Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 271
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
17. maj 2015
Vedr. J nr. 2015-1089
Undertegnede bekræfter modtagelsen af Ministerens svar af 12. maj 2015 på min og Klima-,
Energi- og Bygningsudvalgets spørgsmål 99, jf. brev af 8. maj 2015, som er stillet på baggrund af
mine sagsskrivelser.
Undertegnede vil indledningsvis udtrykke min skuffelse og konstatering af, at Ministeren ikke har
besvaret alle spørgsmålene fyldestgørende og at besvarelserne overvejende bygger på ensidige,
udokumenterede, usande, og usammenhængende oplysninger og antagelser.
Jeg har fornemmet en høj grad af misforståelse, forhindring og modstand og vil derfor minde
Ministeren om, at mine diplomatiske henvendelser udelukkende har haft det formål, at invitere
myndighederne til et samarbejde omkring generel håndhævelse af Dansk lovgivning.
Herefter vil jeg tillade at stille flg. spørgsmål.
Hvad er årsagen til, at Ministeren:
1 Udelukkende forholder sig til ensidige udtalelser fra den part som har tilsidesat byggelov-
givningen
2 Tilsidesætter mine faglige vurderinger, konstateringer og beviser, som danner baggrund for
sagen og henvendelser til Statslige-og Kommunale myndigheder
3 Tilsidesætter konkrete brandhændelser, som beviser det stik modsatte af entreprenørens
ensidige og teoretiske påstande om faktisk fare og risiko for personsikkerheden
4 Ikke agter at håndhæve Bygningsreglementets krav samt DS-normer, SBi-anvisninger som
understøtter byggelovgivningen.
5 Ignorerer materialeproducenters anvisninger om korrekt brug af brandfarlig isolering
6 Ikke vil forholde sig til civile sager og sagsforløb, som direkte vedrører byggelovgivningen i
forbrugersager, under Ministerens ressort
Yderligere vil jeg spørge Ministeren om flg.:
7 Kan Ministeren bekræfte, at jeg lovligt kan sælge eller udleje mit hus, uden at oplyse om, at
bygningen indeholder brandforøgende konstruktioner, som i konkrete tilfælde har medført
overhængende fare og risiko for beboere, andre personer og naboejendomme
8 Kan Ministeren garantere, at jeg med henvisning til spørgsmål 7, ikke efterfølgende kan
sagsøges af en ny ejer eller lejer.
9 Vil Ministeren venligst pålægge Vordingborg Kommune, jf. § 18, stk. 3 og på baggrund af
mine gentagne anmeldelser, jf. Byggelovens betingelser om ejeransvar, at foretage efter-
syn af bygningens mange fejl, som hhv. omfatter brandfare, energitab, bygningsstabilitet,
anvendelse af ikke godkendte materialer mv. - forhold som ikke er underordnet.
Herudover vil jeg kommentere flg.:
I Bygningsreglementets brandsikringskrav opereres der ikke med begrebet, ”Akut risiko og fare”,
som derfor ikke kan benyttes som et muligt kriterie for omgåelse af reglementets krav og særfor-
tolkning af risici og personfare.
Derimod fremgår det helt klart, at bygninger ikke må indeholde brandforøgende bygningsdele.
Side 1 - 3