Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 258
Offentligt
1526447_0001.png
Til klima- og energiministeren.
Vi bor i det land, som har udråbt sig selv til at være klimaduks, så meget desto mere undrer
det mig, at landets magthavere vil sætte deres integritet over styr, når de insisterer på at
overholde indgåede aftaler med det franske olieselskab, Total.
Frederikshavn Kommune blev fra centralt hold presset til at give lov til den prøveboring, som
nu er på nippet til at gå i gang vest for Dybvad, ”det drejede sig jo KUN om en prøveboring”!!
Og nu viser sandheden sig også her at være en ganske anden
OG det har vi netop fra alle
sider påpeget og kritiseret i meget konkrete vendinger både før og under selve høringsfasen,
nemlig at det er dybt kritisabelt at dele projektet op i faser, eftersom det netop indebærer en
risiko for at stå med et endnu større problem i de efterfølgende faser, hvis fase 1 = prøve-
boringen (Gud forbyde det!) skulle afsløre skifergas i kommercielt attraktive mængder.
OG VI HAVDE RET!
Det er jo logik for fatsvage perlehøns, at et så kontroversielt projekt som efterforskning og
udvinding af ukonventionelle fossile brændsler nødvendigvis må vurderes i sin helhed, når det
drejer sig om vurdering af virkninger på miljøet, for hvis den totale VVM viser, at det hverken
er sikkerhedsmæssigt eller miljømæssigt forsvarligt at udvinde gassen, så er der heller ingen
grund til overhovedet at lave en prøveboring
en masse penge kunne være sparet! Desuden
har vores gennemgang af den eksisterende VVM ikke gjort os mere trygge ved prøvebo-
ringen. Det er ikke kun penge, vi risikerer nu, hvis prøveboringen forgifter vores grundvand.
Det er simpelthen ikke forsvarligt at trække tiden ud og udsætte beslutningerne.
STOP Total NU. Mange tankvogne med udeklareret kemisk indhold er allerede kørt ind på
borepladsen og de fortsætter i skrivende stund.
Nu forholder det sådan, at skifergas udvindes ved hjælp af hydraulisk frakturering
en
metode som er ufatteligt ressourcekrævende, da der for hver eneste boring skal sendes flere
millioner liter vand tilsat adskillige tons kemikalier i et ukendt blandingsforhold + silicasand
ned i skiferlagene for dér under højtryk, som modsvarer ca 30 gange trykket fra en bombe
smidt ned fra luften, at blive sendt ud for at opsprække alunskiferen, så gassen derved
frigives og kan hentes op sammen med en mindre del af den anvendte kemikaliecocktail.
Ikke al gas kommer op gennem borerørene, der vil være lækager mange steder bl.a. langs
med borene på udvendig side
også andre flygtige OG giftige luftarter slipper ud, og med
ødelæggelsen af skiferen dukker også problemer med radioaktivt affald og radioaktivt udslip
op. Metangassen (CH4) er en endnu mere potent drivhusgas end CO2, og den er kun ”renere”
hvis den brændes af, alle lækagemålinger viser dog, at skifergas/metan er en større klima-
synder end kul, eftersom metan som drivhusgas over en 20 årig periode er 80 -105 gange
værre end
CO2……..! Og vi ved jo allerede i forvejen, at 2/3 af de allerede
KENDTE fossile
brændsler skal forblive i jorden, hvis vi skal have en chance for at redde kloden fra et
klimakollaps. Det skriger jo til himlen, at DK som klimaduks ser bort fra dette og i stedet
insisterer på at slippe ”helvede” løs i et globalt skrøbeligt
klima!
Undervejs ned i skiferlaget passerer borerør og kemikalieblanding igennem vores dyrebare og
højt skattede grundvand
og INGEN hverken aktuel eller fremtidig lovgivning eller regel-
samling kan bort eliminere risikoen for ulykker eller utilsigtede hændelser, som potentielt
forurener grundvandet uopretteligt, hvad enten det sker ved selve boringen, ved spild eller
ved naturkatastrofer.
Hver eneste boring indebærer desuden en intensiv og tung trafik, som belaster vores
infrastruktur og vores miljø yderligere, og med stor risiko for alvorlige trafikulykker.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Materiale til Birte Fuentes m.fl.'s foretræde for udvalget d. 7/5-15
1526447_0002.png
Det fremgår jo også med al ønskelig tydelighed, at man ved at følge denne fremgangsmåde
har valgt at skøjte let og elegant hen over
forsigtighedsprincippet:
Forsigtighedsprincippet omhandles i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions (EU) funktionsmåde. Det skal sikre et forhøjet niveau
med hensyn til miljøbeskyttelse i kraft af præventive beslutninger i tilfælde af risici. I praksis kan forsigtighedsprincippet imidlertid anvendes
meget bredere og dækker ligeledes forbrugerpolitik,
europæisk fødevarelovgivning og menneskers,
dyrs og planters sundhed.
Tre
specifikke principper
bør danne baggrund for anvendelsen af forsigtighedsprincippet
en videnskabelig evaluering, der er så fuldstændig som muligt, fastlæggelse af den videnskabelige usikkerhedsgrad i videst mulig udstrækning
en vurdering af risici og potentielle følger af ikke at handle
deltagelse af alle interesserede parter i undersøgelse af forsigtighedsforanstaltninger, når resultaterne af den videnskabelige evaluering
og/eller risikovurderingen foreligger.
Fra etisk råd:
Forsigtighedsprincippet kan udlægges på flere måder, men i det følgende tages der udgangspunkt i Europa-
120
Kommissionens fortolkning fra 2000:
Meddelelse fra Kommissionen
om forsigtighedsprincippet.
Ifølge denne
udlægning foregår anvendelsen af forsigtighedsprincippet i tre faser.
I den første fase
kortlægges det, om der er risiko for, at
anvendelsen af en given teknologi kan have negative følger.
Der skal ifølge Kommissionen være tale om en
videnskabelig
kortlægning, hvor der finder en
præcis ”identifikation af
121
et fænomens potentielt negative følger”
sted. Det er altså ikke tilstrækkeligt at henvise til en diffus bekymring for, at
”noget” kan gå galt, fordi man har at gøre med uoverskuelige og komplicerede processer eller lignende. Det skal
specificeres,
hvad
der kan gå galt, ligesom der skal gives en videnskabelig begrundelse for,
hvorfor
dette kunne
tænkes at være tilfældet.
Det kommer først på tale at anvende forsigtighedsprincippet, hvis man kan pege på mulige
negative følgevirkninger, og risikoen ”på grund af utilstrækkelige eller foreløbige videnskabelige data ikke kan
122
kortlægges 100 %,
dens omfang talsættes eller følgevirkningerne afgøres”
.
Forsigtighedsprincippet omhandler altså
beslutningstagen under usikkerhed, men usikkerheden angår ikke primært de negative følgevirkningers karakter, men
derimod risikoen for at de indtræffer.
I anden fase
skal der træffes en politisk beslutning om, hvorvidt den videnskabelige kortlægning faktisk retfærdiggør,
at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse. Europa-Kommissionens anvisninger om, hvornår dette er tilfældet, er
ikke særlig fyldestgørende. Der henvises primært til, at ”valg af svar i en bestemt situation” er resultat af en i
overvejende grad
politisk beslutning, som træffes på basis af det risikoniveau, som samfundet kan acceptere
123
at blive udsat for”.
Der siges imidlertid ikke noget om, hvordan et acceptabelt risikoniveau skal fastlægges.
Ligeledes forholder Kommissionen sig ikke til den indbyggede modsætning i, at man skal fastlægge et acceptabelt
risikoniveau, når man ikke ved, hvor stor risikoen er.
Hvis der træffes en politisk beslutning om at anvende forsigtighedsprincippet, skal det
i tredje fasebesluttes,
hvilke
forebyggende foranstaltninger man vil indføre ”for at fjerne eller i det mindste begrænse risikoen til et acceptabelt
124
mindsteniveau”.
Sådanne foranstaltninger kan spænde fra at informere offentligheden til at udstede et egentligt
forbud, men Kommissionen lægger vægt på, at
foranstaltningerne ikke må være vilkårlige.
De skal være i
overensstemmelse med en række retningslinjer, som Kommissionen opstiller, blandt andet at de skal være
proportionale med det valgte beskyttelsesniveau;
stemme overens med lignende, allerede trufne foranstaltninger;**
være baseret på en undersøgelse af potentielle fordele og omkostninger ved at gribe ind eller ikke gribe ind mv.
Desuden skal foranstaltningerne betragtes som midlertidige, eftersom man skal forsøge at fremskaffe en mere
fyldestgørende videnskabelig viden om risikoen, der kan tjene som grundlag for en fornyet beslutning angående
sikkerhedsforanstaltningerne.
**Jeg henviser her til de allerede trufne foranstaltninger i bl.a. Frankrig, Bulgarien og staten New York.
Det er jo ikke ”raketvidenskab” at regne ud, at projektet ikke på nogen måde
kan siges at
leve op til kravet om at kunne gennemføres på en 100% sikker og miljømæssigt forsvarlig
måde
Total har også hele tiden sagt, at de ikke kan garantere noget!
NU er vi så dér, hvor det begynder at blive ”kriminelt” –
miljøkonsekvensvurderingen af
skifergas projektet ved Dybvad lader, som illustreret her, meget tilbage at ønske, eftersom
man jo har tilladt en utilgivelig faseopdeling af et videnskabeligt dokumenteret sundheds-
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Materiale til Birte Fuentes m.fl.'s foretræde for udvalget d. 7/5-15
skadeligt og miljø-skadeligt projekt. (videnskabeligt bevis ved mere end 250 læger og
videnskabsfolk i USA i et dokument fra Concerned Health Professionals of New York).
Et pluk i straffeloven afslører bl.a.:
§ 186.
Den, som forvolder fare for menneskers liv eller sundhed
ved at fremkalde almindelig mangel på
drikkevand eller ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige stoffer,
straffes
med fængsel indtil 10 år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 196.
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med
miljølovgivningen
1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare derfor, eller
2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet
eller fremkaldes nærliggende fare derfor.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i strid med miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller
undergrund eller opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer, når der er tale om overtrædelser af mere
systematisk eller organiseret karakter
I min egenskab af harmfuld bedsteforælder til p.t. 5 herboende børnebørn føler jeg mig stærkt
tilskyndet til at udøve min handlepligt i hht straffelovens:
§ 185.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes
den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller
opofrelse for sig selv eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne
tjenlig måde efter evne at afværge
ildsvåde, sprængning,
spredning af skadevoldende luftarter,
oversvømmelse,
søskade, jernbaneulykke
eller lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv.
DK skal vel også respektere FN’s børnekonvention…..? Her lidt relevante emner:
Børnekonventionens artikler
Fattigdom
Du har ret til social sikkerhed (Artikel 26 i Børnekonventionen)
Alle børn har ret til en tryg opvækst. Du har ret til at
få ordentlig mad og
have et sundt og trygt sted at bo.
Du har ret til at leve sundt (Artikel 24 i Børnekonventionen)
Alle børn har ret til at leve et godt og sundt liv.
Miljø og klima
Du har ret til information (Artikel 13 og 17 i Børnekonventionen)
Alle børn har ret til at vide, hvad der sker i verden
og ret til at modtage informationer fra medier som tv og internettet. Her kan du søge information om klimaproblemerne.
Medbestemmelse
Du har ret til at være med til at bestemme over dit eget liv (Artikel 12 og 13 i Børnekonventionen)
Alle børn har ret til at sige deres mening og voksne bør lytte til dem.
Danmark sender glad og gerne militære styrker til fjerne lande for et beskytte befolkningen dér mod
eksempelvis kemisk krigsførelse
nu påtager man sig, forbløffende nok, gerne at udsætte sin egen
befolkning for en anden form for kemisk krigsførelse, og samtidig lader man fremtidige generationer i
stikken ved stædigt at insistere på at overholde en beskidt aftale, som er lusket igennem i
mørkelygtens skær med den forrige regerings velsignelse
UTILGIVELIGT og tæt på forræderisk!
Venlig hilsen
Birte Fuentes
Holtbjergvej 34
9330 Dronninglund