Pressemeddelelse
Maj 2015
Klar forskel på rød og blå bloks klima- og miljøpolitik
Det Økologiske Råd, Greenpeace og Verdens Skove har analyseret klima-, miljø- og
naturpolitikken i den forløbne valgperiode. Resultatet viser klar forskel mellem de to blokke -
hvor rød blok har ført den mest grønne politik.
Rød blok har i den forløbne valgperiode ført en klart grønnere politik end blå blok, viser en analyse
af klima- og miljøpolitikken, som Det Økologiske Råd, Verdens Skove og Greenpeace står bag. De
tre grønne organisationer ser dog samtidig store muligheder for at føre en grønnere politik end den
nuværende regerings – også uden at det vil skade beskæftigelsen. For eksempel har man forsømt at
gå videre med grønne skatteomlægninger.
”Regeringen kunne klart have ført en grønnere politik, frem for som det er sket i vækstplanerne at
sænke og fjerne grønne afgifter. Men de borgerlige partier har på centrale punkter foreslået
væsentlige tilbageskridt”,
siger sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd, Christian Ege
”På klimapolitikken er der tydelig forskel mellem blokkene, der tidligere var enige om at gøre
Danmark uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Nu sætter Venstre spørgsmålstegn herved,
Dansk Folkeparti vil sænke klimaambitionerne, og Liberal Alliance anerkender end ikke
klimaforandringer som menneskeskabte. Det ser ud til de borgerlige er parat til at opgive
Danmarks rolle som foregangsland for grønne omstilling”,
udtaler Tarjei Haaland,
klimamedarbejder i Greenpeace.
Da regeringen hævede Danmarks klimamålsætning i 2020 fra 30 til 40 procent hjemlig reduktion,
ville Venstre, DF og LA ikke være med. Derimod indgik de konservative i 2014 forlig med
regeringen, SF og Enhedslisten om klimaloven og tilsluttede sig 40 procentsmålet. Venstre vil også
fjerne en række delmål, som ellers skal sikre, at vi indfrier målsætningen om 100 procent
vedvarende energi i 2050.
Tydelig forskel for landbrug, miljø og natur
Der er også forskel mellem blokkene i forhold til landbrug, vandmiljø og natur. VK-regeringen
lavede ellers i 2009 ”Grøn Vækst”-planen, hvor landbrugets kvælstofudledninger skulle reduceres
med 9.000 tons. Den nuværende regering arbejdede videre med og udmøntede planen i lokale
vandplanforslag.
Og da Natur- og Landbrugskommissionens (NLK) rapport kom i 2013, var der betydelig konsensus
blandt Folketingets partier om dens anbefalinger. Siden har de borgerlige partier undsagt både deres
egen gamle Grøn Vækst plan og NLK-anbefalingerne.
EU’s vandrammedirektiv kræver ”god økologisk” vandkvalitet inden 2015 – med mulighed for
udsættelse op til 12 år.
I november 2014 fremlagde VKO en pakke på 16 forslag. De vil bl.a. øge den tilladte mængde
kvælstofgødning så meget, at det i følge Miljøstyrelsen vi øge kvælstofudledningen med 10.000
tons - mere end den planlagte kvælstofreduktion, som VK-regeringens gamle Grøn Vækst skulle
give. Desuden vil VKO tillade flere svin per hektar og fjerne krav om efterafgrøder og randzoner,
”VKO-forslagene vil sætte udviklingen i miljøregulering af landbruget mange år tilbage i tiden”,
siger Christian Ege.