KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 261: Notat fra Folketingets økonomiske konsulent om olieprisernes udvikling og deres betydning for økonomien: Medfører de faldende oliepriser en negativ løn-pris-spiral?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 261
Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

7. maj 2015

Medfører de faldende oliepriser en negativ løn-pris-spiral?

Sammenfatning

Nationalbanken har i sin seneste kvartalsoversigt (1. Kvartal 2015) analyseret

olieprisernes betydning for at der kommer en deflationsudvikling i priserne.

Forbrugerpriserne er faldet over det seneste år, hvilket i høj grad skyldes, at

prisen på råolie er blevet halveret i perioden juni 2014 til januar 2015.

Prisændringen på råolien har bevirket et fald i benzin og fyringsolien, som i

sidste ende har haft en betydning for forbrugerpriserne.

Nationalbanken

afviser

i sin analyse, at de faldende oliepriser vil medføre en

negativ løn-pris-spiral med faldende lønninger

Tværtimod vil prisfaldende medføre en forbedring af reallønnen, hvilket i sig

selv vil øge det private forbrug og forbedre økonomien.

1/5

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 261: Notat fra Folketingets økonomiske konsulent om olieprisernes udvikling og deres betydning for økonomien: Medfører de faldende oliepriser en negativ løn-pris-spiral?

1. Indledning

Notatet gennemgår Nationalbankens artikel

”Faldende olie- og forbruger-

priser”,

der udkom sammen med Kvartalsoversigten 1. Kvartal, marts 2015.

Oliepris faldets betydning analyseres i artiklen, og man prøver at finde frem til

hvilken betydning det har for dansk økonomi. Et af Nationalbankens primære

formål er at sikre stabile priser ved bl.a. at

holde inflationsniveauet lige

under men tæt på 2 pct.,

som er fastsat af den Europæiske Central Bank.

Olieprisens fald er derfor interessant, da den indtil videre har

betydet et fald

på 1 pct. i forbrugerpriserne.

Hvilken videre effekt dette eventuelt måtte

have, gennemgås nedenfor.

Det samlede forbrugerprisindeks i januar 2015 var lavere end året tidligere, og

faldet skyldes i høj grad, at prisen på råolie er blevet halveret i perioden juni

2014 til januar 2015. Olieprisfaldet har betydet, at prisen på bl.a. benzin og

fyringsolie er faldet, og det har været medvirkende til at presse forbrugerpris-

indekset ned. Faldet betyder dog ikke, at der er tale om en egentlig deflation,

da der ikke er udsigt til at forbrugerprisindekset forsætter med at falde, og

man har ydermere de seneste par måneder oplevet en stigning igen i prisen

på råolie.

2. Prisudviklingen

Spreder prisfaldet sig til andre varer og tjenester igennem løndannelsen vil

der dog være tale om en uønsket prisudvikling. Det skyldes at det umiddelba-

re prisfald kunne blive forstærket og kan i sidste ende risikere at

udløse en

selvforstærkende nedafgående løn-pris-spiral.

Risikoen for dette er dog

stadig

usandsynlig,

skriver Nationalbanken.

Risikoen er dog alligevel forøget over det seneste år netop pga. faldet i olie-

prisen har været så markant. Inflationen var i forvejen lav, renten næsten i

bund og inflationsforventningerne er både herhjemme og i euroområdet også

aftaget efter faldet i olieprisen. Som bekendt er et af Nationalbankens primæ-

re formål at

sikre stabile priser,

og da euroområdets pengepolitiske mål er at

holde inflationen under, men tæt på 2%, er

fastkurspolitikken med til at

skabe en stabil prisudvikling i Danmark.

Nationalbanken beskriver problematikken således:

Deflation beskrives nogle gange også som en selvforstærkende negativ spiral. Forbrugerne

køber færre varer ”i dag”, når de kan købe billigere, hvis de venter. Det mindsker efterspørgs-

len,

så virksomhederne skal producere færre varer.

Hvis reaktionen er kraftig nok, kan virk-

somhederne være nødsaget til at sætte lønningerne ned. Det reducerer produktionsomkostnin-

gerne, og det nedadrettede pres på forbrugerpriserne øges. Dermed er en negativ løn-pris-

spiral blevet udløst.

2/5

Fastkurspolitikken betyder, at Danmark følger den kurs den Europæiske Cen-

tralbank i øjeblikket fører. Det nuværende opkøb af statsobligationer er med til

at lempe pengepolitikken yderligere og understøtter kreditgivningen til den

private sektor.

Dette fører i sidste ende til højere lønninger og priser, som

er med til at sænke risikoen for den føromtalte selvforstærkende løn-

pris-spiral

Olieprisens betydning for forbrugerpriserne er tydelig jf.

figur 1.1

HICP står

for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, hvilket er en sammenlignelig

opgørelsen af EU-landendes forbrugerpriser

Figur 1.1: Udvikling i olie- og forbrugerpriser

Anm.: Årstigningstakt i det EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP. Seneste observation er

februar 2015. Olieprisen er

opgjort i kroner, og seneste observation er februar 2015. Serierne er vist som 3 måneders gliden-

de gennemsnit.

Kilde: Danmarks statistik, Danmarks Nationalbank og EcoWin

Som det fremgår af

figur 1.1

har prisfaldet på olie betydet, at forbrugerpriser-

ne er faldet med knap 1 pct., og at den samlede effekt på længere sigt kan

betyde et fald på op til 3 pct.

3. Hvorfor er oliepriserne faldet?

Hovedforklaringen bag prisfaldet er den

stigende produktion,

mens den

lavere efterspørgsel har haft en mindre effekt. Der er altså tale om et positivt

udbudsstød, som kan medvirke til at stimulere den økonomiske vækst i Dan-

mark og andre EU-lande. Samtidig har OPEC landene, som står for 40 pct. af

olieproduktionen, fastholdt olieproduktionen.

3/5

Udbuddet af og efterspørgslen efter olie er kendetegnet ved at være relativt

uelastisk på kort sigt. Det vil sige at priserne hurtigt kan ændre sig, da f.eks.

virksomheder på kort sigt ikke har mulighed for at omstille produktionen, så

den bliver mere eller mindre energiintensiv.

Prisen på at købe olie til levering i de kommende år, også kaldet

oliefutures,

viser, at vi kan forvente en prisstigning til omkring 475 kr. pr. tønde i 2017,

hvor den nuværende pris er ca. 400 kr..

Dermed vil olieprisen formodentlig

følge de seneste måneders tendens og forsat stige.

figur 1.2

nedenfor er prisudviklingen på olie, og perioder med store sving-

ninger i olieprisen angivet.

Figur 1.2.: Prisen på olie

Anm.: Månedlig pris for en tønde Brent-olie opgjort i kroner. Seneste observation er februar 2015.

De gråskraverede perioder fremhæver episoder med store prisfald.

Kilde: Danmarks Nationalbank. Kvartalsoversigt 1. Kvartal 2015.

Som det fremgår af

figur 1.2

har der tidligere været perioder med meget store

fald i olieprisen. Selv om inflationstakten normalt går ned, når olieprisen falder

kraftigt, understreger variationen mellem de tidligere perioder behovet for at

forstå,

hvordan

olieprisen påvirker forbrugerpriserne igennem forskellige ka-

naler.

4. Hvorfor påvirkes forbrugepriserne?

Den største og mest

direkte

påvirkning sker igennem den pris, forbrugerne

betaler for benzin og fyringsolie. Derudover påvirker olieprisen også virksom-

hedernes produktionsomkostninger og olieprisens ændring kan derfor overfø-

res

indirekte

til forbrugerne.

4/5

Benzinprisen var i januar 2015 faldet med 19 pct. siden juni 2014, så effekter-

ne af de store prisfald på olie, er ikke lige så fremtrædende i benzinpriserne.

Det skyldes at energiafgifter og indirekte skatter udgør omtrent halvdelen af

den pris forbrugerne betaler for benzin og fyringsolie og da en væsentlig del

af afgifterne er faste, er de i høj grad med til at dæmpe prisgennemslaget fra

ændringer i olieprisen. Ydermere har de seneste stigninger i dollarkursen

også været med til at dæmpe for olieprisen i danske kroner.

5. Lønudviklingen og inflationsforventningen tyder ikke på længe-

revarende periode med faldende priser.

I første omgang betyder prisfaldet kun, at der sker

enkeltstående

fald i pris-

niveauet og dermed påvirkes inflationsraten

ikke

på længere sigt. Ændringen

i inflationsforventningerne kan derimod gå ind og påvirke pris- og løndannel-

sen og den er derfor afgørende for effekterne af olieprisens fald.

Den månedelige forbrugerforventningsundersøgelse fra Danmarks Statistik

viser, at danskerne ikke forventer forsatte prisfald i det kommende år. Lønud-

viklingen tyder heller ikke på, at der forventes yderlige prisfald i fremtiden.

Sammen med de faldende forbrugerpriser medfører prisfaldet derfor en

for-

bedring af reallønnen,

hvilket i sig selv kan være med til at

øge det private

forbrug og aktiviteten i økonomien.

Nationalbankens konklusion er derfor, at de nuværende meget store prisfald

på olie

ikke

vil medføre deflation med negativ løn-pris-spiral.

Med venlig hilsen

Emil Broberg Andersen / Niels Hoffmeyer (3602)

5/5