Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 252
Offentligt
1525171_0001.png
Klima-, energi- og bygningsministerens
besvarelse af samrådsspørgsmål N og O
om fossilfrihed i 2050 i Klima-, Energi-, og
Bygningsudvalget den 30. april 2015
Indledning:
Tak for spørgsmålene. Jeg vil tillade mig at
besvare begge samrådsspørgsmål på en gang.
Omstillingen af vores energi- og
transportsystem til vedvarende energikilder
udgør essensen af den nødvendige overgang til
et lavemissionssamfund, som vi allerede er i
gang med og fortsat står overfor.
Omstillingen til et lav-emissionssamfund er helt
nødvendig i et langsigtet perspektiv og bør
være en grundforudsætning for hele Folketinget
i indretningen af det danske energisystem.
Jeg ser derfor frem til at drøfte dette emne i
dag.
Hovedpunkter:
Lad mig starte min besvarelse med at gøre det
helt klart, at regeringen arbejder for et
transport- og energisystem, der er dækket af
vedvarende energi i 2050.
1
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 252: Talepapir vedr. samrådsspm. N og O, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1525171_0002.png
Det gør vi både af hensyn til:
Klimaet.
Vi skal bidrage til at modvirke
klimaændringerne og leve op til de kort-,
mellem-, og langsigtede internationale
målsætninger.
Og af hensyn til
Forsikring mod stigende priser på fossile
brændsler.
Omstillingen skal sikre os i mod
svingende og stigende priser på knappe
fossile brændsler og den skal bidrage til at
fastholde og udbygge vores nuværende
styrkepositioner inden for energiteknologi.
Regeringens målsætning
Regeringen bakker fuldt op om EU’s politiske
målsætning om at opnå reduktioner i
drivhusgasudledningerne på 80-95 pct. i
2050 i forhold til 1990. Opfyldelse af dette
mål vil i praksis betyde et energi- og
transportsystem baseret på vedvarende
energi, da det vil være vanskeligt helt at
eliminere drivhusgasudledningerne fra visse
sektorer som eksempelvis landbruget.
Derfor er det regeringens målsætning, at
hele Danmarks energiforsyning skal være
dækket af vedvarende energi i 2050. Det er
en målsætning, der skal opfyldes trinvist.
Olie til opvarmning og kul udfases senest i
2
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 252: Talepapir vedr. samrådsspm. N og O, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1525171_0003.png
2030 og i 2035 skal el- og varmeforsyningen
være dækket med 100 pct. vedvarende
energi.
Herudover er det regeringens mål at
reducere Danmarks samlede
drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i
forhold til niveauet i 1990, som led i den
langsigtede omstilling.
Skridt mod 2050 – Klimalov og Klimarådet
Som et skridt på vejen mod at indfri målet for
2050 har regeringen fremlagt en klimaplan i
efteråret 2013, der peger frem mod 40 pct.
målet. Klimaplanen har som gennemgående
princip, at der også skal ske en integration af
klimahensyn i landbrugs- og
transportsektoren.
Det er afgørende, at omstillingen mod et lav-
emissionssamfund tilrettelægges både
energi- og ressourcemæssigt effektivt og
økonomisk forsvarligt. Regeringen vil derfor
føre en klog og omkostningseffektiv energi-
og klimapolitik for at bringe Danmark på
sporet af 2050 målet.
For at bidrage til dette har regeringen
sammen med SF, Enhedslisten og de
Konservative sikret et lovgrundlag for
klimapolitikken i Danmark. Klimaloven skal
3
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 252: Talepapir vedr. samrådsspm. N og O, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1525171_0004.png
skabe fremdrift og gennemsigtighed i
klimapolitikken, ligesom der med loven
nedsættes et uafhængigt, fagligt baseret
Klimaråd.
Det langsigtede perspektiv
Når jeg bliver spurgt om jeg vil forbyde
tankstationer med fossil benzin eller forbyde
optankning af fly og skibe med fossilt
brændstof i 2050 så er mit svar: ”Jeg har
ikke noget imod, at der i 2050 bliver skovlet
lidt kul i et veterantog eller fyldt benzin på en
gammel bil, men grundlæggende giver det
ikke mening her i dag at tale om forbud i
2050.” Men jeg vil gerne tillade mig at være
så ambitiøs, så vi ender i en situation i 2050,
hvor vi for alle de væsentlige anvendelser af
energi i praksis anvender 100 pct.
vedvarende energi.
Omstillingen til et transport- og energisystem
til 100 pct. vedvarende energi er langsigtet
og der er i sagens natur mange ubekendte
faktorer i et perspektiv, der rækker 35 år
frem i tiden. Det giver derfor ikke mening at
stå her i 2015 og angive konkrete og
detaljerede anvisninger på eller regler for,
hvad de specifikke teknologier og løsninger i
4
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 252: Talepapir vedr. samrådsspm. N og O, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1525171_0005.png
energi- og transportsektoren skal være i
2050.
Udover områder som fortsat effektivisering af
energiforbruget og udbygning af vedvarende
energi er det vigtigt, at der også fokuseres
på forskning og udvikling, så vi kan udvikle
de løsninger og teknologier, der er
nødvendige for at sikre den langsigtede
omstilling. Vi har ikke alle svarene i dag, så
ny viden og teknologi er helt centralt i
indfrielse af de langsigtede mål.
Det gælder ikke mindst inden for
transportområdet, hvor det i dag ikke er givet
på forhånd, hvilken teknologi der vil vinde på
sigt. Som vi ser det i dag, vil elektricitet blive
det foretrukne drivmiddel i individuel
transport, mens biobrændsler vil blive
anvendt i sektorer, hvor elektricitet ikke er
hensigtsmæssig. Det kunne f.eks. være
inden for fly- og skibstransport. Men det kan
ændre sig i takt med teknologiudviklingen på
området, som foregår i et hurtigt tempo i
disse år. F.eks. er vores grundlæggende
billede af en el-bil gået fra at være en Ellert
til at være en Tesla. Og udviklingen stopper
jo ikke dér.
5
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 252: Talepapir vedr. samrådsspm. N og O, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1525171_0006.png
Rammevilkår for markedsaktørerne
Samtidig er det vigtigt at pointere, at det ikke
er politikernes rolle at lave tiltag, der lægger
energisystemet fast på en meget konkret og
detaljeret udformning. Vi skal lave de
overordnede rammevilkår og sætte de
overordnede målsætninger. Resten skal
markedet og aktørerne selv stå for.
Og det skal være på et internationalt marked,
det foregår. For omstillingen af vores
energisystem skal i høj grad ske i et
fornuftigt samspil med vores omverden. Et
udbygget internationalt energimarked, med
en høj grad af udlandsforbindelser, er
nødvendig i et energisystem baseret på
vedvarende energi.
Konkurrenceevne og energipriser
Hvad angår konsekvenserne for
konkurrenceevnen og energipriserne i 2050
er det vigtigt at understrege, som jeg nævnte
før, at omstillingen er langsigtet med mange
endnu ubekendte faktorer.
Men for at kunne opfylde den nævnte EU-
målsætning for 2050 vil de øvrige EU-lande
naturligvis skulle gennemgå den samme
omstilling som den danske, da dette mål i
praksis også for de øvrige EU-lande vil
6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 252: Talepapir vedr. samrådsspm. N og O, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1525171_0007.png
kræve etableringen af et energisystem uden
fossile brændsler.
Nordsøen/olie- gasproduktion
Det ændrer imidlertid ikke ved, at der stadig
vil være fossile brændsler i den globale
energiforsyning efter 2050, og derfor vil der
også være et globalt marked for olie og gas
fra Nordsøen. Det skyldes dels, at den
globale transportsektor ikke er helt omstillet
til vedvarende energi i 2050, dels at naturgas
vil være et attraktivt alternativ til kul, fordi der
udledes betydeligt mindre CO2 fra
afbrænding af gas end fra afbrænding af kul.
Derfor giver det mening at fastholde en
hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i
Nordsøen.
Afslutning
Lad mig afslutningsvis benytte lejligheden til
at byde Venstre velkommen på vind-holdet.
Venstre vil tillade brug af fx fossil brændstof
til bilerne i 2050 mod at producere
tilsvarende mere VE i Danmark. Når
Danmark derfor skal være nettoeksportør af
vedvarende energi,
kan
det klares ved at
sætte ekstra vindkapacitet op.
Tak for ordet.
7