysen viser blandt andet:
− at engrosprisen på det danske engrosmarked for naturgas
i dag hovedsageligt følger spotpriserne på naturgas på de
nordvesteuropæiske gashubs og ­børser. denne udvikling
er især markant i tiden efter 2012, og dermed er der sket
en udvikling i retning af en afkobling af engrosprisen på
naturgas fra oliepriserne i danmark
− at spotpriserne på gas i nordvesteuropa kan bruges som
prisreference for det danske marked
− at andelen af naturgas, der indkøbes ”over the counter” og
på børsmarkedet, er steget
− at andelen af naturgas handlet via take­or­pay­kontrakter
er faldet
− at leveringsperioderne i de nye take­or­pay­kontrakter er
blevet kortere og priserne følger i højere grad spotpriserne
på naturgas
− at udbygningen af gasinfrastrukturen ved grænsepunktet
Ellund mellem danmark og tyskland skaber de fysiske
rammer for, at danmark i endnu højere grad kan blive
forbundet med det europæiske gassystem. reel markeds­
kobling er imidlertid betinget af, at der også i praksis er
tilstrækkelig tilgængelig kapacitet på både den tyske og
danske side af Ellund.
AFGØRELSE OM TARIF I OPSTRØMSSySTEMET
Energitilsynet traf i januar 2014 afgørelse om den tarif, som
betales til dong naturgas a/s for at transportere naturgas
i selskabets rørledning fra produktionsfeltet tyra i nordsøen
til gasbehandlingsanlægget i nybro på den jyske vestkyst, det
såkaldte opstrømssystem. Energitilsynet pålagde dong natur­
gas a/s at nedsætte tariffen til 5,75 øre/m3 i transportaftaler,
som selskabet havde indgået med maersk Energy marketing
a/s i perioden juli 2011­oktober 2012.
sagen udspringer af en klage fra maersk Energy marketing a/s
til Energitilsynet over tariffen, som dong naturgas a/s i 2011
havde fastsat til 10 øre/m3.
Energitilsynets afgørelse blev stadfæstet af Energiklagenæv­
net i juni 2014. dong naturgas a/s har efterfølgende indbragt
sagen for domstolene, og den verserer nu ved vestre landsret.
Energitilsynet har i november 2014 modtaget en ny klage fra
maersk Energy marketing over priser
og vilkår for transport af naturgas i
opstrømssystemet.
sekretariatet for Energitilsynet har i
2014 haft dialogmøder med aktører om
vilkårene for at transportere naturgas til
danmark fra den danske del af nordsøen.
Ny KOMMERcIEL BALANcERINGS-
MODEL I TRANSMISSIONSSySTEMET
der er blevet introduceret en mere
markedsbaseret balancering, hvor trans­
portkunderne – det er typisk gasleveran­
dørerne – skal spille en mere aktiv rolle
i at balancere det danske gastransmis­
sionssystem. introduktionen kommer,
efter at Energitilsynet har godkendt
en ny kommerciel balanceringsmodel,
som Energinet.dk havde forelagt for
Energitilsynet.
ansvaret for balancen i det danske
gastransmissionssystem er med den nye
metode i højere grad blevet flyttet fra
Energinet.dk til transportkunderne. den
nye metode går ud på at give transport­
kunderne økonomiske incitamenter til at
spille en større rolle i balanceringen. på
den måde er transportkunderne med til
at sørge for, at den mængde naturgas,
der sendes ind i transmissionssystemet
svarer til den mængde naturgas, der
trækkes ud.
den nye model til balancering lever
op til nye fælleseuropæiske krav, hvor
det overordnede formål er at fremme
gashandel på tværs af landene og støtte
udviklingen af et konkurrencepræget,
kortfristet engrosmarked for naturgas
i Europa.
i og med den nye model er en væsentlig
forandring for både transportkunderne
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
92
ENERGITILSYNET
og Energinet.dk har Energitilsynet i
godkendelsen betinget sig, at modellen
bliver evalueret senest ved årsskiftet
2015/2016.
Ny MODEL TIL OPRETHOLDELSE
AF FORSyNINGSSIKKERHEDEN
MED NATURGAS
Energitilsynet har godkendt en justering
af Energinet.dk’s forsyningssikker­
hedsmodel for naturgas. modellen skal
bruges, når forsyningen med naturgas er
presset i danmark og går fra normaldrift
til krisedrift (eksempelvis brud på et rør i
nordsøen, midlertidigt produktionsstop
i nordsøen eller lagernedbrud) og går ud
på at kunne opretholde forsyningen til
beskyttede forbrugere som husholdnin­
ger, små­ og mellemstore virksomheder,
væsentlige sociale tjenester (sygehuse,
plejehjem, skoler m.v.) og fjernvarmein­
stallationer.
ændringen af modellen betyder, at
Energinet.dk kan afbryde gasforsy­
ningen til gruppen af ikke­beskyttede
kunder, der i konsekvens af ændringen
nu ikke alene tæller de store danske
gaskunder, men også store svenske
gaskunder ­ i praksis kunder med et
årligt gasforbrug på mere end 2 mio.
kbm. teknisk er det muligt ved at tilby­
de de store ikke­beskyttede kunder et
særligt kommercielt afbrydeligheds­
produkt, kaldet hyper3.
store gaskunder, der deltager i afbry­
delighedskonceptet, stiller sig – mod
betaling ­ til rådighed for Energinet.
dk til at få reduceret eller afbrudt
gasforsyningen, så Energinet.dk kan op­
retholde trykket i gasrørene og levere
naturgassen i distributionsområderne
og dermed til forbrugerne så længe
som muligt.
den nye model vil alt andet lige øge antallet af afbrydelige
kunder og dermed det potentielle afbrydelige gasvolumen. En
øget volumen har – ligeledes – alt andet lige en positiv effekt
på den samlede forsyningssikkerhed med naturgas i danmark
og sverige.
EngrosmarkEdErnE for El og naturgas
UDMØNTNING AF REMIT-FORORDNING
Energitilsynet er national tilsynsmyndighed i forhold til Euro­
pa­parlamentets og rådets forordning fra oktober 2011 om
integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne for
el og naturgas, den såkaldte rEmit­forordning. formålet er at
fremme åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne
til fordel for slutbrugerne.
Energitilsynet skal forhindre markedsmisbrug og dermed
forhindre, at forbuddene mod insiderhandel, og markedsmani­
pulation bliver overtrådt og at forpligtelsen til offentliggørelse
af intern viden bliver overholdt. En overtrædelse af rEmit kan
straffes med fængsel i op til seks år.
Energitilsynet har i 2014 prioriteret samarbejdet med aCEr
(agency for the Cooperation of Energy regulators) og de
nordiske/baltiske regulatorer for at sikre en koordineret og
konsekvent regional tilgang til håndhævelse af forordnin­
gen. derudover har der været fokus på at styrke de interne
processer ved efterforskning af eventuelle overtrædelser af
forordningen samt behandling af indkomne sager.
En tæt og åben dialog med markedsaktørerne i danmark har
ligeledes været en høj prioritering. Energitilsynet afholdt f.eks.
det tredje seminar for danske markedsaktører om rEmit i
november 2014, hvor fokus var den kommende registrering og
dataindrapportering, hvilket kommer til at fylde en hel del hos
aktørerne, regulerende myndigheder (herunder Energitilsynet)
og aCEr i 2015.
sekretariatet for Energitilsynet åbnede, som det første land
i Eu, et nationalt aktørregister i juli 2014. alle markedsdelta­
gere, der indgår i transaktioner på engrosenergimarkederne
for elektricitet og naturgas i danmark, skal lade sig registrere
i aktørregisteret. registreringen skal være afsluttet, inden
aktøren indgår transaktioner, der skal dataindrapporteres. for
de fleste nuværende markedsaktører vil det forventeligt være i
andet halvår af 2015.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
93
varmEområdEt
MåLRETTET STRATEGI OVER FOR
FjERNVARMEVIRKSOMHEDERNE
Energitilsynet har vedtaget en ny og mere målrettet strategi
for kontrollen med fjernvarmevirksomhedernes overholdel­
se af varmeforsyningsloven. strategien er et vigtigt skridt i
retningen af at sikre, at priser for varmeforsyning fortsat er i
overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.
FASTSæTTELSE AF OMKOSTNINGSFORDELING
I GEOTERMIPROjEKT
Energitilsynet har i en principiel tilkendegivelse fastsat, at
der er en grænse for, hvilke omkostninger i et geotermipro­
jekt, der udgør efterforskning, og dermed kan indregnes i
varmeprisen.
udgifter til geotermisk efterforskning er efter reglerne i varme­
forsyningsloven indregningsberettigede i varmeprisen, uanset
om efterforskningen fører til, at der begyndes en geotermisk
produktion. ved omkostninger til geotermisk efterforskning
forstås undersøgelser for at fastslå forekomsten af varmt vand
til geotermisk varme i undergrunden.
den konkrete sag drejer sig om et fejlslagent geotermi­projekt
i kvols ved viborg. de samlede omkostninger i det kuldsejlede
projekt var ca. 165 mio. kr., og af disse er mindst ca. 140 mio. kr.
indregningsberettigede som nødvendige omkostninger ved
efterforskning. forskellen er efter Energitilsynets opfattelse
midler, der ikke kan henføres til efterforskning.
konsekvensen er, at Energitilsynet har beskåret det beløb,
som varmeselskabet, Energi viborg kraftvarme, kan opkræve
over varmepriserne ­ umiddelbart drejer det sig om ca. 10 mio.
kr., men det kan blive op til 25 mio. kr. det eksakte beløb kan
opgøres ud fra de principper, som Energitilsynet har fastlagt i
behandlingen af sagen.
TAB På LåN TIL KONKURSRAMT VARMELEVERANDØR
Energitilsynet har afslået, at en varmeforsyningsvirksomhed
kunne indregne den del af en underdækning, der var opstået
ved, at virksomheden havde lidt et tab på et lån til en varmele­
verandørs driftsudgifter og finansiering af anlægsinvesteringer
i varmeprisen. dette skyldes, at tab på lån til en varmeleveran­
dør ikke er blandt de omkostninger, som varmeforsyningsloven
nævner som indregningsberettigede.
sagen viser, at varmeforsyningsvirk­
somhederne skal holde sig for øje,
hvilke omkostninger de kan indregne
i varmepriserne for ikke at risikere en
eventuel konkurs.
MARKEDSPRIS På
TRANSMISSIONSLEDNING
Energitilsynet har for første gang
fastsat en markedspris på et anlæg
omfattet af forkøbsret.
sagen var kompliceret af flere grunde.
for det første skulle Energitilsynet
fastsætte en markedspris pr. 1. juli 2006,
dvs. mere end 8 år efter at anlægget
skulle være blevet tilbudt forbrugerne.
der fandtes ikke en markedspris i form
af en forhandlet pris isoleret på trans­
missionsledningen på dette tidspunkt,
som Energitilsynet kunne lægge til
grund. dette skyldtes, at anlægget var
blevet overdraget i en pulje med andre
anlæg. Endvidere fandtes der ikke
nogen sammenlignelige handler på det
pågældende tidspunkt. i mangel heraf
blev opstillet kriterier/ pejlemærker, der
kunne indgå i Energitilsynets skøn over
markedsprisen. Energitilsynet lagde
særlig vægt på discounted Cash flow
modellen, som må forventes at blive
retningsgivende ved sager af denne
karakter for Energitilsynet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0096.png
ENERGITILSYNET |
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0097.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
95
stØrrE
sagEr i dEt
intErnationalE
samarbEjdE
det internationale samarbejde koncentrerer sig om tre over­
ordnede temaer:
− Etablering af fælles nordisk slutbrugermarked for el, hvor
nordisk ministerråd har bedt de nordiske regulatorer
bidrage. regulatorerne bidrager i arbejdet, men har også
påpeget over for nordisk ministerråd, at arbejdet med
implementeringen af markedet foregår i forskellig takt i de
nordiske lande.
− gennemførelse af Eu´s indre marked for energi som
besluttet af stats­ og regeringslederne i 2011. de eu­
ropæiske regulatorer spiller en væsentlig rolle i udformnin­
gen af fælles markedsregler og vilkår på el­ og naturgas­
markedet. arbejdet fokuserer på at få udformet fælles og
harmoniserede spilleregler for markedsadgang til nettene
og metoder til tarifering.
− Øget gensidig europæisk afhængighed. i takt med at de
nationale markeder i Eu bliver mere og mere integrerede,
stiger behovet for at finde sammenhængende europæiske
løsninger.
DET FæLLES-NORDISKE SLUTBRUGERMARKED
sammenslutningen af nordiske energiregulatorer, nordrEg,
har i flere år arbejdet med at udvikle det nordiske elektrici­
tetsmarked. i de senere år har fokus været på etablering af et
nordisk detailmarked for elektricitet gennem mere konkurren­
ce, forbedret effektivitet og større forbrugertilfredshed.
fokus har i 2014 især været at udarbejde anbefalinger om en
harmonisering af de tekniske krav for udveksling af informa­
tion mellem de nordiske lande. nordrEg besluttede således,
at der skulle udvikles en ”teknisk håndbog” med beskrivelse af
harmoniserede ”back office­processer” og ”use­cases” som en
guideline for, hvordan elselskaberne
bør agere i den praktiske udmøntning af
processer som flytning, leverandørskifte
etc.  arbejdet resulterede i nordrEgs
såkaldte ”flytterapport” med anbefa­
linger for harmoniserede procedurer
for udveksling af information mellem
forbrugeren, elleverandøren, netvirk­
somheden samt eventuel datahub.
som led i arbejdet med slutbrugermar­
kedet har nordrEg udgivet en rapport,
som giver en status for indførelsen af
fjernaflæste elmålere og timemåling
i de nordiske lande. rapporten viser,
at der allerede er initiativer i gang i
alle landene for at introducere de nye
målere hos alle forbrugere; en situation
der flugter med nordrEg´s anbefalin­
ger, og som desuden harmonerer med
det igangværende danske arbejde om
udrulning af fjernaflæste timeelmålere
herhjemme senest i 2020.
Endelig fik nordrEg udarbejdet en
rapport om adgangsbarrierer for nye
virksomheder på de nordiske landes
elmarkeder. rapporten, der er baseret
på interviews og en spørgeskemaun­
dersøgelse hos en lang række nordiske
elleverandører, netselskaber, ser­
vicevirksomheder, systemansvarlige
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
96
ENERGITILSYNET
transmissionsselskaber m.fl., anviste
60 adgangsbarrierer, hvoraf 26 blev
udpeget som væsentlige. de nordiske
energiregulatorer vil i 2015 gennemgå
rapporten og høringssvarene for at
udpege de barrierer, som bør nyde
særlig opmærksomhed allerede nu for
at gøre det nemmere for elleverandører
og servicevirksomheder at etablere sig
inden for norden fremover.
HARMONISERING AF REGLER OM DET INDRE MARKED
som led i arbejdet med at fuldføre det indre energimarked
fokuserer aCEr i samarbejde med de nationale regulatorer på
at færdiggøre de spilleregler (framework guidelines og net­
værkskoder), som skal tilvejebringe et minimum af fælles regler
for energimarkederne.
framework guidelines, der udarbejdes af aCEr og de nationale
regulatorer, sætter en ramme for netværkskoderne. ud fra den­
ne ramme udformer tso’erne detaljerede regler i netværksko­
derne, der definerer fælles spilleregler for markeds­ og net­
værksaktører. koderne forelægges efterfølgende for aCEr, der
undersøger, om netværkskoderne er forenelige med framework
guidelines. Er det tilfældet, anbefaler aCEr Eu kommissionen
at vedtage netværkskoden. sidste led i processen er, at kom­
missionen fremlægger netværkskoden til beslutningsprocedu­
re (komitologi), hvorefter koden bliver bindende.
sekretariatet for Energitilsynet deltager i arbejdet med harmo­
niseringen af spillereglerne for både el­ og naturgasmarkedet
og i nordrEg­samarbejdet om implementering af netværksko­
der på nordisk plan.
status for arbejdet med netværkskoder kan opsummeres
således:
På ELSIDEN
er koden om
kapacitetsfordeling og flaskehals-
håndtering
udmøntet i en forordning fra kommissionen, en
forordning som etablerer en guideline on Capacity allocation
and Congestion management (CaCm). forordningen har til
formål at etablere harmoniserede regler for handelen med
elektricitet. konkret vedrører forordningen handlen med
elektricitet i de såkaldte day­ahead og intraday markeder, og
den indeholder krav til transmissionssystemsoperatørerne og
børserne.
transmissionssystemoperatørerne skal udvikle en fælles
netmodel, som skal gøre det muligt at koordinere beregning
af overførselskapacitet og fælles metoder for beregning af
den netkapacitet, som kan stilles til rådighed for markedet.
derudover skal der udvikles såkaldte markedskoblingsfunktio­
ner, som vedrører den tekniske håndtering af købs­ og salgsbud
dEt EuroPæiskE EnErgimarkEd
forud for indsættelsen af den nye
Eu­kommission i 2014 fremlagde aCEr,
samarbejdsorganisation for energire­
gulatorer i Eu, sine anbefalinger til den
nye kommission om prioriteringerne på
el­ og gasmarkederne.
anbefalingerne fremgår af ”Energy
regulation: a bridge to 2025”, som bl.a.
indeholder disse forslag til kommissi­
onen:
− sikre fuld implementering af den
tredje energi­liberaliseringspakke.
− Etablere en køreplan for konkurren­
cepræget og innovativt slutkunde­
marked frem til 2025
− fremme fleksibelt energiforbrug hos
forbrugerne.
− sikre at nye aktører får adgang til
markedet.
− udvikle en ny ”gas target model2” til
at håndtere usikkerhed om den frem­
tidige efterspørgsel efter naturgas.
− beskytte og styrke forbrugerne til at
deltage aktivt på energimarkederne,
og
− gennemgå ­ og om nødvendigt
styrke ­ tilsynet med de europæiske
transmissionsselskaber.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
97
med henblik på velfungerende grænseoverskridende handel
med elektricitet.
forordningen forventes at træde i kraft i første halvdel af 2015
og skal herefter implementeres løbende over de efterfølgende
ca. to år.
der arbejdes på en balancekode, som aCEr skal fremlægge for
kommissionen i 2015. koden fastlægger regler for, hvordan de
systemansvarlige håndterer ubalance, efter at spotmarkedet
og intra­day­markedet er lukket. balancekoden fastlægger
herudover rollefordelinger samt regler for samarbejde mellem
systemansvarlige og balanceansvarlige.
koden er speciel på den måde, at den opererer i brudfladen
mellem marked og systemsikkerhed, men også ved at denne
kode har tæt berøringsflade til andre koder. som følge af de
udfordringer, der er indbygget i denne kode, testes kodens
design nu via en række pilotprojekter. sekretariatet for Energi­
tilsynet har derfor særlig fokus på, hvordan pilotprojekternes
markedsdesign vil påvirke markedet.
det ventes, at koden passerer gennem den europæiske beslut­
ningsproces i 2015.
fra årsskiftet 2014/15 er der etableret en
fælles-europæisk
offentliggørelses-platform om transparens.
platformen har
baggrund i en Eu­forordning, der fastlægger de fundamen­
tale eldata, der skal offentliggøres for at skabe den fornødne
transparens i det europæiske elmarked for områderne forbrug,
produktion, transmission og balancering.
forordningens regler retter sig primært mod de systemansvar­
lige virksomheders pligt til at indberette data til den fælles
transparensplatform.
På GASSIDEN
pågår et arbejde med at udarbejde nye fælles­
europæiske regler for harmonisering af tarifstrukturer for
transport af gas i de europæiske transmissionsnet. de europæ­
iske gastransmissionsselskaber (Entsog) har på baggrund af
et oplæg fra aCEr ved udgangen af 2014 udarbejdet et udkast
til de fremtidige regler. reglen vil gælde for alle entry­exit
punkter i Eu, og derfor får den også
betydning for Energinet.dk’s metode for
fastsættelse af gastransmissionstarif­
fer i det danske gastransmissionsnet.
det forventes, at kommissionen vil
udstede de nye regler på dette område i
løbet af 2015.
EN FæLLES BALANcEKODE
på
gasmarkedet er udmøntet herhjemme,
efter at Energitilsynet i 2014 metode­
godkendte en mere markedsbaseret
balancering, hvor transportkunderne
– det er typisk gasleverandørerne – skal
spille en mere aktiv rolle i at balancere
det danske gastransmissionssystem.
metoden blev fremlagt af Energinet.dk.
ansvaret for balancen i det danske
gastransmissionssystem er med den nye
metode i højere grad blevet flyttet fra
Energinet.dk til transportkunderne, som
får økonomiske incitamenter til at spille
en større rolle i balanceringen mellem
den mængde naturgas, der sendes ind i
transmissionssystemet, og den mængde
naturgas, der bliver taget ud.
den nye model til balancering lever
op til nye fælleseuropæiske krav, hvor
det overordnede formål er at fremme
gashandel på tværs af landene og støtte
udviklingen af et konkurrencepræget,
kortfristet engrosmarked for naturgas
i Europa.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0100.png
98
ENERGITILSYNET
sagsbEhandling
Energitilsynets hovedopgave er først og fremmest at træffe
beslutning i de større, principielle sager, der fastlægger en
praksis på et område. sekretariatet for Energitilsynet behand­
ler og afgør konkrete sager på baggrund af den praksis, som
Energitilsynet har fastlagt.
Energitilsynet behandlede 23 beslutningssager og 18 oriente­
ringssager i 2014 (jf. tabel 4). det er på niveau med året før.
Energitilsynet har i 2014 haft en gennemsnitlig sagsbehand­
lingstid på tilsynssager på 11,1 måned, idet der alene måles
sagsbehandlingstid på beslutningssagerne (jf. tabel 5). sags­
behandlingstiden for 2014 har været præget af afslutningen af
flere ældre sager ­ især på varme­ og elområdet. Energitilsynet
forventer, at sagsbehandlingstiden vil falde i 2015.
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sekretariatssager
var på 4,95 måneder i 2014. i 2013 var sagsbehandlingstiden på
7,19 måneder.
det samlede antal sager i sekretariatet for Energitilsynet var
1559 i 2014 mod 1831 året før (jf. tabel 6).
i 2013 blev der registreret 1200 afgjorte sager, mens der i 2014
er registreret 793 afgjorte sager i sekretariatet (jf. tabel 6).
nedgangen hænger sammen med en ændring i registrerings­
praksis fra og med 2014. sigtet er, at alene sager, hvor der er
truffet en afgørelse, skal indgå i statistikken. sekretariatet
udarbejder således udkast til tilsynsafgørelser og træffer
afgørelser på sekretariatsniveau.
sekretariatet vejleder endvidere energiselskaberne i konkrete
spørgsmål og overvåger energimarkederne – f.eks. i form af
analyser, markedsrapporter og selskabernes håndtering af
adskillelsen af monopolaktiviteter og handelsaktiviteter.
derudover modtager sekretariatet prisanmeldelser og har i den
forbindelse i 2014 implementeret et nyt elektronisk indberet­
ningssystem. Endelig deltager sekretariatet i regulatorsamar­
bejde på nordisk plan og på Eu­plan.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0101.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
99
tabEl 4 |
sager behandlet på Energitilsynets møder 2013 og 2014
2013
Beslutning
Elektricitet
Naturgas
Fjernvarme
Tværgående
I alt
9
9
2
2
22
Orientering
8
2
2
7
19
2014
Beslutning
7
7
4
5
23
Orientering
5
2
4
7
18
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet
tabEl 5 |
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilsynssager
fra 2011 - 2014, mdr.
2011
Energitilsynet
9,4
2012
8,6
2013
6,9
2014
11,1
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet
tabEl 6 |
sager i sekretariatet for Energitilsynet
2011
Antal sager i alt
Afgjorte sager *
1223
1106
2012
1391
1210
2013
1831
1200
2014
1559
793
Kilde:
Sekretariatet for Energitilsynet
Note*:
Opgørelsesmetoden for afgjorte sager i 2011, 2012 og 2013 omfatter afgørelser i en mere bred forstand og in-
deholder også tilkendegivelser, vejledninger og høringssvar til andre myndigheder etc. Fra og med kalender-
året 2014 omfatter opgørelsen af afgjorte sager alene sager, der fremstår som afgørelser i snæver forstand,
dvs. en udtalelse, hvorved myndigheden i forhold til en bestemt adressat eller afgrænset kreds af adressater
ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et konkret foreliggende tilfælde. Dette er baggrunden for,
at det fremstår som om, der er sket et fald i antallet af afgørelsessager i 2014.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0102.png
100
ENERGITILSYNET
EnErgi­
klagEnævnEt
Energiklagenævnet behandler blandt andet klager over afgø­
relser truffet af Energitilsynet, og opgørelsen for 2014 viser,
at Energiklagenævnet har truffet afgørelse i 27 sager med
udspring i afgørelser i Energitilsynet eller i sekretariatet for
Energitilsynet.
udviklingen over sager, der påklages til og afgøres i Energikla­
genævnet, fremgår af tabel 7.
omstødelsesprocenten varierer fra år til år. forskellene hæn­
ger sammen med, at Energitilsynet som første myndighedsin­
stans har sager, hvor det er første gang, der skal etableres en
praksis.
antallet af sager afgjort af Energiklagenævnet skal ses i
sammenhæng med antallet af sager, som er afgjort enten af
Energitilsynet eller sekretariatet for Energitilsynet. afgørel­
serne ligger i størrelsesordenen 800 sager om året. i det lys
er det en beskeden andel af afgørelserne, der indbringes for
Energiklagenævnet.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0103.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
101
tabEl 7 |
sager i Energiklagenævnet med udspring i Energitilsynet
2009
Antal sager afgjort af klagenævnet
Heraf
- stadfæstet
- ophævet/delvist ændret/delvist hjemvist
- afvist af klagenævnet
- afsluttet uden afgørelse
Omstødelsesprocent*
44
 
36
5
3
0
12 %
2010
29
 
13
11
4
1
46 %
2011
29
 
17
7
1
4
29 %
2012
15
2013
17
2014
23
6
7
2
0
54 %
10
3
4
0
23 %
13
5
2
3
28 %
*
Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/delvist ændret/delvist hjemvist divideret med antal afsluttede sager minus
sager, der er afvist eller afsluttet uden afgørelse
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0104.png
102
ENERGITILSYNET
Økonomi
omkostningerne til Energitilsynets
arbejde finansieres i henhold til el­,
naturgas­ og varmeforsyningslovene af
virksomhederne, der føres tilsyn med.
de nærmere betalingsregler fremgår
af betalingsbekendtgørelser
26
for de
enkelte områder.
Energitilsynets samlede omkostninger
er steget med 1,7 mio. kr. fra 2013 til
2014 (jf.tabel 8). lønomkostningerne er
steget 0,7 mio. kr. på grund af en stigning
i antallet af medarbejdere som følge af
øgede opgaver på el­ og varmeområdet.
af de samlede lønomkostninger i 2014
udgjorde vederlag til Energitilsynets
medlemmer 0,6 mio. kr.
driftsomkostningerne
27
er steget med
1 mio. kr. fra 2013 til 2014, primært på
grund af øgede omkostninger til driften af sekretariatets
it­systemer. blandt andet er et nyt system til anmeldelse af
priser mv. fra energiselskaber blevet idriftsat i 2014, og der er
desuden gennemført en udskiftning af telefoni­ og it­udstyr.
rEgnskab for EnErgigEbyrEr
regnskabet for energigebyrer til finansieringen af Energitil­
synets virksomhed viser et overskud på 2 mio. kr. på varmeom­
rådet og et underskud på 12,8 mio. kr. på el­området samt et
underskud på 4,6 mio. kr. på gasområdet. i 2014 tilbageførte
Energitilsynet 20 mio. kr. til el­forsyningsvirksomhederne,
hvilket er den primære årsag til underskuddet på el­området (jf.
tabel 9).
underskuddet på gasområdet skyldes vigende gebyrindtæg­
ter som følge af et fald i den solgte mængde naturgas. hertil
kommer, at ny lovgivning har indebåret behov for en øget
tilsynsindsats.
de akkumulerede gebyrbeholdninger udgør 15,9 mio. kr.
på el­området og 11,2 mio. kr. på varmeområdet. En del af
gebyrbeholdningen på el­området skal anvendes til at dække
omkostninger forbundet med nye lovbundne opgaver for Ener­
gitilsynet. der vil i de kommende år blive trukket på gebyrbe­
holdningen på varmeområdet til at dække lønomkostninger til
ekstra ressourcer i forbindelse med afhjælpning af sagspukler
på varmeområdet. underdækningen på gasområdet vil blive
søgt dækket ved højere gebyrsatser.
26 Bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling
for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning,
bekendtgørelse nr. 217 af 7. marts 2014 om betaling
for myndighedsbehandling efter lov om varmefor-
syning og bekendtgørelse nr. 218 af 7. marts 2014
om betaling for myndighedsbehandling efter lov om
naturgasforsyning.
27 Driftsomkostninger omfatter i hovedtræk omkostnin-
ger til husleje, serviceydelser leveret af Konkurrence-
og Forbrugsstyrelsen, systemdriftsomkostninger,
konsulentbistand, kammeradvokaten, uddannelse og
tjenesterejser, trykkeri, afskrivninger mv.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0105.png
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2014
103
tabEl 8 |
Energitilsynets omkostninger
Beløb i mio. kr.
Lønomkostninger
Driftsomkostninger
Omkostninger i alt
2013
28,8
14,6
43,4
2014
29,5
15,6
45,1
tabEl 9 |
gebyrregnskab
Gebyrregnskab 2014
Beholdning ultimo 2013
Faktiske gebyrindtægter 2014
Regnskabsførte omkostninger
Regnskabsresultat 2014
Beholdning ultimo 2014
El
28,7
7,2
20,0
-12,8
15,9
Gas
0,7
7,2
11,8
-4,6
-4,0
Varme
9,2
15,3
13,3
2,0
11,2
I alt
38,5
29,6
45,1
-15,4
23,1
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0106.png
104
ENERGITILSYNET
andrE
myndighEdEr på
EnErgiområdEt
Energitilsynets opgaver har
mange berøringsflader til
andre myndigheder, som også
har kompetence på energi-
området. det drejer sig om
klima-, energi- og bygnings-
ministeren, der er den øverste
ansvarlige på energiområdet,
Energistyrelsen, Energiklage-
nævnet, ankenævnet på
Energiområdet, konkurrence-
rådet samt Energinet.dk, der
også har en række myndig-
hedsopgaver i el- og naturgas-
sektoren.
KLIMA-, ENERGI- OG ByGNINGSMINISTERIETS
departement
varetager kontakten til folketinget, herunder til det Energipoli­
tiske udvalg og har ansvar for lovgivningen på området mv.
ENERGISTyRELSENS
opgave er at etablere de rette rammer
og virkemidler for energiområdet, sikre forsyningssikkerheden
og sørge for, at udviklingen sker på en såvel samfundsøkono­
misk som miljømæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
ENERGINET.DK
ejer transmissionsnettene for el og natur­
gas, men selskabet har også en række andre opgaver, bl.a. at
opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el­ og
gasområdet på kort og langt sigt, udbygge den overordnede
danske infrastruktur på el­ og gasområdet, skabe objektive og
gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarke­
derne og at overvåge, at konkurrencen fungerer og at gennem­
føre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning,
som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet og
den langsigtede forsyningssikkerhed m.m.
ENERGIKLAGENæVNET
behandler klager over myndigheds­
afgørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolkninger af
lovgivningen.
ANKENæVNET På ENERGIOMRåDET
behandler privates
klager om køb og levering af ydelser fra energiforsyningsvirk­
somheder. ankenævnet blev oprettet den 1. november 2004,
som et privat ankenævn efter forbrugerklagenævnsloven.
sekretariatsbetjeningen varetages af konkurrence­ og forbru­
gerstyrelsen.
KONKURRENcE- OG FORBRUGERSTyRELSEN
holder øje
med, at de liberaliserede virksomheder overholder konkurren­
celovgivningen.
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
fører tilsyn med, at bl.a.
energiselskaberne overholder markedsføringsloven og anden
forbrugerbeskyttende lovgivning.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0107.png
105
rEsultatEr og udfordringEr 2014
| EnErgitilsynEt
Carl jacobsens vej 35
2500 valby
tlf. 41 71 54 00
[email protected]
www.energitilsynet.dk
isbn dansk udgave: 978­87­996181­6­3
isbn engelsk udgave: 978­87­996181­7­0
opsætning: montagEbureauet aps
tryk: kailoW graphic
maj 2015
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 273: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2014", fra klima-, energi- og bygningsministeren
1531889_0108.png
opsætning: montagEbureauet aps · tryk: kailoW graphic · maj 2015 · isbn dansk udgave: 978­87­996181­6­3 · isbn engelsk udgave: 978­87­996181­7­0
EnErgitilsynEt
Carl jacobsens vej 35
2500 valby
[email protected]
energitilsynet.dk
tlf. 4171 5400